SØNDAG 28. DECEMBER NR. 52 / 2014 SØNDAG Samlere tjener tykt på sjældne Wegner-møbler Hans J. Wegner har efterladt designelskere med en rig arv. Hans produktion er enorm, populariteten er i top, og de mere sjælne af hans møbler er stadig god for store prishop, vurderer designekspert Anne Widenborg fra Bruun Rasmussen. Side 2-9 Foto: Simone Astrid Pedersen Læs også Værdibrevkassen: En fordel at arbejde ved siden af efterlønnen Eksperterne advarer: Vi er på vej til at udrydde de vilde dyr
Stolens ukronede konge forgylder samlere Hans J. Wegner er en af de helt store designklassikere, og med hans enorme produktion er han en storsælger. På de udbredte modeller er priserne stabile, men på de sjældne eksemplarer i god stand, ses store prishop 2
Designekspert Anna Widenborg fra Bruun Rasmussen assisterede under Wegner-særauktionen ved at lægge bud ind fra telefonen. En af genstandene til auktionen var Wegner-skrivebordet JH 571 - et fritstående skrivebord i teak-træ, designet i 1954. Foto: Simone Astrid Pedersen 3
Børsen sætter spot på fem designklassikere og jagter den gode investering INVESTERING I DANSKE DESIGNIKONER Af Tobias Matthiesen En gigantisk loftlampe går til 340.000 kr. Et konferencebord fra 1987 bliver aftenens højeste hammerslag med en pris på en halv mio. kr. Og så kan tre arvinger dele 430.000 imellem sig, efter de opdagede den uhyre sjældne Delfinstol blandt deres arvegods. Vi er til Wegner-særauktion hos Bruun Rasmussen på Bredgade i Indre København. Over 160 genstande fra hænderne af en af Danmarks største designere, Hans J. Wegner, skal under hammeren i aften. Det summer i salen, som auktionsmester Frederik Bruun Rasmussen fægter med hammeren. Over internettet løber bud ind, og via telefonlinjer agerer Bruun Rasmussen-medarbejdere forlængede arme for kunstelskere rundt om i verden. Prishop på sjældne versioner Wegner er stolenes ukronede konge, som ekspert inden for moderne design hos Bruun Rasmussen, Anna Widenborg, formulerer det. Wegner er kendt for sin store produktivitet, der har efterladt designelskere med en rig arv af især stole. Hans popularitet er bundsolid. Derfor er Wegner storsælger hos Bruun Rasmussen, men alligevel ligger priserne stabilt, ifølge Anna Widenborgs analyse af auktionssalget de seneste 10 år. Til gengæld kan de mere sjældne Wegnermøbler tage store højdespring. 4
Man kan ikke lave noget, der er endeligt. Det var Hans J. Wegners indstilling. For ham var det perfekte møbel en utopi, og derfor fungerede mange af hans møbler som arketyper, der sidenhen blev videreudviklet i andre variationer. Foto: Scanpix Wegner verdensberømt på amerikansk præsident-duel Af Tobias Matthiesen Det er typisk de meget sjældne Wegner-modeller, der bliver dyre. Men til Wegner-auktionen så vi også, at en mere gængs model kan blive dyr, hvis den er udført i et mere sjældent materiale. Kina-stolen ser vi eksempelvis som regel udført i mahogni og kirsebær, men hvis den er af ædlere træsorter såsom palisander, som man ikke må fælde længere, eller Cuba-mahogni, som også nærmest er udryddet, bliver den dyr. Der skal være et særpræg, forklarer Anna Widenborg. Den professionelle designermøbelhandler Ole Høstbo, der har specialiseret sig i salg af sjældne, originale, moderne danske møbler, bekræfter samme tendens. Han ser, at er der sket store spring i priserne på de bedste Wegner-modeller inden for de seneste år. Han anslår, at det gælder 15-20 stolemodeller og et par borde og skabe. Nogle af de ting er bare ikke på markedet, og Hans J. Wegner (1914-2007) står i dag som et af Danmarks største designikoner. Han er særlig kendt for Den Runde Stol, der blev verdensberømt i en tv-debat mellem Kennedy og Nixon i 1960. Stolen fik tilnavnet The Chair i USA, da stolen i den udenlandske presse blev omtalt som den ultimative stol. Wegner blev født i 1914 i Tønder. Som 14-årig kom han i snedkerlære i Tønder, hvor han både skulle lave soveværelser, bestilte møbler, ligkister og andet. I perioden fra midten af 1940 erne og frem til 1980 erne tegnede og lavede Wegner de møbler, der i dag bliver solgt for op til flere hundrede tusinder kroner. Det menes, at Wegner har lavet over 500 forskellige stole. Udover Den Runde Stol er han særlig kendt for Y- stolen. 5
En af Wegner-auktionens højdepunkter var "The Pincer". Dækstol designet i 1956 af Hans J. Wegner og udført af Johannes Hansen. når de så omsider dukker op, er køberne villige til at gå længere. For de møbler er der sket et kvantespring, både nationalt og internationalt, inden for de seneste tre-fire år. Der er kommet væsentlig mere samlerinteresse for det, siger Ole Høstbo, der selv troppede op til Wegner-auktionen og købte en række møbler, han nu regner med at kunne få en gevinst på. Skal man gøre et økonomisk fund i en Wegnerstol, handler det altså om at finde et af de sjældne Wegner-møbler i god stand og med en særlig god patina. Patina, en finere betegnelse for aldringstegn, er et nøgleord i designverdenen. Patina er det, der gør, at 2+2 giver 5. Når det utrænede øje kigger på et møbel, så vil du måske sige brugsslittage. Vi skelner mellem brugslittage og brugspatina, fordi brugspatina gør tingene 6
For de møbler er der sket et kvantespring, både nationalt og internationalt, inden for de seneste tre-fire år. Der er kommet væsentlig mere samlerinteresse for det Ole Høstbo, designmøbelhandler smukkere. Det handler om, at et stykke skind er blevet brugt gennem mange år og har fået en dyb glød og smuk farve, som du aldrig nogensinde kan købe dig til fra ny, fortæller Anna Widenborg. Gæster står i kø for datters signatur Til Wegner-særauktionen har Bruun Rasmussen inviteret Wegners datter, arkitekt Marianne Wegner, der i 1993 overtog ledelsen af sin fars tegnestue. Køen strækker sig langt ned i auktionssalen, da Marianne Wegner og den kendte japanske professor Noritsugu Oda, der har over 1300 danske designobjekter i sin private samling, giver signaturer. En lille reminder til Børsens udsendte om, hvilken stjerne designerne har i kunstelskernes hjerter. 7
De 5 største Wegner- Se her de fem møbler, som oversteg vurderingsprisen mest til Wegner-særauktionen hos Bruun Rasmussen kort før jul Loftslampe JH 605 Gigantisk loftslampe med stel af messing, opadlysende blus omkranset af skærm af akryl, overskærm af hvidlakeret formbøjet træ, nedhængt i kæder. Udført i 1960 erne hos snedkermester Johannes Hansen. Vurdering: 75.000-100.000 kr. Hammerslag: 340.000 kr. Forskel: +453 pct. Spisebord AT 314 Spisebord af lakeret eg med endeklapper, opsat på stel med sabelkrydsben og messingbøjler. Udført i 1960 erne hos Andreas Tuck, stemplet. Vurdering: 50.000-60.000 kr. Hammerslag: 220.000 kr. Forskel: +440 pct. 8
højdespringere Kohornstolen Et sæt på seks armstole af massiv eg, indlægninger i ryg af lyst træ. Sæder udspændt med flet. Model JH 505. Formgivet i 1952. Udført i 1960'erne hos snedkermester Johannes Hansen, med metalskilt herfra. Vurdering: 100.000-150.000 kr. Hammerslag: 260.000 kr. Forskel: +260 pct. Sofa og lænestol JH 804 og JH 801 Fritstående fire personerssofa samt tilhørende lænestol opsat på medestel af forkromet stål. Sider, ryg samt løse hynder betrukket med patineret naturskind. Udført i 1970 erne hos snedkermester Johannes Hansen. Vurdering: 35.000-40.000 kr. Hammerslag: 75.000 kr. Forskel: +214 pct. Stol JH 504 Et sæt på 12 stole med stel af eg. Sæde og ryg udspændt med flet. Formgivet i 1950, udført i 1960 erne hos snedkermester Johannes Hansen, med metalplakette herfra. Vurdering: 80.000-100.000 kr. Hammerslag: 130.000 kr. Forskel: +162 pct. 9