Jorden brænder! Europa-Kommissionen

Jorden brænder! Europa-Kommissionen

Denne publikation udgives af Generaldirektoratet for Miljø. Den udgives på alle officielle EU-sprog. Den findes også på GD for Miljø s Internet-sted for unge og miljøet: http://europa.eu.int/comm/environment/youth/index_da.html Manuskript: Benoît Coppée Illustrationer: Nicolas Viot Produktion: Qwentes KANTOR Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Et nyt frikaldsnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int) Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2005 ISBN 92-894-8892-1 De Europæiske Fællesskaber, 2005 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR

Under den brændende gule sol bliver træerne og bakkerne brune. I TV-avisen havde de sagt: Det er usædvanlig varmt i Dankøbing, og forskerne er bekymrede. De mener, at hedebølgen sikkert skyldes klimaændringer. Alle bedes være meget forsigtige! I denne tørke er det yderst farligt at tænde bål i skovområderne... 1

Tom er ude at cykle en tur. Pludselig skærer en sirene gennem stilheden. BA-BU! BA-BU! En brandbil kører tæt forbi ham. Vruumm! Og en til. Vruumm! Og en tredje. Vruumm! Åh nej, se der! En søjle af sort røg stiger op mod himlen. Tom er lige ved at skrige. - En skovbrand i Dankøbing skov! Det er forfærdeligt! 2

Tom kommer til at tænke på sin ven, ræven Lilli. Han håber af hele sit hjerte, at hun ikke er blevet fanget i flammerne. Han skynder sig hen imod brandmændene. De ligner krigere, der kæmper mod et orange uhyre! Deres lange slanger sprøjter tonsvis af vand på flammerne, og der er tyk sort røg alle vegne. Røgen får Tom til at hoste, så han holder sin T-shirt op for munden. 3

- Branden er for voldsom! råber en af brandmændene. - Vi har ikke nok vand i brandbilerne! Chefbrandmanden kigger ned mod åen. Han ser meget bekymret ud. - I denne tørke er der heller ikke nok vand i åen! - Det er frygteligt! råber han. Tom ser sig hurtigt omkring. - Lilli! Hvor er du? råber han. - Lilli! LILLI! I det øjeblik kommer Lilli løbende hen til ham og gnider sig mod hans ben. - Å, Lilli! Jeg var så bange for, at der var sket dig noget! 4

Men Lilli ser stadig skrækslagen ud. Hun bliver ved med at gnide snuden mod Toms ben og dreje rundt om sig selv. Hun tager fat i buksebenet på en af brandmændene. Det er Max. Han knæler ned ved siden af ræven. - Hvad er der lille ven? spørger han. - Hvad prøver du at fortælle os? 5

Lilli klynker. Det ser ud som om, at hun siger: Kom! Følg med mig! Så piler hun hen imod ilden. Hun springer ind i flammerne og forsvinder hen ad en smal sti mellem træerne. Bag hende lukker flammerne sig igen som et gardin. Max følger efter med hurtige skridt. Han bryder gennem flammegardinet og forsvinder ud af syne. Derefter er der stille. Tom kan kun høre ilden buldre og knitre. - LILLI! råber han. - VÆR FORSIGTIG!! 6

Chefbrandmanden kommer over til Tom. - Du skal ikke være bange, siger han. - Max er den bedste brandmand i hele landet. Lilli er i gode hænder. Men vi har brug for vand, og det skal gå hurtigt! Tom får en god ide. - Jeg ved, hvor der er en hemmelig kilde! udbryder han. - I den grotte derovre! - Er du sikker? spørger chefbrandmanden. - Ja! råber Tom. 7

Chefbrandmanden smiler. - Okay! indvilger han. Så fører vi slangen der over. Nå min dreng, vis mig, hvor kilden er! Hvad hedder du forresten? - Tom, siger Tom, mens de løber over mod grotten. - Hvorfor er vejret så varmt, spørger Tom, mens de løber. - De sagde i fjernsynet, at... 8

- Ja, jeg hørte det også, svarer chefbrandmanden. - Det her er ikke nogen tilfældig brand, Tom. Jorden bliver varmere. Klimaet ændrer sig, og så sker det, at vi får hedebølger som denne og stormvejr og oversvømmelser og andre naturkatastrofer. På Nordpolen og på Sydpolen smelter isen, og i bjergene smelter gletsjerne. Smeltevandet løber ned i floderne og ud i havet, så vandstanden stiger. Øer og kystområder risikerer nogle steder at forsvinde i havet, mens der derimod andre steder dannes ørken, hvis temperaturen fortsætter med at stige! 9

- Det er altså rigtigt, at jorden bliver varmere, men hvorfor? spøger Tom. Chefbrandmanden er forpustet, men forsøger alligevel at svare. - Som du sikkert ved, Tom, udsender biler, fly og fabrikker og den slags en masse udstødning, røg og gasser. - Ja, det ved jeg skam godt, siger Tom. - Nogle af disse gasser kalder vi drivhusgasser. De stiger op i atmosfæren, der er en slags gennemsigtig luftboble rundt om jorden. Oppe i atmosfæren holder drivhusgasserne på jordens varme ligesom et drivhus holder på solens varme. - Jeg tænkte nok, at det ikke var normalt med denne varme, siger Tom. Nu er de nået hen til grotten. - Hurra! Nu er vi her! råber Tom. - Lad mig hjælpe dig med slangen! 10

Mens chefbrandmanden ser på, tager Tom fat om slangen og trækker den med ind i grotten. Et øjeblik senere lyder hans stemme som et ekko ud af den mørke grotte. - SÅ ER DER VAND!! - LUK OP FOR PUMPERNE!! råber chefbrandmanden til sine mænd. 11

Slangen fyldes med vand fra kilden. - Bravo, Tom! råber chefbrandmanden. - Her er vand nok til at slukke branden! Hurra! Tom kommer ud af grotten. Han er helt snavset i ansigtet. Han lægger sig ned i græsset ved siden af chefbrandmanden og ser ham lige i øjnene. - Vil det sige, at det er os mennesker, der er skyld i klimaændringerne? spørger Tom. 12

Chefbrandmanden er stille et øjeblik. - Ja, Tom, det er vores skyld, for drivhusgasserne stammer fra vores biler, vores fly, vores fabrikker og endda vores brandbiler! Toms hjerne arbejder på højtryk. - Men... øh... hvad kan jeg gøre for at forhindre drivhusgasserne i at stige op i atmosfæren og varme jorden op? - Hvad du kan gøre, Tom, er at bede din mor og far om ikke at bruge deres bil til at køre dig i skole. Når bilen kører, producerer den jo drivhusgasser. I kunne gå eller cykle, eller I kunne tage bussen eller toget. - Ja, jeg kunne godt cykle i skole! udbryder Tom. 13

- Og så kunne du sørge for at lukke vinduet på dit værelse, når der er tændt for varmen, fortsætter chefbrandmanden. Varmeanlægget producerer også drivhusgasser, så vi skal spare på varmen! - Ja, selvfølgelig, svarer Tom. - Du ville blive meget overrasket, Tom, hvis du vidste, hvor megen varme, der går til spilde. Det trækker koldt ind ad døre og vinduer. Og så må vi skrue op for varmen. Mere varme betyder flere drivhusgasser! - Det havde jeg ikke tænkt på, siger Tom. - Det er interessant! Hvad kan jeg ellers gøre? 14

- Du kunne sørge for at slukke lyset, når du ikke har brug for det, siger chefbrandmanden, for elektriciteten kommer fra el-værket, der også producerer drivhusgasser. Så husk at slukke lyset på dit værelse, inden du går i skole om morgenen. - Det skal jeg nok, indvilger Tom. - Hvad ellers? - Du kan bede dine forældre om at købe elektricitet, der er produceret af vinden eller solen. Det kaldes vedvarende energi, fordi vinden bliver ved med at blæse, og solen bliver ved med at skinne. Energien slipper ikke op. Og solen og vinden producerer ikke drivhusgasser. 15

Et højt råb afbryder deres samtale. - SÅ ER VI TILBAGE! Det er brandmanden Max, og han har Lilli med. Hurra! De er kommet sikkert igennem den brændende skov. Tom og chefbrandmanden løber over til Max og Lilli. De er lykkelige for at se dem igen. I mellemtiden har brandmændene efterhånden fået slukket branden med vandet fra den hemmelige kilde. Max, der er helt sodet i ansigtet, får tårer i øjnene, mens han med hæs stemme forklarer, hvad der er sket: - Se, hvad Lilli ville have mig til at redde! I sine arme holder Max fire små ræveunger! Lilli lægger hovedet kærligt mod Toms mave. - Det var det, du prøvede at fortælle os! siger Tom til Lilli. Chefbrandmanden klapper Tom på hovedet. - Ja, Tom, hun ville have os til at redde sine børn! - Og takket være... Han bliver afbrudt af et blitzlys. Det er en pressefotograf, og bag ved ham kommer Dankøbings borgmester gående. Borgmesteren trykker chefbrandmandens hånd. BLITZ! Der bliver taget endnu et billede. - Sikke en varme! udbryder borgmesteren. BLITZ! Han bøjer sig ned og løfter Tom op. BLITZ! Borgmesteren tørrer sig over panden. BLITZ! - Flot klaret! siger borgmesteren. - Takket være jer og jeres store indsats og mod er det lykkedes at slukke skovbranden! Jeg er dybt taknemmelig og vil gerne have lov til at overrække jer disse medaljer... 16

BLITZ! Lilli, Tom og Max der bærer de fire ræveunger kommer hen for at hilse på borgmesteren. Tom siger: - Hr. borgmester, se de kære små ræveunger. De var tæt på at dø i dag... bare fordi jorden bliver varmere. De skulle hellere give medaljerne til dem, der prøver på at beskytte vores jord! 17

BLITZ! Endnu et billede. - Men jeg ville gerne... siger borgmesteren forvirret. - Jeg ville bare... Chefbrandmanden tager ordet. - Hr. borgmester. Vi har bare gjort vores pligt. Vi brandmænd kan godt se, at jorden bliver varmere, og branden i dag var ikke nogen tilfældig skovbrand. Den er opstået på grund af menneskene. Klimaet ændrer sig. Vi har ikke brug for medaljer, vi har fået vores belønning! 18

Chefbrandmanden tager de små ræveunger op og holder dem tæt ind til sig. De ser så yndige ud! BLITZ! Fotografen tager endnu et billede. - Ved De hvad, hr. borgmester! udbryder Tom. - De kunne give medaljerne til dem, der cykler, dem, der bruger sol- og vindenergi, og dem, der tager bussen i stedet for bilen... Giv medaljerne til dem, der gør noget for at stoppe produktionen af drivhusgasser. Det er dem, der er heltene! Borgmesteren smiler til Tom. - Det er en fantastisk ide, siger han. - Det vil jeg straks gøre noget ved! 19

20 Branden er slukket. Næste morgen er billederne i alle Dankøbings aviser. Der er et billede af borgmesteren sammen med chefbrandmanden. Der er et af Max, der står smilende ved siden af sin brandbil. Og et af Tom, der ser træt ud. Men det billede, folk i Dankøbing bedst kan lide, er billedet af Lilli, der ligger sammen med sine fire små diende unger. De er i sikkerhed. Men det var nær gået galt...

Europa-Kommissionen JORDEN BRÆNDER! Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer 2005 20 s. 16,2 x 22,9 cm ISBN 92-894-8892-1 Denne publikation kan fås gratis så længe lager haves ved henvendelse til følgende adresse: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø Info Center (BU9-0/11) B-1049 Bruxelles Fax: 32-2 299 61 98 E-mail: env-pubs@cec.eu.int

KH-64-05-838-DA-C