GJØL KIRKEBLAD. TEMA: Vielse Kirkelig velsignelse Tørre tal i 25 år DET SKER: Jette Torp Thyra Frank NR. 1 MARTS - APRIL - MAJ 2010

Relaterede dokumenter
Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

En sommerfuglekristen

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

BRYLLUP VIELSE. Skal I giftes?

GJØL KIRKEBLAD. Nyt menighedsråd. Sangens år hvert år. Forårskoncert med Midtjysk Pigekor NR. 1 MARTS - MAJ 2009

Konfirmand i Mølholm kirke

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Studie. Ægteskab & familie

Konfirmand i Mølholm kirke

Tro og ritualer i Folkekirken

fra Roskilde Frikirke

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Malling Kirke og Sognegård

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Kære Lea kære Skipper kære brudepar - kære Hr. og fru Julsbæk stort tillykke med brylluppet

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

Kirken har fødselsdag!

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Torslunde Sogn & Kirke

København S, 10. juni Kære menigheder

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold:

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Udover det gik de også i genbrug for at finde mere skoletøj til Claudias børn, heldigvis var der meget som var i god stand.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18, Tema: Guds nåde

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21, tekstrække

Studie. Ægteskab & familie

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Vi kan stadig nyde det sidste af sommeren

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Pause fra mor. Kære Henny

Prædiken til 3. s. i fasten kl i Engesvang

for Lyne Sogn Marts 2014

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Marts i Tagensbo Kirke

Bilag 8, Fester og højtider

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Nr 4. juli/august årg.

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Henrik. September 2008 Side 3

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Transskription af interview Jette

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Juni - juli - august 2018

Transkript:

GJØL KIRKEBLAD NR. 1 MARTS - APRIL - MAJ 2010 Jette Torp - forårskoncert TEMA: Vielse Kirkelig velsignelse Tørre tal i 25 år DET SKER: Jette Torp Thyra Frank

Tema: Om vielsen En vielse er en offentlig bekræftelse af det løfte to mennesker har givet hinanden om at leve sammen. En vielse er gyldig, hvis den er sket for en myndighed, der efter loven kan foretage vielser. I Danmark er det for det meste enten på rådhus som en borgerlig vielse eller i en kirke. Knap halvdelen af alle danske bryllupper foregår i Den Danske Folkekirke, og brudeparrene bekræfter derved et religiøst tilhørsforhold til den lutherske kirke. Der kan være mange grunde til, at et brudepar vælger kirken frem for rådhuset. Fx romantiske fore stillinger, hele traditionen omkring kirkebrylluppet, det smukke kirkerum, orgelmusikken, salmerne og stemningen eller vielsens rituelle, ophøjede karakter. Dertil kommer, at kirkebrylluppet, i modsætning til vielsen på Rådhuset, også rummer en religiøs og etisk tydning. Kirkelig velsignelse Par, som er blevet viet på rådhuset, har også mulighed for senere at få foretaget en kirkelig velsignelse, og det er der flere og flere, der benytter sig af. Parret har typisk været på rådhuset for at få papir på hinanden måske i forbindelse med, at de ventede et barn og måske ikke haft råd eller overskud til at arrangere et bryllup. Vielsens historie Oprindeligt var ægteskabet ikke knyttet til et kirkeligt ritual. Hverken jødedommen eller kris tendommens første århundreder kendte til en medvirken af præster ved indgåelse af ægteskabet eller kendte til nogen kirkelig vielse. Ægteskabet var en form for købekontrakt. Forlovelsen spillede en central rolle, som dét, der var juridisk gældende. Ægteskabet var en kontrakt mellem ægtefællerne. Vielsen derimod var dér, hvor overdragelsen af bruden til brudgommen skete, efter at prisen var betalt. Senere blev der indført den skik, at der en tid efter vielsen holdtes 2 en gudstjeneste, en brudemesse, hvor parret blev velsignet og den tidligere»handel«blev bekræftet. Det foregik ved slutningen af søndagens gudstjeneste i overværelse af sognet. På et senere stadie mødtes brud og brudgom uden for kirken, hvortil de var blevet fulgt under musik og sang. Når den ju ridiske del, til spørgsel og håndslag, havde fundet sted, gik brudeparret forrest op af kirkegulvet med deres følge bagefter. Ved altret bad præsten da om Vorherres velsignelse. Indtil det 13. århundrede var det sta digvæk sådan, at det ikke var ægteparret, der blev viet, men bruden blev viet til ægtemanden. Efterhånden blev det (heldigvis) nødvendigt, at præsten inden bru demessen sikrede sig, at begge var enige om, at ægteskabet skulle være. Sakramente I middelalderen begyndte man at se på ægteskabet som et sakramente (en hellig handling), der på linje med dåb og nadver kan formidle frelse. Den status har ægteskabet stadig i den Romersk-Katolske Kirke, men ikke i den protestantiske tradition, som Folkekirken er en del af, og som trækker på blandt andet reformatoren Martin Luthers opfattelse af ægteskabet. For Luther var ægteskabet ikke et sakramente, det var snarere verds ligt, et samfundsanliggende, der skulle sikre slægt, økonomi og folkefællesskab. Dermed

mente han ikke, at ægteskabet var Gud uvedkommende. For ægteskabet var indstiftet af Gud. I dag er de to dele, den juridiske og den religiøse, smeltet sammen. Sådan at både sammengivning, bøn og velsignelse finder sted i kirken helt oppe foran altret. Det ældste træk under alle omskiftelserne er brudeparrets Ja-ord og håndslag, og det fortæller os, at ægteskabet er en pagtsslutning mellem to med Vorherre som den tredje og forbindende instans. Kirkelig vielse Det seneste autoriserede ritual for vielse i folkekirken er fra 1992. I det kirkelige vielsesritual gør det bibelske syn på mennesket og kærligheden sig gældende. Det viser sig i valget af tekstlæsning og i bønnerne. Mennesket forstås som skabt i Guds billede skabt som mand og kvinde. Gud har indstiftet kærligheden mellem mennesker. En kærlighed, som udspringer af, at Gud selv er kærlighed. Det mest centrale i vielsen er løftet om at elske og ære i medgang og modgang. Der spørges ikke efter, om man har lyst, men der spørges efter den fælles vilje til under alle livets forhold at bevare det kærlighedsforhold, som er indgået. Ved alteret forpligtiger man sig på at elske. Det kan lyde barskt. Men i virkeligheden er det en beroligelse, for så ved man, hvad man skal. Der er et andet menneske, der er afhængig af din godhed og overbærenhed. Og dette andet menneske har man VIDSTE DU... at ordet»bryllup«kommer af det gamle ord»brudeløb«? Brudeløbet var den tur brudeparret og bryllupsgæsterne gik eller kørte i kortege med musik i spidsen til og fra kirken, så alle kunne bevidne, at brudeparret nu skulle leve som ægtefolk. frivilligt lovet at tage vare på den dag man blev gift i kirken. Erfaringen viser, at vi ikke kan leve sammen uden at såre og svigte hinanden, så i alle ægteskaber er der brug for tilgivelse. Guds tilgivelse er grundlaget for vores tilgivelse. Derfor lyder det også i kirken:»som Herren tilgav jer, skal I også tilgive«. At ægteskabet indgås i kirken betyder, at man stiller samlivet ind under en magt og en kærlighed, der er større end menneskers. Det»ja«, som to mennesker siger til hinanden i kirken, er kærlighedens»ja«. Det er et lille ekko af Guds store»ja«til alle mennesker. Derfor sker vielsen i kirken med forbøn og velsignelse, fordi vi forholder os til noget, der er større end os selv og vort eget. Kærlighedsforholdet er også et gudsforhold. Intet ægteskab undgår byrder, der skal bæres, og en central tekst ved vielsen er:»bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov«. Gives der større lykke end dén at være rummet og støttet, der hvor tilværelsen også er svær og byrdefuld? Og i kirken får vi at vide at vi ikke er alene, men at Gud bærer med. 3

Nyt fra menighedsrådet er sket i årenes løb, kort sagt er han en stor hjælp for os alle. Desuden kan vi sige, at Gunnar var med til at lægge kimen til en flot og velholdt kirkegård, som Pia og hendes medarbejdere har ført videre i fin stil. Vi håber du vil arbejde for os en hel del år endnu. Hermed held og lykke fremover for dig og din familie. Tårnur Menighedsrådet er glad for, at vi nu endelig har fået det nye tårnur sat op, og det går fint med hele og halve slag. Det sad klar som lovet til 1.søndag i advent. Men elektronikken virkede først dagen efter. Dermed er hele legatet efter Anna Dorthea Bruun Sandsgaard, som før nævnt i bladet, anvendt. Vi håber tingene må blive til glæde for hele sognet. Tillykke Gjøl Menighedsråd ønsker Gunnar Østergaard et stort tillykke med 25 års jubilæum som ansat ved Gjøl Kirke som kasserer og regnskabsfører. Gunner har altid tjek på tingene, ham kan vi altid spørge til råds det være sig regnskab, årstal på bygninger, og hvad der ellers Urnegravsteder Den næste større opgave hen i det nye år er etablering af urnegravsteder nord for kirken. Kirkegårdens personale vil selv udføre det, når der er tid og vejret tillader det. På vegne af Menighedsrådet Bente Skole Nordjysk Kirkedag 2010 Dato: Lørdag den 13. marts kl. 10.00-16.00. Sted: Vesterkær Kirke, Skydebanevej 2, 9000 Aalborg. Program: Tro og religiøs dialog og sameksistens i dagens Danmark ud fra kristent og muslimsk perspektiv. Foredrag/oplæg ved: Annette Bennedsgaard, sognepræst i Gellerup, Århus Aminah Tønnsen, dansker & muslim og en ivrig debattør. Skumringskoncert ved: Tamilsk kor tilknyttet den katolske kirke i Aalborg. Pris: 150,- kr. incl. frokost og kaffe. Arrangører: Folkekirken, Baptistkirken, Metodistkirken, Katolsk kirke, studenterarbejdet i Aalborg. Tilmelding: senest 3/3-2010 til Lars Møller Jensen på e-mail:lars-m-jensen@mail.dk evt. tlf. 98 10 28 62. 4

Tørre tal i 25 år Hvorfor beskæftige sig med noget så tørt som regnskaber i så mange år ja, det kunne være et godt spørgsmål, og mit svar vil være, at det har været spændende fra første dag. Hvis jeg ser tilbage fra starten i 1984, var det en helt anden situation, end det vi oplever i dag med hensyn til financeringsmuligheder af nye projekter. Menighedsrådet havde i forbindelse med kirkegårdsudvidelsen nord for kirken og byggeri af graverhuset i 1981, selv måtte kautionere for byggelån i Gjøl Sparekasse. Dette byggelån blev så efterfølgende konverteret til to kreditforeningslån på henholdsvis 30 og 60 år, så det var barske be tingelser på dette tidspunkt, kan man forstå. Heldigvis var der allerede i det første år, jeg havde regnskabet, blevet mulighed for omlægning af disse dyre lån til nyt lån i Stiftsmidlerne og med kort løbetid. Stiftsmidler er penge som er indbetalt af gravstedsejere for pasning af såkaldte legatgravsteder, og det var noget, der kom rigtig i gang på dette tidspunkt. Det er også en mulighed, menighedsrådet har benyttet efterfølgende gennem årene til de større projekter, der er gennemført. Jeg tænker her på parkeringsplads i 1987, restaurering af kirkens tårn og nyt blytag på kirken i 1993, sognegård i 1998 og istandsættelse af præsteboligen i 2000, og endelig udvidelse af velfærdsbygningen i 2004. Her nævnt de større projekter, som er gennemført i årene, og hvor jeg har været med til at søge bevillinger hjem hos myndighederne, bl.a. har det ofte været en hård kamp på budgetsamrådene i provstiudvalgene at få projekterne godkendt. Disse»slagsmål«og mange dejlige menighedsrådsmøder gennem disse mange år, hvor jeg har haft et rigtigt godt samarbejde med to præster, fem menighedsrådsformænd, fem kirkeværger og ikke mindst de mange menige medlemmer af rådene, har nok bevirket, at jeg er blevet»hængende«så længe, og jeg har fra alle sider fornemmet en vis forståelse for mine synspunkter. Visse steder har jeg måske ikke altid mødt forståelse, netop blandt de skiftende provster, der ofte har sagt:»gjøl er ikke blevet forfordelt, når ligningsmidlerne skulle fordeles«. 5 Omkring selve regnskabsarbejdet, er der også sket en hel del. De første 10-11 år foregik bogføringen med håndskrift på kontokort og regnskabsbog, manuel lønudbetaling, alle betalinger med brevcheck, ca. 400 stk. årligt. Det var således skønt, at vi allerede i 1995 fik anskaffet EDB til både kirkegårdsadministration og regnskab. Jeg havde nok ikke på dette tidspunkt troet, jeg ville komme til at bruge så nymodens en ting. Det viste sig så, da jeg var kommen i gang, at det har det været rigtig godt med de mange muligheder, som systemet giver for afstemninger og udskrifter. Senere er der kommet flere nye tiltag. Alle betalinger foregår nu via netbank, og indbetalinger foregår ligeledes elektronisk. Lønsystemet har også i mange år kørt på folkekirkens lønsystem. Internettet er også et gode, idet meget nu kører via dette system. Med baggrund i ovenstående kunne man måske mene, at provsterne havde»lidt ret«, når man sagde, Gjøl er ikke forfordelt, men hvorfor skulle Gjøl s borgere ikke have samme faciliteter som andre sogne i provstiet, når man betaler samme kirkeskatteprocent. Budgettet for 1984 var på 580.061,- kr. Budgettet for 2010 er på 2.125.977,- kr. En stor stigning, men her taler den almindelige samfundsudvikling for, at således vil det være. Gunnar Østergaard

Tema: Bryllup Vi har altid været enige om, at vi gerne ville giftes - det var bare med at finde det rette tids punkt i livet Mette syntes nok, vi skulle have været gift allerede inden vi fik barn, mens Jesper ikke syntes, det hastede helt så meget. Efter vi blev forældre til Sofie, syntes Mette nok, det var et godt tidspunkt og pressede lidt på. Og det hjalp!! Vi blev gift den 22. august 2009. Vi har aldrig været i tvivl om, at det var i kirken vi skulle giftes. Ingen af os kunne tænke os at blive viet på rådhuset, selvom det jo gælder det samme. For os var det bare ikke det rigtige og ikke det, vi forbandt med bryllup. Synes, når man vælger noget så stort Vielse og alvorligt i livet, så må der godt gøres lidt ekstra ud af det. Så vi var helt enige om, at det skulle være kirke, hvid kjole og stor fest bagefter. Vi synes begge, at den kir kelige handling er meget personlig og højtidelig. Man føler virkelig, at det betyder noget, det vi har lovet hinanden for an præsten, vores familier og vores venner. Efter kirken kørte vi hjem til os selv, hvor vi fik bryllupskage. Herefter kørte vi til Aalborg, hvor bryllupsfesten blev holdt på Restaurantskibet Prinses Juliana. Det var et helt perfekt sted til bryllupsfest rigtig lækkert mad, flotte og hyggelige omgivelser, og stemningen var dejlig afslappet. Vi syntes, at stedet passede rigtig godt til vores fest. Det hele var sådan en dejlig dag, mange gode minder, og det var overraskende, hvor meget vores venner og familier også havde gjort ud af at gøre dagen god for os. Synes, vi er blevet en rigtig lille familie, efter vi er blevet mand og kone og ikke bare er kærester længere, og så selvfølgelig det med at vi nu alle 3 har samme efternavn. Mette & Jesper Lange VIELSE Vi blev kirkelig velsignet i Gjøl kirke den 22 august 2009. Vi havde en helt fantastisk dag med mange dejlige indtryk og minder, og vejret viste sig fra den solrige side. Inden den store dag var der rigtig mange ting, der skulle drøftes og tages stilling til, og hver gang der var taget stil ling til én ting, kom der en ny til. Vi var ikke i tvivl om, at vi skulle velsignes i Gjøl Kirke. Som»indfødt«Gjølbo er jeg Ann, både døbt og konfirmeret i kirken, og Johnny sagde, den første gang han så kirken, at det var den flotteste kirke, han nogensinde havde set, så han var let at overbevise. Selvom vi blev gift på Rådhuset sidste år, så var ingen af os i tvivl om, at vi også skulle Kirkelig velsignelse 6

Efter 17 år velsignes i kirken på et senere tidspunkt. Vi havde begge følelsen af,»at det skulle gøres ordentligt«, og vi ville vise hele verden, at vi elsker hinanden og vil hinanden. Hvor ideen om»at det skal gøres ordentligt«kommer fra, ved vi ikke, og det er svært at sætte ord på, og er det ene mere ordentligt end det andet, det er vist et holdningsspørgsmål men vi var slet ikke i tvivl, dertil mener vi, at en vielse/ vel signelse i kirken er mere personlig. Det, som gør en vielse/velsignelse mere personlig er bl.a. den samtale, vi havde med præsten forud for velsignelsen, hvor vi skulle fortælle om os selv, hvorfor vi ville velsignes i kirken, hvilke salmer vi gerne ville synge osv.. Dette fik præsten stykket sammen til en meget flot tale til os som brudepar, som efter velsignelsen blev positivt kommenteret fra flere sider, og alle var enige om, at præsten havde ramt helt rigtigt med sine ord. Så vores velsignelse i Gjøl Kirke var helt speciel, og lige som vi havde ønsket. Ann Ravn Simonsen & Johnny Nielsen KIRKELIG VELSIGNELSE Da temaet i dette kirkeblad er bryllup, er vi blevet spurgt, om vi vil fortælle lidt om vores bryllup i Gjøl Kirke. Vi blev gift den 6. juni 2009, men inden da, var der blevet gjort mange tanker og overvejelser om brylluppet. Vi har altid vidst, at vi ville giftes. Vi blev forlovet i 1992, men at der skulle gå 17 år og komme 3 børn til verden inden, havde ingen af os regnet med, men sådan blev det altså. Som årene er gået, og vi er blevet ældre, og som sagt er blevet beriget med 3 dejlige børn, har vi oplevet lidt af hvert sammen, både modgang og medgang. Med årene og med noget livserfaring i bagagen er vi nok begge blevet noget mere eftertænksomme og taknemmelige for livet, så nu følte vi, at det var på tide at sige officielt ja til hinanden, og ikke kun til hinanden, men også overfor vore børn, familie og venner og ikke at forglemme overfor Gud. Ændrer et bryllup på noget, når man har levet sammen i 17 år? Måske ikke umiddelbart, men man træder alligevel et skridt dybere ind i samhørigheden og erklærer sin kærlighed og bånd til hinanden på en ny måde, og i vores lille familie har vi også fået en stærkere sammenholdsfølelse. 7 Der er normalt mange traditioner og forventninger forbundet til et bryllup med store forberedelser for både gæster og brudepar. Da vi begge var enige om, at polterabend, flot hvid brudekjole, sange, taler og festlige indslag ikke lige var os, men at vi bare ønskede et roligt og stemningsfyldt bryllup med vægt på den kirkelige handling og en uhøjtidelig sammen komst med familie og venner bagefter, valgte vi, efter meget store overvejelser, at holde brylluppet hemmeligt. Det var ikke nogen nem beslutning, og den blev da også vendt og drejet mange gange. Desværre mistede vi pludselig Christians far, Poul, en måned før brylluppet, og vi kom i tvivl, om vi kunne gennemføre det. Men med Poul i vore hjerter gennemførte vi brylluppet, og det blev lige som vi havde ønsket. Vore 3 børn Casper, Camilla og Clara gik forrest ind i kirken, og der var ikke et øje tørt. Det blev en utrolig dejlig kirkelig handling. Lone holdt en flot og personlig tale til os, og det var præcis så stemningsfyldt, som vi havde håbet på, og der var heldigvis ingen skuffede gæster, men kun glæde. Vi tænker stadig tilbage på den dejlige dag med en utrolig glæde og taknemlighed. Christian & Kirsten Christensen EFTER 17 ÅR

Tema: Bryllup i 1964 IM Efter et par år med ring besluttede vi i 1963 at bygge vort eget lille hus på 98 m 2. Huset blev bygget på Nørredigevej på jord der hørte til mit barndomshjem(bruden). Bryllupsdatoen var ubestemt, da huset helst skulle stå færdig først. I efteråret 63 lykkedes det ikke og bare at flytte sammen uden at være gift, det var da helt uhørt. Men den 15. februar 1964 inviterede mine forældre (brudens)til bryllup i Gjøl kirke. Vores præst var da Per Gammelgård Poulsen. KFUM Spej derne dannede espalier uden for kirken. Derefter fest i Gjøl Forsamlingshus med ca. 120 gæster, hvoraf vi kun havde enkelte unge med. Det var jo forældrenes omgangskreds, der var indbudt. Bemærk at forsamlingshuset på det tidspunkt kun var halvt så stort som i dag. Ingen runde borde eller andre muligheder. Nej række op og ræk ke ned til alle var bænket. Der var ingen musik eller dans, der var ikke plads, og det brugte man næsten aldrig dengang. Men sange og taler var der nok af. Efter middagen, som var klar suppe, høns i peberrods sovs, steg med rødkål, fløderand og kaffe, blev alle inviteret ned for at bese det nye hjem. Bemærk datoen den 15. februar der var ikke støbt trappe endnu på grund af vintervejret, men ris havde de med, og det fandt vi i alle gemmer i lang tid efter. Det blev en solskinsdag, vores bryllupsdag, men dagen efter var der snestorm. Årene gik, og vi fik i 1967 en pige, Dorthe, og fem år efter endnu en pige, Anette. Vi har senere fået to svigersønner og fem dejlige børnebørn, som alle bor her på Gjøl. I 1976 havde vi et stort kobberbryllup i forsamlingshuset, og vi har fej ret adskillige runde og halvrunde fødselsdage samme sted. Sølvbryllup i 1989 med 130 gæster. Dagens vejr den 15. februar 1989 var nok som hele vores ægteskab havde været: solskinstimer! lidt storm! regn! - livet er jo ikke uden tårer. Dagen sluttede med stille sne, men alt i alt har vi haft medvind i årene, som er gået alt for hurtigt. Knap forstår vi, at folk på vores alder holder guldbryllup, og at hvis vi oplever det, at dét måske så bliver den næste fest vi får lov at fejre. Alice & Svenning Andersen 8 Februar Torsdag den 25. kl 19.30 Møde med generalforsamling. Grethe og Kaj Kristensen, Ryå medvirker. Marts 9.-13. marts Vækkelsesmøder rundt om i kredsen. Se kredsprogrammet. Onsdag den 17. kl. 18.00 Kredsgeneralforsamling på Sanden Bjerggaard. Torsdag den 18. kl. 19.30 Bibelstudieaften v. Bjarne Taulborg. April Torsdag 17. kl. 19.30 Bibelstudieaften v. Bjarne Taulborg. Torsdag den 22. Forårsfest. Fælleskirkelig bedekreds Torsdag den 4. marts kl. 19.30 hos Ingeborg og Niels Jørgen Larsen, Birkumvænge 17. Onsdag den 5. maj kl. 19.30 hos Anne Grethe og Poul Erik Balsby, Lykkegaardsvej 6.

Navne Døde Anna Louise Hansen Egon Severin Jensen Bente Jensen Vagn Leo Jensen Kirsten Risager Klovborg Katarina Kirstine Johanna Lykke Nielsen Mortensen Døbt den 25. oktober Datter af Rikke Nielsen Mortensen, Moseby Viktor Palsgaard Reinhold Jensen Døbt den 25. oktober Søn af Mette Palsgaard Pedersen og Jacob Reinhold Jensen, Aalborg Helene Rodkjær Roskjær og Carsten Heiden Roskjær, Nibe Kirkelig velsignet den 7. november Magnus Hermann Hemdrup Jensen Døbt den 8. november Søn af Camilla Hemdrup Pedersen og René Jensen, Gjøl Konfirmander Christine Andersen Mathias D. Vinge Andersen Rasmus Skov Andersen Ann-Sofie Dahl Christensen Casper Corfitz Christensen Josefine M. V. Dam Daugaard Mike Davidsen Heidi Jensen Mette Nørgaard Jensen Olivia Nørgaard Jensen Thomas Risdahl Krogsgaard Mathias Fristrup Krogshave Alice Sehested Olsen Frederik Damgaard Pedersen Mathilde Bihlet Pedersen Tobias Lyndgaard Pedersen Amalie Winde Freya Skipper Gøtje Døbt den 8. november Datter af Christina Skipper Gøtje og Ole Gøtje Petersen, Gjøl William Højmark Rom Døbt den 26. december Søn af Betine Højmark Rom og Claus Rom, Gjøl 9

det sker Sogneindsamling 2010 Søndag den 7. marts kl.10-13 fra Gjøl sognegård Som tidligere år er Gjøl Sogn med ved sogneindsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp og går dermed til kamp mod sult i verden. En milliard mennesker lever med daglig sult. F.eks. Josephine Bwanali, hendes fire børn og sin mor fra Malawi. Familien er så fattig, at de voksne højest får mad én gang om dagen, mens børnene får majsgrød, når de kommer hjem fra skole og igen om aftenen. Så jo flere indsamlere vi er, jo flere gadedøre kan vi nå ud til, og des flere mennesker kan vi hjælpe. Vil du være med til at give verdens fattigste mulighed for at ændre deres liv? Så meld dig som indsamler den 7. marts hos: Jonna Uttrup på tlf. 98 27 74 43. Gud og pasta Torsdag den 11. marts kl. 17.00 i Gjøl Kirke Vi starter med en lille gudstjeneste og går derefter i sognegården for at spise sammen. Tema: om drengen David, der skal slås med kæmpen Goliat. Arrangementet er gratis, men vi vil gerne have en tilmelding senest den 7/3 til Lone Krogsgaard tlf. 98 27 70 50 eller lrk@km.dk. Verdenskirkemusik med Betty og Peter Arendt Fælles sogneaften Tirsdag den 9. marts i Vedsted Kirke Det centrale for organist Peter Arendt og sopransangeren Betty Arendts virke er mødet mellem den kristne kirke og alverdens kulturer. De mange besøg og ophold i Afrika, Sydamerika, det gamle Sovjetrusland og det fjerne østen er blandt de kulturelle referencer, parret inddrager. Dette kulturelle møde har gennem tiden vitaliseret det musikalske udtryk og bragt kroppens og glædens rytmik med ind i kirken. Se program i Aabybroposten eller på Gjøl Kirkes hjemmeside. Arr. et samarbejde mellem Aaby, Vedsted, Biersted og Gjøl sogne Syng sammen aften med Lis Jensen og Åse Bang Onsdag den 17. marts kl.19.30 i Gjøl Sognegård Lis Jensen og Åse Bang er begge lokale damer fra Gjøl, der har boet det meste af deres liv på Gjøl. De vil fortælle lidt om deres liv og finde sange, som vi alle kan synge med på. Det bliver en aften med hygge og fælles kaffebord. 10

det sker Salmestafet Tirsdag den 23. marts kl. 19.00-20.00 i Vedsted Kirke Temaet for denne aften er Jesu lidelse, død og opstandelse. Der synges både nye og gamle salmer. Familiegudstjeneste Palmesøndag den 28. marts kl. 10.15 i Gjøl Kirke En festlig gudstjeneste, hvor børn bærer»palmegrene«ind i kirken. Desuden indbydes de børn, der er født i 2004 til få overrakt en børnebibel som gave fra menighedsrådet. Efter gudstjenesten er der sodavand, kaffe m.m. i sognegården og æggejagt for børnene. Foredrag ved Thyra Frank Torsdag den 8. april kl. 19.00 i Gjøl Sognegård»Livsglæde og Stjernestunder også i alderdommen«som leder af plejehjemmet»lotte«på Frederiksberg, har Thyra Frank sat fokus på omsorg, respekt og livsglæde for stedets beboere ud fra en filosofi om»retten til en værdig alderdom«og»troen på et liv før døden«! Hun er blevet landskendt for at servere rødvin til maden og portvin til kaffen samt for at tage alle beboerne med på en årlig charterferie. Entré: 50,- Arr. Gjøl Menighedsråd i samarbejde med Gjøl Borger & Erhvervsforening og Gjøl Husmoderkreds Forårskoncert med Jette Torp Tirsdag den 11. maj kl.19.30 i Gjøl Kirke Den kendte entertainer og sangerinde Jette Torp kommer sammen med sin trio og giver koncert i Gjøl kirke. Se nærmere i Aabybroposten. Entré: 120,- Arr. Gjøl Menighedsråd i samarbejde med Gjøl Borger & Erhvervsforening og Gjøl Husmoderkreds Friluftsgudstjeneste 2. Pinsedag, den 24. maj kl. 14.00 i præstegårdshaven Denne dag flytter gudstjenesten udendørs. Medbring derfor gerne en havestol eller et tæppe til at sidde på. Efter gudstjenesten er alle velkomne til at nyde deres medbragte kaffekurv i haven. Spejderne vil desuden arrangere forskellige aktiviteter for børnene bl.a. snobrødsbagning. I tilfælde af meget dårligt vejr afholdes gudstjenesten i Gjøl Kirke. 11

ADRESSER: Sognepræst Lone Krogsgaard Kirkebakken 7, Gjøl Tlf./fax 98 27 70 50 Mobil 51 51 46 48 lrk@km.dk Fredag fridag. Ved ferie- og fridage henvises til sognepræsten i Biersted tlf. 98 26 80 38 Graver Pia Bejlegaard, Kirkegårdskontoret Tlf. 98 27 72 90 / privat tlf. 98 27 73 74 pia@gjoelkirke.dk Træffes bedst på mobil 20 23 74 50 Mandag fridag Organist Jan Mygind Tlf. 40 52 42 71 Menighedsrådsformand Bente Skole Limfjordsgade 39, Gjøl Tlf. 98 27 71 78 versko@nordfiber.dk Kirkeværge Jonna Uttrup Tlf. 98 27 74 43 GUDSTJENESTER 205 DATO TID ANDET PRÆST MARTS Søndag den 7. 10.15 LK Søndag den 14. 9.00 SGW Søndag den 21. 10.15 Indsamling LK Palmesøndag den 28. 10.15 Familiegudstj. LK APRIL Skærtorsdag den 1. 19.30 LK Langfredag den 2. 10.15 Fælles gudstj. SGW i Biersted Påskedag den 4. 10.15 Indsamling LK Guldkonfirmander 2. påskedag den 5. 10.15 Fælles gudstj. LK på Gjøl Søndag den 11. 10.15 LK Søndag den 18. 9.00 LK Søndag den 25. 10.15 SGW Bededag den 30. 10.15 KV MAJ Søndag den 2. 10.00 Konfirmation LK Søndag den 9. 9.00 LK Kr. himmelfart den 13. 10.15 SGW Søndag den 16. 9.00 LK Pinsedag den 23. 10.15 Indsamling LK 2. Pinsedag den 24. 14.00 Friluftsgudstj. LK Søndag den 30. 10.15 LK LK = Lone Krogsgaard SGW = Sofie Gjørup Winkel KV =Kristen Vestergaard Kirketaxa: (Aabybro Taxi) tlf. 98 24 11 77 - kan gratis benyttes til alle gudstjenester og arrangementer i kirken og sognegården, som menighedsrådet indbyder til. Regnskabsfører Gunnar Østergaard kan træffes hver fredag kl. 10-12 i sognegården. Tlf. 98 27 72 91 Gjøl Sognegård Kirkebakken 26, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 98 27 72 91 www.gjoelkirke.dk Menighedsrådsmøder Tirsdag den 2. marts kl. 19.00 Tirsdag den 6. april kl. 19.00 Tirsdag den 4. maj kl. 19.00 Møderne er offentlige og alle er velkomne. Besøg Jeg kommer gerne på besøg i hjemmet eller på sygehuset. Sig blot til, hvis der er brug for en snak. Lone Krogsgaard 12 informationer Udgivet af Gjøl menighedsråd. Kirkebladsudvalg: Charlotte Fischer, Birgitte Myrup, Rikke Christensen og Jonna Uttrup. Ansvarshavende redaktør: Lone Krogsgaard. FORSIDEFOTO: Mette og Jesper Langes vielse i Gjøl Kirke. DEADLINE: For næste kirkeblad d. 15. marts 2010 - stof hertil sendes til Lone Krogsgaard. TEAM LYNDERUP 97 17 34 08