Årsrapport 21 Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt a
Årsrapport 21 Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt 1
2
Forord Det er nu tredje år, at Visitationsteamet udarbejder en årsrapport for området. Som noget nyt er der medtaget den totale udgift pr. kommune for de tre år inden for områderne: Behandling på LLD-niveau, samarbejdsygehuse og for de sager, hvor behandlingsniveauet ændres fra LLD-niveau til basisniveau via Visitationsteamets henvendelse til den udenregionale afdeling. Der er endvidere gjort mere ud af at trække nogle tal i forhold til nogle udvalgte specialer inden for specifikke diagnosegrupper for at afdække, inden for hvilke områder ændringerne i antallet af sager sker. Visitationsteamet håber, at der vil blive taget godt imod årsrapporten af områdevisitatorer, sygehusledelser, politikere og samarbejdsparter, og at resultaterne vil blive brugt til at få fokus på patientstrømme i regionen. Visitationsteamet vil desuden gerne benytte lejligheden til at takke områdevisitatorerne for deres arbejde, da resultaterne i årsrapporten tydeligt viser, at deres indsats spiller en rolle. År 21 har været et år, der har været præget af, at det har været sidste år med den gamle specialeplan, da store ændringer har skullet forberedes i forbindelse med, at plan 21 trådte i kraft pr. 1. januar 211. Det bliver derfor også spændende at se, hvilken betydning indførelse af plan 21 har haft i årene fremover. Med venlig hilsen Visitationsteamet 3
4
Indholdsfortegnelse 1 Udenregional behandling på specialiseret niveau... 6 1.1 Regler for udenregional behandling... 6 2 Beskrivelserne af opgaverne i Kvalitet og Udvikling... 7 2.1 Områdevisitatorer... 7 2.2 Sagsgang fra visitation til udenregional behandling... 8 2.2.1 Procedurer i forhold til meddelelsesbreve modtaget i Kvalitet og Udvikling... 8 2.3 Samarbejde med Økonomi... 9 2.4 Registrering i OPUS... 9 3 Statistik... 1 3.1 Økonomi... 1 3.2 Statistik over meddelelsesbreve... 11 3.3 Det medicinske område... 15 3.4 Det kirurgiske område... 21 3.5 Øvrige kliniske områder... 23 3.6 Diagnostiske afdelinger m.m.... 26 3.7 Ændring af sager inden for forskellige diagnosegrupper... 29 3.7.1 Maligne sygdomme... 29 3.7.2 Karsygdomme... 31 3.7.3 Dermatologiske sygdomme... 31 3.7.4 Pædiatri... 32 3.7.5 Mave-tarmsygdomme... 32 4 Konklusion... 33 5
1 Udenregional behandling på specialiseret niveau Region Sjælland har siden strukturreformen haft fokus på det udenregionale forbrug, da målsætningen er, at 95 procent af borgerne i Region Sjælland skal kunne tilbydes behandling inden for regionens grænser. Denne målsætning blev ekstra aktuel i 21, da forberedelse og ansøgning i forbindelse med plan 21 gjorde det klart, at der er mange behandlinger, som efter 1. januar 211 ville blive regionsfunktioner, hvor behandlingen vil kunne foretages i Region Sjælland. Forberedelserne til indførelse af plan 21 kom til at præge arbejdet på visitationsområdet, da nogle begyndte at anvende henvendelseskriterier efter den nye specialeplan, før denne var vedtaget og indført. Visitationsteamet har dog sikret, at vurderingen af behandlingsniveauet i 21 er sket efter plan 21. År 21 blev endvidere præget af, at der blev indgået en samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og Region Sjælland om behandling på alle behandlingsniveauer. Arbejdet med at indgå aftaler inden for de forskellige specialer, hvoraf nogle af aftaler skulle gælde fra 1. januar 211, startede i 21, ligesom dette også gjaldt aftaler om transport af patienterne. 1.1 Regler for udenregional behandling Enhver læge kan henvise patienter til behandling og undersøgelse på offentlige sygehuse i regionen og uden for regionen. Henvisning til specialiseret behandling på højt specialiserede afdelinger forudsætter, at patientens sygdom eller undersøgelse er klassificeret som en specialfunktion, der kun kan varetages på højt specialiserede afdelinger i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning. Behandling på højt specialiserede afdelinger kaldtes i Sundhedsstyrelsens vejledning fra 21 for behandling på Landslandsdelsniveau (LLD-niveau), og det var kun bestemte afdelinger på bestemte sygehuse, der var klassificeret som sådan. I 27 udarbejdede en arbejdsgruppe 1 Retningslinjer for visitation og betaling af udenregional somatisk og psykiatrisk sygehusbehandling. Denne blev vedtaget i Ledelsesforum for Sygehusvæsen. I retningslinjen blev det anbefalet, at der blev udnævnt områdevisitatorer inden for alle specialer. Inden for det første halvår af 28 blev der udpeget områdevisitatorer inden for de specialer, hvor der var en regionsfunktion i regionen, eller hvor det var naturligt, at der kun skulle udpeges én områdevisitator for hele regionen. Det drejede sig om områdevisitatorer inden for følgende specialer: Kardiologi, dermatologi, mammakirurgi, karkirurgi, infektionsmedicin, plastikkirurgi, rygkirurgi, børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri. Fra 1. januar 29 blev der udnævnt områdevisitatorer inden for alle specialer, som findes i regionen. Langt størstedelen af den udenregionale behandling varetages af Region Hovedstaden. Fra politisk side var der i 21 imidlertid et ønske om at indgå et tættere samarbejde også med 1 Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra både Kvalitet og Udvikling samt Økonomi. 6
andre regioner, hvilket resulterede i, at der som ovenfor beskrevet blev indgået en samarbejdsaftale med Region Syddanmark om samarbejde om både behandling og forskning med Odense Universitetshospital (OUH) til glæde for begge parter. 2 Beskrivelserne af opgaverne i Kvalitet og Udvikling I Kvalitet og Udvikling beskæftiger fire sekretærer og to lægefaglige konsulenter sig med området. De fleste beskæftiger sig også med andre opgaver, og det samlede ressourceforbrug er på 2,5-3 fuldtidssekretær og mellem en halv og hel fuldtidsstilling for en lægefaglig konsulent. I de lægefaglige konsulenters arbejde med området indgår også møder med de udenregionale hospitaler, møder med områdevisitatorer i Region Sjælland og udarbejdelse af faglige retningslinjer m.m. Derudover afholdes der møder med Økonomi, egne sygehuse, Patientkontoret og Befordringsservice. Både sekretærer og lægefaglige konsulenter deltager i disse møder. Kvalitet og Udvikling varetager kun opgaver, der omhandler vurdering af behandlingsniveauet, mens alle opgaver, der vedrører forhold omkring økonomi, varetages af Økonomi. Kvalitet og Udvikling sørger for, at alle patienter, som Kvalitet og Udvikling får meddelelsesbreve på, bliver registreret i OPUS Visitation og Betaling (kaldet OPUS VIBE). Registreringen anvendes af Økonomi, når de skal vurdere, om regninger fra udenregionale sygehuse er korrekte, ligesom registreringen anvendes af Befordringsservice, når de skal vurdere, om patienterne er berettiget til kørsel efter Sundhedsloven. 2.1 Områdevisitatorer Fra 1. januar 29 har der været udnævnt områdevisitatorer inden for alle kliniske områder. Der afholdes møder med områdevisitatorerne mindst to gange årligt, hvor spørgsmål om den udenregionale behandling og områdevisitatorernes opgaver og samarbejdet med Kvalitet og Udvikling drøftes. Områdevisitatorernes opgave er at vurdere behandlingsniveauet samt være med til at skabe overblik over, hvilke behandlingstilbud regionen selv kan varetage og være med til, at alle sygehuse i regionen henviser til egne sygehuse, hvis det er muligt i stedet for at henvise til sygehuse uden for regionen. Områdevisitator modtager kopi af henvisninger til højt specialiserede afdelinger fra afdelinger i regionen samt meddelelsesbreve fra udenregionale afdelinger, som Kvalitet og Udvikling sender til dem. Efter at have vurderet behandlingsniveauet sender områdevisitatorerne meddelelsesbreve/henvisninger med påtegnelse af behandlingsniveauet retur til Kvalitet og Udvikling, hvorefter en lægefaglig konsulent i Kvalitet og Udvikling gennemser alle meddelelsesbreve/henvisninger for at kontrollere, om Sundhedsstyrelsens retningslinjer er overholdt. 7
Såfremt områdevisitator har behov for yderligere oplysninger, rekvirerer Kvalitet og Udvikling disse, ligesom øvrig korrespondance, f.eks. i tilfælde af uenighed om behandlingsniveauet med den højt specialiserede afdeling, varetages af Kvalitet og Udvikling. I samarbejde med Kvalitet og Udvikling har områdevisitator også til opgave at lave konkrete aftaler med højt specialiserede afdelinger med henblik på at sikre, at det er de rette patienter, der henvises til de højt specialiserede afdelinger til gavn for begge parter og ikke mindst patienterne, idet det er med til at mindske ventelisterne. 2.2 Sagsgang fra visitation til udenregional behandling Sekretærerne i Kvalitet og Udvikling varetager registrering af henvisning og meddelelse om undersøgelse og behandling af patienter bosat i Region Sjælland, der henvises til specialfunktion på højt specialiserede afdelinger. Via registrering kan man følge forbruget. Kvalitet og Udvikling får fra Rigshospitalet hver uge tilsendt en CD-rom med alle nye patienter, der inden for en uge havde fået åbnet en ny kontakt (både patienter behandlet på LLDog basisniveau) samt patienter, der fortsat går til behandling på Rigshospitalet, som sidst har fået fornyet deres forløb i OPUS for 11 måneder siden. De lægefaglige konsulenter ser alle meddelelsesbreve fra Rigshospitalet igennem, før de sendes til områdevisitatorerne. Ved den første sortering sorteres alle meddelelsesbreve fra, hvor der fra Rigshospitalets side anføres, at det er basispatienter. De sendes til Befordringsservice, der selv taster dem ind i deres system. Herudover sorteres meddelelsesbreve fra, hvor det er oplagt, at der skal rekvireres yderligere oplysninger på grund af mangelfulde oplysninger som f.eks. manglende diagnose eller en uspecifik diagnose som f.eks. risiko for sygdom, før meddelelsesbrevet sendes til områdevisitator. Udover meddelelsesbreve fra Rigshospitalet modtager Kvalitet og Udvikling meddelelsesbreve om henvisning til højt specialiseret behandling fra regionens egne sygehuse og fra højt specialiserede afdelinger på sygehuse uden for Region Sjælland. 2.2.1 Procedurer i forhold til meddelelsesbreve modtaget i Kvalitet og Udvikling Afdelingerne fra Region Sjælland sender meddelelsesbreve, evt. med kopi af henvisninger til områdevisitator, der sender dem videre i underskrevet stand til Kvalitet og Udvikling. Som beskrevet ovenfor er der indført en ekstra procedure for meddelelsesbreve sendt fra Rigshospitalet. Alle meddelelsesbreve, inkl. eventuelle supplerende oplysninger sendt fra udenregionale sygehuse sendes til områdevisitatorerne. Før udsendelsen til områdevisitatorerne indtastes meddelelsesbrevene i OPUS, så alle samarbejdspartnere kan se, hvilken sta- 8
tus meddelelsesbrevene har - om de er til udtalelse, godkendt som behandling på LLDniveau, eller af Region Sjælland anses som behandling på basisniveau. Når meddelelsesbrevene kommer retur fra områdevisitatorerne, ser de lægefaglige konsulenter dem igennem for endeligt at afgøre, om Sundhedsstyrelsens retningslinjer er fulgt i forhold til områdevisitatorernes afgørelse. I sjældne tilfælde har områdevisitatorerne ikke fulgt Sundhedsstyrelsens vejledning, og i disse tilfælde ændrer de lægefaglige konsulenter afgørelsen, så den er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Hvis Region Sjælland anser undersøgelsen/behandlingen for at være behandling på basisniveau, sendes der brev til den højt specialiserede afdeling om, at Region Sjælland har vurderet, at undersøgelsen/behandlingen drejer sig om behandling/undersøgelse på basisniveau med besked om, at behandling kan varetages af et sygehus i Region Sjælland, samt at den udenregionale afdeling skal informere patienten om, at patienten ikke har ret til befordring, hvis de ønsker, at den fremtidige behandling skal foregå på det udenregionale sygehus. Såfremt der er behov for yderligere oplysninger til at kunne vurdere behandlingsniveauet, rekvirerer Kvalitet og Udvikling disse fra den udenregionale afdeling, ligesom det også er Kvalitet og Udvikling, der varetager dialogen med den udenregionale afdeling, hvis der er uenighed om behandlingsniveauet. Sekretærerne rykker behandlende sygehus en gang om måneden for supplerende oplysninger. Hvis der er behov for oplysninger fra afdelinger i Region Sjælland, har sekretærerne fået mulighed for at trække dem fra OPUS patientforløb (det har vi først fået i 211), og hvis der ligger epikriser fra forløb udenregionalt, kan sekretærerne trække oplysninger fra sundhedsdatabanken. 2.3 Samarbejde med Økonomi Økonomi er ansvarlig for kontrol og betaling af undersøgelser/behandlinger på højt specialiseret niveau, samarbejdssygehuse og afdelinger på basisniveau, mens Kvalitet og Udvikling varetager administrative opgaver omkring vurdering af undersøgelse og behandling på LLDniveau samt registrering af patienter, der modtager behandling på samarbejdssygehuse, som udfører specialiseret behandling på basisniveau på områder, som Region Sjælland ikke selv kan varetage. Der afholdes løbende møder mellem Økonomi og Kvalitet og Udvikling for at kunne finde løsninger på fælles problemstillinger og i forhold til snitfladerne mellem de to enheder. 2.4 Registrering i OPUS Der bliver registreret følgende i OPUS: Sygehus og afdelingskode, hvortil patienten er henvist Diagnosekode Henvisende afdeling/sygehus (henvisende læge) 9
Vurderende læge områdevisitator eller lægefagligkonsulent i Kvalitet og Udvikling Status Gyldighedsperiode normalt 1 år Data kan efterfølgende blive behandlet i statistikprogrammet Targit. Det gør det muligt at servicere områdevisitatorerne bedre, når de ønsker data på f.eks. antallet af behandlede patienter udenregionalt på specifikke afdelinger eller inden for specifikke diagnoser. 3 Statistik 3.1 Økonomi I Targit er det ikke muligt at opgøre antallet af sager på kommuneniveau. Derimod kan man opgøre udgiften pr. kommune i forhold til sager, der er registreret som behandling på LLDniveau, meddelelsesbreve med ændret behandlingsniveau til behandling på basisniveau samt i forhold til samarbejdssygehuse. Den absolutte udgift pr. kommune fremgår af figur 1. Udgift pr. kommune Vordingborg Stevns Sorø Solrød Slagelse Roskilde Ringsted Kommune Odsherred Næstved Lolland Lejre Køge Kalundborg Holbæk Guldborgsund Greve Faxe 21 29 28 5.. 1.. 15.. 2.. Udgift Figur 1. Absolutte udgift pr. kommune i 28, 29 og 21. 1
Ikke overraskende er der stor forskel på den absolutte udgift pr. kommune, da antallet af indbyggere er meget forskellig. For at få et sammenligneligt grundlag er udgiften derfor beregnet pr. 1. borgere i figur 2. Den gennemsnitlige udgift pr. 1. borgere var i 28 13.7.77 kr. Udgiften steg i 29 til 15.789.974 kr. og i 21 til 17.58.368 kr. Udgift pr. 1. borgere pr. kommune Vordingborg Stevns Sorø Solrød Slagelse Roskilde Ringsted Kommune Odsherred Næstved Lolland Lejre Køge Kalundborg Holbæk Guldborgsund Greve Faxe 21 29 28 5.. 1.. 15.. 2.. 25.. Udgift pr. 1. borgere Figur 2. Udgiften pr. 1. borgere pr. kommune i 28, 29 og 21. 2 Som det fremgår af figur 2, ligger udgiften i alle tre år over regionsgennemsnittet det pågældende år i Holbæk og Kalundborg Kommune, mens udgiften i Faxe Kommune ligger under i alle tre år. I 21 lå kommunerne: Greve, Guldborgsund, Lolland, Odsherred og Slagelse over regionsgennemsnittet, mens kommunerne: Køge, Lejre, Næstved, Roskilde, Sorø og Stevns ligger under regionsgennemsnittet. De øvrige kommuner ligger tæt på regionsgennemsnittet. 3.2 Statistik over meddelelsesbreve Som det fremgår af figur 2, svinger antallet af sager kun lidt. Der skete et lille fald fra 28 til 29. I 21 er tallet dog steget igen og ligger lidt over det totale antal fra 28. Stigningen 2 Folketallet opgjort pr. 1. kvartal det pågældende år. Kilde: Statistikbanken. 11
fra 28 til 21 er dog kun på 1,6 procent. Igennem de tre år er antallet af sager, hvor behandlingsniveauet er ændret steget. Stigningen fra 28 til 21 er på 99,1 procent. Denne udvikling skyldes i høj grad fokus på området og udpegning af områdevisitatorer inden for de forskellige specialer. Totale antal i 28, 29 og 21 4. 3. 2. 1. 28 29 21 Total 33.82 31.218 33.6 Afslået 781 1.156 1.555 Godkendt 32.31 3.62 32.45 Årstal Figur 3. Totale antal, antal med godkendt behandlingsniveau og ændret behandlingsniveau. I figur 4 fremgår det, at der er sket en stigning i andelen, hvor det er lykkedes at ændre behandlingsniveauet generelt fra 2,4 procent i 28 til 4,6 procent i 21. Procent m. ændret behandlingsniveau 5, 4, Procent 3, 2, 1,, 28 29 21 % ændret 2,4 3,7 4,6 Årstal Figur 4. Procentvis ændring af behandlingsniveau for årene 28, 29 og 21. Udviklingen i antallet af sager og antallet, hvor det lykkedes at ændre behandlingsniveauet, varierer meget inden for de forskellige specialer. For overskuelighedens skyld specialer i analysearbejdet delt op i medicinske, kirurgiske, øvrige kliniske afdelinger og diagnostiske afdelinger m.m., som det fremgår af tabel 1. 12
Medicin Kirurgi Øvrige kl. afd. Diagn. afd. m.m. Intern medicin Kirurgi Medicin og kirurgi Klinisk kemi Geriatri Kirurgisk gastroenterologi Oftalmologi Hepatologi Thoraxkirurgi Oto-rhinolaryngologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk mikrobiologi Hæmatologi Urologi Hospitals-odontologi Klinisk neurofysiologi Medicinsk alergologi Gynækologi og obstetrik Klinisk genetik Diagnostisk radiologi Medicinsk endokrinologi Neurokirurgi Pædiatri Klinisk farmakologi Medicinsk gastroenterologi Ortopædkirurgi Dermatologi Fysio- og ergoterapi Medicinske lungesygdomme Plastik kirurgi Psykiatri Patologisk anatomi Nefrologi Karkirurgi B & U psykiatri Klinisk immunologi Reumatologi Anæstesiologi Uspecialiserede afd. Neuromedicin Onkologi Infektionsmedicin Kardiologi Tabel 1. Opdeling af de forskellige specialer i kategorier. Fordeling på områder i procent 5, 4, Procent 3, 2, 1,, Medicinske Kirurgiske Øv. Kliniske Diagnostisk 2.8 43, 28,6 27,1 1,2 2.9 42,3 32,4 24, 1,3 2.1 43, 32,8 22,9 1,3 Område Figur 5. Fordeling af henviste inden for de fire områder. Som det fremgår af figur 5, er der kun små ændringer i fordelingen mellem de forskellige områder. Udviklingen peger dog mod, at der er et konstant fald i kategorien øvrige kliniske 13
afdelinger, andelen inden for det medicinske område er nogenlunde konstant, mens der har været en stigning inden for det kirurgiske område. sager fordelt på områder 2. 15. 1. 5. Medicinske Kirurgiske Øv. Kliniske Diagnostisk 2.8 14.231 9.472 8.978 41 2.9 13.192 1.129 7.493 44 2.1 14.453 11.16 7.72 429 Område Figur 6. Fordeling af antal sager I figur 6 ser man det samlede antal sager fordelt på de tre år inden for de forskellige områder. Det fremgår her, at der inden for det kirurgiske område er 1544 flere sager i 21 sammenholdt med tallet for 28, mens det inden for kategorien øvrige kliniske områder er 1276 færre sager. Andelen af sager med ændret behandlingsniveau 15, Procent 1, 5,, Medicinske Kirurgiske Øv. Kliniske Diagnostisk 28 1,6 1,9 4,2,5 29 2,8 3,5 5,6 4,5 21 4, 4,5 5,6 1,3 Område Figur 7. Den procentvise fordeling af sager, hvor det er lykkedes at ændre behandlingsniveauet. Figur 7 viser andelen af sager, hvor det er lykkedes at ændre behandlingsniveauet. Som det fremgår, er andelen inden for alle kategorier steget fra 28 til 21. Den største procentvise 14
stigning findes inden for det diagnostiske område. Dette område omfatter imidlertid kun få sager. Mere betydningsfuld rent antalsmæssigt er stigningen inden for de andre kategorier. Der er her sket mere end en fordobling i andelen. Andelen inden for de enkelte kategorier udgør stadig få procent. Når man ser på de enkelte specialer forekommer der dog store udsving. I det følgende vil de enkelte områder bliver gennemgået specifikt i forhold til de enkelte specialer. 3.3 Det medicinske område sager inden for forskellige medicinske specialer (1) 6. 4. 2. Intern medicin Geriatri Hepatologi Hæmatologi Infektionsmedicin Kardiologi Allergologi 28 1.495 2 218 1.22 659 2.592 194 29 32 5 258 8 528 3.957 141 21 173 1 28 885 515 4.161 161 Figur 8. sager inden for medicinske specialer (1). Figur 8 og 9 viser det totale antal sager inden for de medicinske specialer. Det fremgår heraf, at det er inden for Kardiologi og Onkologi, det største antal sager er. Inden for kardiologien var der en voldsom stigning i antallet af sager fra 28 til 29, hvilket faldt sammen med indførelse af hjertepakkerne. Stigningen er fladet ud fra 29 til 21. 15
sager inden for medicinske specialer (2) 4.5 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 Nefrologi Endokrinologi Gastroenterologi Lungesygdomme Reumatologi Neuromedicin Onkologi 28 855 455 38 236 738 1.746 3.81 29 57 544 39 366 414 1.672 3.596 21 752 643 37 352 54 1.939 4.86 Figur 9. let af sager inden for medicinske specialer (2). I figur 1 og 11 fremgår det tydeligt, hvor stor ændring der er fra 28 til 21 samt ændring på årsbasis. Ændring i antal medicinske sager (1) 2. 1.5 1. 5-5 -1. -1.5 Intern medicin Geriatri Hepatologi Hæmatologi Infektionsmedicin Kardiologi Allergologi Ændring 28-21 -1.322-1 -1-317 -144 1.569-33 Ændring 28-29 -1.193 3 4-42 -131 1.365-53 Ændring 29-21 -129-4 -5 85-13 24 2 Figur 1. Ændring i antal sager fra 28 til 21 samt fra 28 til 29 og fra 29 til 21. 16
Ændring i antal medicinske sager (2) 6 4 2-2 -4 Nefrologi Endokrinologi Gastroenterologi Lungesygdomme Reumatologi Neuromedicin Onkologi Ændring 28-21 -13 188-1 116-198 193 285 Ændring 28-29 -285 89 1 13-324 -74-25 Ændring 29-21 182 99-2 -14 126 267 49 Figur 11. Ændring i antal sager fra 28 til 21 samt fra 28 til 29 og fra 29 til 21. Ændringerne inden for kardiologi er allerede omtalt. Når man ser på onkologi, udspiller den største ændring sig fra 29 til 21, mens der var et fald fra 28 til 29. Der er også sket en stigning inden for neuromedicin, nefrologi og gastroenterologi fra 28 til 21, mens der inden for de øvrige specialer er sket et fald. Stigninger og fald dækker over, at der kan være store udsving fra år til år. Figur 12 og 13 viser den procentvise ændring i antallet af sager inden for de forskellige specialer. Inden for geriatri er udsvingene store. Det drejer sig imidlertid kun om ganske få patienter. Inden for de øvrige specialer er der også store udsving. Tallene viser både den totale ændring fra 28 til 21, men også ændringerne fra år til år. 17
Ændring i antal sager i procent (1) 2, 15, 1, Procent 5,, -5, -1, -15, Intern medicin Geriatri Hepatologi Hæmatologi Infektionsmedicin Kardiologi Allergologi Ændring 28-21 -88,4-5, -4,6-26,4-21,9 6,5-17, Ændring 28-29 -79,8 15, 18,3-33,4-19,9 52,7-27,3 Ændring 29-21 -42,7-8, -19,4 1,6-2,5 5,2 14,2 Figur 12. Procentvis ændring i antallet af sager fra 28 til 21, fra 28 til 29 og fra 29 til 21. Ændring i antal medicinske sager i procent (2) 8, 6, 4, Procent 2,, -2, -4, -6, Nefrologi Endokrinologi Gastroenterologi Lungesygdomme Reumatologi Neuromedicin Onkologi Ændring 28-21 -12, 41,3-2,6 49,2-26,8 11,1 7,5 Ændring 28-29 -33,3 19,6 2,6 55,1-43,9-4,2-5,4 Ændring 29-21 31,9 18,2-5,1-3,8 3,4 16, 13,6 Figur 13. Procentvis ændring i antallet af sager fra 28 til 21, fra 28 til 29 og fra 29 til 21. 18
Når man ser på antallet af sager, hvor behandlingsniveauet er ændret, varierer det meget fra speciale til speciale, som det fremgår af figur 14 og 15. sager med ændret behandlingsniveau (1) 3 25 2 15 1 5 Intern medicin Geriatri Hepatologi Hæmatologi Infektionsmedicin Kardiologi Allergologi 28 26 1 2 7 8 16 29 24 1 17 15 12 21 11 21 3 1 16 2 12 14 Figur 14. Sager med ændret behandlingsniveau inden for medicinske specialer. sager med ændret behandlingsniveau 25 2 15 1 5 Nefrologi Reumatologi Endokrinologi Gastroenterologi Lungesygdomme Neuromedicin Onkologi 28 36 17 1 1 18 61 27 29 74 24 2 15 18 12 12 21 16 56 1 15 13 23 56 Figur 15. Sager med ændret behandlingsniveau inden for medicinske specialer. Det fremgår således, at antallet inden for de fleste specialer er steget siden 28. Denne udvikling er konstant stigende inden for især specialerne neuromedicin, endokrinologi og gastroenterologi, mens der inden for andre specialer ikke er den store forskel i tallene. 19
Procentvis ændret behandlingsniveau - 1 1, 8, Procent 6, 4, 2,, Intern medicin Hepatologi Hæmatologi Infektionsmedicin Kardiologi Allergologi 28 1,7,9, 1,1,3 8,2 29 7,9 6,6 1,9 2,3,5 7,8 21 1,7 7,7,,4,3 8,7 Figur 16. Andel sager med ændret behandlingsniveau inden for medicinske specialer. Procentvis ændret behandlingsniveau - 2 25, 2, Procent 15, 1, 5,, Nefrologi Reumatologi Endokrinologi Gastroenterologi Lungesygdomme Neuromedicin Onkologi 28 4,2 3,7 2,6,4 2,4 3,5,7 29 13, 4,4 5,1 4,1 4,3 7,2,3 21 21,3 8,7 2,7 4,3 2,4 11,9 1,4 Figur 17. Andel sager med ændret behandlingsniveau inden for medicinske specialer. Tallene for den procentvise ændring i behandlingsniveau er ikke opgjort for geriatri, da tallene kun omfatter få patienter. Af figur 16 og 17 fremgår, at der inden for specialerne endokrinologi, gastroenterologi, neuromedicin og i mindre omfang inden for hepatologi og allergologi ses en stigende andel, hvor der er et ændret behandlingsniveau. Den største stigning er sket inden for endokrinologi, hvor der er sket en stigning fra 4,2 procent i 28 til 21,3 procent i 21. Inden for de andre 2
specialer er der kun mindre ændringer og ikke noget systematisk mønster. Herudover er disse specialer karakteriseret ved, at andelen, hvor der foretages ændringer, ligger under eller tæt på fem procent. 3.4 Det kirurgiske område Som det fremgår af figur 18, er der en konstant stigning i antal sager inden for kirurgisk gastroenterologi, urologi, neurokirurgi og en svag stigning inden for gyn./obs. Kirurgiske specialer fordelt på antal sager 2.5 2. 1.5 1. 5 Kirurgi Karkirurgi 28 5 514 1.557 851 82 959 938 1.16 2.227 29 214 689 1.64 574 1.367 1.477 967 1.49 1.792 21 199 566 2.33 813 1.224 1.764 1.34 1.466 1.917 r Urologi Figur 18. sager på det kirurgiske område. Inden for de øvrige kirurgiske specialer varierer antallet år for år. Gyn./Obs. Ortopædisk kirurgi Ændring i antal kirurgiske sager 1. 8 6 4 2-2 -4-6 Kirurgi Karkirurgi Urologi Gyn./Obs. Gastroenterologi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Neurokirurgi Gastroenterologi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Neurokirurgi Ortopædis k kirurgi 28-21 -31 52 476-38 44 85 96 36-31 28-29 -286 175 83-277 547 518 29 33-435 29-21 -15-123 393 239-143 287 67 57 125 Figur 19. Ændring i antal sager inden for de kirurgiske specialer. 21
I figur 19 fremgår det tydeligt, hvor stor den samlede ændring er fra 28 til 21, og hvilke ændringer der sker fra år til år. Den procentvise ændring er skildret i figur 2. Det ses her, at den største stigning i antal sager er sket inden for urologi, hvor der er sket en samlet stigning fra 28 til 21 på næsten 84 procent. Inden for thoraxkirurgi har der i samme periode været en stigning på næsten 5 procent. Dette tal dækker imidlertid over, at der er sket en stigning på næsten 67 procent fra 28 til 29, men et fald på godt ti procent fra 29 til 21. Inden for gastroenterologi, neurokirurgi og gyn./obs. er der en konstant stigning gennem de tre år. Inden for karkirurgi findes en samlet stigning på godt ti procent fra 28 til 21. Dette dækker dog over en stigning på 34 procent fra 28 til 29 og et fald på næsten 18 procent fra 29 til 21. Ændring i antal kirurgiske sager i procent Procent 1, 8, 6, 4, 2,, -2, -4, -6, -8, Kirurgi Karkirurgi Urologi Gyn./Obs. Gastroenterologi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Neurokirurgi Ortopædi sk kirurgi Ændring 28-21 -6,2 1,1 3,6-4,5 49,3 83,9 1,2 32,5-13,9 Ændring 28-29 -57,2 34, 5,3-32,5 66,7 54, 3,1 27,4-19,5 Ændring 29-21 -7, -17,9 24, 41,6-1,5 19,4 6,9 4, 7, Figur 2. Ændring i antal sager i procent inden for de kirurgiske specialer. Det største procentvise fald findes inden for kirurgi, hvor der fra 28 til 21 er et fald på godt 6 procent. Det største fald findes fra 28 til 29. Inden for plastikkirurgi findes et samlet fald på 4,5 procent. Dette dækker dog over et fald på 32,5 procent fra 28 til 29 og en stigning på næsten 42 procent fra 29 til 21. Ortopædkirurgi har også et samlet fald fra 28 til 21. Dette tal dækker også et fald fra 28 til 29 og en efterfølgende stigning fra 29 til 21. Det samlede fald fra 28 til 21 er på næsten 14 procent. Som det fremgår af figur 21, er der inden for de forskellige specialer stor forskel på, i hvor mange sager behandlingsniveauet ændres. Det er især inden for plastikkirurgi og karkirurgi, der er sket den største absolutte ændring. For karkirurgi og plastikkirurgi ses endvidere, at antallet af sager, hvor behandlingsniveauet ændres, stiger fra år til år. I figur 22 findes den procentvise ændring. 22
kirurgiske sager med ændret behandlingsniveau 25 2 15 1 5 Kirurgi Karkirurgi 28 1 21 5 39 1 8 28 7 6 29 5 55 19 88 1 14 71 27 72 21 22 73 18 193 1 22 67 31 7 Urologi Gyn./Obs. Gastroenterologi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Neurokirurgi Ortopædisk kirurgi Figur 21. sager hvor behandlingsniveauet er ændret inden for de kirurgiske specialer. Når man ser på figur 22, fremgår det, at der inden for specialerne kirurgi, karkirurgi og plastikkirurgi er sket en ret stor procentvis stigning i antallet af sager, hvor behandlingsniveauet er ændret. I de øvrige specialer er situationen ret konstant fra år til år. Dog er der en stigning i gyn./obs. fra 28 til de efterfølgende år, idet andelen i 28 udgjorde 3, procent, mens den i de følgende to år lå på henholdsvis 7,3 og 6,5 procent. Sager med ændret behandlingsniveau i procent 25, 2, Procent 15, 1, 5,, Kirurgi Karkirurgi Urologi Gyn./Obs. Gastroenterologi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Neurokirurgi Ortopædisk kirurgi 28 2, 4,1,3 4,6,1,8 3,,6 2,7 29 2,3 8, 1,2 15,3,1,9 7,3 1,9 4, 21 11,1 12,9,9 23,7,1 1,2 6,5 2,1 3,7 Figur 22. Ændring i antal sager inden for de kirurgiske specialer. 3.5 Øvrige kliniske områder Som det fremgår af figur 23 og 24, er der sket et fald i antallet af sager siden 28 inden for især specialerne pædiatri, dermatologi, hospitalsodontologi og oftalmologi. 23
Fordeling på specialer i kategorien "øvrige kliniske specialer" 5. 4. 3. 2. 1. Medicin og kirurgi Oftalmologi Oto-rhinolaryngolo Hospitalsodontolog Psykiatri B&U Psykiatri Klinisk genetik Pædiatri Anæstesiologi Dermatologi 28 13 1.434 1.81 714 11 18 24 4.364 433 76 29 4 1.694 1.27 448 9 1 45 3.13 67 375 21 1.39 1.317 338 113 8 35 3.63 583 369 Figur 23. sager i kategorien "øvrige kliniske specialer". Ændring i antal sager 1. 5-5 -1. -1.5 Medicin og kirurgi Oftalmologi Oto-rhinolaryngolodontolo Psykiatri B&U Hospitals- Psykiatri Ændring 28-21 -13-125 236-376 12-1 11-734 15-337 Ændring 28-29 -99 26 126-266 -11-8 21-1.351 174-331 Ændring 29-21 -4-385 11-11 23-2 -1 617-24 -6 Klinisk genetik Figur 24. Ændring i antal sager fordelt på specialer. Pædiatri Anæstesiologi Dermatologi Det er bemærkelsesværdigt, at der inden for oto-rhino-laryngologi er en stigning år for år. Samlet er det også det speciale, hvor der er den største stigning i antallet sager inden for kategorien øvrige kliniske specialer fra 28 til 21. Til sammenligning har der i specialet hospitalsodontologi været et konstant fald gennem årene. Pædiatri er det speciale, der har haft den største nedgang i antallet af sager fra 28 til 21. Dette tal dækker dog over, at der var et stort fald i antallet af sager fra 28 til 29 og en stor stigning i antallet af sager fra 29 til 21. I figur 25 findes ændringen i antal sager i procent. 24
Procentvis ændring i antal sager inden for kategorien "øvrige kliniske specialer" 1, 5, Procent, -5, -1, -15, Medicin og kirurgi Oftalmologi Oto-rhinolaryngolo gi Hospitalsodontolo gi Psykiatri B&U Psykiatri Ændring 28-21 -1, -8,7 21,8-52,7 11,9-55,6 45,8-16,8 34,6-47,7 Ændring 28-29 -96,1 18,1 11,7-37,3-1,9-44,4 87,5-31, 4,2-46,9 Ændring 29-21 -1, -22,7 9,1-24,6 25,6-2, -22,2 2,5-4, -1,6 Klinisk genetik Pædiatri Anæstesiologi Dermatologi Figur 25. Ændring i antallet af sager i procent. Figur 26 viser antallet af sager inden for de forskellige specialer, hvor behandlingsniveauet er ændret. sager med ændret behandlingsniveau 3 25 2 15 1 5 Medicin og kirurgi Oftalmologi Oto-rhinolaryngolo Hospitalsodontolog Psykiatri B&U Psykiatri Klinisk genetik Pædiatri Anæstesiologi Dermatologi 28 3 14 16 6 41 59 24 29 1 32 72 23 4 1 17 7 137 21 88 56 27 16 1 136 1 11 Figur 26. sager med ændret behandlingsniveau i kategorien "øvrige kliniske specialer". Det fremgår af figuren, at pædiatri i 21 er det speciale, hvor behandlingsniveauet i flest tilfælde er ændret, nemlig i 136 sager. Pædiatri er samtidig et speciale, hvor antallet er steget år for år. I Dermatologi er antallet faldende år for år, da der i 28 var 24 sager, hvor behandlingsniveauet blev ændret. Det tal er i 21 faldet til 11 sager. I absolutte tal er der også 25
sket en stor ændring inden for især oftalmologi, hvor der er sket en stigning i antal sager fra 14 i 28 til 88 sager i 21. Procentvis ændring i behandlingsniveau Procent 5, 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Medicin og kirurgi Oftalmologi Oto-rhinolaryngolo Hospitalsodontolog Psykiatri B&U Psykiatri 28 2,9 1, 1,5,8 4,6,, 1,4, 34, 29 25, 1,9 6, 5,1 44,4 1,, 3,6 1,2 36,5 21, 6,7 4,3 8, 14,2 12,5, 3,7,2 29,8 Klinisk genetik Pædiatri Anæstesiologi Dermatologi Figur 27. Procentvis ændring af behandlingsniveau inden for kategorien "øvrige kliniske specialer". Når man som i figur 27 ser på den andel af sager, hvor behandlingsniveauet ændret, ligger dermatologi højest, idet behandlingsniveauet er ændret i næsten 3 procent, og det er kun et lille fald i forhold til de to foregående år. Inden for psykiatrien er der sket et ret stort procentvis fald, hvilket kan være udtryk for, at de udenregionale psykiatriske afdelinger i højere grad respekterer specialeplanen og ikke opkræver betaling for behandling på LLD-niveau for patienter, der ifølge plan 21 ikke hører dertil. Fra 29 til 21 er der sket en ret stor stigning i ændret behandlingsniveau inden for oftalmologi, da behandlingsniveauet kun blev ændret i 1-2 procent i 28 og 29, hvor det i 21 blev ændret i 6,7 procent af sagerne. 3.6 Diagnostiske afdelinger m.m. Inden for kategorien diagnostiske afdelinger m.m. er der flere specialer, hvor der kun er meget få sager, nemlig under 1. Disse specialer er kun repræsenteret i figur 28. Som det fremgår af figur 28, adskiller specialet klinisk fysiologi fra de øvrige specialer, da det dels er det speciale, hvor der er flest sager inden for denne kategori, og samtidig er det et speciale, hvor der har været en konstant stigning gennem årene. 26
sager i kategorien "diagn. afd. m.m" 4 3 2 1 Kl. kemi Kl. fysiol. Og nuklear. Kl. immunologi Kl. mikrobiologi Kl. neurofysiologi 28 8 83 1 216 38 4 4 47 29 4 89 1 3 252 1 39 2 1 12 21 6 68 1 292 44 2 16 Patologisk anatomi Diagnostisk radiologi Figur 28. Fordeling af antal sager på specialer. Kl. farmakologi Fysio- og ergoterapi Uspecialisered e afd. Ændringerne i antallet af sager inden for de fire specialer, hvor der er flest sager, fremgår af figur 29, hvor det også tydeligt fremgår, at der har været en betydelig stigning i antallet af sager. Ændring i antal sager 1 5-5 Kl. fysiol. Og nuklear. Kl. neurofysiologi Diagnostisk radiologi Uspecialisere de afd. Ændring 28-21 -15 76 6-31 Ændring 28-29 6 36 1-35 Ændring 29-21 -21 4 5 4 Figur 29. Ændring i antallet af sager inden for kategorien "diagnostiske afd. m.m.". Som det fremgår af figur 3, er antallet af sager inden for neurofysiologi steget med godt 35 procent siden 28, mens der er sket et fald på godt 18 procent inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin. 27
Procentvis ændring i antal sager 5, Procent, -5, -1, Kl. fysiol. Og nuklear. Kl. neurofysiologi Diagnostisk radiologi Uspecialisere de afd. Ændring 28-21 -18,1 35,2 2,5-66, Ændring 28-29 7,2 16,7 2,6-74,5 Ændring 29-21 -23,6 15,9 12,8 33,3 Figur 3. Ændring i antal sager inden for kategorien "diagnostiske specialer m.m.". Af figur 31 fremgår det, at behandlingsniveauet kun ændres i få sager i denne kategori, når man ser bort fra specialet klinisk neurofysiologi. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at de klinisk neurofysiologiske afdelinger har accepteret, at Region Sjælland har ønsket at ændre behandlingsniveauet, da klinisk neurofysiologi i plan 21 er defineret som et speciale, der udelukkende har undersøgelse/behandling på LLD-niveau. Af figur 32 fremgår det, at andelen, hvor behandlingen er ændret inden for klinisk neurofysiologi, er på 14,7 procent. med ændret behandlingsniveau 6 4 2 Kl. fysiol. Og nuklear. Kl. neurofysiologi Diagnostisk radiologi Uspecialiserede afd. 28 1 1 29 1 15 2 21 43 1 Figur 31. sager hvor behandlingsniveauet er ændret i kategorien "diagnostiske specialer m.m". 28
Andel med ændret behandlingsniveau i procent 2, Procent 15, 1, 5,, Kl. fysiol. Og nuklear. Kl. neurofysiologi Diagnostisk radiologi Uspecialiserede afd. 28 1,2,5,, 29 1,1 6, 5,1, 21, 14,7, 6,3 Figur 32. Andel hvor behandlingsniveauet er ændret i kategorien "diagnostiske specialer m.m.". 3.7 Ændring af sager inden for forskellige diagnosegrupper For at belyse hvorfor der sker de store udsving, er der udtrukket data for forskellige diagnosegrupper, hvor data vil blive fremlagt i det følgende. 3.7.1 Maligne sygdomme Når man ser på figur 32, fremgår det, at der er sket en stigning i antallet af sager med svulst i prostata, lunger og mavetarmkanal, mens der ikke er sket en væsentlig stigning i de øvrige organer og i nogle tilfælde endda et lille fald. Det gælder f.eks. i forhold til antallet af kræft i æggestokke. Tallene dækker over både den kirurgiske og medicinske behandling. Svulster i udvalgte organer 1.2 1. 8 6 4 2 Blod og lymfe Prostata Livmoderhals Livmoder Æggestok Lunger Mave/tarm 2.8 1.3 72 172 12 184 343 556 2.9 563 977 144 118 14 437 584 2.1 832 1.111 17 142 148 518 677 Organ Figur 33. let af sager med maligne svulster i udvalgte organer. 29
Når man ser på den kirurgiske behandling af nogle udvalgte svulster (figur 32), er billedet det samme, som det fremgår af figur 33. Kirurgisk behandling af svulster 8 6 4 2 Prostata Lunger Mave/tarm Gyn. 28 416 62 197 12 29 592 131 239 11 21 672 117 296 149 Organ Figur 34. let af sager inden for kirurgiske specialer i forhold til svulster. I figur 35 er vist, hvor store de procentvise ændringer er i forskellige tidsintervaller inden for de fire organområder. Ændring i antal sager med svulster inden for forskellige organområder i procent 15, Procent 1, 5,, -5, 1 2 3 4 Serie1 61,5 88,7 67,2 46,1 Serie2 42,3 111,3 35, -1, Serie3 13,5-1,7 23,8 47,5 Organ Figur 35. Den procentvise ændring i antallet af cancersager inden for forskellige organområder. Det fremgår af her, at der er sket en stigning inden for de fire områder på mellem ca. 46 og ca. 89 procent. Den laveste stigning er sket inden for de gynækologiske cancere, mens den højeste andel er sket inden for lungecancere. 3
3.7.2 Karsygdomme Som det fremgår af figur 36, er det især antallet sager vedr. brystkrampe, der er steget og i mindre grad antallet af sager med akut myokardieinfarkt (AMI). I forhold til antallet af brystkrampe er der sket en stigning på 14,9 procent, mens stigningen for AMI kun har været på 53,6 procent. Inden for de øvrige områder er der kun sket mindre ændringer. Udvalgte karsygdomme 1.5 1. 5 Brystkrampe AMI Kronisk iskæmisk hjertesygdom Karotis 28 577 498 427 18 29 74 621 591 175 21 1.182 765 48 168 Karlidelse Figur 36. sager vedr. udvalgte karlidelser. 3.7.3 Dermatologiske sygdomme I figur 37 er vist udviklingen inden for de to sygdomsområder, hvor antallet af dermatologiske sager er størst. Der ses her, at der er sket et konstant fald inden for de papuloskvamøse sygdomme og et mindre fald inden for dermatit og eksem sygdommene. Dette er formentlig udtryk for, at de udenregionale afdelinger accepterer, at behandlingen af disse lidelser er behandling på basisniveau, eller fordi flere patienter med disse lidelser bliver behandlet i Region Sjælland. 31
Udvalgte dermatologiske lideler 16 14 12 1 8 6 4 2 28 29 21 Årstal Dermatit og eksem Papuloskvamøse sygd. Figur 37. Udviklingen i antallet af sager inden for udvalgte dermatologiske sygdomme 3.7.4 Pædiatri Som det fremgår af figur 38 ændrer antallet af sager sig fra år til år inden for forskellige diagnoseområder. Der er igennem de tre år et konstant fald i antallet af sager inden for nervesystemet, mens der er et konstant stigende antal sager inden for fordøjelsesområdet og inden for sager, der omhandler psykiske og adfærdsmæssige problemer inden for det pædiatriske speciale. pædiatriske sager fordelt på udvalgte diagnoseområder 4 3 2 1 Svulster Psyk. og adfærd. Blodsygdomme Endokrinologi Nervesystem Kredsløb Åndedræt Fordøjelse 28 163 15 38 135 248 92 6 17 29 78 51 272 171 157 3 67 125 21 95 57 279 289 119 4 54 14 Diagnoseområde Figur 38. Udviklingen i antal sager inden for forskellige diagnoseområder i pædiatri. 3.7.5 Mave-tarmsygdomme Når man ser bort fra cancerområdet, er det især i forhold til behandling af obstipation (= forstoppelse), at der er sket en stigning. I 28 var der således 3 sager. let steg i 29 32
til 57 sager, og der er sket en yderligere stigning i 21 til 91 sager, hvilket betyder, at der er sket en stigning på 3 procent i løbet af en treårig periode. 4 Konklusion Det totale antal sager er steget lidt fra 29 til 21, men er stort set uændret fra 28. Der er dog stor forskel inden for de forskellige specialer i forhold til, om antallet af sager er steget eller faldet. Derimod er der sket en fordobling af antal sager, hvor behandlingsniveauet er ændret siden 28. Andelen med ændret behandlingsniveau er således steget fra 2,4 procent til 4,6 procent. Andelen med ændret behandlingsniveau svinger imidlertid meget fra speciale til speciale. Af tallene kan man se, at der er sket en ret stor stigning i antallet af sager inden for nogle specialer i forbindelse med indførelse af hjertepakker og kræftpakker, da der inden for Kardiologi, kirurgisk og medicinsk behandling af kræft er sket en stigning i antal sager. Rapporten afslører imidlertid også, at det nytter noget at sætte fokus på nogle områder. F.eks. er antallet af sager inden for det dermatologiske område faldet år for år, og tallene afslører, at det drejer sig om, at antallet af sager inden for dermatit og eksem og de papuloskvamøse lidelser er faldet. Dette kan skyldes, at den udenregionale afdeling nu respekterer specialeplanen, eller at der er færre patienter, der går i behandling på de udenregionale afdelinger. Tallene afslører ikke, hvad der ligger bag det faldende antal. Samtidig med at der er et faldende antal sager, er dermatologi stadig et speciale, hvor behandlingsniveauet i mange tilfælde ændres, nemlig i næste 3 procent af tilfældene. Som noget nyt er der i rapporten medtaget udgiften til den behandling, som Visitationsteamet modtager meddelelsesbreve om. Denne udgift er opgjort på kommuneniveau. Det fremgår af denne opgørelse, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem de socioøkonomiske 3 forhold blandt borgerne i den enkelte kommune. Der er dog en tendens til, at de kommuner, hvor borgerne har de dårligste socio-økonomiske vilkår, også er de kommuner, hvor gennemsnitsudgiften pr. borger ligger over regionsgennemsnittet. Greve Kommune skiller sig dog ud, da udgiften her ligger over regionsgennemsnittet i 28 og 21, selv om det er en kommune, hvor der er mange borgere med gode socio-økonomiske forhold. Omvendt er der ikke nogen af de kommuner, der har de dårligste socio-økonomiske vilkår, hvor udgifterne i 21 ligger under regionsgennemsnittet, mens udgifterne i 28 i flere af disse kommuner lå under regionsgennemsnittet. Tallene fortæller ikke noget om, hvorfor der er sket denne ændring. I 21 lå udgifterne i de fleste af de kommuner, hvor der er flest borgere med en god socioøkonomisk status, under regionsgennemsnittet. Det gælder således for kommunerne Køge, 3 De socio-økomiske forhold i de enkelte kommuner er beskrevet i Sundhedsprofil 21 for Region Sjælland. 33
Lejre og Roskilde. Andre kommuner, hvor udgiften i 21 lå under regionsgennemsnittet, er Næstved, Sorø og Stevns Kommuner. Visitationsteamet havde ikke nogen specifikke fokusområder i 21, da 21 var præget af forberedelse af implementering af plan 21. 34