ANSVARLIG ENERGI 2009

Relaterede dokumenter
85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

BERLINGSKE GULDIMAGE. Jakob Askou Bøss Senior Vice President Corporate Strategy & Stakeholder Relations

Generalforsamling. April Generalforsamling. Temaer som back-up

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Årlig statusrapport 2015

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

DONG Energy, Sales & Distribution A/S, Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, cvrnr , herefter kaldet DONG Energy

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Samfundsansvar Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.

ÅRSRAPPORT 2009 FINANSIEL KALENDER LEDELSESBERETNING

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

ENERGI TIL SAMFUNDET. Hvordan fornyer vi løbende energiforsyningen?

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Investér i produktion af grøn energi

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Aftale om Klimapartnerskab

Erhvervspotentialer i energibranchen

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2018 MAJ

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a (CSR- rapport)

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Energikonference den 1. december 2015

Løsninger til fremtidens landbrug

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Velkommen til House of Energy

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

IKKE-FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN Supplerende beretning

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

CSR-rapport 2012/13. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a.

CR information fra Fibertex Personal Care

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

BWE - En Global Aktør

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

DS/17/129 Den 13. december Politik for samfundsansvar

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Corporate Social Responsibility

STRATEGIPLAN

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Udarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

86 IKKE-FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

2014 monitoreringsrapport

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet

KLIMAINDSATSEN

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Politik for samfundsansvar

Sustainability Policy

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Transkript:

ANSVARLIG ENERGI 2009

INDHOLD 2 principper for ansvarlighed 4 Mod CO 2 -neutral energiforsyning 8 Den grønneste energi er den, der ikke bruges 10 Fremtidens Energiløsninger Udbygningsplan og øget ejerandel i Oselvar-feltet. 12 Ansvarlighed når vi handler Køb af selskabet A2SEA, der installerer offshore vindmøller. Frasalg af fibernet. 14 ARBEJDSGLÆDE SKABER VÆRDI af verdens hore ftale ns. vides året. 2. generations bioethanol demonstrationsanlæg (Inbicon) indvies. 18 Salg af aktierne i det svenske transmissionsselskab Swedegas. AnsvarlighedsMÅL OG HOVEDTAL 20 Reduktion i kulbaseret kraftværkskapacitet. UDVALGTE BEGIVENHEDER I 2009 Køb af ejerandel i gasfyret kraftværksprojekt, Enecogen. Køb af engros-

Forord 2009 har været et internationalt klimaår. Selvom COP15 i København ikke resulterede i en solid og ambitiøs politisk ramme for en ny klimaaftale, vidnede deltagelsen af over 100 statsog regeringsledere om det holdningsskred, som har fundet sted de seneste par år. Klimaudfordringen har igangsat en kraftfuld fremdrift mod en grønnere økonomi. DONG Energy fastlagde sin nye kurs før COP15. Vores vision er at levere stabil energi uden CO 2. I 2009 tog vi nogle vigtige skridt for at virkeliggøre visionen. Vi lancerede en omfattende plan under navnet 85/15, som vil halvere udledningen af CO 2 fra el- og varmeproduktionen inden 2020. Videndeling og samarbejde er også grundlaget for vores klimapartnerskaber. Her stiller vi vores kompetencer til rådighed for virksomheder og kommuner, som ønsker at gøre en særlig indsats for at spare på energien. I december 2009 havde vi 36 klimapartnere, og antallet er stigende. I DONG Energy ønsker vi, at vores aftryk i samfundet skal være gennemskueligt. Derfor har vi sat en række mål, som forpligter os til at agere fremadrettet og ansvarligt. Vi er også medlem af FN s Global Compact, hvilket betyder, at vi arbejder for at fremme de 10 principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption, hvor vi kan. Planen indebærer omfattende investeringer i vedvarende energi. F.eks. indviede vi i 2009 verdens største vindmøllepark Horns Rev 2. Hertil kommer øget brug af biomasse og naturgas i energiproduktionen. DONG Energy er desuden involveret i en række forskningsog udviklingsprojekter. I 2009 åbnede vi et innovationscenter, som skal danne ramme for en række nye partnerskaber. Vi tror på, at det ofte er i mødet mellem virksomheders forskellige kompetencer, at det nye opstår. Et eksempel er teknologien bag DONG Energy s 2. generations bioethanolfabrik. Her har DONG Energy s viden om energiproduktion baseret på halm, og Novozymes og Daniscos viden om enzymer, skabt et bæredygtigt brændstof til transportsektoren. Det indebærer bl.a., at vi løbende er i dialog med vores samarbejdspartnere for at sikre, at de forstår og implementerer vores krav til ansvarlig adfærd. Samtidig har vi også fokus på vores egen forretningskultur og har i 2009 bl.a. gennemført et internt sundhedstjek af vores etiske regelsæt. Vores ansvarlighedsmål og -resultater for 2009 præsenteres for første gang både i årsrapporten, på dongenergy.com og i denne publikation. God læselyst. Anders Eldrup Administrerende direktør, DONG Energy ANSVARLIG ENERGI 2009 1

principper for ansvarlighed For DONG Energy handler ansvarlighed om at sikre en troværdig og gennemsigtig forretningsdrift, som er grundlaget for, at koncernen fortsat har et godt omdømme. Ansvarlig adfærd bidrager derved til den nuværende og fremadrettede værdiskabelse både for ejerne og for samfundet. Principper for ansvarlig adfærd DONG Energy s forretning er baseret på aktiviteter i hele energiens værdikæde efterforskning, produktion, distribution og handel. Vores ansvarlighedsarbejde spænder derfor bredt og involverer en lang række aktiviteter og interessenter. Overordnet er vores indsats styret af tre principper: Vi vil kontinuerligt drøfte og afstemme forventninger med relevante interessenter. Derfor påbegyndte DONG Energy i 2009 en proces, som skal systematisere den måde, vi fører dialog med vores interessenter både nationalt og internationalt. Vores eksterne interessenter inkluderer kunder, borgere, politikere, journalister, NGO er, samarbejdspartnere, organisationer m.fl. Arbejdet vil fortsætte i 2010. Vi arbejder for at sikre mest mulig gennemsigtighed i vores arbejde. Derfor rapporterer DONG Energy efter retningslinjerne i Global Reporting Initiative (GRI) og får årligt vores besvarelser revideret eksternt. Samtidig støtter vi FN s Global Compact og integrerer de 10 principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption i vores forretningsgang. Vores ansvarlighedsrapport for 2008 blev betegnet af FN s Global Compact som bemærkelsesværdig og inspirerende. Vi ønsker at ligge forrest i udviklingen, når det gælder ansvarlig adfærd. Derfor prioriterer DONG Energy at være en aktiv deltager i internationale fora, hvor der udveksles erfaringer og udvikles metoder, som kan styrke ansvarlighedsarbejdet i vores virksomhed - herunder bl.a. World Business Council for Sustainable Development og Business for Social Responsibility. Indsatsområder for ansvarlighedsarbejdet Med gennemførelsen af 85/15-planen (se også s. 4) og øget international forretningsaktivitet vil DONG Energy opleve en række forandringer de kommende år: Vi skal agere på nye markeder, med nye medarbejdere, i nye nærmiljøer og med nye leverandører. Og vores ansvarlighedsarbejde skal støtte indsatsen. Derfor sætter vi fokus på følgende temaer: Klima og miljø: Med DONG Energy s nye CO 2 -mål som pejlemærke, vil vi fortsætte indsatsen for at reducere CO 2 -udledningen i vores produktion af energi. Samtidig ønsker vi fortsat at minimere vores miljøpåvirkning af luft, jord og vand bl.a. gennem implementering af miljøledelsessystemer og investeringer i den bedst tilgængelige teknologi. Etik og marked: Med bruttoinvesteringer på 18 mia. i 2009, mere end en million kunder, mange tusinde leverandører og ambitiøse fremtidsplaner er DONG Energy en markant spiller de steder, hvor vi er repræsenteret. Derfor er det vigtigt, at vi udvikler vores politikker, procedurer og produkter. Vores forventninger til leverandørernes adfærd skal være klare. Vores produkter skal være med til at udfordre grænserne for det mulige. Og vores investeringer skal være målrettede og ansvarlige. Mennesker: Det er afgørende for DONG Energy s værdiskabelse, at vi er dygtige til at rekruttere og fastholde medarbejdere både i og uden for Danmark. Det gør vi bl.a. ved løbende at arbejde for, at vi er en sikker og sund arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Samtidig søger vi kontinuerligt at være i dialog med de mennesker, som påvirkes af vores forretningsaktiviteter. Vi afholder eksempelvis borgermøder og foretager kundetilfredshedsanalyser. 2 ANSVARLIG ENERGI 2009 Dong energy

Læs mere om DONG Energy s forretningsaktiviteter på WWW dongenergy.com ENERGISTRØMME I DONG ENERGY'S VÆRDIKÆDE (TWh) KONVERTERING TILGANG Eksterne leverandører AFGANG Gas: 77 Gas: 94 Gas: 26 Handel og optimering Kul: 28 Verdensmarked for råstoffer Gas: 9 Olie: 3 El: 15 Biomasse: 5 El: 11 Olie: 14 Affald: 2 Varme: 13 Fjernvarmeselskaber El: 2 El: 1 Note: Alle tal er angivet i Terawatt-hours (TWh). Naturgas og olie er omregnet fra mio. boe til TWh med en samlet konverteringsfaktor, der ikke tager højde for forskellige brændværdier på produkterne fra de forskellige produktionsfelter. ANSVARLIG ENERGI 2009 3

Mod CO2-neutral energiforsyning Som energivirksomhed sætter DONG Energy et aftryk på miljøet. Derfor arbejder vi langsigtet og systematisk med at begrænse vores påvirkning af omgivelserne. I 2009 traf vi en række væsentlige strategiske beslutninger, som giver mere grøn energi, og som er udtryk for vores medansvar for klimaudfordringen. Vores vision er at levere stabil energi uden CO 2. Mere energi med mindre CO2 Der er stigende pres på de globale energiressourcer og samtidig en voksende global erkendelse af nødvendigheden af at reducere CO 2 -udledningen. På denne baggrund står DONG Energy med en betydelig opgave, nemlig at sikre stabile energiforsyninger med lavere CO 2 -udledning. sler, mens 85% var baseret på fossile brændsler. Under overskriften 85/15 satte DONG Energy i 2009 sig som mål i 2040 at have reduceret udledningen af CO 2 i el- og varmeproduktionen pr. produceret energienhed til 15% af 2006-niveauet. Allerede om 10 år forventes udledningen af CO 2 at være halveret (fra 638 g/kwh til 320 g/kwh). Omkring 15% af DONG Energy s el- og varmeproduktion var i 2006 baseret på vedvarende energi eller CO 2 -neutrale brænd- Indfrielsen af målene frem til 2020 skal i høj grad ske gennem omfattende investeringer i vedvarende energi. Hertil kommer MÅL FOR REDUKTION I SPECIFIKKE CO 2 -UDLEDNINGER g /kwh 600 Horns Rev 2 (DK) Gunfleet Sands (UK) Walney (UK) Lincs (UK) London Array (UK) To kulfyrede kraftværksblokke stilles i bero Vindparker på land: Storrun (SV), Karnice (PL), Karcino (PL) og Nygårdsfjellet 2 (NO) CO 2 -udledning i dag Mongstad Mål for CO 2 -udledning i 2020 Severn Vindmøllepark To kulfyrede kraftværksblokke stilles i bero Gasfyret kraftværk 300 2006 Enecogen 2020 Øvrige beslutninger 4 ANSVARLIG ENERGI 2009 Dong energy

øget brug af biomasse og naturgas i el- og varmeproduktionen. Efter 2020 forventer vi også at nye vedvarende energiteknologier vil bidrage til realiseringen af de langsigtede mål for nedbringelsen af CO 2 -udledning. Mere vindenergi DONG Energy er blandt verdens førende inden for vindkraft. Vi indviede i september 2009 verdens største havmøllepark, Horns Rev 2, som har en kapacitet på 209 MW. I slutningen af 2009 tog vi endvidere Gunfleet Sands i Storbritannien i brug, som har en kapacitet på 173 MW. Hertil kom nye vindprojekter i bl.a. Polen, Sverige og Norge. Udbygningen af vindaktiviteterne de kommende år understøttes af en stor aftale, som DONG Energy indgik med Siemens Wind Power i foråret 2009 om køb af op til 500 havmøller. Hertil kommer købet af rederiet A2SEA i juni 2009, som på verdensplan har opstillet mere end halvdelen af samtlige møller, der i dag er placeret til havs. Samlet set er DONG Energy på nuværende tidspunkt i gang med opførelse af vindparker på knapt 700 MW og er engageret i udviklingsprojekter med en samlet kapacitet på omkring 2.000 MW. Dermed er vi godt på vej mod målet om en samlet vedvarende kapacitet på mindst 3.000 MW inden 2020. Naturgas skal sikre stabil energiforsyning Naturgas udleder 25-30% mindre CO 2 end olie og 40-50% mindre end kul for den samme energimængde. Samtidig er naturgas en meget fleksibel energikilde. Anvendt på moderne gasfyrede kraftværker kan elproduktionen reguleres hurtigt op og ned, afhængig af markedets efterspørgsel og produktion af vedvarende energi. Dermed er naturgas det oplagte brændsel at supplere udbygningen af vedvarende energi med for at opnå den nødvendige stabilitet i energileverancerne DONG Energy er på nuværende tidspunkt i gang med at etablere to naturgasfyrede kraftværker, et i Storbritannien og et i Holland, som vil udvide vores produktionskapacitet på gaskraftværkerne med 1.259 MW. Den eksisterende kapacitet er 1.567 MW. ANSVARLIG ENERGI 2009 5

Biomasseforbrænding øges markant Biomasse yder også et væsentligt bidrag til omstillingen af elog varmeproduktionen, idet biomasse er CO2-neutralt. I 2009 var 11% af DONG Energy s kraftvarmeproduktion baseret på biomasse. Dermed har DONG Energy allerede bred erfaring med brug af biomasse, dels fra anlæg hvor det brændes sammen med kul og dels fra anlæg, hvor biomassen brændes alene. Målet er at øge brugen af biomasse markant i de kommende år. Dette skal bl.a. ske gennem ombygning af eksisterende kulfyrede kraftværker. I 2009 færdiggjorde vi ombygningen af Herningværket, hvor 97% af brændslet udgøres af biomasse. Kulkraftværksprojekter i udlandet indstilles Omstillingen af produktionen fra sort til grøn er blevet fremskyndet af, at DONG Energy inden for de seneste to år har indstillet produktionen på en række kulfyrede kraftværksblokke. Det betyder, at 25% af koncernens samlede kulbaserede kraftværkskapacitet tages ud af produktion på mindre end to år. Hertil kommer at DONG Energy i 2009 indstillede etableringen af alle nye kulfyrede kraftværker i udlandet, herunder kraftværket ved Greifswald i Tyskland. Nu ser vi i stedet på mulighederne for at etablere gas- eller biomassefyrede kraftværker uden for Danmark. 6 ANSVARLIG ENERGI 2009 Biomasseindkøb giver nye ansvarlighedsudfordringer For at nå vores CO2 -reduktionsmål vil DONG Energy de kommende år øge indkøbet af biomasse herunder halm, flis og træpiller væsentligt. Biobrændsler regnes for CO2-neutrale, da de, mens de vokser, optager lige så meget CO2 fra luften, som de senere udskiller under forbrænding. I dag indkøbes størstedelen af biomassen til DONG Energy s kraftværker i Europa, men med øget konkurrence om ressourcerne, kan det på længere sigt blive nødvendigt at importere biomasse fra andre steder i verden. Køb af biomasse sker imidlertid på et globalt marked, hvilket kan gøre det vanskeligt at vurdere de lokale konsekvenser af produktionen ikke mindst fordi der endnu ikke findes internationale harmoniserede retningslinjer for, hvordan bæredygtig skal defineres. I DONG Energy ønsker vi ikke, at et godt klimatiltag på sigt kan skade natur eller mennesker i produktionslandet. Derfor har vi indledt en dialogproces med en række NGO er med henblik på at drøfte, hvordan indkøbene bedst kan ske på et bæredygtigt grundlag. Dialogen fortsætter i 2010, og vi håber på den måde at skabe grundlag for nye tværgående samarbejds projekter og partnerskaber. Dong energy

Produktion af 2. generations bioethanol Læs mere om DONG Energy s miljøarbejde på WWW dongenergy.com Ti års forskningsarbejde kulminerede, da DONG Energy s datterselskab Inbicon i november 2009 åbnede et af verdens første anlæg til produktion af 2. generations bioethanol. Bioethanolen produceres på basis af restprodukter fra blandt andet skov- og landbrug såsom halm og kan f.eks. iblandes benzin. Dette kan mindske CO2-udledningen i transportsektoren og give mindre afhængighed af olie. Tager det globale marked teknologien til sig, åbnes endvidere nye eksportmuligheder. Allerede under klimatopmødet COP15 i december 2009 kørte en del af de officielle VIP-biler på 2. generations bioethanol bestående af 85% bioethanol og 15% benzin. Reduktion af CO2 -udledning i transportsektoren: Inbicons bioethanol reducerer CO2-udslippet med 84% i forhold til traditionelt brændstof. CO2-reduktionspotentialet er 600.000 ton pr. år i Danmark, hvis 10% af benzinen erstattes med Inbicon bioethanol. Tages produktionen af biobrændsel og foder med i CO2-regnskabet, opnås en ekstra besparelse på 400.000 ton pr. år. ANSVARLIG ENERGI 2009 7

Den grønneste energi er den, Der ikke bruges Selvom øger andelen af vedvarende energi og forsker for at opnå en endnu mere effektiv og miljøvenlig energiproduktion, så er der stadig behov for, at vi alle nedsætter vores energiforbrug. Både blandt DONG Energy s private og offentlige kunder mærker vi en udbredt vilje til at tage klimaudfordringen op, og vi er stolte af at kunne hjælpe dem i deres indsats. Ambitøse energibesparelser hos kunderne I november 2009 underskrev energiselskaberne og Klima- og Energiministeriet en ny energispareaftale, der løber frem til 2020. For DONG Energy s vedkommende betyder aftalen, at vi skal finde årlige besparelser på 308 GWh fra 2010. Det svarer til knap 100.000 danske hustandes årlige energiforbrug. Målet er ambitiøst, så derfor har vi allerede i 2009 iværksat en række nye tiltag. Energirådgivning til privatkunder Et af midlerne til at nå vores mål er en ny cleantech alliance mellem DONG Energy, Rockwool, Danfoss og PRO TEC vinduer. Selvom cleantech-begrebet i dag dækker over så avancerede koncepter og løsninger som brændselsceller og nanoteknologi, satser DONG Energy i første omgang på at levere enkle cleantech-løsninger til danskerne og deres hjem. Løsningerne omfatter bl.a. jordvarmeanlæg, som giver forbrugerne mulighed for at producere CO 2 -neutral varme. Hertil kommer isolering og udskiftning af vinduer, som kan bidrage til nemme reduktioner i energiforbruget især i ældre huse. Alle vores privatkunder kan endvidere finde information om deres energiforbrug og sparetips på vores hjemmeside. Fart på klimapartnerskaber Blandt vores erhvervskunder, som både tæller virksomheder, kommuner og offentlige institutioner, har der det seneste år været stor interesse for at indgå klimapartner skaber. I partnerskaberne hjælper vi kunden med at reducere energiforbruget gennem individuel rådgivning. Den opnåede besparelse kan partneren investere i ny, vedvarende energi. Novo Nordisk var den første virksomhed til at indgå et partnerskab i 2007, og denne aftale var medvirkende til, at DONG Energy traf den endelige beslutning om at opføre havmølleparken Horns Rev 2. I december 2009 havde vi 36 klimapartnere, hvoraf 23 blevet indgået i 2009. Målet er at runde 60 klimapartnerskaber i 2010. Målet skal nås gennem fortsat produktudvikling. I 2010 vil vi bl.a. kunne tilbyde vores klimapartnere at få del i vores produktion af CO 2 -neutral biogas. Det er resultatet af en aftale, som DONG Energy har indgået med Fredericia Spildevand. Planen er, at vi i 2015 kan levere 30 mio. kubikmeter grøn gas til vores kunder. 8 ANSVARLIG ENERGI 2009 Dong energy

Læs mere om DONG Energy s klimapartnerskaber WWW dongenergy.com Frederikshavn kommune indgår klimapartnerskab Adm. dir. Anders Eldrup på besøg i Frederikshavn I oktober 2009 indgik DONG Energy et klimapartnerskab med Frederikshavn kommune. Partnerskabsaftalen skal bidrage til, at Frederikshavn Kommune får et sammenhængende energisystem inden for el, varme og transport udelukkende baseret på vedvarende energikilder inden 2015. En central del af aftalen går ud på at vurdere, hvordan biogas, geotermi og affald kan udnyttes i energiproduktionen, og hvordan vindkraft kan integreres i det lokale fjernvarmesystem. Kommunen har også lavet en aftale med Better Place og DONG Energy om udvikling og opstilling af en infrastruktur til opladning af elbiler. Frederikshavns borgmester, Erik Sørensen udtaler: Med partnerskabsaftalerne er vi kommet et betydeligt skridt nærmere realiseringen af vores ambition om at gøre Frederikshavn til en by, som en 100% baseret på vedvarende energi. DONG Energy og Better Place er nogle af de store spillere på energiområdet, og ved at indgå disse aftaler, sender de et meget klart signal om, at de tror på Frederikshavn Kommunes satsning på vedvarende energi. ANSVARLIG ENERGI 2009 9

FREMTIDENS ENERGILØSNINGER Innovation er et af nøgleordene, når DONG Energy skal konkurrere med de store europæiske energiselskaber. Derfor åbnede DONG Energy i 2009 et innovationscenter, som bl.a. skal danne ramme for en række nye partnerskaber med bl.a. forsknings institutioner og virksomheder. Hermed vil DONG Energy både på kort og lang sigt kunne bidrage til udviklingen af nye energiløsninger og -teknologier, som kan komme alle vores kunder til gode. Bedre udnyttelse af husholdningsaffald Affald kan i fremtiden blive en af løsningerne på vores miljøproblemer. I december 2009 blev et nyt forsøgs anlæg i udviklingsprojektet Renescience installeret på Amagerforbrændingen. Formålet med projektet er at demonstrere, hvordan almindeligt husholdningsaffald kan udnyttes til at producere el, når vindkapaciteten eksempelvis ikke slår til. I de øvrige perioder kan kraftværket producere syntetisk benzin til transportsektoren. På den måde skabes en fleksibel energiproduktion, som samtidig har en positiv miljøeffekt. 10 ANSVARLIG ENERGI 2009 Elbiler på vej Som det ser ud i dag, kan strøm ikke lagres i store mængder, men skal produceres samtidig med, at den bliver brugt. DONG Energy har taget denne udfordring op, og sammen med Better Place Denmark arbejder vi på at skabe rammerne for elbiler i Danmark. Elbilerne vil typisk blive opladet om natten, hvor udnyttelsen af vindenergien ellers er lav. De kan således være med til at lagre nattens vindmøllestrøm og siden bruge strømmen til dagens kørsel. Det er målet, at elbilkonceptet er udbygget og klar til kommerciel lancering i Danmark i 2011. Dong energy

Fremtidens elnet er intelligent Med fremtidens intelligente elnet kan den enkelte for bruger spare el, nedjustere sit forbrug i dyre spidsbelastningsperioder eller handle el på markedet. Hermed kan fremtidens energiforbrug blive grønnere og mere fleksibelt. DONG Energy gennemfører i 2010 et demonstra tionsprojekt, som skal afdække de fordele og ulemper, der er forbundet med fremtidens elnet. En del af formålet med projektet er også at få mere viden om, hvad der kan motivere kunderne til at optimere deres energiforbrug. ANSVARLIG ENERGI 2009 11

Ansvarlighed når vi handler Omkring en million privatkunder og mere end 120.000 virksomheder i Nordeuropa er afhængige af energi fra DONG Energy. Det giver os et vigtigt samfundsansvar. Vi ønsker at sikre en stabil energiforsyning til konkurrencedygtige priser. Samtidig skal det ske på en miljømæssig og social forsvarlig måde. Derfor arbejder vi løbende med at udvikle vores etiske regelsæt, så det er i tråd med omverdenens forventninger og vores strategi. Leverandørbesøg med positiv effekt DONG Energy vil de kommende år vil få flere internationale forretningsaktiviteter. Det betyder, at vi kommer til at operere på nye markeder og handle med leverandører, som ikke nødvendigvis arbejder indenfor de samme kulturelle og lovgivningsmæssige rammebetingelser, som vi er vant til i Nordeuropa. DONG Energy udarbejdede i 2007 en Code of Conduct, som definerer de sociale, miljømæssige og etiske krav, vi stiller til vores leverandører. Vores etiske regelssæt tager udgangspunkt i internationalt anerkendte principper for ansvarlig forretningsadfærd herunder FN s Global Compact. For at sikre at vores leverandører opfører sig i overensstemmelse med de krav, vi stiller, har vi de senere år foretaget en række audits og monitoreringsbesøg hos udvalgte leverandører for bl.a. at vurdere deres indsats på arbejdsmiljø- og miljøområdet. Besøgene har generelt haft en positiv effekt både kommercielt og i forhold til samarbejdet med leverandørerne. Vi erkender, at ansvarlig leverandørstyring ikke er let. På det internationale energimarked er DONG Energy en lille spiller. Derfor har vi brug for internationalt samarbejde, så vi sikrer bred opbakning til kontinuerlige forbedringer hos leverandørerne. Derfor stillede DONG Energy i 2008 forslag om, at den europæiske brancheorganisation for gasindkøbere, Eurogas, skulle tiltræde FN s Global Compact. Dette blev vedtaget i 2009, og organisationen er nu gået i gang med at implementere principperne i sin forretningsgang. FOKUSOMRÅDE FOR DONG ENERGY'S NUVÆRENDE AKTIVITETER 12 ANSVARLIG ENERGI 2009 Dong energy

Mineinspektion i Sibirien I juli 2009 besøgte DONG Energy sammen med en ekstern konsulent nogle af vores kulleverandører i Sibirien, Rusland. Formålet med besøget var at få indblik i leverandørernes strategier og undersøge, om DONG Energy s etiske regelsæt bliver overholdt. Blandt de undersøgte emner var; lokale holdninger og handlinger i forhold til diskrimination, miljøpåvirkning, sundhed og sikkerhed. For Bente Kristensen fra DONG Energy s Brændselsindkøbsafdeling var det hendes første besøg hos en kulproducent: Jeg synes, det har været meget lærerigt at op leve, hvordan vores russiske leverandører arbejder med ansvarlighed i deres nationale kontekst. Vi var både i dialog med medarbejdere, fagforeningen, ledelsen samt lokale politikere og har på baggrund af samtalerne givet en række anbefalinger til, hvor vi ser potentiale for forbedringer. Regler for god forretningsadfærd virker I takt med at DONG Energy vokser og bliver en mere international virksomhed, vil det i stigende grad blive vanske ligere at kontrollere samtlige ansattes gøren og laden. Derfor introducerede vi i 2008 Regler for god forretningsadfærd, som har til formål at beskytte DONG Energy mod de risici, vi står over for i relation til svindel, korruption og andre former for upassende forretningsadfærd. Bente Kristensen, kulindkøber i DONG Energy, på minebesøg i Sibirien. I 2009 har DONG Energy undersøgt, om reglerne overholdes. Undersøgelsens overordnede konklusion er, at der er en sund virksomhedskultur i virksomheden, men at visse interne retningslinjer kan forbedres. Derfor følger vi i 2010 op på undersøgelsen. Møde i Atrium hos DONG Energy, Gentofte. ANSVARLIG ENERGI 2009 13

arbejdsglæde skaber værdi DONG Energy beskæftiger knap 6000 medarbejdere. Vi ønsker, at de oplever DONG Energy som en sikker og sund arbejdsplads med spændende arbejdsopgaver og høj faglighed. Medarbejdernes arbejdsglæde, engagement og kompetenceudvikling er en væsentlig forudsætning for vores vækst og værdiskabelse. Flere medarbejdere i DONG Energy i 2009 DONG Energy er i stadig forandring. I 2009 oplevede vi for første gang siden fusionen en generel opbremsning i verdensøkonomien, som sammen med vores strategiske beslutninger om at omlægge energiproduktionen betød, at vi var nødt til at afskedige 163 medarbejdere i forretningsområdet Generation. Samtidig sagde vi dog velkommen til en række nye medarbejdere, så DONG Energy ved udgangen af 2009 beskæftigede 5.865 medarbejdere. Stigende antal internationale medarbejdere Med øget international forretningsaktivitet vil DONG Energy s medarbejdersammensætning fortsat ændres de kommende år. I Exploration & Production (den del af DONG Energy som efterforsker efter og producerer olie og naturgas) kommer en tredjedel af de nyansatte medarbejdere fra andre lande end Danmark, og andelen er stigende. For at sikre, at de internationale medarbejdere og deres familier får optimale betingelser for at trives i Danmark, tilbyder DONG Energy nu et 6-måneders forløb (Spouse Program) for ægtefællerne, hvor en række praktiske og kulturelle temaer tages op. Hertil kommer, at DONG Energy sammen med en række andre store danske virksomheder i starten af 2010 dannede et nyt konsortium (Consortium for Global Talent), der skal arbejde for bedre betingelser for højtuddannede udlændinge i Danmark. Investeringer i viden I DONG Energy ønsker vi at være blandt verdens bedste, når det gælder viden om energi og ikke mindst, når det gælder evnen til at omsætte viden til konkrete løsninger. Et højt vidensniveau kræver konstant og målrettet udvikling af vores medarbejdere. I DONG Energy modtager alle medarbejdere derfor relevante uddannelsestilbud, som kan bidrage til personlig og faglig udvikling. Vi er stolte af, at vores indsats for at være en udviklende arbejdsplads også er synlig i vores omverden. DONG Energy opnåede i 2009 en top 10 placering på listen over Danmarks bedste ingeniørarbejdspladser. Undersøgelsen, foretaget af fagbladet Ingeniøren, omfattede 111 arbejdspladser og viste, at DONG Energy er gået fra en placering som nummer 21 i 2008 til nummer 9 i 2009. Trivsel på arbejdspladsen Mange faktorer påvirker, hvorvidt den enkelte medarbejder trives i det daglige. DONG Energy udarbejder derfor klimamålinger for at synliggøre medarbejdernes vurdering af deres trivsel. Resultaterne fra klimamålingerne analyseres og bruges aktivt til at udpege nye indsatsområder, der skal være med til at sikre tilfredse medarbejdere og god ledelse. På baggrund af klimamålingen i 2008 har koncernledelsen i 2009 arbejdet videre med at omsætte strategien til konkrete mål i de enkelte afdelinger i et samspil mellem ledere og medarbejdere. Næste klimamåling gennemføres i 2010. 14 ANSVARLIG ENERGI 2009 Dong energy

Alle talenter i spil I DONG Energy ønsker vi at få alle talenter i spil bl.a. ved at fastholde seniormedarbejdere og ved at være med til at fremme andelen af kvinder, der besidder lederstillinger. Seniormedarbejdere har bred erfaring og viden, som er værdifuld for virksomheden. I 2009 etablerede DONG Energy derfor en seniorpolitik for medarbejdere over 60 år, der byder på gode alternativer til efterløn eller tidlig pension. Ordningen gør det muligt at arbejde på nedsat tid, uden at koncernens pensionsbidrag reduceres. Ordningen omfatter i første omgang medarbejdere ansat på danske vilkår. Næste fase bliver at implementere ordningen i de internationale enheders politikker og vilkår. I 2008 tilsluttede DONG Energy sig Ligestillingsministeriets Charter for kvinder i ledelse. Målet for DONG Energy er, at andelen af kvinder blandt de øverste 200 ledere afspejler antallet af kvinder på de uddannelser, vi rekrutterer lederne fra. Inden for eksempelvis teknik- og ingeniørfaget er vi tæt på at nå vores målsætning, mens vi inden for salg har et efterslæb. For at sikre at vi når målet, har vi etableret kvindelige ledernetværk og evalueret vores rekrutteringsprocesser med henblik på at vurdere, om de i tilstrækkeligt omfang tilgodeser ønsket om at tiltrække og fastholde kvindelige medarbejdere og ledere. Frontlinjen på arbejde Glade kunder og medarbejdere Vi har lyttet og lært, og i 2009 har DONG Energy gjort en stor indsats for at styrke kundernes tilfredshed med den service, vi yder. Det har resulteret i en fordelagtig situation, hvor vi har reduceret antallet af reklamationer med omkring 15% i 2009. Herudover har vi oplevet, at trivslen og fagligheden blandt medarbejdere i Kunde centret er øget. Kundeservicechef Peter Maltha Larsen fortæller: Ancien niteten blandt medarbejderne i Kundecenteret er steget, hvilket også øger kvaliteten i den måde, vi udfører opgaverne på. Men vi er også meget opmærksomme på grundig oplæring af vores medarbejdere, således at de bliver rustet bedst muligt til opgaverne. Vi gør meget ud af en systematisk og klar definition og fordeling af opgaverne, at vi kender hinandens kompetencer og vigtigst af alt: At vi arbejder mod det samme mål - glade kunder og medarbejdere. ANSVARLIG ENERGI 2009 15

Markant fald i ulykker blandt leverandører Et godt arbejdsmiljø og et højt sikkerhedsniveau for vores medarbejdere og leverandører er en forudsætning for at drive en sund og effektiv virksomhed. Derfor tænker vi sikkerhed ind i alt lige fra hverdagen på kontorer, til store anlægsprojekter og arbejdet på vores produktionsanlæg. Miljøtiltag involverer medarbejderne I 2009 var frekvensen af arbejdsulykker, som førte til sygedage blandt DONG Energy s egne medarbejdere 3,8 (ulykker med fravær pr. mio. arbejdstimer), mens ulykkesfrekvensen blandt vores leverandører var 9,5. Det gav et samlet resultat på 6,8, som er tæt på det fastsatte mål på 6,5 i 2009. Desværre var en af ulykkerne blandt leverandørerne i 2009 en dødsulykke på en lejet borerig i Siri-feltet i den danske del af Nordsøen. Der er iværksat en intern og ekstern undersøgelse af hændelsen, så vi sikrer, at de rette forholdsregler bliver taget i fremtiden. Vi arbejder løbende på at forbedre sikkerheden både blandt egne og eksterne medarbejdere. Et af de tiltag, der er iværksat for at reducere antallet af uønskede hændelser, er udarbejdelse af en omfattende risikovurdering, inden nye projekter påbegyndes. Og vi kan allerede se, at indsatsen har båret frugt. Ulykkesfrekvensen blandt leverandørerne er siden december 2008 blevet reduceret med 22%. Sortering af affald DONG Energy s miljøindsats inkluderer alle medarbejdere. Vi har sat et mål om, at vi skal spare energi i administrationen, ved transport og øvrig infrastruktur svarende til 1 ton CO 2 pr. medarbejder i 2012. Det svarer til en besparelse på omkring 7000 ton CO 2. Holdningen er, at når vi beder kunderne om at udlede mindre CO 2, skal vi naturligvis også selv udlede mindre CO 2. ARBEJDSULYKKER MED FRAVÆR (LTIF) (mio. arbejdstimer) 21 18 I 2009 har vi haft fokus på de anlæg og bygninger, som DONG Energy selv driver. Vi har gennemgået vores bygninger, sat lysfølere op, optimeret ventilationsanlæggene og fået flere videomødelokaler, så vi kan minimere transporten mellem vores lokationer. Resultatet er, at energiforbruget i 2009 er reduceret med omkring 2900 ton CO 2. 15 12 9 6 3 10,4 8,3 7,5 7,3 2007 2008 Arbejdsulykker, i alt Arbejdsulykker, egne ansatte 6,8 6,5 2009 Mål Arbejdsulykker, leverandører Ligeledes har vi sat fokus på at øge genanvendelsesprocenten af affaldsmængderne fra både produktion og administration. I 2009 har vi kortlagt og analyseret affaldsstrømmene i DONG Energy og har på den baggrund optimeret en række processer. Den ekstra indsats har betydet, at 57% af affaldet fra vores anlæg bliver sendt til genanvendelse. Også på kontorerne går det den rigtige vej her genanvender vi 31% mod kun 10% i 2008. 16 ANSVARLIG ENERGI 2009 Dong energy

Renere vand fra Siri DONG Energy introducerede i 2006 en arbejdsmiljøpris og en miljøpris til medarbejdere, der viser et særlig stort engagement og en særlig bevidsthed omkring arbejdsmiljø og miljø. I 2009 gik miljøprisen til Exploration & Produktion. Forretningsområdet har gennemført en række forbedringer på Siri-platformen i Nordsøen. Ved produktion og indvinding af olie følger der oftest vand med op fra undergrunden. Størstedelen af olien separeres fra produktionsvandet på platformen. Efterfølgende reinjiceres produktionsvandet i undergrunden, eller det udledes til havet. Ved reinjektion skånes havmiljøet, da udledningen af produktionsvand, der indeholder olierester, minimeres. Med implementeringen af de nye behandlingsmetoder, vil 78% af vandet nu blive sendt tilbage i undergrunden, og den minimale mængde, der udledes, renses markant bedre. I 2009 indeholdt produktionsvandet fra Siri 12 mg olie pr. l. Myndighedskravet er 30 mg olie pr. l. ANSVARLIG ENERGI 2009 17

Ansvarlighedsmål og Hovedtal Nedenstående målskema viser status på en række udvalgte ansvarlighedsmål. Se også DONG Energy s besvarelser til Global Reporting Initiative (GRI) samt de resterende ansvarlighedsmål på dongenergy.com. udvalgte ansvarlighedsmål INDSATSOMRÅDE MÅL TIDSPUNKT STATUS 2009 GRI-REFERENCE Energibesparelser I perioden 2006-2009 skal DONG Energy hjælpe kunderne til at spare 144 GWh el om året i gennemsnit. I 2009 Opfyldt. EN6 Sikkerhed Antal ulykker med fravær skal nedbringes til 6,5 pr. én million arbejdstimer. I 2009 Ikke opfyldt. Resultatet for 2009 var 6,8. LA7 Forskning og udvikling DONG Energy vil investere omkring 250 mio. kr. i forskning og udvikling af bæredygtig energi. I 2009 Ikke opfyldt. Der blev inve steret 197 mio. kr. i 2009. EU8 Energiforbrug DONG Energy s energiforbrug i forbindelse med administration, transport samt øvrig infrastruktur skal reduceres, så der spares 1 ton CO 2 pr. medarbejder. I 2012 Planmæssig fremdrift. EN5 og EN18 Affald 65% af affaldet fra produktionen og 50% fra administrationen skal genanvendes. I 2012 Planmæssig fremdrift. EN22 Kraftværker Udledning af CO 2 fra el- og varmeproduktionen skal halveres fra 638 g/kwh (2006-niveau) til 320 g/kwh. I 2020 Planmæssig fremdrift. EN16 Vedvarende energi Den vedvarende energikapacitet (dvs. vind, vand og sol) skal tredobles fra 972 MW (2006-niveau) til ca. 3.000 MW. I 2020 Planmæssig fremdrift. EU1 Forretningsetik Relevante medarbejdere skal uddannes i politik for forebyggelse af svindel og korruption. Løbende Planmæssig fremdrift. HR3 og SO3 Leverandører Etiske retningslinjer for leverandører skal implementeres i alle udbud og kontrakter. Løbende Planmæssig fremdrift. HR3 Trivsel Der skal gennemføres klimamåling blandt alle medarbejdere minimum hvert andet år. Løbende Opfyldt for 2008 gentages i 2010. 18 ANSVARLIG ENERGI 2009 Dong energy

Finansielle og ikke-finansielle hovedtal 2009 2008 2007 2006 RESULTATOPGØRELSE Nettoomsætning: mio. kr. 49.262 60.777 41.625 36.564 Exploration & Production mio. kr. 6.579 7.114 4.409 5.111 Generation mio. kr. 12.441 15.298 12.358 7.682 Energy Markets mio. kr. 28.201 38.087 20.262 18.286 Sales & Distribution mio. kr. 13.386 15.595 14.552 12.254 Øvrige (inkl. elimineringer) mio. kr. (11.345) (15.317) (9.956) (6.769) Årets resultat mio. kr. 1.138 4.815 3.259 5.039 MÆNGDER Produktion: Olie- og gasproduktion mio. boe 24 18,5 11,3 13,8 Olie mio. boe 8,5 10 9,1 12,1 Gas mio. boe 15,5 8,5 2,2 1,7 Elproduktion GWh 18.074 18.536 20.534 26.278 Termisk GWh 15.264 15.958 17.310 23.116 Vedvarende GWh 2.810 2.578 3.224 3.162 Varmeproduktion TJ 46.686 46.380 47.257 50.508 Termisk TJ 46.618 46.321 47.205 50.468 Vedvarende TJ 68 59 52 40 MILJØ Kuldioxid (CO 2 ), kvotebelagt mio. tons CO 2 11,9 12,6 13,8 18,2 Øvrige direkte drivhusgasudledninger mio. tons CO 2 -ækvivalenter 0,2 0,3 0,2 0,1 Andelen af CO 2 -neutrale brændsler i kraftværker % 15,2 14,1 14,5 10 CO 2 -udledning pr. produceret energienhed (el og varme) 1) g/kwh 574 590 613 638 Kampagnen "1 ton mindre CO 2 pr. medarbejder": Samlet reduktion tons CO 2 2.895 - - - Reduktion pr. medarbejder tons CO 2 pr. medarb. 0,49 - - - Andre luftudledninger: Kvælstofoxider (NO X ) tons 9.304 11.650 17.006 25.352 Svovldioxid (SO 2 ) tons 2.425 3.507 4.199 6.629 Flaring af naturgas (offshore og på gaslager) mio. Nm 3 7,3 8,6 9,7 8,4 Andre udledninger: Olie udledt til hav fra produktionsplatforme tons 18 24 23 26 Reinjektion af produceret vand på produktionsplatforme % 49 51 56 59 Affald: Genanvendelse af affald i administration % 31 10 45 20 Genanvendelse af affald i produktionen % 57 52 45 48 Miljøuheld og ledningsbrud: Væsentlige miljøuheld antal 5 1 2 - Overgravninger af gasledninger antal 79 107 118 128 Metanudslip som følge af overgravninger Nm 3 33.844 25.490 63.647 25.797 MEDARBEJDERE Årsværk (FTE) antal 5.865 5.644 5.042 4.412 Medarbejderomsætning % 11 12 14 - Arbejdsulykker med fravær (LTIF) 2) pr. mio. arbejdstimer 6,8 7,5 10,4 10,4 Se anvendt regnskabspraksis i DONG Energy s Årsrapport 2009 1) : Opgørelsen er foretaget pro rata for alle aktiviteter og inkluderer dermed associerede og ikke konsoliderede selskaber. 2) : Fravær defineres i DONG Energy, som at skadelidte er uarbejdsdygtig i en dag eller mere efter skadesdatoen. Tallet for 2008 er tilpasset i forhold til det offentliggjorte tal i 2008 (fra 7,4 til 7,5). ANSVARLIG ENERGI 2009 19

UDVALGTE BEGIVENHEDER I 2009 Gasfund i Glenlivet-licensen. Indgåelse af verdens største offshore vindmølleaftale med Siemens. Aftalen udvides senere på året. Køb af ejerandel på 25% i offshore vindprojektet Lincs. Minoritetsandel i vindprojektet Walney sælges til SSE. Køb af gasfyret kraftværksprojekt, Severn. Flere havmølleparker i Storbritannien, Walney og London Array. 20 ANSVARLIG ENERGI 2009 Dong energy

Udbygningsplan og øget ejerandel i Oselvar-feltet. Køb af selskabet A2SEA, der installerer offshore vindmøller. Frasalg af fibernet. 2. generations bioethanol demonstrationsanlæg (Inbicon) indvies. Salg af aktierne i det svenske transmissionsselskab Swedegas. Reduktion i kulbaseret kraftværkskapacitet. Køb af ejerandel i gasfyret kraftværksprojekt, Enecogen. Horns Rev 2 vindmølleparken indvies. Fordobling af fremtidige gasleverancer fra Gazprom. Planer om at opføre kulfyret kraftværk ved Greifswald indstilles. Køb af engroshandelsselskabet KOM-STROM. 541-166 Svanemærket tryksag DONG Energy A/S Design: Bysted A/S Tryk: Scanprint A/S Denne tryksag er produceret på et ISO 14001-miljøcertifi ceret og ANSVARLIG EMAS-registreret ENERGI 2009trykkeri. 21

www.dongenergy.com DONG Energy A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Tlf. 99 55 11 11