SAL 212 SYD MIDDELALDER 1 2 1 Tysk senmiddelalder, 1472 Integreret og maleri. Dekorationen inddelt i felter med inskription i gotiske bogstaver maleri Ukendt tysk kunstner Mandsportræt, 1472 Inv. nr.: KMSsp710 2 Tysk senmiddelalder, 1472 Integreret og maleri. Dekorationen inddelt i felter med inskription i gotiske bogstaver maleri Ukendt tysk kunstner Dameportræt, 1472 Inv. nr.: KMSsp711
SAL 212 VEST RENÆSSANCE 3 1 2 5 4 1 2 3 Italiensk renæssance, 1500-tallet Kassette med stiliseret bladmønster i form af ranker og frugter. Forgyldt Inv. nr.: Midl. 4 Italiensk renæssance, 1450-1500 Portræt med inskription. Bemalet og forgyldt Inv. nr.: PR001 Italiensk renæssance, ca. 1540-65 Ornamenterede plantedele, stiliserede klør eller rovdyrstænder samt inderst en profil med blade og frugter 4 5 Tysk altertavle, ca. 1520 Tredelt integreret maleri og tavle. Bemalede profiler med latinsk inskription i gotiske bogstaver. Oprindeligt Omø Kirke Nationalmuseet. Danmarks Middelalder og renæssance Inv. nr.: MMLXVII Italiensk renæssance, Venezia, ca. 1550'erne Kassette. Staatliche Museen zu Berlin, Gemäldegalerie Inv. nr.: R.I. 50.65 maleri Tiziano Vecellio Portræt af købmanden og kunstsamleren Willibald Imhoff den ældre (1519-1580) fra Nürnberg, ca. 1540-65 Inv. nr.: KMS3782
SAL 212 NORD MIDDELALDER / RENÆSSANCE 2 1 4 3 1 Italiensk renæssance, Firenze, beg. af 1500-tallet Tabernakel. Flad fronton og bund punseret med store slyngede blomster og blade samt flad sokkel. Rammen er samtidig, men ikke original til værket. Forgyldt 3 Italiensk renæssance, Venezia, 1500-1550 Tabernakel. Udskåret, polimentforgyldning, delvis punseret og farvelagt Staatliche Museen zu Berlin, Gemäldegalerie Inv. nr.: R.I. 172 maleri Giovanni di Niccolò Mansueti Pietà. Den døde Kristus med Jomfru Maria og Johannes Evangelisten, udateret Inv. nr.: KMS556 4 Italiensk renæssance, Firenze, beg. af 1500-tallet Tabernakel med arkitrav, to blåmalede søjler og sokkel. Inderst profileret rundbue. Stiliseret bladornamentik i punseret bund. Forgyldt 2 Italiensk senmiddelalder, 1386-1399 Integreret maleri og med spidsbue og snoede søjler. Underdelen dekoreret med punseret mønster Inv. nr.: PR025 maleri Maestro Francesco Kristus på korset med Jomfru Maria, Maria Magdalene og Johannes, 1350-1399 Inv. nr.: KMS1747
SAL 212 ØST RENÆSSANCE 4 1 7 2 8 3 5 6 9 1 2 3 Italiensk renæssance, 1500-tallet Kassette med snoninger, glat profil samt forløb af stiliserede laurbærblade. Forgyldt Inv. nr.: KMS3991 Italiensk renæssance (Venedig), ca. 1475 Kassette med glat profil samt konveks flade, pastiglia med stiliseret rytmisk forløb af blade og bær i mønster. Mørk oxyderet forgyldning Ejer: Peter Titelbech Italiensk renæssance, Bologna, 1500-tallet Kassette, bunden punseret med stiliseret bladmønster. Frise af stiliserede blade. Perlestaf. Forgyldt maleri Mesteren for Caritas i København Caritas, 1515-1520 4 5 Italiensk renæssance, Firenze, kopi fra 1800-tallet Tondo. Skåret. Stiliseret blomsterranke med frugtbarhedssymboler i form af frugter, korn, granatæbler, druer. majs og frøkapsler m.m.. Perlestaf. Forgyldt maleri Ubekendt Madonna og den lille Johannes tilbeder Kristusbarnet, udateret Inv. nr.: KMS3640 Italiensk renæssance, Venezia, 1550-1600 Sansovino-. Smal plade, hulkel, kraftigt formet rulleværk med skæl- og bladornamenter: Kapitæler og rosetter forbundet med volutter, delvist forgyldt Staatliche Museen zu Berlin, Gemäldegalerie Inv. nr.: R.I. 431 Inv. nr.: KMS3919
SAL 212 ØST RENÆSSANCE 6 Italiensk renæssance, Firenze, ca. 1480 Kassette med fremhævet, glat profil samt stiliserede slyngede planteornamentik afsluttet med glat, smal liste. Forgyldt Kunstindustrimuseet Inv. nr.: A97/1912 (PR026) 7 Norditaliensk renæssance, 1500-tallet Pastiglia. Frise af spiralornamentik samt stiliserede blade. Forgyldt Inv. nr.: KMS4855 8 Italiensk renæssance, Venezia, 1550-1600 Kassette. Profileret, med bred plade med indridset ornament af fine, stiliserede blomsterranker. Polimentforgyldning Staatliche Museen zu Berlin, Gemäldegalerie Inv. nr.: R.I. 90.180 9 Norditaliensk renæssance, 1500-1550 Skåret med stiliserede lilje og akantus. Original forgyldning renset af. Farvelagt senere i forbindelse med omramning af maleriet maleri Bernardino Luini Den hellige Catarina af Alexandria, 1495-1532 Inv. nr.: KMSsp37
ORDLISTE affasning Skrå kant, som regel 45 grader, til to retvinklede kanter. aggetti Italiensk betegnelse for formstøbte dekorationer i gips- eller kridtmasse. akantus Grøn plante, hvis fligede blade siden oldtiden har været et vigtigt forlæg for dekorative ornamenter i arkitektur og kunst. anskyder Et specialværktøj i forgyldning: en bred pensel af grævling eller egernhår, som er fæstnet mellem to stykker karton. Anskyderen har samme bredde som guldbladet, og bruges til at tage guldbladet op fra forgylderpuden og transportere det over på den forberedte grund, hvortil det skal hæfte. anskydningsvæske Den væske, som bruges til at fugte grunderingen, umiddelbart inden guldbladet lægges ved vandforgyldningsprocessen. Anskydningsvæsken består oftest af ren sprit og vand (deraf: forgyldersprit), i middelalderen bestod det ofte af æggehvide og vand. arkitrav Nederste demarkering af frisen på entablementet af en tabernakel-, som regel i form af en profileret liste, som hviler direkte på søjlerne eller pilastrene. astragal Profilelement bestående af en halfstaf/halvrundbue flankeret af to platte. Tit udskåret til perlefrise eller perlestaf. aurikel Se bruskbarok aurum mosaicum En tidlig efterligning af guld opfundet af alkymister i middelalderen. Fremstillingsprocessen bestod af at rive kviksølv, tin, ammoniumklorid og svovl sammen ved tilføjelse af varme. Resultatet var et guldagtigt krystalpulver, som kunne bruges til at imitere guldflager som f.eks. i brillantlak. I modsætning til guldbronze, som blev massefremstillet fra starten af 1800-tallet, blev aurum mosaicum aldrig til en erstatning for ægte bladguld, da dens fremstillingsproces var dyr, farlig og tilsyneladende ikke velkendt. aventurin 1700-tals teknik til efterligning af den japanske lakteknik nashiji, som er en kompliceret lakeringsteknik med pulveriseret guld. Eftersom de europæiske håndværkere ikke beherskede de kinesiske og japanske lakteknikker, udviklede de alternative teknikker og materialer til efterligning. baldyring/baldyrede r Rammer lavet af eller beklædt med brodering. bejdse Toningsfarve til træ, som regel vand- eller spritbaseret. beslagværk Ornament, som forestiller bånd af udklippet og ofte snoet læder. bladguld Guld og legeringer af guld, som bliver valset og banket til ekstremt tynde blade (typisk 10 til 30 mikrometer i tykkelsen). Guld legeres med kobber, tin, zink, sølv, platin og palladium for at ændre bladguldets farve. bladværk Afbildning af planter og blade som dekorativt motiv. bobinet- Rammetype, hvor den grunderede profil er påklæbet tyl eller et lignende åben-masket tekstil inden forgyldningen. Udbredt i senempiren i 1800-tallet, bl.a. fra P.C. Damborg. Bodendick- Profil, optræder i forskellige varianter f.eks. glat liste efterfulgt af frise med tenmønster. Hulkel med rødlig mat olieforgyldning. Glat liste med blank vandforgyldning. I n varierer guldet fra grønlig til rødlig til lys gul farve. Rammen har fået sit navn fra Johan Christian Bodendick (1735-1818), der var ivrig kunstsamler og livlæge hos Frederik
ORDLISTE VI. Han lod denne udforme til malerierne i hans private samling, som han i 1810 skænkede Frederik VI. bolus En blanding af ler og animalsk lim, som sammen med kridtgrunden (gesso) danner grundlag for bladguldet i polerforgyldning. Bolus kan fra naturens hånd have forskellige farver, afhængigt af dets mineralske sammensætning. Røde boluser var mest udbredt igennem middelalderen og renaissancen, mens brune, gule, sorte og blålige boluser anvendtes siden 1600-tallet, dog uden at udkonkurrere den røde bolus. bort Afmarkering af en grænse, ofte i form af et repetitivt mønster. brillantlak Se aventurin. bruskbarok, bruskværk Stilart med forvredne og opløste organiske former af ørebrusk, masker, havdyr og lignende. Udsprang af senrenæssancen i Italien, og var udbredt, bl.a. til altertavler i Danmark i 1600- tallet. I Holland betegnet som kwabwerk. cabochon Ornamentalt motiv, som ligner en glat, konveks, oval ædelsten - som regel sat i en rund indfatning. Canaletto- Rammetype opstået i 1700-tallet i Venedig. ciselering Dekorativ prægning af den forgyldte kridtgrund med metalstempler. coquille Dekorativ afbildning af muslingeskaller eller sneglehuse. dekupørarbejde Indlæg i træ af ornamenter af forskelligt materiale såsom metal, ben horn, perlemor. ebenist En kunstsnedker, der arbejder i ibenholt. emalje Sammensmeltning af pulveriseret glas på et underlag af metal. entablement På altertavler og ædikulære r det bjælkelag, som hviler oven på søjlerne og understøtter pedimentet. Typisk bestående af arkitrav, frise og kransegesims. epitafium Mindetale. Optræder i protestantisk kirkekunst i 1500- og 1600-tallet, oftest prydet med rigt udskårne og dekorerede r i bl.a. bruskbarok. fals Den fordybning i n, hvori billedet lægges ved monteringen. fasces En gruppe stafferinger bundet sammen med krydsende bånd. Romersk symbol for magt og autoritet. Meget brugt som ornament i empiren, især på officielle portrætter og billeder med militært indhold. filigran Et meget fint grafisk mønster inspireret af minituøst guldsmedearbejde i guld- og sølvtråd. finer eller finering Beklædning af mindre fint træ (f.eks. fyrretræ) med tynde plader af en finere træsort (f.eks. mahogni eller ibenholt). flammeliste En bølgeformet profil, hvor profileringen forskyder sig både fra side til side og op og ned. folie Metal, som bliver valset eller banket til en tykkelse, som er tyndere end plademetal, men tykkere en blademetal. forgylderkniv En kniv med en særligt formet klinge, som bruges til at dele guldbladet på forgylderpuden.
ORDLISTE forgylderpude En rektangulær plade, som er let polstret og beklædt med ruskind. Guldbladet anbringes på forgylderpuden, før det kan transporteres videre til det objekt, der skal forgyldes ved hjælp af en anskyder. forgyldersprit Kaldes også anskydningsvæske (se dette). forgyldning At beklæde genstande med bladguld. forlimning Et lag af (oftest) animalsk lim, der påføres træet forud for grundering. Forlimning styrker bindingen mellem lagene ved at gøre underlaget mindre porøst og dermed mindre tilbøjeligt til at suge bindemidlet ud af de efterfølgende lag gesso. forsiring Ornament, dekoration. Kan formelt betegnes som enten grafisk eller skulpturelt: udførelsesmæssigt i -øjemed som skåret, støbt eller tegnet/malet. fronton Ornamentalt topstykke, som hviler på korpusns øverste kant, og som fra barokken erstatter det korresponderende ædikulære pediment ved brug af mere litterære og dekorative elementer. frontispice Se pediment. gesso En blanding af animalsk lim og kridt, som danner det primære fundament for næsten al forgyldning på træ. grund eller grundering Grund refererer til alle de lag, som dannes mellem træet og bladguldet, herunder forlimning, gesso, og bolus. Grundering refererer til påførelse og bearbejdning af disse lag forud for forgyldningen. gueridon En type lille, fritstående bord, som regel rundt, opfundet i Frankrig i midten af 1600-tallet. guilloche Et klassisk løbende mønster, hvor to flade bånd slynger sig regelmæssigt rundt om hinanden og danner cirkler. guillochering Dekorativt mønster af lige, parallelle streger skåret direkte i kridtgrunden, ofte på tværs af hinanden for at danne en riflet tekstur af små parallelogr eller pyramider, hvor det også kaldes roulettering. guldbronze Blanding af pulveriseret messing og bronze tilsat lim eller shellak eller børstet direkte på guldgrunden. Massefremstillingsprocesssen blev først opfundet i starten af 1800-tallet, hvorefter guldbronze hurtigt blev udbredt som en billig erstatning for bladguld. guldgrund Langsomt tørrende fernis, som hæfter bladguldet til grunderingen ved olieforgyldningsprocessen. En guldgrund består traditionelt af en fortykket olie og et tørremiddel. Der findes f.eks. 24 timers guldgrund, 12 timers guldgrund og 3 timers guldgrund, alt efter hvor længe olien forbliver åben, eller klæbrig og derved modtagelig for bladguldet. heraldik Brug af våbenmærker, slægtsmærker og våbenskjold som dekorativt motif. hjørnesamling Der, hvor ns fire lister er blivet tilskåret og sammensat i hjørnene. Hjørnesamlingsmetoder har varieret meget gennem tiden, og der er håndværksmæssigt langt fra vore dages velkendte og hurtige smig og søm - samling til tidligere tiders mere komplicerede samlingsmetoder såsom: skuldersamling, svalehalesamling, tapsamling, tap- og slidssamling, fjeder- og notsamling, sommerfuglesamling og sløjfesamlinger. En analyse af hjørnesamlingerne er ofte en vigtig nøgle til datering af gamle r. hulkel, hulkehl Profilelement bestående af en konkav kvarttil halvcirkel.
ORDLISTE hængestykke En guirlande af blade, blomster, frugt, stof eller pelsværk, som er fæstnet i hver ende og hænger i midten. hønsetrit Uregelmæssigt kradset mønster på flade områder på danske Louis 16.-r. Lignende mønstre ses også ofte på sydeuropæiske senbarok- og rokokor. intarsia Indlagt arbejde med forskelligt farver og typer af materiale f.eks. forskellig træsorter, forskelligt farvet parlemor eller metal. Det er kendetegnende for intarsia, at de forskellige farver og overfladekarakterer i materialet skaber motivet. kannelering Mønster af smalle hulkelsnit langs profilen. På tværs af profilen kaldes mønstret også pibesnit. karnisprofil S-formet profil. kartouche Fremtrædende dekorations-element f.eks. i form af en tavle eller et skjold, omgivet af slyngede ornamenter, anbragt centreret foroven og/eller forneden på en, ofte forsynet med våbenskjolde, inskriptioner m.v. Opfundet i renæssancen og udbredt anvendt på officielle og portrætr siden hen. komposit Materiale almindeligvis bestående af kridt, lim, olie og harpiks, siden 1700-tallet anvendt til fremstilling af ornamenter. Brug af komposit vandt stor anvendelse over billedskæring fra starten af 1800, dels på grund af maskinproduktion. Langt de fleste gipsr er i virkeligheden lavet af komposit. konsol Bærende arkitektonisk element i form af snirkelværk, bladværk eller figurer. Brugt fra den tidlige barok til at erstatte søjler og pilastre på f.eks. Sansovino-r. konkav Buer indad konveks Buer udad kwablijst, kwabwerk Se bruskbarok lasur Et farvet gennemskinneligt lag, som kan bestå af en fernis eller et farvelag, som anbringes oven på en (opak) bund, så denne ses gennem lasuren. Lely- Engelsk Louis 18.-inspireret som får sit navn fra maleren Sir Peter Lely (1618-1680), hvis portrætter ofte bærer denne type. Kendes ved en lav torusprofil med akantus-, lotus- og blomsterornament udført i lavt relief på lyskanten og i hjørnene. liste I modsætning til den flade plade en med profileret, (i tværsnit fra inderste kant og udad) stigende eller faldende, plastisk forside. Er formen stigende, kaldes den konveks, og hvis faldende, benævnes den konkav. luminolegno, lumegiata in oro italiensk; betyder at lysne træet - med guld. Partiel forgyldning af r, bl.a. brugt ved Sansovino-r. Lutma- Aurikulær type, som får sit navn af den nederlandske sølvsmed Jan Lutma (ca. 1584-1669). lyskant En profils indre kant, som grænser til billedfladen. løber Et værktøj, som bruges sammen med en rivesten til at findele/knuse pigmentkorn eller f.eks. kridt til grundering. Materialet,som skal findeles ( rives i fagsprog), anbringes på rivestenen. Der tilsættes (oftest) vand, og i denne masse arbejdes der så med løberen,
ORDLISTE indtil materialet er tilstrækkeligt findelt. Arbejdet ved løber og rivesten har inden den industrielle fremstilling af malerens materialer været en af de mest tidkrævende processer i maler og forgylderhåndværket. Det blev varetaget af lærlinge i løbet af deres oftest mangeårige læretid (Cennini Cennini (1300-1400-tallet) var f.eks. i lære i 12 år). Maratta- Se Salvator Rosa- marketeri En type finerarbejde, hvor små stykker tynde træ bliver limet sammen på en bund for at danne dekorative mønstre eller billeder. I modsætning til intarsia og dekupørarbejde bliver træstykkerne ikke nedfældet eller indlagt, men udelukkende limet oven på en bund af en som regel mindre fin træsort (som f.eks. fyr eller lind). Ud over træfiner bruges der også finer af skildepaddeskjold, elfenben, eller metal. marmorering Dekorativ maleteknik til efterligning af marmor. masværk Dekorativ efterligning af det sindrige mønster af ribber og sprosser i gotiske vinduer. mellemlæg Refererer her til et materiale som lægges imellem guldbladene i guldslagningsprocessen. Mellemlæg lavet af membraner af okse- eller kalvetarm var fra 1600-tallet en vigtig opfindelse, som muliggjorde meget tynde guldblade. mordant Oprindelig en betegnelse for et klistrende bindemiddel, som bliver brugt til at fæstne bladguldet til grunden. Den oliebaserede guldgrund er den bedst kendte form for mordant, men andre former har også været anvendt, heriblandt mordanter baseret på øl, vin, æggehvider og lak. Senere brugt som en betegnelse for et dekorativt skema bestående skiftevis af malede og (mordant-) forgyldte områder. Se også luminolegno og staffering, som dog begge kan være udført i mordant- eller vandforgyldning. moresk Dekorativt ornament med elementer efter nærøstlige forbilleder, f.eks. Arabesker. nashiji Eftertragtet form for japansk lakarbejde, hvor flager af guld og sølv danner mønstre eller billeder i lakken. olieforgyldning Forgyldning ved brug af guldgrund, hvor bladguldet lægges oven på den halvhærdede og klistrende oliebaserede guldgrund. Når guldgrunden er næsten tør, presses guldet på plads, og overskydende blade børstes væk. Bruges tit til forgyldning med slagmetal. ovolo Konveks, kvartcirkelformet profil palmette Stiliseret palmeblad, anvendt siden oldtiden, især også i empire-stilen i 1800-tallet passepartout Omslag af papir eller karton, som regel med udskåret rude, som bruges til at beskytte grafiske værker mod håndtering og, ved montering i r, mod kontakt med glas. pastiglia En dekorationsteknik udviklet i italiensk maleri i tidlig middelalder. Pastiglia betegner en reliefteknik udført med grunderingsmasse oven på den færdigbehandlede grundering. Pastiglia er (næsten) altid forgyldt efterfølgende. patinering Efterbehandling af en forgylding, som regel med lasur, for at ændre farvetonen eller efterligne alder. pediment Frontispice. Gavllignende topstykke, som hviler oven på entablementet på en tabernakel. perlestaf Ornament bestående skiftevis af perler og stave.
ORDLISTE pibesnit Række af parallelle hulkel-formede snit, som er vinkelret på profilen. Kendes især på italienske 1500-tals og empire-tidens r. pinakel Spidssøjle; anvendt som dekorationselement i senmiddelalderlige altertavler plat Et lige og horisontalt profilelement. polerforgyldning Vandforgyldning, som bliver poleret med polersten. polersten Et specialværktøj i poler- eller vandforgyldning: Polerstenens materiale kan være hæmatit, agat eller andre stenarter med en passende hårdhed. Det kan også være en tand, som det er nævnt bl.a. hos Cennino Cennini (tidlige 15. årh.). Polerstenen kan være tildannet i forskelige former, der passer til enten glatte flader eller til profiler, og den er fæstnet i et træskaft. Med polerstenen (som ofte i nutidig tale kaldes en agat, fordi den stenart er den almindeligste i nutidens polersten), poleres forgyldningen. I poleringen kan der opnås en perfekt spejlvirkning, når lyset reflekteres i den polerede flade. poliment Se bolus predella En altertavles fodstykke punsering, punse En præge- eller stempelteknik, som i forbindelse med maleri udføres på polerforgyldning ved hjælp af punser. En punse er et værktøj (som regel af metal), hvis spids er udformet, så den afsætter et mønster i det materiale, hvori den presses ned. (I andre håndværk forekommer punseringsteknikker også, eksempelvis i bogbinderhåndværket, hvor punser bruges til at præge mønster i læder). renversé En, hvor profilen er højere ved lyskanten end ved yderkanten. répareur, réparure Den håndværker, som udfører skæringer i (kridt)grundering umiddelbart inden forgyldningen. Réparure-kunsten nåede sit højdepunkt ved Louis 14. og 15.s hof, hvor répareur en var den højst estimerede og bedst betalte håndværker blandt billedskærere, forgyldere, møblesnedkere og ebenister. rivesten Se løber. rocaille Dekorativt motif baseret på muslingeskaller eller konkylier. Mest kendt fra rokokotiden. roset Ornament udformet som en rund blomst, som regel i lavt relief og tit brugt som hjørneornament. rundskivefrise Ornamentalt motiv bestående af en række runde plader, som kan være prydet med andre motiver såsom heraldik. sablage Dekorativ forgylderteknik, hvor sand bliver blandet i gessogrunden inden forgyldningen for at danne tekstur. Typisk brugt på de flade grøfter i rokokor. Salvator Rosa- Også kaldet Maratta-, opkaldt efter to italienske barokmalere. Meget anvendt i mange varianter, især i Rom, fra slutningen af 1600-tallet og senere. Sansovino- Opstået i senrenæssancen i Venezia i 1500-tallet, opkaldt efter arkitekten Jacopo Sansovino (1486-1570).
ORDLISTE sgraffito Teknik, hvor mønstre skrabes i et farvelag, der er lagt oven på (oftest) en polerforgyldning, således at denne blotlægges. Teknikken har italiensk oprindelse, men har været ret udbredt også i resten af Europa især i 14- og 1500-tallet shellak Harpiksagtig naturpolymer afgivet af skjoldlusen, Kerria lacca, på træer i Assam og Thailand. Bruges bl.a. til fremstilling af politur, som bruges f.eks til lakering og polering of træ. slagmetal Tynde blade af bronze eller messing, siden tidligt i 1800-tallet brugt som erstatning for ægte bladguld. slemning Udvandning/gennemvædning af pulveriseret kalksten eller gips for at udvinde kridt og/eller for at findele disse efter partikelstørrelse. Betegner også en vådslibningsproces, hvor overfladen af den nybelagte gessogrund tilglattes. smig En 45 graders vinkel som f.eks. ved hjørnerne af en. spidsbueslag Efterligning af en hvælvning med spids top, også kaldet himmelhvælvning, fra klassisk og gotisk arkitektur. spiralsnoning Dekorativt ornament forestillende et bånd snoet til en spiralformet staf. springliste En bølgeformet profil, hvor profileringen forskyder sig op og ned (se også flammeliste). staffering Udsmykning af polykrom skulptur eller de dekorative dele af en altertavle med grundering, farver og forgyldning. sålbænk Skråt fremspring på udvendigt murværk under et vindue. Efterligninger af sålbænk ved ns bundkant er ofte brugt på nordeuropæiske og især flamske senrenæssancer. tabernakel alterform med baldakin, sammensat af arkitektoniske elementer. Udsprunget af middelalderens liturgiske opbevaringsskrin. tenfrise Ornamentalt mønster af snirklede, spirende planteskud. tondo Cirkulær omkring madonnabillede, rigt dekoreret med blomster og frugter, udviklet i Firenze af en art barselbakke (desco da parto). Kendes både som forgyldt, eller udført i majolika af medlemmer af familien della Robbia. I almindelighed også en betegnelse for en eller et maleri af rundt format. topstykke Fronton eller entablement, se disse. trofæ Betegnelse for en prydet med ornament, som er relateret til billedets motiv. Som regel er der tale om portrætr udsmykket med den portrætteredes våbenskjold, heraldik eller lign., men der kan også nævnes kampscener prydet med militære motiver. Ordener som frimurerne har også haft en rig tradition af symbolsk prydede trofær. trompe l oeil Illusionistisk maleteknik, som leder beskueren til at tro, at forestillingen er virkelighed. Betyder at narre øjet på fransk. tylle Sprøjte, som kan bruges til at tegne mønstre med flydende gesso ved pastiglia-teknikken.
ORDLISTE vandforgyldning Den mest tidskrævende form for forgyldningsproces, som er blevet anvendt på trægenstande, herunder r, siden middelalderen. Træet forlimes og grunderes med adskellige lag gesso og bolus, med slibning imellem lagene. Herefter fugtes boluslaget med anskydervæske inden pålægning af guldbladene. I modsætning til andre processer kan vandforgyldningen poleres til en meget høj glans med polerstene. volut Snirklet, rullet dekorationselement, som minder om en skriftrulle, og som er blevet anvendt siden antikken som et dekorativt vægtbærende arkitektonisk element. ædikulær- Aedicula betyder på latin et lille tempel. Rammetype med stram arkitektonisk opbygning med søjler, halvsøjler eller pilastre, der understøtter an arkitrav (vandret tværbjælke) og et trekants-, cirkelformet eller brudt entablement eller fronton. Formen, som blev brugt allerede i middelalderen, var fremherskende til altertavler i Italien i 1400- og 1500-tallet. æggestav (Kymation) Meget anvendt ornamentfrise, kendt helt fra oldtiden, bestående af rækker af konvekse næb- og ægformer, regelmæssigt adskilt af pilespidser eller blade. ådring Dekorativ maleteknik til efterligning af træ.