Køllesvingerne 1. kapitel EN SPYTKLAT... "For helvede Kenneth sidste gang kørte du galt? Og var sygemeldt i 3 uger. Hvad er din undskyldning denne gang?" "Jamen, jeg blev gal, tændte fuldstændig af, da de svinede mig til. Og så gik det hele stærkt. Jeg troede, vi skulle hygge os. Det var lørdag, og jeg havde fri... men..." "Ok. Fortæl" "Det var lørdag eftermiddag, drønvarmt. Vi havde været i SuperBest for at købe billig øl, 1
tempt og hvad tøserne ellers drikker. Vi kom cyklende hen forbi apoteket med dåserne bagpå i en pose. Jonas kom gående sammen med et par, jeg ikke kendte. De lugtede af hamp. 'Har du brug for lidt stærk tobak til humøret?' Det var en joke, og Josefine svarede med et lille dask. 'Du er måske blevet en sød studietøs, som kun nyder drinks? Ha, ha...' Da vi kørte forbi bibliotekets parkeringsplads, kom et par biler kørende imod os, lidt for stærkt. I hvert fald efter vores mening. Det blev ikke bedre af, at den forreste af bilerne tudede ad os på cyklerne, fordi vi kørte forbi på cykelstien, og derfor 'spærrede' for udkørslen over den hvide streg, som betyder stop. Vi forsatte hen mod Rema. Men vi bandede osse lidt af de skøre i bilerne, som havde misforstået et eller andet. Nu kom den første af bilerne op på siden af mig. Hende blondinen der sad ved siden af rullede vinduet ned. Ham der kørte, begyndte at smide lort i hovedet på 2
mig. Det var både min kørsel og mit lange hår, der blev råbt af. Jeg kendte slet ikke ham i bilen. Sikkert en eller anden bonderøv med cap. Han blev ved med at skælde ud, han mente vist, at han havde kørt korrekt. Al det bræk, der kom ud af munden på ham. Bilen stank også af sprut, ellers kunne man da ikke finde på at te' sig på den måde. Pludselig gad jeg ikke høre på ham, jeg blev gal og tændte fuldstændig af. Stille og rolig drejede jeg hovedet og samlede mit mundvand. Og som en sniper sendte jeg spytklatten af sted. Det er nærmest komisk, men det så næsten ud som slow motion, da klatten sejlede ind gennem det åbne vindue. Den ramte hende, tøsen på sædet, og så cyklede jeg til. Bilen stoppede med hvinende bremser. Og ham, der kørte, sprang ud af bilen. Samtidig råbte han som en sindssyg og truede med en knytnæve. Jeg havde ikke tid til at blive. Men jeg så lige, at bilen bagved også stoppede. Her kom en fyr med en kølle, du ved sådan en boldkølle, eller hvad det hedder? 3
Jeg kørte som en vanvittig. Så du ham, der kørte enkeltstart, jeg tror sgu, jeg kunne have slået ham i en tidskørsel. Bag mig kunne jeg høre bildørene smække, og så brændte de dæk for at komme i gang. Heldigvis kom der i det samme en Fynbus. Måske havde han set det, for han blev holdende midt på vejen, så de ikke kunne komme frem. I stedet tudede de, og råbte... Men jeg kørte og kørte. Til jeg kom til stien, så et stykke ind. Her gemte jeg cyklen og hoppede ind i en have. "Josefine?" "Jeg havde glemt alt om Josefine. Jeg kunne ikke se noget, men hørte dem råbe. For fanden, hvis de gjorde hende noget. 'Jamen, jeg ved ikke, hvor han er, kender ham kun lidt fra hallen.''hvad hedder han?' Josefine sagde ikke noget. 'Hvad hedder han?' En af de andre kom med en kølle. 'Hvad hedder han? 4
Kom så med det navn søster. Ligner vi nogen, som ikke kan få et navn ud af en lille dum dulle.' Samtidig knaldede han køllen mod hendes cykel. 'Kenneth.' 'Hans nummer?' 'Det har jeg ikke...' 'Giv mig din telefon.' Han svang køllen. 'Ha' så bliver hun sgu bange, den lille fisse.' Der kom en knallert på stien. Jeg gemte mig. Hvis det nu var nogen af køllesvingernes venner. Her kunne jeg ikke se noget. Heller ikke høre hvad de sagde, eller gjorde. Jeg kravlede lidt frem. Nu kunne jeg høre. Josefine græd. 'Han får så mange bank. Han må kravle og bede om nåde. Spytte på min dame. Sindssyge stodder. Er I gamle nok til at drikke? Her giv mig dem.' Josefine havde posen med breezer og tempt. Nu kunne jeg høre en bildør smække. Og de startede igen med brændte dæk. 5
Josefine stod og så sig lidt om. Så begyndte hun at gå hen mod mig på stien. Mit hjerte bankede stadig, så jeg kunne høre det. Bum, bum, bum. Det lød helt åndssvagt. Josefine græd. 'Hva' faen gjorde du ved dem?' 'Undskyld, jeg blev bare så gal og spyttede. Hvad gjorde de ved dig?' 'Skældte ud. Truede. Ragede mig på brysterne. Jeg blev tvunget til at sige dit navn... Og dit telefonnummer. Undskyld.' 'Jeg hørte det godt. Kender du dem?' Josefine rystede på hovedet. 'Gør du?' 'Lidt. 6
Den ene kalder de Kølle Og den anden hedder vist Jimmi.' 'Kølle, var det ham med køllen?' 'Nej, det var Jimmi. De kalder ham Kølle, fordi han har så stor en pik, siger rygterne.' Josefine grinte, selv om hun også græd lidt. Min telefon snurrede i lommen. 'Lille lort. Du er færdi Vi ved din adrese.' 'Se hvad de skriver.' Josefine læste. 'De er lede. Stave kan de heller ikke.' Jeg slukkede telefonen. Kunne ikke tænke, med deres beskeder i hovedet. 'Hvad helvede gør jeg? De mener det.' 7
'Politiet?' 'Politiet gør sgu da ikke noget, før de har rørt mig.' 'Du kan gemme dig? Eller få din mor til at hjælpe.' 'Min mor er lige taget til Jylland med sin nye mand.' 'Din far?' 'Har ikke set ham i 2 år. Han kom ikke engang, da vi var kørt galt. Nej, han kan ikke bruges til noget.' 'Er der nogen steder du kan gemme dig, indtil...' 'Indtil hvad??? De gir' nok ikke op så let. Måske jægerhuset på Enebærodde.' 'Jægerhuset?' 'Ja, har du aldrig været på Odden. Vi lavede gule ærter til en jagt. De havde bestilt gammeldags gule ælter, med kogt svin, medisterpølse, sennep. 8
Og snaps. Chef' viste mig hvor nøglen lå.' 'Der er langt derud!' 'Ja, men jeg tror, jeg kan være i fred derude nogle dage Vil du med derud?' 'Ja, men hvad skal vi spise?' 'Kan du købe ind? Så kører jeg i forvejen og venter ude ved leddet.' 'Jo, hvis du venter. Jeg kører også lige forbi hjemme. Heldigvis havde jeg en del penge på lommen. Josefine cyklede først forbi hos sin far. Han fór op i en spids og ville banke Kølle og Jimmi. Det var måske også det, de var mest bange for. Han ville samle et tæske hold og give dem en lærestreg. De skulle i hvert fald ikke rage hans datter på patterne. Hun var også forbi vores hus. Eller næsten, for de to biler holdt uden for og ventede på mig. 9
De så hende ikke, og hun købte ind. En stor pose hotwings, flutes og gulerødder i Netto. Så kunne vi nok klare os. Jeg ventede på Josefine ved leddet, inden grusvejen ud til jægerhuset. Der var heldigvis tomt, og nøglen lå på gemmestedet. Josefine blev hos mig. Det var fint. Men koldt, vi turde ikke tænde op. Spiste. Hyggede os. Drak af mine øl og cider. Jægerne havde også en kasse øl stående. Men dem drak vi ikke af. Vi var jo gæster. Josefine sagde, at vi godt måtte bruge kaffen. Vi kunne købe en pose til jægerne. Min mor kom hjem fra Jylland, og straks ringede Jimmi på. Om Kenneth var hjemme? Nej, hun vidste ikke, hvor jeg var. Kølle kom nu til og råbte. Jimmi hamrede køllen ind i glasset på døren, og de 10
kørte væk. Hun ringede 112, og politiet kom. Josefines far ringede og fortalte det hele. Min telefon var løbet tør for strøm. Hvem skulle jeg også ringe til? Josefines far stoppede Kølle og Jimmi sammen med huggeren. De råbte vist ret meget og sagde, at de ville få bank, hvis de bankede mig. Eller nogensinde rørte Josefines patter igen, uden hun gav lov. Og hvis hun gav lov, skulle de alligevel holde fingrene væk. For han ville ikke have nogen af dem som svigersønner. Josefine fortalte det hele og sagde, at nu behøvede jeg ikke være bange mere. Men jeg skulle nok lige køre forbi hendes far og huggeren og sige tak. Det har jeg været. Jeg var også forbi hjemme hos min mor. Hun havde fået nyt glas i døren og spurgte mig slet ikke, hvor jeg havde været de sidste mange dage. Jeg tror, det er løst nu. Chef. 11
Jeg er ked af, jeg ikke kom i går. Men jeg turde ikke andet. Sorry. Jeg krøb i et musehul." "Ok. En anden gang. Giv så lige et kald til mig. Jeg var til sidst bekymret for dig. Først gal og så bekymret. Måske kunne jeg også hjælpe dig. Det tænkte du slet ikke på. Se så og bliv klædt om. Vi har en del bestillinger til i aften. Dagens ret er hakkebøffer med bløde løg. Og du er sikker på, at der ikke kommer en flok køllesvingere lige om lidt?" 12
KØLLESVINGERNE er 3. del af trilogien om store drenge, unge mænd og de piger de tænker på. Og biler, ulykker, tæskehold og... Vi fortsætter med den samme kreds af unge, som var hovedpersonerne i Bøllevinger og Uden for festen. "Bøllevinger er en let læst drengeroman. Den oser af motorolie og drengehørm. Bjarne Kim Pedersen fører os ind i et drengeunivers, hvor det handler om knallerter, venner, piger og fart. Jeg kan godt lide de omsorgsfulde voksne, der omgiver drengene. Det er en realistisk historie, der ligeså godt kunne foregå udenfor din dør." Æseløre Rikke Dyrhave Nissen "Vi følger hovedpersonen Jens på 16 år, som gør sig sine første erfaringer med kærlighed, sprut, fester og hurtige biler på godt og ondt. Shit happens, men man styrer sin vilje, som bogen siger. Men det kan være svært, når man kun er 16-17 år. Historien er fortalt i nogle korte og overskuelige kapitler med korte afsnit. Sproget er talesprog, og historien fortælles overvejende via replikker. Lidt ligesom at læse en film. Det er en bog med et identificerbart persongalleri og et univers, som mange læsesvage drenge og piger kan nikke genkendende til." Lektør Henrik Munch Jørgensen om Uden for festen Køllesvingerne er støttet af Autorkontoen 13
14