Dansk Klatreforbunds norm for Vægklatreinstruktør eksamen



Relaterede dokumenter
Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg

Kursusstandard for Instruktør 3 ankre, abseil og rebteknikker

Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg

Instruktør 2 føring. Kursusstandard for Instruktør 2 føring. Kursusstandarden består af følgende dele:

Instruktør 2 kursusbeskrivelse

Kursusstandard for Instruktør 1 topreb og bouldering

Kursusstandard for Klippeinstruktør 2 topankre på traditionelle sikringer

Norm for Toprebsleder på klippe Dansk Klatreforbund

Toprebsklatring. - en introduktion

Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandarden består af tre dele:

Kursus 2 føring. Kursusbeskrivelse for Kursus 2 føring. Kursusstandarden består af tre dele:

Norm for. :UIAA Klippeklatreinstruktør (KKI) Dansk Klatreforbund

Dansk Klatreforbunds norm for sportsklatrekurser på klippe S3

Kursusstandard for Klippeinstruktør 3 traditionel klatring

Regler for klatring. Udgivet af FDF, 1996 Rysensteensgade København V Telefon

Fjeldgruppens klatrehæfte 2009

Vejledning Praktisk eksamen til Træklatreinstruktør Version januar 2018

Standplads og Abseil Standplads og abseil Side 1 af 10

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

VKI-til-Instruktør 3. Kursusstandard for VKI-til-Instruktør 3. Kursusstandarden består af følgende dele:

Vejledning vedrørende gennemførelsen af prøver

Fra inde til ude. Kursusbeskrivelse for kurset fra-inde-til-ude. Kursusbeskrivelsen består af tre dele:

Denne kursusbeskrivelse er udarbejdet af Dansk Klatreforbund og vedtaget af Dansk Klatreforbunds bestyrelse

Kompendium. Seniorkursus Vork påske Gruppe 3: Treehuggers

Vejledning til gennemførelse af Praktisk eksamen til Træklatreinstruktør

Ankre og abseil. Kursusstandard for Kursus i ankre og abseil. Kursusstandarden består af tre dele:

PRØVEREGLEMENT Ringkøbing Vasevej Ringkøbing Tlf Skjern Skolebyen Skjern Tlf vucrs.dk

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

REGLER FOR AFHOLDELSE AF EKSAMEN I UDLANDET HD-STUDIET SYDDANSK UNIVERSITET

Bestemmelser for afholdelse af eksamen på farligt gods chaufførkurser

Medieproduktion Eksamensplan for Julius Thomsens Gade 5

Bestemmelser for afholdelse af eksamen på farligt gods chaufførkurser

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

PRØVEREGLEMENT

Kompendium til NJK s sikkerhedskursus

Din forberedelse. Information til

EKSAMENSVAGT - vejledning for godkendte eksamensvagter hos Innowell. inno well. online uddannelser og kurser - den intelligente vej til succes

Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018

Lærervejledning Prøver og standpunktsbedømmelser for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Grundkursus i klippeklatring

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014

Regler for afholdelse af prøver

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Eksamensregler

Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Eksamensreglement HG Underviser og censor

Vejledning til elever om eksamen. EUC SYD

Eksamensreglement

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

EKSAMENSREGLEMENT

Eksamens- og prøvereglement HF, HF e og SK 2012/2013

Praktisk prøve. Dok praktiske lektioner pr. 6 elever/ min. 15 minutter pr. elev

Eksamensreglement. for elever på de merkantile erhvervsuddannelser på EUC Nordvest. Handel, kontor og detail. Center for Uddannelse og Erhverv

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Håndbog til sikringskurser i. Århus Klatreklub

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF

Eksamens- og prøvereglement HF og AVU

Eksamensreglement Learnmark Tech

LBE. Gå godt til eksamen håndbog for eud/eux elever

Instruktørmøde 25/6. v. Mark Matienzo & Camilla Henanger

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori

17/18. Eksamensreglement EUC Online EUC NORDVESTSJÆLLAND

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Kompendium til sikkerhedskursus

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Eksamensorientering for 2.g 2018

Kompendium til Klatrevægskursus

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU)

Godkendt af DBUs Uddannelsesudvalg den Gældende fra

Vejledning til censor

Bekendtgørelse om den kompetencegivende kloakmestereksamen

Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser:

Forretningsgang for censorarbejde på KVU, AU samt PBA

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

Praktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1

Eksamensreglement for HG

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 18. marts 2015 om eksamener ved erhvervsuddannelserne

Ønsker du at klage over eksamen eller prøve?

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Orientering om eksamen HF

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

6. Repetitionseksamen for sikkerhedsrådgivere består alene af del a) Besvarelse af spørgeskema (Multiple-choice opgave).

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

EKSAMENSREGLER OG GODE RÅD

Branchenormer for faglærere

Vejledning til bedømmere ved eksamensklager

Eksamensprojekt for HF Enkeltfag

Transkript:

Dansk Klatreforbunds norm for Vægklatreinstruktør eksamen Ansvarlig for normen Denne norm er udarbejdet af Dansk Klatreforbund i samarbejde med Klatresamrådet og kan ændres af Dansk Klatreforbunds bestyrelse, hvis dette skønnes nødvendigt. Den seneste version af normen findes på Klatreforbundets hjemmeside www.klatreforbund.dk. Dispensation fra denne norm kan under særlige omstændigheder gives af Klatreforbundets censorer. Dispensationer indberettes skriftligt til Klatreforbundet. Eksamens indhold Eksamen er delt op i følgende opgaver: 1. Skriftlig prøve 15 minutter alle 2. Praktisk klatreforløb ca. 50 minutter parvis, højst 2 par ad gangen 3. A-opgaver ca. 10 minutter enkeltvis 4. B-opgaver ca. 10 minutter enkeltvis 5. Gennemgang af udstyr ca. 15 minutter enkelt- eller parvis 1. Skriftlig prøve 30 spørgsmål, dels afkrydsningsspørgsmål og dels almindelige spørgsmål, som er en stikprøvekontrol for grundlæggende kendskab i pensummets mere teoretiske emner: Faldfaktor og fangryk Reb og andet sikringsudstyr, samt materialelære (holdbarhed, kassering, UIAA testkrav) Standpladser, knob og knuder Klatreorganisationer, konkurrencer, forsikring og klatrevægge relevante normer Der skal svares rigtigt på minimum 24 spørgsmål. Aspiranterne som ikke består den skriftlig prøve gennemfører, som udgangspunkt, ikke resten af eksamensforløbet. Alle aspiranter gennemfører den skriftlige prøve på samme tid. Såfremt en aspirant har læsevanskeligheder, kan der aftales, inden prøven påbegyndes, ekstra tid til teoriprøven samt eventuelt at en person læser op for velkommende. 2. Praktisk klatreforløb Aspiranterne skal demonstrere at de har rutine i indholdet af Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg. Aspiranterne gennemfører forløbet parvis som et reblag, men ikke i fællesskab. ALT, HVAD ASPIRANTERNE VISER I DETTE FORLØB, BETRAGTES SOM VIST I ET UNDERVISNINGSFORLØB. Med andre ord, skal samtlige metoder demonstreret leve op til de krav stillet til Vægklatreinstruktører, og som aspiranten (som kommende Vægklatreinstruktør) vil anvende i deres undervisning. Øvelse 1: At være sikringsmand: indbinding, bundsikring, makkertjek, sikringsteknik, nedfiring og taleprocedure. Øvelse 2: At klatre førstemand: indbinding, makkertjek, korrekt brug af ekspresslynger, styrtteknik og taleprocedure. Etablering af standplads, sikring og nedfiring af andenmand fra standpladsen. Skift fra standplads til abseil og frigørelse af låst prusik under abseil. I forbindelse med etablering af standplads er det forventet at aspiranterne bruger de dertil indrettede anker på klatrevæggen. Sikring og nedfiring af andenmand fra en hængende standplads er krævet som instruktørfærdighed men indgår ikke i Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg. Version 08/2011/PC Side 1 af 6

3. A-opgaver De enkelte aspiranter trækker én A-opgave fra listen. Opgaven udføres ud fra ordlyden og eksaminators anvisninger. Aspiranten skal have opgaven udleveret til gennemlæsning. A-opgaverne er praktiske og demonstrerer instruktørfærdigheder som aspiranterne skal kunne løse. Ønskes der ændringer i disse opgaver, skal det aftales mellem arrangøren og censoren inden løsning af A-opgaverne påbegyndes. En aspirant ad gangen viser deres løsninger over for eksaminatoren og censoren. 4. B-opgaver De enkelte aspiranter trækker én B-opgave fra listen. Opgaven udføres ud fra ordlyden og eksaminators anvisninger. Aspiranten skal have opgaven udleveret til gennemlæsning. B-opgaverne er opgaver som aspiranterne skal kunne fremlægge på letforståelig måde. Ønskes der ændringer i disse opgaver, skal det aftales mellem arrangøren og censoren inden løsning af B-opgaver påbegyndes. En aspirant ad gangen fremlægger over for eksaminatoren og censoren. 5. Gennemgang af udstyr Eksaminatoren præciserer overfor aspiranterne niveauet af den ønskede besvarelse, samt eventuelt en fordeling af udstyret mellem aspiranterne, således at aspiranterne kan laver en individuel præstation. Brugsområde, betjening, slid, vedligehold, kassation og UIAA testkrav berøres. Gennemganget skal være relevant for begyndere, men der forventes at aspiranterne viser en viden på instruktørniveau. Udstyrsgennemgang kan gennemføres parvis efter aftale mellem censoren og eksaminatoren. Organisering Dansk Klatreforbund Vægkursusudvalg Censorer Arrangør (klub/andre) Eksaminator Instruktører Eksaminatorer Der lægges vægt på at eksaminatorer er erfarne Vægklatreinstruktører og at arrangøren udpeger én eksaminator per eksamen. For eksamener, hvori der deltager aspiranter fra mere end én klub, skal klubberne på forhånd aftale, hvem fungerer som eksaminatoren. Censorer Censoren må ikke have nær tilknytning til den arrangør, som afholder eksamen og må således ikke være medlem af den klub, som afholder eksamen. For at blive optaget som censor skal man have fungeret tilfredsstillende som eksaminator. Klatreforbundets Vægkursusudvalg rekrutterer nye censorer. Censorerne er garanter for standarden af og niveauet for instruktøruddannelsen. For at tilstræbe ensartet bedømmelse af eksaminer, afholdes mindst én gang årligt en censorsamling for alle censorer. Krav til eksamensstedet For at en klatrevæg skal kunne godkendes som eksamenssted, skal den anvendte del af væggen overholde gældende standarder for klatrevægge og i øvrigt være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Arrangøren, som ønsker at afholde eksamen, har ansvaret for at klatrevæggen overholder disse og følgende krav: Klatrevæggen skal: være mindst 6 meter høj. indeholde sikre boltlinjer til førstemandsklatring. give mulighed for at afholde eksamen i uforstyrrede omgivelser indeholde egnet sikringspunkter til abseil og nedsænkbart abseilanker. om nødvendigt giv censoren mulighed for at overskue 2 klatrere samtidigt. Version 08/2011/PC Side 2 af 6

Oprettelse af undervisningsforløbet Arrangøren skal oprette undervisningsforløbet hos Dansk Klatreforbund ved at udfylde blanketten hertil og sende den udfyldte blanket til Klatreforbundets sekretær. Dette bør ske så snart et hold bliver oprettet da informationerne gør det muligt at sætte papirarbejdet og planlægning af eksamen i gang i god tid. Såfremt undervisningsforløbet ikke bliver oprettet, vil arrangøren blive pålagt et højere eksamensgebyr. Tilmelding af aspiranter til eksamen Aspiranterne henter tilmeldingsblanketten fra Klatreforbundets hjemmeside og udfylder denne sammen med deres instruktør. Før instruktøren underskriver tilmeldingsblanketten skal instruktøren have set aspiranten undervise tilfredsstillende under vejledning og i øvrigt vurdere at aspiranten har et niveau der gør det sandsynligt at aspiranten vil bestå eksamen. De underskrevne tilmeldingsblanketter for en eksamen indsendes samlet af eksaminatoren til Klatreforbundets sekretær. Indsendelse skal ske senest tre uger før eksamen men bør ske lige så snart aspiranterne er klar til eksamen. Information om ledige pladser ved andre arrangører kan ses på Klatreforbundets hjemmeside. Bestilling af eksamen - Mindst 6 uger før eksamen Bestilling af eksamener sker via Klatreforbundets hjemmeside. Arrangøren, som vil afholde en eksamen, indbetaler eksamensgebyr på Klatreforbundets konto nummer. Eksamensgebyr for medlemsklubber og deres aspiranter er 2.000 kr. Eksamensgebyr for andre arrangører og deres aspiranter er 4.000 kr. Først når disse krav er opfyldt betragtes eksamen som bestilt, Klatreforbundet udpeger en censor og censoren kontakter arrangøren. Censoren og arrangøren aftaler direkte endelig eksamensdato og starttidspunkt og censoren giver besked herom til forbundets sekretær. Forestående eksamener kan ses på Klatreforbundets hjemmeside. Arrangøren sørger selv for eksaminatoren og for at aspiranterne er informerede om eksamenstidspunkt. Hvis censoren ønsker information om korrespondance mellem arrangøren og aspiranterne tilsendt, aftales dette. Hvis eksamen aflyses af arrangøren tilbagebetales halvdelen af eksamensgebyret. Klatreforbundet kan forlange eksamensdato ændret såfremt det ikke er muligt at skaffe en censor til den bestilt dato. Det er ønskeligt at eksamensdatoer bestilles af arrangøren så tidligt som muligt. Bestilling af eksamen Mindst 3 uger før eksamen Arrangøren laver, eventuelt i samarbejde med Klatreforbundets sekretær, en opdateret liste over, hvilke aspiranter der skal eksamineres. Cirka to uger før eksamen sender Klatreforbundets sekretær papirerne til censoren. Hvor langt tid tager eksamen? Følgende tider er en vejledning for, hvor langt tid en eksamen tager. Det er af hensyn til planlægning før eksamen bestilles, samt hvornår en eksamen bør begynde, eksempelvis, hvis eksamen ønskes afviklet sidst på dagen. 3-4 aspiranter 4 timer seneste start kl. 16 5-6 aspiranter 5 timer seneste start kl. 15 7-8 aspiranter 6 timer seneste start kl. 14 Dertil pauser, således at en eksamen med otte aspiranter, hvor alle aspiranter gennemfører hele eksamenen, tager ofte 7 timer i alt. Version 08/2011/PC Side 3 af 6

Afvikling af eksamen Arrangøren, i samarbejde med eksaminatoren, har det overordnede ansvar for sikkerheden under eksaminationen. Aspiranterne skal bære synligt navneskilt under eksaminationen. Censorer kan højst have 8 aspiranter per eksamensdag. Censoren skal kunne godkende de ydre rammer omkring eksamensafvikling og har uindskrænket ret til ændringer. Hvis censoren har problemer med at overskue en øvelse, kan denne forlanges gentaget. Eksaminatoren leder eksamen og den skal foregå på en sådan måde, at både gode sider og mangler ved aspirantens præstation bliver synliggjort. Eksamen må ikke ligne en undervisningssituation, det vil sige at aspiranterne ikke må modtage undervisning fra for eksempel eksaminatoren under eksamenen. Der skal ikke lægges vægt på at rette fejl hos aspiranterne, med mindre det har betydning for sikkerheden under eksamen. Eksaminatoren og censoren bør i fællesskab kunne godkende en eksamination, men ved uenighed er censorens stemme afgørende. Som hovedregel må kun censoren og eksaminatoren være til stede under evalueringen og det er kun aspirantens faktiske præstation ved eksamen der skal evalueres. Eksamensbeviser Beviserne medbringes til eksamen og underskrives og udleveres til beståede aspiranter. Efter eksamen Censoren skriver en rapport fra eksamen. Denne skal indeholde navn på eksaminatoren, navne og fødselsdage på aspiranterne, resultat af eksamen og eventuel uenighed om dette resultat. Rapporten skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor en aspirant ikke er bestået. Derudover forventes den kun at indeholde oplysninger om specielle forhold, f.eks. problemer, tvivl og bemærkninger som er vigtige for denne og kommende eksaminer. Klatreforbundet har et skema, som censorer benytter sig af. Censoren sender rapporten, tilmeldingsblanketterne samt skriftlige prøver til Klatreforbundets sekretær. Sekretæren sender en kopi af censorrapporten til arrangøren og en meddelelse til Klatreforbundets kasserer om at censorens udgifter kan afregnes. Sekretæren laver registrering af de aspiranter, der har bestået eksamen. Reeksamination Hvis en aspirant ikke består, kan aspiranten blive eksamineret igen, men med en ny censor. Aspiranten, gennem eksaminatoren, kan gøre Klatreforbundets sekretær opmærksom på at der allerede findes en tilmeldingsblanket på den pågældende aspirant, som kan genbruges, såfremt eksamens forhåndskrav er stadig opfyldt. Eventuelle klager over et eksamensforløb eller afgørelser ved en eksamen skal sendes skriftligt til klatrekontoret og være kontoret i hænder seneste 3 måneder efter eksamensdatoen. Kontoret udsteder en kvittering på modtagelsen af klagen. Version 08/2011/PC Side 4 af 6

A-opgaver Klatring på reb Aspiranten skal vise en måde til sikkert at klatre op ad et reb. Opgaven skal løses med stor sikkerhedsmargen. Aspiranten skal samtidig kende til anden metode/andre metoder og kunne beskrive fordele og ulemper ved de forskellige metoder. Topsikret soloklatring Aspiranten skal demonstrere topsikret soloklatring med rebklemme (ascender, Gri-Gri eller lignende). Opgaven skal udføres med stor sikkerhedsmargen. Simpelt taljetræk Aspiranten har som sikringsmand fået beklædning i klemme i bremsen. Det fastklemte frigøres på en sikker måde ved hjælp af et simpelt taljetræk. Frigørelse fra sikringskæden En kursist kan ikke umiddelbart fires til jorden. Aspiranten må frigøre sig fra sikringskæden og bundsikringen for at kunne hente hjælp udefra. Nedsænkbart abseilanker Aspiranten skal opbygge et nedsænkbart abseilanker og demonstrere brugen af dette. Aspiranten skal samtidig gøre rede for hvornår han/hun vælger at bruge nedsænkbart abseilanker og hvornår han/hun evt. vælger at supplere dette med ekstra sikring. Der kan spørges til systemer som kan betjenes fra gulvet og fra en platform. Sikringsmetoder ved abseil Aspiranten skal kunne demonstrere sikringsmetoder ved abseil og kunne vise og forklare faremomenter, samt fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige bremsetyper og placering af prusikken. Version 08/2011/PC Side 5 af 6

B-opgaver Formidling af begynderkursus og undervisningsteknik Aspiranten skal kort forklare hvordan han/hun vil præsentere et begynderkursus. Hvilke pædagogiske virkemidler, eksempler på teknikker og hjælpemidler man som instruktør kan anvende. Undervisning af to nye klatrere, som skal føre en rute for første gang Aspiranten skal give eksempler på, hvordan han/hun kan tilrettelægge undervisningen, så kursisterne har mindst mulig risiko for at komme til skade. Bevægelsesteknikker Aspiranten skal vise at han/ hun forstår at forklare de grundlæggende bevægelsesteknikker i prioriteret rækkefølge. Farer for sportsskader ved klatring skal også berøres. Faldfaktor og fangryk Aspiranten skal vise at han/hun forstår at forklare/udregne faldfaktor for nye kursister. Aspiranten skal vise at han/hun forstår at forklare betydningen af fangryk. Sikringsteknik Aspiranten skal beskrive fordele og ulemper ved henholdsvis statisk og dynamisk sikringsteknik. Aspiranten skal beskrive, hvad man kan gøre for at sikre mere statisk/dynamisk. Aspiranten skal vise, hvordan man kan sikre en førstemand med Gri-Gri. Ulykkeshåndtering Aspiranten skal vise placering af førstehjælpsudstyr og telefon. Aspiranten skal fortælle, hvordan de væsentligste opgaver prioriteres ved en ulykke. Aspiranten skal fortælle om ulykkesrapportering. Version 08/2011/PC Side 6 af 6