Kirkebøger og Personregistreringens historie

Kirkebøger og personregistrering Slægtshistorie Kirkebøger og Personregistreringens historie Fra personregistrering.dk Samlet af Leif Christensen, 25. maj 2011 K irkebogen lever og har levet i århundreder. Det at registrere landets borgere går meget langt tilbage i historien. Gennem tiderne har kirkebogen været den officielle registrering af borgeren, herunder af borgerens navn og forældre. Alle, der er født i Danmark, skal være indskrevet i en kirkebog. Kongen pålagde den 20. maj 1645 ved brev til Sjællands biskop præsterne at "holde rigtig kirkebog med dag og dato for, hvor mange der fødes i sognet samt hvor mange der vies og dør". Ved kongeligt brev af 17. maj 1646 til landets biskopper blev det pålagt landets præster at føre kirkebog med alle fødsler, vielser og dødsfald, foruden de kirkelige handlinger i sognet. Disse bestemmelser blev gentaget i Danske Lov fra 1683 og er i princippet fortsat gældende. I Danmark har den civile personregistrering over 350 års historie bag sig. Også før 1645 førtes embedsbøger. De ældste kirkebøger stammer fra 1600-tallet. Udsnit af en kirkebog Fødte mandkiøn Den ældst bevarede kirkebog er fra Østrup, og de ældste indførsler i Østrup-bogen er fra 1574 og stammer altså fra før, det blev påbudt at føre kirkebøger i Danmark. Kirkebogen har tidligt været brugt som grundlag for udskrivning til hæren. Således registreredes alle bønderkarle mellem 16 og 40 år fra 1652 for at tilvejebringe et udskrivningsgrundlag for en national hær. Hvad blev der skrevet om I de ældre kirkebøger kan man finde oplysninger om introduktion, trolovelse og offentligt skriftemål. Introduktionen var en særlig ceremoni for gifte kvinder ved deres første kirkegang efter en fødsel. Trolovelse var lovbefalet indtil 1799 og var næsten lige så bindende som vielsen. Offentligt skriftemål var en slags offentlig bod, som f.eks. ugifte mødre skulle gennemgå. Det foregik ved, at den der skulle skrifte, bekendte sin synd foran hele menigheden og fik tilgivelse af præsten. I ældre kirkebøgers afsnit om viede eller - copulerede, som det hed - kan man f.eks. støde på ord som Fæstequinde, Fæstemand og Kjereste. Nogle præster har skrevet mere end de skulle og indført bemærkninger om personer de begravede eller om hændelser i sognet. Eksempler på disse bemærkninger: Fra rubrikken "confirmerede drenge" siges det i en registrering fra 1839: "Johan Larsen er stedsøn til Ole Jensen og Hustru Ane Oden". Johans far er altså død, og moderen giftede sig igen før konfirmationsdatoen. Fra samme kirkebog: "Lars Pedersen er søn af afdøde Husmand Peder Jensen og Hustrue Mette Larsdatter". Denne oplysning taler for at Lars mor ikke var gift, da Lars blev konfirmeret. Gotisk skrift lærte man i skolen frem til 1875. Derfor er alle gamle håndskrevne dokumenter - herunder kirkebøgerne - skrevet med denne skrift. Tidligere lå retskrivningen ikke nær så fast som i dag. Hvis den, der har skrevet, har talt dialekt, vil det ofte afspejle sig i stavningen i kirkebogen. Kirkebogen sættes i system I mange europæiske lande har registreringen historisk været udført af kirken, der var vant til at administrere, og som i forvejen af egen interesse førte protokol over dåb og begravelser. Leif Christensen side 1

Kirkebøger og personregistrering Slægtshistorie I mange lande blev kirkernes tilknytning til staten løsnet i 1700- og 1800-tallet, og kirkernes offentlige opgaver - herunder personregistreringen - blev overtaget af staten. I Danmark forblev personregistreringen i kirken. Den civilretslige status af registreringerne understregedes ved indførelse af betegnelsen ministerialbøger i 1812. Før 1812 måtte den enkelte præst selv bestemme, hvordan han ville indrette bøgerne, og i hvilken orden han ville skrive dåb, vielse og begravelse. Nogle præster har lavet særlige afsnit til de forskellige kirkelige handlinger. Andre har ført registreringerne ind i kronologisk orden. Efter 1812 er kirkebøgerne ført på skemaer. Det blev også i 1812 bestemt, at der skulle føres to sæt kirkebøger: en hovedministerialbog, som præsten skrev i, og en kontraministerialbog, som blev ført af skolelæreren eller af degnen. De to sæt kirkebøger skulle opbevares hver for sig: Hovedministerialbog og kontrabog måtte aldrig opbevares under samme tag. Så var man sikret, hvis det ene sæt gik til ved brand. Sønderjylland Da Slesvig og Holsten som følge af krigen i 1864 kom under tysk herredømme, blev den tyske ordning på området indført. Den bestod i registrering af fødsler, navngivning, vielse og dødsfald hos en lokal personregisterfører. Ved genforeningen i 1920 - hvor dansk lov i øvrigt blev indført - genindførtes kirkelig vielse med borgerlig gyldighed i de sønderjyske landsdele. I øvrigt fastholdt man den borgerlige personregistrering i Sønderjylland, oprindelig med den hensigt, at denne ordning skulle indføres i resten af landet. Forslag om at indføre den sønderjyske ordning i resten af landet har dog ikke kunnet samle politisk opbakning. Den håndførte kirkebog Senest er registreringspligten stadfæstet ved lov i 1968, hvori det pålægges borgere at foretage anmeldelse af fødsler og dødsfald til folkekirkens kirkebogsførere. Efter dansk retsopfattelse anses tilførsler til folkekirkens ministerialbøger om fødsler, navngivelse og dødsfald som gyldigt bevis for, at de tilførte begivenheder har fundet sted. Registreringen sker som hovedregel i det sogn, begivenheden kan henføres til. Der er gennem tiden sket ændringer i den praktiske udførelse, afspejlende den almindelige udvikling i samfundet. Siden 1978 er moderens bopælssogn registreringssogn for fødsler, uanset hvor fødslen konkret er foregået. Begravelser føres i bopælssognet. Hvis en begravelse foregår fra en kirke uden for bopælssognet, indføres begravelsen også i kirkebogen i begravelsessognet. Finder dåb sted i et andet sogn end fødselsregistreringssognet, fører fødselsregistreringssogn og dåbssogn parallel registrering af navngivning og navneændringer, og begge kan udstede attester. Navngivning uden dåb i folkekirken skal registreres i fødselsregistreringssognet. Kirkebogen er afløst af elektronisk registrering Siden 2004 er hovedparten af civilregistreringen sket elektronisk. Folkekirkens personregisterførere foretager fødselsregistrering, navngivning og navneændring samt registrering af dødsfald direkte i CPR-registret. I Sønderjylland er elektronisk registrering taget i brug 1. maj 2007. I de andre trossamfund, der fører ministerialbog, sker registreringen endnu via håndførte protokoller, inden oplysningerne overføres til CPR. Kilde: personregistrering.dk På de efterfølgende sider findes en artikel om Kirkebøger for begyndere af Kathrine Tobiasen, hvor der kan læses om de forskellige udfordringer, der er ved at læse gamle kirkebøger mv. Endvidere er der en omfattende artikel om Vejledende Arkivregistraturer V - Danmarks Kirkebøger, som er en oversigt over deres væsentligste indhold indtil 1891. Af S. Nygård, Rigsarkivet. Leif Christensen side 2

Kirkebøger for begyndere Redaktionen får af og til ønsker om mere stof for begyndere. I betragtning af hvor mange nye medlemmer foreningen får, vil vi hjertens gerne efterkomme ønsket. Her følger første tilbud, en introduktion til vores allervigtigste kilde, kirkebøgerne. Det skal straks bemærkes, at artiklen omhandler kongerigske forhold; Sønderjylland skiller sig ud og følger egne regler, som ikke er medtaget her. Kirkebøgerne danner rygraden i al slægtsforskning. Her henter vi alle de basale oplysninger: Tidspunkter og steder for de store begivenheder i anernes liv, fødsel, vielse og død. Disse ting udgør skelettet i historierne, og når det er på plads, kan vi gå i gang med det sjove, nemlig at forsyne benene med kød. Christian IV Kirkebøgerne har fra gammel tid været ført af sognepræsterne. Som de måske eneste bogligt uddannede og skrivekyndige personer i små sogne fungerede de også som øvrighedens forlængede arm. Ofte var de eneste embedsmænd på stedet. Den 16. maj 1646 pålagde Christian IV landets præster at føre bog over befolkningen. I et brev, som blev udsendt til biskopperne, der så igen måtte formidle videre til præsterne i stiftet, hed det: "Eftersom overalt med soven udi kirkerne stor desordre begaas, da ville vi naadigst at I udi hvert sogn udi eders stift nogle skal tilforordne, som kan gaa rundt om i kirkerne med lange kæppe og slå dennem paa hovedet som sover, og saaledes holder folket aarvaagen til at høre desto flittige re prædiken. Desligeste ville vi naadigst, at præsterne udi eders stift alvorligen tilholder at I holder rigtig kirkebog ved dag og datum paa hvor mange udi deres sogne fødes, hvo dertil fader står, og hvor mange aarligen tilsammen vies og dør. Ville vi og naadigst, at I siden skal have god indseende med, at saadant af dennem efterkommes. Saafremt nogen præst her udinden forsømmelig findes, skal han dermed have forbrudt hans kald. Dermed sker vor vilje." Ældre kirkebøger Det ses, at præsterne var pålagt visse pligter. De måtte sørge for, at folk var vågne nok til at opfange de kristelige formaninger, og de blev ansvarlige for at holde styr på befolkningstallet. Den tids folkeregister så at sige. Udførte de ikke hvervet efter majestætens forskrifter, kunne det koste jobbet. DI5-Danmark Slægt & Data 1/2011 Kathrine Tobiasen Korsagervej 13 8900 Randers Tlf. 64 64 51 06 tobiasen@dis-danmark.dk Nu var det ikke sådan, at alle præster fra denne dato tog fat på at føre kirkebog, en del var allerede godt i gang. Helt tilbage fra. 1500-tallet er bevaret enkelte kirkebøger, en af de ældste er den såkaldte "Perlestikkerbog", der indeholder optegnelser over døbte, viede og døde i Nakskov 16171626, men fra 1646 blev det altså obligatorisk. Gejstlige kragetæer Ud over det kongelige påbud om at notere fødte (med faddere), viede og døde, var der ikke mange retningslinjer for, hvordan bøgerne skulle føres. De findes i vidt forskellige former, små, tykke eller tynde bind og større do. Alle skrevet med fjerpen og selvfølgelig med sognepræstens personlige håndskrift, der kunne være mere eller mindre letlæselig. Husk på, at bogen næppe var beregnet på at skulle læses af en stor skare - ingen tanke på stakkels slægtsforskere i en fjern fremtid! Men blækket var af forbavsende kvalitet, i mange tilfælde står skriften endda mere klar end i visse kirkebøger fra 1900-tallet! Rodet opstilling Der var ingen faste regler for opstilling af kirkebogen. Mange er ført rent kronologisk, præsten er begyndt fra en vis dato og har løbende indført begivenhederne, mellem hinanden, som de fandt sted. Andre steder har han forsøgt sig med en gruppering efter begivenhed, fødte fra side x, viede fra side y osv. Og så er der en tredje afart, hvor al systematik mere eller mindre er opgivet, og hvor man næ-

sten får på fornemmelsen, at kirkehyrden har gjort sit bedste for at drille senere læsere. Et eksempel på en sådan finurlig kirkebog er Jerne-Skads 1640-1747, hvor behjertede sjæle heldigvis har udarbejdet et detaljeret register, der viser på hvilken side man kan finde eksempelvis trolovelser fra 1699. I det hele taget er det et godt råd, når man skal i gang med en ældre kirkebog, at starte med at kigge på de første sider. Her vil ofte være en oversigt over indholdet, så man straks kan danne sig et nyttigt overblik. Glemsomhed En anden ting, man skal være opmærksom på ved de gamle bøger, er, at begivenhederne næppe altid er indført på selve dagen. Man vil komme ud for fødsler og dødsfald, som man bare ikke kan finde, og det behøver ikke at være ensbetydende med, at familien ikke boede i sognet på det givne tidspunkt. Det kan sagtens være, at præsten har ventet så længe med at indføre begivenheden, at den bog, den er havnet i, er glemmebogen. Og der kan være sider, der simpelthen er revet ud eller på anden vis gået tabt. Til gengæld for alt det ureglementerede og (måske) rodede kan man få en herlig personlig bog. Det er ikke udsædvanligt, at præsten kunne finde på at give sine sognebørn et par beskrivende ord med på vejen. Det kan være den "dydige og gudfrygtige Danneqvinde", der jordes eller det kan være et par, der har haft et udenomsægteskabeligt forhold med følger, der får læst og påskrevet for deres synd. Helt særlige begivenheder i sognet kan være beskrevet, ligesom man kan støde på lister over priser på de mest gængse handelsvarer. Uægte børn Begrebet uægte børn fylder godt op i tidlige tiders kirkebøger. Ordet skurrer grimt i nutidige ører, men husker man, at det simpelthen står for "uægteskabelig", lyder det straks en anelse pænere. Nogle præster har foretrukket at dele bogen op i afsnit for ægte børn og uægte do. Der kan sågar ses eksempler på, at "veritable horebørn" har fået deres helt særskilte afdeling. Horebørn er børn født af forældre, hvor den ene part var gift - med en tredje. "Almindeligt" uægte børn, der også kan betegnes som slegfredbørn, var et resultat af uægteskabeligt samkvem, hvilket ikke var en synd af helt samme kaliber som hor. At få et uægte barn var en stor skam og en ulovlighed, som straffedes hårdt. Begge parter måtte skrifte offentligt (publice absolveret) i kirken, og disse skriftemål er som regel indført i kirkebogen. Ved siden afvar der den verdslige straf: En kraftig bøde til begge synderne. Her var der så megen retfærdighed, at mandens bøde var det dobbelte af kvindens. Usynlige kvinder Det almindelige i 16-1700-årene var, at man nøjedes med at nævne faderen, når barnet blev døbt. Det var jo ham, der var familieoverhovedet! Ved uægte børn forholdt det sig selvfølgelig anderledes; her var man kun sikker på moderen, og ved siden af blev så nævnt den mand, hun havde udlagt som barnefader. I 1782 indskærpedes det fra højere sted, at præsterne skulle indføre både mors og fars navn, når et barn var til dåb. Nogle steder havde man svært ved at rette ind efter påbudet, præsten i Ansager. Ribe amt mente, at han kunne slippe af sted med at notere moderen allersidst efter fadderne. Det førte til påtale - indført i kirkebogen den 5. maj samme år: "Uagtet det ved Synoden er indskierpet at Moderens Navn lige saavel som Faderens skal ved Børnenes Daab anmældes, se es dog sligt til Dato ikkun at være efterkommet saaledes, at Moderen nævnes til sidst, da dog Forældrenes Navne samlet bør nævnes". Introduktioner og konfirmationer En anden begivenhed, der ofte nævnes, er introduktionerne, barselskvindernes første besøg i kirken efter fødslen, som regel efter seks uger. Barselskonen blev fulgt til kirken af nogle nabokoner, og det lille optog måtte pænt vente uden for kirkedøren, til præsten kom og højtideligt førte hende ind. Ceremonien blev afskaffet 1797, men især på landet holdt man længe fast i den gamle skik. Helt op til slutningen af 1800-tallet kan man finde introduktionen nævnt. Den var forbundet med, at barselskonen og hendes følge ofrede et beløb til præsten, og dette har sikkert været medvirkende til, at det ikke hastede så stærkt med at afskaffe skikken... Konfirmation er også en kirkelig begivenhed, som noteres i kirkebogen. Dog først efter 1736, hvor bekræftelsen af dåben indføres af Christian VI. Konfirmationen var en alvorlig sag; var man ikke konfirmeret, kunne man ikke gifte sig, så det gjaldt om at bestå. Konfirmanderne blev eksamineret og fik karakter for både kundskab og opførsel; disse kan man finde nævnt i 1800-tallets kirkebøger. Ved konfirmationen anføres forældrenes navne og den unges bopæl og alder, og man vil bemærke, at konfirmati- Slægt & Data 1/2011 DIS-Danmark

onsalderen kunne svinge meget, men generelt var nogle år over den, der er gængs i dag. Latin og gotisk Der er mange udfordringer at overvinde, når man søger i de gamle kirkebøger. Ud over den rodede opstilling og den besværlige skrift er der præstens sprog og ordvalg. Som den lærde person, han var, kunne han godt strø om sig med latinske citater og bibelhenvisninger. Datoer er ikke dem, vi kender fra vores almindelige kalender, normalt bruges de latinske betegnelser for kirkesøndagene til datering af de forskellige begivenheder. Man finder hurtigt ud af, at Dominica (evt. forkortet dom. eller dca.) betyder søndag og Paascha påske, med hvad med f.eks. Dom. Misericordia eller Fest. Joh. Bapt.? Løsningsforslaget kunne være at anskaffe sig Heini Madsen: Ordbog for slægtsforskere (2. udgave, Skuvanes, 2001), der har forklaring på alle de gængse kirkedage. Eller at slå op i en af de netbaserede ordbøger, som Søren Larsens Den Gamle Ordbog (stass. dk/ordbogl) eller Nørskov Saack's Ordbog (www.saack.dk/ index ordbog.htm). Slår disse ikke til, findes den mest omfattende liste over betegnelser for dage i den trykte udgave af R. W. Bauer: Calender for Aarene 601 til 2200 (Dansk Historisk Fællesforening, 1993). At tumle med at vride meningen ud af håndskriften kan ligne en temmelig håbløs opgave, når man er ny på feltet. Men faktisk kan det lade sig gøre at lære at læse gotisk skrift. Mest effektivt ved at tilmelde sig et regulært kursus. Ligger det uden for mulighedernes grænse, er der hjælp at hente på Statens Arkivers hjemmeside: www.sa.dk/content/dk/brug arkivet/introduktion til gotisk skrift for arkivbrugere. Her er både et online-kursus i skriftlæsning og gengivelser af gotiske alfabeter fra forskellige tidsperioder. Er skriften helt håbløs, er der sikkert håb alligevel. Læg en forespørgsel ud i DIS-Forums Hjælp til tydning www.slaegtogdata.dk/forum. Her får du hjælp af sande eksperter! Skabeloner Ved et kongeligt reskript fra december 1812 ændredes bestemmelserne for kirkebogsføring mærkbart, nu skulle der være orden i tingene. Der indførtes kirkebøger med faste skemaer, som dåb, konfirmation osv. skulle noteres i. Desuden bestemtes det, at kirkebøgerne skulle føres i to eksemplarer: Hovedministerialbogen og kontraministerialbogen - den første førtes af præsten, den anden af degnen, og de skulle opbevares hver for sig. For at undgå at begge bøger gik til ved en evt. brand, en skæbne som er blevet mange af de gamle kirkebøger til del. Fra ca. 1814 kan man altså være sikker på, at i hvert fald en af kirkebøgerne er bevaret, og at de er rimeligt nemme at orientere sig i. Først kommer døbte, opdelt efter køn, således at mandkønsvæsnerne står først. Herefter følger konfirmationer, vielser og begravelser. 1810 var koppevaccination blevet lovbefalet i Danmark, DIS-Danmark og herefter finder man vaccinationsdatoen nævnt i kirkebøgerne. Det kan måske se ud som en ligegyldig oplysning, men noter den alligevel, når du støder på den. Er der tvivl om identificering af en person, kan vaccinationen bruges som dokumentation for, at det er rette person, du har fat i. Vaccinationen var påkrævet, for at man kunne blive konfirmeret eller gift. Hvis man da ikke kunne påvise, at man havde haft de "naturlige kopper", altså at man havde overvundet en koppesygdom. ru- og afgang Nyt var ligeledes til- og afgangslisterne, der udbyggede præstens folkeregister-opgaver. Folk, der flyttede til eller fra sognet, måtte melde sig hos pastoren, som indførte dem i kirkebogen med oplysning om flyttedato, samt hvorhen de agtede sig (eller hvorfra de kom), og hvad deres håndtering var. Pligten til at melde sig gjaldt dog mest tjenestefolk, tyende, sjældent vil man støde på gårdmænd og håndværksmestre. De første var dog også langt de mest mobile. Et andet initiativ var jævnførelsesregistret. Ideen var fin: I dette register skulle noteres henvisninger til alle de steder i kirkebogen, hvor en given person var nævnt. Genialt hjælpemiddel for slægtsforskere? Javist, men desværre er registrene sjældent ført efter den gode hensigt, og værdien er derfor minimal. 1875 ophørte til- og afgangslisterne: fra nu af skulle sognefogeden registrere flytninger i tyendeprotokoller, som desværre langt fra altid er bevaret. 1892 kom der krav om, at der ved dødsfald skulle anføres en del særdeles nyttige oplysninger om afdøde: Stilling, alder, fødested og bopæl samt forældres navne. Hvor finder man kirkebøgerne? De gamle kirkebøger opbevares på landsarkiverne. For de nyere kirkebøger gælder, at kontraministerialbogen normalt vil være afleveret, mens hovedministerialbogen vil være at finde hos sognepræsten eller kordegnen. Har man brug for nyere opslag, kan man forsøge med en henvendelse hertil. Der kan dog være forskel på den velvilje, man møder. På landsarkiverne er kirkebøgerne underlagt tilgængelighedsfrister. Tidligere kunne kirkebøger, der var mere end 50 år gamle, uden videre ses, for dødsfald gik fristen endda ned til 10 år. Men efter at man har konstateret, at cprnumre er indført i visse kirkebøger efter 1925, er der strammet gevaldigt op på reglerne, så der nu må speciel tilladelse til. Ansøgningsskemaer til tilladelsen ligger på Statens Arkivers hjemmeside www.sa.dk. se under Brug arkivet -> Det må du se. Arkivalieronline De ældre kirkebøger (før 1891) er filmet og har siden midt i 1980'erne kunnet ses på mikrokort på landsarkiverne og andre arkiver. Et uvurderligt fremskridt i forhold til at skulle konsultere den originale kirkebog på det arkiv, hvor det hørte til. Et fremskridt, som det kan være svært at fatte Slægt & Data 1/2011 ~

'iii ia j un. arkivalieronline.dk, 'IIi!,itS'!#!,'1'W, Nyhtdl.lr ~~=~~.,...,..., Ikke alle gengivelser af kirkebøgerne er lige heldige. I nogle tilfælde har tidens tand slidt hårdt på originalerne, og i andre tilfælde gengiver den sort-hvide skanning ikke de fine detaljer godt nok. Et fif her er at gemme siden på harddisken - klik på den lille diskette i øverste venstre hjørne af skærmbilledet - og åbne den i pc'ens billedvisningsprogram. Tit vil resultatet være et skarpere billede. En smule arbejde i et billedbehandlingsprogram kan også gøre underværker. DanP&.d\ 2S.januar2011 Flere kirkebøger p6 Aritivalleronline 611-2011 ~f~ketaell~ 1801 o",,*t.~.. m ~ Udlægningen af kirkebøger udskrevet 1950 fortsætter nu med bøger, der ikke tidligere har været på Ariåvalieronline. Af denne ~ der løbende bliver opdatere!. fremgår det hvilke sagnes bøger, der er lagt ud inden for de Arkivalieronlines startside. betydningen af i dagens slægtsforsker-danmark, hvor alle kirkebøger op til ca. 1925 kan studeres på Arkivalieronline (AO) (www.arkivalieronline.dk); i løbet af kort tid vil dette tidspunkt være ført frem til ca. 1950. Det vil sige, at det vil være muligt for langt de fleste slægtsforskere at finde deres forældres fødsel på AO - vel at mærke, hvis man har en ide om, i hvilket sogn det er sket! Bevæbnet med de informationer, fødselsindførslen har givet, arbejder man sig så tilbage til forældrenes vielse (hvis der har været en sådan) og videre tilbage til deres fødsler. Supplerer man med folketællinger, som også er at finde på AO, får man et indblik i, hvordan ens lille eller store familie har set ud på givne tidspunkter. Brug Krabsen Har man en forestilling om, hvor og hvornår man skal søge efter sine bedsteforældre, er det rimeligt nemt at bruge AO. Er man i tvivl om, hvor i kongeriget ens sogn gemmer sig, slår man op i Krabsens stednavnebase (www.krabsen. dk/stednavnebasel). Hos Krabsen kan man få placeret sit stednavn, næsten uanset hvor lille et sted, det måtte være. Søger man på et sognenavn, får man præsenteret de stednavne, der er knyttet til sognet. Når sognet er på plads på Danmarkskortet, kan man gå i gang på AO. Man vælger først amt, derefter herred (som man dog kan springe over) og til sidst sogn. Herefter zoomer man ind på den periode, man er interesseret i, og når man har åbnet kirkebogen, kan man give sig i kast med at bladre og forhåbentlig nå frem til den eftersøgte fødsel. Per Agerbæks værktøjer Problemerne viser sig, når man er i tvivl om tid og sted. Hvor ville det være skønt, hvis man kunne søge på tværs af sognegrænserne! Indtaste et navn i en database og vupti - en dåbs- eller vielsesdato toner frem! Den slags er ikke indbygget i kirkebøgerne, bortset fra de ufuldstændige ansatser, jævnførelsesregistrene tilbyder. Men heldigvis er der hjælp at hente her og der. En del kirkebøger er indekseret, behjertede sjæle har lavet registre til dem. En oversigt kan findes hos Per Agerbæk (www. utilis.dk/main/index/default.aspx). Typisk har man her gennemgået kirkebøger og noteret på hvilke sider, man finder hvad. Er man ude efter en drengefødsel omkring 1830 i Lunde, Ribe amt, er det siderne 6-7, man skal slå ned på. Samme Agerbæk er mester for AOVærktøjer, som er til stor hjælp i arbejdet med AO. Dette fine program bringer vi i et kommende nummer af Slægt & Data en vejledning til. Indtastede kirkebøger På Dansk Data Arkiv (DDA) har man længe arbejdet med indtastning af folketællinger, og der har været et ønske om at lave noget lignende for kirkebøger. Det må kunne lade sig gøre at lægge alle personer og begivenheder i kirkebogen ind i en database, så man kan søge på dem? Det er dog et problem, at der er så forfærdeligt mange navne i kirkebøgerne - skal man f.eks. medtage også faddere og forlovere? Skal man have alle forskellige former for begivenheder med? Og risikere, at man aldrig bliver færdig med projektet? Eller skal man nøjes med selve hovedpersonerne og lade slægtsforskeren om selv at tyde sig frem til de øvrige? Jens V. Olsen har lavet et program til indtastning, Klip, der tillader indtasteren at vælge mellem en fuldstændig og en selektiv indtastning, og de første kirkebøger er på plads på adressen: ddd.dda.dk/kiip/om kirkebog.asp. CSSO - Lunde - Ovtrup, Vester Horne herred, Ribe amt OAOpsbgsnr fødid Drenge 182+26 Fedte rense 003 - Lunde 1824-1833 Sone opslagsnr, ex bcnret Iia AO. mens de blå er beregnede O1MIor Sognesøgning på "Spentrup" i Krabsens stednavnebase. :26-7 4 FoolC Drenge 1828-29 FødIC Drenge 1829-30 Fødte prenge 1830 31 fødle Drenge 1831-32 fødle prenge A~logo~.nd Ilademerl<.) JtIthis ese aæ plopertyofthei'respect... e2010byl<:rsmco"$iil 2 Fødle Drenge 1826 1832 33 9 Fødte Drenge 1833 10 Pødre Piger 1824 11 Et eksempel på en indekseret kirkebog på www.utilis.dk. Slægt & Data 1/2011 OIS-Danmar1<

~ BIog Indecing Dansk Demografisk D~ Discover Your Family History Find kirkebog Hrstoric~1 Her kan du se hvilke kirkebøger der er indtastet begivenhed, (ør en søgning kan startes. ; (F~erlksborg Herred: Ilynge-Frederiksborg: Begivenhed: f Dåb Ubrary CilI~ Ch~gt5 to Fami~~th.Ot"v rrw.keit easær ro su.rd! fi.rnllyhi$fory I Sogn: :! Jørlunde : I Glimpse the Future I Rel'!.~nship_ Spol:lf! Periode rør: I Ryd fe1ter1 Andet amt Fir_S_I -=-: KWnr; Periode efter: I Family 'rrees i et amt. Du skal vælge l Amt: ~ Rec:ords Changes at FamilySearch.org ; Name.s..~~~.~~_ ust Nvne.. -O.~~~~. g_ Basic surdl Avanceret søgning på Familysearch. Der søges på en vielse og under Relationship er valgt ægtefælle (spouse)}. Databasen er sidst cpcateret 26/3 2010 Søgesiden for kirkebøger hos DDA. En søgning her foregår ved at starte med at vælge amt og derefter evt. herred og sogn og endelig begivenhed. Man kan også begrænse søgningen til en bestemt periode. Der er endnu ikke så mange indtastede kirkebøger, men er man heldig at finde et af sine sogne her, er man rigtigt godt hjulpet. Mormonerne Er man ikke så heldig, er der stadig genveje. Man kan gå over Atlanten og slå op i mormonernes databaser på WWW. familysearch.org; Desværre er denne fantastiske søgeside blevet opdateret på en måde, så en del af de gode muligheder er gledet ud, men der er stadig store chancer for succes, hvis man forsøger at få et bud på, hvor og hvornår ens forsvundne tipoldemor kan være født (den tidligere version af søgesiden kan stadig nås, hvis man klikker på Go to the previous site i nederste højre hjørne på startsiden). Databaserne indeholder utallige fødsler, vielser og dødsfald fra mange lande, også Danmark. På grund af den store mængde personer i databasen, får man ved søgning på meget udbredte navne uoverskueligt mange hits. Derfor er det en god ide at bruge avanceret (advanced) søgning, hvor man kan vælge begivenhed (event) og under relationship enten ægtefælle (spouse) eller forældre (parents), hvilket gør søgningen mere finmasket. Forsøg dig frem, hvis den første søgning er uden succes. Det kan blog t sitemap l om bibliotek.dk I prt!ssen.m I kontakt. I hjælp I engli.h. e log ind ou er Ikke Iog\let Jnd -'L--.c._, ~ o. Kirkebøger i bogform Det skal ikke glemmes, at en del kirkebøger er afskrevet og udgivet i bogform. Prøven søgning på bibliotekernes fælles søgeside bibliotek.dk. Vælg Bøger fra søg i-feltet til venstre og skriv "kirkebog" i titel-feltet. Det vil resultere i en hel stribe kirkebøger, der er afskrevet (transkriberet) mere eller mindre fuldstændigt; i nogle tilfælde er der tale om en fuldstændig afskrift, i andre er det et navneregister. Alle bøgerne kan bestilles hjem via dit lokale bibliotek ved at trykke på Bestil denne udgave. Eneste betingelse er, at du skal være registreret som låner på det bibliotek, du bestiller bogen til. Afskrifter er også lagt ud på forskellige hjemmesider, det være sig private slægtsforskeres eller lokalhistoriske arkivers sider. Den nemmeste genvej er her at forsøge med en Google-søgning. Tast navnet på sognet + kirkebog og se, hvad der kommer ud af det. Til slut den gyldne grundregel: Husk altid at gå tilbage til den originale kilde, kirkebogen, for at ~ekke oplysningen. Du vil uundgåeligt støde på fejl undervejs, og det hører med til omhyggeligt slægtsforskerarbejde, at man har "været der" selv. Rigtig god fornøjelse på jagten! f+ J Glostrup sogns kirkebog: Bestil uanset udga v e: " + A,11e",aterialer 8rugerncJYUrdering: forfatter itt.!-{;r1:!-t! h::fas$jjm Øtlger Titel fx; snel1yfldctl Artikler C!lplneltri Emne @lp"", (x;scl$;idtr? 'I Vær de" før"li!!til al.kjiw; en kommentar kirkebog 1l80G I..Bestil fx;thør5mi/'ldc Komomondos09nif19 Ane! 8lbHotek 'Il &OG: HistctWt Ht.torisk sebub Hvem skal vinde Læsernes Bogpns 2011 7 ij~.'.~~ t fgftl f ~. Anmeldelser bog denne udgave Se hvilke biblioteker der har mlrtui.let jj ~A,""l'IUrg$;gning ~ Obtu;ereh.lr'lllfl:crtt Fritekst Mysik, 1676 1814 Indhold: {Halvbd. 1) : (1676-1738). - 1957-(59) Indhold: Halvbd. 2: 1737-181". 1959-64 Søg i: i:i li måske hjælpe at stave navnet på en alternativ måde, udvide perioden, fjerne ægtefælle eller forældre-oplysningerne, ændre stedet - selvom det efter din bedste overbevisning er korrekte oplysninger. Søgemaskinen tænker som det, den er - en maskine! Det er dig, der må være kreativ. rra Skønlitteratur'? Søgefelterne på bibliotek.dk. DI5-Danmarl< Slægt & Data 1/2011 Spørg BIblioteksVagten z ec. Mest udlånt I Danmark H<:~.kan.~~ S': de. ",!>st Søg videre pi nettd rndhokf:{halvt)c.lj:[1676-1738j.-19s;.(s9] HalvbC. 2: 1737-1814. 1959-64 Indhold: O S1<M Selskabfor Glosuvp O; Ol"'lesn.19S1-~ 2 biblioteker. f~giojfrljp 09 Omegn (lllfcj til kul"l. eesn ~n) Dsh.lle Her kigger vi nærmere på et af resultaterne fra en søgning på "kirkebog".

VEJLEDENDE ARKIVREGISTRATURER V DANMARKS K I R K E B Ø G E R EN OVERSIGT OVER DERES VÆSENTLIGSTE INDHOLD INDTIL 1891 VED S. NYGÅRD UDGIVET AF RIGSARKIVET KØBENHAVN I KOMMISSION HOS C. A. REITZEI, TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKLER) 1933 NÆRVÆRENDE 5. Bind at de af Rigsarkivet udgivne»vejledende Arkivregistraturer«er det første, der henter sit Æmne fra Landsarkiverne, idet det giver en kort Oversigt over det væsentligste Indhold af alle de til disse indkomne Kirkebøger indtil Aaret 1891 inkl., en Tidsgrænse, der er valgt, fordi Kirkebøgerne for alle Landets daværende Sogne har kunnet afleveres til dette Aar, da der ved Kirke- og Undervisningsministeriets Bkgr. Nr. 168 af 31. Oktbr. 1891, der grundede sig paa kgl. Resolutioner af 19. Aug. og 30. Okt. s. A., overalt indførtes nye Kirkebøger med nye Skemaer fra 1. Jan. 1892. Naar denne Tidsgrænse i ganske enkelte Tilfælde er overskredet, skyldes det særlige Forhold. Alle Overskridelserne vil man finde paa Side 64-67. Det var ved kgl. Missiver af 20. Maj 1645 til Biskoppen over Sjælland Stift og af 17. Maj 1646 til Landets øvrige Biskopper, at det blev paalagt alle Præster at føre Kirkebøger, men allerede tidligere havde flere af dem - maaske ogsaa en eller anden Degn - af egen Drift eller paa Opfordring af Stedets Biskop begyndt at fore Kirkebøger. Det vides saaledes, at Biskop Jesper Brochmand paa Sjælland Stifts Landemode 30. Juni 1641 opfordrede Stiftets Præster til at føre Daabsprotokoller; men de ældste bevarede Kirkebøger er af betydelig ældre Dato. Den ældste, der nu er i Behold, er for Nordby paa Fanø, kun over Fødte og med betydelige Lakuner; den begynder med Aaret 1611, men af Omtale kendes en nu tabt Kirkebog fra 1572 for Nakskov. Alt ialt er der for omkring halvhundrede af Landets Sogne, beregnet efter dets Grænser for Genforeningen, bevaret Kirkebøger fra Tiden før de ovennævnte Missiver. Ved disse befaledes det kun Præsterne at føre Bog over Fødte, Viede og Døde, men foruden disse tre Afsnit kom Kirkebøgerne før eller senere i Reglen.

ogsaa til at indeholde tre andre, nemlig Trolovede, Introducerede og Absolverede, hvortil senere (efter at Konfirmationen var blevet indført ved Frdn. af 13. Jan. 1736) kom Konfirmerede, som dog adskillige Præster undlod at føre Fortegnelse over eller indførte andensteds end i Kirkebogen (f. Eks. i den saakaldte liber daticus). Flere af disse Afsnit bortfaldt efterhaanden helt eller delvis. Ved kgl. Reskr. af 8. Nov. 1748 fritoges Rangspersoners Fruer for at lade sig introducere af Præsten efter Barnefødsel, og ved Reskr. af 22. Nov. 1754 fritoges alle Barselkoner derfor, men det tillodes dem fremdeles at følge gammeldags Skik, og Introduktionen bevaredes derfor længe efter baade i Livet og i Kirkebøgerne. Ved Frdn. af 8. Juni 1767 (jvfr. Kel.-Skr. af 29, Okt. 1768) ophævedes aabenbart Skriftemaal for Lejermaal, hvorved Afsnittet Absolverede svandt stærkt ind og snart helt forsvandt, og ved Frdn. af 4. Jan. 1799 afskaffedes Trolovelsen som en kirkelig Handling aldeles. De ældre Kirkebøger - var i det væsentlige førte saaledes, som vedkommende Præst selv fandt for godt eller som Biskoppen gav Ordre til, og indeholdt i de fleste Tilfælde ikke Fødsels- og Dødsdage, men kun Daabs- og Begravelsesdage. Dette forandredes, da et kgl. Reskr. af 11. Dec. 18121) paabød, at fremtidigt alle Kirkebøger skulde føres paa skematisk Papir i bestemte Rubrikker og i to Eksemplarer, det ene af Sognepræsten, det andet af Degnen eller Kirkesangeren. Disse nye Kirkebøger, der i flere Retninger betød et væsenitligt Fremskridt, bl.a. ogsaa ved at sondre mellem Fødte, Konfirmerede og Døde af Mand- og Kvindekøn, indførtes i de nærmest følgende Aar i alle Sogne. Foruden de faststaaende Arter af Ministerialia indeholdt de Af- og Tilgangslister (a: Fortegnelser over dem, der flyttede fra og til Sognet) og Jævnførelsesregistre, der skulde lette Kirkebogens Benyttelse; men da disse tre Afsnit næsten altid førtes paa en utilfredsstillende Maade og kun gjorde ringe Nytte, faldt Førelsen af dem efterhaanden bort. løvrigt forblev Kirkebøgerne i det væsentlige uforandrede ') Det citeres ofte fejlagtigt som Reskriptet af 1. Dec, 1812, under hvilken Dato det findes hos Fogtman. 2

fra 1812, indtil den ovenfor berørte Bestemmelse af 1891 traadte i Kraft fra det følgende Aars Begyndelse. Da der i Henh. til Lov Nr. 42 af 30. Marts 1889 var blevet oprettet tre Provinsarkiver'), et i København for Sjælland og Lolland-Falster Stifter, et i Odense for Fyn og et i Viborg for Nørrejylland, blev i Henh. til Bkgr. Nr. 34 af 10. Marts 1891 til disse afgivet alle de ved Præsteembederne beroende Kirkebøger, der laa forud for Gennemførelsen af Reskriptet af 1812, og for den følgende Tid de af Kirkebylærerne førte Kontraministerialbøger, naar de havde opnaaet en vis Alder. I Tilfælde, hvor ét af de to Eksemplarer var gaaet tabt, traadte i dets Sted en Afskrift af det bevarede. - Til ovennævnte tre Landsarkiver er i Henh. til Lov Nr. 152 af 28. April 1931 kommet et fjærde, nemlig Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele, beliggende i Aabenraa, hvor der efter Genforeningen midlertidigt var blevet oprettet et Arkivdepot, hvortil bl.a. Kirkebøgerne var blevne indkrævede. Med Hensyn til disse er at bemærke, at mange af Hertugdømmet Slesvigs ældre Kirkebøger i flere Henseender adskiller sig fra Kongeriget Danmarks. Man begyndte tidligere dernede at føre Kirkebøger (de ældste, der er i Behold, er Hjortkærs og Aastrups, fra henholdsvis 1573 og 1574), og allerede fra 1763 skulde de forefindes i to Eksemplarer, Konfirmationen indførtes tidligere, Trolovelsen fortsattes længe efter, at den var afskaffet i Danmark osv. Iøvrigt maa det erindres, at ikke faa af de Kirkebøger, der nu hører hjemme i de sønderjyske Landsdeles Omraade, er af fuldstændig dansk Tilsnit indtil 1864, idet næsten hele Als fra gammel Tid hørte til Odense Bispestol og senere (1819-64) sammen med Ærø udgjorde et dansk Stift. Endvidere hørte betydelige Dele af Sønderjylland, navnlig den nordlige Del af Tønder Amt og den vestlige Del af Haderslev Amt under Ribe Stift fra gammel Tid og lige til 1864, da de kom til at ligge syd for den nye Grænse. Til Gengæld kom de saakaldte»otte Sogne«, der udgør det nuværende N. Tyrstrup Herred, til Nørrejylland (Ribe Stift), og Ved 1 i Lov Nr. 103 af 25. April 1907 forandredes Navnet til Landsarkiver. 3

deres indtil 1864 sønderjysk prægede Kirkebøger findes derfor i Viborg. I nærværende Registratur gives altsaa en Oversigt over det væsentligste Indhold af alle i de fire danske Landsarkiver beroende Kirkebøger indtil 1891; det maa bemærkes, at skønt Færøerne hører til Sjælland Stift, findes Kirkebøgerne for disse ikke i Landsarkivet i København. Som hørende under nævnte Stifts Biskop er derimod i Landsarkivet opbevaret, hvad der er i Behold af Kirkebøger, førte af Felt-, Garnisons- og Skibspræster samt af Præster for danske Menigheder i Udlandet, og endvidere Kirkebøgerne fra de tidligere danske Kolonier (for hvilke Tidsgrænsen 1891 er overskredet) samt nogle Udskrifter af grønlandske Kirkebøger. Endvidere findes i de fleste Landsarkiver nogle Kirkebøger for anerkendte Trossamfund; disse er samlede i Grupper for sig, og Samfundene nævnes kun f. s. v. der er afleveret Kirkebøger fra dem. Nedenfor er iøvrigt i alfabetisk Rækkefølge indenfor hvert Landsarkivs Omraade nævnt alle Folkekirkens Sogne i Tiden 1645-1891, ogsaa dem, for hvilke ingen Kirkebøger er bevarede, og i den alfabetiske Række er indordnede de Valgmenigheder, fra hvilke der er afleveret Kirkebøger. De øvrige Valgmenigheder nævnes ikke. Det samme gælder Kapeller og Filialkirker, naar de ikke har foranlediget Førelsen af særlige Kirkebøger eller Oprettelsen af nye Sogne. Dog nævnes de ældre Herregaardskapeller (f. Eks. Ledreborg og Wedellsborg), naar det af Præstens Kaldsbreve fremgaar, at de nærmest betragtedes som Annekskirker. For hvert enkelt Sogn meddeles kun, hvad vedkommende Kirkebøger indeholder om Fødte (Døbte), Konfirmerede, Trolovede, Viede og Døde (Begravede), antydet henholdsvis ved Bogstaverne F, K'), T, V og D. Der meddeles kun,, hvad der findes, og man maa deraf slutte sig til, hvad der mangler; smaa Lakuner er der dog intet Hensyn taget til. Naar derimod 'en af de nævnte fem Grupper aldeles ikke findes, er det dog udtrykkelig bemærket ved Folkekirkens Sogne. I An - 1) Ved K betegnes ogsaa ved de anerkendte Trossamfund den kirkelige Handling, der nærmest svarer til den danske Folkekirkes Konfirmation. 4

mærkninger er givet Oplysninger om alle kendte Præstegaardsbrande i Tiden fra 1645 til 1891), da de ofte giver Forklaringen paa, hvorfor Kirkebøger nu er forsvundne, om forskællige Uregelmæssigheder ved Kirkebøgerne, om Sognes Oprettelse og Nedlæggelse, om Sognegrænsers Flytning osv., dog alt kun f. s. v. man er blevel opmærksom derpaa eller har fundet det Omtale værd. En vis Mangel paa Konsekvens maa nødvendigvis findes, fordi Oversigterne er udarbejdede paa Grundlag af de ved Landsarkiverne gennem en meget lang Aarrække og af mange forskellige Personer optagne Registraturer over Præstearkiverne. Selv den omhyggeligste Revision af det paa nævnte Grundlag fremkomne Materiale har ikke kunnet raade Bod paa alle Mangler og Inkonsekvenser. Foruden en hel Del staaende Forkortelser og de ovenfor nævnte er brugt følgende: Pgd. for Præstegaard (en), Kbg, Hmbg. og Kmbg. for Kirkebog, Hovedministerialbog og Kontraministerialbog; Flertalsformen angives ved et tilføjet r, og alle Forkortelserne gælder saavel for den bestemte som for den ubestemte Form af Ordet. Sluttelig bemærkes, at Stednavnenes Ortografi er den samme, der er kendt fra Rigsarkivets tidligere Publikationer, navnlig, fra Kancelliets Brevbøger. Kun i yderst faa Tilfælde har ubetydelige Ændringer fundet Sted. - De sønderjyske Landsdeles Sogne er betegnede som liggende under det Herred, hvortil de er henførte paa Amtskortene i 4. Udg. af Traps Danmark. Af en Del nu tabte Kirkebøger er der bevaret Afskrifter eller Udtog. Naar saadanne findes i vedkommende Præstearkiv, er det bemærket i Registraturen. Andre (f. Eks. de af Kapt. Lengnick samlede) har der her ikke kunnet tages Hensyn til. 1) For de sønderjyske Landsdeles Vedkommende ogsaa for den følgende Tid, fordi Kirkebøgerne dér forblev i Præstegaardene, indtil de inddroges i det midlertidige Arkivdepot (oprettet i Januar 1923). 5

Indhold. A. Landsarkivet for Sjælland m. m. Side Folkekirkens Sogne og Valgmenigheder 1-62 Feltpræster m. m 62-64 Skibspræster 64 Danske Menigheder i Udlandet 64 Grønland 64-65 Vestindien 65-66 Ostindien 66 Anerkendte Trossamfund 66-67 Herrens Kirke i København 67 B. Landsarkivet for Fyn Folkekirkens Sogne og Valgmenigheder 68-88 Anerkendte Trossamfund 88 C. Landsarkivet for Nørrejylland. Folkekirkens Sogne 89-177 Anerkendte Trossamfund 177 D. Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele. Folkekirkens Sogne 178-189 Tilføjelser og Rettelser 190 6

Landsarkivet for Sjælland m.m. A. Landsarkivet for Sjælland m. m. Aageby (Sønder H., Lolland). F 1752-75; K 1736-75; T 1752-75; V 1752-75; D 1752-75. Sognet blev nedlagt ved kgl. Bevill. af 30. Aug. 1775 og indlemmet i Landet Sogn. Aagerup (Merløse H.). F 1687-1709, 1710-1891; K 1777 1891; T 1687-1709, 1710-99; V 1687-1709, 1710-1891; D 1687-1709, 1710-1891. Aagerup (Sømme H.). F 1646-51, 1653, 1655-1709, 1731 1891; K 1784-1891; T 1650-51, 1655-1709, 1730-31, 1733-98; V 1650-51, 1655-1709, 1730-31, 1733-1891; D 1649-51, 1653, 1655-1708, 1731-1891. Aaker (Bornholm). F 1648-82, 1687-1891; K 1761-1891; T 1687-1799; V 1648-82, 1687-1891; D 1648-82, 1687-1891. Af Tilførslerne er: 1648-82»Kort Ekstrakt af de ældste Kirkebøger«, som nu ikke haves, og 1706-21 Kopi af Dec nens, ikke bevarede, Optegnelser. For Aakirkeby føres fra 1847 særlige Kbgr. Aaker Valgmenighed (Bornholm). K 1873-77. Anerkendt som Led af Folkekirken ved kgl. Resol. af 30. Sept. 1872; opløst 2. Dec. 1877 (jvfr. Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 15. Nov. s. A.). Aakirkeby Købstad, se ved Aaker. Aarby (Arts H.). F 1800-91; K 1809-91; V 1801-91; D 1800-91. Der haves Kirkebogsudskrifter vedr. det værnepligtige Mandskab (Daab og Begravelse) 1798-1812. Aastrup (Sønder H., Falster). F 1719-1891; K 1736-68, 1771-79, 1813-91; T 1692-1719, 1720-99; V 1720-1891; D 1716-1891. 1719 omtales den ældre Kbg. som»ubrugelig«; nu er kun Brudstykker bevarede. 7

Landsarkivet for Sjælland m.m. Aggersø (V. Flakkebjærg H.). F 1681-1735, 1737-61, 1764-1891; K 1738, 1741-47, 1750-1891; T 1696-1717, 1719-22, 1724-71, 1773, 1775-99; V 1696-1717, 1719-22, 1724-71, 1773, 1775-1891; D 1681-1782, 1784-1891. Agnsø (Skippinge H.). F 1685-1891; K 1761-1891; T 1688-1798; V 1685-1891; D 1685-1891. Allerslev (Baarse H.). F 1646-1891; K 1736-1891; T 1645-58, 1664-1741, 1753-99; V 1645-58, 1664-1891; D 1645-1891. Allerslev med Ledreborg Kapel (Voldborg H.). F 1800-91; K 1800-91; V 1800-91; D 1800-91. Hvds. Osteds Pgd. brændte 23. Juni 1879. Efter kgl. Bevill. af 1. Maj 1744 indrettedes»paa Lejre«(3: Ledreborg)»en Kirke«, som blev indviet 28. Juni 1747, og hvor der skulde holdes regelmæssig Gudstjeneste. Allindemagle (Ringsted H.). F 1755-1891; K 1764, 1767, 1773, 1777-80, 1815-91; T 1789-99; V 1789-1891; D 1789-1891. Hvds. Haraldsteds Pgd. brændte 5. April 1789. Kbg. 1814-48 er Afskrift af Hmbg. Allinge Købstad. F 1718-1891; K 1760-1891; T 1718-99; V 1718-1891; D 1718-51, 1760-1891. Hvds. Olskers Pgrd. brændte 28.-29. Juli 1806. Alslev (Fakse H.). F 1662-1891; K 1746-1891; T 1787-98; V 1662-65, 1674-1812, 1814-91; D 1677, 1681-1891. Alslev, Nørre-, (Nørre H., Falsler). F 1681-1891; K 1781-92, 1797-1807, 1810, 1814-91; T 1681-82, 1684-1700, 1743-94, 1797-98; V 1681-82, 1684-1794, 1797-1891; D 1681-1891. Alslev, Sønder-, (Sønder H., Falster). F 1718-1891; K 1796-99, 1802-91; T 1718-99; V 1718-1891; D 1718-1891. Alsted (Alsted H.). F 1648-90, 1693-1761, 1763-66, 1767-1891; K 1736-1891; T 1645-1752, 1754-99- V 1645-1752, 1754-1891; D 1645-1891. Kbg. 1814-52 er Afskrift af Hmbg. Alsønderup (Strø H.). F 1709-15, 1724-1891; K 1738-1809, 1815-91; T 1709-17, 1724-99; V 1709-17, 1724-1891; D 1709-17, 1724-1891. 8

Landsarkivet for Sjælland m.m. Kbgr. 1814-59 er Afskrifter af Hmbgr. til Erstatning for de ved Tulstrup Skoles Brand 1885 tabte originale Kmbgr. Ved kgl. Reskr. af 7. April 1809 henlagdes 7 Gaarde og 16 Huse af Nejede By fra Annisse Sogn til Alsønderup Sogn, og ved do, do. af 7. Juli s. A. henlagdes 6 Overdrevslodder af Melløse By fra Lille Lyngby Sogn til Alsønderup Sogn. Annisse (Holbo H.). F 1774-1891; K 1775-1891; T 1774-98; V 1774-1891; D 1774-1891. Hvds. Ramløses Pgd. brændte 17. Jan. 1774. Ved kgl. Reskr. af 7. April 1809 henlagdes 7 Gaarde og 16 Huse af Nejede By fra Annisse Sogn til Alsønderup Sogn. Antvorskov Slot (Slagelse H.). F 1645-88, 1690-1770; K 1736-70; T 1645-1771; V 1645-1771; D 1645-1771. Da Sognepræsten til Skt. Peders Kirke i Slagelse Rasmus Bruun, der tillige var Slotspræst ved Antvorskov, døde 17. Jan. 1771, nedlagdes Slotspræsteembedet i Henh. til kgl. Resol. af 24. Jan. 1769. Arninge (Sønder H., Lolland). F 1779-1891; K 1779-1891; T 1779-98; V 1779-1891- D 1779-1891. Pgd. brændte 4. Juli 1796. Askø (Fuglse H.). F 1715-1891; K 1767-1891; T 1716-97; V 1716-1891; D 1714-1891. Ministerialia 1815-44 er af Præsten i 1845 overførte fra en ældre makuleret Kbg. Asminderød (Lynge-Kronborg H.). F 1685-1705, 1706-1891; K 1737-1891; T 1685-1799; V 1685-1891; D 1686-1891. Pgd. brændte c. 1793. Asmindrup (Merløse H.). F 1737-66, 1769-70, 1772, 1774, 1776-1891; K 1785-1890; T 1737-57, 1759-98; V 1737-57, 1759-67, 1774, 1780-1891; D 1737-66, 1772, 1780-1891. Asmindrup (Ods H.). F 1726-1891; K 1736-1891; T 1726-98; V 1726-1891; D 1726-1891. Efter kgl. Reskr. af 12. Febr. 1779 skulde de Husmænd, som byggede paa Asmindrups Overdrev, høre til Højby Sogn. Asnæs (Ods H.). F 1645-1891; K 1737-1803, 1808-91; T 1715-35, 1738-98; V 1645-1735, 1738-1891; D 1645-1891. Aversi (Tybjærg H.). F 1737-1891; K 1737-1891; T 1737-95, 1797-98; V 1737-95, 1797-1891; D 1737-1891. Pgd. brændte 9.-10. Nov. 1736. 9

Landsarkivet for Sjælland m.m. Avnede (Sønder H., Lolland). F 1658-59, 1660-1722, 1726-1891; K 1742-44, 1756-1891; T 1658-59, 1660-1722, 1727-98; V 1658-59, 1660-1722, 1727-1891; D 1658-59, 1660-1722, 1728-1891. Ved aab. Brev af 17. April 1688 bestemtes, at Torpe Bv ved indtrædende Vakance i Skovlænge Sogn n aatte henlægges fra dette til Avnede Sogn, hvis Kirke Bymændene i øvrigt straks maatte søge, men først ved aab. Brev af 11. Juni 1692 blev Henlæggelsen endelig fuldbyrdet. Baarse (Baarse H.). F 1688-89, 1691-1728, 1736-45, 1748-1891; K 1778-85, 1788-1891; T 1686-90, 1692-1733, 1735-40, 1748-98; V 1686-90, 1692-1733, 1735-40, 1777-1891; D 1686-1725, 1730, 1733, 1735-45, 1748-1891. Pgd. brændte 9. Maj 1713. Bakkendrup (Løve H.). F 1680-1733, 1735-1891; K 1737-83, 1813-91; T 1686-1733, 1735-99; V 1680-1726, 1735-1891; D 1680-1733, 1735-1891. Hvds. Gørlevs Pgd. brændte 7. Juli 1762. Ballerup (Smørum H.). F 1801-91 (for Skovlunde Skoledistrikt 1797-1891); K 1802-91; T 1797-98 (kun for Skovlunde Skoledistrikt); V 1801-91 (for Skovlunde Skoledistrikt 1797-1891); D 1801-91 (for Skovlunde Skoledistrikt 1797-1891). Pgd. brændte 4.-5. Okt. 1801 og med den de ældre Kbgr. Enkelte Oplysninger om Fødte 1790 og 1794-1800 indsamledes i Menigheden 1801. For Skovlunde Skoledistrikt (oprettet 1797) findes en saakaldt»embedsbog for Skolelæreren for Skoulunde Skoledistrikt«, indeholdende alle Ministerialia for dette Distrikts Vedkommende 1797-1810 samt Daab 1819-20. Bandholm (Fuglse H.). F 1882-91; K 1882-91; V 1882-91; D 1882-91. Sognet blev ved kgl. Resol. af 7. Okt. 1881 udskilt af Østofte Sogn; en Filialkirke i Bandholm var blevet indviet 26. Dec. 1874. Bavelse (Tybjærg H.). F 1814-91; K 1815-91; V 1814-91; D 1814-91. Hvds. Glumsøs Pgd. brændte 14.-15. April 1834. Beldringe (Baarse H.). F 1750-1891; K 1779-86, 1790-1891; T 1750-98; V 1777-1891; D 1750-1891. Hvds. Baarses Pgd. brændte 9. Maj 1713. 10

Landsarkivet for Sjælland m.m. Benløse (Ringsted H.). F 1645-1891; K 1804-91; T 1645-70, 1680-1755, 1759-66, 1770-99; V 1645-70, 1680-1755, 1759-66, 1770-79, 1792-1891; D 1645-1755, 1757-1891. Hvds. Ringsteds Pgd. skal være brændt 1747. Birkerød (Lynge-Kronborg H.). F 1705-1891; K 1778-1891; T 1705-98; V 1705-1891; D 1705-1891. Pgd. brændte i Febr. 1731. Ved kgl. Reskr. af 14. Jan. 1784 udskiltes Hørsholm Sogn af Birkerød Sogn. Birket (Sønder H., Lolland). F 1738-51, 1779-1891; K 1814-91; T 1738-48, 1779-98; V 1738-48, 1779-1891; D 1738-47, 1779-1891. Bjernede (Alsted H.). F 1790-1807 (kun spredte Optegnelser), 1808-91; K 1809-91; V 1808-91; D 1808-91. Hvds. Slaglilles Pgd. brændte noget før 11. Juni 1654 samt 20. Febr. 1711 og 14. Juli 1808. Bjerre, (Sønder-), (V. Flakkebjærg H.). F 1815-91; K 1815-91; V 1815-91; D 1815-91. Hvds. Ørslevs Pgd. og Skole brændte 22. Juni 1821. Om Fødte 1771-1813 (diverse Aar) haves Optegnelser efter Oplysninger, indhentede 1821 af Præsten hos Befolkningen. Bjærgby, Munke-, (Alsted H.). F 1757-1891; K 1741-1891; T mglr.; V 1750-1891; D 1750-1891. Bjærgby, Slots-, (Slagelse H.). F 1709-56, 1760-1891; K 1736-56, 1762-66, 1778-1891; T 1710-56, 1760-99; V 1710-56, 1760-1891; D 1709-56, 1760-1891. Bjærgby, Stifts-, (Tudse H.). F 1730-1891; K 1751-77, 1781-1891; T mglr.; V 1730-1891; D 1730-1891. Bjærgsted (Skippinge H.). F 1645-1891; K 1736-43, 1746-76, 1779-1891; T mglr.; V 1645-1891; D 1646-1891. Bjæverskov (Bjæverskov H.). F 1780-1891; K 1783-1891; T 1780-99; V 1780-1891; D 1780-1891. Hvds. Lidemarks Pgd. brændte noget før 22. Sept. 1780. Blidstrup (Holbo H.). F 1699-1715, 1721-1891; K 1737-1891; T 1703-14, 1721-99; V 1703-14, 1721-1891; D 1698-1715, 1721-54, 1758-1891. Pgd. brændte 1667. 11

Landsarkivet for Sjælland m.m. Blovstrød (Lynge-Kronborg H.). F 1705-30, 1731-1891; K 1739-1891; T 1705-28, 1731-98; V 1705-28, 1731-1891; D 1705-28, 1731-1891. Pgd. brændte noget for 27. Febr. 1674. Bodilsker (Bornholm). F 1688-1891; K 1814-91; T 1688-1797; V 1688-1797, 1799-1891; D 1688-1891. Bogø (Nørre H., Falster). F 1760-1891; K 1791-1891; T 1760-74, 1775-98; V 1760-74, 1775-1891; D 1760, 1762-1891. Pgd. brændte 5. Juni 1760. Farø blev ved kgl. Reskr. af 19. April 1754 i gejstlig Henseende henlagt fra Vordingborg til Bogø. Borre (Møenbo H.). F 1645-1891; K 1796-1806, 1809-91; T 1645-69, 1676-1760, 1762-98; V 1645-69, 1676-1753, 1775-1891; D 1645-1755, 1762-1891. Borup (Ramsø H.). F 1691-1891; K 1771-84, 1792-1891; T mglr.; V 1645-1793, 1798-1891; D 1759, 1785-1891. Pgd. brændte noget for 12. Juni 1660. Boslunde (Slagelse H.). F 1826-91; K 1827-91; V 1827-91; D 1827-91. Pgd. brændte 20. April 1892 og med den Hn bgr.; ifølge Præstens Formening (1894) var der ikke ført Kmbg. før 1826. Branderslev (Nørre H., Lolland). F 1764-1891; K 1812-91; T 1764-98; V 1764-1891; D 1764-1811, 1814-91. Pgd. blev afbrændt 1660 af Svenskerne. Brarup (Nørre H., Falster). F 1662-1710, 1731-44, 1745-1891; K 1737-43, 1756-1812, 1815-91; T 1671-1710, 1731-43, 1750-98; V 1662-1710, 1731-44, 1750-1891; D 1662-1710, 1731-44, 1749-1891. Hvds. Kippinges Pgd. brændte 23. Okt. 1715. Bregninge (Musse H.). F 1695-1735, 1736-1891; K 1815-91; T 1695-97, 1736-98; V 1695-1705, 1736-1891; D 1695-1705, 1736-1891. Bregninge (Skippinge H.). F 1645-1730, 1732-1891; K 1736-43, 1746-1891; T mglr.; V 1645-1729, 1732-1891; D 1645-1730, 1732-1891. Bringstrup (Ringsted H.). F 1645-1891; K 1755-1891; T 1663-73, 1675-1708, 1710-20, 1722-1803[!]; V 1645-54, 1656, 1658-60, 1663-73, 1675-1708, 1710-20, 1722-1803, 1816-91; D 1645-51, 1662-1891. 12

Landsarkivet for Sjælland m.m. Broby, Vester-, (Alsted H.). F 1661, 1665-70, 1672-73, 1677-93, 1695-96, 1709-24, 1731-1891; K 1743-1891; T 1629-30, 1632-36, 1638-51, 1667-71, 1673-75, 1678-79, 1682-97, 1709-14, 1752-99; V 1629-30, 1632-36, 1638-51, 1667-71, 1673-75, 1678-79, 1682-97, 1709-14, 1764-1891; D 1642-47, 1654 (57?), 1661, 1666-69, 1671, 1673-77, 1683-96, 1709-22, 1750-1891. Broby, Øster-, (Ringsted H.). F 1645-56, 1665-1891; K 1776-1891; T 1723-38, 1740-98; V 1645-56, 1666-1891; D 1645-56, 1665-1891. Bromme (Alsted H.). F 1762-1891; K 1741-1891; T mglr.; V 1750-1891; D 1750-1891. Brøndbyvester (Smørum H.). F 1730-41, 1754-1891; K 1736-44, 1754-62, 1766-1891; T 1730-41, 1754-86; V 1730-42, 1754-1891; D 1730-41, 1754-1891. Pgd. brændte 1796 og 1829. Brøndbyøster (Smørum H.). F 1730-41, 1781-1891; K 1736-44, 1754-62, 1766-1891; T 1730-40; V 1730-40, 1781-1891; D 1730-41, 1781-1891. Hvds. Brøndbyvesters Pgd. brændte 1796 og 1829. Brønshøj (Sokkelunds H.). F 1660-1891; K 1736-1804, 1815-91; T 1660-1798 1, V 1660-1739, 1744-1891; D 1660-1891. Ved kgl. Resol. af 7. Dec. 1874 udskiltes en Del af Utterslev Mark af Brønshøj Sogn og henlagdes til Skt. Stefans Sogn i København. Bursø (Fuglse H.). F 1746-1891; K 1756-69, 1772, 1775-1891; T 1746-98; V 1746-1891; D 1746-1891. Butterup (Merløse H.). F 1740-64, 1785-92, 1794-1891; K 1743-72,1786-1891; T 1785-99; V 1785-1891; D 1764-65, 1785-1891. Daastrup (Ramsø H.). F 1731-90, 1796-1891; K 1738-80, 1792-1891; T 1731-71, 1796-98; V 1731-71, 1796-1891; D 1731-73, 1796-1891. Hvds. Ørsteds Pgd. brændte 16. Juni 1731. Dalby (Fakse H.). F 1660-1891; K 1815-91; T 1707-98; V 1707-1891; D 1660-1891. 13