DET FLYDENDE FORENINGSHUS
FORENINGSHUSET AK KLUBBEN RUMLIG PLANDISPONERING SKABER ÅBENHED & PRIVATHED BÅDE MOD VAND OG FLADEN FORBINDER FUNKTIONERNE TIL ET LOKALT FÆLLESAREAL BEVÆGELSE SKER PÅ RAMPER OG FLADER OG SKABER TILGÆNGELIG CIRKULATION VED VANDET OG I HØJDEN VANDET TRÆKKES IND OG SKABER BEVÆGELSE OG REFLEKTIONER Det Flydende Foreningshus Mange danske byers havne har udviklet sig fra at være industriområder, til at indeholde enten bolig, erhverv eller rekreative områder. Målet med dette projekt er, med fokus på sport og fritid, at skabe attraktive rammer for beboere såvel som besøgende ved havnen. Helt konkret lægges der i dette projekt, vægt på kajaksporten, som i de seneste år har oplevet en stor vækst. De eksisterende kajakklubber har i dag ikke mulighed for at rumme eller optage alle interesserede. Det Flydende Foreningshus er derfor indrettet til kajakudøvere, men kan ud over kajakroning også samle andre idræts- og fritidsaktiviteter som for eksempel motionsløb, fitness, yoga, optimist-sejlads og vinterbadning. Sideløbende med idrætten skal Foreningshuset være åben for områdets beboere ved lokale arrangementer og møder. På sigt er der mulighed for at indrette en mindre café, så stedet kan danne ramme for mere generel samvær. Foreninger skaber liv og aktivitet, og er samtidig samlingspunkt for sociale kontakter i lokalsamfundet. Derfor er det vigtigt, at foreningslivet synliggøres som en del af det offentlige rum. I det Flydende Foreningshus kombineres socialt samvær med sport og friluftsliv. Som kajakroer vil man ofte mødes udendørs omkring kajakkerne. Sporten er pladskrævende, og det er vigtigt at der både inde og ude, er plads til at manøvrere rundt med kajakker og andet udstyr. Foreningshuset er desuden et sted, som samler borgere i nærområdet - uden krav om medlemskab eller deltagelse i specifikke aktiviteter. Det er en åben flade hvor mennesker mødes på tværs af interesser og generationer.
Fællesrum 91 M2 Adm/Indskrivning 4,5 M2 Toilet 4 M2 Køkken/Café 9 M2 Den rekreative flåde POOL Grillplads POOL Det Flydende Foreningshus består af to mindre huse, der er bygget på hvert sit betonskrog og vinklet 120 grader i forhold til hinanden. Et dæk er spændt ud imellem dem og danner fleksible udendørs flader. Flåden er koblet til kajen med ramper, der skaber forskellige ankomstmuligheder. Der er desuden mulighed for at bevæge sig rundt på flåden, både på dækket og imellem tagfladerne. Indskæringer i dækket trækker vandet ind på flåden og danner 2 bassiner. Den store pool fungerer som omdrejningspunkt for kajak aktiviteterne, og skaber et slags flydende gårdrum. Der er således mulighed for at bruge trapper eller ramper som fører ned i vandet, samt at komme helt tæt på vandet fra et lavere liggende dæk. 100 af klubbens kajakker bliver opbevaret synligt på dækket, som en del af det arkitektoniske udtryk. Kajakkerne er med til at give flåden et tydeligt præg af idræt og fritidsliv. Tilgængelighed for alle er et essentielt parameter når det handler om lokalmiljø og foreningsliv. Projektet har derfor sigtet mod en høj grad af fysisk-tilgængelighed og det vil være muligt at ankomme til flåden via en handicaprampe, der overholder bygningsreglementets tilgængelighedskrav. Man kan opholde sige på flere forskellige niveauer, og ramperne med værn understreger bevægelsen og cirkulationen rundt på foreningshuset. De øger tilgængeligheden og skaber maksimal udnyttelse af arealerne. De aktiverede tagflader giver mulighed for at danne sig et overblik over både land og vand.
Kajak opbevaring Kajakroning er pladskrævende - også på land, så de store flader vil kunne indtages og andvendes af kajak-udøvere. Herfra vil der være let adgang til vandet samt omklædningsfaciliteterne. Kajakkerne skal fortrinsvis opbevares på dækket, hvor der er skabt plads til 100 kajakker i forskelligestørrelser - både langs facaden og i integrerede opbevarings-møbler. Fleksibelt mødested Kajakklubben kan have op til 400 medlemmer, som primært vil bruge foreningshuset i løbet af eftermiddagen og aftenen. Derfor er det vigtigt at huset også henvender sig alsidigt til de forskellige brugergrupper. Om formiddagen kan der således både være aktiviteter som for eksempel kajak-roning og genoptræning for ældre, og skoletjeneste og kajakpolo for f.eks. skolelever. De fleksible og åbne flader vil kunne bruges til mødested, spisning og solbadning hele dagen, og om aftenen vil brugerne kunne benytte faciliteterne til diverse indendørsaktiviteter. Om vinteren vil det primært være indendørs aktiviteter, såsom fitness, teori og sociale aktiviteter, der vil tiltrække besøgende - samt selvfølgelig vinterbadere. Det ene af flådens to huse indeholder et større fleksibelt fællesareal, som også rummer indskrivning for kajak-udøvere, fælleskøkken og handicap toilet. I kælderen er der, ud over teknik- og depot-rum, plads til 400 opbevaringsskabe, hvor klubbens medlemmer har mulighed for at opbevare personlige ejendele. Det andet hus er mere aktivitetspræget og indeholder to omklædningsrum, handicap omklædning og bad, sauna og styrketræningsrum. I kælderen er der plads til mere permanent opbevaring af 35 kajakker, samt et mindre værkstedsområde.
Koblingen fra land til vand Vand har altid haft en speciel tiltrækning. Derfor er det vigtigt, både at kunne komme helt tæt på, men samtidig også at kunne sidde i behagelig, sikker afstand og nyde synet af vandet. I det flydende foreningshus, har vi arbejdet med de forskellige muligheder for overgange til vandet, både som kajak-udøver og som badegæst. Der er således mulighed for at bruge trapper eller ramper som fører ned i vandet, samt f.eks. at komme helt tæt på vandet fra et lavere liggende dæk.
Arealudviklingsselskabet I/S Nordre Toldbod 7 P.O. Box 2083 1013 K tlf.: 3376 9800 www.arealudvikling.dk Ryesgade 19A, 3. sal DK-2200 KBH-N +45 39 43 31 31 www.force4.dk