KENDELSE. Afsagt den 19. juni 2013. DBUs Disciplinærudvalg. i sagen. Brøndby IF-FC København, kvartfinale i DBU Pokalen, 28.



Relaterede dokumenter
KENDELSE. Afsagt den 19. juni DBUs Disciplinærudvalg. i sagen. Esbjerg fb Brøndby (DBU Pokalen), afviklet 18. april 2013

KENDELSE. Afsagt den 09. juli Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Brøndby IF FC Midtjylland, afviklet 17. maj 2019

Cirkulære nr. 1 af Udstedt af Divisionsforeningens bestyrelse

KENDELSE. Afsagt den 21. maj Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Brøndby IF FC København, afviklet 14. april 2019

Cirkulære nr. 102 (2016) fra. Dansk Boldspil-Unions. bestyrelse

KENDELSE. Afsagt den 10. september Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. FC København Brøndby IF, afviklet 12. august 2018

Cirkulære nr. 3 af Udstedt af Divisionsforeningens bestyrelse

KENDELSE. Afsagt den 22. august Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Brøndby IF - F.C. København, afviklet 6. august 2017

KENDELSE. Afsagt den 8. marts Fodboldens disciplinærinstans. i sagen. HB Køge - Brøndby IF, afviklet 29. oktober 2015

b. Stadion skal være klargjort på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, inden stadion åbnes for tilskuere på kampdagen.

KENDELSE. afsagt den 3. oktober Fodboldens Appelinstans. i sagen. F.C. København

KENDELSE. Afsagt den 21. maj Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Brøndby IF FC København, afviklet 14. april 2019

KENDELSE. Afsagt den 22. august Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Brøndby IF - F.C. København, afviklet 6. august 2017

KENDELSE. Afsagt den 27. maj Fodboldens disciplinærinstans. i sagen. F.C. København Brøndby IF, afviklet 6. april 2016

KENDELSE. afsagt den 25. marts i sag nr. 4/2013

KENDELSE. Afsagt den 27. maj Fodboldens disciplinærinstans. i sagen. F.C. København Brøndby IF, afviklet 6. april 2016

KENDELSE. Afsagt den 22. august Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. AC Horsens Brøndby IF, afviklet 18. maj 2018

KENDELSE. Afsagt den 22. august Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. AC Horsens Brøndby IF, afviklet 18. maj 2018

Ordensreglement for Silkeborg Stadion

DBU Sjællands retningslinjer for Futsal dommere.

Fælles TIFO-Standard. Sæson 2017/2018

DBU Sjællands retningslinjer for Futsal dommere

KVARTALSRAPPORT 2015 BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S FAIR PLAY - OGSÅ UDEN FOR BANEN 3. KVARTAL 2015

Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet

Sammen om en god oplevelse

DISCIPLINÆRE BESTEMMELSER

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN

DBU Lolland-Falsters retningslinjer for Futsal,

KENDELSE. Afsagt den 20. oktober Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Dino Mikanovic, AGF

Praktik og retningslinjer. KFD s breddedommere

Disciplinære bestemmelser vedr. Karantæneregler. 1. Spillere

Dansk Håndbold Forbund

Ændringer og præciseringer i fodboldloven pr. 1. juli 2017.

Tryghed på danske fodboldstadions. 5 initiativer for en tryggere oplevelse på danske fodboldstadions

Ung Rejs GymnasiumFutsal Regelsæt

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

SPILLEREGLER Smurfit Kappa Cup Juleturneringen - små mål (håndbold mål)

INDEFODBOLDLOVEN 2017/2018

DANSK HÅNDBOLD FORBUND

Hobro IK Fodbold inviterer til FYRKAT CUP 2015

Retningslinjer for observatører

Notat vedr. indretning af stadion til 1. divisionsfodbold

Spilleregler for indefodbold


DANSK HÅNDBOLD FORBUND

Hvilket af nedenstående kriterier indgår IKKE i vurderingen af en mulig 'bremse et lovende angreb'-forseelse?

Futsal placeringer ved 2 og 3 dommere.

DANSK HÅNDBOLD FORBUND

Protestafgørelse kamp nr Frederikshavn FI mod Odder Håndbold spillet den 25. marts 2017 i Frederikshavn.

DBU Lolland-Falster. Spilleregler m. v.

Krav til danske fodboldstadioner

BSF FAIRPLAY FODBOLD FITNESS STÆVNE

Spilleregler for FLU Futsal. 1 Banen

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om

Dimension: Håndboldbane (minimum 18 x 36 meter). For U10 og yngre spilles på tværs af håndboldbane

Præsentation nye regler 2016

Ændringer og præciseringer i fodboldloven pr. 1. juli 2018.

Spilleregler for indefodbold

Stadioninspektion Nykøbing FC Enelco Arena, Nørre Boulevard 4, 4800 Nykøbing F

1 spiller over midten. Målmand må tage bold med hænder

DBU JYLLAND INDEFODBOLD. SPILLEREGLER (udsnit) - små mål 2013/2014

KENDELSE. afsagt den 15. december Fodboldens disciplinærinstans. i de forende sager. Nudi Ghelam og Frederik Nørrestrand

Aktivitetskatalog 2011/2012

Regeltest udarbejdet af DU s kompetencegruppe

Skanderborg nedlagt protest mod udvist spiller der scorer. Tidspunkt 1. halvleg 20 min. Stillingen var 3-9.

Retningslinjer for observatører

Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe

DBUs repræsentantskabsmøde Lørdag den 28. februar Ad dagsordenens pkt. 4: Indkomne forslag

Kampleder 7- og11 mands

Reglement for kommunemesterskab i Slagelse 2018

Manual for klubber, dommere og observatører i Ligaerne og 1. division Gældende pr. 1. august 2017

Kamp nr DH SUS Nyborg Skive FH spillet 12. november 2016 i Ullerslev Hallen.

Hal, Bane og rekvisitreglement

Der er 11 spillere på en fodboldbane. De fordeles i målet, i forsvaret, på midtbanen og i angrebet. Spillernes rolle.

LOVE FOR CRICKET. 12.udgave. (2017-lovbogen 2. udg.) RETTELSESBLADE

KENDELSE. Afsagt den 1. august Fodboldens Disciplinærinstans. i sagen. Befordringsgodtgørelse til amatørspillere Odder IGF Fodbold

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg

DANSK HÅNDBOLD FORBUND

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere

Spire Cup Vi har været nødt til at lave lidt tilføjelser for rækkerne, som fremgår af de enkelte dages stævneprogrammer.

Manual for klubber, dommere og observatører i Ligaerne og 1. division Gældende pr. 1. august 2019

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt MATCH FIXING. Henrik Kjær Jensen Sikkerhedschef DBU. Dansk Boldspil-Union / DBU Elite

Krav til danske fodboldstadioner

Time Out. Diskvalifikation af RØD 7 og nyt opgiverkast.

Sag XXX-XX: Klage over (A)s afholdelse af C-stævne uden anvendelse af autoriseret banedesigner

Afgørelse i protestsag indgivet af Randers HH under kamp nr afviklet den 6. april 2015 mellem Skanderborg Håndbold og Randers HH

Ad pkt Anbringelse af spirituspåvirkede i detention

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Manual for klubber, dommere og observatører i Ligaerne og 1. division Gældende pr. 1. august 2016

KFD Teorimesterskab 2013

Stævnegebyr på 400,- DKK skal være indbetalt på konto

Firma Cup Indendørs fodboldstævne. Med bander, en mand over midt og målmanden må ikke bruge hænderne. Borgerskolen. Søndag 16/

Spire Cup Vi har været nødt til at lave lidt tilføjelser for rækkerne, som fremgår af de enkelte dages stævneprogrammer.

Stævnegebyr på 400,- DKK skal være indbetalt på konto

Spilleregler for DAI Indefodbold Til små mål og med bander

NY FODBOLDLOV ÆNDRINGER OG PRÆCISERINGER EN DEL AF NOGET STØRRE

Afgørelse i protestsag indgivet af Randers HK under kamp nr mod HC Odense afviklet tirsdag den 31. januar 2012 i Odense Idrætshal

Det er ikke kun øl, popcorn og pølser, der bliver solgt i Telia Parken, når FCK spiller kampe, men også narkotika.

Reglement for DGI Midt- og Vestsjælland - indendørs julestævne 2017

Transkript:

KENDELSE Afsagt den 19. juni 2013 af DBUs Disciplinærudvalg i sagen Brøndby IF-FC København, kvartfinale i DBU Pokalen, 28. november 2012 SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER Onsdag den 28. november 2012 blev kvartfinalen i DBU Pokalen, Brøndby FC København, spillet på Brøndby Stadion. Resultatet blev 1-0 til Brøndby IF efter forlænget spilletid. Efterfølgende har kampens dommer, Kenn Hansen, og kampens dommerudvikler, Peter Mikkelsen, indberettet flere kritisable episoder fra kampen, i overensstemmelse med de retningslinjer dommerne er instrueret i for så vidt kampe i Herre-DM og Pokalturneringen. Af indberetningerne fremgik, at tilskueres adfærd havde foranstaltet forsinkelse af kampen, afbrydelse af kampen, konstant afbrænding af pyroteknik under kampen. Der udover blev der fra Brøndbys fanafsnit kastet diverse genstande på banen mod kampens aktører ligesom der fra FC Københavns fanafsnit blev anvendt grønt laserlys mod dommerens øjne til gene for hans syn. Efter kampens afslutning blev banearealet invaderet af flere hundrede Brøndby-tilskuere hvilket medførte en farlig og panisk situation hvor sikkerheden var ude af kontrol og kampklædt Politi måtte sættes ind for at genoprette ro og orden på stadion. DBUs Disciplinærudvalg afsagde den 18. december 2012 kendelse i sagen, som FC København efterfølgende ankede til DBUs Appeludvalg. Den 12. marts 2013 hjemviste DBUs Appeludvalg kendelsen til fornyet behandling i DBUs Disciplinærudvalg vedrørende FC København. INDBERETNING FRA DOMMER KENN HANSEN Dommer Kenn Hansen indberettede følgende: At kampstarten blev udsat et par minutter grundet afbrænding af pyroteknik fra begge holds fanafsnit. At kampen blev afbrudt i det 77. minut, da der blev kastet flere genstande ind på banen mod en FCK-spiller i forbindelse med et hjørnespark til FC København.

At han gennem hele kampen følte sig generet og blændet af grønt laserlys fra FC Københavns fanafsnit. At der efter kampens afslutning løber Brøndby-tilskuere ind på banen. INDBERETNING FRA DBU SIKKERHEDSCHEF HENRIK KJÆR JENSEN DBUs Sikkerhedschef Henrik Kjær Jensen har på baggrund af personlige iagttagelser under kampen samt ved efterfølgende gennemgang af TV-produktionen fra TV3+ samt private videoklip fra Youtube beskrevet hændelsesforløbet. PYROTEKNIK - minuttal 0-120: Konstant afbrænding af pyroteknik (romerlys og blitzlys) gennem hele kampen. Afbrændingen er koncentreret i udeholdets afsnit på Nordea tribunens nedre afsnit samt på Sydsiden hvor hjemmeholdets fans er placeret. På Sydsiden er afbrændingen koncentreret på midten af nedre afsnit, omkring capotårnet, men der antændes også pyroteknik på øvre tribuneafsnit på midten samt ved tårn 31. Kritikpunkter: På intet tidspunkt forsøger kontrollørerne at stoppe afbrændingen af pyroteknik. På intet tidspunkt advarer stadionspeakeren publikum om, at kampen i gentagelsestilfælde vil blive stoppet, som beskrevet i DBU s sikkerhedscirkulære pkt. 12. Brøndbys kontrollører er ikke til stede på øverste tribuneafsnit på hele Sydsiden og Loxam tribunen KASTEDE GENSTANDE minuttal 0-120, men særlig i 76. minut: I forbindelse med hjørnespark til FC København kastes en række genstande (sten, mønter, lightere m.m.) på banen mod FCK-spilleren Lars Jakobsen, som søger væk uden at sparke hjørnesparket, dette resulterer i at situationen forværres og endnu flere genstande kastes på banen. Gennem hele kampen kastes der genstande på banen efter spillerene og dommerne, særligt i forbindelse med hjørnespark og indkast. Fra udebaneafsnittet blev der observeret kast med afbrækkede stolesæder og sten og mønter. Fra hjemmeholdets tilskuere blev der kastet sten, mønter, lightere - og ifølge dommerbedømmerens indberetning - mindst i et tilfælde en golfkugle mod linjedommeren. Kritikpunkter: Med undtagelse af en enkelt kontrollør, gøres der ikke en aktiv indsats for at stoppe publikum i at kaste genstande på banen. I kampen 76.minut kan man på TVbillederne se at der står en gruppe kontrollører i pågældende hjørne og ser passivt til to af kontrollørerne har endda sat sig på tilskuerpladserne, og på intet tidspunkt gør de tegn til at udføre kontrollørarbejde. Først da dommeren beder om, udsendes der advarsel via højttaleranlægget. LASER PEN minuttal 0-120: Kampens dommer Kenn Hansen har i sin indberetning beskrevet at han gennem hele kampen blev blændet med en grøn laser pen fra udeholdets tilskuere afsnit (FC København). Laser pennen blev i flere tilfælde også observeret rettet mod spillere fra Brøndby IF.

Kritikpunkt: Umiddelbart kan man ikke kritisere Brøndby If for dette, da dommeren tilsyneladende ikke har gjort opmærksom på problemet under afviklingen af kampen. Var dette sket kunne man advare publikum om konsekvenserne af dette f.eks. via højttaleranlæg. BANEINVASION umiddelbart efter kampen: Straks efter at kampen blev fløjtet af løb flere af Brøndbys spillere ned mod Sydsiden til Brøndbys fans for at fejre sejren. I den forbindelse var særligt Mike Jensen aktiv, og han hoppede op på LED-banderne og gejlede publikum op. I den forbindelse hoppede 3-5 tilskuere ind på selve banen og krammede Mike Jensen. Dette skete uden indgriben af de tilstedeværende kontrollører og flere tilskuere kommer til. Denne udeladelse fra kontrollørernes side bevirkede tilsyneladende, at de øvrige tilskuere troede, at det var i orden at forcere banehegnet. Mange tilskuere hoppede derefter ind på banen både fra Sydsiden, men også fra Loxam-tribunen på langsiden. Til at begynde med fejrede man sejren, men hurtigt bliv fokus rettet mod at håne udeholdets fans i den modsatte ende. En stor del af tilskuerne på banen søgte ned mod FC København-tribunen, hvor de blev tilbageholdt af FC København-kontrollører, som havde dannet en kæde ca. 10 m. fra baglinjen. Enkelte fans pressede sig igennem kæden, mens flertallet forblev bag kæden, men langsomt skubbede de kæden længere bagud ned mod FCK s tilskuerafsnit. På dette tidspunkt kastede de to fangrupperinger diverse effekter mod hinanden. Situationen eskalerede da FC Københavns fans kastede et tændt romerlys ind i mængden af Brøndby fans. Romerlyset blev kastet tilbage mod FC Københavns tribuneafsnit og situationen eksploderede. Der blev kastet med afbrækkede stolesæder, elektriker rør (bruges til flagstænger), sten, lightere, mønter m.m. samt romerlys. FC Københavns fans forsøgte at forcere banehegnet, men blev holdt tilbage af FC Københavns kontrollører. I alt kan dokumenteres 9 kast med tændte romerlys, heraf kastes de 5 af FC Københavns fans mod Brøndbys og 4 kastes af Brøndbys fans mod FC Københavns, inden politiet entrerede banen med trukne stave og dannede kæde foran Brøndbys fans. De fik skubbet dem tilbage mod Sydsiden, og endnu en politikæde kom ind på stadion og kom FC Københavns kontrollører til undsætning. Der blev i den forbindelse kastet fyrværkeri fra FC Københavns fans mod politiet, der nu dannede front mod FC Københavns fans. Det kom til håndgemæng, og politi slog med stavene for at holde tilskuerne inde på tilskuerafsnittet. Først herefter faldt der lidt ro på. Enkelte tilskuere faldt under tilbagetrækningen og nogle blev overløbet af andre. Umiddelbart var der kun melding om én tilskadekommen person på stadion. Kritikpunkter: Brøndbys kontrollørkorps skrider ikke ind overfor de første personer der løber på banen umiddelbart efter kampens afslutning. Da baneinvasionen er en realitet er Brøndbys kontrollørkorps nærmest usynligt, med undtagelse af en lille flok, der bringer spillerene i sikkerhed og efterfølgende bevogter indgangen til omklædningsrummene under hovedtribunen. Under tummulten på banen går flere kontrollører hovedløst rundt uden styring, og uden at vide hvad de skal gøre i situationen. I flere tilfælde forholder kontrollørerne sig helt passivt i udkanten af banen, selvom FC København kontrollørkorps har brug for assistance. Kontrollørkorpset lader til at være uden styring/ledelse i situation. Først da politi kommer på ind på stadion 2 minutter og 31 sekunder efter bane invasionen begyndte kom der en melding over stadion højttaleren, om at publikum skulle forlade banen.

FC KØBENHAVNS FANS OPFØRSEL: FC Københavns fans var placeret på Nordea-tribunen som er beliggende i den nordlige ende af stadion. Kritikpunkter: Kontinuerlig afbrænding af romerlys gennem hele kampen (mindst 100 stk.). Afbrækning af sæder og kast med disse mod banen under kampen. Kast med mønter, lightere m.m. mod Brøndby spillere. Kast med tændte romerlys ind i mængden af Brøndby fans. Kast med stolesæder mod kontrollører og Brøndby fans. Nærkamp med egne kontrollører og politi ved banehegn. Ødelæggelse af banehegn. Kast med fyrværkeri mod politiet. Hærværk mod toiletter, ventilationssystem o.a. (ødelæggelse for anslået 300.000 kr.). BRØNDBY IF FANS OPFØRSEL: Brøndbys fans var placeret på Loxam-, Sydsiden- og samt Apollotribunen. Kritikpunkter: Kontinuerlig afbrænding af romerlys gennem hele kampen (mindst 200 stk.). Kast med mønter, lightere m.m. mod FCK spillere, og i et tilfælde særlig mod Lars Jacobsen. Mindst et kast med golfkugle mod en af kampens linjedommere Baneinvasion med ca. 1000 deltagere Provokationer mod FCK s fans mens man er på banen Enkelte bryder gennem kæden af kontrollører Ovenstående hændelsesforløb er beskrevet på baggrund af personlige iagttagelser under kampen samt ved efterfølgende gennemgang af Tv-produktionen fra TV3+ samt private videoklip fra Youtube. INDBERETNING FRA DOMMERUDVIKLER PETER MIKKELSEN Dommerudvikler Peter Mikkelsen indberettede følgende: At kampstart måtte udsættes i ca. 2 minutter, da der grundet afbrænding af pyroteknik fra begge holds fanafsnit var et tykt røgslør ind over banen. At der konstant under kampens 120 minutter afbrændes pyroteknik i Brøndbys fanafsnit. Han vurderer, at der kun er et minut hvor der ikke afbrændes under kampen. At der affyres 4 raketter fra Brøndbys fanafsnit ned mod banen. At der ved 2. halvlegs start igen afbrændes meget pyroteknik i begge holds fanafsnit. At der mange gange i 1. halvleg smides kasteskyts som lightere, mønter, ølkrus og tilspidsede sten ned mod FC Københavns målmand, specielt ved afvikling af dødboldsituationer.

At kampen afbrydes i det 77. minut grundet en hjørnesparkssituation til FC København, hvor FC København-spilleren med nr. 2. Spilleren vælger at gå væk fra situationen da han overdænges med kastegenstande som lightere, mønter og ølkrus m.v. Dommeren beder Brøndby IF om via højtaleranlægget på Brøndby Stadion at meddele det skal ophøre så hjørnesparket kan igangsættes og kampen genoptages. At der midt i 2. halvleg kastes en golfbold fra Brøndby IFs fanafsnit, som er få centimeter fra at ramme en linjedommer. Dette med en høj fart, som kunne have medført alvorlig personskade, herunder risiko for dødsfald under de mest uheldige omstændigheder. At der umiddelbart efter kampens afslutning løber tilskuere på banen fra Brøndbys fanafsnit, som forcerer hegnet bag målet. Det udvikler sig til, at anslået 1000-1500 personer invaderer banen og bevæger sig ned mod modsatte endetribune, hvor FC Københavns tilskuere befinder sig. Situationen er ude af kontrol og skaber panik. At han og dommer Kenn Hansen efter kampen gøres opmærksom på, at FC Københavns cheftræner Ariel Jacobs til TV skulle have udtalt, at Kenn Hansen skulle have indrømmet han snød FC København for et straffespark i kampens 95. minut. Han mener det er en fordrejning af sandheden fra FC Københavns træner, der sætter Kenn Hansen i et dårligt lys med sine udtalelser, herunder den faglige vurdering af Kenn Hansen efter kampen var en fastholdelse af sit dommerskøn hvilket Peter Mikkelsen som dommerudvikler erklærede sig enig i. REDEGØRELSE FRA BRØNDBY IF Brøndby IF har i sin redegørelse fremført følgende: At Planlægningen op til kampen indbefattede en række interne sikkerhedsmøder hvor fan-repræsentanter, sikkerhedschef, kontrollørkorps, direktionsniveau og andre medarbejdere har deltaget. Der udover har Brøndby IF og Vestegnens Politi afholdt møder den 14/11, 21/11, 22/11 og 28/11. På mødet den 14/11 deltog FC Københavns sikkerhedschef desuden sammen med repræsentanter fra begge klubbers fans og Københavns Politi. At Brøndby IF i hele processen løbende har haft telefonisk kontakt til FC Københavns sikkerhedschef. At FC København forestod salg af billetter til egne fans via direkte salg fra FCK-shoppen frem for over internettet. På kampdagen blev solgt få billetter til FCK-fans via en salgsbod, der var overvåget af Politi samt kontrollører fra begge klubber. At der med hensyn til adgangskontrol og visitering var normale adgangsforhold for Brøndby-fans på Sydtribunen mens der ved FC Københavns fanafsnit var lavet et indslusningssystem som tog hensyn til FC Københavns registreringssystem for håndtering af egne fans, kaldet FCK-Away. Begge indgangssystemer var godkendt af politiet. Der var hyret 20 personer fra et specialvagtkorps til at tage sig af visitationen i begge fan-ender. Det medførte, at alle blev visiteret og de sidste tilskuere først var inde på stadion 5 minutter inde i kampen selvom portene blev åbnet 2 timer før kampstart. At det samlede antal kontrollører var 165. Heraf var de 60 fra FC København dedikeret til kontrolopgaven med FC Københavns tilskuere i det til FC København tildelte og sektionerede udebaneafsnit. Heraf var de 20 fra et hyret specialvagtkorps. De

resterende 85 kontrollører var fra Brøndby IFs kontrollørkorps. At der udover de 165 kontrollører var påsat en række servicepersoner uden kontrolløransvar hvis opgave bestod i fx pladsanvisning og sikring af loungefaciliteter. At størstedelen af kontrollørerne under kampen var placeret inde ved banearealet eller udvendigt på tribuneafsnittene i begge ender, hvor de mest entusiastiske fans fra begge klubber befandt sig. At der 5 minutter før kampens afslutning blev kommanderet 25 kontrollører udenfor stadion efter aftale med politiet. Deres opgave var at sikre og bevogte de udvendige hegn, da man tidligere har haft problemer med dette i forbindelse med tømning af stadion. Denne prioritering var udslag af, at hverken Brøndby IF eller Politiet forventede, at der ville opstå problemer inde på stadion når kampen blev fløjtet af. Det medførte der var færre kontrollører til at sikre Syd tribunen hvor Brøndby IFs fans befandt sig og dermed medvirkende årsag til, at de resterende kontrollører ikke kunne holde stand og sikre mod tilskuernes invasion af banen. I fremtiden vil Brøndby IF sikre, at en sådan ommøblering og prioritering af de ydre områder ikke må ske på bekostning af en svækkelse af den indvendige sikkerhed på stadion. At Sektioneringen på stadion var indrettet således, at fans fra Brøndby IF var placeret på Syd tribunens nedre afsnit, som var sikret i de ydre ender ved udvendige hegn, som efter aftale med Politiet sikrede adskillelse fra de tilstødende tilskuerafsnit. Nord tribunens nedre afsnit var forbeholdt FC Københavns fans. Resten af Nord tribunen var lukket af. Der var efter aftale med Politi og FC København opsat en del hegn på Nord tribunen både indvendigt og udvendigt for at sikre adskillelse til de tilstødende tilskuerafsnit. Der var således ikke mulighed for at andre tilskuere kunne komme ind på henholdsvis Sydog Nord tribunen grundet denne adskillelses og sikring med hegn At der i forbindelse med baneinvasionen var posteret kontrollører både indvendigt og udvendigt ved hegnet på Syd tribunen. Men desværre for få. Da det hurtigt blev klart, at de tilstedeværende kontrollører ikke kunne sikre indløb til banen anmodede man Politiet om assistance og Brøndbys kontrollører blev trukket over mod spillertunnelen for at sikre spillere og officials adgang til de indvendige faciliteter og omklædningsrum. At der blev pågrebet personer ved de udvendige hegn, som forsøgte at indsmugle pyroteknik. Den megen pyroteknik er sandsynligvis smuglet ind den vej og dermed udenom den visitation, som ellers var opprioriteret via hyring af et specialvagtkorps samt inddragelse af politihunde. Dels hegnskonstruktionen og dels det forhold det var mørkt gjorde det svært at dæmme 100 % op for en sådan indsmugling. At man forsøgte, at gribe ind overfor afbrændingen af pyroteknik under kampen. Men dels blev kontrollørerne spærret vejen og dels konstaterede man, at de personer der afbrændte flyttede positioner løbende. Det er opfattelsen hos Brøndby IF, at afbrænding af pyroteknik i så store mængder var nøje planlagt fra visse fan fraktioners side for at markere fascinationen af pyroteknik. Det er noget man angiveligt har fået bekræftet fra kilder i fanmiljøet, men Brøndby IF havde ingen forhåndsviden om, at der til denne kamp var planlagt særlige markeringer med pyroteknik. At de mange kastegenstande blev forsøgt imødekommet ved visitation. Dog fratager man ikke tilskuere små og personlige genstande som fx lightere og mønter. Kontrollørerne gik ind på banen og samlede genstandene op og forsøgte efter bedste evne at skærme for kastegenstandene. Det var også opfattelsen, at der trods alt var en

vis grad af selvjustits blandt tilskuerne. At der på Nord tribunens afsnit, hvor FC Københavns fans var placeret blev begået hærværk og ødelæggelser for ca. 300.000 kr. Herunder ca. 200 ødelagte sæder, ødelagte hegn, ødelagte reklameskilte, oprivning af fliser, samtlige toiletter raseret og overmalede med slagord samt ikke mindst forsøg på ildspåsættelse og antændelse af et ventilationssystem. Brøndby IF har suppleret sin redegørelse med fotos af disse ødelæggelser på og omkring Nord tribunen. At Brøndby IF generelt havde forberedt sig sikkerhedsmæssigt til denne kamp ud fra en høj risikofaktor, herunder forudgående stor mødeaktivitet og inddragelse af Politi, som i forbindelse med den slags kampe er repræsenteret i Brøndby IFs sikkerhedsmæssige kommandocentral på stadion. REDEGØRELSE FRA FC KØBENHAVN FC København har i sin redegørelse fremført følgende: At FC København har deltaget på et formøde på Københavns Vestegns politistation hvor også fan-repræsentanter og Københavns Politi deltog sammen med Brøndby IF. At FC København næsten solgte alle billetter til deres udebaneafsnit via deres FCK Megastore i Parken. Kun et lille fåtal billetter belv solgt på kampdagen på Brøndby Stadion efter aftale med FC København. Alle der købte billet i forsalg eller på dagen var registrerede medlemmer af FC Københavns identifikationssystem FCK Away. At FC Københavns Sikkerhedschef Leif Bjørn var placeret i Brøndbys kommandocentral. Derfra kunne han via videoovervågning konstatere en god og grundig visitation af FC Københavns fans på Nord tribunen hvor FC Københavns fans var placeret. Der var ikke andre fans på Nordtribunen hvilket man fandt betryggende ligesom man konstaterede der var sat hegn og til adskilleles mod de tilstødende tribuneafsnit. At det var Brøndby IF der stod for visitation af FC Københavns fans. At FC København havde 58 kontrollører med til kampen. De havde til opgave at sikre eget afsnit, herunder mod baneinvasion. At deres strategi mod baneinvasion var at opstille to levende kæder en kæde langs hegnet med front mod publikum og en kæde som udgangspunkt 1-2 meter bag den første kæde til sikring af denne. Da der opstod baneinvasion fra den modsatte ende efter kampen blev den anden kæde sendt ca. 25 meter frem på banearealet for at forhindre personer i at komme for tæt på FC Københavns fans. Det var opfattelsen, at det i store træk lykkedes indtil Politiet kom til assistance. At FC København trods opfattelsen af en grundig visitation må konstatere, at det er svært at dæmme op for pyrotekniske effekter, som er små. De der afbrænder dem hjælper hinanden med at organisere og de er ofte maskerede. Deres tilgang til det er, at man gennemser videomateriale efter kampen og i det omfang man kan finde personen tildeles personen 2 års karantæne til FC Københavns kampe, herunder som medlem af FCK Away. At FC København de senest 1½ år har haft en konstruktiv dialog med sine fans for at undgå de kaster genstande på banen til kampene. De opfatter det som meget

begrænset hvad der kastes på banen fra FC Københavns fanafsnit, herunder også nærværende kamp. At man beklager hvis FC Københavns fans har begået hærværk på Brøndby Stadion i det omfang der har været beskrevet i aviserne. Det er ikke noget man fra kontrollørerne eller sikkerhedschefen har oplevet i stort omfang, kun at enkelte sæder var gået i stykker. Man observerede dog at flere brugte sæderne som kasteskyts eller skjolde, men anfører at FC Københavns fans kan have været provokeret af baneinvasionen fra Brøndbys fans. At Sikkerhedschef Leif Bjørn fra sin position i kommandocentralen ikke har observeret eller hørt om, at dommer Kenn Hansen har været generet af grønt laserlys fra FC Københavns fanafsnit. Han ærgrer og undrer sig over, at Kenn Hansen ikke gjorde opmærksom på dette undervejs i kampen så det fx kunne adresseres via højtaleranlægget. Han påpeger, at Kenn Hansen blandt andet var i kontakt med kommandocentralen i forbindelse med hjørnesparkssituationen og afbrydelsen af kampen i det 77. minut. FC København har nu via sin fan koordinator fået spredt budskabet til sine fans for at undgå dette problem fremover, og man beklager i givet fald det skete. RIGSPOLITIETS BEMÆRKNINGER Rigspolitiet har oplyst, at der forud for kampen blev afholdt et møde med deltagelse af henholdsvis direktøren og sikkerhedschefen fra de to klubber samt linjecheferne for beredskabet fra henholdsvis Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi. På mødet blev det blandt andet aftalt, at spillerne efter kampen kunne løbe ned mod deres respektive fangrupperinger. Denne seance skulle være kort, hvorefter spillerne skulle gå direkte i omklædningsrummene, således at tilskuerne kunne forlade stadion successivt. Der blev endvidere afholdt et møde med de to klubbers fangrupperinger, hvor begge politikredse samt sikkerhedschefen fra begge klubber deltog. Det kan i den forbindelse nævnes, at de to politikredse gennem en længere periode har afholdt møder med de klubbers ledelser og fangrupperinger. DISCIPLINÆRUDVALGETS BEMÆRKNINGER Jens Hjortskov (Formand), Poul Gade (Næstformand), Jørgen L. Jensen, Jesper Hansen, Kim Madsen og Steven Lüstu har deltaget i sagens behandling. I DBUs cirkulære af 2. juni 2012 om Sikkerhed og orden på stadions, der trådte i kraft pr. 1. juli 2012 (herefter: Cirkulæret ), hedder det bl.a.: Punkt 1 I Herre-DM og afsluttende runder i Herre-LP har den arrangerende klub ansvaret for, at kampene afvikles i god ro og orden, og uden at spillere, officials eller tilskuere forulempes, lider overlast eller bringes i fare. Punkt 2 Kampe i Superligaen bør kun afvikles på stadions, som opfylder nedenstående minimumskrav:

(a) Det skal sikres, at tilskuere ikke opnår mulighed for adgang til spillepladsen. (b) Tilskuerpladserne skal være opdelt i separate områder med egen indgang, således at tilskuerkapaciteten pr. område er kendt og kan kontrolleres ved indgangen. (c) Der skal være separat indgang ude fra stadion til hvert separat område og så tilstrækkeligt i antal, at smidig ind- og udgang i videst muligt omfang opnås. (d) Adgang til og fra stadion og på stadion for spillere og officials er separat fra tilskuere. (e) Adgangsforholdene skal muliggøre kropsvisitering af tilskuere for farlige genstande, flasker, kanonslag o.s.v., som ikke må medbringes på stadion. (f) Tilkørsels- og parkeringsforholdene muliggør en vis separering med adgang til hver sin del af stadion for henholdsvis den arrangerende klubs tilskuere, den gæstende klubs tilskuere samt spillere og officials. (g) Opvarmning til kampen for spillerne kan finde sted helt separat fra tilskuerne. (h) Der forefindes højttaleranlæg, som tydeligt kan høres over hele stadion. (i) Der må ikke forhandles øl/vand m.v. i flasker. (j) Stadion skal have eller være forberedt til videoovervågning, evt. ved anvendelse af mobilt udstyr. Punkt 4 Det er den arrangerende klubs ansvar at engagere et tilstrækkeligt antal kvalificerede kontrollører samt at sikre en intern organisation, som muliggør, at klubben/sikkerhedschefen før, under og efter kampen kan bidrage til ro og orden på stadion. Klubberne i Superligaen skal sikre, at deres kontrollører har gennemgået et af DBU godkendt sikkerhedskursus for stadionkontrollører. Punkt 9 Det er den arrangerende klubs ansvar at anvende stadions fysiske indretning, jf. punkt 2, til at bidrage til en rolig og ordentlig afvikling af kampene. Udeholdet har objektivt ansvar for egne tilskueres opførsel i det specifikke og afgrænsede tilskuerafsnit, som udeholdet er tildelt. Såvel hjemmeholdet som udeholdet kan pålægges sanktion efter forudgående undersøgelse af de faktiske begivenheder og den deraf følgende disciplinære behandling. Punkt 12 Det er forbudt at besidde og/eller anvende pyrotekniske artikler omfatte af "Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler" på danske fodboldstadioner, før, under og efter en kamp. Ved særlige lejligheder er det dog tilladt at anvende pyrotekniske artikler før eller efter en kamp under iagttagelse af følgende: a. Hvis der er tale om fyrværkeri/pyrotekniske artikler: Er det tilladt efter forudgående ansøgning til og tilladelse af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor fyrværkeriet/pyrotekniske artikler skal anvendes. b. Hvis der er tale om godkendt nytårsfyrværkeri (fyrværkeri beregnet til forbrugerne): Er det tilladt efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor fyrværkeriet ønskes anvendt. Og såfremt anvendelsen i øvrigt finder sted i overensstemmelse med lovgivningens

bestemmelser. Hvis en klub har indhentet ovenstående lovmæssige godkendelse skal det meddeles DBU Turneringer senest 10 dage før den relevante kamp. Ved anvendelse af pyrotekniske artikler under en kamp skal stadionspeakeren omgående advarer publikum om, at kampen i gentagelsestilfælde vil blive stoppet. Når stadionspeakeren to gange har advaret publikum om, at kampen i gentagelsestilfælde vil blive stoppet skal dommeren afbryde kampen og i samråd med sikkerhedschefen for den arrangerende klub og politiet beslutte om kampen skal stoppes. Dommeren har dog altid i medfør af fodboldloven kompetencen til at afbryde en kamp såfremt han skønner at anvendelse af pyrotekniske artikler er til fare for spillerne eller har et omfang som er til gene og fare for kampens afvikling. I Cirkulæret er det fastsat, at udeholdet har objektivt ansvar for egne tilskueres opførsel i det afgrænsede tilskuerafsnit, som udeholdet er tildelt, jf. pkt. 9. Udvalget finder, at der ud fra de trufne foranstaltninger før kampen, herunder stadions indretning, som udvalget er bekendt med, var reserveret et tilskuerafsnit forbeholdt specifikt udeholdet FC Københavns tilskuere, og at dette afsnit på stadion var sikret på en sådan måde, at det ikke skulle være muligt for udefra kommende tilskuere at tiltvinge sig adgang til dette tilskuerafsnit. Der synes ligeledes at være indgået en fornuftig aftale og praksis om billetsalg til FC Københavns fans. Det fremgår af indberetningerne efter kampen, der støttes af TV-billeder, at der i FC Københavns fanafsnit umiddelbart inden kampstart antændtes mellem 25 og 30 romerlys, og at der ved 2. halvlegs start antændtes ca. 12. romerlys, at der i dette afsnit af stadion blev ødelagt stole på stadion og begået omfattende hærværk mod toiletter og andre indretninger, at der blev kastet fyrværkeri mod personer på spillepladsen, herunder kontrollører og politi, som led i urolighederne efter kampen, at enkelte af FC Københavns fans slog ud efter kontrollørerne med flagstænger hen over hegnet som led i urolighederne efter kampen. På denne baggrund foreligger der også i relation til FC København en overtrædelse af Cirkulæret pkt. 1, 4 og 12, idet klubben hæfter for de gerninger, der med sikkerhed kan tilskrives tilhængerne. Det bemærkes, at urolighederne ikke blev påbegyndt af FC Københavns tilhængere, og at disse blev provokeret af tilskuerne på banen, men at dette ikke kan anses som omstændigheder, der fritager for ansvar. Vedrørende sanktionsfastsættelsen har Disciplinærudvalget noteret, at Brøndby IF og FC København forud for kampen havde iværksat et samarbejde, der også omfattede politiet, og som skulle forhindre uroligheder, bl.a. ved kontrolleret billetsalg. Desuden har udvalget noteret, at der til opgaven var afsat mange kontrollører fra FC København, der efter kampen ydede en stor indsats for at forhindre urolighederne i at udvikle sig. På den anden side har udvalget lagt vægt på, at der for FC København er tale om den

anden indberetning i sæsonen 2012/2013 om overtrædelse af de regler, der skal sikre, at kampene i dansk fodbold kan afvikles i ro og orden. Udvalget finder, at overtrædelserne den 28. november 2012 er så alvorlige, at de almindelige retningslinjer for sanktionering af tilskueradfærd ikke kan finde anvendelse i denne sag. K E N D E L S E: Sanktionen fastsættes i medfør af DBUs love 30.1, pkt. a og pkt. d. FC København skal inden 14 dage betale en bøde på kr. 75.000, jf. 30.1, nr. 3. Denne afgørelse kan påklages til DBUs appeludvalg inden for to uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. 31.3, nr. 1. Brøndby, den 19. juni 2013 På Disciplinærudvalgets vegne Henrik Andersen