Brasilianske karnevalsdragter møder japansk Cute Style.

Relaterede dokumenter
eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet

Hvad skal du lave i sommerferien?

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Ferielignende sommerferie aktiviteter JUNI - JULI - AUGUST 2016 ROADSHOW GENNEM VESTHIMMERLAND

EFTERÅR 2019 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2018 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

Nyhedsbrev for Historisk Samfund for Sydøstjylland Præsentation af årets årbog

Meditative vandringer

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

SFO STORAGERGÅRD - SEPTEMBER Stue Stue Stue Mail:

Lokalcenter Fuglebakken

August, september og oktober Bestyrelsen :

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

Dansk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser Januar Casebaseret eksamen. Indhold:

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

EFTERÅR 2014 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

KULTURGAS. kul tur gas. i Brabrand

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

PROGRAM: Torsdag den 19. marts kl : Nyborg i Danehoftiden Erland Porsmose Torsdag den 16. april kl Ørbæklunde Gods.

EFTERÅRSTUR til ALTENAHR Oktober 2016

Årsberetningen for Lyndby Kulturforening 2018

FORÅR 2014 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

Nyhedsbrev fra klynge 2

Meditative vandringer

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

H.C. ANDERSEN FESTIVALS

BRASILIANSKE STUDIER. Program for studiestarten 2015 INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND BRASILIANSKE STUDIER 2015 ARTS AARHUS UNIVERSITET

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Oplevelser for hele familien i vinterferien

aktiviteter i efterårsferien

SOMMERPROGRAM 2019 FOR DAGENE 15.juli til 26.juli.

MENS VI VENTER PÅ FORÅRET

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Seniorklubben. Program for året FOA Sønderborg. FOA Sønderborg Damgade 104 Tlf


ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV

Æblebladet. Sæby Nr.15

Dansk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser Januar Casebaseret eksamen. Indhold:

Program for Landdistrikternes Uge

Hilsen fra redaktionen

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6

Hvor vi dyrker stavgang - gymnastik og bowling

Program for legestuen ved Fredens Kirke

Program for arrangementer efterår 2019 & forår 2020

Ugebrev 24. Vinterferie Østerskov Akademiet. Luksusliner. Nr. 24, skoleåret dato 20. feb. 2015

NYHEDSBREVET TEGLPORTEN- RUDER ES VELKOMMEN TIL NOVEMBER

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier.

PINSETUR 2014 til Weingut Schauf fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni

Oplev Skagen sammen med

PARKSKOLEN-HERNING.DK. Børn kan - sund læring... Vores skole O KLASSE EGET KØKKEN SPIRERNE FÆLLESSKAB FANTASI

Alt det praktiske Mandag den 23. juni fredag den 27. juni Mandag-torsdag kl , fredag 9-14 Hvor meget? Pris kr. 900,-

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Klubnyt efterår 2014.

STUDIETUR TIL SYDFYN OG ØERNE EFTERÅRET 2006 NINA, ELISABETH, JENS CHRISTIAN, THOMAS, DENNIS, JYTTE, GERD OG ANNE METTE

Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

Hovergården Februar 2019

Kursusmappe Uge 24: Superhelte og prinsesser

Nyhedsbrev marts 2016

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Hvor vi dyrker stavgang gymnastik - bowling og cykling

FESTUGE 23. Vinkel Stadion Vinkelvej 219

Aktivitetsprogram DJURSLANDS TELTET

ELPOSTEN l Nr. 4/2008 l November. Alle afdelingens medlemmer ønskes en glædelig jul og et godt nytår

Program for Landdistrikternes Uge

PROGRAM Efterår September Oktober November December

Camp Personlig Udvikling

Odense Marathon, Odense Lørdag d. 7. juni

PROGRAM Forår Januar - Februar Marts - April Maj - Juni

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

K U R S U S K R Y D D E R I. Kursuskrydderi

Hugin og Munin Klubben Midtjylland. Nr. 38 Januar - april 2017

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Sommer tur til Budapest

OSTEN P FALKE tober 2018 Figur 1

Sommer tur til Budapest

Aktivitetskalender for For pensionister i Vends Herreds Lærerkreds. Julefrokost for pensionerede lærere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Hovergården Marts 2019

ARV. Luciaoptog. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege

Velkommen til Hotel Odense, som ligger lige ved siden af Odense Congress Center!

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.!

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

Kalender: Syddjurs Friskole Ugebrev oktober 2016

KOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

efteråret 2017 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ ELLER TLF:

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

Forår 2017 TRÆDREJERPORTEN 3A AVEDØRE STATIONSBY 2650 HVIDOVRE

Februar, marts og april Bestyrelsen :

Sammen med byens blomsterudsmykninger vil vores samarbejdspartner give værdi samt inspiration til Blomsterfestivalens mange tusinde gæster.

Hugin og Munin Klubben Midtjylland. Nr. 39 Maj-august 2017

Transkript:

April 2015 Brasilianske karnevalsdragter møder japansk Cute Style. Særudstillingen Drømme om frihed i H.C. Andersens Hus vil med sine sprudlende farver og internationale tilsnit invitere gæsten med på en rejse mod frihed. Netop en længsel efter frihed, efter at finde og være sig selv er den røde tråd i H.C. Andersens forfatterskab, som vækker genklang overalt i verden. Du ser det i den brasilianske karnevals underholdende hyldest til livet, dansen og legen. Du ser det i japansk Cute Style, hvor påklædning og rolleleg er en måde at gøre oprør mod de ufrie rammer. Med udgangspunkt i eventyrene Nattergalen, Den standhaftige Tinsoldat, Den grimme Ælling og Kejserens nye Klæder, der alle indeholder figurer, hvor drømmen om frihed er omdrejningspunktet, sammenholder kurator Keiko Yada brasilianske karnevalsdragter med japansk Cute Style. Karnevalsdragterne blev i 2005 skabt i Brasilien til det årlige karneval, hvor en parade inspireret af eventyrfigurer fra H.C. Andersens univers blev markeringen af digterens 200-års fødselsdag. Konsul Jens Olesen donerede efter karnevalet dragter, skitser m.v. til Odense Kommune, og i 2006 kunne man i Rådhushallen i Odense se en udstilling af de farverige og smukke dragter. Særudstillingen ønsker endvidere at belyse det faktum, at H.C. Andersen er verdens kulturarv, og der skabes en udstilling, som henvender sig til et internationalt publikum. Udstillingen arbejder i forlængelse af den nye formidlingspolitik i H.C. Andersens Hus, hvor der i højere grad vil blive sat fokus på eventyrene og museets internationale publikum. Drømme om frihed åbner fredag den 29. maj. Sæsonstart i Den Fynske Landsby 2015 byder på fejring af Carl Nielsens 150-års jubilæum, restaurering af Maderup Vindmølle, en sommersæson fuld af levendegørelse, aktiviteter og mange andre arrangementer for dig og din familie. side 1

Men vi starter sæsonen med et brag af en påskeferie... I hele påsken fra den 28. marts til og med 2. påskedag er der liv i gårde og huse i Den Fynske Landsby, når folkene fra Levende Historie levendegør påskens mange traditioner. Kokkepigerne byder inden for i køkkenet på Præstegården, hvor de laver traditionel påskemad. Gå en tur forbi Smedjen og tag en snak med smeden og se hvordan han arbejder. Eller mød bryggeren og få øllets historie og måske endda en smagsprøve. Husk endelig at kigge inden for i den hyggelige Påskestue. En splinterny hestevogn står klar til at give alle en standsmæssig tur igennem Den Fynske Landsby. Som noget særligt vil der i år være hestevognskørsel hver eneste weekend. Midt i påskeugen er det 1. april, og det fejrer vi i Den Fynske Landsby med lidt ekstra sjov og spas. Mandag den 6. april, 2. påskedag, slutter vi påsken af for i år med besøg af Motor- og Veterantraktorklubben Fyn. De viser deres motorer og traktorer fra 1950erne frem. Samme dag kan børnene også selv prøve kræfter med at lave reb. Det er en aktivitet, der førhen foregik på langt de fleste selvforsynende gårde. Karlene lavede snor, reb og tov af halm, hamp, siv og humleranker, ja selv hestehår og dyretarme lavede man reb af. Rebet, børnene laver, kan de bruge til tømme på den kæphest, de også kan lære at lave sammen med Landsbyens huggehusfolk. Fortælleskolen på Fyrtøjet Fyrtøjets første hold på Fortælleskolen er nu godt i gang. "Sikke en flok dejlige fortællebørn, jeg nu får lov at undervise" siger Fortælleskolens primære underviser, Mette Kiilerich. "Deres intuitive fortællelyst passer som hånd i handske i Fyrtøjets legebaserede rammer. Det er mit indtryk, at børnene som gruppe hurtigt formår at gøre Fyrtøjet til deres eget, og i fællesskab har de opbygget et unikt rum for fortælling. Og netop fortællinger og fortælleglæde er der nok af, hvilket gør undervisningen og ikke mindste samarbejdet til en fornøjelse". Samarbejdet på Fortælleskolen består i, at det i høj grad er børnenes egen tilgang til fortælling og eventyr, der former de store linier i forløbet. Her bliver underviseren vidne til et imponerende samspil mellem nogle børns mod og uendelige fantasi, og andres ro, eftertænksomhed og deres fælles stræben efter den gode og flotte fortælling. "I vores arbejde med fortællekunsten kommer vi vidt omkring", fortæller Mette Kiilerich. "Når vi mødes handler det om eksempelvis stemmearbejde, lytte- og indlevelsesevne, improvisation, følelsesbilleder og fortællingens æstetik. Her nyder jeg at se ikke blot det enkelte barns udvikling, men også hvordan børnene hurtigt favner hinanden som gruppe og sætter pris på forskellighederne". side 2

Denne sæson er der to hold på Fortælleskolen, der hver mødes én gang om ugen, henholdsvis tirsdag og torsdag kl. 16.00-17.30. Holdene er aldersopdelt, således at børnene på det ene hold er 6-8 år og på det andet 9-11 år. Vi glæder os til at kunne byde endnu flere fortællebørn velkommen i næste sæson, der begynder den første uge i september. Ph.d.-grad til museumsinspektør på Mediemuseet I september 2014 vendte Christian Hviid Mortensen tilbage til sin stilling som museumsinspektør på Mediemuseet efter godt tre års orlov for at udarbejde sin ph.d.-afhandling ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Afhandlingen Displaying Sound. Radio as Media Heritage blev forsvaret på Syddansk Universitet den 19. december for et blandet publikum af forskere, tidligere og nuværende kolleger samt familie og venner. Christian har undersøgt, hvorledes radiolyd kan behandles og udstilles som museumsgenstand. De teoretiske overvejelser blev prøvet af i praksis med lytteudstillingen Det man hører er man selv på Mediemuseet i 2012, hvor de besøgende kunne opleve syv forskellige lyttesituationer fra 1930'erne og til i dag. For tiden arbejder Christian Hviid Mortensen med nostalgi i museumsoplevelser. For nylig har han præsenteret det museologiske studie Beyond Nostalgia: Retro Gaming and Vintage Computing in the Museum, der omhandler de to udstillinger Vroum! Vroum! Sømmet i bund. Det er blot et spil (2009) og Space Invaders over Brandts (2013). Fokusgruppeinterviews viste, at 1980'ernes spil- og computerkultur vækker umiddelbare nostalgiske følelser hos dem, der var unge dengang. Den yngre generation føler også nostalgi, men de er mere reflekterede omkring følelsen. Odense Bys Museers Årbog 2015 11 spændende og medrivende artikler fra museets mange arbejdsområder, en flot highlights årsberetning samt museumschefens interessante fløjartikel "I den globale verden", det er den cocktail man kan smage, når museets Årbog 2015 lander den 1. april. De arkæologiske artikler er som altid stærkt repræsenteret i årbogen, denne gang om Nærå og Hjords Høj, Hedvigslund samt om kystens kultpladser. Læseren vil også kunne finde artikler om de fynske kvindesagskæmperes kamp for valgret, Mediemuseet og brugerinddragelse, Den Fynske Landsby og landsbyskolen og selvfølgelig om H.C. Andersen. Forsiden er en hyldest til Carl Nielsen, der i år bliver fejret nationalt og internationalt på sin 150-års dag den 9. juni. Komponisten har selvfølgelig også sin helt egen artikel i 2015-årbogen. Årbogen kan købes på alle Odense Bys Museer fra den 1. april til en pris af 250 kr. Rigtig god læselyst! side 3

H.C. Andersens fødselsdag H.C. Andersens fødselsdag fejres på dagen den 2. april kl. 13 i H.C. Andersens Hus. Centralt i fejringen står uddelingen af digterens eget indstiftede legat "H.C. Andersens Hjælp". I sit testamente fra 1860 indsatte H.C. Andersen som den første bestemmelse, at legatet "H.C. Andersens Hjælp" efter hans død skulle oprettes af hans pengemidler med det formål at understøtte et flittigt skolebarn i Odense til "Hjælp og Opmuntring". Legatuddelingen er derfor af væsentlig betydning, fordi H.C. Andersen - skønt han døde for 140 år siden i 1875 - stadig herigennem får lejlighed til at give et flittigt skolebarn en økonomisk håndsrækning. Legatet, der har været uddelt siden 1877, administreres i dag af H.C. Andersens Fond. I år vil fødselsdagsfejringen være kinesisk præget. Sidste år blev 100-året for den første oversættelse af H.C. Andersens eventyr festligholdt i Kina, og i år fejres 65-året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Kina. Museet byder derfor på kinesisk musik fremført af Jinyu Ling, og historiefortæller Kari Brinch vil fortælle eventyret "Nattergalen". Gæsterne kan også glæde sig til at høre forfatteren Jens Blendstrup, der kommer og holder en lille festtale. I anledning af Carl Nielsen-året vil museumsinspektør Ida-Marie Vorre lære os en smuk Carl Nielsen melodi til et digt af H.C. Andersen, og efter arrangementet byder museet de fremmødte på et lille glas og lidt mundgodt. Der er fri entré til museet den 2. april, og arrangementet, som varer godt en times tid, er åbent for alle. H.C. Andersens fødselsdag for børnene Kom og vær med, når vi fejrer H.C. Andersens fødselsdag sammen med havfruen på havets bund. I fællesskab pynter vi først fortællehulen med flotte fisk og havplanter, og så kan eventyret begynde. Efter fortællingen besøger vi udstillingen "Forvandlinger", der også baserer sig på eventyret om Havfruen. Arrangementet begynder kl. 10.30 og er færdigt senest kl. 12.30. I anledning af fødselsdagen er der hele dagen gratis entré i H.C. Andersens Hus, H.C. Andersens Barndomshjem og Fyrtøjet. Tilmelding til børnearrangementet på museum@odense.dk eller tlf. 6551 4601. På vinens vej gennem Romerriget I anledning af særudstillingen "Den Romerske Forbindelse" på Møntergården holder vi ekstra åbent alle onsdage kl. 19-21. Nogle aftener vil der være gratis miniforedrag, oplæg eller andre arrangementer i relation til udstillingen "Den Romerske Forbindelse". side 4

Et af højdepunkterne i denne række af oplæg bliver vores vinsmagningsarrangement "På vinens vej gennem Romerriget" onsdag den 6. maj kl. 19-20. Du inviteres med på en delikat rejse gennem Romerrigets historie, når Møntergården i samarbejde med H.J. Hansen Vin holder vinsmagning. Med udgangspunkt i fem nutidige vine og drikke fra forskellige egne af det nuværende verdensrige flyder historien om kontakten mellem romerne og germanerne og blander sig i fortællingen om drikkekultur og vin i både oldtid og nutid. Museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen, der står bag museets aktuelle særudstilling "Den Romerske Forbindelse", vil servere de historiske fortællinger, mens butikschef i H.J. Hansen Vin, René Overgaard, står for selve vinsmagningen og øser af sin viden om de nutidige vine. Efter vinsmagningen er der mulighed for at gå en tur i særudstillingen. Pris: 150 kr. pr. person inkl. vinsmagning, entré og foredrag. Bestil plads på museum@odense.dk eller tlf. 6551 4601. Begænset antal pladser. Grundlovsjubilæum Den 5. juni er det 100 år siden, at Danmark fik en grundlov, som for alvor indførte demokratiet, idet kvinder og tjenestefolk uden egen husstand nu opnåede politisk medborgerskab på nationalt plan. Odense Bys Museer vil naturligvis også markere dette jubilæum - med et særligt fokus på kvindernes valgret, kampen for ligestilling og kvindehistorie i et fynsk og odenseansk perspektiv. Fejringen, som sker i samarbejde med Historiens Hus og Institut for Historie på Syddansk Universitet, tager form af foredrag, udstillinger, byvandringer, debatarrangementer og happenings. Arrangementerne finder sted fra maj måned og året ud. Fire fynske kvinder på tinge. Foredrag onsdag den 13. maj ved museumsinspektør Camilla Schjerning. Klaus Berntsen og Grundloven af 1915. Foredrag onsdag den 20. maj ved museumsinspektør Ellen Warring. Yderligere oplysninger om arrangementerne kan findes i Møntergårdens kalender i løbet af april måned. side 5

Bedre byggeskik med byvandring og bustur Bedre Byggeskik sætte igennem mere end 25 år et meget væsentligt præg på dansk byggeri. Men den særlige måde hvorpå århundreders erfaringer med byggeskik i det danske klima blev omsat til tidssvarende boliger har været en inspirationskilde og rettesnor for arkitekter meget længere op i tid. Bygningerne er afholdte for deres præcise proportioner, enkle og sluttede grundformer, velafstemte materialer og deres gode håndværksmæssige udførelse. Den dag i dag er Bedre Byggeskik et kvalitetsstempel, og husene, der er bygget efter foreningens principper og holdninger, er stadig attraktive. Måske er de ligefrem et sindbillede på det danske hus. Foreningen blev stiftet på et møde den 27. juni 1915 kl. 13.30 på Fyns Forsamlingshus med ca. 400 deltagende landhåndværkere, arkitekter, ledere af tekniske skoler og repræsentanter for udstykningsforeningerne. Formålet var at fremme bedre byggeskik på landet i Danmark. Byvandring 27. juni kl. 13.30 På 100 års-dagen og kl. 13.30 med start fra Fyns Forsamlingshus tilbyder Odense Bys Museer med arkitekt Jan Bo Jensen som turguide en vandring gennem byen, hvor vi hører om de strømninger i tiden, som førte til stiftelsen af foreningen, ser på hvordan byen og bygningerne så ud for 100 år siden og på noget af den arkitektur, som foreningen var en reaktion imod. Vi slutter med at se på en bebyggelse, som er opført efter de principper, som blev anvendt af Bedre Byggeskik. Turen varer ca. 2 timer og er ca. 5 km. lang. Der indlægges en kaffepause undervejs, så medbring kaffe og måske noget til. Bustur 27. august kl. 17 Også på landet satte Bedre Byggeskik-foreningen sig varige spor i form af gårdbyggeri og ikke mindst de mange husmandssteder, der i 1920erne og 30erne ofte blev bygget efter foreningens principper. Lokale bygmestre og håndværkere lod sig inspirere, ligesom foreningen tegnede forslag på "typehusmandssteder". Den 27. august tager museumsinspektør Ellen Warring alle interesserede på en tur rundt til Bedre Byggeskiks landbrugsbygninger på Nordfyn. Turen foregår i bus, og der vil blive holdt pause undervejs, hvor den medbragte mad kan spises. Mødested: Parkeringspladsen ved Søndersø gamle mejeri, Mejerivej 2, Søndersø. side 6