Læs it på universitetsniveau. Cand.it. Enkeltfag Ph.d. Kandidat. Cand. IT. www.it-c.dk



Relaterede dokumenter
Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

Læs IT på universitetsniveau. Master Diplom Enkeltfag. Deltidsundervisning. Åben Uddannelse

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN SOFTWAREUDVIKLING. itu.dk/bachelor

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

Dimittend- undersøgelse Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra IT-Universitetet i København

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

Profilbeskrivelse for Business Controlling

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING eucnord.dk

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

Godkendelsesbrev. Aarhus Universitet. Afgørelse om godkendelse af nyt udbud

Sikkerhed og risikostyring

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

KANDIDAT I DIGITAL DESIGN OG INTERAKTIVE TEKNOLOGIER IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

ADGANGSKRAV for Informatik og Kommunikation

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

ADGANGSKRAV for Datalogi og Kommunikation

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I DIGITAL DESIGN OG KOMMUNIKATION

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER ØKONOMI

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

ITU PROFESSIONAL COURSES. Styrker din professionelle faglighed inden for specifikke it-relaterede områder.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

IT UNIVERSITETET OM IT UNIVERSITETET. Velkommen til den digitale verden

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Profilbeskrivelse for Business Controlling

FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

b i n d e l e d & 3 it-uddannelser på syddansk universitet, campus kolding o r g a n i s at i o n s p s y c h o l o g y s c i e n c e c u lt u r e

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

M A S T E R I M AT E M AT I K

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

OVERSIGT RELEVANTE AKADEMIUDDANNELSER

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER

HD PÅ CBS FOR DIG DER VIL MERE. Stine Gregersen, Daglig leder af HD1

Studieforløbsbeskrivelse

Hvilke kompetencer har cand.it.er og hvordan skaber de værdi? cand.it.-dimittender fra

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

IT-EFTER- UDDANNELSE \ FRA AUTODIDAKT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA FAGLÆRT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA AKADEMIUDDANNET TIL DIPLOMUDDANNET

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

Master i. international virksomhedskommunikation

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Diplom i. erhvervsøkonomi

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Du skal være opmærksom på følgende obligatoriske kurser, hvis du ikke allerede har taget dem:

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

IT-højskolen i København IT University of Copenhagen Glentevej 67 2400 København NV Studievejledningen Personlig henvendelse: Hverdage kl. 10-14, Torsdag endvidere kl. 16.30-19.30 Telefonisk henvendelse på tlf.: 38 16 88 73: Hverdage kl. 10-12, Torsdag endvidere kl. 16.30-19.30 Fax: 38 16 88 99 E-mail: studievejledningen@it-c.dk www.it-c.dk Læs it på universitetsniveau Kandidat Cand. IT Cand.it. Enkeltfag Ph.d. SDG Scandinavian Design Group 3

Teknologi med mening Informationsteknologien er langt mere end blot et værktøj. Informationsteknologi har vidtrækkende konsekvenser for vores arbejdsliv, privatliv og selvforståelse. Informationsteknologien har mange sider: Nogle bygger oven på naturvidenskab og datalogi, andre bygger oven på humaniora eller kunst og design, og atter andre oven på samfundsvidenskab og erhverv. Det er i stigende grad nødvendigt, at højtuddannede inden for alle fagområder udnytter teknologiens muligheder og forstår dens begrænsninger. Kandidatuddannelsen ved IT-højskolen i København har seks forskellige linier, som repræsenterer informationsteknologiens forskellige sider. Uanset hvilken bachelorgrad du har, kan vi give dig en fagligt udfordrende og relevant kandidatoverbygning, som efter tre semestre gør dig klar til at skrive speciale og blive cand.it. På IT-højskolen tror vi på, at ny teknologi og nye anvendelser bliver skabt, når mennesker med forskellig baggrund og faglighed mødes. Siden vores start i 1999 har vi optaget studerende med mere end 100 forskellige bachelorgrader. Velkommen til IT-højskolen i København Mads Tofte Direktør for IT-højskolen i København Indholdsfortegnelse En bred vifte af uddannelsesmuligheder inden for it 3 Cand.it. Optagelse 4 Studieforløb 4 Virksomhedskontakt 5 Et aktivt studiemiljø 5 Kandidatlinier Design, kommunikation og medier 6 Elektronisk handel 8 Internet- og softwareteknologi 10 Multimedieteknologi 12 Softwareudvikling 14 Tværfaglig IT-udvikling 16 Enkeltfagskurser (gæstestuderende) 18 Forskning ph.d. 19 En bred vifte af uddannelsesmuligheder inden for it Cand.it. Hvis du har en bachelorgrad eller tilsvarende, tilbyder IT-højskolen dig en 2-årig kandidatoverbygning i it. Du kan søge om optagelse, uanset hvilken bacheloruddannelse du har. IT-højskolens kandidatuddannelse har seks linier: Design, kommunikation og medier Elektronisk handel Internet- og softwareteknologi Multimedieteknologi Softwareudvikling Tværfaglig IT-udvikling. Du kan fagligt skræddersy din uddannelse, så du udnytter din bachelorbaggrund og dine interesser bedst muligt. Enkeltfagskurser Hvis du er kandidatstuderende ved en anden uddannelsesinstitution, kan du blive indskrevet som gæstestuderende på enkeltfagskursus ved IT-højskolen. Ph.d. Hvis du er færdiguddannet kandidat og gerne vil forske inden for it, kan du blive ph.d.-studerende ved IT-højskolen. Forløbet er 3-årigt, hvis du har en kandidatuddannelse og 4-årigt, hvis du har bestået hvad der svarer til 4 års universitetsuddannelse. Andre uddannelsesaktiviteter IT-højskolen tilbyder også en række master- og diplomuddannelser samt enkeltfagskurser for erhvervsaktive. Se særlig brochure eller www.it-c.dk for yderligere information. En nyskabelse IT-højskolen er en nyskabelse inden for uddannelse og forskning. IT-højskolen er et unikt samlingspunkt for ituddannelse og -forskning på universitetsniveau hvor mange forskellige fagligheder spiller sammen: datalogi, ingeniørvidenskab, psykologi, jura, økonomi, organisationsteori, medicin, design, handel, kommunikation og markedsføring. Den store faglige bredde skaber et spændende professionelt miljø, hvor ny teknologi og nye anvendelser bliver opfundet. For at favne alle disse fagligheder har vi indgået samarbejdsaftaler med fx Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Handelshøjskolen i København, Roskilde Universitetscenter og Danmarks Designskole. Hvis du vil vide mere Hvis du vil vide mere, når du har læst vores brochure, så: besøg vores hjemmeside www.it-c.dk kom til informationsmøde om kandidatstudiet (se mere på www.it-c.dk) kontakt vores studievejledere på tlf. 38 16 88 73 eller e-mail: studievejledningen@it-c.dk 2 Udgivet marts 2003 3

Cand.it. Cand.it. IT-højskolens kandidatuddannelse er et 2-årigt studium på fuld tid (120 ECTS). Uddannelsen er SU-berettiget. Optagelse For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have afsluttet en bacheloruddannelse eller have tilsvarende kvalifikationer. På to af linierne Internet- og softwareteknologi og Multimedieteknologi skal du desuden have matematik på niveau A. IT-højskolen optager studerende to gange om året. Vores efterårssemester starter ultimo august og forårssemesteret ultimo januar. Du kan finde ansøgningsmateriale og ansøgningsfrister på www.it-c.dk. Studieforløb Du gennemfører typisk tre kurser og et projekt i hvert af de første tre semestre og skriver speciale i fjerde semester. ne er en kombination af teori, øvelser og opgaver. Du kan tilrettelægge dit eget studium ud fra din bachelorgrad og dine interesser. Du kan vælge studieaktiviteter, så du systematisk og målrettet specialiserer dig i den retning inden for linien, som bedst kombinerer dit it-studium med dine forudsætninger og ønsker. Det kan lade sig gøre, fordi du har 77 vidt forskellige it-kurser at vælge imellem, lige fra grundlæggende til meget specialiserede og avancerede kurser. Vores kursusudbud udvides og revideres løbende, så de nyeste forskningsresultater og it-systemer inddrages. Se kursusudbuddet på www.it-c.dk. Og det kan lade sig gøre, fordi du vælger projektområder efter interesse og baggrund. I projekterne kan du uddybe forståelsen af kursernes teori og metoder, du kan gå på tværs og forene emner fra forskellige kurser eller linier, eller du kan gå i dybden med en problemstilling. Projektarbejdet er med til at give dig både specialisering og progression i uddannelsesforløbet, samtidig med at det forbereder dig til at skrive speciale. Virksomhedskontakt IT-højskolen lægger stor vægt på kontakt med virksomheder under uddannelsen. Du kan gennemføre kurser, projekter og speciale i samarbejde med en bred vifte af private og offentlige virksomheder. Vi har endvidere et tæt samspil med mange virksomheder gennem gæsteforelæsninger og forskningsprojekter. 4 5 6 17 18 19 20 21 22 F 23 L 24 S 25 M 26 Ti 27 De første 3 semestre er opbygget af tre kurser af ca. 13 ugers varighed, en 4-ugers projektperiode og en eksamens-periode. og projekter er typisk på 7,5 ECTS. Studiet afsluttes med et speciale. Kursusperiode 13 uger Projektperiode 4 uger Eksamensperiode 4 uger Et aktivt studiemiljø IT-højskolen har et livligt studiemiljø. Det giver næsten sig selv, når både studerende og undervisere kommer med vidt forskellige faglige og personlige baggrunde, men har et højt fagligt engagement til fælles. Vi har indrettet studiepladser og lokaler, så du kan benytte vores faciliteter til forberedelse, gruppearbejde og projektarbejde og til almindeligt samvær og fredagscafé. 4 5

Design, kommunikation og medier Design Kommunikation Medier Kandidatlinien i Design, kommunikation og medier forener humanistisk, samfundsvidenskabelig og teknologisk forskning med en praktisk og æstetisk orientering. Linien har sit fokus på it som andet og mere end teknologi, uden at det tekniske aspekt udelades. Du lærer at tænke kreativt og innovativt og samtidig kritisk, strategisk og planlæggende. De væsentligste succeskriterier for digital formidling er informationsværdi, brugervenlighed og et målgruppespecifikt design. Du lærer at planlægge og styre en udviklingsproces, så den opfylder disse kriterier. Det sker i praksis ofte i et samarbejde med indholdsleverandører, programmører og grafiske designere. Linien har tre fagområder: Konstruktion, interaktionsdesign og it som medie. Du lærer håndværksmæssige redskaber, samtidig med at du får kendskab til den designorienterede praksis og akademiske analyse. Du bliver i stand til at udvikle koncepter for nye digitale formidlingsformer, der baserer sig på computermediets muligheder for at kommunikere interaktivt og målrettet til specifikke målgrupper. Eksempler på kursusemner: Visuel og tekstbaseret kommunikation, kunst-, medie- og kulturvidenskab, grafisk design, web-udvikling, 3D modellering, teknologifilosofi, psykologi og computerspil. Du kan kombinere med kurser fra de andre linier. Eksempler: Koncept til digitalt TV, e-læringsprogram, hjemmeside for kultur- eller kunstinstitution, design af computerspil, teoretisk analyse af bruger og produkt, e-handelsløsning, WAP-tjenester, musikportal og mange andre multimedieproduktioner. Eksempler: Jobfunktioner med vægt på ledelse, kreativ produktion og analytisk planlægning inden for web-udvikling, marketing, konceptudvikling, produktdesign, tv- og filmproduktion, teletjenester, e-læring, markeds- og brugeranalyse, web-journalistik, e-handel, organisationsudvikling, e-forvaltning, medierådgivning, virtuelle digitale netværk, interaktiv underholdning og spil, forskning og undervisning. Jeg underviser på kurset Databasebaseret web-publicering i teknikker til at implementere websites. Kurset kombinerer æstetik og design med programmering. Denne kombination er særdeles inspirerende for både de studerende og mig. Niels Hallenberg Direktionsassistent underviser på Design, kommunikation og medier 6 7

Elektronisk handel Elektronisk handel De spændende jobmuligheder i e-handel ligger i at kunne medvirke til at skabe digitale kompetencer i erhvervslivet og den offentlige sektor. Eksempler: Ekstern eller intern konsulent inden for it og handel, projektmedarbejder og leder i it-projekter, policy og juridisk rådgivning om e-handel. Kandidatlinien i Elektronisk handel (EBUSS) giver dig kompetencer inden for tekniske, forretningsmæssige og politiske/juridiske aspekter af e-handel og gør dig i stand til at tilføre erhvervslivet og den offentlige sektor digitale kompetencer. Elektronisk handel omfatter en lang række aspekter inden for handel, økonomi, it, strategi, innovation, organisation og administration. Således indbefatter e-handel ikke bare handel på nettet og andre elektroniske medier, som for eksempel mobile teknologier. E-handel omfatter også design, udvikling og vurdering af tekniske løsninger til varetagelse af processer og løsninger af opgaver i den private og offentlige sektor. Desuden beskæftiger e-handel sig med projektledelse, produktudvikling og markedsføring ved hjælp af it. Endelig er en grundlæggende forståelse for hvordan it-systemer fungerer og påvirker arbejdsgange og beslutningsprocesser et centralt område i e-handel. Det er vigtigt at tænke i et samlet tværfagligt studieforløb, således at du bygger videre på din forudgående bacheloruddannelse. Vi vil gerne give noget til alle uanset uddannelsesbaggrund, men ud fra devicen at vi skal finde den højeste fællesnævner og skabe progression i den samlede uddannelse. Linien har en vifte af tekniske, forretningsmæssige og policy/jura kurser. Eksempler: Taktiske og strategiske værktøjer til e-business, Logistik og Supply Chain Management, IT innovation og virksomhedsopstart, IT Projektledelse, Knowledge Management, Videnskabsteori og e-handel, E-learning, Økonomi og Informationsteknologi, Fra idé til vækst - Innovation Management, Standarder og infrastrukturer, It- og internetjura, International internetjura, Netværk og operativsystemer, It-sikkerhed, Object-oriented programming in Java, Centrale databaser. Gennem tværfaglige projekter i hvert semester træner du i at digitalisere virksomheden: Hvad er udfordringen i anvendelsen af it og handel, hvilken forskel gør it og handel for en virksomheds konkurrenceevne og udviklingspotentiale, kan e-handel skabe det globale marked og hvordan skabes der nye virksomheder gennem e-handel. Eksempler: Betalingsløsninger til nettet, den elektroniske patientjournal, salg af kunst på nettet, digitale signaturer, systematisk videndeling, handel med nyheder, prissammenligningsportaler, kompetenceprofiler i vidensamfundet, videnregnskaber. Elektronisk handel har givet mig muligheden for at kombinere min bachelorgrad i statskundskab med it-viden inden for tekniske, business og juridiske problemstillinger. IT-højskolens måde at kombinere teori og praktisk erfaring på gennem kurser og projekter gør studiet levende og inspirerende. Karen Maria Møller B.Sc. i Statskundskab Cand.it. Elektronisk handel 8 9

Internet- og softwareteknologi Internet- og softwareteknologi Forskning eller arbejde indenfor softwareudvikling til distribuerede it-systemer og mobile apparater, it-sikkerhed, digital samarbjede og videnshåndtering, informationsmedarbejder. Kandidatuddannelsen i Internet- og softwareteknologi er en international og naturvidenskabeligt orienteret uddannelse indenfor softwareteknologi med fokus på udvikling af sikre og effektive distribuerede og mobile systemer, der optræder i forbindelse med internettet. Med udbredelsen af internettet, mobile enheder og trådløse netværk bliver flere og flere af de apparater, vi omgiver os med, forbundet til hinanden, og uanset hvor vi befinder os, vil vi forvente at have adgang til den nyeste information og at kunne arbejde og interagere med hinanden. Det stiller krav til, at vores it-systemer skal kunne behandle stigende mængder data og forskelligartede brugere effektivt og pålideligt, at de er sikret mod uautoriseret adgang til personlige eller på anden måde følsomme oplysninger, og er designet til de nye brugssituationer, internettet og mobile enheder giver mulighed for. Fagligt spænder uddannelsen derfor fra kommunikationsprotokoller og datasikkerhed i distribuerede og mobile systemer, over databaser, programmeringssprog og effektiv programmering, til systemudvikling, it-støttet samarbejde og mobile brugergrænseflader. Udover disse områder har du mulighed for frit at supplere fra IT-højskolens mange kurser og dermed skræddersy din uddannelse. Undervisningen varetages af dataloger og højtuddannede eksterne lektorer fra universiteter, it- og kommunikationsvirksomheder. Denne sammensætning betyder, at både international forskning og konkrete problemstillinger fra erhvervslivet inddrages i undervisningen. Der udbydes hvert semester mindst 30 kurser, der er relevante for Internetteknologi, spændende over de forskellige fagområder og forskellige niveauer. Dette betyder, at uanset hvilken adgangsgivende bachelorgrad du kommer med, kan du finde kurser der passer til dit niveau og interesseområde. Studerende uden programmeringserfaring kan begynde med et kursus i grundlæggende programmering, studerende med en bachelor i datalogi eller lignende kan begynde med specielt tilrettelagte videregående kurser. For eksempel udvikling af internetsøgemaskiner, XMLbaserede webservices, software til mobiltelefoner og PDA er, videnshåndtering i virksomhedder og digital forvaltning. Jeg underviser i kurset Netværk og Protokoller på Internetteknologi. Jeg har en baggrund som forsker indenfor verifikation af protokoller til kommunikation i datanetværk, og jeg synes det er spændende at beskæftige mig med fagets mere praktiske og anvendelige side i samspil med de engagerede studerende på IT-Højskolen. Kåre Jelling Kristoffersen Adjunkt, Afdelingen for Innovation IT-Højskolen i København 10 11

Multimedieteknologi Multimedieteknologi Eksempler: Jobfunktioner inden for udvikling af multimediesystemer og - afhængigt af din øvrige baggrund - anvendelse af disse inden for et fagområde, fx arkitektur, film, klinisk diagnose, digital TV, kommunikation og industrielle processer. Kandidatlinien i Multimedieteknologi giver dig mulighed for at specialisere dig inden for både anvendelsesmæssige og teoretiske områder af multimedieteknologien. Det kan være 3D billedbehandling til klinisk diagnose inden for hospitalsområdet, computergrafik/ animation til generering af filmsekvenser til fx visualisering af tidsforløb fra det kliniske eller industrielle område, analyse/syntese og automatisk genkendelse af tale, eller systemer der indeholder både lyd og billeder. Du lærer om systemer til optagelse, behandling, transmission og lagring af billeder, grafik, video, tale og lyd. Fagligt bygger linien på nu veletablerede videnskabelige grene som billedanalyse, automatisk mønstergenkendelse, lyslære, perceptionslære og geometrisk modellering. Du kan specialisere dig inden for bl.a. digital behandling af film, billedbehandling til klinisk diagnose, systemer med billeder og lyd samt mobile systemer, der er forskningsområder for IThøjskolens Innovationsafdeling. Eksempler på kurser: Introduktion til multimediesystemer, computergrafik, billedanalyse, signalbehandling, animation, digital behandling af film, virtual reality, tale og it-systemer. Hvis du ikke allerede kender et programmeringssprog, skal du lære et i første semester. Du kan kombinere med kurser fra de andre linier. IT-højskolen har et multimedielaboratorium under opbygning, hvor du kan arbejde med teletilstedeværelse, datamatsyn, computeranimation og meget mere. Eksempler: 3D rekonstruktion af medicinske billeder, computerbehandling af spillefilm, 3D computerverdener med 3D lyd, automatisk genkendelse af tale, software til syntese af lyd, automatisk genkendelse af objekter i billeder til anvendelse i robotter. 3D scanning kan anvendes til fx diagnose og planlægning af operation. Her vises 3D segmentering af ribben (grå), nyrer (blå), milt (lyseblå), lever (grøn transparent) og leverens blodårer (røde) ud fra et 3D CT-scan. 12 13

Softwareudvikling Softwareudvikling Eksempler: Jobfunktioner inden for it-konsulentvirksomhed (rådgivning i it-spørgsmål, undersøgelse af kundens it-behov og fremlæggelse af forslag til itløsninger), systemudvikling (levering af løsning ud fra kundens behov) og softwareudvikling (primært programmering af systemets nye dele og andre tekniske ting). Kandidatlinien i Softwareudvikling giver dig mulighed for at lære mange forskellige ting, lige fra teoretisk datalogi og programmering af komplicerede ting til design af brugergrænseflader, der er lette at finde ud af, og styring af projekter, så man undgår it-skandaler. Du lærer at spænde fra det tekniske til det menneskelige. Eksempelvis skal du som programmør have sans for brugergrænseflader, projektledelse og samarbejde. Tilsvarende skal du som it-projektleder forstå de tekniske ting og programmering. Linien har to fagområder: Teknik (hvad sker der i computeren: fx programmering, test, databaser, sikkerhed og netværk) og Anvendelse og metode (hvordan udvikles software, og hvad skal det bruges til: fx design af brugergrænseflader, systemudviklingsmetoder, softwareprojektledelse). Eksempler på kurser: Systemudvikling, projektledelse, itstøttet samarbejde, databaser, avancerede algoritmer og datasikkerhed. Hvis du ikke kan programmere, skal du følge et kursus i grundlæggende programmering i første semester. Hvis du har gode it-forudsætninger, kan du vælge avancerede kurser med det samme. Du kan kombinere med kurser fra de andre linier. Eksempler: Mobiltelefon-service som viser, hvilket diskotek der har gang i den lige nu, sikker distribution af software hvordan, udvikling af grafisk editor for et specielt programmeringssprog, undersøgelse af hvorfor firma X s anskaffelse af stort administrativt system ikke var vellykket, effektiv beregning af nærmeste fælles forfader i et stort netværk, undersøgelse af hvad Business Intelligence reelt dækker i praksis. IT-højskolen giver de optimale rammer for at sammensætte et fagligt udfordrende speciale. Jeg kan drage nytte af min faglige profil fra HA og kombinere denne viden med, hvad jeg har lært om softwareudvikling på IT-højskolen. Jeg oplever IT-højskolen som en sprudlende cocktail, der uden alkohol virker som et rusmiddel på alle de studerende. Jesper var blandt det første kuld studerende, der blev dimittender fra IT-højskolen sommeren 2001. Jesper Søndergaard Jensen 24 år, HA Specialestuderende på Softwareudvikling 14 15

Tværfaglig IT-udvikling Tværfaglig IT-udvikling Eksempler: Jobfunktioner inden for design, systemudvikling eller softwareudvikling med særligt kendskab til en udvalgt branche. Kandidatlinien i Tværfaglig IT-udvikling henvender sig til dig, der ønsker at kombinere din bachelorbaggrund med en it-specialisering. Du får kompetencer inden for udvikling og konstruktion af software og i analyse af organisatoriske betingelser og behov for it-anvendelse inden for en udvalgt branche. Linien sigter mod at give den enkelte sin egen faglige profil, hvor du bliver it-specialist inden for en udvalgt branche, fx inden for biologi, kommunikation, uddannelsessektoren, sundhedssektoren, økonomi eller jura. Hvis du fx er bachelor i historie, kan du specialisere dig i billeddatabaser til historisk forskning. Eller hvis du er farmaceut, kan du specialisere dig i it-løsninger inden for medicinalindustrien Undervisningen foregår på Roskilde Universitetscenter. Eksempler på kurser: Databaser, systemudvikling i organisationer, objektorienteret programmering og digital kommunikation i og mellem maskiner. Hvis du ikke har programmeringserfaring, skal du i første semester følge kurser i indledende programmering, begreber og redskaber i programmering samt interaktive systemer og projektledelse. Du kan kombinere med kurser fra de andre linier. Tværfaglig IT-udvikling kræver, at du kan sætte dig ind i problemstillinger inden for andre fagområder og udvikle it-løsninger, som kan anvendes af disse fagområders specialister. Linien lægger derfor særlig vægt på problemorienteret projektarbejde i grupper med det mål at opnå kvalifikationer til teamwork og projektstyring samt evne til problemformulering og til at lokalisere og analysere specifikke problemkomplekser. Eksempler på projekter: Kravspecifikation for musikkonservatoriet, visitationssystem til socialforvaltning, musikbrowser til interaktiv radio, it-strategi for Novo Nordisk international marketing. De studerende på linien kommer fra meget forskellige baggrunde, så gruppearbejdet bliver endnu mere spændende, fordi hver især bidrager med forskelligt input. I nogle kurser skal vi lave et projekt i en virksomhed, og her er der rig mulighed for at kombinere med ens interessefelt. Det er meget inspirerende. Henriette Günther Sørensen 27 år Jon Jagd Christensen 26 år Begge BA i forhistorisk arkæologi og kulturhistorie og kandidatstuderende på Tværfaglig IT-udvikling 16 17

Enkeltfagskurser (gæstestuderende) Hvis du er kandidatstuderende ved en anden videregående uddannelsesinstitution, kan du blive optaget som gæstestuderende ved IT-højskolen. Du kan følge et enkelt kursus eller to, eller du kan tage et helt semester hos os. IT-højskolen kan give dit studium en relevant it-drejning og en ekstra it-dimension, og du får mulighed for at opleve vores spændende studie- og forskningsmiljø. Du læser måske jura og vil gerne supplere din uddannelse med viden om internetjura. Eller du læser sprog og ønsker at lære mere om de særlige krav, der stilles til formidling via elektroniske midler. Eller du læser noget ganske andet og kan se, at IT-højskolen har et kursus, der passer ind i din ønskede studieprofil. Det er en forudsætning, at du har en bacheloruddannelse, er kandidatstuderende og kan få dit studienævns forhåndsgodkendelse af en studieaktivitet på IT-højskolen. Se på www.it-c.dk, hvilke kurser vi udbyder som enkeltfag til kandidatstuderende, og hvordan og hvornår du søger om optagelse som gæstestuderende. Forskning - ph.d. Hvis du er færdiguddannet kandidat eller er godt i gang med din kandidatuddannelse og gerne vil forske i it og forfølge en akademisk karriere, kan du blive ph.d.-studerende ved IT-højskolen. IT-højskolen har fire forskningsafdelinger og et levende forskningsmiljø, som byder på mange forskelligartede forskningsprojekter og mulighed for endnu flere. Vi giver her nogle eksempler på igangværende ph.d.-projekter ved IT-højskolen. I mit ph.d.-projekt, som foregår i samarbejde med Tandlægeskolen, beskæftiger jeg mig med medicinsk billedbehandling. Jeg kigger på billeder af børns kæber for at finde ud af, hvor symmetriske de er. Er børnenes kæber asymmetriske, kan det skyldes et skævt kranie, og det kan i nogle tilfælde medføre, at barnet bliver hjerneskadet. Jeg bruger i høj grad matematikken i min forskning med digital billedbehandling. Nanna Glerup 26 år Bachelor i datalogi og fysik Ph.d.-studerende Mit projekt går ud på automatisk at generere programmer ud fra såkaldte statecharts, som er visuelle beskrivelser af apparaters opførsel. Statecharts benyttes typisk til at beskrive mobiltelefoner, mp3- spillere, mikrobølgeovne og tilsvarende computerstyrede apparater. I mit arbejde genererer jeg kompakte og effektive programmer, som egner sig til batteridrevne apparater, der ofte har begrænset hukommelse og processorkraft. Andrzej Wasowski 26 år Datalog fra Polen Ph.d.-studerende Jeg forsker i cyborgs og har altid været fascineret af den dobbelthed, der ligger i, at man formes af det, man skaber. Det autonome menneske står ikke udenfor de stadig mere vidtgående teknologier det skaber, men formes selv i lige så høj grad af disse. Et paradoks måske, men i hvert fald en udvikling som i en pågående sammensmeltning mellem menneske og teknologi løbende ændrer mennesket og dets selvforståelse. Det sker ikke kun gennem forestillinger og konkretiseringer, der stammer fra teknovidenskaben selv, men også i samspil med fx mainstreamkulturelle refleksioner som science fiction-film. På IT-højskolen underviser jeg desuden i faget Teknologos teknologi i kontekst, hvor relationen mellem menneske og teknologi behandles i et kulturhistorisk såvel som filosofisk perspektiv. Gert Balling 38 år Cand.mag. i Film- og Medievidenskab samt Moderne Kultur og Kulturformidling Ph.d.-studerende 18 19