MARKEDSRAPPORT TIL FORBRUGERE Februar 2014 DK1 DK2 På trods af stigninger på CO2-markedet holder vejret priserne nede. Vi forventer fortsat faldende priser. På trods af stigninger på CO2-markedet holder vejret priserne nede. Vi forventer fortsat faldende priser. Gas Det milde vejr holder priserne lave vi forventer fortsat lave priser. CO2 Vi forventer stigende priser. Priserne påvirkes af EU s backloadingplan. ANBEFALING El Vejret driver fortsat priserne, og der er ikke noget, der tyder på, at priserne skal stige. CO2-markedet trækker den anden vej, men det er ikke nok til at hæve priserne. Vi anbefaler at afvente potentielle prisfald på den anden side er markedet lavt, og der kan indkøbes på et lavt niveau. Gas Prisstigningerne er udeblevet, da vejret fortsat er mildt. Spotpriserne er nede på sommerniveauer grundet mildt vejr og fyldte lagre. Vi anbefaler at afvente køb, men som på el er priserne attraktive, og man kan låse til en attraktiv pris pt. ELMARKEDET Norden Første måned i det nye år har været begivenhedsrig på strømmarkedet. Måneden startede med pæne stigninger på specielt den korte ende af kurven grundet et skift i vejrprognoserne, der indikerede et omslag til koldt og tørt vejr. Vejrskiftet slog dog aldrig rigtig i gennem, og det hårde vintervejr varede kun en god uges tid. I denne periode overraskede spotpriserne markedet markant på nedsiden, hvilket trak hele kurven ned. Vejrprognoserne skiftede samtidig igen til vådt, mildt og blæsende vejr hvilket betød at vi kom ned at teste all time low på Q2-14 kontrakten. På råvarefronten er der sket flere spændende begivenheder i januar. For det første har Colombias næststørste kuleksportør fået eksportbud af regeringen, da deres havnefaciliteter ikke levede op til de gældende lovkrav. På trods af at dette forbud, har det ikke haft indflydelse på prisen på verdensmarkedet. CO2 har være den helt store joker og den primære prisdriver for de længere kontrakter på kurven. Der har i løbet af januar været en række vigtige beslutninger i EU om hvorvidt backloading skulle indføres, og i hvilket omfang det skulle indføres i 2014. Den seneste nyhed er at man har besluttet at implementere backloading hurtigt, hvilket medfører fjernelse af 400 mio. kvoter allerede her i 2014 Fremadrettet forventer vi at der bliver stor volatilitet i markedet. Der er ingen der rigtig 1
ved hvor højt CO2 kan gå, og hvad den fundamentalt rigtige pris er. Strøm på de længere kontrakter vil i høj grad danse efter hvordan udviklingen bliver på CO2 markedet. CfD Vi har haft et lidt atypisk setup i Norden i januar, med køligt vejr i en lang periode samtidig med meget vind. De danske CfD er har derfor kunnet gå med de tyske priser ned i weekenderne og i vindrige dage. Forskellen mellem Tyskland og system har da også leveret tættere end forventet, hvilket også har generelt givet lavere CfD leveringer i Danmark. Dog har vinden haft mest betydning og både DK1 og DK2 CfD erne har leveret noget lavere end handlet. Vejret skiftede over i januar og befinder os nu i en periode med nedbør og temperaturer over normalen, vi oplevede derfor kraftige fald i den nordiske kurve samtidig med at Tyskland faldt i mindre grad. Forskellen fra system til Tyskland, blev derfor noget større i løbet af januar. Derfor har de danske CfD er også steget på de lange år især. Dog har de meget lave leveringer gjort at den korte ende af kurven har handlet sidelæns, på trods af den udvidelse i forskellen til Tyskland. Periode Område Kurs d. 7.februar Ændring ift. d. 10. januar Procentvis ændring DKK/MWh DKK/MWh YR 2015 System 245,81-0,75-0,30 % DK Vest 271,85-1,19-0,40 % DK Øst 284,67-0,30-0,10 % YR 2016 System 242,82 2,24 0,90 % DK Vest 271,27-1,48-0,50 % DK Øst 277,77-2,07-0,70 % Råvarer Enhed Kurs d. 7. februar Ændring ift. 10. januar Procentvis ændring Råolie Brent (Dec. 2014 ) USD / tønde 132,30 20,42 18,30 % Kul, ICP API (Q4. 2014) USD / ton 78,44-3,47-4,20 % Naturgas NPG (Spot Day ahead) EUR / MWh 24,77-1,89-7,1 % CO2 EUA Dec. 2014 EUR / ton 6,56 1,99 43,5 % Hydrobalance TWh -4,2 0,2 4,5 % 2
Prisudvikling 2015 340,00 330,00 320,00 310,00 300,00 290,00 280,00 270,00 260,00 250,00 DK1 DK2 VEJRET Kraftige lavtryk huserer i starten af februar over Atlanten. Lavtrykkene sender sine fronter op over især den sydlige del af Skandinavien, mens det er lidt mere stabilt længere mod nord. Det betyder, at der kommer nedbør over normalen, og samtidigt vil de lune vinde fra syd betyde, at temperaturen er over normalen. I perioden efter 15. februar er der en overgang aftagende lavtryksaktivitet over Atlanten. Lavtrykkene bliver knap så dybe og desuden rykker de længere sydpå. Det betyder at der kommer en periode efter midten af måneden, hvor nedbøren vil være under normal, da fronterne kun strejfer Skandinavien i denne periode. Temperaturen vil også efterhånden nærme sig normalen eller endda komme lidt under, da en højtryksryg ved De Britiske Øer og Island forventes at presse noget koldere luft ned over Skandinavien en overgang. Vi skal dog nok hen omkring 20. februar før temperaturen kommer under normalen. Man kan så begynde at spekulere på, om det er vinteren, der presser sig lidt på igen, men umiddelbart er der ikke udsigt til en længerevarende periode med koldt og tørt vejr. Den højtryksryg, der forventes at sørge for lidt koldere vejr en overgang, forventes også hurtigt at blive brudt ned igen, idet kraftige lavtryk igen begynder at spøge i Atlanten frem mod månedsskiftet. Derfor forventes den koldere og tørrere periode ikke at vare februar ud. Der er endnu ikke tegn på, at det skulle blive tørt og koldt i starten af marts. De fleste tegn i langtidsprognoserne tyder faktisk på, at den milde og lavtryksprægede vintervejr også vil præge starten af marts. 3
GAS Gas har i løbet af januar været domineret af en stærkt faldende trend. Det er primært det usædvanlige varme vejr, der har kendetegnet denne vinter, der har givet plads på nedsiden. Samlet set har der siden starten af december kun været en god uges tid, hvor temperaturerne har ligget under normalen for årstiden. Dette har betydet at forbruget har været usædvanligt lavt grundet lav varmeefterspørgsel, og at der derfor ikke i så høj grad som normalt har været brug for udtræk fra lagerne som er blevet opbygget igennem sommerperioden. Lagerne bugner nu, og da vinteren samtidig har været kendetegnet ved stabilt flow fra Nordsøen og Rusland er prisen gået i gulvet. Rent prismæssigt befinder niveauet sig på spotkontrakterne omkring niveauet for sommerkontrakten for 2014. De seneste dage har markedet dog vist små tegn på at bunden er nået. Produktionsstop i Norge sammenholdt med at nogle vejrprognoser giver normalisering af vejrbilledet betyder at markedet har fundet lidt støtte. Markedet har dog i løbet af januar fået sig en lille forskrækkelse, da den hollandske regering besluttede at reducere outputtet fra Hollands største gasfelt Groningen, der står for 50% af gasproduktionen i landet. Baggrunden er at området omkring gasfeltet er plaget af små jordskælv. Dette fik markedet til at spike op på de længere kontrakter, men i skrivende stund handler vi igen et pænt stykke under niveauet inden beslutningen blev taget. 4
TEMA DONG Energy Der har været en del interesse for værdien af Dong Energy i den seneste tid på grund af salget af en del af virksomheden til Goldman Sachs, ATP og PFA. I onsdags kom regnskabet for 2013 og det viste et tab på en mia. DKK. En forbedring af resultatet i forhold til 2012 med 3 mia. DKK. En væsentlig del af forbedringen af resultatet skyldes at to af Dongs offshore vindmølle parker er begyndt at producere el i løbet af 2013. Der er tale om en dansk og en engelske; Anholt på 400 MW, London Array på 630 MW. Parkerne giver en betydelig indtjening da subsidierne til offshore vind er ganske betydelige i England og niveauet for Anholt parken er sammenligneligt. Dong har yderligere ca. 500 MW offshore vind parker der kommer i produktion hvert år de næste tre år. Ud over det planlægger Dong yderligere projekter, så den samlede installerede kapacitet kommer op på 6500 MW i 2020. Parkerne opføres primært i Tyskland og England, hvor subsidierne er mest fordelagtige i øjeblikket. Sammenligner man med andre store europæiske energiselskaber, fx Vattenfall eller E.ON, så har disse selskaber også haft store problemer med indtjeningen, på grund af dårlig indtjening på deres kraftværker. Det spiller en mindre rolle i Dongs 2013 regnskab da Dong i høj grad har bogført tabene tidligere. Forskellen til de andre energiselskaber er at Dong har fået skiftet sine investeringer væk fra termiske kraftværker over til vindenergi og derfor nu og i de kommende år kan nyde godt af indtjeningen fra disse aktiver. Der er derfor grund til at være optimistisk på Dongs vegne da satsningen på offshore vindenergi synes at være en god beslutning. Risikoen er at subsidierne på fremtidige projekter vil blive beskåret. Den trend kan ses både i Tyskland og England. Disclaimer Denne publikation er udgivet af Neas Energy A/S, cvr-nr. 20293195, Skelagervej 1, 9000 Aalborg. Publikationen må hverken i sin fulde ordlyd eller som dele heraf gengives offentligt eller i kommercielt øjemed uden Neas Energy A/S skriftlige tilladelse og med kildeangivelse. Publikationen er bl.a. udarbejdet på grundlag af offentlig information, som Neas Energy A/S anser for pålidelig, samt Neas Energy A/S fortolkning af denne information. Neas Energy A/S kan ikke drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for fejl, mangelfulde oplysninger eller vurderinger, som Neas Energy A/S har foretaget i publikationen. Publikationen er ikke udarbejdet med henblik på rådgivning om modtagerens specifikke behov eller situation, hvorfor Neas Energy A/S ikke kan drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for eventuelle dispositioner, som modtageren af publikationen måtte foretage på baggrund heraf, eller eventuelle tab som disse dispositioner måtte påføre modtageren. 5