Årsberetning for BORNHOLMS MUSEUMs virksomhed 2007

2 Årsberetning for BORNHOLMS MUSEUMs virksomhed 2007 Indledning s. 2 Prioriteringer, undersøgelser s. 3 Museumsforeningen og bestyrelsen s. 3 Den arkæologiske virksomhed s. 4 Nyere tids virksomhed s. 12 Museerne, udstillingerne 2007 s. 20 IT, arkiver og biblioteker s. 22 Markedsføring og publikationer s. 23 Konservering s. 23 Personale s. 24 Medlemskaber s. 26 Bygninger, magasiner, mm. s. 26 Tak (afslutning) s. 29 INDLEDNING At skulle beskæftige sig med hvad fremtiden måtte bringe er vel det vi alle holder mest af; det er udfordrende, tilfredsstillende og giver mulighed for at tænke nyt. Men en dokumentation af hvad vi har benyttet museets ressourcer til er nødvendig og en evaluering er værdifuld ligesom det naturligvis af historiske grunde er nødvendigt, at årsberetningen findes til efterkommerne! Og så er historien jo vores særlige opgave! Men inden vi kaster os ud i historien så først ganske lidt om allernærmeste fremtid: Årets medlemspublikation bliver en bog om guldgubberne med små, let tilgængelige artikler af mange af de, der har beskæftiget sig med Sorte Muld i årenes løb. Ikke blot guldgubberne, men også noget af alt det andet, der er fundet på stedet. Glæd jer! Det bliver også en meget smuk bog takket være gode og hjælpsomme fonde. På det arkæologiske område er der bl.a. lagt en rigtig stor indsats i forbindelse med projekter på Rispebjerg/Ringborgen. Der er arbejdet med rekonstruktion af udgravede woodhenges ved Snaphøj, med genopførelse af den ydre ringvold og der er foretaget arkæologiske undersøgelser forud for

3 etablering af en P-plads. Projektet er delvis finansieret af Skov og Naturstyrelsen - Bornholm, men museet har lagt mange mandetimer i arbejdet. Pladsen skal indvies til efteråret måske med landets allerfornemste gæster! Årets store udstilling på Bornholms Museum åbner til Sct. Hans og drejer sig selvfølgelig om en jubilar, begivenhederne i 1658. Vi har vores nye, gamle, museumsformidler Sanne Steenberg Hansen ved roret, sammen med Martin Stoltze. En anden, lille særudstilling, som I skal huske at se, er gaverne fra familien Byder, faderen Ole Byders sejlmagerværksted. På Hjorths Fabrik har vi, takket være Sparekassen Bornholms Fond, fået midler til at restaurere et fjernt hjørne af fabrikken og forbinde det med udstillingsbygningen, således at det fremover bliver muligt at gå tørskoet gennem det meste af fabrikken. Det nye, meget fine udstillingslokale kommer til at rumme en udstilling om Keramikeren - lærling, svend og mester og etableres med gamle Lauritz Hjorths drejeskive som selvfølgelig fortsat kan benyttes til produktion af keramik. Melstedgård og Erichsens Gård opruster til den kommende sæson alt åbner medio maj. Prioriteringer, undersøgelser i de kommende år, bl.a.: Arkæologi: Sorte Muld, geomagnetiske målinger Arkæologi: Forsvarsanlæggene, specielt Rispebjerg Arkæologi: Vasagård, geomagnetiske målinger og udgravninger bl.a. jættestuen i langhøjen. Arkæologi: Undersøgelse af centralpladser fra yngre stenalder. Arkæologi: Grødby, geomagnetiske målinger. Arkæologi: Dyrkningstruede jernaldergravpladser. Arkæologi: Skattefundpladser fra jernalder og vikingetid. Nyere Tid: Silderøgerierne Nyere Tid: 1600tallets Bornholm Nyere Tid: Fiskerierhvervets skæbne Nyere Tid: Søfartens historie Nyere Tid: Bornholmske Silderøgerier Nyere Tid: Keramikfabrikkernes ansatte og deres arbejdsforhold Søholm og de store fabrikker Nyere Tid: Hjorths Fabrik Nyere Tid: Koldkrigsperioden på Bornholm MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN Museumsforeningens medlemstal er i april 2008 på 2.558 (2.545) medlemmer, heraf 1.854 (1.850) familiemedlemmer og 704 (695) enkeltmedlemmer. Det er +13 i 2008 (-52) medlemskaber i forhold til 2007. (Tallene i parentes er 2006/07). I 2007 havde bestyrelsen følgende sammensætning: Christian Dohn, formand Mads Kofod, næstformand

4 Bjarne Bech Roar Schou Kirsten Juni Aksel Holst Sørensen Pete Hunner Annelise Molin, valgt af Bornholms Regionskommune Jacob Kjøller, valgt af Bornholms Regionskommune Michael Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Museum Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Kunstmuseum Repræsenteret i bestyrelsen: Ann Vibeke Knudsen, leder af Bornholms Museum Lars Kærulf Møller, leder af Bornholms Kunstmuseum, sekretær for bestyrelsen DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED 2007: Den arkæologiske afdeling forsøger at følge med, selvom det til tider føles som en ulige kamp med det stigende antal myndighedsopgaver. Populært sagt slukker vi ildebrande og tvinges til at prioritere, hvorvidt det er vigtigst at sikre nye fund, eller at færdigbehandle ældre sager. I et forskningsmæssigt perspektiv er valget indlysende, skrivebordsarbejdet må vente - det vigtigste er at sikre nyt kildemateriale. Men vi kan ikke følge med overalt, hvor der, selv på så lille en ø som Bornholm, hver dag er snesevis af gravemaskiner i gang. Gennem kommunen orienteres museet om alle gravetilladelser, men vi er afhængige af et efterretningsvæsen, gode netværk med entreprenører og bygherrer for at få meldinger om, hvornår der graves og hvis vi ikke lige er til stede hurtigst muligt kan tilkaldes. Museet har valgt at følge det igangværende, omfattende landbrugsbyggeri meget nøje, hvilket også indbefatter overvågningen af grusgrave, hvis udnyttelse er direkte knyttet til byggeaktiviteterne. Museet har fulgt en snes landbrugsbyggesager og et tilsvarende antal andre anlægssager, 50 læplantningssager og 4 skovrejsninger. Desuden har museet set på 7 af de kommunale skovområder, der er udbudt til salg. Særlig status har detektorarkæologien, og danefæbehandlingen af de mange fund har naturligvis prioritet. Med mange og gode samarbejdspartnere, lokale og statslige myndigheder, lodsejere og virksomheder, lokale fritidsarkæologer, ind og udenlandske kolleger samt studenter så er der sket rigtig meget i 2007 - følgende er en summarisk gennemgang af de største sager.

5 1. Ålyst og Baggård i Klemensker 2. Tornegård i Rutsker 3. Gjedeløkken/Stakkebakken i Sandvig 4. Rispebjerg i Pedersker 5. Vasagård Vest, Aaker 6. Nørremølle, Nexø 7. Dammegård, Poulsker 8. Hullegård, Poulsker 9. Pæregård, Østerlars 10. Hyldebrandsgård, Nylars 11. Brunsgård, Nylars 12. Hjuleregård, Nylars 13. PH-Byg, Hasle Arkæologiske undersøgelser 2007 1. Ålyst/Baggård i Klemensker BMR 2092 og BMR 3469/Grusgravning. Maglemosebosættelser (8.000-6.500 f. Kr.), bopladser fra yngre stenalder (4.000-1.700 f. Kr.) og yngre bronzealder (1.100-500 f. Kr.). Fortsat undersøgelse af Ålyst (BMR 2092) i samarbejde med PLE (Poul Larsen Entreprise). På Baggård (BMR 3469) sker muldafrømningen i nøje samarbejde med museet. 2. Tornegård i Rutsker BMR 2276/Landbrugsbyggeri. Forud for et større landbrugsbyggeri undersøgtes to overpløjede gravhøje fra ældre bronzealder (1.500-1.100 f.kr.). Bopladser fra yngre bronzealder og ældre romersk jernalder (0-150 e.kr.) samt middelalderlige skelgrøfter. 3. Gjedeløkken/Stakkebakken i Sandvig BMR 3323/Forskningsgravning. Med midler fra Dronning Margrethe II s Arkæologiske Fond, undersøgtes den såkaldte Dronningeristning. Helleristningerne viste sig at være dækkede fortrinsvis af moderne stensamlinger, men mindre partier af den oprindelige overflade kunne påvises. Som på det nærliggende Madsebakke fandtes der ikke alene aktivitetsspor fra yngre bronzealder (1100-500 f.kr.), men også fra slutningen af bondestenalderen Dolktid (2.400-1.700 f.kr.). Desuden fandtes enkelte skår fra jernalderen (uden sikker tidsbestemmelse). Klippen dækkes endnu af en del moderne påfyld der kunne fortjenes at blive fjernet, museet vil ansøge Kulturarvsstyrelsen om tilladelse til at frilægge hele klippepartiet.

6 4. Rispebjerg i Pedersker BMR 1652/Formidlingsprojekt i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen - Bornholm. Afsluttende undersøgelser af palisadegrøfter og woodhenges fra sen tragtbægerkultur (2.900-2.700 f.kr.) ved Snaphøj. Forud for genopbygningen af de ydre jordvolde til jernalder tilflugtsborgen Ringborgen og anlæggelsen af et P-plads gennemførte Tatiana Smekalova (Skt. Petersborg) bistået af arkæologen Olfert Voss i okt. en supplerende geomagnetisk kortlægning. Resultaterne har været så fremragende, at de straks er blevet publiceret bl.a. i tidsskriftet Skalk. Fig.1. Målingerne viser, at de runde anlæg, de såkaldte woodhenges, også findes udenfor hvad vi troede var de yderste dobbelte palisader. Dvs. at pladsen er langt større end oprindelig antaget og at stenalderanlægget ikke er fuldt sikret, da flere ha fortsat ligger på privat grund. Rispebjerg (4.) Undersøgelserne er for en stor del betalt af SNS-Bornholm. I tilknytningen til formidlingsarbejdet undersøgtes i Øleå-dalen under Brogård, en 24 meter bred og indtil 1,5 m dyb voldgrav BMR 2185. Graven kunne ikke nærmere dateres, men den har beskyttet den indre Ringborg mod angreb fra vest og sydvest. Geomagnetisk kort over Ringborg-området på Rispebjerg okt. 2007.

7 5. Vasagård Vest, Aaker BMR 2147/Forskningsgravning Forud for planlagte beskyttelsestiltag og forskning omkring de dobbelte stenalderanlæg ved Vasagård, på hver sin side af Læsåen, foretog museet for egne midler en prøvegravning. Med støtte fra Sparekassen Bornholms Fond havde Tatiana Smekalova og Olfert Voss først foretaget en geomagnetisk kortlægning af området vest for Vasagård. Ved museets prøvegravning, der blev gennemført i samarbejde med Ph.D. studerende Terry Slocum fra University of Wisconsin- Madison, undersøgtes et parti af en såkaldte systemgrav med rige fundlag bl.a. af bevarede dyreknogler. Graven er anlagt c. 3.500 f.kr., men primært opfyldt med yngre materiale fra sen tragtbægerkultur (3.000 2.700 f.kr.). Ligesom Vasagård Øst og Rispebjerg har også det Vestlige anlæg været omgivet af palisader i den sene tragtbægerkultur, foreløbig er der påvist to palisader, men der kan være mange flere. 6. Nørremølle, Nexø BMR 3419/Skattegravning Ved eftergravningen af Nørremølle-skatten viste skatten sig at være placeret midt i et bopladsområde nær to større sten. Dog var ingen af husene så velbevarede, at det med sikkerhed kunne siges, at skatten var nedgravet i eller udenfor et af husene. Ved undersøgelsen fandtes yderligere 94 mønter til de i forvejen 1074 registrerede og 24 stk. brudsølv (c. 70 g) til de tidligere 232 stk. brudsølv (c.496 g). Tilsammen er der tale om den hidtil største vikingetidsskat vi kender til fra Bornholm. Meget af sølvet er fra det slaviske område med polsk/baltiske smykker. De fleste mønter er tyske, der er også mange engelske mønter, men kun få danske bl.a. en Knud d. Store mønt under hvis regeringstid (1014-1035) møntskatten må være blevet nedlagt. Ud fra slutmønterne at dømme kan det meget vel være sket i 1026 hvor svenskere og nordmænd plyndrede Sjælland og Skåne forud for tre kongeslaget ved Helgeå. Optagelsen af skatten blev filmet af DK4 og Frantz Howitz. Undersøgelsen blev betalt af Kulturarvsstyrelsen. 7. Dammegård, Poulsker BMR 3466/Forskningsgravning/Anlægsarbejde I forbindelse med anlæggelsen af hul 18 på Dueodde Golfbane blev det meste af toppen af en stor gravhøj fjernet. Ingen kendte dog noget til højen, der siden f. Kr. havde ligget dækket af sand. Undersøgelsen blev indpasset i museet egen forskning, dog med det forbehold, at Golfklubben skulle betale for konserveringen af de fundne genstande. Selvom gravhøjen desværre var blevet meget

8 ødelagt lykkedes det alligevel at opnå bemærkelsesværdige resultater. Ældst var en håndfuld små flintafslag og pilespidser fra en bosættelse i jægerstenalderen fra Maglemosetiden (8.000-6.400 f.kr.). I ældre bronzealder mellem 1.500-1.300 f.kr. blev gravhøjen anlagt, i alt påvistes 9 grave fra højens ældste tid, heraf blev kun de tre total undersøgt de resterende forblev uforstyrrede. I gravene fandtes bl.a. to ildsten af flint, bronzenåle, en dolk samt muligvis jern. Alle metallerne er optaget som præparater og afventer nærmere undersøgelser på Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede. I en af gravene fandtes et ituklippet, men sammenfoldet guldarmbånd jf. foto og tegning. Et tilsvarende stykke er aldrig tidligere fundet på Bornholm, og der kendes kun i alt 15 lignende guldstykker, flest i Slesvig-Holsten. Fra yngre bronzealder (1.100-900 f.v.t) fandtes resterne af en gravurne med en pinzet og en ragekniv af bronze. Højen målte i sin yngste og største fase 17 m i diameter og har skønsmæssigt været 2-2½ m høj. Selvom toppen var raget væk fandtes alligevel det meste af højens cirkulære randstenskæde den viste sig at være sandet til allerede engang i bronzealderen. Vest for bronzealderhøjen blev der o.150-100 f.kr., i slutningen af førromersk jernalder (500 Kr.f.), igen nedsat grave, i alt påvistes 27 tætliggende brandgrave, 20 af disse blev udgravede. De fleste grave var fattige på gravgaver, enkelte havde fået et lerkar med og flere havde fået en fibula/sikkerhedsnål af jern eller jern og bronze. Allerede kort efter de første begravelser blev der igen åbent op for sandflugten og flere af gravene blev nedgravet i flyvesandslaget således at det var muligt, at afgøre gravenes indbyrdes datering. På det kendte Slusegårds-gravfelt havde sandflugten også medvirket til tilsvarende gunstige dateringsmuligheder, men det er meget sjældent det forekommer. En redegørelse for undersøgelserne er gengivet i Nexø Golfklubs klubblad 2007 Hul 18 oveni en gravhøj. 8. Hullegård, Poulsker BMR 2494/Forskningsgravning Tegningen: Øverst hustomt fra Øster Hassing i Jylland nederst det næsten identiske hus udgravet ved Hullegård. Kulturlevn fra næsten alle oldtidsperioder i grusgraven ved Hullegård har vanskeliggjort råstoftagningen, der kun kan ske i

9 samarbejde med museet. Efter aftale med lodsejeren forsøger museet at undersøge anlæggene som en del af museets egne forskning. Indsatsen i 2007 koncentreredes om en hustomt med velbevaret væggrøft. På flere måder overraskede resultaterne da huset kunne dateres til yngre bronzealder (1.100-500 f.kr.) og viste sig at være næsten helt identisk med et hus udgravet i Øster Hassing i Jylland. Tilsvarende huse er kendt i stort tal i Jylland, men de jyske typehus er aldrig tidligere blevet påvist på Bornholm. 9. Pæregård, Østerlars BMR 3462/Landbrugsbyggeri Forud for anlæggelsen af en svinestald undersøgtes gruber og fundlag fra en bebyggelse i yngre bronzealder samt affaldsgruber fra en bebyggelse i yngre romersk jernalder (c. 200 e.kr.). 10. Hyldebrandsgård, Nylars BMR 3470/Landbrugsbyggeri Forud for anlæggelsen af en kostald undersøgtes gamle dyrkningslag med fund fra bondestenalderen (ikke nærmere tidsbestemt) samt en del gruber med potteskår fra en bebyggelse i yngre bronzealder. 11. Brunsgård, Nylars BMR 3473/Landbrugsbyggeri Forud for anlæggelsen af en svinestald undersøgtes en del gruber med potteskår fra en bebyggelse i yngre bronzealder. 12. Hjuleregård, Nylars BMR 3509/Landbrugsbyggeri Forud for anlæggelsen af en svinestald undersøgtes fundlag og gruber med potteskår fra en bebyggelse fra tidlig tragtbægerkultur (c.3.800 f.kr.) samt en gårdtomt fra vikingetid/tidlig middelalder (1.000-1.200 e.kr.), hvor der i de tilknyttede hegnsgrøfter fandtes velbevarede dyreknogler samt bl.a. en del fragmenter af redekamme. 13. PH-Byg, Hasle BMR 3510/Fabriksbyggeri I forbindelse med anlæggelsen af en fabriksbygning fandtes rester af bebyggelse med et enkelt hus fra tidlig tragtbægerkultur (c.3.800 f.kr.) samt spor af flere huse og affaldsgruber fra en bebyggelse i yngre bronzealder. PROJEKTER, VIDENSKABELIGE KONTAKTER; SAGER M.M. h Maglemosekultur på Bornholm (ca.9.000-6.400 f.kr.) Forskningsrådet har bevilliget 85.000 kr. til 30 C14/AMS accelerator dateringer af udvalgte trækulsprøver fra forskellige faser af Maglemosekulturen på Bornholm. Målingerne der foretages i Århus af Jan Heinemeier, vil kunne gøre det muligt at opstille en mere detaljeret tidsfølge/kronologi for de forskellige typer af pilespidser /mikrolitter, der optræder i Maglemosetid inden for et

10 udbredelsesområde, der omfatter hele Østersø- og Nordsø-området. Projektet ledes af specialestuderende Lasse Sørensen og Claudio Casati (Københavns Universitet). h Centralpladser fra yngre stenalder på Bornholm (3.500-2.700 f.kr.) Museet fik i 2007 tilknyttet en Ph.d. studerende arkæologen Terry Slocum fra University of Wisconsin-Madison. Med støtte fra Fulbright-Fonden vil han belyse den type anlæg der internationalt kaldes causewayed enclosures, på dansk betegnes de Sarup-anlæg. Ved Vasagård i Åker findes hele to anlæg af denne type, men de er indtil videre også de eneste der kendes fra øen. Terry vil med udgangspunkt i en analyse af Vasagård og samtidige fund og fundpladser fra hele øen, kort fortalt forsøge at forklare forekomsten af centralpladser og om muligt forudsige hvor der på øen findes pladser af lignende karakter. h Sorte Muld (100 f.kr.-800 e.kr.) Selvom Kulturarvsstyrelsens Sorte Muld- projektet formelt er afsluttet, som omtalt i årsberetningen fra 2006, bliver Sorte Muld ikke sådan afsluttet. Der er løbende behov for at måle nedpløjningen af pladserne, en opgave der varetages af Niels Chr. Clemmesen fra Kulturarvsstyrelsen. I 2007 blev databasen med over 19.000 poster og 8.000 fotos endelig bearbejdet og afventer kun beslutningen om hvornår den skal udlægges på nettet. Udarbejdelsen af populærvidenskabelig bog om Sorte Muld med Martin Stoltze som billeredaktør er i fuld gang. Bogen ventes at blive udgivet til Museumsforenings medlemmer til sommer. h Internationalt samarbejde Museet har fortsat et nært samarbejde med universiteterne i Trondheim, Lund og København. Tre arkæologistuderende fra Trondheim deltog i undersøgelserne ved Dammegård og Hullegård i Poulsker. Fra Lund besøgte tre studerende museet for under vejledning af prof. Birgitta Hårdh at skrive specialeopgaver med udgangspunkt i bornholmske fund og pladser. Fra Københavns Universitet skrev andre tre studerende BA-speciale om fund og forhold fra Jættebro-gravpladsen i Østermarie under vejledning af lektor Ulla Lund Hansen. h Formidling De mange arkæologiske undersøgelser og fund er hyppigt omtalt i de lokale medier. Nørremøllefundet fik en omfattende omtale gennem DK4 og Frantz Howitz dækning af efterundersøgelsen, guldarmbåndet fra Dammegård i Poulsker blev også vist i udsendelsen. Gennem foredrag og undervisning forsøger den arkæologiske afdeling at orientere om aktuelle projekter og lokalområders forhistorie.

11 Helleristningsudstillingen der blev udarbejdet i 2005 blev i det forløbne år udlånt til Museet Færgegården ved Frederikssund. hjournalsager. I 2007 oprettedes 24 journalsager. hdanefæ I 2007 indberettedes 112 portioner danefæ fordelt på 72 lokaliteter med tilsammen 969 genstande. Af disse udgør mønterne 276 stk. således at mængden af såkaldt almindelige danefæfund over de senere år ligger konstant på omkring 700 stk. Hvert år sine helt specielle fund der ofte kommer i stimer således indleveredes i 2007 flere vikinger : torsoen af en germanskkriger fra Hakonsgård i Vestermarie, ansigtet af en viking med hjelm og fornemt overskæg fra Tornegård i Nylars samt portrættet af en langhåret druide fra Bakkegård i Rutsker. Speciel er også en ægte vikingetids guldfingerring desværre med ukendt fundsted, men ringen blev i sin tid erhvervet af farvehandler Lyngbye-Pedersen. Fra den rige Smørenge-boplads kom der en ægte guldgubbe. Gubben er fundet nær det sted hvor der i begyndelsen af 1700- tallet skulle være fundet over 20 guldgubber (von Melles beretning). Endelig er der fra Sorte Muld-bygden fundet et af de sjældne stempler/patricer til en dobbelt gubbe (mand-kvinde). Mange andre fund kunne fremhæves - tilsammen er det et helt enestående kildemateriale øens dygtige fritidsarkæologer gennem de seneste 20 år har fået indsamlet. Hvilket bringer Bornholm i front som det bedst undersøgte område i landet, forskningsmæssigt er materialet først nu ved at blive udnyttet - vi kan forvente os meget mere fokus på dette forskningsfelt de kommende år. Fotos øverst: Kriger fundet ved Hakonsgård i Vestermarie af Rønne-banden. Langhåret germaner fundet ved Bakkegård i Rutsker af Bent Gregersen. Kriger fundet ved Tornegård i Nylars af Rønne-banden. Guldfingerring fra vikingetiden indleveret af Lone Lyngbye-Pedersen, Rønne.

NYERE TIDS VIRKSOMHED h Råstofindustrien For nyere tids vedkommende blev årets store satsning råstofindustrien. Diamanter, glas, radiumvand, fosforit og feldspatudvinding! Sten, kul, ler, kaolin og cement. De bornholmske råstoffer er mangfoldige; nogle blev blot en parentes i historien, andre fik - få har endnu afgørende betydning for øens økonomiske udvikling. 2007 var Industrikulturens år. Med et initiativ fra Kulturarvsstyrelsen var der sat fokus på den danske industrikultur fra ca. 1850 til 1970. Med formålet at indkredse de rester af industrien, som man ønsker at bevare i en eller anden form, så eftertiden kan opleve historien om det danske industrisamfund. Projektet startede med en forundersøgelse i 2005, som museet fik midler til gennem Kulturarvsstyrelsen. Undersøgelsen gik ud på at få et overblik over industriens udvikling på Bornholm og med det afsæt se på, hvad var specielt og særligt i forhold til resten af Danmark. Det resulterede i, at den bornholmske råstofindustri i 2007 af Kulturarvsstyrelsen blev udpeget som ét af 25 nationale industriminder. Bornholm har en helt anderledes geologi og undergrund med basis for en unik råstofindustri, som har præget øens udvikling og skabt arbejde til tusindvis af mennesker. Det nationale bornholmske - industriminde omfatter Frederiks Sandstensbrud nord for Nexø, granitbrydningen på Nordbornholm, fra Vang til Hammeren, kul-, teglstens- og klinkerindustrien ved Hasle, granit- og kaolinbrydningen omkring Rønne, og områder på Sydbornholm, hvor der har været industrier for fremstilling eller brydning af cement, alun og fosforit. I kulturmiljøområderne indgår også arbejderboliger og havne. Foruden den fine bog der også blev årets medlemsbog og var udarbejdet af museets medarbejdere og andre med særligt indblik i råstofindustrien, åbnede vi en udstilling om råstofindustrien med fokus på sandsten, granit, ler, kul og fosforit. To andre arrangementer knyttede sig til industrihistorien, Historiens dag, 3. juni, hvor guider fortalte om udvalgte industri-kulturmiljøer, og bygningskulturens dag 8.-9. september, et arrangement med BATs veteranbus, til andre af øens industrier. Guider var bl.a. flere af bogens forfattere.

13 En bog, arbejdererindringer fra Bornholm, indsamlet af Nationalmuseet, blev udgivet af Historisk Samfund (AVK redaktør) men gennemillustreret med fotos fra museets billedsamling. Bogen var redigeret af Henrik Vensild. I december viste vi Kulturarvsstyrelsens vandreudstilling om de 25 nationale industriminder. hdbj, De Bornholmske Jernbaner Sidste hånd blev i 2007 lagt på det meget populære emne DBJ. Det endelige resultat blev en stor billedbog som udkom 1. juni 2007. Samtidig har museet fået suppleret sine samlinger specielt af billeder og arkivalier. Bogen udkom 1. juni 2007 i forbindelse med trafikselskabet BATs 25 års jubilæum sammen med deres jubilæumsbog BAT om rutebilernes historie på Bornholm. Bogen blev udgivet med fondsstøtte fra forskellige fonde, trykt i et oplag på 2.500 og ved årsskriftet var blot 500 bøger tilbage. En eftertragtet bog for nordeuropæiske tognørder. Men også en bred fortælling om Bornholms historie fra 1875 til 1968. hlandbruget Et projekt, vi startede i 2004 med midler fra Kulturarvsstyrelsen om det bornholmske landbrug 1950-2000, fandt sin afslutning i 2007. Henrik Vensild stod for projektet og hans store arbejde dels om det bornholmske landbrug i ovennævnte periode, dels om fjorten bornholmske gårde, som var beskrevet o. 1900 og nu igen o. 2000, blev udgivet af Historisk Samfund i rækken af bornholmske samlinger med Bornholms Museum som tovholder. Bogen Fra Svingplov til Biokraft indeholder flere andre artikler om det bornholmske landbrug og er det bornholmske landbrugs nyeste historiebog. Bogen mange billeder stammer næsten alle fra museets billedsamling.

14 hkystkulturen I 2007 fik vi vores samling af gamle bornholmske træbåde anbragt under gode forhold på Træbådelaugets område i Sydhavnen i Rønne. Det var et stort skridt fremad, og det er tilfredsstillende, at vi nu kan formidle træbådskulturen i passende rammer. Udstillingen på Sydhavnen som er offentlig tilgængelig når der arbejdes på værftet, hvilket der gøres dagligt, er suppleret med plancher om bådene, bornholmske bådebyggere, fiskerbådene og Rønne Havn specielt. Vi og træbådelauget har fået støtte til formidlingen gennem Fritidsrådet og Tuborgs Fond. Vore både, der efterhånden var i dårlig stand, bliver stille og roligt sat i stand. Den ene af halvdæksbådene, Thor, er sejlende, de andre er landliggere. En halv båd, en meget karakteristisk bornholmsk tvestævnet båd fra Gudhjem, der har tilhørt Oluf Høst, er målt op og vi søger, sammen med træbådelauget om midler til en rekonstruktion. hfiskeriet Museet ønsker at gøre en indsats i forhold til den fiskerikultur, som nu er minimeret så meget. I den sammenhæng har vi planlagt et projekt, som skal munde ud i en publikation og vel også en udstilling. Fokus bliver kvinderne i fisken, med interviews af et antal kvinder, som på hver deres måde har historier at berette om det bornholmske fiskeris og fiskeindustriens mange facetter. Status. afventer pt. resultater af ansøgninger; projektet er forsinket pga. barselsorlov. hstubmølle, Melstedgård I 2007 modtog vi yderligere midler til stubmøllen fra Tejn, som er flyttet til Melstedgård. Flytning og restaurering af en mølle er et dyrt og vanskeligt projekt, med afhængighed af dygtige håndværkere. Status: kværnsten lægges på plads, indre dele gøres køreklare, vingerne får monteret klapper og sættes på møllen. Spånbeklædning. Vi satser/håber på at den står færdig i 2008. NYERHVERVELSER (et udvalg!) Følgende oversigt giver et indtryk af de mange sager, der i årets løb er indgået i museets samling. 0026 Blindmønter, Den forgyldte Sol 0316 Fiskesalgsforeningen i Tejn 0717 Fotograf Kjøller, brevsamling 1222 Krogegård, Østerlars, papirer mm. 1285 Marckergården, diverse 1572 Tjørnebygård, Poulsker, div. 1929 Politiuniform 1929 Royal Airforce-kort, Bornholm 1954 2045 Bornholms Husholdningsskole 2068 Russisk skiltning 2721 Danske Kvinders Beredskab

15 2803 Vedr. Bornholms Amtmand 3212 Gasmasker mm. Sygehusets beredskab 3442 Københavns Købmandsforening 3450 Samlinger af fotos, tryksager mm. DBJ 3452 Stenarbejderfamilie, personalia 3453 Bornholmske røgerier 3454 Stenbrudsgården, Nexø 3455 Nexø Borgerskole 3456 Årsdale Vandværk 3457 Årsdale cykelværksted 3458 Samling af billetter DBJ 3460 Nexø Seminarium 3464 Fotosamling: Preben Pathuel 3465 Paul Larsens Vognmandsforretning 3467 Erindringer i Fisken 3474 Boghandler Ernst G. Olsen, sladrebogen/luftfotos 3475 Sejlmager Ole Byder 3478 Bornholms Tidende, fotosamling 3484 Bornholms Andelsvaskeri 3486 Fotograf Henning Sigvardsen 3492 Medhjælperuddannelse i landbruget 3493 Arbejdererindringer 3490 Brandtaksationer fra Rø sogn 1857-1886 3320 Klokke og flag, Bornholmerfærgen Formidling - Hjemmesiden Skærpet fokus på museets hjemmeside med formidling af samlingerne, udstillingerne, arrangementer mm. Ugens Historie På vores hjemmeside vil man hver uge kunne finde en ny historie. Enten om nye sager, som indgår i museets samlinger eller andre emner, som vi af den ene eller anden grund synes er relevante. I det følgende er som eksempler gengivet nogle forskellige historier: hthor Kofoeds R 51 Rita af Rønne, bygget 1944: Bornholms Museum indsamlede i 1980erne nogle af de sidste gamle bornholmske træbåde. De har været opmagasineret på museets plads, men er i 2007 flyttet til foreningen Bornholms Træbådelaugs værft på Sydhavnen i Rønne. Her vil de være offentligt tilgængelige, når der arbejdes på værftet og efterhånden håber vi det vil lykkes at sætte dem i stand, så de bliver bevaret bedst muligt for eftertiden, på land (for de flestes vedkommende) eller måske endda sejlende. Bornholms Museum ejer:

16 Hanen, en åben jolle, 1880erne Odin, åben sejlbåd, 1880erne Jonna, spidsgattet båd, o. 1900 Thor, ringdæksbåd, 1912 (sejlende) Else af Listed, ringdæksbåd, 1917 Christian af Helligpeder, ringdæksbåd, 1920 Rita af Rønne, dæksbåd, 1944 Træbådelauget har også nogle gamle både (status 2007): Solæva af Sorthat, begyndelsen af 1900årene Lorja af Sorthat, 1947 Thor Lau s ringdæksjolle fra Snogebæk Rita er en bornholmsk dæksbåd, der som type afløste halvdæksbådene i tyverne. Ritas ejer gennem alle år, Thor Kofoed, Rønne, var født i 1908. Rita blev bygget til ham og en makker, Knud Dauaast Holmgren. Rita blev bygget i 1944 på Christian Linds Bådebyggeri i Rønne. 32,2 fod af eg med bruttotonnage på 9,2 tons. Den blev forsynet med en brugt Hundestedmotor på 25 hk årgang 1939, som senere er blevet forbedret. Foto: Rita søsættes; den bliver trukket ned til havnen ved hjælp af taljer. Foto Chr. Mortensen, 1944. Thor Kofoed har gennem et langt liv sejlet med Rita på laksefiskeri, ofte ved Polen og på torske og sildefiskeri i øvrigt. Rita var den sidste aktive dæksbåd, der drev fiskeri fra Nørrekås. Da Thor Kofoed lagde op i 1984 overtog Bornholms Museum båden. Rita i Nørrekaas 1966, foto Erik Pedersen.

17 hchristian den fjerde på Bornholm En forespørgsel om en stentøjsbuste, fremstillet på Hjorths Fabrik, gav anledning til at grave dybere i museets arkiver. Der finder man svar på ganske meget! En herre havde erhvervet en stentøjsbuste tydeligvis forestillende Christian 4. Den var stemplet L. Hjorth og havde desuden en signatur: HAH. HAH er keramikeren og anden generation på Hjorths Fabrik, Hans Hjorths kunstnersignatur. Han overtog, sammen med sin bror Peter Hjorth, faderen, Lauritz Hjorths Terrakottafabrik i 1912. Det var Hans Hjorths fortjeneste, at stentøjet ikke blot blev fabrikkens helt store satsning i de efterfølgende årtier, men han var også den første til med stort talent at introducere dette nye keramiske produkt i Danmark. Hans Hjorth eksperimenterede allerede i årene lige efter 1900 med brænding af stentøj. De allerførste stentøjsarbejder tog han ud af en lille prøveovn i 1902. Fotos til højre: Hans Hjorths originale buste af Christian 4. På Hjorths Fabrik, Bornholms Keramikmuseum. På bustens bagside ses Hans Hjorths signatur: HAH. Christian den fjerde busten er senere, fra o. 1915. Der knytter sig følgende lille historie til den: Bornholms nye amtmand i 1913, Knud Valløe, var meget interesseret i de bornholmske kultur- og naturværdier og stiftede som en af sine første opgaver i 1913 Bornholms Turistforening og blev også foreningens første formand. Det er også ham, der skal have æren for, at tilbagekøbet af Hammerknuden fra de tyske ejere blev realiseret i 1914. Og han stiftede i 1918 selskabet Bornholms nationale Hoteller for at sikre Hotel Helligdommen og Blanchs Hotel i dansk eje for eftertiden. Med sit kendskab til Nordbornholm har han også kendt til billedhuggeren Bissens (den yngre) statue af monarken. Den var o. 1900 blevet erhvervet på en auktion i København af Blanchs Hotels daværende ejer Rolf Müller. Ved en tvangsauktion blev den senere købt af Koch på Hotel Helligdommen og flyttet dertil.

18 Amtmand Valløe foreslog Hjorths Terrakottafabrik at fremstille en buste af Christian 4. Han overlod angiveligt et billede af kongen til fabrikken og resultatet er den buste, der ses på billederne her. Måske har Hans Hjorth også skævet til Bissens statue på Blanchs Hotel, men en kopi af den er det ikke. Busten blev fremstillet i adskillige eksemplarer i sort og gul terrakotta og også i stentøj. Da den blev anmeldt i Bornholms Tidende i august 1915, skrev journalisten, at den ville være en Pryd ikke alene for en offentlig Forsamling, men ogsaa for ethvert Hjem, hvor man ved at skatte, hvad Christian den Fjerde har været for Bornholm. Også statuen på Blanchs Hotel omtales i samme artikel. Måske har amtmand Valløe sørget for at indkøbe busten til øens rådhuse, i hvert fald var der et sort terrakottaeksemplar på Nexø Rådhus, da det skulle tømmes for nogle år siden. Fotos: Sort terrakottabuste af Christian 4 på det gamle Nexø Rådhus. Den findes i dag på Tinghuset i Rønne. Zinkskulpturen af Christian 4. på Blanchs Hotel efter 1900. Figuren blev senere erhvervet af Koch på Hotel Helligdommen og kom derfra til Forsvarsmuseet i Rønne, hvor den kan ses i dag. hen vældig oldnordisk urne eller vandkøler. Vores keramiksamling har altid høj prioritet. Når der er mulighed for at supplere de ellers store og repræsentative samlinger, siger vi ikke nej tak. Fra et dødsbo har museet modtaget dette eksempel på en vandkøler. Til at anbringe øverst på en kakkelovn, hvor indholdet af vand fordampede og kompenserede for det ellers gerne tørre klima i en kakkelovnsfyret stue. Disse fantasifrembringelser, parafraser over fortidens urner og krukker, var moderne i årene omkring Første Verdenskrig. Og produceret på samtlige bornholmske keramikfabrikker. Støbt i

19 det lokale gule ler, brændt ligesom terracotta og efterfølgende koldbemalet, dvs. lakeret med en bronzeagtig patinering. Noget af et modstykke til de mange kopier af den græske og romerske oldtids frembringelser, som havde været moderne i en lang periode, i årene fra ca.1860 til Første Verdenskrig. Drager, runer, skjolde, oldtidens ornamentik er rigt repræsenteret på urnen. Hvilket budskab der ligger i runeindskriften, afventer vi en tolkning af! Denne store vandkøler er fremstillet hos Michael Andersen i Rønne. Den er ikke stemplet. Vandkøleren har no. 473, kaldes i et samtidigt katalog for urne og er behandlet med antik bronze. Den er 18 cm høj og 32 cm i diameter. Planche nr. fem i kataloget Terracotta- und Majolikawaren Export-Katalog 1910 ses her. Foruden urner ses ampler (hængepotter), en enkelt tobaksdåse (422), og et par jardinierer (767 og 768). (bådformede skåle). hen stor pynteapotekerkrukke fra Hjorths Fabrik En opmærksom medarbejder i Bornholms Regionskommune, pensionschef Jørn Erik Hansen, er skyld i, at en ganske speciel krukke nu er vendt tilbage til Hjorths Fabrik efter næsten trekvart århundredes fravær! Den 4. februar 1969 fejrede Rønne Sygekasse sit 125 års jubilæum. I den anledning ønskede de praktiserende læger i Rønne at forære sygekassen en særlig fornem gave. Det blev den store pyntekrukke fra Hjorths Fabrik. Ifølge notater fra daværende forretningsfører Gerhard Bruun på Rønne Sygekasse, blev krukken fremstillet hos Hjorth i 1934/1935 i to eksemplarer, hvoraf det andet eksemplar findes på Island! Det var derfra bestillingen var indløbet og for sikkerheds skyld fremstillede man på Hjorths Fabrik to eksemplarer, hvis der skulle ske det ene noget under brændingen. Sådan er det i øvrigt stadig!

20 Men i dette tilfælde blev begge eksemplarer gode. Sygekassens eksemplar har dog en ganske lille glasurfejl og blev derfor stående på lageret på Hjorths Fabrik, indtil lægerne Hage og O. Kofoed skulle finde en gave til Rønne Sygekasse ved dennes 125 års jubilæum i 1969. Krukken stod derefter hos forretningsføreren i sygekassen Gerhard Bruun indtil sygekasserne blev nedlagt 1. april 1973. Derefter blev krukken overdraget til Rønne Kommune. Den stod først hos socialinspektør Kaj Mortensen, og derefter hos socialinspektør Finn Lykkegaard. Pensionschef Jørn Erik Hansen overtog den, da han blev socialchef i Rønne Kommune og havde krukken stående indtil 6. december 2006. I forbindelse med lokaleflytninger og strukturændringer foreslog Jørn Erik Hansen - der også var ansat i Rønne Sygekasse ved 125 års jubilæet - kommunalbestyrelsens sekretariat, at krukken blev givet til Keramikmuseet Hjorths Fabrik. Fradag 9. februar overdrog borgmester Bjarne Kristiansen den gamle krukke til museumsleder Ann Vibeke Knudsen, Bornholms Museum (som ejer og driver Hjorths Fabrik) og Marie Hjorth, daglig leder af Hjorths Fabrik og fjerde generation på fabrikken. Det er altså Marie Hjorths familie, der har fremstillet krukken. Den er i stentøj, frihåndsdrejet, brændt første gang, derefter dekoreret formentlig af Thora Hjorth i blåt og brunt, kobolt og jern, glaseret og brændt en sidste gang. Formen er som en gammel apotekerkrukke, og en signatur i bunden: A B & C, fortæller, at det er firmaet Arbo-Bähr & Co i København, der forhandlede apotekertilbehør, der har bestilt denne pyntekrukke til en forhandler på Island, som historien fortæller. Arbo-Bähr & Co fik eneforhandling af denne type apotekerkrukker uden for Bornholm i 1928. Men det er takket være samarbejdet med Arbo-Bähr, at fabrikken Hjorth udviklede de grå eller brune cylindriske apotekerkrukker, som stadig er en af fabrikkens vigtigste produktioner! MUSEERNE UDSTILLINGERNE DE LEVENDE MUSEER - 2007 Bornholms Museum er øens eneste statsanerkendte, kulturhistoriske museum. Bornholms Museum huser fire udstillingssteder: Bornholms Museum med historiske udstillinger, Melstedgård, bondegården med landbrugsudstillinger, Hjorths Fabrik med keramikudstillinger og Erichsens Gård med by-, have- og madkulturudstillinger. Besøgstal 2005: 51.854 gæster, 9.206 flere end 2004 2006: 52.431 gæster, 577 flere end 2005 2007: 52.154 gæster, 277 færre end 2006

21 Fordeling: 2007, 2006, (2005): BM 11.306, 13.721 (14.233), EG 7.771, 7.466 (8.230), MG 18.841, 16.913 (15.540), HF 14.236 14.331 (13.851) hbornholms Museum - Årets første udstilling handlede om Grønland. Kunstnerne Annelise Kofoed-Hansen, Helle Hutchinson og Svend Holst Pedersen viste deres arbejder og museet sin gamle samling af etnografika fra Grønland. - Som ovenfor nævnt beskrevet og var årets store udstilling Råstofindustrien under overfladen. - Årets lille juleudstilling var i år en samling gamle jule-nisse-postkort mest for voksne. Det var et lille, meget lille udvalg af den store samling af postkort, museet i 2005 havde modtaget fra brdr. Jensen, Rønne. Også for børnene havde vi et udstillingsarrangement med juletræer men desværre uden en museumsformidlers mellemkomst. - I forbindelse med udgivelse af Henrik Vensilds publikation om det bornholmske landbrug viste vi en lille udstilling med luftfotos af bornholmske bøndergårde. - Julen på museet sluttede som det nu er blevet tradition med et arrangement i samarbejde med Rønne Kirke, et festligt arrangement, som altid trækker rigtig mange mennesker, helligtrekongersaften, 6. januar i år! hhjorths Fabrik - Den faste udstilling: L. Hjorth keramik gennem 150 år. En præsentation af Hjorths Fabriks virke fra den spæde start i Østergade i 1859 til indretningen af fabrikken som Bornholms Keramikmuseum. - Bornholmsk Værkstedskeramik - fra museets samlinger, en udstilling i tilknytning til bogen om Bornholmsk Værkstedskeramik. Magasin- og studiesamlinger i underetagen. hmelstedgård - Korn, møller og brød, udstilling om de bornholmske møller. - Æbleprojekt de gamle bornholmske æblesorter. Melstedgård er museet for børn, børnefamilier og pensionister. Mere end 95 % af den danske befolkning har deres rødder i landbrugsmiljøer her har man en unik mulighed for at se, føle, smage og lugte sig til en anden tid og for børnene er det, at der på en rigtig bondegård også skal være høns,

22 gæs, grise, køer, heste, får og selvfølgelig kattekillinger det er efterhånden ved at være meget eksotisk! Aktiviteterne sommeren igennem for børnefamilier har været en succes, hvilket også kan ses af besøgstallet. herichsens Gård På Erichsens Gård er der foruden mindestuerne udstillinger om familierne, der har haft tilknytning til gården og udstilling om dansk madkultur og danske kogebøger ca. 1850-1950. Erichsens Gård har en særlige atmosfære af en svunden tid, med en romantisk kærlighedshistorie, de to store kunstnere (Kr. Zahrtmann og Holger Drachmann) og et provinsielt borgerskabs tilværelse. Haven er noget helt særligt, fuldstændig unikt, og fortæller også om en tid der var en gang. Den gamle bornholmske madkultur har vi sat i fokus, med en udstilling i havehuset og med daglige aktiviteter. Her kan man smage på palthæsta, søvva og oppenholler! IT, ARKIVER og BIBLIOTEKER I november 2004 tog Bornholms Museum fat på den store registreringsopgave: REGIN - Registrator interface. En digital sags- og genstandsdatabase, tilhørende Kulturarvsstyrelsen og offentlig tilgængelig. De medarbejdere, der i sommersæsonen er beskæftiget på vore arbejdende museer, fodrer regin med tusindvis og atter tusindvis af data. Museet har (pr. maj 2008) i alt 3511 sager (mod 3460 sager i 2007) publiceret i Regin. En sag omhandler eksempelvis en undersøgelse af en gravhøj i Nyker, materiale om Thues Herremagasin, eller materiale fra Bornholms Andelsvaskeri, historien om genopbygningen af Rønne og Nexø efter bombardementerne - osv. Hver sag kan rumme mellem én og (exceptionelt)15.000 genstande! (Museets gamle protokol, benyttet til indførelse af genstande 1894-1972 er én sag og rummer ca. 15.000 genstande.) Men hvis man siger, at hver sag rummer i snit omtrent 200 genstande, har museets altså ca. 700.000 genstande, alt fra træsko og traktorer til blonder og flintøkser. Dertil relevant arkiv- og billedmateriale, som er meget, meget stort. Alt dette skal beskrives, fotograferes og lægges ind i Regin-databasen. Samtlige sager er dd. lagt ind i databasen, og alle sager er lagt ud på den offentligt tilgængelige database: http://www.kulturarv.dk/mussam/index.jsp. Her finder man efterhånden samtlige danske museers samlinger og man kan bladre i hvert museums samlinger. Og ikke mindst kan man søge på hvad som helst. Hvad enten man arbejder videnskabeligt med at kortlægge fx udformningen af gravminder i stenindustrien, eller udbredelsen af et bestemt redskab eller som slægtsforsker er interesseret i at vide, hvordan alt det ens familie i tidernes morgen har skænket et museum ser ud og er beskrevet.

23 Med regin har offentligheden overalt i verden adgang til vores samlinger. Tilgængeligheden indebærer, at museet får mange henvendelser, men skaber også tilfredsstillelse med, at samlingerne kan bruges! Som eksempel på en forespørgsel: Jeg skal lave en udstilling om Kærlighed og had. I har et billede som vi godt kunne tænke os at bruge. Kan vi få en kopi af det? Det kunne de selvfølgelig! MARKEDSFØRING OG PUBLIKATIONER Markedsføringen er en stor, tung og bekostelig affære. Vores hovedindsats ligger på et samarbejde med Attraktionerne med en folder, en helsides annonce i DUB, annoncer i avisen, kontakter til pressen, en meget god og hyppigt opdateret hjemmeside, indtastning af alle arrangementer i diverse oplevelsesdatabaser. Mm. Publikationerne er omtalt under vore aktiviteter. I 2007 blev det til to egne publikationer, Under overfladen og DBJ, Historien om de bornholmske jernbaner. Samt to publikationer med museet som arbejdskraft men med Bornholms historiske Samfund som udgiver: Fra Svingplov til Biokraft, af det bornholmske landbrugs historie ca. 1850-2007 og arbejdererindringerne Jeg har arbejdet i hele min Livstid. Desuden udgiver vi hvert år div. foldere, postkort og plakater. KONSERVERING Bornholms Museum har tegnet andel i Fælleskonserveringen på Kronborg. Vores første satsning er at få konserveret vore skibsportrætter: Bornholms Museum ejer en unik samling skibsportrætter. Vel op imod en 300 stykker. Enkelte er udstillet i vores gamle søfartsafdeling under loftet på museet. De fleste er opbevaret på magasin, hvor de desværre ikke ses, men til gengæld i det næsten totale mørke - ikke tager skade på farve og papir. Men en del af billederne har det ikke for godt, de kan tidligere have været udsat for fugt, de kan være malet på syreholdigt papir eller dårligt lærred. Eller der kan være andre grunde til, at bevaringstilstanden ikke er den bedste. Derfor får museet samlingen konserveret på Fælleskonserveringen på Kronborg, som vi af den grund har erhvervet en andel i. De første tre billeder er netop kommet tilbage fra konserveringen. Genstande fra de arkæologiske udgravninger konserveres løbende.

24 PERSONALET PÅ MUSEET I 2007: Vi er en stor arbejdsplads! hpersonale, ALLE AFDELINGER Ann Vibeke Knudsen Museumsleder Rasmus Normann Nielsen Museumsformidler Karen Munk-Nielsen Museumsinspektør (barselsorlov) Poul Forum Sørensen Bogholder, personalechef Michael Andersen Museumstekniker Allan Juhl Forvalter Ingelise Pedersen deltid Rengøring Bent Kofoed Museumstekniker ARKÆOLOGI Finn Ole Nielsen Museumsinspektør Mogens Jensen deltid Museumstekniker Jesper Jespersen Museumstekniker Irene Møller deltid Museumsassistent Per-Olof Olofsson deltid Medhjælper Jan Cirkola deltid Medhjælper hmidlertidigt ANSATTE I ARKÆOLOGIEN - - STUDERENDE O.A. Michael Vennersdorf Michael Thorsen René Laursen Lars Bjarke Christensen Anders Pihl samt et antal danske og udenlandske studerende. h PERSONALE TILKNYTTET ENKELTE AFDELINGER Bornholms Museum Lene Arnstrup Pedersen deltid Chefkustode Linda Tranberg deltid Museumssekretær Maria Tuniszewska Museumsassistent Jørn Brandt deltid Kustode Rona Pelle deltid Kustode Lasse Andersen deltid Medhjælper

25 Hjorths Fabrik Marie Hjorth Afdelingsleder, keramiker Ulla Hjorth Keramiker Hanne Stange Keramiker Claus Munch Keramiker Signe Lassen Keramiker Tena Lind Museumsmedarbejder Annelise Lykkegaard deltid Kustode Sofie Johansen deltid Guide Melstedgård Steffen Dam deltid Forvalter Lene Fassel deltid Museumsassistent Lillian Meyer deltid Museumsassistent Erik Hansen deltid Museumsassistent Bent Andersen deltid Medhjælper Merethe Plass deltid Kustode Kirsten Olsen deltid Kustode Kirsten Jensen deltid Kustode Gunnar Hansen deltid Museumsassistent Anne Mette Tranberg deltid Kustode Anette Nielsen deltid Kustode Marianne Nysom deltid Kustode Søren Rasmussen deltid Kustode Henning Sorth deltid Medhjælper Jens Riis deltid Medhjælper Erichsens Gård Hanne Vesløv Museumsassistent Gitte Mikkelsen Museumsassistent Guldborg Jensen deltid Kustode Bjarne Sandemand deltid Havemand Inge Andersen deltid Kustode Gitte Jørgensen deltid Kustode

26 hfrivillige MEDARBEJDERE Guldborg Jensen André Jensen Niels Chr. Bohn Pihl Søren Nielsen Erling Juul-Pedersen Leon Skovgaard Henning Sorth Karen Reib Museumstekstiler Billedarkiv Billeder, Anden Verdenskrig Bibliotek Bibliotek, arkivalier, kort m.v. Landbrug, Melstedgård Landbrug, Melstedgård Håndarbejde, Melstedgård Personalerepræsentant i bestyrelsen: Michael Andersen Sikkerhedsrepræsentanter: Michael Andersen, Claus Munch og Steffen Dam hmedlemsskaber Museet og dets personale er bl.a. medlem af følgende foreninger, råd, udvalg mm.: ODM, Organisationen af danske Museer Kulturmiljørådet for Bornholms Kommune Kulturhistorisk Råd Børnekulturrådet Det grønne råd Børne kulturelt Netværk i Hovedstadsregionen ODMs formidlingsnetværk - skolesamarbejde Foreningen af Museumsformidlere Kastellets Venner ABM-samarbejde (Arkiver, biblioteker, museer) Kulturvækst Bornholm Rønne Theaters repræsentantskab TV2 Bornholms repræsentantskab Bornholmske fritidsarkæologer Søfarts- og fiskeripuljen Landbrugspuljen Møllepuljen Congo-samarbejdet i Skandinavien BYGNINGER, MAGASINER, UDENOMSAREALER MM. hbornholms Museum En fremtidig udbygning af Bornholms Museum er i 2007 kommet det skridt nærmere, at vi har fået fjernet bådene fra vores grund i Smedegade, således at man nu principielt ville kunne gå i gang med at bygge en længe ud mod Smedegade.

27 Museets bygninger både i Sct. Mortensgade og Rolighedsgade trænger til tagomlægninger, isoleringer og ombygninger!! - Taget på museets udstillingsbygninger skal omlægges og isoleres. (Hele Lille Madsegade karreen). Søfartsudstillingen flyttes fra øverste etage til nuværende store udstillingsrum. Øverste etage indrettes til særudstillinger og børnefaciliteter. - Elevator til gangbesværede bør etableres iforb. udstillingsbygningen i Sct. Mortensgade. - Taget på kirkelejligheden (den gamle Valgmenighedskirke) i Sct. Mortensgade skal omlægges, isoleres og tagrummet indrettes til kontorer/værelser. - Hele den gule længe i Rolighedsgade skal renoveres: det indebærer tagomlægning, isoleringer af tag og stueetage, indretning af kontorer i tagetage, etablering af tidssvarende toiletforhold, etc. hhjorths Fabrik Med en donation fra Sparekassen Bornholms Fond på kr. 890.000 kr. har vi i 2008 kunnet færdiggøre istandsættelse af Kommandantlængen i forlængelse af udstillingsbygningen. Det betyder, at man med en forbindelsesgang har tørskoet adgang til det meste af fabrikken. Det nye lokale udnyttes til demonstrationsværksted og udstillinger; først og fremmest om de keramiske arbejdere og fabrikken Søholm. Det er første etape af tre, anden etape er istandsættelse af tagene over ovnbygningen og indretning af værksteder for gæstekeramikere og udstillingsfaciliteter. Tredje etape er istandsættelse af fabrikantboligen og indretning af udstillingsfaciliteter der til den nyere keramik. herichsens Gård Erichsens Gård kræver løbende vedligeholdelse. Tagene har det efterhånden ikke alt for godt, specielt modstår de ikke fygesne. Men netop sommerfuglestøvet som det faktisk kræver en indsats at bevare er en betydningsfuld del af stedets oplevelse. hmelstedgård Tækkearbejder blev gennemført i 2005, i foråret 2006 og vinteren 2007/08. Tagene følger nu desværre hurtigt efter hinanden; de skal tækkes hyppigere end normalt, måske pga. en øget forurening, som betyder at stråene/halmen nedbrydes hurtigere. Måske er holdbarheden på strå/halm heller ikke så god længere. Oprindelig gav Kulturarvsstyrelsen 50 % i støtte til stråtækninger af fredede huse. Det ophørte fra 2005. Til gengæld var kommunen behjælpelige med tilskud. Vi fortsætter tækkearbejderne ved årsskiftet 2008/09 og de kommende år. Kommunen ejer Melstedgård, alle øvrige bygninger ejes af Museumsforeningen.

28 htejn Mølle Tejn Mølle blev flyttet til Melstedgård i 2006.! Nu oplever man møllen på toppen af en bakke vest for Melstedgård. Vingerne er færdige. De mangler dog stadig nogle særlige lameller, som vi nu har fået tilskud fra Sonningfonden til at få fremstillet således at vingerne kan komme på plads. En privat donation hjælper os med en spånbeklædning. Tilbage står at få kværnene og kværnstene i funktion, så vi kan bruge møllen. Vi har i 2007 modtaget tilsagn om 250.000 til møllen. Men vi mangler desværre stadig midler for at få det indvendige på plads. hkastellet. Kastelstårnet blev kalket i 2007. Bornholms Museum overtog Kastellet i 2002, hvilket har betydet, at foreningen Kastellets Venner og Forsvarsmuseet har kunnet fortsætte deres virksomhed på stedet uden husleje, som den lille museum med et meget begrænset antal besøgende ikke har økonomi til. Vedligeholdelsesudgifter koster i snit 60.000 kr pr. år. En løsning med at sælge en grund for at skaffe midler til hmagasiner Museet har overtaget fem bunkere inde på øen à ca. 100 kvm. Hertil flyttes uhensigtsmæssigt opbevarede genstande fra museets lofter, kældre o.a. Museet har desuden en bunker i Rønne. Et magasin (privatejet, genstandene i dårlig stand) på Gadegård i Knudsker, ønskes flyttet et velegnet magasin (som fx kunne være et af militærets gamle magasiner i Stausdal). Af magasiner har vi i øvrigt: Bunker i Rønne, Valgmenighedskirken i Sct. Mortensgade, Rønne. Et meget væsentligt magasin blev bragt i orden i 2007: arkivet i museumsbygningen. En udvidelse til mere end det dobbelte har løst et meget væsentligt problem. Der er gode forhold, og fugt, sikkerhed og brand er i orden. hbilerne Museet har to biler, en kassevogn til div. opgaver og en mindre bil til arkæologernes brug. hbåden(e) Museets sejlende båd hedder Thor. Ligger i Sydhavnen. Har gennemgået en vedligeholdelse 2007/08. Museumsforeningens medlemmer er velkomne til at benytte den og hjælpe til med vedligeholdelse både på den og museets øvrige både, som nu er placeret på værftet i Sydhavnen.

29 TAK TIL ALLE Vi vil først og fremmest takke bestyrelsesmedlemmerne for deres frivillige og aldeles ulønnede indsats, interesse for og engagement i museernes mange forskellige arbejdsopgaver. Dernæst vil vi takke de mange frivillige, der er med til at fylde museerne med liv og med at få indsamlet, studeret, undersøgt, gemt. Tak til jer. I er ganske enkelt uundværlige og vi håber, der må blive stadig flere af jer med årene. Desuden vil vi takke alle vore mange medarbejdere, såvel fastansatte, frivillige som folk der er tilknyttet på anden vis. Uden disse mange menneskers store engagement og indsats ville det ikke være muligt at drive denne efterhånden temmelig store virksomhed. Vi vil naturligvis også takke de fonde og andre instanser, der med ekstra tilskud har gjort det muligt for os at løse særlige opgaver. Uden jer, intet museum! Det drejer sig om: Dronning Margrethe II s Arkæologiske Fond. Sparekassen Bornholms Fond (Hjorth, DBJ-bogen, geomagnetisk opmåling) Brødrene E., S. & A. Larsens Legat. Et bornholmsk legat NCC Råstoffer A/S (Industribogen) Nordea Danmark Fonden (DBJ-bogen- fiskeriprojekt) Bornholms Tidendes Fond (DBJ-bogen) 3F (fiskeriprojektet) Tuborgfondet (bådudstilling) Maurice Taylor (Tejn stubmølle) Sonningfonden (Tejn stubmølle) Kulturarvsstyrelsen (Industribog, Nørremølle-gravning, Bygningskulturens Dag) Skov- og Naturstyrelsen (Rispebjerg) Fødevareministeriet (Æbleprojektet) Dernæst vil vi takke de mange mennesker, der i årets beløb har betænkt museet med genstande, fotos og dokumenter, som de af forskellige grunde synes skal bevares for eftertiden. Som det forhåbentlig er fremgået af beretningen er vi meget taknemmelige for disse gaver, som er med til at fortælle nye og overraskende historier om Bornholm. Vi vil selvfølgelig også takke Bornholm Regionskommune, som vores eneste lokale bidragyder. Ikke mindst Fritid og Kultur, politikere og embedsmænd for et godt samarbejde i det forløbne år. Til allersidst vil vi takke den lokale presse, Bornholms Tidende, Bornholms Radio og TV2 Bornholm, for interesse for vores arbejde. Vi har brug for den synlighed, pressen hjælper os til, for at blive hørt og set i det bornholmske samfund. Ann Vibeke Knudsen, april 2008 BORNHOLMS MUSEUM, Sct. Mortensgade 29, 3700 Rønne www.bornholmsmuseum.dk Tlf. +45 56 95 07 35