Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet, København
Øget udeluftskifte med balanceret mekanisk ventilation
Foreløbigt om eksponeringsforhold med og uden balanceret mekanisk ventilation
Partikelfiltrering med recirkulerende enhed
Konklusioner fra undersøgelsen af effekten af recirkulerende partikelfiltre Brugen af partikel filtreringsenheder reducerede eksponeringen for partikler indendørs både for PM 2,5 og de ultrafine partikler. Filtreringseffektiviteten var forskellig I forskellige lejligheder hvilket gjorde det umuligt at se signifikante forskelle mellem aktiv og falsk filtrering men karelasticiteten hos de ældre beboere blev øget signifikant jo mere partikelkoncentrationen faldt allerede efter 2 dage. Det gjaldt særligt blandt de 25 beboere der ikke tog medicin. Recirkulerende enheder med partikelfiltre har potentialet til at kunne udvikles til en attraktiv mulighed for at reducere eksponeringen for partikler indendørs særligt nær travle gader og andre områder med dårlig udeluftkvalitet.
Billede fra Miljøstyrelsens informationskampagne Luk luften ind
Et lille rumareal, trægulve og brugen af gas til madlavning gav signifikant højere PM 2,5 koncentrationer. Koncentrationerne var højere om vinteren og noget overraskende også højere i de boliger, der lå længst væk fra travle gader. Menneskelige aktiviteter som madlavning, rengøring og særligt støvsugning er mere afgørende for eksponeringen for ultrafine partikler I boligen end forhold, der alene er knyttet til boligen som bestykning, placering og størrelse. Gulvbelægningen har en markant betydning for deponering og genophvirvling af partikler.
Når der ikke er markante kilder til ultrafine partikler i boligen er udeluftskiftet afgørende for koncentrationen, og det er oplagt, at når der er store kilder til ultrafine partikler indendøre, så kan koncentrationen reduceres med øget udeluftskifte. Koagulering af ultrafine partikler indendørs spiller en mindre rolle for antallet af partikler end betydningen af ventilation og partikelfiltrering. Adfærden i forbindelse med udluftning gennem vinduerne havde markant betydning for koncentrationen af PM 2,5 indendøre.
Arealet af lejlighederne havde markant betydning for bakterie og endotoxin koncentrationen i overfladestøv. Et stort udeluftskifte sænkede bakteriekoncentrationen. Skimmelsvampe blev fundet i højere koncentrationer i højtbeliggende lejligheder, i større rum og i boliger med høj relativ fugtighed i indeluften.
Resultaterne tyder på at koncentrationen af ultrafine partikler umiddelbart udenfor vinduerne har skadelige virkninger på karelasticiteten, og at både indendørs og udendørs koncentrationer af PM2,5 og bioareosoler har betydning for markører for inflammation og lugecellers integritet.
Ti udvalgte indeklimaråd - Rådet for Sundt Indeklima Luft ud flere gange dagligt (5 10 min. pr. gang) - og når der er særlige behov Indreguler ventilationen og vedligehold ventilationssystemerne Tør dit tøj udendørs Tør af og luft grundigt ud efter badet Hav en jævn og passende temperatur i alle rum Få udbedret vandskader omgående Anvend få og sundhedsmærkede rengøringsmidler Ryg IKKE indendørs Indret rengøringsvenligt, gør jævnligt rent Gør hovedrent en gang om året
Perspektiver Vi har de gode råd til en fornuftig bolighygiejnisk adfærd klar. Men vi mangler viden om hvordan vi får en bedre efterlevelse. Vi lever tilsyneladende i en tid hvor bevidstheden om værdien af en sundt indeklima øges - samtidigt med at det daglige handlingsberedskab til fordel for indeklimaet mindskes. Der er brug for tekniske og arkitektoniske fix: Udefrakommende partikelforurening kan give øget forekomst af hjertekar sygdomme. -- Det er muligt at mindske eksponeringen i boligen med ventilationstekniske virkemidler. Lavt udeluftskifte øger tilsyneladende risikoen for at få astma og allergi, desuden er et lavt udeluftskifte særligt problematisk for folk med astma og allergi. -- Balanceret mekanisk ventilation giver øget udeluftskifte.
Der er stort behov for forskellige indsatser inden for indeklimaområdet: Umiddelbar forbedring af adfærden for et godt indeklima i hverdagen En styrket myndighedsindsats i forbindelse med forhold, hvor der er tilstrækkelig viden til dette Udvikling af nye produkter der lever op til tidens udfordringer med forståelighed, pålidelighed, fremme af et godt indeklima og reduceret energiforbrug Øget forskning inden for felter, hvor der i særlig grad mangler viden
Designet kan forbedres!
Øget forskning: Indeklimaet i boligers betydning for folkesundheden Reduktion af forureningen fra ventilationsanlæg Sundhedseffekter af partikeleksponering inden døre og mulighederne for at reducere denne eksponering Eksponering for PCB, phthalater, bromerede flammehæmmere, og både ældre og nyere bekæmpelsesmidler via luft og støv i boliger Fugt, og deraf følgende biologiske og kemiske processer i indeklimaet og betydningen for forekomsten af astma, allergi samt gener og symptomer Vedrørende arbejdsmiljø og indeklima er der særligt brug for mere viden om: Gener og produktivitet i storrumskontorer. Trivsel og læring i relation til udeluftskifte, støj, lysforhold, areal og fleksibilitet i skoler. Sygdomme og trivsel i relation til smittetryk, støj, areal og ventilationsbehov i børneinstitutioner.