Forelæsning om Bygningsreglementet 20 03 14 Arkitektskolen AArhus Christian Carlsen
INTRODUKTION: ER DET HER VIGTIGT?
Christian Kerez House With One Wall
HVORDAN BLIVER ET PROJEKT TIL - I PRAKSIS?
Projektfaser - Skiteseret arbejsmetodik for byggeri, gældende for arkitekter og ingeniører. 1. Ideoplæg og Byggeprogram overordnede ide, grunden, og herunder særlige forhold, tidsplan, budget, behovsanalyse, rumprogram, myndighedernes krav til tilgængelighed, brand, indeklima, og særlige forhold. 2. Dispositionsforslag (svarer ca. til skitseforslag, konkurrenceforslag) overordnede forslag, materialer, beliggenhedsplan, plan, snit facade, konstruktive principper, overordnede beskrivelser af tekniske anlæg, tidsplan og økonomisk overslag. overordnede ingenørbeskrivelser 3. Projektforslag (kan nogen gange anvendes som udbudsmateriale) Bearbejdelse af godkendt disp. forslag. Oplæg til udbudsform og entreprisedeling. Motiverede valg af konstruktioner og materialer. (BR) præcise opmålinger og optegninger. Situationsplan bearbejdet i 1:200. plan, snit, facade. 1:100/50 bearbejdning. præcise redegørelser for etageareal og bebyggelsesprocent. Oversigtsplaner af tekniske installationer, præcise terrænarbejder, energibergninger, varmetabsberegninger, konstruktiosplaner, Tidsplan og præciseret budget. Myndighedstilkendegivelser. 4. Forprojekt (myndigedsprojekt der bruges til at opnå byggetilladelsen) Bearbejdning af godkendt proj.forslag. ENdelige redegørelser for projektets udformning i henhold til myndighedskravene. Dvs BR, lokalplan, særlige krav til feks brand, osv. Ingenørmæssige beregninger for konstruktioner, brand, akustik, energi osv. 5. Hovedprojekt (detailprojektering, danner grundlag for endelig kontrahering med entreprenør og selve udførelsen) komplette hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger og detailtegninger. Arbejdsbeskrivelser, tidsplaner, og tilbudslister. afleverings- drifts og vedligeholdsplaner. Ajourføring af arealopgørelser, bebyggelsesprocent, statiske bereginger, myndighedskrav, energiberigninger tekniske installationer. ect. Paradigme for projektfaser er beskrevet i Ydelsesbeskrivelser - Byggeri og planlægning, 2013 også kaldet Ydelsesbeskrivelsen, der faseopdeler og beskriver det arbejde arkitekter og ingeniører udfører. Desuden bruges den som grundlag når rådgiveren laver en kontrakt med klienten. http://www.frinet.dk/media/9937/ydelsesbeskrivelse%20for%20anl%c3%a6g%20og%20planl%c3%a6gning.pdf
Bygningsreglementet (BR10)
Bekendtgørelse af byggeloven Herved bekendtgøres byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, med de ændringer, der følger af lov nr. 228 af 31. januar 2001, 2 i lov nr. 1088 af 17. december 2002, 1 i lov nr. 484 af 9. juni 2004, 74 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, 41 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, 1 i lov nr. 575 af 6. juni 2007, lov nr. 514 af 17. juni 2008, 154 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, 8 i lov nr. 1404 af 27. december 2008 og 1 i lov nr. 158 af 16. februar 2010. Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Denne lov har til formål: at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, at sikre, at bebyggelse og ejendommens ubebyggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug og vedligeholdes forsvarligt, at sikre, at byggeskader udbedres, at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse, at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet, at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet, at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser, at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser. Byggeloven er den overordnede lov på byggeområdet, mens bygningsreglementet indeholder de mere detaljerede regler for byggeri. Bygningsreglementet uddyber reglerne for f.eks. beregning af bygningshøjder og arealer, placering af bygninger i forhold til skel, brandsikkerhed, installationer og energiforbrug m.m. Der findes i dag kun et bygningsreglement, istedet for de to tidligere BRS 98 og BR95, samt småhus reglementet. for øjeblikket benævnes Bygningsreglementet BR10 (bygningsreglement 2010)
www.bygningsreglementet.dk Opbygning af BR10 Introduktion er en slags læsevejledning. 8 kapitler der er temaopdelt. Kapitel: Spalten til venstre er det man kalder kravteksten. Dvs de juridisk bindende foreskrifter. Kapitel: Spalten til højre, er vejledende skitser og kommentarer til kravteksten. Illustrationer skal udelukkende forstås som eksempler. SBI Anvisning 230 er en Anvisning om Bygningsreglement 2010. Anvisningen forklarer og fortolker bestemmelserne i Bygningsreglement 2010. Desuden henviser anvisningen til relevante standarder, andre anvisninger og andet baggrundsmateriale med mere uddybende information. Spørgsmål og svar F.A.Q.
Introduktion til BR10, med fokus på det, I _BØR_ vide noget om! Dvs at i bagefter skal læse de fremhævede afsnit, da disse ikke gennemgås i forelæsningen.
Kapitel 1: Administrative bestemmelser Reglementet gælder alt byggeri, undtagen det, det er vedtaget, det ikke gælder. Det gælder ikke f.eks tekniske og infrastrukturelle anlæg som broer, tunneler, vejanlæg osv og kolonihavehuse under lokalplan, samt visse landbrugsbygninger og transportable konstruktioner. der kan være lempelser for fredede bygninger hvis BR er uforeneligt med fredningsbestemmelserne. Man skal have en skriftlig byggetilladelse før man påbegynder et byggeri. (undtagelser v. visse mindre tilføjelser) Samarbejde meget gerne med kommunen før og under skitseringen og inden ansøgningen indsendes. Se på kommunens hjemmeside hvordan byggetlladelse ansøges. Hver kommune har sin særlige sagsbehandlingsgang. Hvis man overtræder reglerne for ansøgning om byggetilladelse er det strafbart! LÆS: 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.6
Kapitel 2: Bebyggelsesregulerende bestemmelser Byggeret: man har ret til at bygge hvis man bygger inden for de angivne grænser i Kapitel 2. Reglerne for bebyggelsers tilladte arealgrænser anvises. Der anvises hvordan bebyggelsesprocenten udregnes efter gældende regler Reglerne for bebyggelsers tilladte højder, afstande til skel osv Hvis en bebyggelse overstiger disse skal der typisk gælde en lokalplan for bebyggelsen. Der er i BR10 klare regler for byggeretten for: for fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel, sommerhuse i sommerhusområde, Garager, carporte og lignende mindre bygninger, småbygninger på højst 10 m2, Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme. Så snart vi er uden for disse kategorier er der mere tale om en forhandling med kommunen hvor der kigges på det konkrete projekt. LÆS: 2.1, 2.2, 2.3, 2.4
Kapitel 3: Bygningers indretning Stk. 1 - Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse. 3.2 Adgangsforhold/tilgængelighed: Bygningers adgangsforhold skal sikre tilgængelighed for alle. Til hver bolig og anden enhed skal der være adgang direkte fra det fri eller via fælles adgangsvej fra det fri. Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage). Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen. Fælles adgangsveje skal give niveaufri adgang til alle enheder på hver af bebyggelsens etager. Krav til indretning deles i 3 kategorier: 3.3 indretning af bolig, 3.4 indretning af andre bygninger end beboelsesbygninger, 3.5 indretning af hoteller. LÆS 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.5
Kapitel 4: Konstruktioner Stk. 1. Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende forhold i funktions-, sikkerheds-, holdbarheds- og sundhedsmæssig henseende. Udførelsen skal være i overensstemmelse med god praksis, og der skal anvendes materialer, som er egnede til det aktuelle formål. Stk. 2. Bygningskonstruktioner skal dimensioneres, så de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger. LÆS: 4.1
Kapitel 5: Brandforhold 5.1.1: Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. For dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for dyrene i tilfælde af brand. (se vejledning) 5.2.1:En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen.for dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for dyrene og redningsberedskab. (se vejledning) LÆS 5.1, 5.2, 5.3
Kapitel 6: Indeklima 6.1.1. Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. 6.5 handler om dagslyskrav. LÆS: 6.1, 6,5
Kapitel 7: Energiforbrug 7.1.1. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. 7.1.2. Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang.den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele. LÆS: 7.1, 7.2
Kapitel 8: Installationer 8.1.1: Installationer skal udføres, så de ikke er til fare for personer eller medfører skader på bygningen. Generende rystelser må ikke overføres til bygningen. Kap. 8 omfatter installationer i en bygning eller udenfor på grunden til forsyning med el, gas, varme, kulde, afløb og vand til opvarmning, køling, ventilation, vandforbrug, renovation samt installationer til persontransport og hjælpemidler med henblik på at gøre bygninger tilgængelige. LÆS: I skal vide at kapitlet findes
Spørgsmål?