INATSISARTUT DET GRØNLANDSKE PARLAMENT
Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Alle billeder: Bureau for Inatsisartut med mindre andet er anført. Bureau for Inatsisartut Postboks 1060 3900 Nuuk inatsisartut@inatsisartut.gl www.inatsisartut.gl
VELKOMMEN I INATSISARTUT Gæster i Inatsisartut bemærker ofte, at Salen i Inatsisartut er meget mindre, end de havde ventet. Men den beskedne størrelse er ikke til hinder for, at der træffes beslutninger af stor betydning for det grønlandske samfund. Bag talerstolen er Salen udsmykket med to træfigurer af den smukke islom udført af Jens Rosing. Ifølge overleveringen skulle islommen være forbilledet for vor kajaks formgivning, og skind fra islommen medbragtes som fangstamulet i kajakken. Med sin klangfulde stemme er islommen et stærkt grønlandsk symbol for veltalenhed. Samtidig er fuglen utroligt skarpøjet og årvågen og derfor vanskelig at overliste, hvorfor den naturligt hører hjemme bag talerstolen i Inatsisartut. Det er vort håb, at denne pjece må give vore gæster en fornemmelse af arbejdsformen i Inatsisartut og det arbejde, der udføres på denne arbejdsplads. Formandskabet for Inatsisartut Træfigurer af islommer bagved talerstolen
FRA LANDSRÅD OVER LANDSTING TIL INATSISARTUT Folkestyrets historie i Grønland rækker tilbage til 1862 i Syd- og 1863 i Nordgrønland, da Forstanderskabene blev indført for at højne befolkningens levestandard. Forstanderskabene skulle fungere som repræsentative organer i de grønlandske distrikter for at tage sig af lokale stridigheder og sociale problemer. Med et ønske om at nedtone den dominerende stilling, som Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) udgjorde uden at være underlagt nogen parlamentarisk kontrol, blev handel og samfundets øvrige administration adskilt af hinanden, da Loven om Styrelse af Kolonierne i Grønland m.m. af 27. maj 1908 trådte i kraft. Grønland blev delt op i to administrative enheder, den ene fra Aasiaat mod syd, den anden fra Ilulissat mod nord. Samtidigt blev der oprettet Kommuneråd og to Landsråd. Mens Kommunerådene skulle fungere som lokale Nord- og Sydgrønlands Landsrådenes pokaler administrationsorganer i de 62 kommuner, var de to Landsråd for henholdsvis Nordgrønland og Sydgrønland en nyskabelse, som var tiltænkt større opgaver. Den 7. august 1911 trådte Sydgrønlands Landsråd sammen for første gang. Det skete i Nuuk, og kun en uge senere fulgte Nordgrønlands Landsråd efter ved at mødes i Aasiaat. Landsrådene mødtes en gang om året for at drøfte anliggender som vedrørte deres del
af landet og for at komme med udspil til regeringen i Danmark, men uden at have nogen beslutningsmuligheder som sådan. Efter 2. verdenskrig, hvor Grønland havde været isoleret fra omverdenen, var der behov for en videre udvikling af det grønlandske samfund. Et besøg af den danske statsminister Hans Hedtoft i august 1948 resulterede i G-50 betænkningen, som lagde op til otte nye love om nyordningen i Grønland. Deres vedtagelse den 27. maj 1950 betød, at de to Landsråd blev lagt sammen til et råd med sæde i Nuuk, og som skulle samles en gang årligt. I kølvanden af nyordningen fik både mænd og kvinder over 23 år stemmeret, og denne nye ret Det første folkevalgte Landsråd i 1951. Billede: Arktisk Institut kunne udnyttes, da befolkningen den 29. juni 1951 for første gang fik mulighed for at stemme til Landsrådet. Der var ikke partier, men kandidater som stillede op som enkeltpersoner.
Den første formand for Landsrådet, som ikke var udpeget administrativt fra Styrelsen i Danmark, men valgt blandt Landsrådets egne medlemmer, blev den 23. maj 1967 Erling Høegh. Med indførelsen af Hjemmestyret i 1979 blev Landsrådet ændret til Landstinget. I Hjemmestyrets første år var formanden for Landstinget også formand for Landsstyret. Dette blev først ændret i 1988, da Landstinget og Landsstyret hver fik sin formand. Denne overgang betegnes ofte med indførelsen af parlamentarismen i Grønland, hvor man adskilte rammerne for den lovgivende og den udøvende magt. Det er Inatsisartut, der vedtager landets love og Naalakkersuisut, der forvalter efter disse. Efter indførelsen af hjemmestyre i 1979 har Grønland selv kunnet lovgive og forvalte inden for næsten alle områder. Indførelsen af selvstyre den 21. juni 2009 indebar, at yderligere ansvarsområder kan overtages. Kun få områder er undtaget. Det gælder blandt andet justits-, forsvars- og pengepolitikken. Ved Selvstyrets indførelse den 21. juni 2009 blev begrebet Landstinget med Loven om Selvstyre i Grønland ændret til Inatsisartut. Overrækkelse af Selvstyreloven den 21. juni 2009
INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT det parlamentariske systems grundsten Det parlamentariske system bygger på en ansvars- og magtdeling mellem parlamentet (Inatsisartut) og regeringen (Naalakkersuisut). Formanden for Naalakkersuisut vælges af Inatsisartut. Ligeledes skal Inatsisartut godkende regeringen, som formanden for Naalakkersuisut sammensætter. Er Inatsisartut ikke tilfreds med regeringen eller med enkelte medlemmer heraf, kan Inatsisartut afsætte regeringen eller det pågældende medlem. Men formanden for Naalakkersuisut kan i så fald udskrive valg og dermed opløse Inatsisartut. BORGERNES INDFLYDELSE det repræsentative demokrati Inatsisartut bliver valgt af borgerne i Grønland. Denne styreform kaldes repræsentativt demokrati. De folkevalgte (medlemmer af Inatsisartut) repræsenterer vælgerne, men er alene bundet af deres egen overbevisning. Vælgerne kan med andre ord ikke pålægge Inatsisartut eller et medlem af Inatsisartut at handle på en bestemt måde. Der afholdes imidlertid valg til Inatsisartut minimum hvert fjerde år, og en politiker, som mister vælgernes tillid, vil vanskeligt kunne opnå genvalg. Dette er med til at sikre vælgernes indflydelse på de folkevalgtes beslutninger. VALG TIL INATSISARTUT Inatsisartut består af 31 medlemmer, som vælges for en fireårig periode, men det er muligt at afholde valg i utide. Berettigede til at opstille til valg er følgende: De partier, der ved sidste valg opnåede repræsentation i Inatsisartut og fortsat er repræsenteret i dette. Nye partier, der senest 5 uger før valgets afholdelse har samlet
vælgerunderskrifter svarende til 1/31 af de stemmer, der blev afgivet ved sidste valg. Personer udenfor partierne ( enkeltkandidater ), der har samlet underskrifter fra 40 vælgere. Personer udenfor partierne, som har sluttet sig sammen ( kandidatforbund ) og samlet underskrifter fra 40 vælgere pr. opstillet kandidat. Valg til Inatsisartut Et parti kan opstille flere kandidater, dog højst 62. Grønland er ikke inddelt i valgkredse: Hele Grønland udgør således én valgkreds. Følgende betingelser skal være opfyldt for at man kan vælges til Inatsisartut (de såkaldte valgbarhedskrav ): For at kunne opstille skal kandidaten selv have valgret (d.v.s. stemmeret). Dette indebærer som udgangspunkt, at kandidaten skal være mindst 18 år og have bopæl i Grønland. Kandidaten må ikke have begået kriminelle handlinger af en karakter, som efter almindelig opfattelse gør vedkommende uværdig til at være medlem af Inatsisartut (det såkaldte værdighedskrav ).
Om værdighedskravet er opfyldt, afgøres af Inatsisartut efter indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse, ef ter at valget er afholdt. Ved valgets opgørelse foretages en sammentælling af stemmetallene for henholdsvis: hvert parti og dets kandidater hvert kandidatforbunds kandidater hver enkeltkandidat Mandaterne fordeles efter valget ved anvendelse af forholdstalsvalgmåde. Såfremt et parti eller et kandidatforbund ikke har opstillet tilstrækkeligt mange kandidater til at besætte de opnåede mandater, tilfalder mandatet det parti eller kandidatforbund, som har den næsthøjeste kvotient. Har flere partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater opnået samme kvotient afgøres det ved lodtrækning, hvem af dem mandatet skal tilfalde. Det samme gælder i tilfælde af stemmelighed mellem flere af partiets eller forbundets kandidater. Kaffestuen med portrætter af tidligere formænd af Inatsisartut
MANDATFORDELINGEN Valget den 28. november 2014 resulterede i følgende mandatfordeling: Siumut Inuit Ataqatigiit Demokraterne Partii Naleraq Atassut 11 medlemmer 11 medlemmer 4 medlemmer 3 medlemmer 2 medlemmer FORMANDSKABET FOR INATSISARTUT Straks efter et valg og derefter hvert år ved begyndelsen af efterårssamlingen vælger Inatsisartut en formand og fire næstformænd, som tilsammen udgør formandskabet for Inatsisartut. Formandskabet repræsenterer Inatsisartut udadtil og sikrer, at arbejdet tilrettelægges og afvikles på forsvarlig vis. Model af Kaassassuk i gips, der kan ses ved trappeopgangen til Salen
ARBEJDSÅRET Det parlamentariske arbejdsår indledes i september og varer et år. Inatsisartut samles mindst to gange om året til ordinære samlinger, en efterårssamling og en forårssamling. Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan Inatsisartut desuden indkaldes ekstraordinært. Perioderne udenfor samlingerne benyttes til politisk arbejde og til forberedelse af kommende samlinger. Hertil kommer, at arbejdet i udvalgene strækker sig over hele året, d.v.s. også udenfor samlingerne. Procession ifm. konstituering af det nyvalgte Inatsisartut den 12. december 2014
UDVALG Inatsisartut nedsætter en række udvalg. Hvert udvalg består af fem eller syv medlemmer, som ikke samtidig må være medlem af Naalakkersuisut. Seks af udvalgene de såkaldte Lovpligtige udvalg er obligatoriske, hvilket vil sige, at de skal nedsættes. Det drejer sig om: Formandskabet Finans- og Skatteudvalget Lovudvalget Revisionsudvalget Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg Udvalget til Valgs Prøvelse Derudover nedsætter Inatsisartut en række stående udvalg, hvis antal og arbejdsområder Inatsisartut frit kan fastsætte fra år til år. For øjeblikket har Inatsisartut følgende stående udvalg: Anlægsudvalget Erhvervsudvalget Familie- og Sundhedsudvalget Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget Frednings- og Miljøudvalget Råstofudvalget Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forksning og Kirke Udvalgenes hovedopgave er at gennemgå og afgive indstilling vedrørende de lovforslag, som Inatsisartut henviser til udvalgsbehandling. Herudover skal udvalgene holde sig ajour med deres arbejdsområde og føre tilsyn med, at forvaltningen foretaget af Naalakkersuisut holder sig inden for lovens rammer. Til dette formål kan udvalgene indkalde et medlem af Naalakkersuisut til samråd, hvorefter den ressortansvarlige minister er forpligtet til at møde op for at besvare udvalgets spørgsmål. Offentligheden har mulighed for et foretræde for et udvalg. Dette betyder, at f.eks. foreninger, organisationer, virksomheder eller kommuner ønsker at påpege et anliggende og dermed gøre opmærksom på bestemte problemstillinger.
Udvalgenes konstituering sker typisk ved starten af efterårssamlingen, og valg til udvalgene foretages ved anvendelse af forholdstalsvalgmetode. OPGAVER OG KOMPETENCER Udvalgsmøde i et af Inatsisartuts mødelokaler Lovgivningskompetencen indebærer, at Inatsisartut har den absolutte magt over finanserne (Landskassen). Ingen udgift kan afholdes og ingen skatter og afgifter opkræves uden at Inatsisartut godkender dette. Inatsisartut vedtager hvert år en finanslov, som fastsætter rammerne for landets indtægter og udgifter. Med finansloven vedtages en fordeling og prioritering af de midler, som er til rådighed for Naalakkersuisut i finansåret, som ikke må fraviges. Naalakkersuisut kan dog opnå tilladelse fra Inatsisartut til at afholde udgifter, som ikke kunne forudses på det tidspunkt, hvor finansloven blev vedtaget. Det er Finans- og Skatteudvalget, som på vegne af det samlede Inatsisartut træffer afgørelse, om en sådan tilladelse kan gives. Det samlede Inatsisartut behandler efterfølgende Finans- og Skatteudvalgets bevillinger der er givet efter finanslovens vedtagelse, som sker ved vedtagelse af den årlige tillægsbevillingslov.
Den forvaltning som Naalakkersuisut udøver skal ligge inden for de rammer, som Inatsisartut har vedtaget (i form af love og bevillinger). Inatsisartut fører kontrol hermed, bl.a. gennem revision af Selvstyrets regnskab. Inatsisartut udpeger endvidere en Ombudsmand, hvis opgave bl.a. er at påse, at Naalakkersuisut og de myndigheder, som hører herunder, administrerer i overensstemmelse med lovgivningen og med god forvaltningsskik. De love, som Inatsisartut vedtager, må ikke stride imod Grundloven, Selvstyreloven eller internationale konventioner. Lovene bør desuden være i overensstemmelse med de principper, som gælder for god lovgivningsskik. Det grønlandske flag Erfalasorput blev valgt af Landstinget i februar 1985. Den 21. juni 1988 fik Landstinget foræret vort flag af foreningen Erfalasorput. Frit oversat er foreningens navn vort flag. Flagets placering i Salen har ikke været til afstemning i Landstinget, endsige så vidt kan ses genstand for drøftelse i Salen. Men stoltheden over vort flag var og er stor, og umiddelbart må det antages, at enhver har fundet det helt naturligt, at flaget er repræsenteret i Salen.
LOVGIVNINGSPROCESSEN På dagsordenen for en samling kan optages følgende til behandling: Lovforslag, som enten kan fremsættes af medlemmer af Inatsisartut eller af Naalakkersuisut. Lovforslag skal underkastes tre behandlinger i Salen, før endelig vedtagelse kan ske. Beslutningsforslag, d.v.s. forslag som pålægger Naalakkersuisut at tage initiativ til ændring af gældende regler. Beslutningsforslag kan fremsættes af enten Naalakkersuisut selv eller af medlemmer af Inatsisartut og skal underkastes to behandlinger i Salen, før endelig vedtagelse kan ske. Også forslag om, at danske love eller internationale konventioner skal finde anvendelse for Grønland, behandles i form som et beslutningsforslag, men kan alene fremsættes af Naalakkersuisut. Redegørelser, som Naalakkersuisut har fremlagt med ønske om forhandling, d.v.s. drøftelse i Salen. Redegørelser forhandles kun i særlige tilfælde. Forespørgselsdebatter, som har til formål at bringe et offentligt anliggende til forhandling og at afkræve Naalakkersuisut en forklaring. Forespørgselsdebatter kan rejses af medlemmer af Inatsisartut. Møde i Salen
Den typiske proces for vedtagelsen af en lov er illustreret nedenfor: Lovforslag 1. behandling Generel drøftelse Evt. udvalgsbehandling Udvalgsbehandlingen munder ud i afgivelse af en betænkning med indstilling til vedtagelse, forkastelse eller fremsættelse af ændringsforslag 2. behandling Mulighed for mere detaljeret drøftelse af forslaget og eventuelle ændringsforslag 2. behandlingen munder ud i afstemning om eventuelle ændringsforslag Evt. fornyet udvalgsbehandling Forekommer sjældent. Udvalgsbehandlingen munder ud i afgivelse af tillægsbetænkning med indstilling til vedtagelse, forkastelse eller fremsættelse af ændringsforslag 3. behandling Endelig vedtagelse eller forkastelse Tilhørerpladser betrukket med sælskind
BUREAU FOR INATSISARTUT Bureauet for Inatsisartut står for administrationen af Inatsisartut. Hertil hører serviceringen af formandskabet, forberedelse og organisatorisk gennemførelse af samlingerne, udvalgsbetjening og den daglige administrative drift. Derudover står bureauet blandt andet for udgivelsen af publikationer, rundvisninger i Inatsisartut eller for forberedelse og gennemførelse af større projekter som eksempelvis ungdomsparlamentet. BESØG INATSISARTUT Informations- og presselokale Enhver har adgang til at overvære debatter i Salen. I de perioder, hvor Inatsisartut ikke er samlet, tilbydes der rundvisninger hver dag fra mandag til fredag kl. 13. Yderligere informationer findes på inatsisartut.gl/besoeg. Debatterne i Inatsisartut kan følges på såvel grønlandsk som dansk (oversat af simultantolke). Under samlingerne radio- og TV-transmitterer KNR direkte fra Salen. Debatten kan også følges via internettet på inatsisartut.gl/samlinger.
LÆS MERE PÅ INA.GL Inatsisartut Postboks 1060 3900 Nuuk Telefon +299 34 50 00 ina@ina.gl www.ina.gl Januar 2015