Skorstensfejer- MESTEREN Fagblad for Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 INDE I BLADET Er vi zünftige? Ulovlige skorstene Skorstensfejere i 1700-tallet 2 4 12 Juli 2003 10. årgang 3
SKORSTENSFEJER MESTEREN Ansv. redaktør: Keld Jensen, Rugvænget 16, 4100 Ringsted. Tlf: 57 67 01 48. Fax: 57 67 01 48. Redaktionelt stof: Sendes til Keld Jensen. Annoncer / adresseændring: KHI DATA, Gl. Færgevej 3, 7000 Fredericia.. Tlf: 76 24 01 70. Fax: 75 94 42 04. Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler af tales med den ansvarshavende redaktør. Tryk og repro: KHI DATA, Gl. Færgevej 3, Snoghøj 7000 Fredericia Tlf: 76 24 01 70. Fax: 75 94 42 04. Email: KHI@post3.tele.dk ISSN 1396-0091 Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Oldermand: Theodor Kristensen, Berlingsbakke 18A, 2920 Charlottenlund, Tlf: 39 63 07 37. Fax: 39 63 80 24. Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors, Tlf: 97 72 46 56. Fax: 97 71 19 71. Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse, Tlf: 58 52 00 85. Fax: 58 53 11 50. Hovedkasserer: Palle Krag, Venusvej 36, 7100 Vejle, Tlf: 75 83 40 09. Fax: 75 83 32 40. Fagteknisk udvalg: Formand: Benny Lassen, Vejlands Allé 45, 2300 Sundby. Tlf: 32 52 66 20. Fax: 32 52 66 21. Bisidder: Johan P. Nielsen, Hybenvej 5, 8850 Bjerringbro. Tlf:/Fax: 86 68 12 60. Sekretær: Kim Laue Christensen, Odensevej 3, 5600 Fåborg. Tlf: 62 61 05 94. Fax: 62 61 05 96. Fagligt udvalg: Formand: Lars Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg, Tlf: 65 31 33 65. Skorstensfejerfagets efteruddannelsesudvalg: Formand: Bjørn Fridthjof, Blik & Rørarbejderforbundet, Immerkær 42, 2650 Hvidovre, Tlf: 36 38 36 38. Fax: 36 38 36 39. Næstformand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse, Tlf: 53 52 00 85. Fax: 53 53 11 50. Lærlingekontoret: Lars Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg. Tlf: 65 31 33 65. Begravelseskassen: A. John Lindquist, Sabrovej 30, 8471 Sabro. Tlf: 86 24 76 02. Laugets fane: "Palæet", Jomfrustien 6, 6270 Tønder. Tlf: 74 72 48 33. Laugets hjælpefond: Formand: Knud Dahl, Bramdrupdamvej 5, 6000 Kolding. Tlf: 75 56 81 57. Skorstensfejerskolen: EUC Syd Tønder, Plantagevej 35 a, 6270 Tønder. Tlf: 74 72 42 11. Faglærer Finn Hansen, Tlf. 74 12 46 27. E-mail: fh@eucsyd.dk - http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh. OR-sekretariatet: Postbox 141, 2630 Tåstrup. Tlf: 72 20 25 90. Fra kl. 9-12. MTL Kalibrering: Fabriksvej 15, 6270 Tønder. Tlf: 74 72 12 02. Feriepenge: Sydbank: Storegade 28, 6270 Tønder. Tlf: 74 72 21 63 v/ Christel Jensen og Edith Johansen. Træffes kl. 12.15-16.15. LEDER: E r vi zünftige? Keld Jensen Redaktør I en tid - hvor Skorstensfejerlauget kan se 225 år tilbage - er det passende, at også bladets leder har et historisk islæt. Dette at være "zünftig" er et meget gammelt begreb. Zünften stammer fra den tysktalende del af Europa. At være zûnftig var for det første ensbetydende med at være medlem af et håndværksmæssigt fællesskab, der skulle efterkomme visse regler. Foruden de rent faglige forhold, drejede det sig om regler for opførsel, gensidig hjælp, ansættelsesforhold og socialt samvær. Trådte man ved siden af reglerne, måtte man yde en overordentlig stor indsats for at genoprette sit gode navn. For den faglige dels vedkommende var det datidens form for kvalitetssikring. Fagstoltheden var en naturlig følge af dette faglige og menneskelige fælleskab. Vi kan alle lære af datidens moralbegreber, og mere fagstolthed vil nutiden sagtens kunne rumme. Skorstensfejerhåndværkets kvalitetssikring giver som bekendt mulighed for en vis styring af kvaliteten. Det er derimod vanskeligere at håndtere de mere menneskelige forpligtelser. Som udgangspunkt kan man bestræbe sig for at behandle andre (kolleger, ansatte, kunder) som man selv kunne tænke sig at blive behandlet. Gør man det, er man allerede nået langt. Ved svendeprøverne belærer og formaner oldermanden de unge svende om, hvordan de fremover skal gebærde sig. Dette er en rituel del af ceremonien, men budskabet er stadig særdeles aktuelt. Forsidebilledet: Denne tegning var i en årrække fast motiv på fagbladet "Skorstensfejeren". Bladet og forsiden skiftede imidlertid udseende, da fagbladet blev til "skorstensfejermesteren". Tegningen er dog så god, at den fortjener "et gensyn". Tegningen er udført af fhv. skorstensfejermester Børge Ib Nielsen, Åbybro. Husk lige at skrive. Det kan ind imellem være svært, at samle relevant stof til fagbladet. Bladets læsere er derfor mere end velkomne til at bidrage med store og små historier, der kan have interesse for faget. Billeder af ældre dato er lige så velkomne, men helst med tidsfastsættelse og meget gerne ledsaget af et par ord eller en lille Stof til næste fagblad bedes sendt til: Keld Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted Fax 57 67 01 48 e-mail: skorstensfejeren@sol.dk inden 22. sept. 2003 2 Skorstensfejermesteren 2/2003
Viessmann kedel Af oldermand Theodor Kristensen. Ny kondenserende kedel på markedet fra Viessmann. Viessmann Vitoplus hedder en ny oliefyret centralkedel. Kedlen er væghængt med balanceret aftræk og inderkernen er udført af plast. Kim Laue Christensen beskrev kedlen i forrige blad. Der har rejst sig en del spørgsmål i forbindelse med skorstensaftræk m.m. På den temamøderække, der var arrangeret af OR-udvalget, var disse spørgsmål endnu ikke afklaret. Det er de nu. I mit indlæg på det første møde på Teknologisk Institut, var jeg inde på, at der var risiko for sod og dermed antændelse af plastslangen. Viessmanns direktør Henning Rasmussen inviterede mig til at komme til Viessmann og selv erfare, at Vitoplus ikke kunne sode. Jeg har nu besøgt Viessmann og det kunne ske i praksis. Dertil kommer, at antændelse af soden er mindre sandsynlig på grund af den kondenserende drift. En anden mulig risiko er, at fyret sprøjter olie ud i kedel og skorsten. Når fyret igen tænder/tændes, så kan plastrøret antændes. Vi må også her lade fremtiden vise, om dette kan ske i praksis. Men det er vigtigt, at der stilles spørgsmål ved sådanne "værste fald". Regler: Jeg har drøftet de åbne spørgsmål med Erhvervs- og Boligstyrelsen, Ejnar Jerking. Efter at der nu er udsendt et tillæg til bygningsreglementet, (se andet steds i bladet) skal der ikke mere søges dispensation til denne kedel. Kedel og skorsten skal kunne renses. Skorsten/aftræk skal udmunde lodret, med baggrund i bygningsreglementets krav om, at der ikke må opstå fare for sundhedsmæssige gener. Et vandret aftræk vil altid give større gener end et lodret. Afstand til brandbart materiale skal være hhv. 50 og 100 mm som for stålskorstene. Dette gælder alle balancerede aftræk. God kvalitet Viessmann Vitoplus er som alle Viessmanns produkter - et gennemført kvalitetsprodukt. De store problemer man så ved de første kondenserende centralkedler, ser nu ud til at være løst. Selve kedelkonstruktionen, der består af en rørspiral, er nærmest genial. Man kan også tale om udpræget servicevenlighed. Økonomi: Har man eksempelvis et olieforbrug på 3000 liter om året og står man og skal vælge ny kedel, så vil denne kedel, som er en A-kedel - på den positivliste, der netop er udarbejdet - betyde en besparelse på ca. 1000 liter i forhold til en gennemsnitlig gammel kedel. 1.000 l olie svarer til kr. 6.000, der kan anvendes til afskrivning og forrentning af den nye installation, hvilket er god økonomi. Sammenligner man derimod den gamle installation med en ny kedel, der ikke er kondenserende - en B-kedel på positivlisten f.eks. Viessmann Vitola 18 kw, så er årsvirkningsgraden 7% ringere eller ca. 150 l pr. år = ca. kr. 900. De kr. 900 skal forrente en prisforskel på ca. kr. 16.250, idet kedlens bruttopris er henholdsvis kr. 48.750 og 32.500. Dette er dårlig økonomi. Rådgivning At rådgive vore kunder i forbindelse med energibesparelser, har altid været en del af hverdagen for skorstensfejere. Der er i øjeblikket et arbejde i gang i Energistyrelsen med henblik på at indarbejde et EU-direktiv om energibesparelser i lovgivningen. Det foreskrives i EU-direktivet, at kedelejere der har kedler, der er mere end 15 år gamle skal have uafhængig rådgivning om udskiftning af fyringsanlægget. I den forbindelse kan skorstensfejeren komme på tale som uafhængig rådgiver. Sparolie Man kan læse mere om dette emne på www.sparolie.dk, her findes en positivliste over nye centralkedler og en statusliste, der placerer de gamle kedler i 7 grupper m.m. Efterår og vinter vil blive brugt til information om emnet. viste sig, at når man forøgede oliemængden, så sodede den. Sodtallet blev målt til 4, både ved kondenserende drift og ved ikke kondenserende drift. Fremtiden vil vise, om dette også vil is. - se annoncen på bladets bagside! Skorstensfejermesteren 3/2003 3
FRA BOLIGSTYRELSEN HAR VI MODTAGET: Ulovlige skorstene Der har formentlig siden august 2001 været solgt stålskorstene, der ikke er lovlige. De pågældende skorstene er fejlkonstruerede og udgør en potentiel brandfare og skal derfor nedtages. To producenter, firmaet Karl Beckmann, GmbH og firmaet Vento Aps, er i denne sammenhæng blevet politianmeldt. Firmaet Beckmann har haft en MK godkendelse. Den producerede og solgte skorsten svarer imidlertid ikke til godkendelsen. Firmaet Vento har som importør solgt den pågældende skorsten fra Beckmann som værende MK-godkendt og har efterfølgende fået fremstillet et kopiprodukt hos det polske firma Wadex. Disse skorstene er ligeledes solgte som MK-god-kendte. Skorstenene fra firmaerne Beckman eller Vento er sektionsskorstene og er formentlig mærket: Beckmann type KB 1, MK 10.31/1490, men Erhvervsog Boligstyrelsen vender tilbage med yderligere oplysninger, der kan anvendes til at finde de pågældende skorstene. Udover skorstene fra Vento og Beckmann har firmaet Morsø Jernstøberi A/S solgt et antal af de ulovlige skorstene fra firmaet Vento ApS under eget navn. Det skal understreges, at Morsø Jernstøberi ikke er anmeldt til politiet. ETA-DanmarkA/S, der udsteder MKgodkendelserne, har anmodet de 3 firmaer om at sørge for, at de ulovlige skorstene nedtages. Det kan imidlertid være vanskeligt at finde frem til alle uheldige købere af de pågældende skorstene. Erhvervs- og Boligstyrelsen skal derfor anmode Skorstensfejerlauget om i forbindelse med skorstensfejning at være behjælpelig med at finde frem til de uheldige ejere af de pågældende skorstene, således at skorstenene kan nedtages. Ejnar Jerking/Boligstyrelsen Nyt tillæg (tillæg 4) til Bygningsreglementet for Småhuse. Afsnit 8.8.4.2 Bestemmelsen ændres, og der indsættes en vejledningstekst: (8.4.2) Bestemmelsen muliggør anvendelsen af skorstene af plast sammen med kondenserende kedler, der er indrettet hertil." "8.4.2 Der skal anvendes materialer, der er modstandsdygtige over for røggasser, ild, varme og korrosion, med mindre den tilsluttede kedel er udstyret med sikkerhedsautomatik og er konstrueret, så røgtemperaturen under alle forhold, herunder tørkogning, kan holdes under den maksimale anvendelsestemperatur for materialet. 8.5.1 I bestemmelsens 2. punktum ændres: Pejse" til pejse og masseovne". I bestemmelsens 3. punktum ændres DS 887, Brændeovne" med DS/EN 13240, Brændeovne, eller DS 887 Brændeovne". Helsingevej 55 3300 Frederiksværk Telefon: Systue 4777 1551 Kontor 4772 1242 Telefax: 4772 5488 www.skorstensfejerbeklaedning.dk 4 Skorstensfejermesteren 3/2003
DANTRIN - det sikre tagtrin DE-flex tagtrin Bøjlerne kan også anvendes til opsætning af gangbro mellem flere skorstene på samme bygning, udførsel som trinflade. Let at montere. Kan justeres til taghældninger fra 15 til 55 gr. Afprøvet på statsprøveanstalten "DANTEST" med indtil 500 kg tryk, uden at blive skadet. Leveres varmtgalvaniseret. PODIE Let at montere. Kan justeres fra 15 til 55 gr. Leveres varmtgalvaniseret. En sikker investering. En sikker investering Fast udstilling på Byggecentrum i Middelfart. Tagtrinet, der passer til alle tage. DANTRIN - DANSK-SNESIKRING Smidstrup - 3250 Gilleleje Telefon 48 31 82 51 / 48 31 89 71 - Telefax 48 31 92 11 Anviser nærmeste forhandler Skorstensfejermesteren 3/2003 5
FRA MØNS FOLKEBLAD 1957: E n gammel historie i et jubilæumsår. Fra Aage Nielsen, fhv. skorstensfejermester på Møn og i Vordingborg, har vi modtaget en gammel avisartikel fra Møns Folkeblad. I avisen, der er fra 1957, året for Aage Nielsens ansættelse på Møn, kan man læse om hans forgængere, familien Jørgensen, der "regerede" i distriktet i 114 år. 114 aars arbejde slutter Skorstensfejermester Emil Jørgensen lægger op, og dermed er et kapitel, der har varet i 114 aar sluttet, idet familien Jørgensen har passet byens og øens skorstene siden 18. december 1843. Præstø amt averterer i dag, at stillingen som skorstensfejer er opslaaet ledig. Et nyt kapitel skal altså til at begynde, men forinden kan det maaske interessere, at høre lidt om, hvad der skete i det nu afsluttede kapitel, der begyndte for 114 aar siden med skorstensfejermester Carl Wilhelm Jørgensens ankomst til Stege. Carl W. Jørgensen var født i København 18. februar 1815. Faderen var trompeter i infanteriet, og Carl Wilhelm arvede faderens interesse for sang og musik. 15 aar gammel kom han i lære hos skorstensfejermester O. W. Schmidt i København, og efter 6 aars studier i de københavnske skorstene fik han 14. juli 1836 bevis for, at han var skorstensfejersvend. Han gik da efter tidens sædvane paa valsen, og det blev en vals, der strakte sig over 7 aar. Han førte sin vandrerbog nøjagtigt, og af den kan man se, at det første sted han kom til, og hvor bogen er stemplet, er i Lybæk. Han gjorde Tyskland i en aarrække, og utallige er de tyske byer, han har besøgt og arbejdet i. Længst ophold har han haft i Koburg, hvorfra han har diplom for veludført arbejde. Fra Tyskland fortsatte han til Rusland og besøgte ogsaa der en masse byer. Hjemkommen til Danmark gik han over Fyn, Lolland Falster, og den 16. december 1843 naaede han Stege. Her var på den tid en ældre skorstensfejermester Hansen, der imidlertid var ved at blive træt, og da stegenserne syntes godt om den unge, kække skorstensfejer med det københavnske 6 Skorstensfejermesteren 3/2003 sprog, blev han opfordret til at nedsætte sig her i staden, og 2 dage senere, den 18. december, blev han engageret af kommunen og tog straks fat paa at kigge skorstenene efter. Hans gage fra kommunen var 120 rdl. aarlig, og Stege havde den gang 3-400 Carl W. Jørgensen skorstene, der skulle behandles. C. W. Jørgensen faldt hurtigt godt til i byen, og da han havde et godt øje til den gamle skorstensfejer Hansens datter, endte det med bryllup. Selvom 120 rdl. i 1843 var en slags penge, var det dog ikke helt tilstrækkeligt til helt at kunne klare alle udgifter, og Jørgensen maatte se sig om efter et større arbejdsomraade. Med en udmærket anbefaling fra daværende byfoged Meincke gik han ud til de større gaarde på øen og blev antaget hos den gamle kammerherre Scavenius paa Klintholm, og senere fik han ogsaa skorstenene paa Liselund, Nordfeld, Klosterskov og Marienborg at passe, og efterhaanden fik han kunder over hele øen. Naar han skulle til og fra, gik det altid pr. apostlenes heste. Han bar høj hat og uniform med slængkappe og bare fødder i de haandsyede sko. Man forstaar næppe, at det kunne lade sig gøre at komme saa vidt omkring til fods, men fra sin valsetid var han vant til at gaa. I Stege blev han medlem af borgerbevæbningen som trommeslager, og da den ophævedes, gik han ind i brandkorpset og rørte ligeledes her trommerne ved brandtilfælde, og naar man skulle på øvelse. Hans stilling her gik for øvrigt i arv til hans to sønner, skorstensfejermester Fr. Jørgensen og skibstømrer Wilhelm Jørgensen. Han var en ivrig foreningsmand og var ogsaa blandt stifterne af Stege Haandværkerforening. Efter 44 aars travl virksomhed trak han sig tilbage og fik alderstillæg, og stillingen som skorstensfejermester overgik til hans ældste søn Frederik Jørgensen, der havde faaet en god uddannelse og havde arbejdet rundt om i landet, bl.a. i Næstved. Det var 1. januar 1889 Fr. Jørgensen overtog embedet, og han bestred det på bedste maade til 1927, da hans søn, nuværende skorstensfejermester Emil Jørgensen, arvede det og altsaa har virket som mester i 30 aar. Jørgensen har lovet at varetage hvervet indtil en ny mester bliver antaget. Frederik Jørgensen ændrede lidt paa den gamle, klassiske uniform og afløste den høje hat med en almindelig bowler, slængkappen var ogsaa for upraktisk, for det var forbi med at gaa øen over, idet han tog cyklen i brug. Han havde i sin søn en udmærket og trofast medhjælper, og de to fulgtes troligt ad i mange aar, indtil Emil Jørgensen blev mester og gennem 30 aar har videreført de gode jørgenske traditioner paa bedste maade. I hans tid blev cyklen afløst af bil, saa nu kommer en skorstensfejer hurtigt rundt til sine kunder.
Aage Nielsen fortæller om sin forgænger: Emil Jørgensen var ugift og barnløs. Han boede sammen med sin søster i forældrenes meget lille hus i Nygade nr.1 (nu Skolegade).Badeforholdene var i vaskehuset, en balje på en vaskebænk ved siden af gruekedlen. Det værktøj der var at overtage, bestod af en 2m. stige og en del specielle linekoste, håndkoste bundet af tynde birkeris et par kulskovle samt arbejdsjern til skulderen og en hel del gåsefjervinger, som i øvrigt var udmærkede støvekoste. Min kone og jeg kom jævnligt på besøg i det gæstfrie hjem. Min kone blev belært om at have badevandet klar, når hendes sorte mand kom hjem efter en lang arbejdsdag. Jeg blev belært om den mest hensigtsmæssige rytme i arbejdsdagen og det fornuftige i, at arbejde i byen om formiddagen og på landet om eftermiddagen, idet der jo kunne være mange mennesker i byens gader om eftermiddagen, og således være til gene for begge parter. Fr. Jørgensen skorstensfejermester på Møn 1889-1927. Emil Jørgensen og hans søster var meget respekterede borgere i byen og man sagde "Jørgensen" og "frk. Jørgensen". Jeg var dus med Jørgensen, men ikke på fornavn. Jørgensen blev omtalt som en meget rig mand, hvilket han måske også var. Den 1.okt.1957 blev distriktet besat af Aage Nielsen, i 1967 af Magnus Thøgersen, og efter Magnus Thøgersen overtog Freddy Kræsing distriktet. Aa.N. Toftegaards Antikovne Vi restaurerer Vi køber Vi sælger gamle ovne Havgårdsvej 18 5900 Rudkøbing Tlf./fax 6250 2349 no. 50 H N.A.C. & co 1880 www.toftegaardsovne.dk Skorstensfejermesteren 3/2003 7
FRA AMTSKLUBBERNE: Generalforsamlinger 2003 Af Keld Jensen De 8 nye mestre i Vestre afd. bagerst fra venstre: Peter Liin, Galten, Henry Lindstrøm, Herning, René Dahl Nielsen, Hammel, John Clemmensen, Sønderborg, Jens Peter Pedersen, Sabro. Forrest fra venstrte; Michael Hestbjerg Pedersen, Struer, Gunnar Karlsen, Struer, Steffen Norgreen, Svendborg. Der var genvalg på alle poster: I Vestre afdeling blev Jørgen Keis valgt for endnu en periode i hovedbestyrelsen samt som suppleant til forretningsudvalget. Harry Wessby blev valgt som suppleant til hovedbestyrelsen. I Østre afdeling blev Lars Larsson genvalgt til hovedbestyrelsen. Finn Birk Pedersen og Tom Høeg Andersen blev genvalgt som suppleanter til hhv. forretningsudvalg og hovedbestyrelse. Begge generalforsamlinger blev pænt besøgt, men der savnedes stadig en del ansigter. Det er ærgerligt, at ikke alle kolleger kan afse tid til at deltage i de få arrangementer, der afholdes. Ved generalforsamlingerne i Østre og Vestre afdeling blev der uddelt mesterbreve til de nyansatte mestre. I Vestre afdeling blev ikke færre end 8 mesterbreve uddelt. Ved begge generalforsamlinger omtalte afdelingsformændene - i deres beretninger - den stigende arbejdsmængde, der ligger i rensning af brændeovne. Efterhånden, som gamle ovne udskiftes med nye mere komplicerede, bliver en egentlig brændeovnsrensning nødvendig. SKORSTENSFEJERFAGETS VÆ R K TØ J SA Man køber naturligvis sit værktøj hos NG i EL Skorstensfejerfagets værktøjsafdeling F D Tlf. nr. 59 47 13 17 Altid hurtig levering 8 Skorstensfejermesteren 3/2003 March Appelt Nielsen, Hvidovre modtager mesterbrev af afd.formand Teddy Nielsen. Jesper Hviid Kjær, Nr. Alslev/Stubbekøbing modtager mesterbrev. Læserbreve og debatindlæg modtages med tak og sendes til redaktøren
Flexslanger Af Theodor Kristensen Kan flexslanger benyttes som røgrør? Der findes ikke forskrifter om materialetykkelse til røgrør i bygningsreglementer. Der henvises til SBI-anvisning 189, hvori der foreskrives, at røgrør kan udføres af mindst 1,0 mm stålplade, når længden er under 1 m. Stål-flexslanger har en godstykkelse på 0,1 0,2 mm. Brugen af stål-flexslanger i forbindelse med installation af pejseindsatse i bestående pejse er blevet almindeligt. Det er her ikke noget problem, dersom slangen går itu. Ildstedet er ikke blevet mindre sikkert, end da det var en åben pejs, fordi slangen er anbragt inde i det/den tidligere ildsted/røgkanal. Det er blevet almindeligt at få en "pejseovn" ved at bygge udenom en pejseindsats med plader, mursten m.m. Dersom man i sådanne tilfælde anvender flexslanger, rejser det en del problemer, idet flexslangen så bliver anvendt som røgrør. Falder den af eller tæres der hul, så er der risiko for forgiftning. Vi har set, at der ofte sker tæringer, hvor slangen er muret fast lige i overgangen til murværk. Selv administrerer jeg spørgsmålet sådan, at "flexslanger må bruges til pejseindsatse i bestående pejse, men ikke som røgrør". Skorstensfejermesteren 3/2003 9
FØDSELSDAGE: 70 år Fhv. Skorstensfejermester Børge Ib Nielsen, Åbybro bliver den 30. juli 70 år. Ib`s faglige løbebane startede hos Skorstensfejermester Henry Aarestrup, Hasseris først som lærling og siden som svend. Ib fik ansættelse som mester i Åbybro 1. maj 1963 og har igennem 34 år været vellidt og respekteret af sine kunder for sit faglige engagement og har gennem sin belevne facon rådgivet sine kunder i fyringstekniske anliggender. Ib har med sit personlige engagement tilskyndet nye udøvere af faget til at søge nye arbejdsområder. Skorstensfejersvend SØGES OR-bevis samt kørekort nødvendigt. Skorstensfejermester Per Kjær Jensen Egumvej 71 7000 Fredericia Tlf. 7591 4603 Skorstensfejersvend SØGES til fast arbejde i Helsinge OR-bevis og kørekort nødvendigt. Gode arbejdsforhold. Skorstensfejermester Michael Bredgaard Møllebakken 12 3200 Helsinge Tlf. 4871 2386 eller 4095 6611 10 Skorstensfejermesteren 3/2003 Fagskolen har også gjort brug af Ib`s evner. Han var med de første år i Tønder. En periode jeg med sikkerhed kan sige både lærere og elever nød megen glæde af. Ib har også med sin engagerede og visionære personlighed sat sit spor i Fagteknisk udvalg igennem en årrække. Igennem 12 år var Ib klubformand i Aalborg Amtsklub, hvor han bidrog til et godt samarbejde i Nordjylland. Efter sin svære sygdomsperiode rakte kræfterne kun til - i samarbejde med Birte - at varetage arbejdet i distriktet. Udover sit faglige engagement er Ib også kendt for sin flotte streg. Han har lavet mange skitser malerier, nogle af værkerne bl.a. fagemblemet kan ses på Palæet, også vort fagblad bar i mange år hans streg. Ib blev pensioneret 1. januar 1998 og har siden nydt samværet med Birte i hhv. sommerhuset og deres nye hus i Åbybro. Den 31. oktober 1998 blev han udnævnt til æresmedlem af Nordjyllands Amtsklub, i hvilken han stadig er aktiv lyttende ved vore møder. Amtsklubben ønsker dig hjerteligt tillykke med fødselsdagen og alt godt fremover. Pkv. Lars Christensen. 60 år Skorstensfejermester Keld Pedersen, Kastrup fylder 60 år den 18. september 2003. Keld kom i lære den 18. september 1958 hos tidligere oldermand Evald Frederiksen i Nykøbing Sjælland. Han blev hos samme mester udlært i Holbæk den 18. september 1962. Her fortsatte han som svend til 1966. Han arbejdede herefter i 10 år hos Herluf Høeg Andersen i Lyngby, indtil han den 1. januar 1977 blev ansat som mester i Tårnby kommune. Dine kolleger i amtsklubben ønsker dig tillykke med dagen og alt godt fremover. Keld er bortrejst på dagen. Venligst Tonny Kranz. 50 år Den 25. juli 2003 kan Bjarne Trane Pedersen (B:T:P: Tours) fejre sin 50 års fødselsdag. Efter endt skolegang startede Bjarne sit arbejdsliv som blikkenslager, men efter 6 mdr. ved nedløbsrørerne konverte-rede han til skorstensfejeriet. Bjarne kom i lære hos Albert Jensen, Esbjerg. Efter endt læretid aftjente Bjarne sin værnepligt. Her blev han udtaget til sergantskolen i Søgaard, hvilket må siges at være et held for ham, for her mødte han sin skønne fru Helle, og man må sige, at de går godt i spænd. Efter endt militærtjeneste kom Bjarne tilbage til Albert, og han blev ansat som mester i distriktet den 1. januar 1992. Bjarne er et godt aktiv for klubben, og han deltager så vidt muligt altid i vore klubmøder samt øvrige sammenkomster i klub- og laugsrigi. Vi kolleger i amtsklubben nyder hans positive indstilling til faget og LIVET. Bjarne nyder at arrangere ture (heraf B.T.P. Tours). Han er meget omhyggelig og alt er tilrettelagt til mindste detalje, ikke mindst hvad angår ordrebekræftelser, hvilket har vist sig at være særdeles nyttigt. Vi fra klubben ønsker Bjarne hjertelig tillykke med de 50 år, med ønske om mange gode år fremover. P.K.V. Anders Timmerby
DØDSFALD: Dødsfald Fhv. skorstensfejermester Aksel Orla Hansen, Sæby er afgået ved døden den 30. april 2003 efter længere tids sygdom. Aksel Hansen kom til Sæby i 1971, hvor han arbejdede frem til 1974 som svend. Herefter fik han ansættelse som mester i distriktet. Han virkede som skorstensfejermester indtil udgangen af 1993, hvor han blev afløst af sin søn. Æret være hans minde P.k.v. Lars Christensen. Dødsfald Fhv. skorstensfejermester Ove Christoffersen, Søllested. Med stor sorg har vi modtaget, at Ove er afgået ved døden. Vi sender de varmeste tanker til Ruth og resten af familien. Æret være hans minde. P.k.v. Tore Bott. FØDSELSDAGE: 60 år Skorstensfejermester Viggo Hansen, Næstved. Den 30. maj 2003 kunne Viggo fejre sin 60 års fødselsdag. Vi havde en dejlig fest i Næstved, som vi siger tak for. Viggo er kasserer i vores amtsklub, og gør et stort arbejde der, det siger dig en stor tak for. Vi håber, du bliver ved mange år endnu. Amtsklubben ønsker dig tillykke og alt godt i fremtiden. P.k.v. Tore Bott. Nye svende: Årets første svendeprøve er i dagene 12.-13. juni afholdt i Tønder. Bagerste række fra venstre: Nicolai Kock (Niels Christiansen, Vissenbjerg), Morten Lykkeberg Sørensen (Anders Timmerby, Grindsted), Thomas Reinholt Johansson (Peter Pedersen, Maribo), Morten Bruun Pedersen (Leo Blicher Hansen, Stevns), Carsten Petersen (Lars Puurlund, Fakse), Christian Dettlaff (Ole Christiansen, Rønne). Midterste række fra venstre: Jack Thomsen (Erik Thomsen, Næstved), Mark Ehrlich Johannesen (Helge Christiansen, Aars), Kjeld Løngaa Nielsen (Rene Tausø Bak, Tåstrup), Jan Birkkjær Jensen (Steffen Norgreen, Svendborg), Joe Bekmand Strand (Johan Peder Nielsen, Bjerringbro), Mads Falbe-Hansen (Martin Holm Andersen, Årslev). Forreste række fra venstre: Bjarne Vibe (Jesper og Svend Aage Kjær, Nr. Alslev), Henrik Petersen (Theodor Kristensen, Charlottenlund), Peter Jakob Nielsen (Freddy Kræsing, Askeby), Lars Henry Kondrup (Knud Erik Christensen, Trustrup). Skorstensfejerlauget ønsker tillykke. Ny mester: Steffen Norgreen har den 1. marts afløst Karl Franzen som skorstensfejermester i Svendborg. Skorstensfejerlauget ønsker tillykke og velkommen i lauget. Den nye pensionist ønskes et godt og langt otium. 80 år Fhv. skorstensfejermester Leif Pollas, Rødby. I juni 2003 kunne Leif holde sin 80 års fødselsdag. Leif kommer heldigvis stadig og deltager i vores møder, og det er vi glade for. Vi i amtsklubben ønsker dig tillykke og alt godt i fremtiden. P.k.v. Tore Bott.
E n historie om skorstensfejere i 1700 tallet Af Theodor Kristensen Nedenstående beretning - som jeg har fået tilsendt af en god ven viser, at den behandling som vi i dag får af vore myndigheder, har undergået en forvandling gennem laugets levetid. Det sker, at vi kommer ud for, hvad vi vil kalde for dårlig behandling, men fremskridtet er åbenlyst. Beretningen er fra bogen "Det store natmands komplot" af Thyge Krogh. Det tidligste skorstensfejerarbejde foretoges af natmændene, som derudover var datidens skraldemænd, tømte latriner, fjernede selvdøde dyr, flåede dem, og bistod bøddelen ved henrettelser, hvis det da ikke var dem selv, der endte i galgen, hvilket ofte skete, da de stod for den overvejende del af datidens kriminalitet. Natmandshuset lå udenfor byporten, og det var nærmest strafbart for byens borgere at pleje omgang med natmandsfamilien, udover nødvendige beskeder. Deres omgangskreds var derfor de andre natmandsfamilier, som de ofte var beslægtede med. Natmanden i Kalundborg hed i 1734 "Mikkel", og en yngre bror "Hans" var medhjælper. Med kone og børn boede de 9 i det lille hus. På den tid fandt man en død bonde i strandkanten. Halsen var brækket ved ulykke eller overfald, og natmændene blev mistænkte. 30 mand fra Kalundborg drog ud til natmandshuset, hvor Mikkel mødte dem med flintegeværet i hånden. Han blev dog overmandet og Mikkel, Hans og 3 kvinder blev kastet i fangehullet. Det er noteret i de gamle journaler, at én af kvinderne råbte, "Hvem der dør af trussel, han skal bødes for med "rendeskid". Man fandt aldrig ud af om bonden var 12 Skorstensfejermesteren 3/2003 myrdet, men der blev konstateret en del tyveri. Der var stjålet en del kvæg, og natmændene var ofte i klammeri og slagsmål med borgere i byen. Natmanden i Næstved bliver nu også inddraget, idet han havde lånt Mikkel omtalte flintegevær, og i jagtloven af 18/4 1732, 24 stod, "Antræffes kedelflikkere, hestegildere, svinesnidere, skorstensfejere og natmænd at føre lange bøsser eller andet skyde-gevær med sig, straffes de i jern på Bremerholm deres livstid". Mikkels 17-årige søster Birthe, tilstod tyveri af noget tøj og en tintallerken på Lindegården. Nu afhørtes de vidner, som boede nærmest natmanden, fattige skulle aflægge ed på, at de talte sandt, og fik oplæst et afsnit af Chr. D. 5 s danske lov, hvori der står, "Man skal oprække 3 fingre, som symboliserer gud, søn og Helligånd, og sværger man falsk, bliver man straffet evindeligt i helvede og får afhugget fingrene af bøddelen". Natmændene indrømmede efterhånden en del tyverier. De var jo anbragt under kummerlige forhold. Nedgangen til fangehullet var gennem en lem i tinglusets gulv. Mændene var belagt med halsjern som med kæder var fastgjort til væggen, 1,25 m lange. Dertil håndjern forbundet til halsjernet og til jern smedet om anklerne. Desuden var de fastgjort til en blok, som låstes sammen om arrestantens ben, så man skulle sidde eller ligge på gulvet. På Sjælland var der 3 skarprettere, og 16 natmandsembeder, i alt en 100 personer. En kontrakt fra 1686 om takster til natmanden siger, at han er byens skorstensfejer, han skal køre natrenovation samt slæbe ådsler ud af byen og flå huden af dem. Han skulle jagte løse hunde, og katte og slå dem ihjel samt aflive gamle heste og flå dem for ejeren. Man troede på onde ånder i døde dyr, og det var ikke sjældent, at natmændene spiste kød fra nyligt selvdøde dyr for at supplere indtægten. Kirkelove fra 1200-tallet forbød også at spise hestekød. Alt dette var også af religiøse grunde med til at gøre natmændene foragtede. I 1734 var det ca. 40 år siden, den sidste danske heks var blevet brændt. Bålstraffen stod stadig i Danske lov. Desuden gik natmændene bøddelen til hånde. Når bøddelen havde hugget hovedet af, var det natmandens job at sætte krop og hoved på hjul og stejle. De solgte desuden heste- og hundefedt, som var en god salve mod forkølelse og brystsyge. De supplerede også deres indtægter ved at sælge genstande fra retterstedet. Disse genstande ansås for at have magisk kraft. Splinter fra galgen eller allerbedst noget fra den hængtes krop. Benraden kunne brændes og knuses, og bruges som lægende pulver, også fedt fra den hængte indgik i datidens lægemidler, men størst interesse havde tyvefingre. Man hængte dem ned i øltønderne, og Anders natmand indrømmede, at han var kravlet op i Finderup galge, og havde skåret den ene hånd og "hemmeligheden" af hængte Hans Alsing. Dette havde han så solgt til en værtshusholder for ½ tønde øl og noget brændevin. Der var også problemer omkring dåb og begravelse, og ved fødsler ville jordemoderen ikke gerne ud i natmandshuset. I 1709 betalte bykassen Nette vævekvinde og Maren fårepige for at bistå ved en fødsel. Man ønskede dog, at natmændene inddroges i det kristne fællesskab. Man opfattede gud og djævelen meget bogstaveligt. Gud ønskede, at man straffede de ulydige ellers straffede gud byen eller hele landet. Sex var kun tilladt indenfor ægteskabet. Hvis ugifte havde sex kaldtes det lejermål og straffedes med bøde,
men hvis gifte havde sex udenfor ægteskabet var det hor, og straffedes med strafarbejde, og 3. die gang med døden. Dog var det svært at styre kønsdriften, idet 7-8% af samtlige døbte børn var "uægte". Mange piger ombragte deres nyfødte børn således Kirsten Madsdatter fra Kalundborg, som i skam ombragte sit nyfødte barn. Hun bekendte, blev halshugget og hovedet sat på en stage på retterstedet Keldbjerg lidt øst for Kalundborg. Der var også dødsstraf for blodskam, hvilket også blev indrømmet af natmændene. De skulle fjerne selvdøde dyr fra marken, men ofte kvalte de raske dyr eller med en kæp stak dem bag ind gennem rumpehullet op i tarmene, så dyret døde af indre blødninger, eller man stjal en hest i Kalundborg og solgte den i Ringsted, hvor man så stjal en ny hest og red tilbage og solgte den i Kalundborg. Én af natmændene dør i cellen, og præsten skriver i sin beretning at natmandens hud og sener på begge arme er overskårne og hans ene ben er blevet sort og forrådnet i levende live. Birthe mister en tå, som rådner af. Alligevel lykkes det 19. maj for natmændene at grave en tunnel og flygte ud mod Røsnæs, hvor de vil stjæle en båd og ro til Skåne, men de pågribes, og selv om overvågningen øges, lykkes det dem at flygte endnu en gang, men fanges i selve byen. Anders rytter er dog for gammel til straf, og forvises til Jylland. Men den 13/9 gik det løs, Peder Henningsen idømmes kagstrygning, 18 slag på ryggen. Mester Puhan brugte friske bladløse grene, som havde ligget i vand natten over, og hvert bundt blev kun brugt til 3 slag, derefter fik han brændt tyvemærket i panden. stigen af bøddelen, mens folk råbte, "God rejse til Klyngerup". Efterhånden behandledes natmændene dog bedre, og omkring år 1800 deltes natmandshvervet i Kalundborg mellem en skorstensfejer og en hesteskærer. Den sidste natmand virkede i Kalundborg i 1830, og kaldtes "Det fandens P ". Efterskrift: Fra at være foragtet rakkerpak blev skorstensfejeren en "helt", der satte liv og førlighed på spil for at sikre hjemmets arne. Han blev et lykkesymbol, som man måtte røre ved. Dette syn på skorstensfejeren er kommet til os syd fra, sammen med de håndværksmæssige færdigheder og traditioner. Så var det Mikkel, Hans og Andersens tur. De blev bagbundet og ført op ad stigen til galgen med en kæde om halsen, mens præsten stod og råbte, at de skulle tænke på Jesus til det sidste. Så blev de én for én skubbet bort fra I England udvikledes en social modstand, idet man brugte drenge "Climbing boys" til at klatre op i skorstenen. Det skete, at disse drenge omkom, hvillket affødte et dårligt ry til "The Master Sweep", der som billedet illusterer var en kjoleklædt herre med høj hat. Skorstensfejermesteren 3/2003 13
Palæet Af Theodor Kristensen Vi har iværksat en større renovering af Palæets facader. Alt løst materiale og al maling bliver fjernet. Større huller sættes ud med mørtel, overfladerne svummes og filtses. Derefter males med Selicat-maling i farven "Skagengul" efter retningslinier for fredede bygninger. Yderligere udskiftes tagrender og nedløb samt inddækninger ved kviste og vinduerne males. Vi vil hermed få et hus, der fremtræder, som det fortjener. I de sidste par år er Palæet blevet meget brugt af laugets medlemmer. Der holdes klubmøder der er aktiviteter med pensionistklubben "Palæets venner". Forretningsudvalg, hovedbestyrelse og andre udvalg holder møder på Palæet. FERIEPENGE Svende har ret til at se dokumentation for overførsel af feriepenge. Dette gælder tillige overførsel til pension og til efteruddannelsesfond. Theodor Kristensen Alle laugets medlemmer har adgang til at benytte "huset". Medlemmerne benytter sig i høj grad af denne mulighed. Adgang til Palæet er betinget af, at man booker sig ind ved Vibeke på laugets kontor. Man betaler kr. 100,00 pr. seng pr. nat til dækning af vask Læreplads søges. Lars Christensen søger en læreplads som skorstensfejer. Lars, der er 26 år og har kørekort, bor i Rødovre men er villig til at flytte, hvis det er nødvendigt. Hvis du kan tilbyde Lars en læreplads, kan du henvende dig til Laugets kontor, der så vil formidle kontakten. m.m. Der afregnes med vores "husbestyrerinde" Annemi. En betingelse for brug af Palæet, er at der altid skal være et medlem af lauget til stede ved besøg/overnatning på Palæet. SKORSTENS FEJER TØJ Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. SKORSTENSFEJERFAGETS BE K LÆDN G in SKORSTENSFEJERENS SKILTELEVERANDØR * Bildekorationer * Facadeløsninger * Indkørselsskilte DESIGN & * Reparationer skilte Produktion Elmevej 1 * 4780 Stege * Tlf. 55 81 46 21 For yderligere oplysninger kontakt: Ingrid Hansen Hanekær 1. 4660 St. Heddinge TLF. 56 50 37 05-56 50 31 01 14 Skorstensfejermesteren 3/2003
Vel mødt til KONGRES 19. september 2003 Fra øverst til... Allike-riste Afprøvet og omtalt i Dansk Gasteknisk Center s projektrapport, "Aftrækshætte og Fugleriste" NYHEDER! Rund & oval til glaseret rør Gennemført arbejde Leveres i alle størrelser f. eks. 24x24, Ø15, oval 15x24 eller efter opgave. KROVEJ 5, NR. FARUP. DK-6760 RIBE TLF./FAX: 75 41 06 59. MOBILTLF.: 30 71 21 79 Vejlegårdsvej 45-47 2665 Vallensbæk tlf. 4373 3800 Fax. 4373 9800 nederst! Køb professionelt renseudstyr hos SKORSTENSFEJERVÆRKTØJ Jens Arne Frandsen. Moltkesallé 24. DK.6840 Oksbøl Tlf.: 75 27 13 96 Oksbøl 15