God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er overordnet set skeptiske overfor præmissen om, at studerende skal skynde sig gennem uddannelsessystemet. For langt de fleste unge er der gode og vægtige grunde til at de enten vælger eller bliver tvunget til at blive forsinket i deres uddannelsesforløb. Flere undersøgelser og aftagerorganisationer peger på, at gennemførselstiden er meget lidt afgørende for dimittendernes muligheder for at komme i beskæftigelse. Langt mere afgørende er det f.eks., at dimittenden har haft relevant studiejob i sin studietid. I en tid med en rekordhøj dimittendarbejdsløshed på op til 30 pct. bør fokus derfor være på at ruste de studerende til arbejdsmarkedet ved at udvikle deres viden og kompetencer mest muligt, i stedet for at presse dem hurtigere ud i arbejdsløshedskøen. Ikke desto mindre vil vi gerne indgå konstruktivt i drøftelserne om, hvordan man kan reducere unødvendige og uhensigtsmæssige studietidsforlængelser, og vi har derfor en række forslag til tiltag, der efter vores opfattelse vil kunne bidrage til det. Vi vil dog generelt advare mod at lade hurtigere igennem -dagsordenen udvande kvaliteten af de danske videregående uddannelser. Et studieår på en videregående uddannelse er gennem Bologna-processen defineret som 60 ECTS-point. Denne ramme
er fastsat efter, at den studerende forventes at lægge 25 timers arbejde pr. ECTS. Derfor mener DSF, at det vil være meget uheldigt hvis man i bestræbelserne på at få studerende hurtigere igennem, lægger op til at man kan tage mere end 60 ECTS på et år. Et sådant løft af ECTS-loftet vil i realiteten være en udvanding af ECTS-begrebet og af universitetslovens krav om, at en bachelor- eller kandidatuddannelse er et fuldtidsstudium. Mange danske studerende oplever i dag at have lange undervisningsfri perioder henover især sommeren. I DSF anerkender vi dette som et problem, men løsningen er ikke at lægge flere ECTS oveni den studerendes studieår. Tværtimod er de lange undervisningsfri perioder et udtryk for, at der pt. mangler substans og fylde i de nuværende uddannelserne. Der er simpelthen ikke nok undervisning på mange uddannelser. Dette udgør selvsagt et centralt problem for kvaliteten af uddannelserne, men den lille mængde undervisning svækker også den studerendes tilknytning til uddannelsesstedet, hvilket i sidste ende kan føre til større frafald og langsommere gennemførsel. Tiltag, der skal forbedre gennemførselstiden bør derfor ikke handle om at få studerende til at tage flere ECTS point pr. år, men om bedre undervisningskvalitet og mere og bedre vejledning. Samtidig bør de handle om, hvordan uddannelsessystemet og forvaltningen af det kan gøres mere fleksibelt og smidigt, så barrierer fjernes og unødvendig spildtid reduceres. Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet Før studiestart Danmark er fyldt med unge, der både kan og vil uddanne sig. Men valget af uddannelse er en kompleks proces og en stor beslutning, som stiller store krav til ikke blot den enkelte unge, men også til den vejledning, der tilbydes den unge.
En vellykket overgang fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse er helt afgørende for, at den unge for det første vælger overhovedet af læse videre, og for det andet træffer et kvalificeret og oplyst studievalg, der kan mindske risikoen for frafald og omvalg. Derfor foreslår vi: bedre og mere opsøgende vejledning på ungdomsuddannelserne, der kan hjælpe unge til at vælge (det rigtige) studie bedre informationsmateriale med info om undervisningsformer- og indhold på uddannelserne giver bedre mulighed for forventningsafstemning, og dermed skabe rammerne for et mere kvalificeret studievalg og forhåbentlig reducere frafaldet. Kommende studerende gives mulighed for at afslutte supplering sideløbende med optag og påbegyndelse af videregående uddannelse, så unødvendig og uønsket ventetid nedbringes. Udvid mulighederne for vinteroptag, så man mindsker ufrivillig ventetid på studiestart. Det er i denne forbindelse selvfølgelig en forudsætning, at uddannelserne både fagligt, administrativt og studentersocialt (introforløb o.lign,) er gearede til to årlige optagelsesrunder. Den gode studiestart De første uger og måneder på en ny uddannelse er afgørende for den videre studietid. Tilknytning til uddannelsesstedet, læsegruppen eller undervisningsholdet er vigtige fastholdende faktorer, og skabes denne tilknytning ikke i studiestarten, kan det betyde
frafald eller langsommere gennemførsel. Derfor er det oplagt at lave tiltag, der kan øge den studerendes tilknytning til uddannelsesstedet. Vi foreslår: Fokus på at etablere god tilknytning til uddannelsesstedet allerede ved studiestart, f.eks. via facilitering af læse-/studiegrupper, mentorordninger og prioritering af studiemiljøtiltag Universiteterne forpligtes til at afholde studiestartsopfølgningssamtale med i slutningen af eller umiddelbart efter 1. semester. Opfølgningssamtalen kan give den studerende mulighed for at få evalueret på og få vejledning til de studievaner, man har fået etableret. Under studiet Undervejs i et studieforløb løber man som studerende ind i alt for mange blindgyder og barrierer, som kan betyde, at ens studietid forlænges unødvendigt og uden, at man selv har ønsket det. Vi har en række bud på, hvordan vi kan skabe bedre rammer for god gennemførsel og minimere ufrivillig studietidsforlængelse: Bedre mulighed for sommerkurser, hvor man kan indhente evt. forsinkelser. Universiteterne forpligtes til at rette henvendelse med tilbud om vejledningssamtaler til studerende, der er mere end 15 ECTS forsinket. (Pt. skal universiteterne iflg. uddannelsesbekendtgørelsens 7a først gøre det når den studerende er et år forsinket.)
Bachelorhegnet fjernes (kandidatadgangsbekendtgørelsen giver pt. universiteterne mulighed for, hvis der er særlige vilkår til stede, at lade bachelorstuderende tage fag på kandidatuddannelsen, men muligheden bruges kun i meget begrænset omfang.) Bedre mulighed for at få meritoverført praktikforløb Hurtigere behandling af merit- og SU-sager i forbindelse med. f.eks. udlandsophold vi foreslår, at svarfristerne skal svare til forvaltningslovens frister (10-14 dage) Udvid mulighederne for vinteroptag, så man mindsker ufrivillig ventetid på studiestart. Det er selvfølgelig en forudsætning, at uddannelserne både fagligt, økonomisk, administrativt og studentersocialt (introforløb o.lign,) er gearede til to årlige optagelsesrunder. Ændring af deltidsbekendtgørelsen, så universiteterne kan få taxameterfinansiering til f.eks. suppleringsforløb udbudt som sommerkurser og studie- eller retningsskift ikke udgør en udgift for den enkelte studerende. At universiteterne udvikler og implementerer tydelige og gennemskuelige kriterier for, hvornår der kan overføres merit mellem uddannelser indenfor samme hovedområde, og hvornår der kan/skal kræves supplering. At kriterierne for institutionsakkreditering forpligter universiteterne til at fastsætte minimumstimetal og sikre årlig pædagogisk opkvalificering af undervisere. Herved styrkes de studerendes tilknytning og engegement i uddannelsen og frafald og forsinkelser modvirkes. Desuden skal universiteterne som en del af det lø-
bende evalueringsarbejde forpligtes til at agere i forhold til eksaminer med høje dumpeprocenter og studier med høje frafaldsprocenter. For uddybning af DSF s forslag og politik på området, kontakt uddannelsespolitisk ordfører Rasmus Markussen, rasmus@dsfnet.dk, 40540965