PEERLESS SICAV
Investeringsselskabet SYDBANK PEERLESS SICAV er et investeringsselskab (Société d investissement à capital variable), som er stiftet i overensstemmelse med de love, der gælder i Luxembourg. Selskabets kapital er variabel, og der er flere investeringsafdelinger knyttet til selskabet. Det er stiftet iht. del II i den luxembourgske lov om foretagender, der investerer for fælles midler, og er godkendt af den luxembourgske tilsynsmyndighed Commission de Surveillance du Secteur Financier. Selskabet blev stiftet den 10. april 2006 og fortsætter på ubestemt tid. Regnskabsåret løber fra den 1. marts og slutter den sidste dag i februar i det efterfølgende år. Alt under ét tag Sydbank Peerless Sicav udbyder forskellige investeringsafdelinger under én fælles juridisk struktur. De enkelte afdelinger er uafhængige af hinanden og har deres egen investeringsstrategi. Den enkelte afdelings midler investeres i andre investeringsfonde her kaldet målfonde. En sådan konstruktion kaldes en fund of funds. Selskab PEERLESS SICAV Afdeling Afdeling 1 Afdeling 2 Afdeling 3 Målfonde Investeringsfonde Investeringsfonde Investeringsfonde 2
En ideel løsning til din kapitalforvaltning Ved investering i en SYDBANK PEERLESS SICAV fund of funds opnår du med et enkelt værdipapir en professionel kapitalforvaltning med et attraktivt omkostningsniveau. De vigtigste fordele ved en SYDBANK PEERLESS SICAV fund of funds er: Stor spredning Også i en traditionel investeringsfond spredes investeringerne på mange forskellige værdipapirer og investeringer. Med en fund of funds opnås en endnu større risikospredning. Stor erfaring og professionalisme samlet ét sted Da vi vælger blandt de bedste fonde fra forskellige udbydere, får du mulighed for at investere i fonde, som forvaltes af de mest suc ces rige porteføljemanagere. Aktiv forvaltning Vi analyserer løbende sammensætningen af investeringsafdelingerne og tilpasser dem til de muligheder og risici, der er fremherskende på de finansielle markeder. Vi holder også øje med afkastet i de forskellige målfonde og omlægger om nødvendigt til investeringsfonde, der forventes at give et bedre afkast på samme marked. Enkelt og nemt Du skal kun vælge ét værdipapir i stedet for selv at skulle sprede din formue på mange forskellige værdipapirer. Derved sparer du ikke kun tid og penge, men du får også adgang til investeringer, som ofte ikke er tilgængelige for den enkelte investor. Høj fleksibilitet Du kan investere i en fund of funds selv med et mindre beløb, og der gælder ingen opsigelsesfrister eller faste bindingsperioder for investeringen. Det er lige så let at indløse som at købe andele også i delportioner. Gennemsigtighed Vi beregner og offentliggør dagligt den indre værdi for alle investeringsafdelinger. De såkaldte fact sheets giver oplysninger om formueudvikling og porteføljesammensætning. 3
Investeringsfilosofi Målet med SYDBANK PEERLESS SICAV er at skabe merværdi for investorerne gennem optimal sammensætning af formuen (asset allocation) under hensyntagen til afkast- og risikoforventninger omhyggelig og metodisk udvælgelse af de bedste investerings fonde (målfonde) aktiv tilpasning af porteføljen efter markedsforholdene uafhængighed seriøs risikostyring. Investeringsprocessen Sydbank Peerless Sicav er ikke afhængig af bestemte udbydere, og der udvælges kun fra de bedste investeringsfonde ved den bedste forstås i øvrigt ikke altid automatisk den fond, der har opnået det højeste afkast i det forgangne år. I udvælgelsesprocessen tager vi hensyn til de påtagne risici, kontinuiteten i de historiske afkast, investeringserfaring og andre kvalitetskendetegn. Rammer Strategi Taktik Først screenes investeringsuniverset bl.a. ved hjælp af Morningstar(TM). Derpå udvælges de bedste målfonde på baggrund af kvantitative og kvalitative analyser. PEERLESS SICAV Udvælgelse Screening Univers Porteføljemanageren sammensætter porteføljen i de enkelte investeringsafdelinger og fokuserer først og fremmest på at optimere risikojusterede afkast ved at udnytte mulighederne på de finansielle markeder. 4
Porteføljeforvalteren De forskellige investeringsafdelinger under SYDBANK PEERLESS SICAV, forvaltes af Sydbank (Schweiz) AG. Investeringsselskabet har hermed uddelegeret investeringsrådgivning og kapitalforvaltning. Sydbank (Schweiz) AG er et datterselskab af den danske Sydbankkoncern. Sydbank A/S er et velrenommeret børsnoteret pengeinstitut i Danmark med rødder, der går mere end 100 år tilbage i tiden. Sydbank (Schweiz) AG blev etableret i 2003 som en schweizisk platform for Private Banking. Banken har specialiseret sig i at udvikle førsteklasses og fleksible investeringsløsninger til internationale investorer og kan i denne proces trække på Sydbank-koncernens mangeårige erfaring inden for dette område. Investeringsafdelingerne Sydbank Peerless Sicav udbyder p.t. 3 funds of funds med forskellige, men dog traditionelle investeringsstrategier. Udvælg den afdeling, der passer bedst til dig under hensyntagen til dit mål med investeringen, din tidshorisont og risikovillighed. Vi foreslår, at du får professionel hjælp til udvælgelsen. Afkast Peerless, S Peerless, Sydbank dynamic SICAV stable Peerless, Sydbank SICAV conservative Sydbank Risiko Alle afdelinger er i euro. Andelene er akkumulerende, hvilket betyder, at de løbende afkast straks geninvesteres, og at der ikke udbetales udbytte. Da investeringsselskabet er stiftet iht. del II i den luxembourgske lov om foretagender, der investerer for fælles midler, er de akkumulerede afkast, der opnås i de enkelte afdelinger, indtil videre ikke underkastet EU s rentebeskatningsdirektiv. 5
PEERLESS, SICAV conservative Pengemarkedsandel: Afdelingen kan investere op til 25 % af formuen på pengemarkedet eller i pengemarkedsfonde. Obligationsandel: Mellem 75 % og 95 % af formuen skal investeres i obligationsfonde. Aktieandel: Op til 20 % af formuen kan investeres i aktiefonde. Alternative investeringer: Op til 10 % af formuen kan investeres i fonde med alternative investeringsstrategier, som kan have en betydelig højere kursvolatilitet. Risikoniveau: På baggrund af de fastlagte rammer for investeringerne er der tale om en afdeling med en relativ ringe risiko. Øvrigt: Afdelingen kan med henblik på afdækning gøre brug af specielle teknikker og værdipapirer. Hvis din risikovillighed ligger under middel, bør du vælge denne afdeling. Der må forventes en moderat risiko og et modsvarende afkast, og der er derfor tale om et attraktivt opsparingsprodukt. Investeringsstrategien går ud på at bevare investorernes midler og at opnå et rimeligt afkast, idet mellem 75 % og 95 % af afdelingens formue til enhver tid er investeret i obligationsfonde. Typisk vil 85 % af midlerne være investeret i obligationsfonde og 15 % i aktiefonde. Denne sammensætning giver en lav risiko. Med denne risikoprofil passer afdelingen også godt til investorer med en relativ kort tidshorisont (1-2 år). Obligationsfonde 75 % 95 % Aktiefonde 20 % Pengemarkedsfonde 25 % Alternative investeringer 10 % Tegnings-, indløsnings- og omlægningsordrer skal være os i hænde senest kl. 9 dagen før den endelige opgørelsesdag. Ordren bogføres 3 bankdage efter denne skæringsdag. Denne forkortede beskrivelse skal ses i sammenhæng med den fulde ordlyd i SYDBANK PEERLESS SICAV-salgsprospektet. Årligt kapitalforvaltningsgebyr 0,95 % ISin LU0251612627 6
PEERLESS, SICAV stable Pengemarkedsandel: Afdelingen kan investere op til 40 % af formuen på pengemarkedet eller i pengemarkedsfonde. Afdelingen passer perfekt til investorer med middel risikovillighed og med en tidshorisont på mindst 2-5 år. Investeringsstrategien går ud på at bevare investorernes midler og opnå et rimeligt afkast, idet mellem 60 % og 80 % af afdelingens formue til enhver tid er investeret i obligationsfonde. Typisk vil 70 % af midlerne være investeret i obligationsfonde og 30 % i aktiefonde. Ved hjælp af fund of funds -konceptet får du en spredning, som f.eks. gør det muligt at opnå et merafkast ved samme risiko, eller som reducerer risikoen. Obligationsandel: Mellem 60 % og 80 % af formuen skal investeres i obligationsfonde. Obligationsfonde Aktiefonde 35 % 60 % 80 % Aktieandel: Op til 35 % af formuen kan investeres i aktiefonde. Alternative investeringer: Op til 10 % af formuen kan investeres i fonde med alternative investeringsstrategier, som har en betydelig højere kursvolatilitet. Risikoniveau: På baggrund af de fastlagte rammer for investeringerne er der tale om en afdeling med en ringe til middel risiko. Øvrigt: Afdelingen kan med henblik på afdækning gøre brug af specielle teknikker og værdipapirer. Pengemarkedsfonde 40 % Alternative investeringer 10 % Tegnings-, indløsnings- og omlægningsordrer skal være os i hænde senest kl. 9 dagen før den endelige opgørelsesdag. Ordren bogføres 3 bankdage efter denne skæringsdag. Denne forkortede beskrivelse skal ses i sammenhæng med den fulde ordlyd i SYDBANK PEERLESS SICAV-salgsprospektet. Årligt kapitalforvaltningsgebyr 1,15 % ISIN lu0251613609 7
PEERLESS, SICAV dynamic Pengemarkedsandel: Afdelingen kan investere op til 70 % af formuen på pengemarkedet eller i pengemarkedsfonde. Denne afdeling er det ideelle valg for investorer, som tilstræber et højere vækst- og afkastpotentiale, men som dog kun vil påtage sig en moderat risiko. Investeringsstrategien går ud på at opnå en kapitaltilvækst på lang sigt, som ligger over gennemsnittet uden at skulle give køb på stabilitet. Typisk vil afdelingen investere 60 % i aktiefonde og 40 % i obligationsfonde. Investorer skal derfor være indstillet på at acceptere tab fra tid til anden, og tidshorisonten bør være 3-6 år. Denne afdeling er en god løsning for investorer, som ønsker en betydelig aktieandel for at opnå et højere afkast. Spredningen sikrer, at risikoen er moderat på trods af, at aktieandelen er relativ høj. Obligationsandel: Mellem 30 % og 50 % af formuen skal investeres i obligationsfonde. Obligationsfonde Aktiefonde 30 % 50 % 65 % Aktieandel: Op til 65 % af formuen kan investeres i aktiefonde. Alternative investeringer: Op til 10 % af formuen kan investeres i fonde med alternative investeringsstrategier, som har en betydelig højere kursvolatilitet. Risikoniveau: På baggrund af de fastlagte rammer for investeringerne er der tale om en afdeling med middel risiko. Øvrigt: Afdelingen kan med henblik på afdækning gøre brug af specielle teknikker og værdipapirer. Pengemarkedsfonde 70 % Alternative investeringer 10 % Tegnings-, indløsnings- og omlægningsordrer skal være os i hænde senest kl. 9 dagen før den endelige opgørelsesdag. Ordren bogføres 3 bankdage efter denne skæringsdag. Denne forkortede beskrivelse skal ses i sammenhæng med den fulde ordlyd i SYDBANK PEERLESS SICAV-salgsprospektet. Årligt kapitalforvaltningsgebyr 1,25 % ISIN LU0251614243 8
Administration Domicil Sydbank PEERLESS SICAV 69, route d Esch L-1470 Luxembourg Promotor Sydbank (Schweiz) AG Poststrasse 17 CH-9001 St. Gallen Bestyrelse Dr. Thomas König, Chief Executive Officer i Sydbank (Schweiz) AG Jürg Willi, Compliance Officer i Sydbank (Schweiz) AG Jørn Gregersen, Chief Investment Officer i Sydbank (Schweiz) AG Mads Schierup Petersen, Senior Vice President i Sydbank (Schweiz) AG Rådgivning og salg Sydbank (Schweiz) AG Poststrasse 17 Postfach 1943 CH-9001 St. Gallen Telefon +41 (0)71 227 81 00 Telefax +41 (0)71 227 81 01 pbi@sydbank.ch www. sydbank.ch Porteføljemanager Sydbank (Schweiz) AG CH-9001 St. Gallen Repræsentant og betalingssted i Schweiz Sydbank (Schweiz) AG CH-9001 St. Gallen Uafhængigt revisionsselskab KPMG Audit S. à r.l. 9, Allée Scheffer L-2520 Luxembourg Depotbank, ansvarlig for domicilering og administration, repræsentant for selskabet, betalings- og noteringssted, ansvarlig for registrering/overførsler af beholdninger RBC Dexia Investor Services Bank S.A. 14, Porte de France L-4360 Esch-sur-Alzette Advokat Arendt & Medernach 14, rue Erasme P.O. Box 39 L 2010 Luxembourg Vigtige oplysninger Formålet med denne brochure er udelukkende at informere om SYDBANK PEERLESS SICAV. Tegning af andele i SYDBANK PEERLESS SICAVs afdelinger kan kun foretages på baggrund af det aktuelle salgsprospekt og det sidste årsregnskab (hhv. halvårsregnskab, hvis dette er af nyere dato). Det anbefales, at fremtidige investorer selv forhører sig eller kontakter deres bank, revisor eller advokat med henblik på at få udførlige oplysninger om mulige retlige, administrative eller skattemæssige konsekvenser i bopælslandet eller i det land, man opholder sig i, i forbindelse med tegning, besiddelse og salg af andele. Investeringsselskabet er iht. del II i den luxembourgske lov af 20. december 2002 om foretagender, der investerer for fælles midler, registreret i den officielle liste over foretagender, der investerer fælles midler. I modsætning til andele i et investeringsselskab, som er registreret iht. bestemmelserne i del I i loven, er der ikke en forenklet procedure for at få selskabets andele godkendt til handel i offentligt udbud i andre lande, der er medlem af Det europæiske Fællesskab. Ved emission og indløsning af andele i selskabet gælder de til enhver tid gældende bestemmelser i de enkelte lande. Der er ikke indsendt ansøgning om markedsføringsgodkendelse i Tyskland til den tyske tilsynsmyndighed (BaFin). Andele i de 3 investeringsafdelinger conservative, stable og dynamic er af den schweiziske tilsynsmyndighed (Eidgenössische Finanzmarktaufsicht FINMA) godkendt til handel i offentligt udbud i og fra Schweiz. Salgsprospektet, et forenklet prospekt, en kopi af vedtægterne samt det seneste årsregnskab og halvårsregnskab for SYDBANK PEERLESS SICAV kan rekvireres gratis hos Sydbank (Schweiz) AG, Poststrasse 17, CH-9001 St. Gallen. 9
Sydbank (Schweiz) AG Poststrasse 17 CH-9001 St. Gallen Telefon +41 (0)71 227 81 00 Telefax +41 (0)71 227 81 01 pbi@sydbank.ch www.sydbank.ch PEERLESS SICAV 1289.0811