Årsrapport for 2012 Tryg Forsikring A/S (CVR-nr. 24260666)
Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsens påtegning 48 Revisionspåtegning 49 Regnskab for Tryg Forsikring koncernen Resultatopgørelse 52 Balance 53 Egenkapital 55 Pengestrømsopgørelse 56 Noter 57 Regnskab for Tryg Forsikring moderselskab Resultatopgørelse 111 Balance 112 Egenkapital 114 Noter 115 Koncerndiagram 126 Ordliste 127 Forbehold 128 Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 2
Selskabsoplysninger Bestyrelse Mikael Olufsen, formand Torben Nielsen, næstformand Lene Skole Jesper Hjulmand Paul Bergqvist Jens Bjerg Sørensen Tina Snejbjerg Bill-Owe Johansson Jørgen Huno Rasmussen Mari Thjømøe Lone Hansen Vigdis Margrethe Fossehagen Direktion Morten Hübbe Tor Magne Lønnum Lars Bonde Intern revision Jens Galsgaard Revision Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Ejerforhold Tryg Forsikring A/S indgår i Tryg Forsikring koncernen, og aktiekapitalen på 1.100 mio. DKK ejes 100 procent af Tryg A/S, Ballerup. Årsrapporten indgår i koncernregnskaberne for TryghedsGruppen smba, Kgs. Lyngby og Tryg A/S, Ballerup (www.tryghedsgruppen.dk og www.tryg.com) Adresse Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Telefon 70 11 20 20 Telefax 44 20 66 00 www.tryg.dk Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 3
Ledelsesberetning Resultatoversigt for Tryg Forsikring Koncern Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 4
Tryg Forsikring koncernens resultat 2012 Efter et par udfordrende år i 2010 og 2011, hvor især vejrrelaterede skader påvirkede resultatet, var 2012 på mange måder et godt år for Tryg Forsikring. De væsentlige lønsomhedstiltag, som er gennemført de seneste år, havde en positiv effekt på resultatet, og væsentlige strategiske udfordringer i form af den finske forretning og fornyelsen af Nordea-aftalen blev løst. Det var også positivt at konstatere, at alle forretningsområder bidrog positivt til det samlede resultat, og her var det især positivt, at der for både Erhverv og Sverige var markante forbedringer i resultatet. Samtidig var der mange initiativer, som havde god fremdrift, og som især vil forbedre resultaterne i de kommende år. Dette omfatter blandt andet et besparelsesprogram på 1 mia. DKK og prisdifferentiering, som i 2012 for eksempel kom til udtryk gennem lancering af en ny indboforsikring på det danske marked. Tryg Forsikrings resultat efter skat udgjorde 2.265 mio. DKK (1.189 mio. DKK), hvilket svarer til en egenkapitalforrentning på 22,8 % (13,8 %). Forbedringen i resultatet er sammensat af en fremgang i det forsikringstekniske resultat på 920 mio. DKK og et højere investeringsresultat på 525 mio. DKK. Det forsikringstekniske resultat udgjorde 2.492 mio. DKK (1.572 mio. DKK) som følge af lønsomhestiltag, et betydeligt lavere niveau af vejrskader og en positiv effekt af reassuranceaftale vedrørende frekvensen af vejrskader. Combined ratio udgjorde 88,2 (93,2) trods et lavt renteniveau, der påvirkede combined ratio negativt med 1,2 procentpoint. Med det forbedrede resultat og flere initiativer undervejs er Tryg Forsikring godt på vej til at opnå målene om en egenkapitalforrentning på 20 % og en combined ratio på 90 eller under fra 3. kvartal 2013. Det høje investeringsafkast var påvirket af især stigende aktiekurser, gældskrisen i Sydeuropa og et lavt renteniveau, som medførte, at myndighederne foretog en teknisk justering af diskonteringsrenten, der anvendes ved diskontering af erstatningshensættelser i forsikringsvirksomheden. Disse forhold medførte dels store kursstigninger på især obligationer i de nordiske markeder, dels en engangsgevinst på 150 mio. DKK som følge af ændringen i diskonteringskurven. Herudover var investeringsafkastet påvirket af pæne gevinster på high yield og emerging market obligationer, samt nedskrivninger af domicilejendomme. Det primære formål med investeringsvirksomheden er at understøtte forsikringsvirksomheden og i øvrigt at have en lav risikoprofil. På den baggrund var investeringsafkastet for 2012 ekstraordinært højt og må, med baggrund i det lave renteniveau, forventes at være lavere de kommende år. Den makroøkonomiske situation var i 2012 generelt karakteriseret ved en dansk økonomi med lav vækst og tilbageholdenhed i forbruget, hvilket påvirkede små og mindre erhvervsvirksomheder. Større industrikunder nød godt af fremgangen på eksportmarkederne, herunder især det tyske marked. Det norske marked var stort set upåvirket af den økonomiske krise i Sydeuropa, som ellers påvirkede resten af Europa. Norge havde fortsat en pæn vækst i bruttonationalproduktet, stigende lønninger og beskæftigelse, men fortsat en forholdsvis lav inflation. Den svenske økonomi var, ligesom den danske, påvirket af tilbageholdenhed i det private forbrug. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 5
Præmier Præmieindtægterne udgjorde 20.314 mio. DKK (19.948 mio. DKK), hvilket i lokal valuta svarer til en stort set uændret præmieindtægt. Præmieindtægterne var påvirket af Tryg Forsikrings fokus på lønsomhed, som blandt andet blev forbedret gennem prisforhøjelser og sanering af ulønsomme kunder. Præmieindtægten for Privat steg med 1,5 % (6,1 %) og var påvirket af en fortsat høj fornyelsesprocent i både den danske og den norske forretning. Den lavere vækst skyldes et lavere salg især i den danske del af forretningen. Ydermere var præmieudviklingen inden for bilforsikringer påvirket af, at bilsalget i Danmark især omfattede mindre biler med et højere niveau af sikkerhed og dermed lavere gennemsnitspræmie. Præmieudviklingen i både erhvervs- og industrisegmentet var negativ med 2,0 % målt i lokal valuta. Præmieudviklingen var påvirket af kundernes reaktion på prisforhøjelser, saneringer og negative økonomiske konjunkturer specielt på det danske marked. Tryg Forsikring gennemførte væsentlige prisforhøjelser i 2010 for at forbedre lønsomheden med fokus på især privatbrancherne i Danmark. Prisforhøjelserne blev gennemført med baggrund i et stigende antal indbrud, stigende håndværkerpriser og et højere niveau af vejrskader. Efterfølgende har Tryg Forsikring gennemført prisforhøjelser på erhvervsområdet. Fremadrettet vil der kun i mindre omfang være behov for prisforhøjelser udover normal inflationsregulering. Erstatninger Skadeforløbet, der omfatter både erstatningsudgifter og resultatet af genforsikring i procent, udgjorde 71,8 (76,6). Forbedringen dækker især over effekten af lønsomhedstiltag, lavt niveau af vejrskader og et godt resultat af en tværgående genforsikringsaftale. Niveauet for storskader var på et lavere niveau end i 2011, hvorimod det lavere renteniveau påvirkede skadeforløbet negativt. På kapitalmarkedsdagen i 2012 kommunikerede Tryg sit mål om en reduktion af skadeomkostningerne med i alt 700 mio. DKK frem mod 2015. Reduktionen skal især opnås ved at udnytte Trygs størrelse ved indkøb og gennem forbedrede processer. Tryg fulgte i 2012 løbende op på initiativerne, og den samlede effekt af disse var 120 mio. DKK, hvilket var lidt højere end de målsatte besparelser for 2012 på 100 mio. DKK. Især inden for bilområdet har initiativerne haft effekt. I de kommende år vil der være en større effekt inden for især bygningsområdet. Et væsentligt initiativ har været indgåelse af aftale om anvendelsen af Scalepoint et indkøbssystem, som er mere fleksibelt for kunderne, og som sikrer en mere korrekt fastsættelse af genstandes værdi. En væsentlig del af effekten vil også blive opnået gennem forbedrede processer. Niveauet af vejrskader udgjorde 323 mio. DKK (1.756 mi0. DKK). Det betydeligt lavere niveau kan henføres til skybruddet i Københavnsområdet i juli 2011, som indebar erstatningsudgifter på 1,6 mia. DKK. Herudover lå vejrskader i 2012 på et lavere niveau end forventet for et gennemsnitligt år. I 2012 introducerede Tryg Forsikring en ny indboforsikring, hvor risikoen for vejrskader er et væsentligt element i prissætningen. Niveauet af storskader var med 713 mio. DKK (858 mio. DKK) lidt lavere end i 2011 og noget højere end det forventede niveau for året som helhed på 550 mio. DKK. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 6
Tryg Forsikring købte i juli 2011 en genforsikringsdækning, der begrænser Tryg Forsikrings udgifter i tilfælde af en høj frekvens af vejrskadebegivenheder. Hvor traditionel genforsikring dækker pr. begivenhed, træder denne dækning i kraft, hvis Tryg Forsikring har afholdt mere end 400 mio. DKK i erstatninger til vejrskader fordelt på flere begivenheder. Som følge af mange storme og skybrud i 2. halvår af 2011 og udviklingen i 1. halvår 2012 opnåede Tryg Forsikring en reassurancedækning på 136 mio. DKK. Aftalen blev fornyet fra 1. juli 2012 til en lidt højere pris. Tryg Forsikring forventer ikke noget provenu fra denne aftale, da den først og fremmest skal dække ved en høj frekvens af vejrmæssige begivenheder, hvilket ikke er det forventede normale vejrforløb. Omkostninger Omkostningsprocenten blev 16,4 (16,6) i 2012. Forbedringen skal ses i sammenhæng med målsætningen om en omkostningsprocent under 15 i 2015, der skal opnås gennem initiativer, som vil reducere omkostningsniveauet med 300 mio. DKK frem til 2015. Det er positivt, at omkostningsprocenten i 2012 blev reduceret væsentligt på trods af en præmievækst, der var lavere end inflationen, og på trods af ikke tilbagevendende restruktureringsomkostninger på cirka 100 mio. DKK i forbindelse med de gennemførte strukturelle tilpasninger i Tryg Forsikring. Initiativerne til at reducere omkostningerne med 300 mio. DKK frem mod 2015 er opdelt i årlige effekter. For 2013 er der fastlagt et mål om gennemførte initiativer svarende til 125 mio. DKK. For 2012 var effekten 55 mio. DKK og dækker især over en reduktion i antallet af medarbejdere i stabsfunktioner. Tryg Forsikring forenkler processerne gennem en fladere organisation og en vurdering af værdiskabelse i forhold til kunderne. Processen vil fortsætte i 2013 for at sikre, at målet nås. Det gennemsnitlige antal medarbejdere eksklusive den finske forretning, blev reduceret fra 4.076 og 3.900 hvilket afspejler de gennemførte effektiviseringstiltag. Omkostningsniveauet har de seneste år været påvirket af stigninger i lønsumsafgiften i Danmark, som vil stige yderligere i 2013 fra 10,5 % til 10,9 %. Lønsumsafgiften vil i øvrigt fra 2013 være gradvis stigende og vil i 2021 udgøre 12,3 % svarende til en forøgelse på cirka 30 mio. DKK. Resultat af ophørte aktiviteter Resultatet af ophørte aktiviteter blev på 28 mio. DKK og vedrører primært den finske forretning, som i 4. kvartal blev solgt, og derfor indgår under ophørte aktiviteter. Den finske forretning blev solgt for 15 mio. EUR og i samme forbindelse blev immaterielle aktiver vedrørende større it projekt nedskrevet med cirka 100 mio, således at den totale resultatpåvirkning var marginal negativ. Herudover indgår afløb på hensættelserne til skader fra marineforretningen, som Tryg Forsikring ophørte med at tegne i 2010, med et mindre positivt resultat. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 7
Investeringsresultat Tryg Forsikrings samlede investeringsportefølje på 45,5 mia. DKK (41,3 mia. DKK) havde i 2012 et højt bruttoafkast på 2.243 mio. DKK. Tryg Forsikrings investeringsportefølje er opdelt i en matchportefølje og en fri portefølje. Matchporteføljen udgjorde 34,8 mia. DKK (32,6 mia. DKK) og var sammensat af obligationer, der matcher de forsikringsmæssige hensættelser, så udsving som følge af renteændringer så vidt muligt udlignes. Den resterende del af aktiverne, den fri portefølje, er en diversificeret portefølje af ejendomme, aktier og obligationer og afspejler selskabets egenkapital. Den fri portefølje udgjorde 10,8 mia. DKK pr. 31. december 2012. Opdelingen af investeringsporteføljen medfører samlet set en lav finansiel risiko og afspejler Tryg Forsikrings fokus på forsikringsforretningen. Afkastet på matchporteføljen efter overførsel til forsikringsteknisk rente udgjorde 109 mio. DKK (95 mio. DKK) for 2012 og var påvirket af ændringer i tilsynsrentekurven, som havde en positiv effekt på resultatet af matchporteføljen. Afkastet på den fri investeringsportefølje var 1.129 mio. DKK. (184 mio. DKK). Resultatet var påvirket af store kursstigninger på både aktier og obligationer og af den negative udvikling på de finansielle markeder, herunder især gældskrisen i Sydeuropa. Aktieporteføljen, som er en global diversificeret portefølje, havde et positivt afkast på 12,5 % (4,2 %). Obligationsinvesteringer var påvirket af renteudviklingen i Europa og gav et afkast på 4,5 %, og især for high yield og emerging market obligationer var der et højt afkast i 2012. Sammensætningen af den fri portefølje var stort set uforandret i 2012, og porteføljen består fortsat af en diversificeret portefølje af ejendomme, aktier og obligationer. Andre finansielle indtægter og udgifter (ej investering) var negative med 543 mio. DKK, hvilket især vedrører nedskrivning af domicilejendomme. Nedskrivningerne skete i 1. og 4. kvartal på henholdsvis 150 mio. DKK og 200 mio. DKK med baggrund i dels en revurdering af lejeniveauet, dels en ændring af afkastkravet. Inklusive andre finansielle indtægter og udgifter samt investeringsafkast vedrørende ophørte og frasolgte aktiviteter udgjorde investeringsresultatet 593 mio. DKK. Skat Skat af årets resultat var 855 mio. DKK svarende til 28 %. Kapitalforhold Tryg Forsikrings egenkapital udgjorde 10.872 mio. DKK (8.968 mio. DKK) ved udgangen af 2012. Tryg Forsikring opgør i henhold til Finanstilsynets retningslinjer et individuelt solvensbehov. Dette udgjorde 6.410 mio. DKK i slutningen af 2012 og skal ses i forhold til basiskapitalen, der udgør 8.832 mio. DKK efter foreslået udbytte. Tryg Forsikring har således en overdækning i forhold til denne på 2.422 mio. DKK svarende til 38 %. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 8
Tryg Forsikring har optaget ansvarlige lån på 1.597 mio. DKK. I 2009 optog Tryg Forsikring i forbindelse med købet af Moderna et ansvarligt lån på 65 mio. EUR hos TryghedsGruppen, og dette forventes indfriet i 1. kvartal 2013. I den sammenhæng er det besluttet at udnytte de gunstige kapitalmarkeder, og foretage en optimering af kapitalstrukturen ved at optage et ansvarligt lån på 800 mio. DKK, som er uopsigeligt fra kreditors side. De nuværende kapitaldækningsregler har en begrænsning for, hvor meget ansvarlig lånekapital med fastsat løbetid, der kan medregnes i basiskapitalen, hvilket har medført, at det eksisterende ansvarlige lån fra TryghedsGruppen på 65 mio. EUR ikke kan medregnes i Tryg Forsikrings basiskapital. Det nye ansvarlige lån vil have en uendelig løbetid, og da der er øget adgang til at medregne lån med uendelig løbetid, vil det fulde beløb på 800 mio. DKK kunne medregnes i basiskapitalen, der således alt andet lige stiger med 800 mio. DKK. Det nye ansvarlige lån forventes endvidere at kunne medregnes som Tier 2 kapital under de kommende Solvency II-kapitaldækningsregler. Tryg Forsikrings kapitalstyringen er baseret på opgørelsen af Individuel Solvens. Dette valg er foretaget for at styrke sammenhængen mellem Tryg Forsikrings risikoprofil og kapitalgrundlag, og ændrer ikke ved Tryg Forsikrings målsætning om en Standard & Poor A- rating samt fortsatte fokus på en stærk kapitalstruktur. Begivenheder efter balancedagen Som nævnt besluttede Tryg Forsikring i forbindelse med indfrielse af det ansvarlige lån hos TryghedsGruppen at optage et lån på 800 mio. DKK, som er uopsigeligt fra kreditors side. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 9
Privat Privat omfatter salg af forsikringer til privatpersoner i Danmark og Norge. Salget foregår gennem callcentre, internettet, egne assurandører, franchisetagere (Norge), interesseorganisationer, bilforhandlere, ejendomsmæglere og Nordeas filialer. Forretningsområdet udgør 48 % af koncernens samlede præmieindtægter. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 10
Resultat Privat var det forretningsområde, hvor Tryg Forsikring først gennemførte væsentlige lønsomhedstiltag. Dette betyder, at Privat er det område, som er længst fremme i forhold til de økonomiske mål. For at sikre fortsat gode økonomiske resultater er der derfor meget fokus på arbejdet med prisdifferentiering, segmentering og optimering af salgskanaler. Det forsikringstekniske resultat for 2012 udgjorde 1.233 mio. DKK (767 mio. DKK), og combined ratio var 87,7 (92,7). Forbedringen af resultatet skyldes både effekten af lønsomhedstiltag og betydeligt bedre vejrforhold i 2012. På grund af tidligere prisforhøjelser var behovet for ekstraordinære forhøjelser, udover tilpasningen til den generelle inflation, mindre i 2012. Økonomien i Danmark var i 2012 påvirket af den økonomiske krise, især i Sydeuropa. Dette påvirkede specielt forbrugernes købelyst og dermed aktiviteten i samfundet. For forsikringsmarkedet betød det en lav omsætning af boliger og et øget køb af mindre biler. I Norge var privatforbruget på et fortsat højt niveau og bilsalget på et lidt højere niveau end i 2011. Inflationen er lav i både Danmark og Norge, men som følge af stigende lønninger i Norge er Tryg Forsikring særligt opmærksom på inflationsudviklingen i Norge og behovet for at tilpasse prissætningen om nødvendigt. I 2012 lå Tryg Forsikrings kundefastholdelsesprocent fortsat på et højt niveau, hvilket understøttes af kundemålingerne fra EPSI for 2012, som viser, at Tryg Forsikring i både Danmark og Norge fortsat har den højeste kundetilfredshed blandt de større forsikringsselskaber. Som nævnt var der i Privat i 2012 stor fokus på prisdifferentiering. Tryg Forsikring lancerede i november i 2012 en ny indboforsikring på det danske marked, som bedre afspejler forskelle i risici. Det nye produkt gør det lettere for kunden at være tilstrækkeligt dækket af sin forsikring. Kunden skal med den nye indboforsikring ikke tage stilling til den samlede forsikringssum, men alene forholde sig til, om der i indboet er genstande med en værdi over 50.000 DKK. I første omgang sælges forsikringen til nye kunder, men i 2013 vil eksisterende kunder også blive omfattet af den nye forsikring. Tryg Forsikring vil inden for Privat fortsætte arbejdet med prisdifferentiering og i de kommende år gradvis implementere flere nye produkter med en højere grad af prisdifferentiering. En af Privats vigtigste distributionskanaler er bankassurancesamarbejdet med Nordea. Aftalen med Nordea blev i 2012 fornyet for Danmark og Norge og gælder i de kommende fem år. Aftalen er ændret i forhold til tidligere og er nu bedre i tråd med Tryg Forsikrings fokus på lønsomhed og porteføljeudvikling. Partnerskabsaftalen gør det fremover blandt andet muligt for Tryg Forsikring at foretage mersalg til eksisterende Nordeakunder gennem egne callcentre. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 11
Præmier Bruttopræmierne steg samlet med 1,5 % (6,1%) i lokal valuta. Væksten var fordelt med en svag negativ vækst i Danmark på 0,3 % og en vækst på 3,5 % i Norge. Den lave vækst i Danmark var sammensat af en fortsat høj fastholdelsesprocent og et salg på et lavere niveau end foregående år. Herudover påvirkes præmieindtægten af et højere niveau af præmierabatter med baggrund i forløbet for en række gruppeaftaler, hvilket havde en negativ effekt på væksten i den danske forretning med 0,8 procentpoint. Fastholdelsesprocenten var i niveauet 90, hvilket var positivt i forhold til pristiltagene i de seneste år. Det lavere salg kan henføres til en faldende gennemsnitspris for bilforsikringer blandt andet på grund af et stort salg af mere trafiksikre biler med et højt niveau af sikkerhed og dermed lavere forsikringsrisiko. Den højere prisfastsættelse på mange forsikringsprodukter og den økonomiske situation i Danmark med blandt andet lavt forbrug og lav omsætning af ejerboliger medvirkede også til den lavere vækst i privatkundesegmentet. Væksten i Norge på 3,5 % skal ses i sammenhæng med prisforhøjelser, en norsk økonomi med pæn vækst og en fastholdelsesprocent, der er forbedret med næsten 1 procentpoint. Væksten er især sket inden for villa- og bilforsikringer, og afspejler stort set inflationen i den norske økonomi. Effekten af prisforhøjelser kom tydeligt til udtryk i gennemsnitspræmien for norske privatkunder, der steg med 4,3 % i løbet af 2012, mens den tilsvarende stigning for danske privatkunder udgjorde 3,3 %. Erstatninger Bruttoerstatningsprocenten udgjorde 72,8 (79,2), og skadeforløbet, der også indeholder resultatet af genforsikring, udgjorde 72,0 (76,3). Forbedringen i skadeforløbet kan henføres til et betydeligt lavere niveau af vejrskader og effekten af lønsomhedstiltag. Herudover var skadeforløbet også påvirket af den tværgående genforsikringsaftale, som havde en positiv påvirkning på 93 mio. DKK, svarende til en effekt på skadeforløbet på 1,0 procentpoint. Skadeforebyggende aktiviteter var et højt prioriteret område for Tryg Forsikring i 2012. Tryg Forsikring gennemførte tiltag over for især villakunder i Danmark for at reducere erstatningerne ved storme og skybrud. I forhold til kunder, der tidligere havde haft skybrudsskader lancerede Tryg Forsikring i 2012 Tryg Forsikring Boligtjek, der er en gennemgang af boligen for at afdække risikoen ved skybrud med mulighed for at få et tilbud på skadeforebyggende reparationer. Udover dette tiltag er der gennemført flere skadeforebyggende aktiviteter som for eksempel anvendelsen af burn block for at imødegå risikoen for brande i juledekorationer og lignende. Tryg Forsikring fornyede i 2012 aftalen med autoværksteder om reparation af biler, og reparationsudgifterne er fortsat på et betydeligt lavere niveau end for markedet som helhed. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 12
I den norske del af Privat er der særlig fokus på skadeinflation, da løninflationen er på et betydeligt højere niveau end i Danmark. Dette påvirker naturligt erstatningerne, særligt hvor arbejdskraft indgår ved udbedring af skader. Udover muligheden for at forøge priserne med inflationen, modvirkes effekten også af skadereducerende tiltag, hvor Tryg Forsikring gennem udnyttelse af sin indkøbskraft og forbedrede processer opnår fordele, som reducerer skadeudgifterne. Omkostninger Omkostningsprocenten udgjorde 15,7 (16,4) i 2012, hvilket var en betydelig reduktion, opnået gennem en fortsat optimering af især distributionsomkostningerne. Antal ansatte er reduceret i 2012 fra gennemsnitlig 955 i 2011 til 918 i 2012, hovedsagligt ved naturlig afgang. Privatområdet har centraliseret funktioner som tidligere var decentrale, hvilket påvirkede omkostningsprocenten positivt. Herudover påvirkes Privat, som andre forretningsområder, af de reduktioner, der er foretaget i de enkelte stabsfunktioner, hvilket også i de kommende år vil have en positiv effekt på omkostningsniveauet. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 13
Erhverv Erhverv omfatter salg af forsikringer til små og mellemstore virksomheder i Danmark og Norge. Salget foregår gennem eget salgskorps, franchisetagere (Norge), kundecentre og gruppeaftaler. Forretningsområdet udgør 18 % af koncernens samlede præmieindtægter. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 14
Resultat Ønsket om særlig fokus på erhvervsområdet førte i 2011 til at Erhverv blev et selvstændigt forretningsområde. Erhverv har særligt store forretningsmæssige udfordringer for at sikre et resultat i overensstemmelse med Tryg Forsikrings overordnede mål. Denne fokusering er kommet til udtryk i de tiltag, der er igangsat, og som har bevirket en klar forbedring af erstatningsniveauet. Derudover er der gennemført strukturelle tiltag i 2012, som vil bidrage til yderligere forbedringer af omkostningsniveauet de kommende år. Det forsikringstekniske resultat for Erhverv udgjorde i 2012 604 mio. DKK (310 mio. DKK), mens combined ratio blev 83,7 (92,1). Forbedringen af resultatet skyldes lønsomhedstiltag og betydeligt gunstigere vejrforhold end i 2011. Året havde desuden et betydeligt lavere niveau af mellemstore skader i forhold til 2011 samtidig med et usædvanligt højt afløb. Resultatet var positivt påvirket af prisforhøjelser og arbejdet med segmentering og produktudvikling. Derudover blev de første strukturelle justeringer af organisationen gennemført for at øge effektiviteten og reducere omkostningerne. Markedssituationen udviklede sig forskelligt i Danmark og Norge. I Danmark var der fortsat tilbageholdenhed i det private forbrug, hvilket både påvirkede virksomheders forsikringsbehov og fastholdt antallet af konkurser på et højt niveau. I Norge påvirkede den fortsatte vækst i samfundsøkonomien de mindre og mellemstore virksomheder positivt. Præmier Samlet set var der en nedgang i præmieindtægterne på 2,0 % (0,2 %) opgjort i lokal valuta. Reduktionen var fordelt med en negativ vækst i Danmark på 2,7 % og i Norge på 0,4 %. Den negative vækst i Danmark var sammensat af både et fald i fastholdelsesprocenten og et lavere salg. Fastholdelsesprocenten var negativt påvirket af lønsomhedstiltag, som udover prisforhøjelser også omfattede krav om sikringsforanstaltninger i kældere og af flere virksomhedslukninger på grund af den økonomiske situation. Det lavere salg skyldes både prisforhøjelser og vanskelige vilkår for virksomhederne. For at forbedre præmieudviklingen ændrede Tryg Forsikring i slutningen af 2012 salgsorganisationen, for at sikre større aktivitet på det danske marked gennem anvendelse af mindre omkostningstunge kanaler. Nulvæksten i Norge kan også henføres til prisforhøjelser og et konkurrencepræget marked, som har medført en reduceret fornyelsesprocent i forhold til året før. Udviklingen afspejler også et behov for at sikre et større salgsmæssigt fokus. For at få et øget fokus på salg og kvaliteten i betjeningen af kunderne har Erhverv inden for egne salgskanaler i 2012 gennemført en specialisering af salg- og servicefunktionerne. Tilsvarende er der i franchise salgskanalen gennemført uddannelsesaktiviteter om erhvervsforsikringer for at øge salget. I både den danske og den norske del af Erhverv blev der sidst i 2012 oprettet nye salgskanaler med fokus på nysalg til de mindre virksomheder i erhvervssegmentet. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 15
Erstatninger Bruttoerstatningsprocenten udgjorde 64,3 (75,4) og skadeforløbet, der også indeholder resultatet af genforsikring, udgjorde 63,4 (71,8). Forbedringen i skadeforløbet kan henføres til et betydeligt lavere niveau for både vejr- og storskader, effekten af lønsomhedstiltag og genforsikringsaftalen vedrørende frekvenser af vejrskader, som havde en positiv påvirkning på 20 mio. DKK svarende til en effekt på skadeforløbet på 0,5 procentpoint. Tryg Forsikring har som nævnt gennemført lønsomhedstiltag over for erhvervskunderne primært inden for bygning og løsøre. Tiltagene omfatter både prisforhøjelser og ændrede vilkår for især værdier i kældre. Skadeforebyggende aktiviteter var også i fokus i Erhverv blandt andet inden for landbruget med henblik på at reducere risikoen for kortslutninger og hermed brandskader. Differentiering af produkter er også vigtig inden for erhvervsområdet, og det første produktområde, hvor dette konkret vil komme til udtryk i 2013, er en ny tarif for arbejdsskadeforsikring. Omkostninger Omkostningsprocenten i 2012 udgjorde 20,3 (20,3), hvilket skyldes en reduktion i de nominelle omkostninger på cirka 1 %, især opnået gennem organisatoriske tilpasninger. For at forbedre omkostningsniveauet gennemførte Tryg Forsikring i 4. kvartal en væsentlig restrukturering af området, som især vedrørte back-office funktioner, og som betød en reduktion i antallet af medarbejdere på cirka 30. For yderligere at forbedre salgseffektiviteten etablerede Erhverv, som nævnt, sidst i 2012 en ny salgskanal med fokus på de mindre virksomheder i erhvervssegmentet. Forbedring af omkostningsniveauet vil fortsat være et væsentligt indsatsområde, der skal opnås gennem yderligere automatisering og forenkling af processer. Et yderligere tiltag for at sænke omkostningerne er at overgå til digital kommunikation. Derfor vil kunderne i 2013 få mulighed for at tilgå deres forsikringsoplysninger og dokumenter via internettet, inden Tryg Forsikring stopper udsendelsen af fysiske dokumenter og overgår fuldstændig til digital kommunikation. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 16
Industri Industri sælger forsikringer til industrikunder under brandet Tryg og Tryg Garanti i Danmark og Norge og Moderna i Sverige. Salget foregår både gennem eget salgskorps og gennem forsikringsmæglere. Herudover har Industri et samarbejde med AXA Group ved betjening af kunder med internationalt forsikringsbehov. Tryg Garanti indgår desuden i resultatet for Industri. Forretningsområdet udgør 26 % af koncernens samlede præmieindtægter. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 17
Resultat Forretningsområdet Industri har fokus på at forbedre lønsomheden og på at sikre et resultat, der er tilfredsstillende i forhold til den kapital, som kan henføres til området. Industrimarkedet er det mest konkurrenceprægede område, hvor det jævnligt ses, at nye aktører går ind. Nye aktører vil oftest konkurrere på prisen, og Industris fokus på lønsomhed vil bevirke, at præmieindtægten vil vise større udsving end for privat- og erhvervsområderne. For Industri er det derfor væsentligt både at sikre, at forretningen er lønsom, og at kunne tilpasse omkostningsniveauet til større udsving i præmieindtægten. Det forsikringstekniske resultat for 2012 udgjorde 650 mio. DKK (509 mio. DKK), og combined ratio blev 87,7 (91,2). Forbedringen af resultatet skyldes hovedsageligt effekten af lønsomhedstiltag, herunder sanering af ulønsomme segmenter og betydeligt mere gunstige vejrforhold end i 2011. Storskadeniveauet var 0,3 procentpoint lavere end sidste år. Det lavere renteniveau påvirkede derimod combined ratio negativt med på 2,4 procentpoint i forhold til 2011. Afløbsresultatet var højt og dette skyldes især, at der er et stort indhold af langhalet arbejdsskadeforretning, som historisk har bidraget med løbende afløbsgevinster. På trods af de høje afløbsgevinster er der ikke ændret i de principper, som anvendes ved hensættelser til skader. I Danmark og Norge har Tryg Forsikring en solid markedsposition, mens industriforretningen i Sverige fortsat er i en opstartsfase karakteriseret ved en bevidst begrænset vækst med fokus på lønsom forretning i udvalgte segmenter. Tryg Forsikring differentierer sig især gennem stor viden om segmenterne og et højt serviceniveau. I betragtning af den lave markedsandel i Sverige er det derfor meget positivt, at Industri i en undersøgelse blandt 143 forsikringsmæglere fik den højeste helhedsvurdering blandt selskaberne på det svenske marked. Markedssituationen på industrimarkedet var i 2012 generelt ikke væsentligt påvirket af den økonomiske situation i de sydeuropæiske lande. I Danmark nød virksomhederne godt af, at Tyskland, der er Danmarks største eksportmarked, var inde i en god økonomisk udvikling. I slutningen af året udviklede den tyske økonomi sig dog mindre positivt, hvilket forventes at kunne påvirke det danske industrimarked negativt i 2013. I Norge påvirkede væksten i samfundsøkonomien også industrivirksomhederne positivt. På grund af Tryg Forsikrings mindre markedsandel og fokuserede tilgang til ny forretning er Tryg Forsikrings svenske forretning kun i mindre grad påvirket af den samfundsøkonomiske udvikling. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 18
Præmier Samlet faldt bruttopræmierne med 2,0 % (0,8 %) i lokal valuta. Den negative vækst var fordelt med en negativ vækst i den danske del af Industri på 1,1 %, en negativ vækst i Norge 5,2 % og en positiv vækst i Sverige på 10 %. Den negative vækst i både Danmark og Norge kan tilskrives prisstigninger, saneringer af kunder og et lavere salg. På industrimarkedet opleves som nævnt udsving i konkurrencesituationen, når nye aktører ønsker at opnå markedsandele en udvikling, som i 2011 var særlig udtalt på det danske marked, mens det i 2012 påvirkede det norske marked. Tryg Forsikring har fokus på lønsomhed, hvilket i perioder med hård priskonkurrence vil medføre udsving i præmieindtægterne. Industrikunders loyalitet er afhængig af distributionskanalerne. I det direkte salg har Tryg Forsikring gennem årene udviklet koncepter for de forskellige kundegrupper, som giver kunderne en god grund til at holde fast i Tryg Forsikring. Dette vurderes som en væsentlig forklaring på en højere loyalitet sammenlignet med kunder betjent af mæglere. Erstatninger Bruttoerstatningsprocenten udgjorde 74,7 (80,4), og skadeforløbet, der også indeholder resultatet af genforsikring, udgjorde 75,4 (78,4). Forbedringen i skadeforløbet kan henføres til et betydeligt lavere niveau af både vejr- og storskader og effekten af lønsomhedstiltag. Herudover var skadeforløbet påvirket af en genforsikringsaftale vedrørende frekvensen af vejrskader, som havde en positiv påvirkning på 23 mio. DKK svarende til en effekt på skadeforløbet på 0,4 procentpoint. Lønsomhedstiltagene over for industrikunder har omfattet både højere priser, ændringer i forsikringsdækningen i forbindelse med vejrskader og sanering af enkeltkunder og segmenter med utilfredsstillende lønsomhed. I Norge omfattede dette blandt andet kraftværker, og i Danmark omfattede det kommuner. Omkostninger Omkostningsprocenten udgjorde 12,3 (12,8 ) i 2012, hvilket var en pæn reduktion opnået samtidig med en reduktion i præmieomfanget. Reduktionen skyldes en tilpasning til et lavere forretningsomfang og generelle tilpasninger for at sikre en reduktion i omkostningsniveauet. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 19
Sverige Sverige omfatter salg af forsikringer under brandet Moderna til privatpersoner. Salget foregår gennem egne sælgere, callcentre og internettet. Forretningsområdet udgør 8 % af koncernens samlede præmieindtægter. Fokus for forretningsområdet Sverige, der ved starten af året også omfattede Finland, har været at få forbedret lønsomheden. En væsentlig beslutning i den forbindelse var at sælge den finske forretning og forbedre prissætningen samt foretage en yderligere integration af den oprindeligt startede bankassuranceforretning og det tilkøbte Moderna. Herudover er der gennemført væsentlige strukturelle tiltag i forhold til distributionen. Med de gennemførte initiativer er der skabt et godt grundlag for en videre udvikling af forretningen mod en forbedret lønsomhed. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 20
Resultat Resultatet udgjorde 102 mio. DKK (-14 mio. DKK). Den positive udvikling er opnået gennem en fortsat høj lønsomhed inden for nicheområderne, som består af forsikring af lystbåde, motorcykler og produktforsikring solgt i sammenhæng med køb af elektronik. Herudover har de gennemførte lønsomhedstiltag inden for den forretning, som oprindeligt blev startet op i Malmø med baggrund i Nordea-kunder, bidraget positivt til resultatet. For den øvrige privatforretning er der ligeledes gennemført lønsomhedstiltag samtidig med, at der har været en bevidst reduktion i den øvrige del af privatporteføljen i det tilkøbte Moderna, som ikke omfatter nicheområderne. Markedssituationen i Sverige var generelt påvirket af den globale økonomiske situation, som påvirkede privatforbruget negativt. For Moderna har dette især påvirket markedet for lystbåde og motorcykler, hvor salget har været på et lavt niveau. Præmier Samlet steg præmieindtægten med 0,7 % mod en vækst i 2011 på 9,2 %. Den lave vækst skyldes fokus på lønsomhed, som har medført betydelige prisstigninger inden for privatforretningen, der i sin tid blev etableret med baggrund i bankdistribution. Prisstigningerne er gennemført inden for alle hovedprodukter. Inden for bilforsikring er der sket en sanering af porteføljen, da en for stor andel bestod af dyre biler til for lav pris, og nye tariffer med en markant bedre sammenhæng mellem risiko og pris er implementerede. Antallet af partneraftaler er reduceret væsentligt for at sikre lønsomme aftalegrundlag og en volumen, der modsvarer omkostningerne forbundet med administration af aftalerne. Lønsomhedstiltagene har virket som forventet, hvilket blandt andet fremgår af de officielle statistikker for det svenske marked. De viser, at Modernas markedsandel for indbo-, villa- og bilforsikringer er reduceret i antal forsikringer, mens den er stort set uændret inden for bådforsikringer og øvrige motorforsikringer. Markedsandelen opgjort ud fra præmieindtægt viser imidlertid en mindre stigning og illustrerer den forbedrede lønsomhed. Nordea har særligt i den oprindelige opbygning af forretningen i Sverige været en væsentlig distributionskanal. Tryg Forsikring og Nordea valgte i 2012 ikke at fornye distributionsaftalen. Derimod blev Modernas aftale med ICA Bank fornyet og udbygget. Herudover vil Moderna sætte flere initiativer i gang for både at fastholde de lønsomme kunder i Nordeaporteføljen, udvide det direkte salg og indgå flere partneraftaler. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 21
Erstatninger Bruttoerstatningsprocenten udgjorde 76,6 (83,2) og skadeforløbet, der også indeholder resultatet af genforsikring, udgjorde 76,8 (83,8). Forbedringen i skadeforløbet kan henføres til prisforhøjelser og en reduktion i væksten inden for ulønsomme kundegrupper. Herudover er der udviklet betydeligt forbedrede tariffer inden for både motor og villa, som sikrer en betydelig bedre differentiering af prissætningen. Erstatningsprocenten er positivt påvirket af, at skadebehandlingen i stor grad er blevet effektiviseret. Således bliver cirka 50 % af skaderne i Stockholm registreret og behandlet på samme dag. En omlægning fra to it-systemer til ét i løbet af 2013 vil desuden skabe en mere effektiv skadeadministration. Omkostninger Omkostningsprocenten blev forbedret til 18,5 (19,1) i 2012, hvilket er opnået samtidig med en betydelig lavere præmievækst end i foregående år. For at sikre en fortsat positiv udvikling gennemførte Moderna ved udgangen af 2012 en række strukturelle tiltag, som vil forbedre omkostningsniveauet yderligere i de kommende år. Tiltagene omfatter blandt andet en centralisering af funktioner inden for både distribution, skadebehandling og stabsfunktioner. Den væsentligste ændring var at samle kundeservice og telemarketing i Malmø og lukke tilsvarende funktion i Luleå i Nordsverige. Den samlede effekt af omlægningerne vil være en reduktion på cirka 50 medarbejdere svarende til cirka 11 %. Udover denne ændring vil Moderna i 2013 overgå til kun at anvende ét it-system, hvilket yderligere vil medvirke til et reduceret omkostningsniveau. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 22
Investeringsvirksomhed Tryg Forsikrings investeringsvirksomhed omfatter investering i investeringsaktiver såsom obligationer, aktier og ejendomme samt styring af Tryg Forsikrings likviditet. Investeringsvirksomheden er reguleret af lovgivning og af bestyrelsens politikker og retningslinjer. Investeringsporteføljen Tryg Forsikrings primære fokus er at drive en lønsom forsikringsforretning, og investeringsaktiviteterne skal understøtte dette bedst muligt. Investeringsstrategien er baseret på en forholdsvis lav investeringsrisiko, og størstedelen af aktiverne er sikre investeringsaktiver, primært obligationer. Formålet med investeringerne er dels at matche de forsikringsmæssige forpligtigelser bedst muligt, dels at opnå et tilfredsstillende absolut afkast for den resterende del af investeringsporteføljen. Derfor er investeringsporteføljen opdelt i to porteføljer en matchportefølje og en fri portefølje. Investeringsresultat i 2012 Koncernens samlede investeringsportefølje på 45,5 mia. DKK (41,3 mia. DKK) gav i 2012 et bruttoafkast på 2.243 mio. DKK (1.890 mio. DKK), som svarer til et afkast på 5,1 % (4,8 %) på den gennemsnitlige investerede kapital. Resultatet var positivt påvirket af kursgevinster på aktier og kreditobligationer som blandt andet globale højrenteobligationer, stats- og erhvervsobligationer fra nye markeder samt primært finansielle senior kreditobligationer. Generelt var obligationer positivt påvirkede af kursgevinster gennem stærkt faldende renter specielt i 1. halvår. Afkastet på investeringsejendomme bidrog også positivt som følge af det svagt stigende ejendomsmarked i Norge. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 23
Det samlede investeringsresultat efter overførsel af forsikringsteknisk rente og værdiændringen af diskonteringen af hensættelserne var 1.238 mio. DKK i 2012. Efter reguleringer af andre finansielle udgifter og indtægter udgjorde nettoinvesteringsafkastet 625 mio. DKK (61 mio. DKK) og efter ophørte og frasolgte aktiviteter blev resultatet 593mio. DKK (68 mio. DKK). Matchportefølje Målet med matchporteføljen er bedst muligt at afdække udsving på diskonteringen af de forsikringsmæssige hensættelser ved hjælp af renteswaps i lokal valuta. Ved at indgå danske, norske og svenske fastrenteswaps undgår Tryg Forsikring udsving på nutidsværdien af de lange forpligtelser i de respektive lande, og det eliminerer hovedparten af renterisikoen på Tryg Forsikrings erstatningshensættelser. Da fluktuationerne i swaprenterne til tider er større eller mindre end Finanstilsynets renter, vil der forekomme et mismatch herfra udover et mismatch fra de øvrige risici, som ikke er renterisiko og som ikke er mulige at afdække præcist. I praksis søger Tryg Forsikring at sammensætte porteføljer af obligationer, der bedst muligt kan opnå det krævede tilsynskurveafkast over tid. Disse porteføljer gives som benchmark til vores forvaltere, der skal sikre performance. Afdækningen af renterisikoen og udviklingen i henholdsvis finanstilsynsrenten og swaprenten har givet et mismatch på 109 mio. DKK. Mismatchet skyldes primært implementeringen af Solvency II-kurven i juni, som Erhvervs- og Vækstministeriet tog initiativ til. Det betød en øjeblikkelig nedskrivning af Tryg Forsikrings diskonterede hensættelser med 150 mio. DKK. Uden denne nedskrivning ville Tryg Forsikring have haft et negativt mismatch på 41 mio. DKK. Den fri portefølje Den fri investeringsportefølje består af de øvrige investeringsaktiver, som afspejler Tryg Forsikrings egenkapital. Porteføljen investeres bredt i obligationer, aktier og investeringsejendomme med henblik på diversificering og bedst mulige afkast med en begrænset risiko. Den fri portefølje gav et samlet bruttoafkast på 1.129 mio. DKK (184 mio. DKK) svarende til 11,4 % (3,4 %) på den gennemsnitlige investerede kapital. Porteføljen voksede fra cirka 8,1 mia. DKK ved udgangen af 2011 til 10,8 mia. DKK ved udgangen af 2012. Stigningen skyldes en god forsikringsmæssig drift, og at udviklingen på de finansielle markeder øgede værdien. Aktieporteføljen, der er globalt diversificeret, gav et afkast på 269 mio. DKK (-87 mio. DKK) eller 13,0 %. Dette var væsentligt over Tryg Forsikrings forventninger, der blev offentliggjort i årsrapporten 2011. Ejendomsporteføljen, der består af danske og norske ejendomme, gav et afkast på 204 mio. DKK (119 mio. DKK) svarende til 9,7 % (6,1 %). Den fri obligationsportefølje havde i 2012 et afkast på i alt 656 mio. DKK (152 mio. DKK), som skyldes en overvægt af obligationer med krediteksponering. Obligationsporteføljen var i 2012 påvirket af faldende renter, indsnævringer i kreditspænd, lav risikovillighed og efterspørgsel efter alternative investeringer med høje risikopræmier. Derudover var porteføljen understøttet af gode absolutte afkast på både globale højrente obligationer og obligationer fra nye markeder, som primært er udstedt i dollar eller euro. Forbedringer af de offentlige finanser i mange højrentelande, i forhold til de vestlige økonomier, understøttede netop disse Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 24
aktivklasser. Desuden bidrog finansielle senior kreditobligationer til et godt afkast. Med den nævnte positive performance og en fornuftig porteføljeallokering gav Tryg Forsikrings obligationsportefølje et betydeligt bidrag til det samlede investeringsresultat. Andre finansielle udgifter og indtægter Andre finansielle udgifter og indtægter beløb sig til -613 mio. DKK (-218 mio. DKK). Det skyldes blandt andet nedskrivning af Tryg Forsikrings domicilejendomme på i alt 350 mio. DKK. Nedskrivningen vedrørte dels effekten af en revurdering af lejeniveauet i 2. kvartal 2012 på 150 mio. DKK dels en revurdering af afkastkrav, med en effekt på 200 mio. DKK. De største poster var derudover Tryg Forsikrings renteudgifter på ansvarlige lån og udgifter til afdækning af Tryg Forsikrings egenkapital i Norge og Sverige. Omkostningerne til valutaafdækning udgjorde cirka 110 mio. DKK (87 mio. DKK) i 2012 og vedrørte især afdækning af udenlandske filialer som følge af det højere renteniveau i norske kroner. Renteudgifterne til ansvarlige lån udgjorde cirka 80 mio. DKK i 2012. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 25
Finansielle mål og forventninger Tryg Forsikrings finansielle mål Combined ratio på 90 eller derunder fra 3. kvartal 2013. Omkostningsprocent under 15 i 2015. Egenkapitalforrentning på 20 % efter skat. For at sikre at Tryg Forsikrings finansielle mål realiseres, gennemfører Tryg Forsikring et ambitiøst besparelsesprogram, hvor målet er at reducere omkostninger og erstatninger med samlet 1 mia. DKK i perioden til og med 2015. Omkostningerne skal reduceres med 400 mio. DKK, hvoraf 100 mio. DKK vedrører omkostninger til skadebehandling og realiseres via erstatningerne. Erstatningerne skal reduceres med 600 mio. DKK. Besparelserne skal på skadesiden opnås gennem outsourcing og bedre indkøb, hvor online auktioner om skadereparationer er et eksempel. Omkostningerne skal især reduceres gennem færre medarbejdere i stabsområderne, hvor antallet af medarbejdere er steget med 25 % de seneste år. Udgifter til vejr- og storskader har været stigende de senere år. 2012 var dog en undtagelse, idet både vejrog storskader lå lavere end forventet. I 2013 forventes et niveau af vejrskader for egen regning på 500 mio. DKK og storskader på 450 mio. DKK. Prisforhøjelser har løftet toplinien i de senere år. Med Tryg Forsikrings fokus på lønsomhed vil det være nødvendigt at tage afsked med ulønsomme kunder, og Tryg Forsikring forventer derfor en beskeden præmievækst i de kommende år. På investeringssiden var afkastet ekstraordinært højt i 2012, og i de kommende år forventes afkastet at blive mindre, da renten er lav og forventes at forblive lav. Da investeringsrisikoen overordnet holdes på et lavt niveau betyder det, at halvdelen af investeringsporteføljen, der ligger i obligationer, kun vil bidrage begrænset til investeringsafkastet, da det er de aktuelle renteniveauer, der anvendes som det forventede obligationsafkast. For aktier og ejendomme anvendes samme forventninger som tidligere år på henholdsvis 7 % og 6 %. I investeringsvirksomhed indgår også andre typer af investeringsindtægter og udgifter. Det drejer sig især om omkostninger til at drive investeringsvirksomhed, resultatet af valutaafdækning og renteudgifter på lån. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 26
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 27
Kapital- og risikostyring Tryg Forsikrings kapitalgrundlag og finansielle styrke er grundlaget for, at koncernen kan overtage risici fra kunderne. Grundlaget for dette er, at kapitalplanlægningen er tilpasset koncernens risiko og vækstprofil. Risikobaseret kapitalstyring Tryg Forsikring søger igennem kapital- og risikostyring at sikre finansiel styrke og fleksibilitet. Kapitalstyringen tager udgangspunkt i Tryg Forsikrings interne kapitalmodel, og kapitalbehovet opgøres ud fra Tryg Forsikrings aktuelle risikoprofil med et 99,5 % sikkerhedsniveau. Dette svarer til, at det valgte kapitalniveau statistisk set vil være utilstrækkeligt én gang over en 200-årig periode. Modellen beregner den nødvendige kapital under hensyn til faktisk sammensætning af forretningen, lønsomhed, hensættelsesprofil, genforsikringsbeskyttelse, investerings-sammensætning samt scenarier for den yderligere risiko, man kan opleve i særligt stressede situationer. Opgørelsen tager højde for geografisk spredning og for effekten af den valgte investeringspolitik, hvor renterisikoen på obligationsbeholdningen svarer til renterisikoen på de diskonterede hensættelser, så Tryg Forsikrings nettorenterisiko er ubetydelig. Tryg Forsikring får foretaget en ekstern kreditvurdering hos kreditvurderingsbureauet Standard & Poor s, og Tryg Forsikring opnår her en A- rating. De danske myndigheder stiller krav om aktiv kapitalstyring gennem kvartalsvis opgørelse af et Individuelt Solvensbehov. Disse krav er en forløber til de fremtidige Solvency II-regler. Tryg Forsikrings opgørelse af Individuelt Solvensbehov er baseret på koncernens interne kapitalmodel. Det individuelle solvensbehov var 6.410 mio. DKK ved udgangen af 2012 mod 6.320 mio. DKK ved udgangen af 2011. Med et kapitalgrundlag på 8.832 mio. DKK fratrukket foreslået udbytte har Tryg Forsikring en overdækning i forhold til dette på 2.422 mio. DKK. I tillæg til den interne kapitalmodel opgør Tryg Forsikring hvert kvartal den nødvendige kapital i henhold til den fremtidige standardmodel under Solvency II. Indførelsen af Solvency II-reglerne vil stille skærpede krav til den måde, forsikringsselskaber arbejder med og kontrollerer risici, herunder bestyrelsens involvering i risiko- og kapitalstyringen. Tryg Forsikring har i en årrække arbejdet med at tilpasse selskabet til disse krav. Det indebærer, at bestyrelsen aktivt fastlægger risikovilligheden og rammerne for risikostyringen samt løbende vurderer den samlede risiko og det afledte kapitalbehov. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 28
En gang årligt udarbejdes en såkaldt ORSA ( Own Risk and Solvency Assessment ), som er en systematiseret og omfattende vurdering af koncernens risiko og solvens. ORSA indeholder endvidere en kapitalplan og kapitalnødplan, hvor de kapitalmæssige implikationer af selskabets forretningsplan illustreres, og hvor det godtgøres, at kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt også under et udvalg af stressede situationer. En sådan vurdering bliver et krav under Solvency II. Direktionens ansvar for den samlede risiko- og kapitalstyring forvaltes til daglig gennem et risikostyringsmiljø, hvor områderne underwriting og genforsikring, hensættelser, investeringsrisiko samt operationel risiko forvaltes af særskilte underkomitéer. Kapitalstruktur Tryg Forsikrings kapitalbase består af egenkapital og ansvarlig lånekapital. Forholdet mellem disse to kategorier vurderes løbende for at opretholde en optimal struktur, som tager højde for forrentning af egenkapital, kapitalomkostning og fleksibilitet. Den faktiske kapital opgøres forskelligt under forskellige kapitalregimer, men Tryg Forsikring har, uanset hvilken opgørelsesmetode, der lægges til grund, en høj grad af egenfinansiering (lav gearing). I 2005 optog Tryg Forsikring et 20-årigt ansvarligt obligationslån på 150 mio. EUR, noteret på London Stock Exchange. I 2009 optog Tryg Forsikring, i forbindelse med købet af Moderna i Sverige, et ansvarligt lån med udløb i 2032 på 65 mio. EUR fra TryghedsGruppen. Tryg Forsikrings samlede ansvarlige gæld var derefter på 215 mio. EUR. Samlet udgjorde gælden 15 % af egenkapitalen ved slutningen af 2012 svarende til 10 % af basiskapitalen. Renteudgiften for den ansvarlige lånekapital udgjorde i 2012 80 mio. DKK. Som et led i vurderingen af kapitalstrukturen har Tryg Forsikring besluttet at indfri det eksisterende ansvarlige lån fra TryghedsGruppen på 65 mio. EUR. i 2013 og erstatte dette med et nyt ansvarligt lån på 800 mio. DKK. De nuværende kapitaldækningsregler har en begrænsning for hvor meget ansvarlig lånekapital med fastsat løbetid, der kan medregnes i basiskapitalen, hvilket har medført, at det eksisterende ansvarlige lån fra TryghedsGruppen på 65 mio. EUR. ikke kan medregnes i Tryg Forsikrings basiskapital. Det nye ansvarlige lån vil have en uendelig løbetid, hvormed lånet vil kunne medregnes fuldt ud i basiskapitalen, der således stiger med 800 mio. DKK. På baggrund af ovenstående foretages et opkøb af egne aktier for 800 mio. DKK som led i en ekstraordinær udlodning. Denne udlodning vil, i samspil med det nye ansvarlige lån, medføre en uændret basiskapital, men med en lavere andel af egenkapital, hvilket isoleret set vil bidrage positivt til den fremtidige egenkapitalforrentning. Det nye ansvarlige lån forventes endvidere at kunne medregnes som Tier 2 kapital under de kommende Solvency II-kapitaldækningsregler. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 29
Genforsikring Genforsikring er et væsentligt værktøj til at beskytte Tryg Forsikrings kapitalgrundlag. Behovet for genforsikring vurderes løbende på baggrund af Tryg Forsikrings interne kapitalmodel, hvor genforsikringspræmien sammenholdes med den reduktion i kapitalbehov, man vil kunne opnå. Tryg Forsikrings reassuranceprogram dækker enkeltskader (storskader) og begivenheder, der kan ramme flere policer samtidig (katastrofedækninger). De væsentligste programmer til dækning af storskader omfatter ejendom, løsøre, auto, transport af varer, ansvar og fiskeopdræt. Der er tegnet katastrofedækning for ejendom, løsøre, risici, hvor der samtidig er lavet en frekvensafdækning, der sikrer, at det samlede årlige selvbehold begrænses i tilfælde af flere begivenheder som storm og skybrud. Reassuranceprogrammet indeholder også en katastrofedækning for ulykke- og arbejdsskader. For en nærmere beskrivelse af Tryg Forsikrings reassuranceprogram henvises til note 1. Solvency II-implementering Omnibus II-direktivet, der skulle sætte Solvency II i kraft 1. januar 2014, blev ikke vedtaget i 2012 som planlagt. Tryg Forsikring vurderer, at den sandsynlige dato for ikraftsættelse af Solvency II er 1. januar 2016 eller senere. Det er i øjeblikket uvist, i hvilket omfang enkelte dele af Solvency II-regelsættet vil blive implementeret tidligere i dansk lovgivning. Solvency II giver mulighed for at anvende interne modeller fuldt eller delvis. Tryg Forsikrings tilgang er at anvende den eksisterende interne model for områder, hvor risikoen er anderledes end vurderet ved standardmodellen. På området Forsikringsrisiko er det opfattelsen, at Tryg Forsikring mere korrekt vil kunne modellere egen risiko. For eksempel tager standardmodellen ikke hensyn til geografisk diversifikation mellem nordiske lande, hvilket er et aspekt i Tryg Forsikrings eksponering. Omvendt ligger den eksisterende interne models behandling af investeringsrisici op ad standardmodellens, hvilket skal ses i lyset af den homogene investeringsrisiko, som sikres generelt på tværs af landegrænser via effektive finansielle markeder. Målet er, at Tryg Forsikring i fremtiden under Solvency II benytter en partiel intern model i kapitalplanlægningen bestående af forsikringsmodulet i Tryg Forsikrings nuværende model, suppleret med de øvrige moduler (investering, operationel risiko med videre) fra standardmodellen. Tryg Forsikring er løbende i dialog med Finanstilsynet om krav til udvikling af en partiel intern model. Målet er, at Tryg Forsikring indsender en ansøgning, som Finanstilsynet efterfølgende vurderer for godkendelse. Ved udgangen af 2012 havde Tryg Forsikring en kapitalbuffer på 27 % i forhold til standardmodellen under Solvency II, og det forventes, at en godkendelse af den interne model vil øge kapitalbufferen yderligere. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 30
Selskabsledelse Tryg Forsikring har fokus på at drive koncernen i overensstemmelse med principperne for god selskabsledelse. Tryg Forsikring efterlever i videst muligt omfang anbefalingerne for god selskabsledelse udarbejdet af Komitéen for god Selskabsledelse, der senest blev opdateret i 2011. Anbefalingerne kan findes på corporategovernance.dk. På tryg.com har Tryg Forsikring offentliggjort den lovpligtige redegørelse efter følg eller forklar princippet for hver enkelt anbefaling, og nedenfor kan et resumé af denne redegørelse ses. Download Tryg Forsikrings lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse på tryg.com/dk > Download. Dialog mellem Tryg Forsikring interessenter Tryg Forsikring offentliggør års- og halvårsregnskaber, som er tilgængelige på tryg.com/dk. Hvert halvår opdaterer Tryg Forsikring koncernens forventninger til fremtiden. Materialet giver alle interesserede mulighed for at danne sig et fyldestgørende billede af Tryg Forsikrings position og udvikling. Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS for koncern og Lov om finansiel virksomhed for moderselskabet. Alle finansielle meddelelser og regnskaber offentliggøres både på dansk og engelsk. Kapitalstruktur Bestyrelsen tilser, at Tryg Forsikrings kapitalstruktur er i overensstemmelse med koncernens behov samt de krav, som Tryg Forsikring er underlagt som finansiel virksomhed. Tryg Forsikring har en kapitalplan og kapitalnødplan, som årligt vurderes af bestyrelsen. Interessenter og samfundsansvar Identifikation af interessenter sker som en integreret del af strategigennemgangen på bestyrelsens årlige strategiseminar, hvor fokus altid er på investorer, kunder, samfund og medarbejdere. Bestyrelsen får desuden regelmæssig information om medarbejder- og kundetilfredshed. Tryg Forsikring har en række politikker, som beskriver forholdet til forskellige interessenter, herunder en CSR-politik vedrørende Tryg Forsikrings strategi og politik for samfundsansvar. Se IR-politikken på tryg.com/dk > Investor > Kontakt IR > IR-politik og CSR-politikken på tryg.com/dk > CSR > CSR-strategi > CSR-politik. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 31
Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelsen varetager den overordnede strategiske ledelse og finansielle kontrol af Tryg Forsikring og sikrer en forsvarlig organisation af selskabet. Det sker gennem mål- og rammestyring med udgangspunkt i regelmæssig og systematisk stillingtagen til strategi og risici. Direktionen rapporterer til bestyrelsen om strategi og handlingsplaner, udvikling i markedet og koncernen, finansieringsforhold, kapitalberedskab og særlige risici. Bestyrelsen afholder et årligt strategiseminar, hvor koncernens strategi fastlægges og/eller justeres. I samarbejde med direktionen sørger bestyrelsen for, at koncernens strategi udvikles og overvåges. Bestyrelsen sikrer, at de nødvendige kompetencer og finansielle ressourcer er til stede for, at Tryg Forsikring kan nå de strategiske mål. Rammerne drøftes på strategiseminaret og et årligt budgetmøde. Bestyrelsen fastlægger sine aktiviteter i forretningsordenen og årshjulet. Bestyrelsen drøfter hvert år Tryg Forsikrings aktiviteter for at sikre mangfoldighed i ledelsen. Tryg Forsikring lægger vægt på mangfoldighed på alle ledelsesniveauer og underskrev i januar 2012 Charter for flere kvinder i ledelse. Tryg Forsikring understøtter charteret, som blandt andet har til formål at sikre kvinder og mænd lige karrieremuligheder. Tryg Forsikring har en handlingsplan med konkrete mål, som skal sikre mangfoldighed og lige muligheder for kvalificerede kvinder og mænd i adgangen til lederstillinger. I 2012 var andelen af kvinder på lederniveau 34,0 %, og Tryg Forsikring har et mål om at øge den totale kvindelige ledergruppe med 2 % frem til 2014. Se handlingsplanen på tryg.com/dk > CSR. Forretningsordener Bestyrelsen gennemgår årligt forretningsordenen for bestyrelse og direktion med tilhørende retningslinjer og instrukser, hvori rapporteringskrav og krav til kommunikation med direktionen fremgår. Den finansielle lovgivning fastlægger endvidere krav til, at direktionen skal videregive al relevant information til bestyrelsen og rapportere til denne om overholdelsen af bestyrelses- eller lovgivningsfastsattegrænser. Bestyrelsens formand og næstformand Bestyrelsen ledes af et formandskab, som består af formanden og næstformanden. Næstformanden tiltræder ved formandens fravær og fungerer som sparringspartner for formanden. Formandskabets opgaver er fastsat i bestyrelsens forretningsorden. Formandens opgaver består blandt andet i at lede og evaluere bestyrelsens arbejde, organisere, indkalde og styre bestyrelsesmøder samt varetage samarbejdet med direktionen. Formanden fungerer som bestyrelsens talsmand. Formandskabet holder forberedelsesmøder med direktionen før alle bestyrelsesmøder. Ifølge bestyrelsens forretningsorden må ingen bestyrelsesmedlemmer udføre opgaver for Tryg Forsikring uden bestyrelsens forudgående beslutning herom. Opgaverne skal desuden være af enkeltstående karakter. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 32
Bestyrelsens sammensætning og organisering Bestyrelsen består af 12 medlemmer og har vurderet antallet som passende for at kunne sikre en konstruktiv debat, tilstrækkelig diversifikation og en effektiv beslutningsproces. Bestyrelsen drøfter årligt antallet af medlemmer i forbindelse med forberedelsen af den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen foretager endvidere årligt en vurdering af bestyrelsens arbejde og medlemmernes kompetencer og vurderer, om bestyrelsen har de nødvendige kompetencer for bedst muligt at kunne varetage bestyrelsesopgaverne eller om der er områder, hvor medlemmernes kompetencer og viden bør opdateres. I 2012 trådte nye krav fra Finanstilsynet i kraft, hvorfor bestyrelsen foretog en yderligere selvevaluering i oktober. Bestyrelsen fokuserer især på kompetencer inden for kendskab til forsikringsforhold, økonomisk indsigt, indsigt i regnskabsforhold, finansiel viden og erfaring, ledelsesmæssig- og M&A-erfaring, markedsindsigt og international erfaring. Se kompetencebeskrivelsen på tryg.com/dk og i indkaldelsen til generalforsamlingen. I henhold til Finanstilsynets vejledning om evaluering af bestyrelsernes viden og erfaring i skadeforsikringsselskaber, har bestyrelsen foretaget en sådan selvevaluering. Undersøgelsen konkluderer, at bestyrelsen samlet besidder den nødvendige viden og erfaring til at varetage bestyrelsesarbejdet i Tryg Forsikring. Formanden for TryghedsGruppens bestyrelse er i henhold til vedtægterne også formand for bestyrelsen i Tryg Forsikring. TryghedsGruppens bestyrelse indstiller herudover tre bestyrelsesmedlemmer til Tryg Forsikring blandt TryghedsGruppens bestyrelse. Bestyrelsen har fem kvindelige medlemmer, inklusive tre kvindelige medarbejderrepræsentanter, og består af medlemmer fra Danmark, Sverige og Norge. Nye bestyrelsesmedlemmer Processen for udvælgelsen af nye bestyrelsesmedlemmer er grundig og transparent for medlemmerne. Nomineringsudvalget udvælger nye kandidater til de fire bestyrelsesposter, som ikke vælges blandt medlemmerne af TryghedsGruppens bestyrelse, og forelægger indstillingen om valget af kandidater for bestyrelsen. Før valg af nye bestyrelsesmedlemmer udarbejder bestyrelsen en beskrivelse af de opstillede kandidaters baggrund, ledelseshverv, professionelle kvalifikationer og erfaring. I bestyrelsens sammensætning søges en afbalanceret fordeling blandt andet med hensyn til alder, køn og nationalitet, ligesom der tages hensyn til behovet for fornyelse. Nye bestyrelsesmedlemmer modtager ved tiltrædelse en introduktion til koncernen. Se bestyrelsens CVer og en kompetencebeskrivelse i kapitlet Bestyrelse og på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Ledelse > Bestyrelsen. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 33
Bestyrelsens uafhængighed Otte medlemmer af bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for et år af gangen. Af de otte generalforsamlingsvalgte medlemmer er fire uafhængige, jævnfør anbefaling 5.4.1 i Anbefalinger for god selskabsledelse, mens de andre fire ikke er uafhængige, idet de udpeges af hovedaktionæren TryghedsGruppen. Se de uafhængige medlemmer i kapitlet Bestyrelse og på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Ledelse > Bestyrelsen. Desuden beskrives dette i indkaldelsen til generalforsamlingen. Medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen Efter Selskabsloven har medarbejderne ret til at vælge et antal repræsentanter til bestyrelsen, der svarer til halvdelen af de øvrige medlemmer af bestyrelsen på tidspunktet for medarbejdervalgets udskrivelse. Tryg Forsikring har en aftale med koncernens personaleorganisationer om, at to bestyrelsesmedlemmer vælges blandt medarbejderne i Danmark, et blandt medarbejderne i Norge og et blandt medarbejderne i Sverige. I 2012 blev der afholdt valg af medarbejderrepræsentanter. Næste ordinære valg afholdes i 2016. I henhold til lovgivningen har medarbejderrepræsentanterne samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer af bestyrelsen. Mødefrekvens Bestyrelsen afholder hvert år mindst syv møder og et strategiseminar, hvor strategi og mål for de kommende år drøftes og fastlægges. I 2012 afholdt bestyrelsen syv bestyrelsesmøder og det årlige strategiseminar. Bestyrelsen drøfter løbende bestyrelsens opgaver og fastlægger senest på årets sidste møde en møde- og arbejdsplan for det kommende år. Antallet af andre ledelseshverv Bestyrelsen og de enkelte medlemmer vurderer, at hvert medlem har tilstrækkelig tid til at varetage bestyrelsesposten i Tryg Forsikring på tilfredsstillende vis. Oplysninger om medlemmernes stilling, ledelseshverv, aktiebeholdning og ændringer heri fremgår af deres CVer. Se CVerne i kapitlet Bestyrelse og på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Ledelse > Bestyrelsen. Aldersgrænse og valgperiode De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert år på den årlige ordinære generalforsamling. Medlemmernes indtræden i bestyrelsen, genvalg og udløb af valgperiode kan ses i kapitlet Bestyrelse. For at sikre fornyelse kan de generalforsamlingsvalgtemedlemmer maksimalt sidde i bestyrelsen i ni år. Medlemmerne skal desuden fratræde ved første generalforsamling efter, de er fyldt 70 år. Se bestyrelsesmedlemmernes alder i kapitlet Bestyrelse og på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Ledelse > Bestyrelsen. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 34
Ledelsesudvalg (komitéer) Tryg Forsikring har et revisionsudvalg, et risikoudvalg, et nomineringsudvalg og et aflønningsudvalg. Ledelsesudvalgenes kommissorier kan findes på tryg.com/dk og omfatter blandt andet beskrivelser af medlemmer, mødefrekvens, ansvarsområder og aktiviteter i årets løb. De enkelte medlemmers særlige kompetencer beskrives desuden selvstændigt på tryg.com/dk. I revisionsudvalget og risikoudvalget er to ud af fire medlemmer uafhængige, herunder formanden for udvalget. I aflønningsudvalget er et af fire medlemmer uafhængigt, mens et af de to medlemmer i nomineringsudvalget er uafhængigt. Valg af udvalgsmedlemmer baseres primært på særlige kompetencer, som bestyrelsen anser for vigtige, ligesom det anses for vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne inddrages i udvalgene. Udvalgene foretager alene forberedelse af sagerne til brug for den samlede bestyrelses afgørelse. Revisionsudvalg Tryg Forsikring nedsatte i 2006 et revisionsudvalg. Rammerne for udvalgets arbejde er fastlagt i et kommissorium. Udvalget består af fire medlemmer, der har viden om og erfaring med finansielle forhold samt regnskabs- og revisionsforhold i børsnoterede selskaber. Revisionsudvalget havde fire møder i 2012 og rapporterede regelmæssigt til bestyrelsen. Revisionsudvalget foretog i august 2012 en evaluering af det foregående års arbejde. Se revisionsudvalgets opgaver i 2012 på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Ledelse > Bestyrelsen > Bestyrelsesudvalg. Risikoudvalg Tryg Forsikring har siden 2010 haft et risikoudvalg. Risikoudvalget varetager tilsynet med kapitalforvaltning og risikostyring, og overvåger risikostyringsmiljøet samt de tilhørende processer. Udvalget består af fire medlemmer, og i 2012 havde risikoudvalget fire møder. Se risikoudvalgets opgaver på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Ledelse > Bestyrelsen > Bestyrelsesudvalg. Nomineringsudvalg Tryg Forsikring har et nomineringsudvalg, som overordnet skal sørge for den rette sammensætning og størrelse af direktionen og bestyrelsen. Udvalget består af formandskabet, og udvalget afholder møder efter behov, dog mindst to gange årligt. Se nomineringsudvalgets opgaver på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Ledelse > Bestyrelsen > Bestyrelsesudvalg. Aflønningsudvalg Aflønningsudvalget udfører forberedende arbejde for bestyrelsen vedrørende aflønning af bestyrelse, koncernledelse og væsentlige risikotagere. Aflønningsudvalget består af fire medlemmer, og bestyrelsesformanden er formand for udvalget. Herudover skal udvalget bestå af mindst ét medlem fra TryghedsGruppen og mindst ét uafhængigt bestyrelsesmedlem. Udvalget har på nuværende tidspunkt ét uafhængigt medlem. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 35
I 2012 afholdt aflønningsudvalget fire møder. Aflønningsudvalgets arbejde tager udgangspunkt i Tryg Forsikrings lønpolitik. Se aflønningsudvalgets opgaver på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Ledelse > Bestyrelsen > Bestyrelsesudvalg. Evaluering af bestyrelsens og direktionens arbejde Bestyrelsen har en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og de individuelle medlemmers arbejde og resultater bliver evalueret. Evalueringen af bestyrelsen forestås af formanden, der afholder evalueringssamtaler med hvert enkelt medlem i begyndelsen af året efter en på forhånd aftalt dagsorden. Resultatet drøftes på årets første bestyrelsesmøde. Bestyrelsen gennemfører en årlig evaluering af direktionens arbejde og resultater efter forud fastsatte klare kriterier og af samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen. Herudover gennemgår og godkender bestyrelsen årligt blandt andet forretningsordenen for bestyrelsen og direktionen for at sikre overensstemmelse med Tryg Forsikrings behov. Ledelsens vederlag Tryg Forsikring har en politik for aflønning af bestyrelse og direktion, herunder overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning. Aflønningspolitikken blev vedtaget af bestyrelsen i februar 2011 og godkendt af generalforsamlingen 14. april 2011. Bestyrelsesformanden redegør hvert år for koncernens aflønningspolitik i forbindelse med behandling af årsrapporten på den ordinære generalforsamling. Bestyrelsens forslag til bestyrelsesvederlag for det i gangværende regnskabsår bliver ligeledes hvert år fremlagt til godkendelse på den ordinære generalforsamling. Aflønningspolitikken omfatter ligeledes ansatte i Tryg Forsikring, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, såkaldte risikotagere, samt ansatte i kontrolfunktioner som compliance og intern revision. Find aflønningspolitikken på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Aflønning. Bestyrelsens aflønning Tryg Forsikrings bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentseller fratrædelsesordning. Bestyrelsesmedlemmernes vederlag fastsættes på grundlag af udviklingen i sammenlignelige virksomheder, hvor der samtidig tages hensyn til kravene til medlemmernes kompetencer og indsats samt arbejdets omfang, herunder antallet af møder. Formanden modtager tredobbelt honorar, mens næstformanden modtager dobbelt grundbeløb. Bestyrelsen er ikke omfattet af en pensionsordning. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 36
Direktionens aflønning Direktionen er kontraktansat, og alle vilkår i direktionens honorering fastsættes af bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter således årligt direktionens aflønning. Bedømmelsen sker på grundlag af de krav, der stilles for at tiltrække og fastholde de bedst kvalificerede direktionsmedlemmer. Den faste løn skal være konkurrencedygtig og markedstilpasset for at give den rette og tilstrækkelige motivation for den enkelte direktør til at yde sit bedste med henblik på at nå de opstillede mål. Direktionens aflønning består af fast løn, pension og en variabel løndel. Variable lønelementer udgør kun en begrænset del af den samlede aflønning. Bestyrelsen kan beslutte, at den faste løn suppleres med en variabel løndel på op til 10 % af den faste grundløn inklusive pension på tildelingstidspunktet. Bestyrelsen har besluttet, at det variable lønelement udgøres af et matching shares-program. Fire år efter direktørens køb af et nærmere bestemt antal aktier tildeles direktøren et tilsvarende antal vederlagsfrie aktier i moderselskabet Tryg A/S. Tildelingen af matching shares på tildelingstidspunktet er ikke resultatafhængig. Læs mere om matching shares-programmet i aflønningspolitikken på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Aflønning. Nogle direktionsmedlemmer har fortsat uudnyttede aktieoptioner i moderselskabet Tryg A/S, som er tildelt under et tidligere aktieoptionsprogram. Se yderligere detaljer i note 7. Fastholdelses- og fratrædelsesordninger Hvert direktionsmedlem har 12 måneders opsigelse og ret til 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse. Koncernchefen har dog 12 måneders opsigelse og ret til 18 måneders fratrædelsesgodtgørelse plus pensionsbidrag i den samme periode. Hvert medlem af direktionen får indbetalt 25 % af basislønnen til en pensionsordning. En af direktørerne får dog en ydelsesbaseret pension. Beregningen er baseret på en aktuarmæssig opgørelse af nutidsværdien af de forventede pensionsydelser. Nutidsværdien beregnes blandt andet på grundlag af forventninger om fremtidig løn- og renteudvikling, tidspunktet for fratrædelse og dødelighed. Risikostyring og intern kontrol Som forsikringsvirksomhed er Tryg Forsikring underlagt Lov om finansiel virksomheds krav til risikostyring. Bestyrelsen udstikker i politikker rammerne for risikostyring i Tryg Forsikring inden for områderne forsikringsrisici, investeringsrisici, operationelle risici og it-sikkerhed. Rammerne udmøntes i retningslinjer fra bestyrelsen til direktionen. En risikostyringskomité, der blandt andet omfatter koncernfinansdirektøren, direktøren for koncernrisiko og investeringsdirektøren, overvåger risikostyringsmiljøet. Tryg Forsikring gennemfører en årlig risikoidentifikationsproces, hvor forsikringsmæssige risici og andre risici forbundet med realisering af koncernens strategi eller med potentielt væsentlig indvirkning på koncernens finansielle stilling kortlægges. Processen indebærer en registrering og kvantificering af de identificerede risici. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 37
Kvantificeringen af de identificerede risici indgår i opgørelsen af det individuelle solvensbehov, som bestyrelsen tager stilling til hvert kvartal. I 2012 gennemførte Tryg Forsikring, som en forberedelse til de kommende EU-retlige krav til forsikringsselskaber (Solvency II), en vurdering af selskabets risiko og solvens (Own Risk and Solvency Assessment, tillige benævnt ORSA ). Formålet med ORSAen er at forbinde strategi, risikostyring og solvens, idet ORSAen skal sikre, at der over en periode på 3-5 år er en fornuftig sammenhæng mellem strategien for overtagelse af risici og den tilgængelige kapital. Bestyrelsen og direktionen godkender og overvåger koncernens overordnede politikker og retningslinjer, procedurer og kontroller på væsentlige risikoområder og modtager rapportering om udviklingen på disse områder samt om udnyttelsen af de fastsatte rammer. Bestyrelsen påser, at selskabets risikostyring og interne kontroller er effektive. Overtrædelser af bestyrelsesfastsatte rammer og retningslinjer rapporteres til bestyrelsen, hvis de måtte forekomme. Bestyrelsens risikoudvalg overvåger løbende arbejdet med risikostyring og kontrol og rapporterer kvartalsvis på dette område til bestyrelsen. Koncernens interne kontrolsystemer er blandt andet baseret på klare organisationsstrukturer og retningslinjer, generelle it-kontroller og funktionsadskillelse, som kontrolleres af den interne revision. Tryg Forsikring har i 2012 etableret decentral risk managment, hvor risk managers i de enkelte forretningsområder udfører kontrolopgaver for risikostyringsmiljøet og for Tryg Forsikrings compliancefunktion. Direktionen har etableret en formel koncernrapporteringsproces, der omfatter månedlige rapporteringer inklusive blandt andet budgetrapportering og afvigelsesrapporter. Going concern-forudsætningen I forbindelse med behandling og godkendelse af årsrapporten tager bestyrelsen stilling til, om regnskabsaflæggelsen sker under forudsætning om fortsat drift, herunder forudsætninger herfor og usikkerheder i denne forbindelse. Whistleblower-ordning Tryg Forsikring har en Etisk Hotline, som varetages af en ekstern leverandør, hvor medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere kan rapportere om alvorlige forseelser eller mistanke herom. Rapportering sker fortroligt til formanden for revisionsudvalget og Tryg Forsikrings interne revisionschef. Se mere om Tryg Forsikrings etiske hotline på tryg.com/dk Selskabsledelse > Etisk Hotline. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 38
Åbenhed om risikostyring Risikostyring er en integreret del af Tryg Forsikrings forretningsdrift. Koncernen søger løbende at minimere risikoen for unødige tab for dermed at kunne skabe det bedst mulige afkast i forhold til selskabets kapital. Læs mere om Tryg Forsikrings risikostyring i kapitlet Kapital- og risikostyring og i Risikostyringsrapporten på tryg.com/dk > Downloads. Revision Bestyrelsen sikrer, at koncernen overvåges af en kompetent og uafhængig revision. Koncernens interne revisor deltager på alle bestyrelsesmøder. Den eksterne revisor deltager på det årlige bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten fremlægges. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 39
På den ordinære generalforsamling vælges hvert år en ekstern revision efter indstilling fra bestyrelsen. Ved bestyrelsens gennemgang af årsrapporten drøftes blandt andet anvendt regnskabspraksis. Resultatet af revisionen drøftes i revisionsudvalget og på bestyrelsesmøder med henblik på at vurdere revisors observationer og konklusioner. Bestyrelsen gennemgår protokollater fra både den interne og eksterne revision. Revisionsaftalen og det tilhørende revisionshonorar aftales mellem bestyrelsen og revisor på baggrund af en indstilling fra revisionsudvalget. Revisionsudvalget gennemgår årligt rammerne for den eksterne revisions levering af ikke-revisionsydelser. På mindst ét revisionsudvalgsmøde om året har intern og ekstern revisor en dialog med udvalget uden direktionens tilstedeværelse. Hvis der er forhold, der skal rapporteres til bestyrelsen, sørger formanden for revisionsudvalget for dette. Intern revision Tryg Forsikring har en intern revisionsafdeling, som regelmæssigt gennemgår kvaliteten af koncernens interne kontrolsystemer og forretningsgange. Afdelingen er ansvarlig for planlægning, udførelse og rapportering af revisionsarbejdet til bestyrelsen. Afvigelser og begrundelser Tryg Forsikring følger anbefalingerne for god selskabsledelse med undtagelse af anbefalingen om antallet af uafhængige medlemmer i bestyrelsesudvalgene, jævnfør Anbefalingerne for god selskabsledelse punkt 5.10.2. Afvigelsen er forklaret i Tryg Forsikrings Lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse, som findes på tryg.com/dk > Download. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 40
Bestyrelse Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 41
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 42
Koncernledelse Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 43
Corporate Social Responsibility Samfundsansvar udgør en integreret del af den måde, Tryg Forsikring driver forretning på. Det betyder, at ansvarlighed og bæredygtighed er nøgleord i vores forretningsudvikling og branding. Konkret kommer dette til udtryk ved, at Tryg Forsikring har fokus på at reducere klimapåvirkningen og på at beskytte og fremme menneskerettigheder i Norden. Det sker inden for de fire fokusområder: Klima, Forebyggelse, Inklusion og Trivsel. Anti-korruption og ansvarlighed i indkøb og investeringer udgør derudover faste bestanddele af Tryg Forsikrings drift og planlægning. Se Tryg Forsikrings CSR-politik på tryg.com/dk > CSR > Strategi > Politik. Klima I skadebehandlingen ser vi hvert år konsekvenserne af klimaforandringerne. Skybrud, jordskred og storme har påført Tryg Forsikrings kunder mange skader. Forebyggelse af klimarelaterede skader står derfor højt på dagsordenen og skærper vores fokus på, hvordan Tryg Forsikring sammen med kunder, forskere og myndigheder kan finde nye måder at minimere eller håndtere skaderisikoen på. Klimaperspektivet benyttes også til at identificere nye områder for omkostningsreduktion i den daglige drift. Tryg Forsikring har i 2012 samarbejdet med Miljøministeriet og stillet ekspertviden til rådighed samt deltaget i filmoptagelser i forbindelse med udarbejdelsen af Ministeriets klimakampagne. I kampagnen stilles der skarpt på, hvordan borgerne kan forebygge klimaskader relateret til vand. I 2013 forventer vi at lancere et klimatjek til vores kunder, som vil hjælpe kunderne med at identificere forebyggelsestiltag og give dem fordele, hvis disse gennemføres. Indsatserne har væsentlig samfundsmæssig effekt i forhold til både at mindske skader på infrastrukturer og bygninger og at reducere CO2-emissioner. Se målene for klimaindsatsen på tryg.com/dk > CSR > Temaområder > Klima. Et andet fokusområde for selskabet er Tryg Forsikrings mobility management indsats, der forener interessen i at reducere CO2, forbedre medarbejdernes sundhed og reducere omkostninger med samfundsinteressen i mindre trængsel på vejene og bæredygtige transportformer. Nøglen hertil er ændring af transportvaner hos Tryg Forsikrings medarbejdere, både for de, der tager bilen til og fra jobbet, og de, som vælger taxa til et møde. Indsatsen er udviklet i samarbejde med Ballerup Kommune, Formel M og nabovirksomheder i Ballerup. Tryg Forsikrings konkrete initiativer til at lette valget af cykel og offentlig transport som alternativer til bil omfatter adgang til pendlercykler til og fra nærmeste bus- og togstation, flere cykelparkeringspladser, flere omklædnings- og badefaciliteter samt mulighed for cykelreparation på hovedkontoret. To el-biler kan bruges som mødebiler og fungerer som supplement til en ny taxaaftale med et selskab med miljørigtige løsninger. Derudover er antallet af flyrejser nedbragt betydeligt siden 2009 ved hjælp af adgang til videomødefaciliteter. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 44
Hovedkilderne til CO2-udledning fra Tryg Forsikrings bygninger og transport stammer fra opvarmning af bygninger, elektricitet og affald samt flytransport. Tryg Forsikring har gennemført en række tiltag, der skal reducere udledningen. De omfatter brug af lavenergipærer og LED lys, besparelser på elektricitet ved at omlægge rengøring fra nat- til dagtimer og øget fokus på affaldsreduktion. Alene på papiraffald opnåede Tryg Forsikring i Norge en reduktion på 53 % 2012 i forhold til 2011. En planlagt intern kampagne skal i 2013 opmuntre medarbejderne til at blive endnu bedre til at agere bæredygtigt i forhold til papirforbrug, affaldshåndtering og transportformer. Den samlede CO2-reduktion var i 2012 på 27,5 % i forhold til 2007. Målet for samlet CO2-reduktion i 2013 er på 23 % i forhold til 2007. Siden 2007 har vi udarbejdet et klimaregnskab, der omfatter forbruget af elektricitet, energi, fly og biltransport. Se klimaregnskabet på tryg.com/dk > CSR > Temaområder > Klima. Menneskerettigheder Tryg Forsikring oplever, at social ansvarlighed i dag er et konkurrenceparameter for kunderne, når de vælger forsikringsselskab. Særligt inklusion og mangfoldighed er centrale emner i vores partnerskaber med kunder, NGOer og offentlige institutioner. Læs mere om målene for menneskerettighedsindsatsen på tryg.com/dk > CSR > Temaområder > Inklusion. Læs mere om arbejdstagerrettigheder på tryg.com/dk > CSR > Temaområder > Trivsel > Arbejdstagerrettigheder. Inklusion En væsentlig menneskerettighed i Norden i dag er retten til ikke at blive diskrimineret. Tryg Forsikring gør derfor en aktiv indsats for at sikre ligebehandling og en inkluderende kultur i Tryg Forsikring. Ved at afspejle de samfund, vi er en del af og bruge mangfoldigheden som en kvalitet og ressource, ønsker vi at bidrage til et inkluderende samfund. Tryg Forsikrings indsats om mangfoldighed og inklusion har til formål at udnytte det potentiale, der opstår, når medarbejdere med forskellige baggrunde arbejder sammen til fordel for kunder og kolleger. Vi arbejder derfor aktivt med mangfoldighed i form af køn, alder, etnicitet, handicap, seksuel orientering, tro og religion. Det sker gennem indsatser for kvinder i ledelse, aktiv rekruttering af medarbejdere med anden etnisk baggrund, tilgængelighed for medarbejdere med handicap, synliggørelse af højtider og adgang til refleksionsrum samt rummelighed i forhold til forskellige seksuelle orienteringer. Læs mere om aktiviteterne på tryg.com/dk > CSR > Temaområder > Inklusion. I Tryg Forsikring arbejder vi desuden målrettet for at skabe en attraktiv arbejdsplads for kvinder og mænd på lige vilkår. Vi har underskrevet Charter for flere Kvinder i Ledelse og afleverede i 2012 vores første rapport. I foråret 2012 blev Tryg Forsikrings handlingsplan omsat til en aktivitetsplan for året, der omfatter konkrete initiativer som kursus for medarbejdere, der planlægger en karriere som leder, et nyt program for Successor planning til fremme af kvinder og mænds lige adgang til lederstillinger, en ny intern mentorordning for ledere og medarbejdere samt undervisning i mangfoldighed og inklusion på introkurser for nye Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 45
ledere og nye medarbejdere. Vi har derudover undersøgt, om unge kvinders højere frekvens i sygefravær udgør en hindring for adgangen til lederstillinger. For at forebygge sygefraværet har vi på kontoret i Bergen ansat en sundhedsplejerske, der rådgiver mødre om balancen mellem arbejds- og familieliv. For at sikre lige aflønning af kvinder og mænd, når de udfører samme arbejde, eller arbejde, der tillægges samme værdi, gennemførte Tryg Forsikring i 2012 stillingsvurderinger og foretog nivellering af lønniveau i tilfælde, hvor der ikke kunne konstateres ligeløn. I 2012 faldt andelen af kvinder i ledelse fra 37,5 % til 34,0 %. Målet frem til 2014 er at øge antallet med 2 %. Se handlingsplanen for kvinder i ledelse på tryg.com/dk > CSR-strategi > Handlingsplaner. Se rapporten til Charter for flere Kvinder i Ledelse på tryg.com/dk > CSR > Inklusion. Omsætningen af mangfoldig repræsentation til bedre trivsel og kundeservice kræver viden om lovgivningens diskriminationsforbud, men også indsigt i de stereotyper og fordomme, som vi alle bærer og er indlejret i daglige rutiner. Tryg Forsikring har derfor udviklet en workshop om mangfoldighed, der har som mål at udbrede kendskabet til og fjerne strukturelle barrierer for mangfoldighed ved rekruttering, ansættelse, forfremmelse og afskedigelse, og til at bruge mangfoldigheden aktivt i kunderådgivningen og i forretningsudviklingen. I 2012 gennemførte salgsområdet inden for Privat ti workshops, og målet er at afholde 30 workshops i 2013. Som supplement til disse workshops indgik Tryg Forsikring i 2012 i projektet Innovækst i regi af Københavns Kommune, der har til formål at måle resultaterne af en mangfoldighedsindsats. Tryg Forsikring underskrev også København Kommunes Charter for Mangfoldighed. Se filmen Mangfoldighed i Tryg Forsikring på tryg.com/dk > CSR > Temaområder > Inklusion. I august 2012 fik Tryg Forsikring udarbejdet en analyse af vores tilgængelighed for mennesker med handicap på hovedkontoret i Ballerup. Adgangen til Tryg Forsikring og kantineforholdene blev vurderedet og undersøgelsen viste, at alle minimumskrav var opfyldt, og Tryg Forsikring fik 7 ud af 7 mærker. Dette betyder blandt andet, at adgang for kørestolsbrugere og personer med syns-, høre- og udviklingshandicap var tilfredsstillende, hvilket er i tråd med Tryg Forsikrings indsats for ikke-diskrimination og samfundsansvar. Tryg Forsikring afholdt i 2012 en karrieredag for mennesker med handicap, hvor 60 personer deltog. På karrieredagen kunne jobsøgende med et fysisk eller psykisk handicap få inspiration til at forbedre mulighederne for at få et job. Dagen var et led i den nationale kampagne Søg job evner i fokus, som Beskæftigelsesministeriet og Danske Handicaporganisationer stod bag. En af de centrale partnerskabsaftaler i 2012 blev indgået med Uddannelsesforbundet (UDF) i Norge og resulterede i et fælles projekt med Norsk Røde Kors om uddannelse af flygtningeguider. Guiderne er frivillige, der hjælper flygtninge med at blive inkluderet i de lokalsamfund, de bor i. Rekruttering af guiderne til Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 46
projektet sker blandt medarbejdere i Tryg Forsikring og UDF og i et regionalt samarbejde med lokale Røde Kors-kontorer. Samarbejdet løber over tre år og har som mål at skabe dialog og fælles værdiskabelse for både Tryg Forsikring, kunderne og samfundet. Indsatsen styrker Tryg Forsikrings ambition om at være den ledende Tryg Forsikringhedsleverandør i Norden og evnen til at øge kundetilfredsheden og kundeloyaliteten. Der blev i 2012 rekrutteret 14 flygtningeguider. Målet for 2013 er at styrke og udbrede kendskabet til konceptet, at udvide projektet til Oslo og at udvikle en vejledning til børn, unge og uledsagede asylansøgere om at bo i Norge. Persondata Som forsikringsselskab håndterer vi hver dag mange personoplysninger. Korrekt håndtering af persondata og fremme af viden om effektiv beskyttelse er derfor Tryg Forsikrings bidrag til at sikre og fremme menneskeretten til persondatabeskyttelse. Det er afgørende for kundebetjeningen, at Tryg Forsikring sikrer korrekt anvendelse af persondata i den daglige kundekontakt og skadebehandling. For at fremme medarbejdernes viden om betydningen og vigtigheden af samtykke til at anvende og videregive oplysninger om forsikringsforhold og skadeforløb gennemførte Tryg Forsikring i 2012 seminarer om persondatabeskyttelse i 40 afdelinger og enheder i forretningsområder og stabsfunktioner. Tryg Forsikring vejleder også medarbejderne om god adfærd på sociale medier, når det emne, de kommunikerer om, relaterer sig til Tryg Forsikring. Se Tryg Forsikrings retningslinjer for kommunikation på sociale medier på tryg.com/dk > CSR > Strategi > Handlingsplaner. CSR i indkøb I 2012 blev ansvarlighed i indkøb forankret med indføjelse af en ny bestemmelse i Tryg Forsikrings generelle indkøbsbetingelser, der stiller krav om overholdelse af menneskerettigheder og reduktion af klimapåvirkning. I alle nye kontrakter er der indført et tilsvarende krav samt hæveadgang i tilfælde, hvor en leverandør medvirker til menneskerettighedskrænkelser. I 2012 blev leverandører af tjenesteydelser og ydelser på bilområdet derudover introduceret til et udvidet CSRprogram, der stiller krav om årsrapportering af deres CO2-udslip, tiltag til beskyttelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt anti-korruption. Se filmen CSR på campingværksteder på tryg.com/dk > CSR > CSR sourcing. CSR i investeringer En mindre del af Tryg Forsikrings investeringsportefølje investeres i aktier og virksomhedsobligationer, der forvaltes af eksterne samarbejdspartnere. De har alle forpligtet sig til at inddrage miljøforhold og sociale hensyn og god ledelse i investeringsbeslutningerne for eksempel gennem medlemskab af UN PRI. Tryg Forsikring bidrager til DI Frontier Market Energy and Carbon Fund, der har som formål at etablere, drive og sælge anlæg til produktion af vedvarende energi i afrikanske lande syd for Sahara, baseret på vand, vind, sol og biomasse. Se mere om CSR i investeringer på tryg.com/dk > CSR > CSR i investeringer. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, Side 47
Ledelsens påtegning Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2012 for Tryg Forsikring A/S og Tryg Forsikring koncernen. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2012. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og moderselskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet står over for. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ballerup, den 7. februar 2013. Direktion: Morten Hübbe Tor Magne Lønnum Lars Bonde Koncernchef Koncernfinansdirektør Koncerndirektør Bestyrelse: Mikael Olufsen Torben Nielsen Paul Bergqvist Formand Næstformand Vigdis Fossehagen Lone Hansen Jesper Hjulmand Bill-Owe Johansson Jørgen Huno Rasmussen Jens Bjerg Sørensen Lene Skole Tina Snejbjerg Mari Thjømøe Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 48
Revisionspåtegning Den uafhængige revisors erklæringer Til kapitalejeren i Tryg Forsikring A/S Påtegning på koncernregnskabet og årsregnskabet Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Tryg Forsikring A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis, for såvel koncernen som selskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes herudover i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder, samt for udarbejdelsen af et årsregnskab der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 49
Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Det er endvidere vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav til årsregnskaber for børsnoterede finansielle virksomheder. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. København, den 7. februar 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Lars Kronow statsautoriseret revisor Lone Møller Olsen statsautoriseret revisor Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 50
Regnskab for Tryg Forsikring koncernen Hoved- og nøgletal Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 51
Resultatopgørelse Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 52
Balance Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 53
Balance Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 54
Egenkapital Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 55
Pengestrømsopgørelse Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 56
Noter 1 Risikostyring Risikostyringsprincipper Risikostyring er en integreret del af Tryg Forsikrings forretningsmodel. Tryg Forsikring søger løbende at minimere risikoen for unødige tab for dermed at kunne skabe det bedst mulige afkast i forhold til den kapital, der til enhver tid holdes i selskabet. Risikostyringen i Tryg Forsikring er organiseret omkring tre kontrollinjer ( lines of defense ): Første linie er de forretningsansvarlige, der styrer og kontrollerer alle væsentlige risici hørende til egne aktiviteter. Dette foregår på et operationelt niveau og involverer udarbejdelse af forretningsgange, beredskabsplaner og kontrolbeskrivelser, samt sikre at risici er afdækket i fornødent omfang. Anden linie er risikostyringsfunktionen, der sikrer en konsistent tilgang til håndtering af risici på tværs af forretningsområderne. I denne funktion fortages målinger og vurderinger på koncernniveau, og der udarbejdes indstillinger ift kapitalstyring og overordnet risikoafdækning (reassurance, inflationsswap, valutaafdækning etc.). Det tredje kontrolniveau er den interne revision, hvis vigtigste opgave er at foretage en uafhængig vurdering af kontrolmiljøet m.v. til bestyrelsen. Arbejdet med Risikostyring Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabets risikostyring og fastlægger aktivt risikovillighed og rammer for risikostyringen og vurderer løbende samlet risiko og kapitalbehov i koncernen. Dette gøres gennem politikker og retningslinjer udarbejdet i overensstemmelse med 71 i lov om finansiel virksomhed, og gennem løbende stillingtagen til opgørelse af selskabets kapitalbehov. For at kunne følge organisationens arbejde med risikostyring på tæt hold har bestyrelsen nedsat et særligt risikoudvalg, med repræsentanter fra bestyrelsen, hvor koncernens kapital- og risikoforhold gennemgås kvartalsvist. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 57
Koncernens risikostyring forvaltes gennem et risikostyringsmiljø, hvor risikostyringskomiteen med repræsentation fra koncerndirektionen overvåger den samlede risiko- og kapitalstyring. Områderne underwriting og genforsikring, hensættelser, investeringsrisiko samt operationel risiko og sikkerhed forvaltes af tilsvarende underkomitéer. Til understøttelse af risikostyring i organisationen er der etableret en struktur, hvor hvert forretningsområde understøttes af en risk manager med ansvar for blandt andet risikoidentifikation, risikokontrol, eventregistrering, beredskabsplaner og compliance. Effektiv risikostyring indebærer at der foretages en identifikation, vurdering og kvantificering af risiko på alle væsentlige områder. Som forsikringsselskab har Tryg Forsikring mulighed for at udnytte statistiske erfaringer som grundlag for at identificere og kvantificere langt de fleste risici. Dette sker indenfor Tryg Forsikrings interne model, der anvendes ved opgørelse af nødvendig kapital, fastlæggelse af investeringsprofil, valg af reassurance program samt fastsættelse af indtjeningskrav for produkt- og forretningsområder. I tillæg vil der være en række risici, ofte hørende til selskabets strategi, operationelle forhold eller lignende, der ikke umiddelbart kan vurderes ud fra historiske erfaringer. For også at afspejle disse risici, er der etableret en identifikationsproces hvor alle forretningsansvarlige og koncernledelsen vurderer væsentligste risici hørende til forretningsplaner og væsentligste aktiviteter. I forlængelse af dette har Tryg Forsikring etableret en ORSA (Own Risk and Solvency Assessment) proces, der skal godtgøre sammenhængen mellem risikovurderinger og profil imod forudsætningerne anvendt i den interne model. I tilknytning til ORSA udarbejdes ligeledes en kapitalplan, der skal godtgøre, at selskabets kapitalgrundlag kan understøtte den valgte forretningsplan over en 3-5 årig periode, også når forretningsplanen udsættes for en række negative stress scenarier. ORSA processen er en del af det fremtidige Solvency II regime. Den nødvendige kapital (individuelt solvensbehov) opgøres indenfor den interne kapitalmodel med et 99,5 % sikkerhedsniveau, hvilket svarer til det sikkerhedsniveau der lægges til grund i de fremtidige Solvency II krav. Risikotyper Underwritingrisiko Underwritingrisiko er risikoen i forbindelse med indgåelse af forsikringskontrakter og dermed risikoen for, at en opkrævet præmie ikke i tilstrækkelig grad dækker de erstatninger, som Tryg Forsikring er forpligtet til at udbetale, når skaden er sket. Denne risiko kan som udgangspunkt vurderes og styres med udgangspunkt i statistiske analyser af historiske erfaringer inden for de forskellige brancher. Forsikringspræmien skal være tilstrækkelig til at dække de forventede erstatninger, men skal også indeholde en risikopræmie, som svarer til forrentningen af den del af koncernens kapital, der medgår til beskyttelse mod tilfældige udsving. Det betyder, at forsikringsbrancher eller områder, der erfaringsmæssigt udviser store udsving alt andet lige skal indeholde en større risikopræmie, da disse områder kræver et større kapitalgrundlag. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 58
Den løbende vurdering af underwritingrisikoen baseres på Tryg Forsikrings interne kapitalmodel, der angiver de målsatte præmieniveauer for de respektive dele af forsikringsforretningen. Dette gælder dels ved fastsættelse og opdatering af tariffer, og dels ved individuel prissætning på store aftaler inden for industri- og partnerområdet. Underwritingrisikoen styres gennem løbende lønsomhedsovervågning, forretnings-gange, acceptpolitik, fuldmagter og genforsikring. De overordnede rammer for denne styring er fastlagt af bestyrelsen i Tryg Forsikrings forsikringspolitik. Genforsikring benyttes til at reducere risikoen på områder, hvor der særligt er behov for dette. Behovet for genforsikring vurderes løbende på baggrund af Tryg Forsikrings interne kapitalmodel, hvor prisen for indkøb af genforsikring sammenholdes med den reduktion i kapitalbehov, man vil kunne opnå. Med baggrund i de betydelige skybrudsskader i Danmark i 2010 og 2011 og tilsvarende vejrrelaterede skader i det øvrige Europa, har Tryg Forsikring opjusteret risikovurderingen hørende til vejrrelaterede begivenheder. I konsekvens heraf har Tryg Forsikring i 2012/2013 købt en såkaldt sideværtsdækning for sammenfald af mindre og mellemstore naturskadebegivenheder. Denne dækker samlet 500 mio DKK, med et årligt egetbehold på 400 mio. DKK. Inden for bygning- og løsøreforsikring er større begivenheder i 2013 dækket af en katastrofereassurancedækning på 5,5 mia. DKK med et egetbehold på 150 mio. DKK. Den primære risiko for enkeltbegivenheder er storm, og dækningens omfang er fastlagt ved brug af simulationsmodeller således, at denne dækning statistisk set vil vise sig at være utilstrækkelig mindre end én gang hvert 250. år. Genforsikringsprogrammet for katastrofer dækker desuden andre katastrofebegivenheder herunder terrorbegivenheder op til 4,0 mia. DKK. For ulykkes- og arbejdsskadepolicer har Tryg Forsikring købt katastrofegenforsikring med et egetbehold på 50 mio. DKK og med en dækning op til 1,5 mia. DKK ved skader, som udspringer af samme begivenhed herunder terror. De væsentlige risikotyper Underwritingrisiko Risiko hørende til indgåelse af forsikringskontrakter. Risikoen for at erstatninger ved slutningen af en forsikringskontrakt viser sig at afvige væsentligt fra det, som vi forudsatte ved prissætningen ved kontraktens begyndelse. Behandles i Underwriting & Reassurancekomité Hensættelsesrisiko Ved udgangen af en regnskabsperiode afsættes forsikringstekniske hensættelser til at dække forventede fremtidige betalinger for skader, som allerede er sket. Hensættelsesrisiko er risikoen for, at fremtidige betalinger afviger væsentligt fra, hvad der er hensat. Behandles i Hensættelseskomité Investeringsrisiko Risikoen for at udsving på de finansielle markeder påvirker Tryg Forsikrings resultat. Investeringsrisiko indeholder elementer som renterisiko, aktierisiko, valutarisiko, kreditrisiko og likviditetsrisiko. Behandles i Investeringsrisikokomité Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 59
Operationel risiko Risikoen for fejl, svig eller nedbrud i interne procedurer, systemer og processer. Behandles i Operationel risikokomité Strategisk risiko Risikoen for ændringer i de forhold, som Tryg Forsikring driver virksomhed under, herunder ændringer i lovgivning, konkurrentsituationen, partnerskaber eller markedsforhold. Behandles i Risikostyringskomité I Danmark findes en national garantiordning til dækning af terror NBCR (Nuclear Biological Chemical Radioactive). Forsikringsselskaberne på det danske marked betaler erstatningsudgifter på op til 500 mio. DKK ved denne tybe skadebegivenheder, og en fælles reassurance dækker herefter op til 5 mia. DKK. Skader over 5 mia. DKK vil herefter være omfattet af en statsgaranti på 15 mia DKK. Tryg Forsikrings andel af det samlede egetbehold vil være cirka 100 mio. DKK, hvilket vil være den maksimale skade som følge af NBCR begivenheder. Naturskader i Norge dækkes under Norsk Naturskade Pool (NNP). Forsikringsselskaberne på det norske marked betaler erstatningsudgifter på op til 600 mio. DKK ved denne type erstatningsudgifter, og en fælles reassurance dækker herefter op til 12,5 mia. NOK. Tryg Forsikring bærer en markedsmæssig andel af dette egetbehold, der igen er dækket af Tryg Forsikrings katastrofeprogram. Tryg Forsikring gør endvidere brug af den adgang, som medlemsselskaber har til at fungere som reassurandør for NNP svarende til egen andel af poolen. Den overtagne risiko afdækkes efterfølgende gennem Tryg Forsikrings katastrofeprogram, hvorved der opnås en prismæssig besparelse. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 60
Herudover købes genforsikring for en række brancher, der erfaringsmæssigt er udsat for storskader. De største enkeltrisici i industriporteføljen er inden for bygning- og løsøreforsikring beskyttet af en genforsikring med dækning på 1,7 mia. DKK og med et egetbehold på 50 mio. DKK, dog med et yderligere årligt egetbehold der betyder at egetbeholdet i praksis er 100 mio. DKK for den første skade, 75 mio. DKK for den anden skade, og herefter 50 mio. DKK. For det tilfælde at der skulle være mere end 4 storskader indenfor samme år er der købt en yderligere frekvensdækning, således at egetbeholdet herefter falder til 25 mio. DKK. For bygning- og løsørerisici over denne grænse køber vi individuelle genforsikringsdækninger. Øvrige brancher, der omfattes af genforsikring, er eksempelvis ansvars-, bil-, fiskeopdræt- og garantiforsikring. I tilfælde af en større forsikringsbegivenhed, der er omfattet af genforsikringsprogrammet, kan der forekomme større tilgodehavender hos genforsikringsselskaber og dermed også en kreditrisiko. Denne risiko håndteres gennem krav til kreditvurderingen af reassurandørerne og spredning af reassurance på flere reassurandører. Hensættelsesrisiko Når forsikringsperioden udløber, knytter forsikringsrisikoen sig til erstatningshensættelserne, der afsættes til at dække fremtidige betalinger på allerede indtrufne skader. Når en skade er indtruffet, går der en vis tid, før kunden anmelder skaden. Herefter kan der, afhængig af skadens kompleksitet, gå kortere eller længere tid, før skadens størrelse er endeligt opgjort. Især på personskader kan forløbet være langvarigt, og selv når skaden er afsluttet, er der en risiko for, at den senere genoptages med yderligere udbetalinger til følge. Ved fastsættelse af erstatningshensættelserne indgår både individuelle vurderinger og statistiske beregninger. Ved udgangen af 2012 udgjorde erstatningshensættelserne 27.242 mio. DKK. Varigheden på disse hensættelser, det vil sige den gennemsnitlige tid, indtil disse beløb udbetales til kunden, var 3,6 år. Størstedelen af erstatningshensættelserne vedrører personskader og er eksponeret mod ændringer i inflation, diskonteringsrente, udbetalingsmønster, konjunktur, lovgivning og domme. Opgørelsen af erstatningshensættelserne vil altid være behæftet med usikkerhed. Historisk set har hensættelsesrisikoen givet væsentlige både positive og negative resultatpåvirkninger (afløb) for mange forsikringsselskaber, og dette må også forventes at være tilfældet fremover. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for håndtering af hensættelsesrisiko i Tryg Forsikrings forsikringspolitik. Dette indebærer blandt andet at hensættelsesvurderinger er baseret på underliggende modelanalyse, og at der foretages interne kontrolberegninger og evalueringer. Erstatningshensættelser, som vedrører løbende ydelser i dansk arbejdsskade, diskonteres med gældende markedsrente samtidig med, at de årligt opskrives med løninflationen. Som en konsekvens af dette udsættes Tryg Forsikring for en eksplicit inflationsrisiko. Til afdækning af denne har Tryg Forsikring indgået en række nulkuponinflationsswap i danske kroner, hvor Tryg Forsikring modtager et fast beløb mod at betale et beløb, der afhænger af udvikling i de danske forbrugerpriser. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 61
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 62
Operationel risiko Operationelle risici knytter sig til fejl og mangler i interne processer, svindel, nedbrud i infrastruktur, itsikkerhed og lignende. Da operationelle risici hovedsageligt er af intern karakter, fokuserer Tryg Forsikring her på etableringen af et tilfredsstillende kontrolmiljø for koncernens aktiviteter. I praksis organiseres dette arbejde ved hjælp af procedurer, kontroller og retningslinjer, som dækker de forskellige aspekter af koncernens aktiviteter herunder it-sikkerhedspolitikken. Tryg Forsikring har ligeledes etableret en sikkerheds- og efterforskningsenhed, der håndterer intern svindel, it-sikkerhed, fysisk sikkerhed og beredskab. Tryg Forsikring har beredskabsplaner til håndtering af de væsentligste områder. Et eksempel er beredskabsplanerne i de enkelte dele af forretningen til håndtering af en situation med længerevarende itnedbrud. Herudover er der etableret en krisestyringsstruktur i tilfælde af, at en større krise rammer Tryg Forsikring. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for styring af operationelle risici i Tryg Forsikrings IT-sikkerhedspolitik og politik for operationelle risici. Strategisk Risiko Strategisk risiko er knyttet til Tryg Forsikrings valg af strategisk position herunder it-strategi, fleksibilitet i forhold til markedet, samarbejdspartnere, omdømme samt ændringer i markedsforholdene. Styring af strategiske risici foregår med tæt involvering af bestyrelsen. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 63
Investeringsrisiko De overordnede rammer for styring af investeringsrisiko fastlægges af bestyrelsen i Tryg Forsikrings investeringspolitik. Renterisiko Renterisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i markedsrenterne. Tryg Forsikrings investeringsportefølje er opdelt i en matchportefølje og en fri portefølje. Matchporteføljen modsvarer værdien de diskonterede erstatningshensættelser, og har til formål i videst mulig omfang at replikere rentefølsomheden hørende til de diskonterede hensættelser. Tryg Forsikring foretager daglig overvågning, opfølgning og risikostyring af koncernens renterisiko. Tryg Forsikring justerer således løbende obligationsporteføljen, så nettorenterisikoen minimeres. I praksis er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt at sigte på et fuldstændigt match. Alene forvaltningsomkostningerne forbundet med en fuldstændig matching gør at man i praksis vil acceptere et vist mismatch indenfor passende rammer angivet i investeringspolitikken. Hertil kommer at hensættelserne diskonteres med en matematisk konstrueret rentekurve angivet af Finanstilsynet, hvilket gør, at denne ikke kan replikeres perfekt i markedet, og at man derfor må acceptere visse elementer af mismatch. Rentebasisrisiko Rentebasisrisiko er risikoen for forskellige ændringer i henholdsvis den diskonteringskurve, og den markedsrentekurve som Tryg Forsikrings finansielle renteaktiver prisfastsættes efter. Tryg Forsikring afdækker risikoen fra 5 år og ud primært med lokale renteswaps, hvilket er en anderledes kurve end Finanstilsynets kurve der anvendes ved diskontering. Eksempelvis kan illikviditet af norske statsobligationer, som indgår i Finanstilsynets kurve, fra tid til anden betyde markante fald eller stigninger i værdien af de norske hensættelser, hvor Tryg Forsikrings afdækning i norske renteswaps reagerer anderledes afdæmpet. Nettorenterisikoen på matchporteføljen contra forsikringsforpligtelserne kan dermed på kort sigt give forholdsvis store udsving på op mod 200-300 mio DKK, mens afdækning på længere sigt viser sig at have de helt rette egenskaber. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 64
Obligationsspændsrisiko Det positive eller negative merafkastet som hidrører til obligationsspændsrisikoen er et udtryk for kursændringer på obligationsinvesteringen som følge af ændringer i markedets vurdering af den forventede kreditkvalitet på det specifikke papir og niveauet for den generelle kreditefterspørgsel i markedet. På rentekurven mellem 0-5 år dækkes renterisikoen med investeringer i AAA-ratede nordiske og europæiske realkreditsobligationer, statsobligationer og eventuelt højtratede erhvervsobligationer med relevante tilsynskurveegenskaber. Selv om renterisikoen på disse således svarer til renterisikoen på hensættelserne, er der stadig en forskel og dermed risiko, idet investeringerne også har en obligationsspændsrisiko. De vil således genere et positivt eller et negativt merafkast i forhold til rentekurven, og dertil kommer omlægnings- og investeringsomkostninger som ikke forefindes i tilsynskurven. Tryg Forsikring styrer obligationsspændsrisikoen ved rating- og kreditvurderinger og fastsætter på blandt andet den baggrund nominelle begrænsninger på køb fra de forskellige obligationsudsteder. Endvidere opgør Tryg Forsikring regelmæssigt kursfølsomheden på obligationsbeholdningen ved en ændring i obligationsspændet. Norske pensionshensættelser Tryg Forsikring er også eksponeret over for renteændringer i forhold til forpligtelser vedrørende den norske pensionsordning, som er en tilsagnsordning, der omfatter cirka 1.428 ansatte medarbejdere. Denne ordning blev lukket for tilgang af nye medarbejdere i 2008, og den samlede hensættelse udgjorde 1.042 mio. DKK ved udgangen af 2012. Ændringer i pensionshensættelsen indgår ikke i resultatopgørelsen, men føres direkte over egenkapitalen. Aktie- og ejendomsrisiko Aktie- og ejendomsporteføljer er udsat for risici som følge af ændringer i henholdsvis aktie- og ejendomsmarkederne. Aktieporteføljen udgjorde 4,5 % af de samlede investeringsaktiver i slutningen af 2012. Det ventes, at andelen vil ligge i intervallet 2,3 %-6,0 % i 2013. I 2008 købte Tryg Forsikring hovedkontordomicilet i Ballerup, hvorved ejendomsandelen steg væsentligt. Denne andel forventes reduceret over tid. Tryg Forsikrings ejendomsportefølje består ud over domicilejendomme af kontor- og udlejningsejendomme, der udgør henholdsvis 17,8 % og 22,3 % af de samlede investeringsaktiver. Valutarisiko Valutarisiko betegner risikoen for tab på udenlandske positioner som følge af ændringer i valutakurser. Tryg Forsikring holder valutarisikoen på et lavt niveau. Koncernens præmieindtægter i udenlandsk valuta modsvares af erstatninger og omkostninger i de samme valutaer, hvorved alene periodens overskud er eksponeret for valutarisiko. Risikoen for værditab på balanceposter som følge af valutakursændringer afdækkes med valutaderivater i overensstemmelse med en generel afdækningsprocent på 90-100 % pr. valuta. Den regnskabsmæssige nettoværdi af den norske enhed tilstræbes afdækket 98-100 % over tid. Valutaregulering og afdækning af udenlandske enheder føres direkte på egenkapitalen. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 65
Til styring af valutarisiko benytter Tryg Forsikring valutaspot samt valutaterminer og valutaswaps med en løbetid på typisk 1 til 3 måneder. Ydermere benyttes såkaldte NDF-kontrakter (non-deliverable-forwardcontracts), som er korte valutaterminskontrakter i valuta, med begrænset omsætning. Kontrakterne er nødvendige for at afdække valutarisikoen på dels Tryg Forsikrings aktiebeholdning samt Tryg Forsikrings forsikringseksponering mod disse valutaer. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 66
Kredit- og modpartsrisiko Kredit- og modpartsrisiko er risikoen for tab i tilfælde af, at modparter ikke opfylder deres forpligtelser. I forbindelse med investeringsvirksomheden drejer det sig hovedsageligt om udstedere af obligationer og modparter på øvrige finansielle instrumenter. Tryg Forsikring styrer kreditrisiko via rammer og krav til rating. Tryg Forsikring matcher, som allerede nævnt, rentefølsomheden på hensættelserne med renteswaps, hvilket betyder modpartsrisiko på derivatforretningerne. For størstedelen er der dog indgået en rammeaftale i forhold til sikkerhedsstillelse med kontantbeløb, hvis værdien af renteswappen er over et vist tærskelniveau (CSA-aftale), hvilket reducerer modpartsrisikoen. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 67
Derudover har Tryg Forsikring en naturlig kreditrisiko forbundet med den store eksponering over for forskellige former for realkredit (covered bonds), herunder realkreditobligationer i Norden. Obligationerne er primært AAA ratede, undtagelsesvis AA, og er diversificeret mod en bred vifte af udstedere. Kreditrisici på genforsikringsmodparter styres efter rammebetingelser, såsom minimum ratingkrav og gennem Kreditkomiteen, som løbende måler kvalitet af genforsikringsmodparter. Minimumskravene omfatter en BBB rating fra Standard & Poor s for korthalet forretning og en A- rating fra Standard & Poor s for langhalet forretning. Koncentrationsrisiko Koncentrationsrisiko er den risiko, der opstår, som følge af enten enkelte store engagementer eller eksponering på relativt få brancher/ porteføljer. Tryg Forsikring identificerer eventuelle risikokoncentrationer ved løbende overvågning af porteføljen, og risikoen styres via rammer for eksponering samt krav til rating på eksponeringen. Likviditetsrisiko Likviditetsrisikoen er risikoen for at Tryg Forsikring ikke kan opfylde sine finasielle forpligtelser eller kun kan opfylde dem med stort tab til følge. Et skadeforsikringsselskab som Tryg Forsikring har i sagens natur en god likviditet, idet præmieindbetalingerne forfalder før erstatningsudbetalingerne. Indbetalingerne placeres for langt hovedparten i værdipapirer, der let kan realiseres og/eller belånes. Yderligere har Tryg Forsikring adgang til funding og likviditet fra penge- og obligationsmarkedet. Tryg Forsikring måler løbende behovet for likviditet og tilpasser beredskabet således, at Tryg Forsikring til enhver tid kan fremskaffe den fornødne likviditet. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 68
Note 2 Kapitalstyring Tryg Forsikrings kapitalbase består af egenkapital og ansvarlig lånekapital. Forholdet mellem disse evalueres løbende for at opretholde en optimal struktur, som tager højde for forrentningen af egenkapital, kapitalomkostningen og fleksibilitet. Den faktiske kapital vurderes forskelligt af myndigheder og Standard & Poor s. Myndighederne stiller krav om, at selskaberne skal opgøre basiskapital, som består af egenkapital fratrukket immaterielle aktiver, diskonteringseffekt og andre lovpligtige korrektioner tillagt supplerende kapital. Den supplerende kapital må medregnes med op til 50 % af Solvency I kravet, dog må supplerende kapital med endelig løbetid maksimal udgøre 25 % af Solvency I kravet. Standard & Poor s arbejder med begrebet Total Adjusted Capital (TAC), hvor den ansvarlige lånekapital generelt ikke må overstige 25 % af den samlede kapital. I 2005 optog Tryg Forsikring et 20-årigt ansvarligt obligationslån på 150 mio. EUR noteret på London Stock Exchange. I 2009 optog Tryg Forsikring i forbindelse med købet af Moderna et ansvarligt lån med udløb i 2032 på 65 mio. EUR fra TryghedsGruppen, der ejer 60 % af Tryg, som ejer Tryg Forsikring. Tryg Forsikrings samlede bestand af ansvarlig gæld var derefter på cirka 215 mio. EUR. Samlet udgjorde gælden 18 % af egenkapitalen ved slutningen af 2012, og renteudgiften i 2012 var på 80 mio. DKK. På baggrund af et ønske om at optimere Tryg Forsikrings kapitalstruktur sammenholdt med de nuværende gunstige markedsforhold for ansvarlig kapital har Tryg Forsikring besluttet at omlægge det ansvarlige lån fra TryghedsGruppen. Forårsaget af de seneste udmeldinger angående udskydelsen af ikrafttrædelsen af Solvency II har Tryg Forsikring besluttet, at det nye ansvarlige lån skal have en sådan karakter, at det kan medregnes fuldt efter de nuværende kapitaldækningsregler. Der er her mulighed for at medregne ansvarlig lånekapital med uendelig løbetid i basiskapitalen med op til 50 % af selskabets kapitalkrav. Det er endvidere forventet, at det ansvarlige lån kan tælles med som Tier 2 kapital under Solvency II. Det nye lån vil sammen med førtidsindfrielse af det eksisterende ansvarlige lån isoleret set medføre en styrkelse af Tryg Forsikrings basiskapital på 800 mio. DKK. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 69
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 70
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 71
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 72
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 73
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 74
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 75
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 76
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 77
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 78
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 79
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 80
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 81
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 82
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 83
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 84
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 85
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 86
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 87
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 88
29 Anvendt regnskabspraksis Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder (IFRS), der er godkendt af EU per den 31. december 2012 og i overensstemmelse med dansk IFRSbekendtgørelse. Årsrapporten for moderselskabet er aflagt i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Afvigelserne fra kravene om indregning og måling efter IFRS er følgende: Investeringer i dattervirksomheder værdiansættes efter den indre værdis metode, hvor værdiansættelsen efter IFRS sker til kostpris eller dagsværdi. Endvidere er kravene vedrørende præsentation og oplysning mindre omfattende end efter IFRS. Ifølge Finanstilsynets bekendtgørelse må der ikke afsættes udskudt skat af sikkerhedsfonde, der er henlagt af ubeskattede midler. Udskudt skat og anden totalindkomst i moderselskabet er således rettet i overensstemmelse hermed ved overgangen til IFRS. Ændring i anvendt regnskabspraksis Som følge af ændring i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser gældende fra 01.01.2013, som Tryg Forsikring har valgt at førtidsimplementere, indregnes aktuarmæssige gevinster og tab direkte i anden totalindkomst i moderselskabet, hvor det tidligere har været indregnet i resultatet. Der er foretaget en mindre reklassifikation mellem afledte finansielle instrumenter og erstatningshensættelser på 37 mio. DKK i 2011. Enter Forsikring AS er per 1. januar 2011 fusioneret med Tryg Forsikring, norsk filial af Tryg Forsikring A/S. Sammenligningstallene for Tryg Forsikring moder ændret i overensstemmelse hermed. Sammenligningstal er korrigeret i forbindelse med ovenstående ændringer. Herudover er anvendt regnskabspraksis uændret i forhold til årsrapporten for 2011. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 89
Regnskabsregulering Implementering af ændringer til regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag i 2012 International Accounting Standards Board (IASB) har udsendt en række ændringer af de internationale regnskabsstandarder, ligesom International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) har udsendt en række fortolkningsbidrag. Der er ingen standarder eller fortolkningsbidrag, der er implementeret for første gang for regnskabsåret som begynder 1. januar 2012, der har haft væsentlig påvirkning for koncernen. Nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag, som er implementeret, men som ikke har påvirket koncernen væsentligt: Amendments to IFRS 7 Disclosures Transfers of Financial Assets Amendments to IAS 12 Deferred Tax Recovery of underlying Assets Amendments to IAS 1 Presentation of items of other Comprehensive Income Kommende bekendtgørelser, standarder og fortolkningsbidrag, som koncernen ikke har implementeret og som endnu ikke er trådt i kraft: Amendments to IFRS 7 Offsetting of assets and liabilities 1 IFRS 9 Financial Instruments 3 Reissue IFRS 9 classicfication and measurement of financial liabilities and incorporate existing derecognition requirements 3 IFRS 10 Consolidated Financial Statements 1 IFRS 11 Joint Arrangements 1 IFRS 12 Disclosure of interests in Other Entities 1 Amendments to IFRS 10, 11 and 12 transitional guidedance 1 IFRS 13 Fair Value Measurement 1 Amendments to IAS 1 Presentation of items of other Comprehensive Income 2 Amendments to IAS 1 annual Improvemnets 2009-2011 Cycle (comparative information) 1 Amendments to IAS 16 Annual Improvements 2009-2011 cycle (Servicing equipment) 1 IAS 19 (as revised in 2011) Employee Benefits 1 IAS 27 (as revised in 2011) Separate Financial Statements 1 IAS 28 (as revised in 2011) Investments in Associates and Joint Ventures 1 Amendments to IAS 32 offsetting of assets and liabilities 4 Amendments to IAS 32 Annual Improvements 2009-2011 Cycle (tax effect of equity distribution) 1 1 træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2013 eller senere. 2 træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. juli 2012 eller senere. 3 træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2015 eller senere. 4 træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2014 eller senere. Ændringerne vil blive implementeret fremadrettet fra 2013 eller senere. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 90
Ændring i regnskabsmæssigt skøn Finanstilsynet har i juni 2012 ændret diskonteringskurven til diskontering af erstatningshensættelserne. Effekten ved overgangen til ny rentekurve pr. 30. juni 2012 er: Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger Udarbejdelsen af regnskabet i henhold til IFRS forudsætter anvendelsen af visse kritiske regnskabsmæssige skøn og kræver desuden, at ledelsen foretager vurderinger ved anvendelsen af koncernens regnskabspraksis. De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for koncernregnskabet, er: Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter Værdiansættelse af ydelsesbaserede pensionsordninger Dagsværdi af finansielle aktiver og forpligtelser Værdiansættelse af ejendomme Værdiansættelse af goodwill Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter Estimeringen af hensættelser til forsikringskontrakter er koncernens mest kritiske regnskabsmæssige skøn, da en række usikkerhedsfaktorer er knyttet hertil. Erstatningshensættelser estimeres ved brug af aktuarmæssige og statistiske fremskrivninger af erstatningerne og administration af erstatningerne. Fremskrivningerne udarbejdes på grundlag af Tryg Forsikring koncernens erfaring med hensyn til historisk udvikling, betalingsmønstre, tid der går indtil skaden anmeldes, varigheden af skadeopgørelsesprocessen og andre forhold, der kan indvirke på hensættelsernes fremtidige udvikling. Koncernen foretager erstatningshensættelser, ud over kendte sagshensættelser, der dækker skønnet erstatning for skader, der er indtruffet, men endnu ikke anmeldt til koncernen af forsikringstagerne ( IBNR-hensættelser ), samt fremtidig udvikling i skader, som koncernen kender til, men som endnu ikke er endeligt afregnet. Erstatningshensættelserne omfatter tillige direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger eller udgifter til opgørelse af skader, som opstår som følge af begivenheder, der er opstået frem til balancedagen, også selvom de ikke er anmeldt til Tryg Forsikring koncernen. Beregningen af erstatningshensættelserne er derfor i sin natur en usikker proces og beror nødvendigvis på visse antagelser vedrørende faktorer som for eksempel retsafgørelser, lovændringer, social inflation og andre økonomiske tendenser, herunder inflation. Koncernens faktiske erstatningsforpligtelser kan derfor afvige væsentligt både i positiv og negativ retning i forhold til de først skønnede erstatningshensættelser. Erstatningshensættelser diskonteres. Dette medfører, at umiddelbare ændringer i diskonteringssatser eller Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 91
ændringer i varigheden af erstatningshensættelserne kan have en positiv eller negativ virkning på indtjeningen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for brancherne autoansvar, erhvervsansvar og arbejdsskade inklusiv sygdom og ulykke. Til diskontering af danske erstatningshensættelser anvendes Finanstilsynets justerede diskonteringskurve, hvori der dels indgår euro swaprenter, statslandespænd, danske swaprenter dels et såkaldt optionsjusteret realkreditrentespænd. De norske og svenske hensættelser diskonteres med euroswaprenter, hvortil der er tillagt et landespecifikt rentespænd, der afspejler forskellen mellem henholdsvis norske og svenske statsobligationer og den tyske statsobligationsrente. Finske hensættelser diskonteres med den danske diskonteringskurve. Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest betydende er dette for rente- og inflationsforudsætninger. Ydelsesbaserede pensionsordninger Koncernen har en ydelsesbaseret pensionsordning i Norge. En ydelsesbaseret ordning er en pensionsordning, som fastsætter et beløb for de pensionsydelser, en medarbejder vil modtage ved pensionering, afhængig af alder, antal arbejdsår og løn. Opgørelsen af nettoforpligtelse for den ydelsesbaserede pensionsordning er baseret på aktuarmæssige beregninger, hvori en række forudsætninger indgår. Forudsætningerne er blandt andet diskonteringsrente, forventet fremtidig løn- og pensionsregulering, turnover, dødelighed samt forventet fremtidig afkast på pensionsmidler. Dagsværdi af finansielle aktiver og forpligtelser For finansielle aktiver og forpligtelser med noterede priser på et aktivt marked, eller hvor værdiansættelsen bygger på generelt accepterede værdiansættelsesmodeller med observerbare markedsdata, er der ikke væsentlige skøn forbundet med værdiansættelsen. For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, fastlægges dagsværdien ved brug af en aktuel OTC-kurs på et tilsvarende finansielt instrument eller ved en modelberegning. Værdiansættelsesmodellerne indeholder tilbagediskontering af instrumentets cashflow med en passende markedsrente under hensyntagen til kredit- og likviditetspræmie. Værdiansættelse af ejendomme Ejendomme opdeles i domicillejendomme og investeringsejendomme. Domicilejendomme måles til omvurderet værdi, som svarer til dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag for af- og nedskrivninger. Dagsværdien opgøres udfra en markedsbestemt lejeindtægt samt driftsudgifter, i forhold til ejendommens procentafkastkrav. Investeringsejendomme indregnes til dagsværdi. Opgørelsen af dagsværdien er baseret på markedspriser, hvor der tages hensyn til ejendommens art, beliggenhed samt vedligeholdelsesstand og opgøres udfra en markedsbestemt lejeindtægt samt driftsudgifter, i forhold ejendommens afkastkrav. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 92
Værdiansættelse af goodwill Goodwill er erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelse og allokeres til de pengestrømsgenererende enheder, som ledelsen styrer investeringen efter. Den regnskabsmæssige værdi testes minimum én gang årligt for værdiforringelse. Testen af værdiforringelse forudsætter skøn over fremtidige pengestrømme og påvirkes af en række faktorer herunder tilbagediskonteringssats samt øvrige forhold, der er afhængig af den realøkonomiske udvikling som kundeadfærd og konkurrencesituation. Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Indregning og måling Årsrapporten er udarbejdet i henhold til det historiske kostprincip med de undtagelser, at der foretages opskrivning af domicilejendomme i anden totalindkomst og opskrivning af investeringsejendomme, finansielle aktiver med handel for øje samt finansielle aktiver og forpligtelser (herunder afledte instrumenter) til dagsværdi over resultatopgørelsen. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse som følge af en tidligere begivenhed, og når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris, dog med undtagelse af finansielle aktiver, der indregnes til dagsværdi. Efterfølgende målinger foretages som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forventede risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der kan henføres til dette regnskabsår. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er anført nedenfor. Beløbene i noterne er vist i millioner kroner, medmindre andet er angivet. Konsolidering Koncernregnskabet omfatter Tryg Forsikring A/S (moderselskabet) samt dattervirksomheder, som kontrolleres af moderselskabet. Kontrol opnås ved, at moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde kan udøve eller rent faktisk udøver bestemmende indflydelse. Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for moderselskabet og dets dattervirksomheder ved at sammenlægge regnskabsposter af ensartet karakter. Regnskaberne for de dattervirksomheder, der aflægger regnskaber efter anden lovgivning, tilpasses til den af koncernen anvendte regnskabspraksis. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 93
Virksomheder, hvori koncernen udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Betydelig indflydelse opnås typisk ved direkte eller indirekte at eje eller råde over mere end 20 % af stemmerettighederne, men mindre end 50 %. Andelen af joint venture virksomhed indregnes efter pro-rata konsolideringsmetoden. Pro-rata konsolideringen indebærer, at koncernens andel af joint venture virksomhedens aktiver og forpligtelser indregnes i balancen. Andelen af indtægter og omkostninger samt aktiver og forpligtelser præsenteres linie for linie i koncernregnskabet. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt fortjeneste og tab ved dispositioner mellem de konsoliderede virksomheder. Nyerhvervede eller afhændede dattervirksomheder indregnes i koncernregnskabet med resultaterne for perioden, efter kontrollen opnås henholdsvis afgives. Resultater i afhændede dattervirksomheder og resultatet af ophørte aktiviteter medregnes under ophørte og frasolgte aktiviteter i resultatopgørelsen. Urealiserede fortjenester på transaktioner mellem konsoliderede virksomheder (inklusiv associerede virksomheder), elimineres i forhold til koncernens ejerandel i virksomhederne. Urealiserede tab elimineres på samme måde som urealiserede fortjenester i det omfang, der ikke er sket en værdiforringelse. Virksomhedssammenslutninger Nyerhvervede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede virksomheder. For køb af nye virksomheder, hvor Tryg Forsikring koncernen opnår bestemmende indflydelse over den købte virksomhed, anvendes overtagelsesmetoden. De tilkøbte virksomheders identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor Tryg Forsikring koncernen faktisk opnår kontrol over den overtagne virksomhed. Kostprisen for en virksomhed består af dagsværdien af det aftalte vederlag og for overtagelser før 01.01.2010 med tillæg af omkostninger, der direkte kan henføres til overtagelsen. Hvis vederlagets endelige størrelse er betinget af en eller flere fremtidige begivenheder, indregnes disse reguleringer kun i kostprisen, hvis den pågældende begivenhed er sandsynlig og effekten på kostprisen kan opgøres pålideligt. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for virksomheden og dagsværdien af de overtagne identificerbare nettoaktiver indregnes som goodwill under immaterielle aktiver. Goodwill testes minimum én gang årligt for værdiforringelse. Såfremt den regnskabsmæssige værdi af aktivet overstiger genindvindingsværdien, nedskrives til den lavere genindvindingsværdi. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 94
Omregning af fremmed valuta For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen fastsættes en funktionel valuta. Den funktionelle valuta er den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori den enkelte rapporterende virksomhed opererer. Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta til transaktionsdagens kurs. Balanceposter i fremmed valuta omregnes til balancedagens kurs. Omregningsforskelle indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer. Ved konsolidering omregnes aktiver og forpligtelser i koncernens udenlandske enheder til balancedagens valutakurser. Resultatposter omregnes til periodens gennemsnitlige valutakurser. Valutakursforskelle der opstår ved omregninger klassificeres som anden totalindkomst og overføres til koncernens reserve for kursregulering. Omregningsforskelle indregnes som indtægter eller udgifter i den periode, hvor aktiviteterne afhændes. Alle øvrige valutakursgevinster og -tab indregnes i resultatopgørelsen. Præsentationsvalutaen i årsrapporten er DKK. Segmentoplysninger Segmenterne følger koncernens ledelsesmæssige og interne økonomistyring og understøtter ledelsens beslutninger om fordeling af ressourcer og vurdering af koncernens resultat fordelt på segmenter. De operationelle forretningssegmenter i Tryg Forsikring koncernen består af Privat Erhverv, Industri og Sverige. Privat omfatter salg af forsikringer til privatpersoner i Danmark og Norge. Erhverv omfatter salg af forsikringer til små og mellemstore virksomheder i Danmark og Norge. Industri sælger forsikringer til industrikunder i Danmark, Norge. Herudover varetages al mæglerbetjent forretning i Industri. Sverige omfatter salg af forsikringer til privatpersoner og industrikunder i Sverige. Oplysninger på geografisk niveau er præsenteret ud fra de økonomiske områder, hvor koncernen opererer. De geografiske områder er Danmark, Norge og Sverige. Segmentindtægter og omkostninger samt segmentaktiver og forpligtelser omfatter de poster, der direkte kan henføres til det enkelte segment, samt de poster, der kan allokeres til det enkelte segment på et pålideligt grundlag. Ikke-allokerede poster omfatter primært aktiver og forpligtelser vedrørende investeringsaktivitet, der styres på koncernniveau. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 95
Nøgletal Resultat pr. aktie (EPS) opgøres i overensstemmelse med IAS 33. Dette og øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger & Nøgletal 2010 og Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Resultatopgørelse Præmier Præmieindtægter består af årets forfaldne bruttopræmier, reguleret for afgivne genforsikringspræmier og forskydning i præmiehensættelser, svarende til en periodisering af præmierne efter forsikringernes risikoperiode, samt i genforsikringens andel af præmiehensættelserne. Præmier indregnes som præmieindtægter i henhold til risikoeksponeringen over dækningsperioden, beregnet separat for hver enkelt forsikringskontrakt. Indregningen sker som udgangspunkt ved brug af pro-rata metoden idet der dog reguleres for en ikke ligelig fordelt risiko på brancher med stærke sæsonmæssige variationer eller på policer med flerårige forløb. Andelen af præmier modtaget på kontrakter, som vedrører bestående risici på balancedagen, indregnes under præmiehensættelser. Andelen af præmier betalt til genforsikring, som vedrører bestående risici på balancedagen, indregnes som genforsikringsandel af præmiehensættelser. Forsikringsteknisk rente Forsikringsteknisk rente opgøres i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse som et beregnet renteafkast af årets gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser for egen regning. Det beregnede renteafkast fremkommer for grupperede klasser af risici, som den månedsvis gennemsnitlige hensættelse forrentet med en sammenvejet rente fra den aktuelle rentekurve for hver enkelt gruppe af risici. Renten vægtes efter hensættelsernes forventede afviklingsmønster. Den forsikringstekniske rente reduceres med den del af stigningen i nettohensættelserne, der kan henføres til løbetidsforkortelse. Erstatningsudgifter Erstatningsudgifter indeholder årets betalte erstatninger, reguleret for ændring i erstatningshensættelser med fradrag af genforsikringsandel. Endvidere indgår afløbsresultat vedrørende tidligere år. Den del af forøgelsen af hensættelserne, der kan henføres til løbetidsforkortelser, er overført til forsikringsteknisk rente. Erstatningsudgifter indeholder direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger, herunder udgifter til besigtigelse og vurdering af skaderne, udgifter til bekæmpelse og begrænsning af indtrufne skader samt øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet med behandlingen af indtrufne skader. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 96
Ændringer i erstatningshensættelserne som følge af forskydninger i rentekurven og valutakurser indregnes som en kursregulering. Tryg Forsikring afdækker risikoen for ændringer i de fremtidige løn- og pristal for hensættelser til arbejdsskade. Tryg Forsikring anvender nulkuponinflationsswap erhvervet med henblik på at afdække inflationsrisikoen. Værdiregulering af disse swaps indgår under erstatningsudgifter, således at påvirkningen af ændringer i inflationsforventningerne under erstatningsudgifterne mindskes. Bonus og præmierabatter Bonus og præmierabatter vedrører forventede og tilbagebetalte præmiebeløb til forsikringstager, hvor størrelsen af tilbagebetalingen er afhængig af skadeforløbet, og hvor kriterierne for udbetaling er fastlagt forud for regnskabsårets begyndelse eller ved tegning af forsikringen. Forsikringsmæssige driftsomkostninger Forsikringsmæssige driftsomkostninger omfatter erhvervelses- og administrationsomkostninger med fradrag af modtagne genforsikringsprovisioner. Omkostninger til erhvervelse og fornyelse af forsikringsbestanden indregnes på tegningstidspunktet. Tegningsprovisioner indregnes, når der er en retlig forpligtelse, og periodiseres over policens løbetid. Administrationsomkostninger er alle øvrige omkostninger der kan henføres til administrationen af forsikringsbestanden. Administrationsomkostninger periodiseres, så de omfatter regnskabsåret. Leasing Leasingkontrakter klassificeres som enten operationel eller finansiel leasing. Vurderingen af leasingkontrakten sker blandt andet ud fra kriterier om ejendomsret, køberet ved leasingperiodens ophør, betragtninger om aktivet er specialfremstillet, leasingperioden samt nutidsværdien af leasingbetalingerne. Operationelt leasede aktiver indregnes ikke i balancen, men ydelserne indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden, svarende til aktivets økonomiske levetid. Koncernen har ingen finansielt leasede aktiver. Aktiebaseret vederlæggelse Tryg Forsikring koncernens incitamentsprogrammer omfatter aktieoptionsprogrammer og matching shares. Aktieoptionsprogram Værdien af serviceydelser modtaget som modydelser for tildelte optioner måles til dagsværdien af optionerne. Aktieoptioner måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes under personaleudgifter over perioden fra tildelingstidspunktet og til den endelige ret til optionerne opnås. Modposten hertil indregnes som gæld. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 97
Tryg Forsikring koncernen tildeler aktieoptionerne til medarbejderne. Aktieoptionerne udstedes fra moderselskabet Tryg A/S og afregnes mellem Tryg Forsikring A/S og Tryg A/S. I Tryg Forsikring klassificeres ordningen som en gældsordning. Optionerne er udstedt til en udnyttelseskurs, der svarer til børskursen af Tryg koncernens aktier på tildelingstidspunktet tillagt 10 %. Der er ikke øvrige betingelser for retserhvervelse. Der gælder særlige bestemmelser vedrørende sygdom og død samt ved ændringer i koncernens kapitalforhold mv. Aktieoptionsaftalen giver medarbejderen ret til optionerne, medmindre medarbejderen selv opsiger sin stilling eller bliver opsagt på grund af misligholdelse. Ved opsigelse som følge af omstrukturering eller pensionering har medarbejderen stadig krav på optionerne. Optionerne kan alene udnyttes i en periode på 15 dage efter offentliggørelse af kvartals-, halv- og helårsrapporter for Tryg koncernen samt i overensstemmelse med Tryg Forsikrings interne regler for handel med Tryg koncernens aktier. Optionerne afregnes i aktier udstedt fra moderselskabet Tryg A/S. I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over antallet af optioner, medarbejderne og direktionen forventes at erhverve ret til. Efterfølgende justeres der for ændringer i skønnet over antallet af retserhvervede optioner, således at den samlede indregning er baseret på det faktiske antal retserhvervede optioner. Værdien for fratrådte medarbejdere, der beholder retten til optioner, indregnes for den resterende periode i det regnskabsår, hvor medarbejderen er fratrådt. Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelsen af Black & Scholes optionsmodel. Ved beregningen er der taget hensyn til de betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner. Matching shares Direktionsmedlemmer samt udvalgte risk-takere har fået tildelt Tryg aktier efter Matching shares ordningen. Ved Matching shares tildeles det enkelte direktionsmedlem én aktie i moderselskabet Tryg A/S for hver aktie, direktionsmedlemmet erhverver i moderselskabet Tryg A/S til markedskurs for egne frie midler til et kontraktligt aftalt beløb i forbindelse med Matching share programmet. Aktierne leveres vederlagsfrit 4 år efter købstidspunktet. Indehaveren skal erhverve aktierne i det åbne vindue efter offentliggørelse af årsrapporten for det forgangne år. I 2011 blev aktierne dog handlet i det første åbne vindue efter generalforsamlingen i moderselskabet Tryg A/S. Aktierne indregnes til markedsværdi og periodiseres over den 4-årige modningsperiode ud fra markedsprisen på anskaffelsestidspunktet. Indregningen sker fra ultimo anskaffelsesmåneden og indregnes under personaleudgifter med modpost som gæld. Hvis et direktionsmedlem fratræder i modningsperioden, men beholder retten til aktierne, bliver restudgiften omkostningsført i det indeværende regnskabsår. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 98
Investeringsvirksomhed Indtægter fra associerede virksomheder indeholder koncernens andel af associerede virksomheders resultat. Indtægter fra investeringsejendomme før dagsværdiregulering omfatter resultat af ejendomsdrift fratrukket udgifter til ejendomsadministration. Renter og udbytter indeholder regnskabsårets indtjente renter og modtagne udbytter. Realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på investeringsaktiver, herunder også gevinster og tab på afledte finansielle instrumenter, værdiregulering af investeringsejendomme, valutakursreguleringer og effekt af forskydninger i rentekurve anvendt til diskontering indgår som kursreguleringer. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed indeholder omkostninger forbundet med forvaltning af investeringsaktiver. Andre indtægter og omkostninger Andre indtægter og omkostninger omfatter indtægter og udgifter, der ikke kan henføres til koncernens forsikringsbestand eller investeringsaktiver, herunder salg af produkter for Nordea Liv og Pension. Ophørte og frasolgte aktiviteter Ophørte og frasolgte aktiviteter vises som en særskilt post i resultatopgørelsen og suppleres med en regnskabsnote med oplysninger om de ophørte og frasolgte aktiviteter. Ophørte og frasolgte aktiviteter omfatter bruttopræmie, bruttoerstatninger, bruttoomkostninger, resultat af afgiven forretning, Forsikringsteknisk rente f.e.r., investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente, andre indtægter og omkostninger og skat for den ophørte aktivitet. Tilbageførte tidligere foretagne nedskrivninger er præsenteret under andre indtægter og omkostninger. Balanceposterne vedrørende de ophørte aktiviteter indregnes uændret i de respektive poster, hvorimod aktiver og passiver vedrørende frasolgte aktiviteter konsolideres i én regnskabs post som henholdsvis aktiver bestemt for salg og forpligtelser tilknyttet aktiver bestemt for salg. Sammenligningstallene inklusiv femårsoversigten er tilrettet for ophørte aktiviteter. Under ophørte og frasolgte aktiviteter i resultatopgørelsen indgår resultat efter skat af salget af fornyelsesretten til marine forretningen i 2010 og de frasolgte aktiviteter vedrørende den finske filial. Afviklingsforretningen omfatter desuden resultat af afløbsforretningen i Tryg Forsikring A/S. Balance Immaterielle aktiver Goodwill Goodwill er erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelse. Goodwill består af forskelsværdien mellem kostprisen for virksomheden og dagsværdien af de overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser på overtagelsestidspunktet. Goodwill allokeres til de pengestrømsgenererende enheder, som ledelsen styrer investeringen efter og indregnes under immaterielle aktiver. Goodwill afskrives ikke, men testes for værdiforringelse minimum en gang årligt. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 99
Varemærker og kunderelationer Varemærker og kunderelationer er identificeret som immaterielle aktiver i forbindelse med virksomhedsovertagelse. De immaterielle aktiver er indregnet til dagsværdi på overtagelsestidspunktet og afskrives lineært over den forventede økonomiske levetid på 5-12 år. Software Erhvervede softwarelicenser aktiveres på baggrund af de afholdte omkostninger til køb og klargøring af den pågældende software. Disse omkostninger afskrives på baggrund af den forventede økonomiske levetid op til 4 år. Omkostninger til egen udviklet software, direkte forbundet med fremstillingen af identificerbare og unikke softwareprodukter, hvor der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening overstiger omkostningerne i mere end ét år, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Direkte omkostninger omfatter personaleomkostningerne til softwareudvikling samt direkte henførbarer relevante faste omkostninger. Alle øvrige omkostninger forbundet med udvikling eller vedligeholdelse af software udgiftsføres løbende. Efter færdiggørelse af udviklingsarbejdet afskrives aktivet lineært over den vurderede økonomiske levetid, dog maksimalt over 4 år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger. Aktiver under opførelse Egen udviklede immaterielle aktiver opføres under posten Aktiver under opførelse indtil de tages ibrug, hvorefter de reklassificeres til software og afskrives i henhold til de ovennævnte afskrivningsperioder. Materielle aktiver Driftsmidler Inventar og driftsmidler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte knyttet til erhvervelsen af de relevante aktiver indtil det tidspunkt, hvor aktiverne er klar til brug. Driftsmidler afskrives lineært over aktivernes forventede økonomiske levetider, der udgør: IT, 4 år Biler, 5 år Inventar, 5-10 år Indretning af lejede lokaler afskrives over den forventede økonomiske økonomiske levetid, dog maksimum over lejekontraktens løbetid. Gevinster og tab på frasolgte og udrangerede aktiver opgøres ved at sammenholde salgsprovenuet med den regnskabsmæssige værdi. Gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen. Ved afhændelse af opskrevne aktiver overføres opskrivninger, der er indeholdt i opskrivningshenlæggelser, til overført resultat. Grunde og bygninger Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 100
Grunde og bygninger opdeles i domicilejendomme og investeringsejendomme. Koncernens domicilejendomme består af domicil i Ballerup og Bergen. De resterende ejendomme klassificeres som investeringsejendomme. Domicilejendomme Domicilejendomme er ejendomme, som benyttes i koncernens egen drift. Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi svarende til dagsværdien på omvurderingsdagen med fradrag af efterfølgende akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages løbende omvurdering af de enkelte ejendomme således, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet. Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der pr. ejendom opgøres markedsbestemte lejeindtægter og typiske driftsudgifter for det kommende år. Det således opgjorte driftsresultat divideres med ejendommens procentafkastkrav, som er afpasset efter sædvanlige salgsbestræbelser, markedsrenten og ejendommens karakteristika, svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes direkte i posten opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Nedskrivninger, som opvejer tidligere opskrivninger af det samme aktiv, fratrækkes opskrivningshenlæggelser direkte på egenkapitalen, mens øvrige nedskrivninger føres over resultatopgørelsen. Efterfølgende omkostninger indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv eller som et særskilt aktiv, når det er sandsynligt, at afholdte omkostninger vil medføre fremtidige økonomiske fordele for koncernen, og omkostningerne kan måles pålideligt. Omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen. Domicilejendomme afskrives lineært over den forventede økonomiske levetid op til 50 år. Der afskrives ikke på grunde. Aktiver under opførelse I forbindelse med ombygningen af domicilejendommene indregnes aktiverbare omkostninger til kostpris under domicilejendomme. Ved projektets færdiggørelse, reklassificeres til domicilejendomme og afskrives lineært over den forventede økonomiske levetid op til det antal år, der er nævnt under de gældende kategorier. Investeringsejendomme Ejendomme, der besiddes med henblik på udleje, og ikke benyttes af koncernen, klassificeres som investeringsejendomme. Investeringsejendomme optages til dagsværdi. Dagsværdien er baseret på markedspriser, reguleret for eventuelle forskelle i det pågældende aktivs art, beliggenhed eller vedligeholdelsesstand. Såfremt disse oplysninger ikke er tilgængelige, anvendes alternative værdiansættelsesmetoder som for eksempel forventninger til tilbagediskonterede pengestrømme og de seneste priser på mindre aktive markeder. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 101
Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der per ejendom opgøres markedsbestemte lejeindtægter og typiske driftsudgifter for det kommende år. Det således opgjorte driftsresultat divideres med ejendommens procentafkastkrav, som er afpasset efter sædvanlige salgsbestræbelser, markedsrenten og ejendommens karakteristika, svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Efterfølgende sker der regulering af værdien med kapitalværdien af afkastet af forudbetalinger og deposita samt regulering for specifikke forhold ved ejendommen, som kan være uudlejede lokaler eller særlige lejerforhold. Ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Nedskrivningstest af immaterielle og materielle aktiver Driftsmidler og immaterielle aktiver vurderes minimum årligt for at sikre, at afskrivningsmetoden og afskrivningsperioden, som benyttes, har sammenhæng til den forventede økonomiske levetid. Dette gælder også for restværdien. Nedskrivning foretages såfremt der påvises værdiforringelse. Der foretages en løbende vurdering af domicilejendomme på lige fod med investeringsejendomme. Goodwill testes årligt for værdiforringelse eller oftere, såfremt der er indikationer på værdiforringelse og foretages for hver pengestrømsfrembringende enhed, aktivet tilhører. Normalt fastsættes nutidsværdien ved brug af budgetteret pengestrømme baseret på forretningsplaner. Forretningsplanerne bygger på tidligere erfaringer og en forventet markedsudvikling. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Moderselskabets kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. I resultatopgørelsen indregnes moderselskabets andel af virksomhedernes resultat efter eliminering af urealiserede koncerninterne gevinster og tab. I balancen måles kapitalandele til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes egenkapital. Dattervirksomheder med negativ indre værdi optages uden værdi. Eventuelle tilgodehavender hos disse virksomheder nedskrives med moderselskabets andel af den negative indre værdi i det omfang, tilgodehavender vurderes ikke at kunne genindvindes. Hvis den negative indre værdi overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser, såfremt moderselskabet har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den pågældende virksomheds forpligtelser. Nettoopskrivninger af kapitalandele i dattervirksomheder indregnes i nettoopskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, hvis den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Resultater for udenlandske dattervirksomheder fremkommer efter omregning af resultatopgørelsens poster til periodens gennemsnitskurser. I indenlandske virksomheder er indtægter og udgifter i udenlandsk valuta omregnet til transaktionsdagens kurs. Balanceposter for udenlandske dattervirksomheder fremkommer efter omregning af balancens poster til balancedagens ultimo kurs. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 102
Kapitalandele i associerede virksomheder Associerede virksomheder er virksomheder, som koncernen har en væsentlig indflydelse på, men ikke kontrollerer, og hvor koncernen generelt har en ejerandel på mellem 20 % og 50 % af stemmerettighederne. Kapitalandele i associerede virksomheder måles efter den indre værdis metode, således at den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene udgør koncernens forholdsmæssige andel af virksomhedernes nettoaktiver. Resultat efter skat af kapitalandele i associerede virksomheder er indregnet som en særskilt linie i resultatopgørelsen. Resultatet er opgjort efter eliminering af urealiserede koncerninterne gevinster og tab. Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi optages uden værdi. Såfremt koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den associerede virksomheds underbalance, indregnes denne under forpligtelser. Investeringer Finansielle aktiver omfatter finansielle aktiver til dagsværdi, der indregnes via resultatopgørelsen. Klassificeringen afhænger af det formål, som investeringerne er erhvervet med henblik på. Ledelsen fastsætter klassificeringen af sine investeringer ved første indregning og revurderer denne ved udgangen af hver regnskabsperiode. Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen, omfatter aktiver, der indgår i en handelsportefølje og finansielle aktiver designeret til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Finansielle aktiver til dagsværdi, der indregnes via resultatopgørelsen Finansielle aktiver indregnes til dagsværdi ved første indregning, hvis de indgår i en portefølje der styres efter dagsværdien. Afledte finansielle instrumenter klassificeres ligeledes som finansielle aktiver med handel for øje, medmindre de er klassificeret som sikring. Realiserede og urealiserede gevinster og tab, som måtte opstå som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien finansielle aktiver til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår. Indregning af finansielle aktiver ophører, når retten til at modtage pengestrømme fra det finansielle aktiv udløber eller overdrages, og koncernen i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten. Finansielle aktiver indregnes eller ophører med at indregnes på handelsdagen - den dag, hvor koncernen forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Dagsværdien for noterede værdipapirer er baseret på børskurser på balancedagen. For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, fastlægges dagsværdien enten ved brug af værdiansættelsesteknikker eller ved anvendelse af OTC priser. Disse omfatter anvendelsen af tilsvarende nylige transaktioner mellem uafhængige parter eller henvisning til andre instrumenter, der i al væsentlighed er tilsvarende, og en analyse af tilbagediskonterede pengestrømme. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 103
Afledte finansielle instrumenter og regnskabsmæssig sikring Koncernen er igennem sine aktiviteter udsat for finansielle risici, herunder ændringer i aktiekurser, valutakurser, rentesatser og inflation. Valutaterminsforretninger og valutaswaps anvendes til styring af valutarisici vedrørende beholdninger af aktier, obligationer, sikring af udenlandske enheder samt forsikringsmæssige balanceposter. Rentederivater i form af futures, terminsforretninger, repoer, swaps og FRA s, anvendes til styring af cashflows samt renterisici i forbindelse med beholdningen af obligationer og forsikringsmæssige hensættelser. Aktiederivater i form af futures og optioner anvendes fra tid til anden til justering af aktieeksponeringer. Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og måles i balancen til dagsværdi. Positive dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår som obligationer og aktier eller afledte finansielle instrumenter, hvis de ikke entydigt kan henføres til førstnævnte. Negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i gæld under posten afledte finansielle poster. Modregning af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto. Værdiopgørelsen foretages som hovedregel på grundlag af kurser leveret af Nordea med relevante informationsunderleverandører og efterprøves via egne værdiansættelsesteknikker. Ved afledte finansielle instrumenter, hvor der indgår forventede fremtidige betalingsstrømme, anvendes diskontering på grundlag af markedsrenter. Indregning af opståede gevinster eller tab afhænger af, om det afledte instrument er klassificeret som et sikringsinstrument, og i så fald arten af det sikrede. Koncernen klassificerer visse afledte instrumenter som sikringer af investeringer i udenlandske enheder. Ændringer i dagsværdien af afledte instrumenter, som er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af nettoinvesteringer i udenlandske enheder, og som effektivt valutasikrer nettoaktiverne, indregnes direkte på egenkapitalen. Den indre værdi af de udenlandske enheder primo regnskabsåret afdækkes 90 100 % ved indgåelse af valutaterminskontrakter med kort løbetid efter bestemmelse om regnskabsmæssig sikring. Ændringer i dagsværdi vedrørende den ineffektive del indregnes i resultatopgørelsen. Gevinster og tab, som er akkumuleret i egenkapitalen, indregnes i resultatopgørelsen ved afhændelse af den udenlandske virksomhed. Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter Kontrakter indgået af koncernen med genforsikringsselskaber, hvor koncernen kompenseres for tab på en eller flere kontrakter udstedt af koncernen, og som opfylder klassifikationskravene for forsikringskontrakter, klassificeres som genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter. Kontrakter, som ikke opfylder disse klassifikationskrav, klassificeres som finansielle aktiver. De ydelser, som koncernen er berettiget til under sine genforsikringskontrakter, indregnes som aktiver og optages som genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter. Tilgodehavender hos genforsikringsselskaber måles i overensstemmelse med de beløb, der vedrører de genforsikrede forsikringskontrakter, og i overensstemmelse med betingelserne for hver enkelt genforsikringskontrakt. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 104
Ændringer som følge af løbetidsforkortelse indregnes i den forsikringstekniske rente. Ændringer som følge af forskydninger i rentekurven eller valutakurser indregnes som kursreguleringer. Koncernen gennemgår løbende sine genforsikringsaktiver for værdiforringelse. Hvis der er en klar indikation af, at genforsikringsaktivet er værdiforringet, nedskrives den regnskabsmæssige værdi af genforsikringsaktivet til genindvindingsværdien. Nedskrivningen indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender Tilgodehavender består af tilgodehavender hos forsikringstagere og forsikringsvirksomheder samt andre tilgodehavender. Andre tilgodehavender indeholder primært tilgodehavender i forbindelse med finansielle aktiver og ejendomme. Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og måles i balancen til dagsværdi. Tilgodehavender, der opstår som følge af forsikringskontrakter, klassificeres i denne kategori og gennemgås for værdiforringelse som led i nedskrivningstesten af tilgodehavender. Tilgodehavender, der ikke er afledte finansielle instrumenter, indregnes første gang til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris. I resultatopgørelsen indregnes en skønsmæssig reservation til forventede uerholdelige beløb, når der er en klar indikation af, at aktivet er værdiforringet. Den indregnede reservation måles som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme. Aktiver og tilknyttet forpligtelser bestemt for salg Aktiver bestemt for salg omfatter langfristede aktiver og afhændelsesgrupper, som er bestemt for salg. Afhændelsesgrupper er en gruppe af aktiver, som skal afhændes samlet ved salg eller lignende i en enkelt transaktion. Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg er forpligtelser direkte tilknyttet disse aktiver, som vil blive overført ved transaktionen. Aktiver klassificeres som "bestemt for salg", når deres regnskabsmæssige værdi primært vil blive genindvundet gennem et salg inden for 12 måneder i henhold til en formel plan frem for gennem fortsat anvendelse Nedskrivninger eller tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger, som opstår ved den første klassifikation som "bestemt for salg", og gevinster eller tab ved efterfølgende måling til laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi eller dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, indregnes i resultatopgørelsen under de poster, de vedrører. Gevinster og tab oplyses i noterne. Aktiver eller afhændelsesgrupper, der er bestemt for salg, måles til den laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi på tidspunktet for klassifikationen som "bestemt for salg" eller dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger. Der afskrives og amortiseres ikke på aktiver fra det tidspunkt, hvor de klassificeres som "bestemt for salg". Aktiver og dertil tilknyttede forpligtelser udskilles i særskilte linjer i balancen, og hovedposterne specificeres i noterne. Sammenligningstal i balancen tilpasses ikke. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 105
Andre aktiver Under andre aktiver indgår aktuelle og udskudte skatteaktiver samt likvide beholdninger. Aktuelle skatteaktiver udgør tilgodehavende vedrørende årets skat reguleret for acontobetalinger samt eventuelle reguleringer vedrørende tidligere år. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi på balancedagen. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavende renter. Periodiseret tegningsprovision vedrørende salg af forsikringer indgår ligeledes under periodeafgrænsningsposter. Egenkapital Aktiekapital Aktier klassificeres som egenkapital, når der ikke er nogen forpligtelse til at overføre kontanter eller andre aktiver. Øgede omkostninger, som direkte kan henføres til udstedelsen af egenkapitalinstrumenter, vises under egenkapitalen som et fradrag i provenuet efter skat. Opskrivningshenlæggelser Opskrivning af domicilejendomme indregnes i anden totalindkomst, medmindre opskrivningen modsvarer en tidligere nedskrivning, og vedrører hovedsagelig domicilejendommene. Reserve vedrørende valutakursomregning Udenlandske enheders aktiver og forpligtelser indregnes til balancedagens kurs. Resultatposterne indregnes til månedlige gennemsnitlige valutakurser. Kursforskelle som følge heraf overføres til egenkapitalen. Ved afvikling af en enhed overføres saldoen til resultatopgørelsen. Afdækningen af valutakursrisikoen vedrørende de udenlandske enheder modregnes ligeledes i anden totalindkomst for den del, som vedrører den regnskabsmæssige sikring. Sikkerhedsfondshenlæggelser Sikkerhedsfonde er under egenkapitalen indregnet som del af overført resultat. Anvendelse af fondene kan udelukkende ske med tilladelse fra Finanstilsynet og skal være til fordel for forsikringstagerne. I de Norske sikkerhedsfondshenlæggelser indgår henlæggelser til Norsk Naturskadepool, sikkerhedsreserve, administrationsreserve samt garantireserve. De danske og svenske henlæggelser består af sikkerhedshenlæggelser. Der er afsat udskudt skat af de Norske og Svenske sikkerhedsfondshenlæggelserne. Udbytte Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Ansvarlig lånekapital Ansvarlig lånekapital indregnes første gang til dagsværdi fratrukket afholdte transaktionsomkostninger. Ansvarlig lånekapital optages derefter til amortiseret kostpris. Eventuelle forskelle mellem provenuet (fratrukket transaktionsomkostninger) og indløsningsværdien indregnes i resultatopgørelsen over låntagningsperioden ved anvendelse af den effektive rentes metode. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 106
Hensættelser til forsikringskontrakter Præmierne indregnes i resultatopgørelsen (præmieindtægter) proportionelt over dækningsperioden og om nødvendigt reguleret for en eventuel tidsmæssig variation i risikoen. Andelen af præmier modtaget på gældende kontrakter, som vedrører fremtidige risici, indregnes under præmiehensættelser på balancedagen. Præmiehensættelserne beregnes som udgangspunkt efter bedste skøn over forventet betalingsforløb i hele den aftalte risikoperiode. Dog som minimum til den del af præmien som beregnes efter pro-rata temporis princippet frem til førstkommende forfald. I tilfælde af variationer i risikoen reguleres herfor. Dette såvel brutto som afgiven. Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, når de opstår, på baggrund af den anslåede forpligtelse overfor forsikringstagere eller tredjemand, som beskadiges af forsikringstager. Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger omfatter direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger som opstår som følge af begivenheder, der er opstået frem til balancedagen, uanset om de er anmeldt. Erstatningshensættelser estimeres ved brug af data fra individuelle sager, som er anmeldt til koncernen, og statistiske analyser for indtrufne, men endnu ikke anmeldte skader samt de forventede endelige omkostninger ved mere komplekse erstatningskrav, som kan blive påvirket af eksterne forhold (for eksempel domsafsigelser). Hensættelserne inkluderer skadebehandlingsomkostninger. Erstatningshensættelser diskonteres. Diskontering er baseret på en rentekurve, der afspejler den varighed, der anvendes på det forventede fremtidige forbrug af hensættelsen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for brancherne autoansvar, erhvervsansvar, arbejdsskade og ulykke- og sygeforsikring. Hensættelser til bonus- og præmierabatter er beløb, der forventes betalt til forsikringstagerne under hensyntagen til skadeforløbet i regnskabsåret. Erstatningshensættelserne fastsættes branchevist med baggrund i aktuarmæssige metoder. I tilfælde, hvor disse brancher indeholder flere forretningsområder, fordeles de korthalede erstatningshensættelser efter antal af anmeldte skader, mens de langhalede erstatningshensættelser fordeles efter indtjent præmie. De modeller, der anvendes er Chain-Ladder, Bornhuetter-Ferguson, Loss Ratio-metode og De Vylder s kredibilitets metode. Chain-ladder-teknikker kan anvendes for brancher med et stabilt afviklingsmønster. Bornhuetter-Ferguson og eventuelt Loss Ratio-metode anvendes for skadeår, hvor den hidtidige afvikling giver utilstrækkelig information om det videre afviklingsforløb. De Vylder s kredibilitetsmetode har et anvendelsesområde, der ligger mellem Chain-Ladder og Bornhuetter-Ferguson /Loss Ratiometode, eller den kan anvendes i situationer, hvor man ønsker at gøre brug af andre eksponeringsmål end præmievolumen, for eksempel antal forsikrede. Hensættelsen vedrørende løbende ydelser i arbejdsskade beregnes med udgangspunkt i en dødelighed svarende til beregningsgrundlaget G82 (officiel dødelighedstabel). I visse tilfælde afspejler den historik, der indgår i de aktuarmæssige metoder, ikke nødvendigvis forventningerne til det fremtidige erstatningsniveau. Dette gør sig for eksempel gældende ved ændret lovgivning, hvor der a priori udarbejdes et estimat, som ligger til grund for de præmiestigninger, der nødvendiggøres af en forventet stigning i erstatningerne. Ved lovgivningsmæssige ændringer anvendes Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 107
samme estimat for påvirkningen af erstatningsniveauet, hvilket estimat fastholdes, indtil de realiserede erstatninger giver grundlag for en reestimation. Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest betydende må dette fænomen forventes at kunne iagttages for rente- og inflationsforudsætninger. Et område, hvor der anvendes eksplicitte inflationsforudsætninger er arbejdsskade, hvor løbende ydelser til sikrede indekseres med arbejdsskadeindekset. Som approksimation til arbejdsskadeindekset anvendes en inflationskurve, der afspejler markedets inflationsforventninger tillagt et reallønsspænd. For øvrige brancher vil inflationsforudsætningerne, fordi de indgår implicit i modellerne, forårsage en vis træghed i fremskrivningen af erstatningerne ved et skift i skadeinflationsniveauet. Modsat vil effekten af diskontering vise sig umiddelbart ved en ændring af den økonomiske inflation i det omfang ændringen slår igennem på renteniveauet. Øvrige korrelationer vurderes ikke at være signifikante. Test af hensættelsernes tilstrækkelighed Der udføres løbende test for at sikre, at de forsikringsmæssige hensættelser er tilstrækkelige. Ved udførelsen af disse tests anvendes der aktuelle vurderinger af fremtidige pengestrømme af erstatninger, gevinster og direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger. I tilfælde af utilstrækkelighed forøges den relevante hensættelse, og reguleringen indregnes over resultatopgørelsen. Personaleydelser Pensionsforpligtelser Koncernen har en række pensionsordninger. Ordningerne finansieres via indbetalinger til forsikringsselskaber eller forvaltende fonde. I Norge har koncernen en ydelsesbaseret ordning. En ydelsesbaseret ordning er en pensionsordning, som fastsætter et beløb for de pensionsydelser, en medarbejder vil modtage ved sin pension, afhængig af alder, arbejdsår og løn. I Danmark har koncernen en bidragsbaseret ordning. En bidragsbaseret ordning er en pensionsordning, hvor koncernen betaler faste bidrag til en selvstændig enhed (fond) og ikke har hverken en retlig eller faktisk forpligtelse til at betale yderligere bidrag. I Sverige følger koncernen branchens pensionsoverenskomst FTP-Planen. FTP-planen er hovedsageligt ydelsesbaseret, for så vidt angår fremtidige pensionsudbetalinger. Försäkringsbranschens Pensionskassa (FPK) er ikke i stand til at stille tilstrækkelige oplysninger til rådighed til regnskabsmæssigt at behandle pensionsordningen som en ydelsesbaseret pensionsordning. Af denne årsag er ordningen regnskabsmæssigt behandlet som en bidragsbaseret ordning. Den i balancen indregnede forpligtelse vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger er nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse på balancedagen fratrukket dagsværdien af ordningens aktiver sammen med justeringer for ikke-indregnede aktuarmæssige gevinster eller tab og pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 108
Forventningerne til pensionsaktivernes afkast er baseret på afkastet inden for hver aktivklasse og den nuværende fordeling af disse. Der tages hensyn til markedets forventninger om det fremtidige afkast. Den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse beregnes årligt af uafhængige aktuarer efter projected unit credit -metoden. Nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse opgøres ved at tilbagediskontere de forventede fremtidige pengestrømme med en varighed, der svarer til betingelserne for den tilhørende pensionsforpligtelse. De aktuarmæssige gevinster og tab, der opstår som følge af erfaringsbaserede reguleringer og ændringer i aktuarmæssige skøn, indregnes som indtægt eller omkostning i anden totalindkomst. Ordningen er lukket for nytegninger. Andre medarbejderforpligtelser Koncernens medarbejdere er berettiget til at modtage et fast beløb, når de når pensionsalderen, og når de har været ansat i koncernen i 25 og 40 år. Koncernen påbegynder indregningen af denne forpligtelse, når medarbejderen tiltræder stillingen. I særlige tilfælde kan medarbejderne indgå kontrakt med koncernen om at modtage kompensation for opståede tab af pensionsydelser som følge af nedsat arbejdstid. Koncernen indregner denne forpligtelse på baggrund af statistiske modeller. Selskabsskat og udskudt skat Koncernen indregner aktuel skat i henhold til skattelovgivningen i de enkelte skatteretlige jurisdiktioner, hvor den er repræsenteret. Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for ændring af skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem den skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når det udskudte skatteaktiv realiseres, eller den udskudte skatteforpligtelse afregnes. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførelsesberettigede skattemæssige underskud indregnes, når det er sandsynligt, at den midlertidige forskel kan anvendes til udligning af fremtidig indtjening. Der indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende kapitalandele, medmindre Tryg Forsikring kontrollerer, hvornår realisationen af den midlertidige forskel vil ske, og det er sandsynligt, at dette ikke vil ske indenfor en overskuelig fremtid. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 109
Andre hensættelser Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afgives økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen. Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvormed forpligtelsen forventes at kunne indfries. Ved målingen af hensatte forpligtelser foretages tilbagediskontering af de omkostninger, der er nødvendige for at afvikle forpligtelsen, hvis dette har en væsentlig effekt på målingen af forpligtelsen. Omkostninger til restruktureringer indregnes som forpligtelser, når en detaljeret, formel plan for restruktureringen er offentliggjort senest på balancedagen over for de personer, der er berørt af planen. Egne forsikringer indgår under andre hensættelser. Hensættelserne sker til koncernens egne forsikringsskader og indregnes, når skaderne opstår, og indregnes efter samme princip som koncernens øvrige erstatningshensættelser. Gæld Gæld omfatter gæld i forbindelse med direkte forsikring og genforsikring, gæld til kreditinstitutter, aktuelle skatteforpligtelser samt anden gæld. Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi efter samme praksis, som gælder for finansielle aktiver. Øvrige forpligtelser måles til amortiseret kostpris ved anvendelsen af den effektive rentes metode. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter den direkte metode og viser pengestrømme fra drift, investeringer og finansiering samt koncernens likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning. Der er ikke udarbejdet en særskilt pengestrømsopgørelse for moderselskabet, da denne er indeholdt i pengestrømsopgørelsen for koncernen. Pengestrømme fra driftsaktiviteter beregnes, og der oplyses herved de væsentligste typer af kontante bruttoindtægter og bruttoudbetalinger. Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver samt indlån i kreditinstitutter. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelsen eller sammensætningen af Tryg Forsikrings aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og betaling af udbytte. Likvider omfatter kontantbeholdninger og anfordringsindeståender i pengeinstitutter. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 110
Regnskab for Tryg Forsikring moderselskab Resultatopgørelse Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 111
Balance Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 112
Balance Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 113
Egenkapital Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 114
Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 115
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 116
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 117
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 118
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 119
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 120
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 121
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 122
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 123
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 124
Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 125
Koncerndiagram Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 126
Ordliste Hoved- og nøgletal for Tryg Forsikring følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og er i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger & Nøgletal 2010. Afløbsresultat Forskellen mellem erstatningshensættelser ved regnskabsårets begyndelse (reguleret for valutaomregningsforskelle og diskonteringseffekter) og summen af udbetalte erstatninger i regnskabsåret og den del af erstatningshensættelserne ultimo, der vedrører skader indtruffet i tidligere regnskabsår. Basiskapital Udgør egenkapitalen tillagt efterstillede kapitalindskud/ansvarlig lånekapital og fratrukket immaterielle aktiver/goodwill og skatteaktiv Bruttoerstatningsprocent Erstatningsudgifter brutto x 100 Bruttopræmieindtægter Bruttoomkostningsprocent Er forholdet mellem forsikringsmæssige driftsudgifter brutto inkl. justering og bruttopræmieindtægter. Justeringen består i fradrag af afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme og tillæg af en beregnet omkostning (husleje) vedrørende domicilejendomme baseret på en beregnet markedsleje. Forsikringsmæssige driftsudgifter m. justering x 100 Bruttopræmieindtægter Bruttoomkostningsprocent uden justering Forsikringsmæssige driftsudgifter brutto x 100 Bruttopræmieindtægter Bruttopræmieindtægter Udgør de reserveregulerede bruttopræmier (indtjent præmie) fratrukket bonus og præmierabatter. Combined ratio Er summen af erstatningsprocent brutto, nettogenforsikringsprocent og omkostningsprocent brutto. Dansk Skadeforsikring Består af de juridiske selskaber Tryg Forsikring A/S (eksklusiv filialerne i Norge og Sverige) og Tryg Garantiforsikring A/S (inkl. finsk filial). Diskontering Er et udtryk for, at forventede fremtidige betalinger kan afsættes til en lavere værdi i regnskabet end den nominelle, idet der i tiden frem til udbetaling sker en forrentning af det afsatte beløb. Størrelsen af diskonteringen afhænger af den anvendte markedsbestemte diskonteringsrente og den forventede tid til udbetaling. Egenkapitalforrentning i procent Egenkapitalmargin Årets resultat x 100 Gns. Egenkapital F.e.r. For egen regning Forsikringsrenteprocent brutto Forsikringsteknisk rente f.e.r x 100 Bruttopræmieindtægter Individuel solvens Nye danske solvenskrav for forsikringsselskaber, der omfatter selskabernes opgørelse og egen vurdering af den nødvendige kapital beregnet efter egne metoder. Reglerne er trådt i kraft fra 1. januar 2008 og indberettes 4 gange årligt til Finanstilsynet. Kernekapital Udgør egenkapitalen fratrukket immaterielle aktiver/goodwill og skatteaktiv Nettogenforsikringsprocent Afgiven forretning netto x 100 Bruttopræmieindtægter Norsk skadeforsikring Består af Tryg Forsikring A/S, norsk filial og norsk filial af Tryg Garantiforsikring A/S. Operating ratio Er lig combined ratio, dog tillagt forsikringsteknisk rente i nævner Erstatningsudgifter + forsikringsmæssige driftsudgifter + resultat af genforsikring x 100 Bruttopræmieindtægter + forsikringsteknisk rente Relativt afløbsresultat Afløbsresultat i forhold til erstatningshensættelserne primo året. Skadeforløb Bruttoerstatningsprocent + Nettogenforsikringsprocent Solvency II Nye EU-regler for opgørelse af solvenskrav for forsikringsselskaber. Reglerne forventes tidligst at træde i kraft i 2014/2015. Solvensmargin Præmieindtægter f.e.r. x 100 Basiskapital Solvensdækning Forholdet mellem basiskapital og kapitalkrav i procent. Svensk skadeforsikring Består af Tryg Forsikring A/S, svensk filial og svensk filial af Tryg Garantiforsikring A/S. Unwinding Når en diskonteret hensættelse afvikles, opstår unwinding som resultat af, at den forventede tid til udbetaling gradvist formindskes. Jo kortere tid der er til udbetaling, jo mindre vil diskonteringen være. Regnskabsmæssigt føres denne gradvise forøgelse af hensættelsen ikke under erstatninger, men under forsikringsteknisk rente i resultatopgørelsen. Præmieindtægter f.e.r. x 100 Kernekapital Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 127
Forbehold Visse udsagn i denne rapport er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser og oplysninger, som i øjeblikket er til rådighed. Udsagn om Tryg Forsikrings fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme, forretningsstrategi, planer og fremtidige mål er med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger generelt kendetegnet ved ord som har som målsætning, mener, forventer, har til hensigt, agter, planlægger, søger, vil, kan, forudser, fortsætter eller lignende udtryk. En række forskellige faktorer kan bevirke, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra de fremadrettede udsagn i rapporten, herunder, men ikke begrænset til, de økonomiske konjunkturer, ændrede konkurrenceforhold, udviklingen på de finansielle markeder, ekstraordinære begivenheder som for eksempel naturkatastrofer eller terrorangreb, ændringer i lovgivningen eller retspraksis samt genforsikring. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende antagelse viser sig at være forkert, kan Tryg Forsikrings faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet i rapporten. Tryg Forsikring er ikke forpligtet til at opdatere nogen af de fremadrettede udsagn eller til at tilpasse sådanne udsagn til faktiske resultater, med mindre dette følger af lovgivningens krav. Tryg Forsikring, Årsrapport 2012, side 128