Information om Reagensglasbehandling (IVF-behandling) Denne vejledning udleveres til alle, der behandles med reagensglasbefrugtning på grund af uønsket barnløshed. Det er hensigten at give en vejledning om de praktiske forhold og søge at svare på nogle af de hyppigst forekommende spørgsmål. Det er vigtigt, at begge parter læser vejledningen. Anette Lindhard Overlæge August 2013 AL / IVF-behandling/ Fertilitetsklinikken Roskilde Sygehus / 21. august 2013
Indhold DEL 1 GENERELLE FORHOLD... 4 HVAD ER IVF?... 4 HVEM KAN BEHANDLES MED IVF?... 4 INFORMATION OM BEHANDLINGEN... 4 FERIELUKNING... 4 HVOR FOREGÅR BEHANDLINGEN?... 4 HVORDAN BEGYNDER MAN BEHANDLINGEN?... 5 LOKALITETER... 5 HORMONBEHANDLINGEN... 5 Kort behandling (antagonist-behandling).... 6 Elonva kort behandling.... 6 Lang behandling.... 7 ÆGUDTAGNINGEN... 8 EFTER ÆGUDTAGNINGEN... 9 SÆDPRØVEN... 9 DYRKNING AF ÆG... 9 ÆGOPLÆGNING... 10 HVOR MANGE ÆG SKAL LÆGGES OP?... 10 TIDEN EFTER ÆGOPLÆGNINGEN... 11 SMERTER I PERIODEN EFTER ÆGOPLÆGNINGEN... 11 GRAVIDITETSPRØVEN... 11 HVIS DU IKKE ER BLEVET GRAVID... 11 HVOR MANGE BEHANDLINGER TILBYDES... 11 NEDSAT SÆDKVALITET... 12 ICSI (sædcelle injektion, mikroinsemination)... 12 Hvem kan behandles med ICSI?... 12 Hvad er chancen for graviditet efter ICSI?... 12 Hvilke ulemper og risici er der ved ICSI?... 12 Anvendelse af donorsæd kontra ICSI... 13 Udtagning af sæd fra testiklerne (TESE)... 13 Hvordan foregår indgrebet på manden?... 14 Hvis der ikke er sædceller?... 14 NEDFRYSNING OG SENERE OPTØNING AF BEFRUGTEDE ÆG VED IVF- BEHANDLING... 14 HVILKE ÆG KAN NEDFRYSES MED HENBLIK PÅ SENERE OPTØNING?... 14 HVORLEDES TÅLER DE BEFRUGTEDE ÆG NEDFRYSNING?... 14 HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN MED OPTØEDE ÆG?... 14 Naturlig cyklus... 14 Ægoplægningen... 15 Kunstig cyklus... 15 HVIS DER IKKE ER OVERLEVENDE ÆG EFTER OPTØNING... 15 Hvis du bliver gravid.... 16 Hvis du ikke er gravid.... 16 Er de børn, der fødes, raske?... 16 HVAD ER GRAVIDITETSCHANCEN MED OPTØEDE ÆG?... 16 FORSKNING... 16 KONTAKT... 16 FERTILITETSKLINIKKENS PERSONALE... 16 DEL 2 PROBLEMER, BIVIRKNINGER OG RISICI.... 17 AFLYSNING AF BEHANDLINGEN FØR ÆGUDTAGNINGEN.... 17 MANGLENDE BEFRUGTNING AF ÆGGENE.... 17 FÅ ÆG VED ÆGUDTAGNINGEN.... 17 GRAVIDITETSCHANCEN... 17 BIVIRKNINGER OG RISICI VED BEHANDLINGEN... 18 Bivirkninger af medicinen.... 18 Overstimulation af æggestokkene.... 18 Underlivsbetændelse.... 18 Blødning efter ægudtagning.... 18 2
Underlivssmerter i ugerne efter ægoplægningen.... 18 Graviditet uden for livmoderen.... 18 Er der risiko for senere udvikling af kræft i æggestokkene?... 18 Børn født efter IVF behandling... 19 VIDENSKABELIGE PROJEKTER... 19 HVORDAN PÅVIRKER BEHANDLINGEN JER PSYKISK?... 20 DEL 3 RESULTATER.... 21 RESULTATERNE AF IVF-BEHANDLINGEN.... 21 IVF - DEN NORMALE FERTILITET... 21 FORØGER IVF RISIKOEN FOR MISDANNELSER?... 21 ADOPTION... 21 DEL 4 ANDRE FORHOLD... 22 FRAVÆR FRA ARBEJDE... 22 SAMLIV... 22 HVOR KAN I HENVENDE JER VED PROBLEMER?... 22 BEHANDLING PÅ PRIVAT FERTILITETSKLINIK... 22 UDSÆTTELSE AF BEHANDLINGEN... 22 AFSLUTNING EFTER ENDT BEHANDLING... 22 ERKLÆRING - NEDFRYSNING AF BEFRUGTEDE ÆG... 24 ERKLÆRING - BEHANDLING MED OPTØEDE BEFRUGTEDE ÆG... 24 LOVMÆSSIGE KRAV TIL PAR I BEHANDLING MED ASSISTERET BEFRUGTNING... 25 Samtykkeerklæring... 25 Andre krav... 25 Lov om assisteret befrugtning... 25 Fastlæggelse af moderskab.... 25 Fastlæggelse af faderskab.... 25 Retsvirkninger af faderskab og moderskab.... 26 Donorsæd og donoræg... 26 Adoption... 26 SAMTYKKEERKLÆRING FOR PAR I BEHANDLING FOR BARNLØSHED... 27 MEDICINPRISER JANUAR 2013... 28 MEDICINTILSKUDSGRÆNSER... 29 SYGESIKRINGEN DANMARK... 29 KØRSELSGODTGØRELSE... 29 DAGPENGEREFUSION... 29 EKSEMPEL PÅ LANG BEHANDLING... 31 EKSEMPEL PÅ KORT BEHANDLING... 32 RESUMÉ KORT BEHANDLING IVF/ICSI... 33 RESUMÉ ELONVA KORT BEHANDLING IVF/ICSI... 34 RESUMÉ LANG BEHANDLING IVF/ICSI... 35 NOTATER... 36 Fertilitetsklinikkens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/roskildesygehus/afdelinger/gynaekologi sk-afdeling/afsnit-og-funktioner/sider/fertilitetsklinik.aspx 3
Del 1 Generelle forhold Hvad er IVF? IVF er en forkortelse for In Vitro Fertilisation. I daglig tale bruges betegnelsen "reagensglasbefrugtning" eller assisteret befrugtning. Ved IVF udtages modne æg fra æggestokken og befrugtes med sæd uden for kroppen i laboratoriet ("in vitro" - betyder på latin "i glas"). Normalt sker befrugtningen af ægget i æggelederen. Først når det befrugtede æg har været igennem flere celledelinger, når det frem til livmoderhulen. Ved IVF behandling udtages æggene fra æggestokkene lige før ægløsningen. Æggene befrugtes i laboratoriet og lægges op i livmoderhulen 2-3 dage efter ægudtagningen, når æggene er begyndt på celledelingen. Hvem kan behandles med IVF? Der er fælles kriterier for IVF behandling i Region Sjælland: Tilbud om IVF-behandling til at få i alt 1 fælles barn. Der skal være medicinsk indikation - dvs. en lægefaglig begrundelse for behandlingen. Behandlingen afsluttes, inden kvinden fylder 41 år. Enlige kvinder må behandles ud fra samme kriterier. Har parret/kvinden nedfrosne befrugtede æg, kan de/hun henvises inden for 5 år mhp anvendelse af disse, selvom der er fælles barn/børn i hjemmet. Disse æg må også anvendes, selvom kvinden i mellemtiden er fyldt 40 år. Nedfrosne æg holdes nedfrosne efter gældende lovgivning - p.t. maksimum 5 år Information om behandlingen Mundtlig og skriftlig information om behandlingen gives i forbindelse med det første ambulante besøg i fertilitetsklinikken. Her vil vi gennemgå jeres situation og udføre vaginal ultralydsskanning af kvinden. Vi vil aftale, hvornår behandlingen kan indledes og udlevere relevante recepter. Denne samtale med undersøgelse tager ca. 30 minutter. I visse tilfælde er det nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser, før behandlingen kan begynde. Det kan dreje sig om yderligere undersøgelser af manden, og nogle gange må kvinden gennemføre et vist vægttab først. Ferielukning Behandlingen i form af ægudtagning og ægoplægning foregår alle dage, også i weekender og kortere ferier, dog ikke søndage. I sommerferien og i juleferien gives ingen behandling. Ultralydsskanninger af kvinden udføres ikke i weekenden. Hvor foregår behandlingen? Al udredning samt hormonbehandling, ultralydsskanning og opfølgning efter ægoplægning foregår på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Ægudtagning og oplægning af befrugtede æg i livmoderen foregår på Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus. Det samme gælder oplægning af optøede æg. 4
Hvordan begynder man behandlingen? Når du får menstruation, ringer du på telefon 4732 4085 mellem kl. 8.00 og 9.00. Begynder menstruationen i weekenden, ringer du på nærmeste hverdag. Du kan ikke henvende dig personligt eller melde dig til behandling via fax eller mail. Sekretæren vil bede om dit telefonnummer og CPR nummer, finde din journal og aflevere denne til én af fertilitetslægerne. Du vil få besked, om behandlingen kan begynde i den pågældende cyklus, enten ved telefonopringning eller per brev senest en uge efter. Der er begrænset kapacitet på Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus, og vi kan derfor kun behandle et begrænset antal patienter per uge. Derfor kan du desværre får besked om, at der ikke er plads til flere behandlinger i den uge. Du må i så fald ringe igen næste måned. Vi giver aldrig afslag 2 gange i træk. Hvis du får lov til at begynde behandling, vil du blive informeret om dato og tid for ultralydsundersøgelse og opstart af behandlingen, enten 3. cyklusdag eller mellem 19. og 25. cyklusdag, medmindre andet er aftalt. Dette afhænger af, hvilken behandling der er aftalt. Såfremt du siden hen skal igennem endnu en behandling, gælder samme regler, dvs. at du atter kan risikere at få afslag, hvis programmet er overbooket. Vi er helt klar over, at dette system ikke er ideelt, men desværre er vi nødt til at opretholde det af kapacitetsmæssige årsager. Det er sjældent, der gives afslag! Du har som regel fået udleveret recepter på den medicin, du skal anvende. Det er vigtigt, at du har købt denne og medbringer medicinen den dag, du skal møde til behandlingsstart. Mangler du en recept, bedes du give sekretæren besked. Man skal ikke selv begynde at tage noget medicin, før man udtrykkeligt har fået besked herom af Fertilitetsklinikken. Lokaliteter Fertilitetsklinikken på Roskilde Sygehus ligger i Gynækologisk Ambulatorium i stueetagen, indgang 15 eller 16, opgang C. Her foregår samtaler, information om behandling, hormonbehandling samt ultralydsundersøgelser. Desuden foretager vi opfølgning efter ægoplægningen i form af graviditetsprøve samt ultralydsskanning, hvis man opnår graviditet. Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus har adressen Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk, tlf. nr. 5948 4000. I vil få udleveret en kørselsvejledning dertil, når det bliver aktuelt. Her foregår selve udtagningen af æg og 2-3 dage senere oplægning af befrugtede æg. Hvis der skal behandles med optøede befrugtede æg, foretages ultralydsskanning i Roskilde og oplægning af optøede æg i Holbæk. Hormonbehandlingen Vi har flere forskellige måder at behandle med hormoner på: kort behandling Elonva behandling lang behandling. Behandlingerne omtales nedenfor, og som bilag bagest i denne vejledning findes et eksempel på et behandlingsforløb på alle 3 behandlinger. I den normale menstruationscyklus modnes normalt kun ét æg. Den hormonbehandling du får, skal resultere i, at flere æg modnes på samme tid. 5
Kort behandling (antagonist-behandling). Denne består i daglig indsprøjtning med et hormon, kaldet follikel stimulerende hormon (FSH). Dette stimulerer ægmodningen og forhandles under navnene Gonal-F, Puregon, Bravelle, Elonva samt Fostimon. Desuden findes et præparat, Menopur, som består af hormonerne FSH og LH. Begge hormoner indgår i den naturlige cyklus, hvor de stimulerer æggestokkene til at udvikle og modne æggene. Et lignende præparat er Pergoveris. I vil få besked om, hvilket præparat vi vil anbefale. Det er bedst, hvis medicinen tages om aftenen. 1.stimulationsdag = 3.cyklusdag. Der foretages som regel vaginal ultralydsskanning. Hormonbehandlingen begyndes herefter på 3.blødningsdag (=1.stimulationsdag)(se skema) og tages herefter hver aften. Det gælder dog ikke for Elonva, som gives som en engangsdosis (Se næste afsnit). Af og til har vi aftalt, at der tillige skal suppleres med tabletter Pergotime, som stimulerer dine egne overordnede hormoner. Det er vigtigt, at I har købt medicinen på apoteket, helst nogle dage før, da apoteket ikke altid ligger inde med medicinen. FSH præparatet medbringes, så du kan blive instrueret i hvordan medicinen skal tages. Medicinen er dyr se prislisten bag i vejledningen. Medlemmer af sygesikringen Danmark får betalt medicinen eller en del deraf, afhængig af hvilken gruppe de er medlemmer af, se bilag. Recepten kan anvendes til køb af op til et større antal ampuller. Vi ved ikke præcist, hvor mange du skal bruge i alt, hvorfor du bør begynde med at købe det antal ampuller, som vi har foreslået dig. Vi skriver normalt på recepten, hvor meget du bør købe i første omgang. Sygeplejerskerne vil instruere i, hvordan medicinen kan tages af dig selv, evt. gives af din mand/partner. Den indsprøjtes i underhuden i maveskindet, og du vil kunne få udleveret en skriftlig vejledning eller en instruktionsvideo, der viser, hvordan man tager medicinen. Dag 6-9. Ca. 1 uge efter stimulationen er begyndt, møder du atter til ultralydsskanning. Vi vurderer nu, hvor mange og hvor store ægblærer, der er fremkommet i æggestokkene, og vi aftaler det videre forløb med dig. De fleste skal stimuleres endnu nogle dage, før ægudtagningen kan planlægges. Af og til skal der tages en blodprøve denne dag. Ofte justeres dosis, afhængigt af hvordan du har reageret på den hidtidige dosis. Antagonisten er et ægløsnings-hæmmende hormon, der gives fra og med 5. stimulationsdag, indtil hormonstimulationen stopper. Antagonisten blokerer for den spontane ægløsning. Får du spontan ægløsning, vil der ikke være æg at udhente ved ægudtagningen. Antagonisten forhandles enten som Orgalutran eller Cetrotide. De virker på samme måde, men er fabrikeret af 2 forskellige medicinalfirmaer. Denne medicin skal tages om morgenen, også den dag, hvor den ægløsnende sprøjte tages. Elonva kort behandling. Denne behandling anvendes til kvinder, som ikke producerer så mange æg. Der foretages som regel vaginal ultralydsskanning på 2. eller 3.cyklusdag. Hormonbehandlingen begyndes samme dag (se skema) i form af en enkelt injektion med Elonva. Herefter gives ikke mere medicin de følgende dage før på 5.stimulationsdag, hvor der gives en antagonist, som du selv skal tage. (se ovenfor). Denne medicin skal tages hver dag om morgenen, også den dag, hvor den ægløsnende sprøjte tages. Vi vil instruere dig i, hvordan sprøjten skal tages, når du kommer til skanning 1.gang. Du kommer til skanning 2. gang på ca. 7.stimulationsdag. Den dag er der nogle, som allerede har ægblærer, der er store nok, mens andre har behov for yderligere nogle dages stimulation. I første tilfælde aftales, hvornår det ægløsnende hormon skal tages, i sidste tilfælde skal kvinden fortsætte med daglig hormonsprøjte, til ægblærerne er store nok (17-18 mm). I disse tilfælde gives hormonsprøjten hver aften på et fast tidspunkt, og du vil blive instrueret i, hvordan 6
medicinen skal tages. Indsprøjtning af det ægløsnende hormon før ægudtagningen. Den dag, hvor vi ud fra ultralydsskanningen kan se, at æggene er ved at være modne, tages enten Ovitrelle eller Pregnyl, som begge er et ægløsnende hormon. Medicinen skal tages på et bestemt tidspunkt om aftenen, 1 ½ døgn forud for ægudtagningen, og gives i maveskindet på samme måde som de hidtidige præparater. Denne indsprøjtning bevirker, at æggene færdigmodnes og løsnes, ca. 37-42 timer senere. Ægudtagningen foretages derfor ca. 36 timer efter at den ægløsnende medicin er taget. Det er derfor yderst vigtigt, at denne medicin huskes til tiden! NB! I ganske få tilfælde er der så mange ægblærer, at vi er bekymrede for, at kvinden vil udvikle overstimulations-syndrom (se senere) efter ægoplægningen. I disse tilfælde giver vi enten en anden form for ægløsnende hormon eller aflyser behandlingen. Den dag, ægudtagningen aftales, vil I få udleveret følgende: En kørselsvejledning til Holbæk Sygehus Instruktion i, hvornår medicinen skal tages. Det er vigtigt, at medicinen tages på dette tidspunkt! I vil få besked om, hvornår I skal møde på klinikken i Holbæk. I får udleveret sædprøveglas samt sædprøveseddel, medmindre der anvendes donorsæd, eller sæden skal tages fra testiklerne. Sedlen skal udfyldes af manden og afleveres sammen med sædprøven, når I møder på Holbæk Sygehus. I særlige tilfælde er der mulighed for at lave sædprøven i Holbæk. I så fald skal man møde 15 minutter før det angivne tidspunkt. Dette må dog kun ske efter særlig aftale med Holbæk klinikken! Graviditetsprøven i form af en blodprøve skal tages her på Roskilde Sygehus 14 dage efter ægoplægningen (se nedenfor). Lang behandling. Princippet i denne behandling er, at kvinden først forbehandles (nedreguleres) i 2-3 uger, før selve stimulationsbehandlingen begynder. Denne forbehandling består i enten Synarela næsespray (et pust i næsen 3 gange dagligt) eller Suprefact injektion 1 gang dagligt. Aktuelt anvender vi daglig sprøjte som førstevalgsbehandling, men kvinden kan selv vælge. Denne behandling hæmmer dannelsen af de overordnede kønshormoner i hjernen. Det er disse hormoner, der styrer æggestokkenes funktion. Specielt hæmmes det ægløsnende hormon (LH), således at man undgår, at kvinden får ægløsning, før æggene tages ud. Kvinder med regelmæssige menstruationer begynder på 19.-25. dagen i deres menstruationscyklus med at tage denne medicin i mindst 14 dage. Nogle kvinder med uregelmæssige menstruationer skal tage p-piller i den cyklus, hvor nedreguleringen skal begynde. Dette vil i så fald være aftalt med jer forinden. Ca. 21. cyklusdag. Der udføres først en vaginal ultralydsskanning. Derefter giver en sygeplejerske instruktion i anvendelse af den nedregulerende medicin: Synarela næsespray sætter kortvarigt kvindens normale hormonudskillelse ud af drift. På denne måde opnår man en god kontrol over kvindens ægmodning. Man får ofte flere æg udviklet end ved den korte behandling, og man kan næsten undgå risikoen for, at kvinden får ægløsning af sig selv. Du skal tage 1 pust i næsen 3 gange om dagen de næste 2 3 uger, dvs. med 8 timers mellemrum. Herefter nedsættes dosis til 2 pust om dagen, men først når vi giver besked om dette. Synarela koster ca. kr. 1.200- uden tilskud. Hvis du hellere vil behandles med indsprøjtninger, instruerer sygeplejersken dig 7
i at tage 0,5 ml Suprefact, der virker på samme måde. Medicinen injiceres i underhuden igennem maveskindet eller på forsiden af låret en gang hver aften de næste 2-3 uger. Du får udleveret sprøjter og kanyler af sygeplejerskerne, som vil instruere i, hvordan medicinen skal tages. Suprefact koster ca. kr. 500- uden tilskud. I enkelte tilfælde, specielt til kvinder med endometriose, anvendes Zoladex som en engangsinjektion i maveskindet. Effekten er den samme som med Suprefact og Synarela, men holder 4-5 uger. Der lægges en lille cylinder med medicin i underhuden, og herfra afgives medicinen langsomt, til medicinen er opbrugt. Oftest venter man med at begynde stimulationen af ægmodningen til ca. 3 uger efter Zoladex er givet. Synarela, Suprefact og Zoladex kan give bivirkninger i form af hedeture, irritabilitet, træthed og hovedpine. Det er helt normalt, at menstruationen begynder under denne behandling. Der vil i forbindelse med ovennævnte undersøgelse blive udleveret recepter på den medicin, der skal anvendes under resten af behandlingen. Zoladex udleveres af afdelingen, da den er led i behandlingen af endometriose. 1.stimulationsdag. Efter 2-3 ugers forbehandling kommer du til ny kontrol. Selve stimulationsbehandlingen kan begynde, såfremt menstruationen er i gang eller er afsluttet. Denne kommer ofte 7-12 dage efter forbehandlingen er startet. Menstruationen kan være lidt forsinket. I så tilfælde fortsættes med Synarela eller Suprefact, og den videre behandling udsættes en uge eller to. Det samme gælder, hvis du har udviklet cyster på æggestokkene. De under nedreguleringen omtalte bivirkninger vil oftest forsvinde i løbet af få dage efter stimulationsbehandlingen er begyndt. Stimulationsbehandlingen. Foregår som anført under Kort behandling. Der anvendes ikke antagonist. Udover FSH fortsættes med nedsat dosis Synarela (2 pust dgl.) eller Suprefact (0,2 ml dgl). Disse to præparater tages lige så længe, der stimuleres med FSH. Indsprøjtning af det ægløsnende hormon før ægudtagningen. Som under kort behandling. Bivirkninger: Se del 2. Medicintilskud: Se del 4. Ægudtagningen Finder hyppigst sted 11-14 dage efter stimulationen er begyndt. På den aftalte dag møder du/i på Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus til aftalt tid. Tidspunktet afhænger af hvor mange ægudtagninger, der er den pågældende dag. Sædvanligvis ligger tidspunktet mellem kl. 8.00 og 10.00. Sædprøven medbringes hjemmefra, medmindre andet er aftalt. Det er vigtigt, at manden er til stede ved ægudtagningen, da der i visse tilfælde kan blive brug for en ekstra sædprøve. Du må gerne spise et let morgenmåltid. En time før ægudtagningen skal du tage to tbl. Paracetamol (Pinex, Pamol, Panodil) á 500 mg (smertestillende). 8
Under ægudtagningen ligger du på et gynækologisk leje ligesom ved almindelig ultralydsskanning. Der bliver lagt en lille plastikkanyle i hånden, således at smertestillende medicin i form af hurtigtvirkende morfin kan gives under ægudtagningen. Der foretages en afvaskning med sterilt vand i skeden, hvilket kan føles lidt ubehageligt, da æggestokkene kan være temmelig ømme på dette tidspunkt. Der lægges lokalbedøvelse i toppen af skeden. Herefter foretager speciallægen ægudtagningen under ultralydsvejledning. Gennem skeden indføres en tynd nål i æggestokkene. De enkelte ægblærer tømmes for væske, hvorved æggene suges ud. Der er et æg i hver ægblære, men det er ikke sikkert, at man får æg ud af alle ægblærerne. Æggene er kun 0,1 mm i diameter og kan ikke ses uden brug af mikroskop. Manden kan være til stede under hele ægudtagningen, som tager mellem 10 og 15 minutter. Medicinen bevirker, at du bliver træt og vil være det resten af dagen. Efter ægudtagningen går der som regel et kvarter, hvor du sidder og får lidt at drikke. Derefter kan I tage hjem. Du må ikke cykle eller køre bil selv, da medicinen kan være længe om at komme ud af kroppen. Du skal ikke regne med at kunne gå på arbejde den dag. Efter ægudtagningen Der kan der opstå underlivssmerter, og du må derfor gerne de følgende dage tage smertestillende piller, f.eks. Panodil eller Pinex 2 stk. hver 6. time. Der kan være lidt blødning fra skeden de næste par dage, men dette giver kun yderst sjældent problemer. Det er ikke godt at anvende gigt-præparater og Kodimagnyl, da de kan have en negativ virkning på graviditetschancen. Sædprøven Manden skal medbringe en sædprøve, som skal bruges til at befrugte æggene med. Sædprøven laves hjemme, med mindre I bor mere end 2 timers kørsel fra Holbæk. Sædudtømmelse bør undlades i 2-3 dage før denne sædprøve. I får udleveret emballage og yderligere skriftlig og mundtlig information vedrørende sædprøven den dag, hvor tidspunktet for ægudtagningen fastlægges. Sædprøven skal transporteres lunt, f.eks. tæt inde på kroppen, ikke i en pose. Prøven tåler ikke afkøling! Af og til ses for få sædceller i prøven, og manden vil da blive bedt om at lave en ny sædprøve på klinikken i Holbæk, hvorfor det er vigtigt, at manden altid er til stede ved ægudtagningen. NB! Temperaturforhøjelse over 39 grader kan medføre, at sæden ikke kan anvendes i en periode på 2-3 måneder, da sædcellerne dør ved høje kropstemperaturer. Forbigående stærkt nedsat sædkvalitet kan også ses efter udsættelse for dampe fra opløsningsmidler eller efter svejsning. Dyrkning af æg Alle æg, der tages ud, bliver dyrket, selvom der normalt kun bliver lagt 1-2 befrugtede æg op i livmoderen. Æggene placeres i et dyrkningsmedium i små vækstkamre (reagensglas), som placeres i et varmeskab 2-3 dage. Sædprøven renses og opkoncentreres. Efter 4-6 timer tilsættes ca. 100.000 sædceller til hvert æg i dyrkningsmediet. 9
Befrugtningen tager 12-15 timer afhængigt af æggets modningsgrad. To forkerner, som er arvemassen fra kvinden og manden, kan et døgn efter ægudtagningen ses i mikroskopet som tegn på, at befrugtningen er sket. To døgn efter ægudtagningen ser man efter i mikroskopet, om æggene har delt sig. De skal helst have delt sig til 2-4 celler på det tidspunkt, hvor de skal lægges op i livmoderen (typisk 2 dage efter ægudtagningen). Er det 3 dage efter, skal de helst have delt sig til 6-10 celler. Ca. halvdelen af æggene befrugtes og deler sig. Det er derfor nødvendigt at dyrke alle æggene, da man ikke på forhånd ved hvilke og hvor mange æg, der befrugtes, deler sig og er af en sådan kvalitet, at de kan anvendes. Ægoplægning De befrugtede æg udvikler sig i løbet af de næste 2 døgn fra at være én celle til 2-6 celler. I laboratoriet i Holbæk følges udviklingen dagligt, men først efter 2 døgn kan man se, om æggene har udviklet sig tilfredsstillende, hvilket vil sige, at der er æg, der har delt sig. Denne dag eller dagen efter vil ægoplægningen foregå. I får telefonisk besked om morgenen, såfremt der ikke er nogen æg at lægge op. Dette sker i ca. 10 % af behandlingerne. Det eller de befrugtede æg føres igennem livmoderhalskanalen op i livmoderen ved hjælp af et tyndt plastikkateter. Dette er normalt smertefrit og tager få minutter. Det er en god idé at have en fyldt blære under ægoplægningen, da livmoderhalskanalen rettes ud, hvorved det bliver nemmere at føre æg op i livmoderen. Der oplægges normalt 1 (evt. 2 befrugtede æg) afhængigt af kvindens alder og hvor mange befrugtede og delte æg, der er til rådighed. Se dog nedenfor. Hvor mange æg skal lægges op? Umiddelbart inden ægoplægningen oplyser lægen/bioanalytikeren jer om, hvor mange befrugtede og delte æg, der er. Jo flere æg, der oplægges, jo større sandsynlighed for graviditet til gengæld er der også større risiko for tvillinger eller trillinger. Sundhedsstyrelsen har bestemt, at der højst må oplægges 2 befrugtede æg. Efter oplægning af 2 æg vil hver 4. graviditet være en tvillingegraviditet. Problemet med tvillinger er dels, at det kan være belastende for en familie. Men det væsentligste er, at fødslen ofte indtræder for tidligt. Det betyder at børnene kan være meget små ved fødslen, og ofte indlægges på en børneafdeling. Der er også blandt tvillinger flere børn med handicaps og misdannelser. Det er i dag vores politik at anbefale oplægning af kun ét befrugtet æg hos kvinder, der har en særlig høj chance for at opnå graviditet. Efter at denne politik er indført, har vi stort set haft samme sandsynlighed for opnåelse af en levende graviditet som tidligere, og antallet af tvillingegraviditeter er faldet drastisk. Ikke alle delte æg er egnede til oplægning. Er der imidlertid flere velegnede æg, end der skal lægges op, er der mulighed for nedfrysning af disse. Kun æg, som er af den bedste kvalitet, tåler nedfrysning. Der vil derfor ofte være æg, der er befrugtede og delte, som ikke bliver nedfrosset. I ca. 1/4 af behandlingerne er der æg til nedfrysning. De nedfrosne æg kan anvendes, hvis du ikke bliver gravid, og dermed øge den samlede graviditetschance. Se senere. 10
Tiden efter ægoplægningen Du skal ikke sygemeldes; men vi anbefaler, at du ikke løfter meget tunge ting eller dyrker ekstrem sport de næste 2 uger. Ellers kan man leve fuldstændigt normalt. Efter ægoplægningen gives dagligt hormontilskud i form af vaginal creme, Crinone (progesteron), der indføres i skeden hver morgen. Du får udleveret recept på Crinone den dag, ægudtagningen bliver planlagt. Du skal fortsætte med vaginalcremen, indtil der er svar på graviditetsprøven, som tages 2 uger efter ægoplægningen. Begynder menstruationen, før graviditetsprøven er taget, fortsættes ligeledes med cremen, medmindre menstruationen er meget kraftig. Det er normalt, at der vil komme et lidt specielt, sejt udflåd under denne behandling. Af og til anvendes et andet progesteronpræparat i form af vaginaltabletter Lutinus, som i så fald skal lægges op i skeden, 1 tablet 3 x dagligt. Tages i samme tidsrum i stedet for Crinone. Smerter i perioden efter ægoplægningen Efter ægoplægningen er det almindeligt, at der i 1-2 uger kan være gener fra underlivet i form af smerter, trykkende fornemmelse og en vis oppustethed. Dette skyldes dels, at æggestokkene er stimulerede, dels kan det være følger efter selve ægudtagningen. Disse gener forsvinder normalt efter ca. 2 uger. Hvis du føler dig usikker, er du altid velkommen til at kontakte os i fertilitetsklinikken. Graviditetsprøven 2 uger efter oplægning af æggene skal du komme til graviditetsprøve (blodprøve) på Roskilde Sygehus, uanset om du har fået blødning eller ej. Graviditetsprøven tages på klinisk biokemisk afdeling på 1.sal oven over klinikken kl. 7.30-9.00. Du kan ringe om svaret til sekretæren i gynækologisk ambulatorium på tlf. 4732 4085, mellem kl. 13.00 og 14.00. Hvis prøven er positiv, vil du få tid til en graviditetsskanning 5 uger efter ægoplægningen. Hvis du bløder, vil du få taget en ny blodprøve efter en uge. Hvis du ikke er blevet gravid Hvis graviditetsprøven er negativ, vil I få et brev fra én af fertilitetslægerne i løbet af den efterfølgende uge m.h.p. planlægning af den næste behandling. Det er vigtigt, at du holder en måneds pause fra hormonbehandlingen, før du melder dig til en ny behandling. Hvor mange behandlinger tilbydes Som regel tilbydes i alt 3 ægoplægninger, dog ikke medregnet oplægning af optøede befrugtede æg. Kun behandlinger, der medfører oplægning af befrugtede æg, tæller med. Enkelte kvinder bliver aflyst tidligt i behandlingen, og må så gentage behandlingen flere gange. Nogle kvinder opnår ikke at få oplagt æg pga. manglende befrugtning af æggene, eller fordi der ikke var nogen æg at hente ud fra æggestokkene. De må så prøve endnu en gang. Vi tilbyder oftest 3 gennemførte IVF-behandlinger, men højst 5 stimulationsforsøg per kvinde. Enkelte tilbydes kun 1-2 forsøg, såfremt der viser sig helt særlige problemer, f.eks. at æggene ikke kan befrugtes med mandens sæd, eller at der ikke kan modnes nogen æg i æggestokkene. 11
Nedsat sædkvalitet Udredning af manden: På Roskilde fertilitetsklinik tages en blodprøve til undersøgelse af mandens kromosomer (arveanlæg) og hormoner. I får en grundig rådgivning, hvis der påvises afvigelser i arveanlæggene. Der går ca. 4-5 uger, før vi har svaret på denne prøve. Vi beder ofte om en ny sædprøve, der analyseres på vores laboratorium. Den supplerer den almindelige sædprøve, der tidligere er foretaget, og prøvesvaret giver os nogle nye oplysninger, der tilsammen hjælper os til en endelig konklusion. Hvis der er svært nedsat sædkvalitet hos manden, vil vi henvise ham til Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus. Man vil der gøre følgende: Diagnostisk sædprøve. Er der meget få levende sædceller i sædprøven, vil man udbede sig en ny sædprøve m.h.p. om sæden kan anvendes til ICSI (se nedenfor). Samtale: Spørge til tidligere sygdomme, arbejdsforhold, manglende nedstigning af en eller begge testikler ved fødslen, som der også er spurgt til i spørgeskemaet. Undersøgelse: Lægen vil mærke på testiklerne og bitestiklerne samt efter årebrok og til sidst skanne testiklerne. Vævsprøve: Er der ingen sædceller i sædprøven, og er skanningen normal, vil man på Holbæk fertilitetsklinik udtage en vævsprøve fra testiklen mhp, om man kan anvende sæden til ICSI (se nedenfor). Man kan tillige i visse tilfælde fryse den udtagne sæd ned og anvende den i forbindelse med IVF-behandlingen senere hen. Hvis skanningsmønsteret ikke er helt regelmæssigt, henvises til en udvidet vævsprøve fra testiklerne, som i så fald udføres på Urologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Denne vævsprøve kan vise, om der er forstadier til kræft. Dette er meget sjældent tilfældet! ICSI (sædcelle injektion, mikroinsemination) Nogle par gennemgår IVF behandling, fordi mandens sædkvalitet er meget nedsat. Vi forsøger da at få befrugtet æggene ved at indsprøjte en enkelt sædcelle direkte i hvert æg. Behandlingen foregår i øvrigt som ved enhver anden form for IVF behandling. Hvem kan behandles med ICSI? Denne behandling kan tilbydes i 2 situationer: Mandens sædkvalitet vides på forhånd at være så dårlig, at andre metoder næppe er mulige. I har tidligere forsøgt IVF behandling, og det har vist sig, at meget få eller ingen æg blev befrugtet. Hvad er chancen for graviditet efter ICSI? Chancen er den samme som efter IVF behandling, hvis kvinden er normalt fertil, og der bliver lagt fine æg tilbage. Hvis manden har ekstremt dårlig sædkvalitet, er chancerne for graviditet ringe, og vi anbefaler da donor-insemination eller adoption. Hvis kvinden også har nedsat fertilitet, skal vi vejlede jer særskilt. Hvilke ulemper og risici er der ved ICSI? ICSI bør kun forsøges, såfremt almindelig IVF behandling ikke er mulig eller ikke fungerer godt. Vores erfaringsgrundlag med denne behandling er efterhånden stor. Behandlingen blev indført i Danmark i 1994, og der er siden født rigtigt mange børn efter denne metode. 12
Man har fundet, at der er en marginalt øget forekomst af kromosomafvigelser hos fostre efter ICSI behandling. Dette gælder i tilfælde, hvor der er svært nedsat sædkvalitet hos manden. Årsagen til svært nedsat sædkvalitet skyldes utvivlsomt i en del tilfælde arvelige forhold. Selv om den almindelige kromosomundersøgelse er normal hos manden, kan der godt være tale om små forandringer på det mandlige kromosom (Y-kromosomet). Der er derfor en lille sandsynlighed for, at nogle drenge, som fødes efter ICSI, nedarver faderens problem og således selv bliver ufrugtbare. Graviditetschancen ved ICSI er den samme som ved almindelig IVF behandling. Alle kvinder, der opnår graviditet, får i dag tilbudt en blodprøve, kaldet doubletest, samt en nakkefoldsskanning i 13.uge. Moderkagebiopsi eller en fostervandsprøve tilbydes i særlige tilfælde. Anvendelse af donorsæd kontra ICSI Når I kommer til samtale, fortæller vi altid om muligheden for donorinsemination, hvis kvinden er normalt fertil. Den kan gennemføres i kvindens egen cyklus uden hormonbehandling og er derfor en væsentlig mere skånsom behandling for kvinden. Det hænder også, at der ikke er nogen levende sædceller i sædprøven den dag, vi skal anvende sædcellerne i forbindelse med ICSI. Det sker især ved meget svært nedsat sædkvalitet. Vi advarer jer om, at det kan ske og beder jer på forhånd overveje, om I så ønsker, at vi tilsætter donorsæd til æggene i stedet for. Vi kan desværre ikke fryse ubefrugtede æg ned, de kan kun destrueres. I har i disse tilfælde to dage, mens befrugtningen med donorsæd finder sted, til at overveje, om I vil anvende de befrugtede æg eller eventuelt fryse dem ned til yderligere tænkepause. Det er naturligvis en svær beslutning, og derfor skal den ikke tages i al hast, men gennemtænkes inden den dag, hvor det måske kan ske. Vi har en særlig vejledning vedrørende brug af sæddonorer, da der naturligvis er forskellige etiske og personlige overvejelser forbundet med en sådan beslutning. Udtagning af sæd fra testiklerne (TESE) Nogle mænd har ikke en eneste levende sædcelle i sædprøven (azoospermi), men kan have levende sædceller i testiklerne. Disse mænd kan efter grundige undersøgelser (se ICSI afsnittet) eventuelt tilbydes TESE (testikulær sperm ekstraktion), hvor man ved hjælp af en lille vævsprøve (biopsi) fra testiklerne udhenter levende sædceller operativt. Der er en hyppigere forekomst af mænd med forstadier til testikelkræft i denne gruppe, hvorfor der også sendes en vævsprøve til nærmere undersøgelse på patologisk afdeling. Det foretages samme dag som ægudtagningen, medmindre dette allerede er udført. Når man har fundet normalt udseende, levende sædceller, foretages derefter mikroinsemination (ICSI) i laboratoriet (se under mikroinsemination). Udredningen af manden er den samme som for ICSI. Man vil hos denne gruppe mænd finde en let øget forekomst af den gendefekt på Y-kromosomet, som manden kan videregive til sin søn. Alle opgørelser viser, at der er en let øget forekomst af kromosomfejl og misdannelser hos netop børn født efter TESE. Metoden anvendes tillige hos mænd, der tidligere er steriliseret. Indgrebet foretages på Holbæk fertilitetsklinik på ægudtagningsdagen. 13
Hvordan foregår indgrebet på manden? Du bliver lagt på en briks, sprittet af på de mandlige genitalier, og herefter lægger lægen en lokalbedøvelse lokalt på den testikel, hvorfra der skal hentes sædceller. Efter nogle minutter udtages med en biopsinål en vævsprøve, som en bioanalytiker i laboratoriet straks ser på under mikroskopet. Bioanalytikeren siger god for, om der er levende sædceller, eller om man skal prøve igen. Det hænder, man ikke får levende sædceller ud ved vævsprøven. Efterfølgende får du et plaster og en ispose på pungen for at undgå blodudtrædning, som let kan forekomme i pungens løse hud. Du kan sendes hjem efter en times tid. Hvis din partner får taget æg ud samme dag, kan du som regel godt køre bilen, når I skal hjem. Der kan hos få patienter komme en stor blodudtrædning med hævelse, smerter og eventuel feber, som kræver behandling med penicillin. Du skal henvende sig på lokal skadestue eller hos egen læge, hvis der kommer temperaturforhøjelse eller kraftig hævelse af pungen. Hvis der ikke er sædceller? Der vil altid være en vis risiko for, at der ikke er levende sædceller, vi kan anvende til den efterfølgende ICSI. I skal da have overvejet muligheden for anvendelse af donorsæd (donor-backup). Vi har en særskilt vejledning om dette og taler gerne med jer om det forinden (se ovenfor). Nedfrysning og senere optøning af befrugtede æg ved IVF- behandling Hovedformålet med nedfrysning af befrugtede æg er, at man kan mindske antallet af tvillinger og trillinger, da man kan nøjes med at oplægge færre friske æg (højst 2, se ovenfor). De nedfrosne æg kan da anvendes, hvis du ikke bliver gravid. Derved øges den samlede graviditetschance efter ægudtagningen. Hvilke æg kan nedfryses med henblik på senere optøning? Det er indtil videre kun befrugtede æg, der nedfryses. Kun æg, som er af den bedste "kvalitet", tåler nedfrysning. Der kan derfor godt hos nogle par være æg, der er befrugtede og delte, som ikke bliver nedfrosset. Det er således kun i ca. en fjerdedel af behandlingerne, at der er æg til nedfrysning. Hvorledes tåler de befrugtede æg nedfrysning? Omkring 60 % af de æg, der nedfryses, overlever nedfrysning og efterfølgende optøning og kan anvendes efter optøning. Hvordan foregår behandlingen med optøede æg? De nedfrosne æg skal tøs op og lægges op i livmoderen midt i menstruationscyklus. Normalt anvendes æggene i en spontan/naturlig cyklus, hvor vi ved hjælp af ultralydsskanning finder det bedst egnede tidspunkt for oplægningen, hvor både ægblære og slimhinde er moden. Man kan dog også lægge æg op i en såkaldt kunstig cyklus, hvor du får hormoner. Naturlig cyklus Du kan blive behandlet efter 1 måneds behandlingspause i stedet for at gå i gang med en ny IVF behandling. Ring til Fertilitetsklinikken på tlf. 4732 4085 mellem kl.8.00 og 9.00 på nærmeste hverdag, når du har fået menstruation. Oplys dit navn, CPR-nummer, og at det drejer 14
sig om en behandling med optøede æg. Der er ingen begrænsning med hensyn til at komme til. Du vil da få en tid til skanning. Vi vil i forvejen have aftalt med dig, på hvilken måde behandlingen skal foregå, da du fik svar på den negative graviditetsprøve I forbindelse med forrige behandling. Du kan forvente at skulle skannes på ca. 10. cyklusdag. Det videre forløb afhænger af, hvor stor ægblæren er, og hvor tyk livmoderslimhinden er, når der skannes. Nogle kvinder må komme et par gange, før tidspunktet for ægoplægning kan beregnes. Når dette er fastlagt, vil du få besked om tidspunktet, hvor du skal tage en indsprøjtning med det ægløsnende hormon (Ovitrelle). Denne indsprøjtning giver du dig selv på det angivne tidspunkt om aftenen, og det er den eneste form for medicin, du skal have. Ægoplægningen Ægoplægningen foregår på Fertilitetsklinikken, Holbæk Sygehus, 4 dage efter indsprøjtningen med det ægløsnende hormon. Du vil få oplagt æg, såfremt der er mindst 1 levedygtigt æg. I kan risikere, at ingen af æggene kan anvendes efter optøningen, og at behandlingen således ikke kan gennemføres. Du bliver ringet op af bioanalytikeren i Holbæk om morgenen mellem kl. 8.30 og 09.00, såfremt der ikke er nogen æg, der har overlevet optøningen. Ringer de ikke, betyder det, at du skal møde til aftalt tid. Når der oplægges optøede æg, er det forsvarligt at lægge op til 2 æg op ad gangen. Man taler dog med jer om dette, da nogle optøede æg kan være meget flotte og have delt sig videre. I så fald anbefaler man måske kun 1 befrugtet æg. I har selvfølgelig også selv indflydelse på, hvor mange æg, der skal anvendes. Kunstig cyklus Såfremt du ikke har en normal menstruationscyklus, eller cyklus er længere end 30 dage, er det nødvendigt at give hormonbehandling. Behandlingen består af tabletter Estradiol (østrogen). Du ringer ind, når du får menstruation, som ovenfor beskrevet. Hvis du ikke bløder af dig selv, skal vi muligvis skanne dig og sætte blødningen i gang. Fra dag 2-3 i din menstruationscyklus skal du begynde at tage Estradiol: 3 tabletter á 2 mg x 1 = 6 mg dagligt. Du vil få en tid til ultralydsskanning ca. 10 dage efter; men der kan godt gå flere dage. Typisk vil vi foretage en skanning torsdag eller fredag, hvor tidspunktet for ægoplægning som regel da kan fastsættes. Du skal begynde at anvende vaginal creme Crinone 2 x dagligt eller alternativt Lutinus vaginaltabletter, 1 stikpille x 3 dagligt, når du får besked af lægen, typisk start lørdag, og desuden skal du fortsætte med de 3 østrogen tabletter for at gøre slimhinden mere modtagelig for æggene. Æggene vil så blive lagt op om tirsdagen på Holbæk klinikken. For nogle kvinder er 3 tabletter Estradiol dagligt ikke tilstrækkeligt. Dosis vil da blive sat op, og ny skanning vil blive aftalt. Hvis du får lagt æg op, skal du fortsætte med Estradiol og Crinone eller Lutinus, til du kender svaret på graviditetsprøven. Behandles du i naturlig cyklus, skal du ikke tage medicin, medmindre andet er aftalt. Graviditetsprøven tages som ved IVF-behandlingen ca. 14 dage efter ægoplægningen og på samme måde. Hvis der ikke er overlevende æg efter optøning I så fald afventes menstruationen, og du kan melde dig til ny behandling. Du vil typisk 15
modtage et brev fra fertilitetslægerne om, hvilken behandling man vil anbefale. Behandles du i kunstig cyklus, ophører du med Østradiol og Crinone eller Lutinus og afventer menstruationen, hvorefter du kan melde dig til ny behandling. Der skal således ikke holdes 1 måneds pause, før man kan melde sig til ny behandling. Hvis du bliver gravid. I så fald får du en tid til graviditetsskanning som anført under IVF-behandlingen. Er du behandlet i "kunstig cyklus", skal du fortsætte med Estradiol og Crinone eller Lutinus uændret til og med 10.graviditetsuge. Hvis du ikke er gravid. I så fald ophører du med Crinone eller Lutinus og Estradiol. Menstruationen vil herefter komme efter nogle dage, hvis den ikke er begyndt forinden. Er der ikke flere æg i fryseren, kan du melde dig til ny IVF-behandling, denne gang uden 1 måneds pause, medmindre andet er aftalt. Er de børn, der fødes, raske? Erfaringerne viser, at der ikke er nogen øget forekomst af misdannelser hos børnene. Hvad er graviditetschancen med optøede æg? Chancen for at opnå en graviditet er omkring 20-25 % per oplægning, når der anvendes optøede æg. Behandling med optøede æg "tæller ikke med" i de IVF-forsøg, I kan få i offentligt regi. I Danmark findes en lov om nedfrysning af menneskelige æg. De må højst være nedfrosset i 5 år. Før nedfrysning og optøning kræves det, at I begge underskriver en erklæring om betingelserne for nedfrysning og optøning af æggene. Forskning Der foregår forskellige former for forskning på klinikken, oftest i samarbejde med andre klinikker eller afdelinger. Kontakt Tilmelding til behandling skal foretages på tlf. 4732 4085 på hverdage mellem kl. 08.00 og 09.00. Såfremt I har spørgsmål eller har emner, I ønsker at få uddybet, er I altid velkomne til at kontakte Fertilitetsklinikken på tlf. 4732 4085 på hverdage mellem kl. 11.00 og 15.00. Har I spørgsmål til fertilitetssygeplejersken vedrørende igangværende behandling, kan denne kontaktes på tlf. 4632 3200/personsøger 4088 på hverdage mellem kl. 07.45 og 08.15. Fertilitetsklinikkens personale Der er per 1.august 2013 tilknyttet følgende: Anette Lindhard, overlæge, speciallæge i Gynækologi og Obstetrik med ekspertuddannelse inden for fertilitetsbehandling. Afdelingslæge, speciallæge i Gynækologi og Obstetrik, for tiden vakant. Mette Karlsen, sygeplejerske Linda Holst Bille, sygeplejerske. Mie Majken Nielsen, sygeplejerske Lillian Gjurup, lægesekretær. 16
DEL 2 Problemer, bivirkninger og risici. Anden del af vejledningen informerer om de væsentligste problemer, bivirkninger og risici, der kan være ved IVF behandlingen. Aflysning af behandlingen før ægudtagningen. I ca. 10 % af behandlingerne afbrydes behandlingen før ægudtagningen. Hovedårsagerne til dette er: Hormonbehandlingen fungerer ikke godt nok. Det hyppigste er, at der modnes for få æg. I andre tilfælde vokser ægblærerne ikke godt nok, og blodprøverne viser, at der dannes for lidt hormon. Hos andre er der cyster på æggestokkene, hvilket nogle gange kan have betydning for hormonstimulationen. Hos enkelte må behandlingen afbrydes for ikke at risikere overstimulation af æggestokkene. Kvinden eller manden kan blive syg med høj feber (f.eks. influenza) under behandlingen. Manglende befrugtning af æggene. Efter knapt 10 % af alle ægudtagninger vil der desværre ikke ske nogen befrugtning og deling af æggene. Du kan derfor ikke få oplagt nogen æg. Vi kender som regel ikke årsagen hertil. Nogle gange er det, fordi sædkvaliteten ikke var god nok, andre gange er det pga. påvirket ægkvalitet. Få æg ved ægudtagningen. En del kvinder modner meget få æg (færre end 5) trods intensiv hormonstimulation. I 2007 var der på klinikken 30 % tilfælde med < 5 æg ved ægudtagningen. I disse tilfælde er der øget risiko for, at ægoplægningen må aflyses p.gr.a. manglende befrugtning eller dårlig kvalitet af de forhåndenværende befrugtede æg. For kvinder over 37 år gjaldt, at 55 % af ægoplægningerne blev aflyst, mens det drejede sig om 40 %, hvis kvinden var under 38 år gammel. Chancen for graviditet er også nedsat, for kvinder > 37 år til ca. 5 % og under 38 år til ca. 15 %. Disse tal er i overensstemmelse med tal fra andre fertilitetsklinikker. Det er sjældent, at en mere intensiv hormonstimulation vil kunne øge antallet af modne æg, da antallet af æg, der findes i æggestokkene ( ægreserven ) er nedsat hos disse kvinder. Graviditetschancen Chancen for graviditet er afhængig af kvindens alder og æggenes kvalitet. Chancen for fødsel af levende barn per begyndt IVF behandling varierer således, alt efter kvindens alder: 23-35 år: >20 %, 36-38 år:15 %, 39 år:10 %, > 40 år: 6 %. Abortrisikoen stiger, især fra ca. 35 års alderen. Kvaliteten af de befrugtede æg har også betydning. Der oplægges kun æg af en kvalitet, der giver en rimelig chance for graviditet. Kvinder med muskelknuder i livmoderen har en noget nedsat chance for graviditet og en let øget risiko for abort. Kvinder med væskefyldte æggeledere har ligeledes en nedsat chance (med mindre æggelederne fjernes). 17
Bivirkninger og risici ved behandlingen Bivirkninger af medicinen. Under nedreguleringen (lang behandling) forekommer af og til bivirkninger i form af hovedpine, hedestigninger eller svedeture og måske humørsvingninger. Hormonbehandlingen med de forskellige FSH-præparater kan få dig til at føle dig træt, oppustet, give brystspænding og trykken i underlivet. En del angiver, at de får et ustabilt humør. Overstimulation af æggestokkene. Den væsentligste risiko er overstimulation af æggestokkene, som kan udvikle sig til et egentligt overstimulationssyndrom. Vi forsøger at undgå denne komplikation. Såfremt udviklingen af ægblærerne bliver for voldsom, afbrydes behandlingen. Med denne forsigtighedsregel ses overstimulationssyndromet yderst sjældent. Overstimulationssyndrom kan være alvorligt. Behandlingen af overstimulation er normalt indlæggelse, sengeleje og væskebehandling. Overstimulation, der kræver indlæggelse, sker efter 1 ud af 200 behandlinger. Symptomerne er smerter i maven, oppustethed i underlivet, kvalme, opkastning og almen utilpashed. Du må henvende dig, hvis dette indtræder. Tilstanden opstår typisk en lille uge efter ægoplægningen, og meget ofte viser det sig herefter, at kvinden er gravid. Tilstanden vil efter et vekslende stykke tid normaliseres igen. Underlivsbetændelse. Selvom ægudtagningen foregår så rent som muligt, kan der opstå underlivsbetændelse omkring æggestokkene. Betændelse giver smerter og feber. Denne komplikation indtræder efter ca. 1 ud af 300 ægudtagninger. Blødning efter ægudtagning. Der er altid en smule blødning fra skeden umiddelbart efter ægudtagningen. Blodet kommer fra stikket i skedevæggen. En sjælden gang er blødningen imidlertid kraftigere. Der må da oplægges noget gaze i skeden for at standse blødningen. Denne gaze kan typisk fjernes 1-2 timer efter ægudtagningen. Underlivssmerter i ugerne efter ægoplægningen. Disse forekommer som tidligere angivet hyppigt, oftest dog kun i let grad. Årsagen er så godt som altid, at dine æggestokke er stimulerede samt følger efter ægudtagningen. Generne forsvinder af sig selv, men kan godt en gang imellem vare i op til 14 dage. Såfremt du føler dig syg, må du kontakte os. Graviditet uden for livmoderen. Som bekendt oplægges de befrugtede æg i livmoderen, men hvis æggelederne ikke er normale, kan ægget glide ud i en af æggelederne. Knapt 5 % af graviditeterne sætter sig uden for livmoderen. Dette kan give symptomer i form af blødning og eventuelt smerter, som dog normalt tidligst kan opstå ca. 14 dage efter at graviditetsprøven er positiv. Behandlingen er normalt operation med fjernelse af graviditet og æggeleder. Er der risiko for senere udvikling af kræft i æggestokkene? Der er tidligere blevet rejst mistanke om, at kvinder, der behandles med medicin, som stimulerer ægmodningen, kunne have en øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene siden hen. 18
Såfremt man opnår graviditet, er der imidlertid ikke mistanke om en øget risiko, da graviditet og amning beskytter mod æggestokskræft. Der er inden for de sidste år fremkommet et par nye større undersøgelser, som viser, at der næppe er nogen øget risiko for kræft i æggestokkene efter IVF behandling. Når forholdet nævnes, er det fordi det var fremme i pressen for nogle år siden. Børn født efter IVF behandling Der er intet, der tyder på, at disse børn hyppigere har misdannelser end andre børn. Alle gravide i Danmark får nu tilbudt en nakkefoldsskanning, som tidligere omtalt. Der er ingen grund til at udføre fostervandsprøve, fordi graviditeten er etableret ved IVF. Børn født efter IVF behandling vejer i gennemsnit lidt mindre end danske "gennemsnitsbørn". Børn, der fødes som enkeltfødte, vejer f.eks. 70 gram mindre end gennemsnittet. Dette betinges af, at kvinden oftest er ældre førstegangsfødende, og at flere tidligere er opereret i underlivet eller har særlige sygdomme. Med hensyn til børn født efter mikroinsemination (ICSI) henvises til tidligere. Hovedproblemet er den øgede forekomst af tvillinger. Tvillingefødsler sker ofte for tidligt, hvilket medfører højere dødelighed og en øget forekomst af handicaps hos børnene. Tvillinger vejer i gennemsnit kun 2.600 gram ved fødslen. Vi anbefaler derfor yngre kvinder at nøjes med at få oplagt ét befrugtet æg i forbindelse med den første IVFbehandling. Videnskabelige projekter Klinikken vil, ofte i samarbejde med klinikken i Holbæk, løbende gennemføre forskellige videnskabelige projekter. Som hovedregel er formålet med disse at forbedre behandlingen med IVF eller ICSI. Der er ingen, der deltager i noget projekt, uden at de er informeret mundtligt og skriftligt samt har givet deres skriftlige samtykke hertil. Hvad kan I selv gøre for, at behandlingen skal lykkes? Såfremt en behandling ikke lykkes, er der som regel en biologisk grund. Der er meget lidt, I selv kan gøre. Vægt: Overvægtige kvinder har gavn af vægttab. Overvægt giver øget risiko for sukkersyge og komplikationer i graviditeten. Desuden kan det være vanskeligt at styre stimulationsbehandlingen. Rygning: Rygere bør ophøre med dette. Vi ved, at rygere generelt har en ringere chance for graviditet end andre. Dette gælder både for manden og kvinden. Rygning har stor effekt på hormonbalancen. Kvindelige rygere går f.eks. betydeligt før i overgangsalder end ikke-rygere, ca. 2-8 år før. Det er således vort råd, at såvel manden som kvinden bør ophøre med at ryge. Egen læge kan hjælpe. Der findes en brochure om hjælp til vægttab, som kan udleveres på klinikken. Hjælp til vægttab og rygeafvænning kan fås ved henvendelse til egen læge. Vi vil meget gerne hjælpe tillige. Spiritus: Alkohol er også vist at have en negativ effekt på graviditetschancen, selv et moderat forbrug. Det anbefales derfor kvinderne at holde sig til max. 2 genstande om ugen under hele behandlingsforløbet. Vitaminer og folinsyre: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinden tager en multivitaminpille, der indeholder 400 mikrogram folinsyre dagligt. Tabletten tages fra ca. 1 måned før behandlingen begynder til 3 måneder efter graviditet er påvist. Dette anbefales alle, der forsøger at opnå graviditet for at forebygge neuralrørs-defekter hos fosteret. 19
Medicin: Generelt frarådes gravide og par, der forsøger at blive gravide, at indtage medicin, medmindre det er meget nødvendigt. F.eks. er det vist, at brugen af medicin med indhold af ibuprofen og andre gigtmidler samt smertestillende midler, der indeholder acetylsalicylsyre, kan reducere fertiliteten og anbefales derfor ikke til par, som planlægger at blive gravide. Man bør kontakte egen læge for at høre, om den medicin, man skal/er i gang med, påvirker graviditetschancen eller øger risiko for graviditetskomplikationer. Det samme gælder for al naturmedicin. Hvordan påvirker behandlingen jer psykisk? Når man er i behandling, er det vigtigt ikke at have for mange andre projekter i gang samtidigt, da det kræver et vist fysisk og psykisk overskud at gennemgå IVFbehandlingen. Mange finder det både positivt og belastende at være i fertilitetsbehandling. De mange undersøgelser, hormonpåvirkningerne, de daglige indsprøjtninger og den nervepirrende ventetid på svaret på graviditetsprøven medfører perioder, hvor humøret kan gå op og ned. Specielt hvis graviditetsprøven viser sig at være negativ efter en længerevarende behandling, er det meget naturligt, at parret føler dyb skuffelse i en periode herefter. Nogle har brug for en pause, hvor man foretager sig noget andet. Det er vigtigt, at I taler sammen om disse ting og støtter hinanden. Det kan også være en stor hjælp at dele sine oplevelser med andre, der er eller har været barnløse eller i barnløshedsbehandling. Nogle vælger at kontakte Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse (www.lfub.dk). Der findes også private klinikker med tilbud om psykoterapi for fertilitetspatienter. I kan få udleveret en brochure herom. På klinikken kan I få udleveret et hæfte: Når barnløsheden bliver et problem, som handler om, hvad man selv kan gøre undervejs i behandlingen. Klinikkens personale står naturligvis også til rådighed, hvis der skulle opstå behov for personlig støtte undervejs. 20