Regnskabsmæssig behandling af kontraktrettigheder

28-11-2013 Regnskabsmæssig behandling af kontraktrettigheder Udarbejdet I forbindelse med HD Regnskab, 8. semester Vejleder: Niels Stensgaard Christensen

Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY... 3 INDLEDNING... 5 TANKEN BAG AFHANDLINGEN... 5 PROBLEMFORMULERING... 7 PROBLEMAFGRÆNSNING... 9 METODE... 9 Struktur... 9 Valg af litteratur... 10 Teoretisk grundlag... 10 Analysen... 11 TEORETISK GRUNDLAG... 12 BEGREBSRAMMEN... 12 IAS 38 IMMATERIELLE AKTIVER... 14 Definitioner... 15 Indregning... 16 Separat erhvervede aktiver... 16 Internt oparbejde aktiver... 17 Resultatførelse af omkostninger... 18 Måling... 18 Kostpris... 19 Omvurderet værdi... 19 Afskrivninger... 19 Oplysninger... 21 ANDRE STANDARDER... 21 IAS 36 Nedskrivning af anlægsaktiver... 21 IAS 1 Præsentation af regnskabet... 23 IFRS 5 Aktiver bestemt for salg eller ophørte aktiviteter... 24 OPSUMMERING... 25 BEGREBSAFKLARING I PRAKSIS... 28 ER EN FODBOLDSPILLER ET IMMATERIELT AKTIV?... 28 HVILKE TYPER AKTIVER... 29 HVILKEN FORM FOR MARKED... 30 Side 1 af 64

PRÆSENTATION AF VALGTE FODBOLDKLUBBER... 32 BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S... 32 Brud på princip om Going Concern... 33 FCM HOLDING A/S... 33 DANSKE KLUBBERS PRAKSIS MED BEHANDLING AF IMMATERIELLE AKTIVER... 35 KLUBBERNES ANVENDTE REGNSKABSPRAKSIS PÅ KONTRAKTRETTIGHEDER... 35 Brøndby... 35 FCM... 37 ØVRIGE OPLYSNINGER VEDR. KONTRAKTRETTIGHEDER... 38 Brøndby... 38 FCM... 39 SAMMENFATNING... 40 LEVER PRAKSIS OP TIL STANDARDERNE... 43 FAIR PRÆSENTATION... 43 Going Concern... 44 PRÆSENTATION AF KONTRAKTRETTIGHEDER I TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN... 45 PRÆSENTATION AF KONTRAKTRETTIGHEDER I BALANCEN... 45 Kortfristet eller langfristet... 45 Værdierne i balancen... 47 Brøndby... 47 FCM... 49 Værdien af de regnskabsmæssige værdier... 53 Værdier, som ikke kan indregnes i balancen... 55 SAMMENFATNING... 58 KONKLUSION... 61 ANVENDTE KILDER... 63 PRIMÆRE KILDER... 63 Standarder... 63 Årsrapporter... 63 Fodboldregler... 63 Artikler o.l... 63 SEKUNDÆRE KILDER... 64 Side 2 af 64

Executive summary In the developed countries these days we are more and more focused on knowledge as way to find more growth. Together with that change in the focus on where we can experience growth, we see more and more issues in the financial statements concerning intangible assets. For the football clubs the intangible assets become also more and more important because values of players are growing fast these years. The purpose of this assignment is to test the thesis that Danish football clubs don t give their investors sufficient information about their treatment of contractual rights in their financial statements. The method to test this thesis is first to describe and extract the relevant regulations from the Standards purposed by IASB and approves by EU and then analyze it against the practical treatment in the financial statements from the football clubs. The assignment is a pure theoretical analysis between the standards from IASB and the financial statements from the football clubs. Only for perspective some literature from newspapers will be included in the analysis. During the walkthrough of the rules it is clarified that the important principle to follow when issuing financial statements is that the information given are both relevant and faithfully at the same time. The standards themselves gives some conditions that the companies need to follow. The main standard for intangible assets is IAS 38 but also IAS 36 about impairments of assets and IAS 1 about presentation of financial statements are important. Before analyzing the reader is presented for some very special conditions which applies to football clubs. These conditions are that a football player fits in to two different types of intangible assets, which is acquired externally or internally generated. Then there is some arguments that the market for football players cannot be recognized as an active market in the way that IASB defines it. Side 3 af 64

The challenge is that the football players have so unique skills that we can never compare two trades of two football players. Therefore the football clubs will never be able to measure a fair value for their players only by looking at other trades with similar players. In the analysis the reader is being presented for how the football clubs actually treat the contractual right accounting wise in both the statement of comprehensive income, the statement of the financial position and finally other information gives besides the financial statements. There is a challenge in measuring a faithful value of the contractual rights in the statement of the financial position because the standard requires that the football clubs measure the contractual right at their cost price less accumulated amortizations and impairments. A real life example is used to show why this value is either relevant or faithful for the user. There is also a challenge that both the clubs heavily uses their own talents on the field and they are not allowed to recognize their contractual right because those players are internally generated. In the end the conclusion is that the information given is neither relevant nor faithful. The clubs must take the most the responsibility for this. It is admitted that the standards could be precise asking for information given on element that are not showed in the financial statements. But on the other side the standards don t prevent the clubs from giving these information as long as the information given is relevant and faithful. Side 4 af 64

Indledning Tanken bag afhandlingen Som følge af, at vi som samfund bevæger os mere og mere mod en vidensbaseret økonomi, så kommer der også regnskabsmæssigt mere fokus på den post, der omhandler immaterielle aktiver. Traditionelt et svært område at behandle med mange specielle, og på hver deres måde unikke aktiver, som ikke så nemt lader sig indfange af generelle standarder. Der er nok ingen tvivl om, at fokus også fremadrettet vil ligge på de immaterielle aktiver. Både virksomheder, investorer og andre regnskabsbrugere, har en stor interesse i, at dette område afdækkes og præciseres yderligere. Virksomhederne vil selvfølgelig på deres side gerne lægge pres på for at nogle klare og måske mere lempelige regler for aktivering, frem for omkostningsføring. Regnskabsbrugerne vil på deres side, forfølge en interesse i, at virksomhedernes balancer ikke pustes kunstigt op af nogle lidt for positive værdiansættelser af deres immaterielle aktiver. En branche, hvor de immaterielle aktiver er i høj fokus, er inden for professionel sport i almindelighed, og måske fodbolden i særdeleshed, fordi værdierne her antager trecifrede millionbeløb, hvilket ingen andre europæiske sportsgrene kommer i nærheden. Fodboldklubbernes problemstilling er grundlæggende, at sporten lige nu befinder sig i en spiral, hvor de rigeste klubber køber dyrere og dyrere spiller, og er med til at presse priserne op, hele vejen ned gennem markedet. Det er altså blevet dyrt at følge med, men omvendt kan klubberne ikke bare læne sig tilbage og håbe på bedre tider. De er nødt til at være konkurrencedygtige, og for at være konkurrencedygtigt, skal der også sælges og købes spillere til truppen, så man opnår størst mulig effekt med hensyn til både sponsorer, tilskuere, tv og ikke mindst muligheden for at spille med om titlerne. Side 5 af 64

Da de færreste klubber ligger ind med kontanter til spillerkøb, så foregår det ofte via kapitaltilførsler fra ejerne, hvilket for danske forholds vedkommende, mest af alt vil sige en aktieemission rettet mod eksisterende og nye investorer. Det er også her de immaterielle aktiver spiller ind. Brøndby har allerede to gange i 2013 hentet kapital i en aktieemission, hvilket har været en nødvendighed for at klare driften. Men når der skal tilføres kapital udefra, så er det også vigtigt for både investorer og klubber, at regnskaberne viser klubbens aktuelle finansielle formåen og stilling, så præcist som muligt. Klubberne har naturligvis en interesse i at kunne aktivere i balancen frem for at omkostningsføre, mens investorerne dybest set gerne vil træffe deres økonomiske beslutning ud fra et så oplyst og retvisende grundlag, som muligt. I den sammenhæng udgør spillertruppen en væsentlig del af en fodboldklubs virke. Der er både omkostninger til vedligehold af denne spillertrup i form af daglige aktiviteter. Men spillertruppen er samtidig også klubbens aktiv, som skal generere indtægter fra tilskuere, sponsorer, tv, salg af merchandise osv. For investorerne er det centrale spørgsmål selvfølgelig, hvad klubbens spillere reelt er værd. Det er ikke uvæsentligt om truppe består af spillere, som kan sælges dyrt til udlandet, eller om truppen består af spillere, hvis kontrakter udløber inden for 12 måneder, hvilket gør dem næsten umulige at tjene penge på. De fleste af klubberne skal i dag leve op til standarderne fra IFRS, og det er ikke helt uden udfordringer, da standarderne ikke specifikt tager hensyn til en spillertrup, som et særlige aktiv. Det er på baggrund af disse udfordringer mellem klubbernes ønsker om aktivering, standardernes krav til aktivering og investorernes ønsker om en pålidelig information, at jeg ønsker at skrive min afhandling. God læselyst! Side 6 af 64

Problemformulering Substansen for denne afhandling er den regnskabsmæssige behandling af kontraktrettigheder. Det jeg grundlæggende ønsker at undersøge er, om danske fodboldklubbers regnskabsmæssig behandling af kontraktrettigheder ud fra de internationale regnskabsstandarder, giver investor et relevant og troværdigt billede af klubbernes økonomiske situation eller om der kan være behov for ændringer på området. For at komme til bunds i denne problemformulering, vil analysen tage udgangspunkt i nedenstående tese: Danske fodboldklubber giver ikke i tilstrækkelig grad investorerne et oplyst grundlag om deres behandling af kontraktrettigheder til at investorerne kan træffe økonomiske beslutninger. For at besvare denne tese, vil jeg tage udgangspunkt i følgende delspørgsmål: Hvilke regler gælder for behandling af kontraktrettigheder i de internationale regnskabsstandarder fra IASB? o En gennemgang af de mest relevante regler fra de givne standarder vedr. behandlingen af immaterielle aktiver. Hvilke særlige forhold gælder for branchen fodboldklubber? o Herunder, hvilken form for aktiv en fodboldspiller er, og om der er særlige forhold i markedet for handel med fodboldspillere, som man som investor skal være opmærksom på. Hvordan behandler klubberne deres kontraktrettigheder regnskabsmæssigt? Side 7 af 64 o Lige som ved punkt 1, så skal de relevante forhold omkring kontraktrettigheder uddrages fra klubbernes årsrapporter.

Harmonerer klubbernes regnskabsmæssige behandling med standarderne? o En analyse af, hvordan klubbernes behandling harmonere med kravene i standarderne. Giver den regnskabsmæssige behandling investor en relevant og troværdig præsentation af klubbernes kontraktrettigheder? o En analyse af om investoren får de oplysninger, som der med rette kan forventes, før der skal træffes en økonomisk beslutning. Og i afkræftende fald, om det er standarderne eller klubberne, som ikke opfylder deres del. Hvordan er praksis omkring den regnskabsmæssige behandling af kontraktrettigheder i de fodboldklubber? Hvilke rammer har klubberne for at behandle deres kontraktrettigheder i forhold til standarder, begrebsramme, de tilhørende fortolkningsbidrag, samt særlige danske regler? Lever årsrapporterne fra klubberne op til standarderne ud fra en minimumsbetragtning eller forsøger man så vidt muligt at udnytte hele sin ramme for at tilgodese investors behov for information? Er der særlige forhold omkring sportsudøvere, som reglerne omkring kontraktrettigheder ikke tager højde for? Kan klubberne imødekomme investors behov, uden at komme i konflikt med gældende regler på området? Side 8 af 64

Problemafgrænsning Som investor vil der selvfølgelig være mange ting, som kan være relevant at undersøge nærmere, inden der investeres i en virksomhed. For denne afhandlings vedkommende, vil det afgrænses til at omhandle fodboldklubbers regnskabsmæssige behandling af deres kontraktrettigheder. Afhandlingen vil derfor tage udgangspunkt i en analyse af, hvordan klubberne indregner, måler, afskriver og oplyser om deres kontraktrettigheder sammenholdt med de regler, som IASB har stillet op for behandlingen af immaterielle aktiver. Opgaven vil også afgrænses til at omhandle to danske børsnoterede klubber, hvilket primært sker ud fra et hensyn til kildekritikken. Det kunne være interessant at analysere nogen af de helt store europæiske klubber, men det kan samtidig være overordentlig svært af finde tilpas neutralt kildemateriale, da medier f.eks. ofte har et tilhørsforhold til en klub i lande som Spanien og Italien. Afhandlingen vil ikke omfatte interview med fagpersoner eller artikler eller andet litteratur. Det er en afhandling, som har til formål at svare på om klubberne overholder reglerne, og om reglerne giver investor tilstrækkelig med information til at kunne vurdere klubbernes økonomiske formåen inden for området kontraktrettigheder. Metode Struktur Afhandlingens struktur vil være baseret på ovenstående problemformulering, hvor delspørgsmålene skal lede afhandlingen hen imod en besvarelse af selve problemformuleringen. Afhandlingen vil ligge inden for rammen af en teoretisk analyse, hvor først teorien i de relevante standarder gennemgås, for derefter at blive holdt op imod, hvordan de udvalgte virksomheder anvender standarderne i praksis. Denne fremgangsmåde med først at beskrive teorien, for derefter at analysere den anvendte teori i praksis, er valgt Side 9 af 64

ud fra et hensyn om struktur og en rød tråd. Udfordringen er, at der ved gennemgangen af teorien bygges for meget på, som ikke er relevant for analysen. Specielt inden for feltet immaterielle aktiver, beskæftiger standarderne sig med mange forskellige typer af aktiver, og deraf også flere specialregler, som kun er relevante for det specielle type af aktiv. 1 For at imødegå dette, vil opgaven blive indledt med en begrebsafklaring, så vi får defineret, hvad en fodboldspiller reelt er for et aktiv, og hvilke mekanismer, som gælder for deres kontrakter, og det marked hvor fodboldspillere handles. Derved kan den teoretiske gennemgang målrettes de relevante regler i standarden, hvilket giver afhandlingen et langt bedre fokus, og sikrer, at der ikke bruges unødvendig plads på en teoretisk gennemgang af irrelevante regler. Afhandlingens struktur kan illustreres vha. nedenstående figur: Valg af litteratur Alt anvendt litteratur vil blive oplistet i litteraturliste til sidst. Bruges der figurer eller tekst direkte fra andre kilder, så henvises der via fodnoter direkte i teksten. Ellers kan de metodemæssige overvejelser omkring valg af litteratur deles op i to dele, som følger strukturen omkring afhandlingen jf. ovenstående. Teoretisk grundlag Den helt centrale standard i forbindelse med behandlingen af immaterielle aktiver, er IAS 38, som vil blive gennemgået detaljeret i nærværende afsnit, dog jf. afgrænsning i afsnittet ovenfor. Derudover falder interessen på IAS 36, som indeholder regler for den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver, samt IAS 1, der handler om krav 1 Et eksempel er f.eks. immaterielle aktiver erhvervet gennem offentlige tilskud Side 10 af 64

til præsentation og oplysning. Begge standarder rummer flere forskellige regnskabselementer, og standarderne vil derfor ikke blive gennemgået detaljeret i dette afsnit, men de relevante afsnit vil blive fremhævet som værende en del af standarden. Skulle der i analysen dukke spørgsmål om vedr. nogle af de punkter, som behandles i IAS 1 eller IAS 36, så vil reglerne blive gennemgået, som en del af analysen. Derudover vil de relevante afsnit af Begrebsrammen fra IFRS også blive gennemgået. Den er ikke godkendt af EU, og skal som sådan ikke betragtes, som et juridisk gyldigt dokument. Men Begrebsrammen indeholder definitioner på de forskellige elementer i regnskabet, og lige som IASB selv læner sig op af begrebsrammen, når de udarbejder nye standarder, så fungerer den også som værktøj for alm. regnskabsbrugere, når de skal læse og forstå standarderne. Til sidst vil IFRS 5, som omhandler regler vedr. aktiver bestemt for salg eller ophørte aktiviteter. Standarden kan have relevans i forhold til fodboldklubberne, som tjener en stor del penge på salg af spillere. Derfor vil standarden kort blive gennemgået. Bliver det relevant undervejs i analysen, så vil reglerne blive taget under mere grundig behandling. Analysen I analysen vil der blive taget udgangspunkt i to årsrapporter fra to forskellige danske fodboldklubber. Fodboldklubberne er valgt, fordi de påkalder sig den største økonomiske interesse blandt danske sportsklubber. Flere danske fodboldklubber er indlemmet i koncerner eller ejet af holdingselskaber. Der vil så vidt muligt kun blive kigget på den del af forretningen, som vedrører fodbold, da det er den regnskabsmæssige behandling af spillerrettigheder, som er emnet for opgaven. Der vil blive suppleret med bl.a. domme fra danske domstole, hvor særligt FCM og FCN har påkaldt sig interesse idet de har været involveret i sager omkring oplysninger givet om kontraktrettigheder, og værdiansættelse af spillertruppen Endelig vil der blive anvendt sekundær litteratur, som baggrundsviden, hvilket kan være materiale fra revisionsfirmaer, materiale fra Deloittes hjemmeside IAS+. Side 11 af 64

Teoretisk grundlag Begrebsrammen Begrebsrammen er ikke godkendt af EU, og derfor ikke noget juridisk gyldigt dokument, lige som en standarderne er det i almindelighed. Begrebsrammen er dog som det fremgår af navnet en ramme for det arbejde, som IASB laver med deres standarder. De anfører selv i formålet stk. a, at Begrebsrammen er et papir, som assisterer IASB, når de udarbejder nye standarder, eller opdaterer eksisterende. Det fremgår også af formålsbeskrivelsen, at ingen standard kan overtrumfes af Begrebsrammen. I tilfælde af en konflikt, vil standarden altid være det gældende dokument. Begrebsrammen er under udarbejdelse. Den forrige begrebsramme, var fra 1989, så IASB har fundet det passende at gå i gang med en opdatering. Den nye begrebsramme er således inddelt i flere afsnit, mens det sidste afsnit indeholder alt fra den gamle begrebsramme, som ikke er opdateret endnu. IASB skriver selv i introduktionen, at deres fokus ligger på, at udarbejde standarder, som kan være med til at give brugbar i informationer til de brugere, som træffer økonomiske beslutninger. Det centrale er altså brugere, som træffer økonomiske beslutninger, hvilket dybest set er investorer, og at de får en brugbar information. I Begrebsrammens kapitel 1 har IASB fokus på nærmere at få defineret, hvem brugerne af et regnskab er, og hvad brugbar information egentlig betyder. Grundlæggende er budskabet her, at brugerne både skal bruge information om virksomhedens økonomisk stilling i form af balancen, samt de økonomiske påvirkninger, som virksomheden har været udsat gennem året, hvilket er totalindkomstopgørelsen. Begrebsrammens OB17 er f.eks. inde på, hvorfor periodisering giver en mere brugbar information end et regnskab, hvor alt indregnes på betalingstidspunktet. Side 12 af 64

I Begrebsrammens kapitel 3 kommer fokus på de kvalitative egenskaber, som et regnskab skal have for at være brugbar information. I Begrebsrammens QC5 udpeges relevans og pålidelighed, som de to helt grundlæggende egenskaber, hvilket IASB uddyber i de følgende stykker, hvor relevante informationer bl.a. handler om, at informationen skal gøre en forskel for brugeren, når han træffer økonomiske beslutninger (QC6). Relevant information skal også kunne bruges til enten at fortælle brugeren noget om virksomhedens fremtidige økonomiske formåen, eller bidrager til at be- eller afkræfte tidligere fremsatte påstande om virksomhedens fremtidige økonomiske formåen (QC7-QC10). Endelig skal informationerne givet i årsrapporten være væsentlige for brugeren, givet den kontekst, som den rapporterende virksomhed befinder sig i. Pålidelighed i sit ideal handler om, at al information givet i årsrapporten er komplet, neutralt og fejlfrit (QC12), samt at den givne information er givet på baggrund af sit økonomiske indhold, frem for det juridiske (QC16). IASB anerkender, at det ikke er muligt at opnå idealiet, men det er hvad de ønsker, man bør stræbe efter, hver gang de udarbejder en årsrapport. IASB slutter af med at præcisere, at enhver information bør være både relevant og pålidelig. Brugerne kan ikke bruge pålidelig information om irrelevante forhold eller upålidelig information om relevante forhold til noget. Det er både og (QC 17). Dernæst følger en gennemgang af begreber, som virksomhederne skal tage i brug ved udarbejdelse af årsrapporten for at leve op til kravet om relevans og pålidelighed. Der gælder, at informationerne skal være udarbejdet, så de er sammenlignelige (QC20- QC25), verificerbare (QC28-QC28), tidsmæssig neutrale (QC29) og forståelige (QC30- QC32). Til sidst følger kapitel 4, som er resterne af den gamle begrebsramme, der endnu ikke er opdateret, men blot flyttet over i den nye begrebsramme. Det er også her vi finder definitionerne, som IASB lægger til grund for deres arbejde med f.eks. aktiver, og det følger af Begrebsrammen 4.4, pkt. a, at et aktiv er defineret som en ressource Side 13 af 64

kontrolleret af virksomheden, som et resultat af tidligere begivenheder, hvor der forventes at tilflyde selskabet fremtidige økonomiske fordele. Det fremgår efterfølgende i 4.6, at virksomhedens fokus skal lægges på aktivets underliggende substans og den økonomiske realitet, frem for den juridiske form. Fremtidige økonomiske fordele betyder ifølge 4.8, at aktivet enten direkte eller indirekte kan bidrage til virksomhedens fremtidige pengestrømme. Kontrol skal heller ikke forstås rent juridisk, for ifølge 4.12, så kan en virksomhed godt have et aktiv, selv om det ikke ejer aktivet. Det afgørende er, hvor vidt virksomheden har de økonomiske fordele, og har kontrol over disse, frem for det rent juridiske ejerskab. For at kunne indregne et aktiv i balancen, skal det være sandsynligt, at der vil være fremtidige økonomiske fordele forbundet med aktivet, samt at dets kostpris eller værdi kan måles pålideligt jf. 4.44. Afholdte udgifter kan ikke aktiveres i balancen, hvis det er overvejende usandsynligt, at udgiften vil medføre økonomiske fordele udover nuværende den igangværende regnskabsperiode jf. 4.45 IAS 38 Immaterielle aktiver Standarden er godkendt af EU og ligger i sin seneste udgave fra 24. marts 2010. Den indeholder 133 afsnit og er som stort set alle standarder bygget op med et formål (Objective), en afgrænsning (Scope) og definitioner. Allerede i formålet afgrænses standarden, idet der anføres, at den udelukkende gælder for immaterielle aktiver, som ikke er behandlet i en anden standard. Der er altså tale om en standard, som samler op på alle de immaterielle aktiver, der ikke er behandlet på anden vis i andre standarder. Et eksempel på dette er rent finansielle aktiver, som i stedet behandles i IAS 32. Det følger også af den negative afgrænsning, hvor der listes undtagelser op i forhold til, hvad IAS 38 ikke omfatter. Her nævnes i stk. a, at immaterielle aktiver behandlet i en anden standard er undtaget fra IAS 38. Derudover undtages i IAS38.2 og IAS 38.3 en Side 14 af 64

lang række typer af aktiver, som er behandlet andetsteds. Der nævnes bl.a. leasingrettigheder (IAS 17), finansielle aktiver (IAS 32), goodwill (IFRS 3), udvinding af råstoffer (IFRS 6), aktiver vedr. skat (IAS 12), kontraktrettigheder vedr. forsikring (IFRS 4) osv. Eneste af disse undtagelser, som kan påfalde sig interesse for denne afhandlings emne, er IFRS 5, som omhandler immaterielle aktiver, der besiddes med henblik på videresalg. Reglerne fra IFRS 5 vil kort blive gennemgået nedenfor, og ellers draget ind i analysen, hvis det viser sig relevant under behandlingen af regnskaberne. Af fremstillingen i afgrænsningen sammenholdt med formålet i IAS 38.1, så kan det udledes, at såfremt et immaterielt aktiv lever op til definitionerne og ikke er behandlet i anden standard, så skal reglerne fra IAS 38 benyttes. Definitioner Det følger af definitionerne i IAS 38.8, at et immaterielt aktiv skal leve op til den generelle aktivdefinition om; - at være under kontrol af virksomheden - at være et resultat af en tidligere begivenhed - at der forventes fremtidige økonomiske fordele ved brug af aktivet IAS 38.13 specificerer kontrol, som værende, når virksomheden har kontrol over de fremtidige økonomiske fordele, som følger af brugen af aktivet. Det væsentlige er altså ikke den juridiske kontrol over aktivet, men derimod de økonomiske fordele, som følger med ved brugen af aktivet. En virksomhed kan altså godt have et aktiv, som det ikke nødvendigvis har den juridiske kontrol, men hvor de økonomiske fordele må siges at knytte sig til virksomheden i en sådan grad, at andre ikke kan overtage de økonomiske fordele. Standarden nævner selv kundeloyalitetsprogrammer, som et eksempel herpå. Det følger også af definitionerne, at et immaterielt aktiv skal være identificerbart, ikke finansielt og uden fysisk substans. Side 15 af 64

Det følger af IAS 38.12, at aktivet anses som identificerbart, når det enten kan udskilles fra virksomheden eller er opstået som følge af en kontraktlig eller juridisk rettighed. Indregning Betingelsen for at indregne et immaterielt aktiv i balancen er, at det udover at leve op til definitionerne på et aktiv jf. IAS 38.18 kan sandsynliggøres, at der vil tilfalde selskabet fremtidige økonomiske fordele ved brugen af aktivet, at disse kan henføres til aktivet samt, at kostprisen på aktivet kan opgøres pålideligt jf. IAS 38.21. Det følger af IAS 38.24, at aktivet altid skal indregnes første gang til kostprisen. Herefter deler standarden immaterielle aktiver op i følgende typer af aktiver; - Aktiver erhvervet seperat - Aktiver anskaffet i en sammenslutning af virksomheder - Aktiver erhvervet ved bytte - Aktiver erhverver ved offentlige tilskud - Internt oparbejdet goodwill - Internt oparbejdede aktiver Det er kun aktiver erhvervet separat samt evt. reglerne for internt oparbejdede aktiver, som finder relevans for denne afhandling. Det kan selvfølgelig forekomme, at to klubber f.eks. bytter spillere. I så tilfælde vil reglerne blive gennemgået i forbindelse med analysen af klubbernes regnskaber. Separat erhvervede aktiver Det fremgår af IAS 38.25, at indregningskriteriet vedr. sandsynliggørelse af fremtidige økonomiske fordele altid er opfyldt, når et aktiv er erhvervet separat. Derudover følger det af IAS 38.27, at separat erhvervede aktiver skal indregnes til kostprisen, som er lig med købsprisen inkl. Afgifter og ikke refunderbare skatter. Derudover kan tillægges evt. direkte henførbare omkostninger, som bruges til at gøre aktivet klar til forventet brug. Side 16 af 64

Internt oparbejde aktiver Udfordringen for virksomhederne med internt oparbejdede aktiver er ifølge IAS 38.51 at det kan være svært at dokumentere, at der overhovedet er tale om et aktiv, som genererer fremtidige økonomiske fordele. Derudover kan det blive problematisk at skulle opgøre en pålidelig kostpris. Problemet ligger her i udskillelsen af aktivet. For hvornår kan virksomheden identificere, at den har at gøre med et immaterielt aktiv frem for alm. daglig forretning. Og når virksomheden ikke kan separere aktivet fra den daglige forretning, så kan omkostningerne til aktivet, heller ikke opgøres pålideligt. IAS 38.52 forsøger derfor at definere, hvornår en virksomhed kan indregne et internt oparbejdet immaterielt aktiv, ved at klassificere perioden med oparbejdningen i henholdsvis en forskningsfase og en udviklingsfase, hvor det kun er omkostninger vedr. udviklingsfasen, som kan indregnes i aktivets kostpris. Det anføres i standarden, at begreberne forskning og udvikling skal forstås bredt. Det fremgår også af IAS 38.53 og IAS 38.54, at såfremt en virksomhed ikke kan skelne mellem omkostninger vedr. forskning og udvikling, så skal omkostningerne henføres til forskning, og altså omkostningsføres, når de indtræder. Af IAS 38.55 defineres forskningsfasen, som værende den periode, hvor virksomheden ikke kan dokumentere, at der eksisterer et immaterielt aktiv, som vil generere fremtidige økonomiske fordele. Det kan altså udledes, at indtil virksomheden kan separere aktivet fra andre aktiviteter, og dokumentere de fremtidige økonomiske fordele, så vil alle omkostninger vedr. aktivet, skulle indregnes i resultatopgørelse, som en udgift. Det behøver altså ikke nødvendigvis have noget med forskning at gøre. Virksomheden kan godt have fat i, hvad den forventer vil være et aktiv, og udvikle på dette, men uden adgang til at aktivere omkostningerne i balancen, fordi virksomheden enten ikke kan redegøre for aktivets forventede fremtidige økonomiske fordele, eller fordi aktivet ikke kan separeres fra den daglige drift. Først på det tidspunkt, hvor virksomheden kan Side 17 af 64

godtgøre de fremtidige økonomiske fordele, og separere aktivet, kan udviklingsfasen siges at begynde. Har virksomheden opfyldt ovenstående kriterier, så er yderligere kriterier, som skal opfyldes før, at omkostningerne kan aktiveres. Det følger af IAS 38.57, at virksomheden skal dokumentere sig i stand til følgende; - muligheden for teknisk færdiggørelse af aktivet - intention om at færdiggøre aktivet - evnen til at sælge eller bruge aktivet - hvordan aktivet vil frembringe fremtidige økonomiske fordele - besiddelsen af tekniske, finansielle o.l. ressourcer til at færdiggøre aktivet - evnen til pålideligt at opgøre de henførte omkostninger til aktivets udviklingsfase. Det følger altså af ovenstående, at der er strenge krav vedr. aktivering af internt oparbejdede immaterielle aktiver, og det vil kræve en del forberedende arbejde fra virksomheden at skulle dokumentere alt ovenstående for at kunne indregne et internt oparbejdet immaterielt aktiv. Resultatførelse af omkostninger IAS 38.68 definerer meget klart, at alle omkostninger vedr. immaterielle enheder skal omkostningsføres, med mindre de lever op til kravene gengivet ovenfor. Det følger af IAS 38.71, at en omkostning, som én gang er resultatført, ikke senere kan aktiveres, som en del af et immaterielt aktiv. Måling Af IAS 38.72 fremgår det, at en virksomhed, som har indregnet et immaterielt aktiv, efterfølgende skal måle aktivet ved hjælp af en af følgende to beregninger; - kostpris - omvurderet værdi Side 18 af 64

Det følger også, at hvis virksomheden vælger modellen med omvurderet værdi, så skal alle aktiver af samme type måles efter samme metode, såfremt der eksisterer et aktivt marked for disse. Kostpris Det følger af IAS 38.74, at virksomheden her måler aktivets værdi til dets kostpris fratrukket akkumulerede afskrivninger og evt. nedskrivninger. Omvurderet værdi IAS 38.75 foreskriver, at virksomhederne skal måle aktivet til fair value på dagen for omvurderingen. Akkumulerede afskrivninger og evt. nedskrivninger skal fratrækkes værdien. Der er lavet en hel standard om, hvad IFRS mener med Fair Value 2, men grundlæggende handler det om, at aktivet skal måles til dagsværdi i forhold til, hvad det kan afsættes på, på et aktivt marked. Specielt anmærkningen om et aktivt marked er afgørende i forhold til behandlingen af immaterielle aktiver, da et aktivt marked sjældent eksisterer for en stor gruppe af immaterielle aktiver. Standarden lister i IAS 38.78 en række immaterielle aktiver op, som der pr. definition ikke eksisterer et aktivt marked for, og der pointeres også, at udfordringen ved de immaterielle aktiver, er de unikke egenskaber, som kendetegner en lang række af immaterielle aktiver. Så hvis et aktiv er unikt i sine egenskaber, formodes der ikke at eksistere et aktivt marked, og så skal aktivet måles til kostpris. Afskrivninger Virksomhederne skal jf. IAS 38.88 definere om deres immaterielle aktiver har en bestemmelig eller ubestemmelig levetid. 2 IFRS 13 Side 19 af 64

Bestemmelsen af levetiden er afgørende for afskrivningsmønstret af aktivet, idet immaterielle aktiver med en bestemmelig levetid skal afskrives jf. IAS 38.89, mens immaterielle aktiver med en ubestemmelig levetid ikke skal afskrives, men i stedet testes for nedskrivning jf. IAS 38.108 Hvis aktivet vurderes til at have en bestemmelig levetid, så skal levetiden opgøres i tid eller produktionsenheder (eller tilsvarende enheder) jf. IAS 38.88. Levetiden skal herefter bruges til at sætte en systematisk afskrivning op jf. IAS 38.97. Afskrivningsmetoden kan være en lineær afskrivning, men kan også hvis det giver et mere pålideligt billede være en mere ujævn afskrivning bedømt på, hvordan de økonomiske fordele ved brugen af aktivet indtræffer. Omkring levetiden følger det ydermere af IAS 38.94, at levetiden ved kontraktlige rettigheder, ikke kan overstige kontraktens længde. Levetiden kan godt være kortere, hvis virksomheden skønner kun at gøre brug af aktivet i kortere tid end kontrakten løber, men altså aldrig længere. Hvis kontrakten kan fornys uden større omkostninger for virksomheden, så kan virksomheden indregne perioden for fornyelsen i kontraktens længde, hvis virksomheden kan sandsynliggøre, at den vil benytte sig af muligheden for at forny kontrakten. Generelt forudsættes det, at scrapværdien af et immaterielt aktiv sættes til 0, med mindre virksomheden kan godtgøre, at en tredjepart har forpligtet sig til at købe aktivet, eller de kan godtgøre, at der findes et aktivt marked for aktivet, og at scrapværdien kan referere til dette marked jf. IAS 38.100. Betingelsen af et aktivt marked indeholder de samme udfordringer, som nævnt i afsnittet om måling til omvurderet værdi. Metoden til afskrivning samt længden af levetiden skal vurderes ved udløbet af hvert regnskabsår, hvilket følger af IAS 38.104. Har grundlaget for metoden eller længden af levetiden ændret sig siden sidste vurdering, så skal aktivets restværdi afskrives efter den nye vurdering. Side 20 af 64

Afhændes aktivet, eller tages det bare ud af brug, så skal restværdien føres i resultatopgørelsen jf. IAS 38.113. Evt. gevinster må ikke opgøres som omsætning. Oplysninger IAS 38.118 handler om, hvilke oplysninger, som virksomheden skal give i forbindelse med sin behandling af immaterielle aktiver. Det skal bl.a. oplyses; - om levetiden er bestemmelig eller ubestemmelig - hvilken metode for afskrivning, som er benyttet - en primo- og ultimoværdi samt årets samlede afskrivninger og nedskrivninger - evt. værdier, som er indregnet i eller tilbageført fra totalindkomstopgørelsen - en afstemning af primo- og ultimoværdier - oplysning om, hvordan aktiverne er erhvervet - oplysning om evt. ændringer i afskrivningslængde eller metode Endelig har IFRS en opfordring i IAS 38.128 om, at virksomhederne oplyser om immaterielle aktiver, som er i brug, men er fuldt afskrevet. Opfordringen gælder også immaterielle aktiver, som er kontrolleret af virksomheden, men ikke aktiveret som følge af manglende opfyldning af kriterierne for indregning. Det skal igen understreges, at IAS 38.128 ikke er et krav, men udelukkende en opfordring. Man kan spørge sig selv, om ikke det ligger i tråd med Begrebsrammens QC5 om, at formålet med at lave regnskabet er, at give brugeren en relevant og pålidelig information. Det ligger i hvert fald i forlængelse af Begrebsrammens OB2, om at give regnskabsbrugerne en brugbar information, at virksomhederne oplyser om besiddelse af immaterielle aktiver, som de af den ene eller anden grund ikke kan indregne. Andre standarder IAS 36 Nedskrivning af anlægsaktiver Formålet med denne standard er ifølge IAS 36.1 at sikre, at en virksomheds aktiver ikke måles til højere værdier end deres reelle genindvindingsværdi. Standarden afgrænses negativt i IAS 36.2, hvor der står, at den gælder alle aktiver, og Side 21 af 64

så med en liste, der undtager en række specifikke aktiver. Da immaterielle aktiver ikke er listet over undtagelser, så vil standarden altså gælde immaterielle aktiver. Det følger af AS 36.8, at et aktiv skal nedskrives, såfremt den regnskabsmæssige værdi overstiger, hvad der vurderes at være aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er i IAS 36.18 den højeste værdi af enten salgspris minus salgsomkostninger på et aktivt marked, eller aktivets kapitalværdi. Virksomheden skal senest ved regnskabsårets udløb overveje, om der er indikation på, at aktivet skal testes for nedskrivning jf. IAS 36.9. Ved disse overvejelser, skal virksomheden som minimum bringe nogle interne og eksterne indikationer i spil. Disse indikationer er listet i IAS 36.12. Listen er jf. IAS 36.13 ikke udtømmende. Såfremt der er indikationer, som peger i retning af, at aktivet bør nedskrives, så skal virksomheden teste for nedskrivning ved at estimere dels salgsværdi minus salgsomkostninger og aktivets kapitalværdi. Er begge disse værdier lavere end den regnskabsmæssige værdi, så skal aktivet nedskrives til den estimere genindvindingsværdi jf. IAS 36.59. Standarden foreskriver også i IAS 36.17, at hvis der er indikationer på et behov for nedskrivning, så skal virksomheden genovervejer afskrivningsmetoden eller scrapværdien for aktivet, og evt. justere dette i overensstemmelse med den standard, som aktivet behandles i. Normalt vil genindvindingsværdien skulle beregnes i forhold til det enkelt aktiv, men hvis aktivet ingen selvstændige pengestrømme frembringer og aktivets regnskabsmæssige værdi ikke kan estimeres til at være tæt på aktivets salgsværdi minus salgsomkostninger, så skal aktivet testes sammen med mindst mulige gruppe af aktivet, som frembringer selvstændige pengestrømme jf. IAS 36.66 og IAS 36.67. Fordelingen af en afskrivning på en pengestrømsfrembringende enhed skal ske forholdsmæssigt ud fra aktivernes genindvindingsværdier. Hvis disse ikke kan beregnes, så skal de fordeles arbitrært jf. IAS 36.106. Side 22 af 64

Metoderne til beregning af aktivets genindvindingsværdi er nærmere defineret i IAS 36.19 til IAS 36.57. En evt. nedskrivning skal indregnes i totalindkomstopgørelsen med mindre den vedr. et aktiv målt til omvurderet værdi. I så fald skal den indregnes i henhold til den pågældende standard jf. IAS 36.60 IAS 1 Præsentation af regnskabet Det følger af IAS 1.9, at formålet med at udarbejde en årsrapport er, at give regnskabsbrugerne en struktureret præsentation af virksomhedens finansielle stilling (balancen), finansielle performance (totalindkomstopgørelsen) og cash flow. Det følger ligeledes, at formålet ligeledes er, at give regnskabsbrugerne et indblik i ledelsens forvaltningen af virksomhedens ressourcer, hvilket inkluderer virksomhedens aktiver. Ledelsesberetningen, som vi kender den fra den danske Årsregnskabslov, er ikke en obligatorisk del af IASB s krav til årsrapporten, men det fremgår af IAS 1.13, at IASB er bevidst om, at mange virksomheder benytter sig af denne mulighed forbedre at kunne forklare forhold, som af den ene eller anden grund, ikke kan være en del af virksomhedens balance, totalindkomstopgørelse eller cash flow. Som IAS 1.13 er skrevet, så er det altså ikke et krav til virksomhederne, at de udarbejder en ledelsesberetning, men at IAS finder at ledelsesberetningen kan være god at inkludere i årsrapporten. Om informationerne i ledelsesberetningen på den baggrund kan erstatte oplysninger, som IASB kræver angivet i noterne, formoder Jan Fedders og Henrik Steffensen, at det godt kan lade sig gøre, hvis oplysningerne gives på samme præmisser, som i noterne. 3 Af IAS 1.15 fremgår, at årsrapporten skal give et troværdigt billede af effekterne i de økonomiske transaktioner, som virksomheden har foretaget. Der henvises desuden til, 3 Fedders & Steffensen, side 237 Side 23 af 64

at definitioner og indregningskriterier for aktiver, skal anvendes i overensstemmelse med Begrebsrammen udarbejdet af IASB. Det følger efterfølgende af IAS 1.16, at hvis en virksomhed oplyser, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med IFRS, så skal hele regnskabet leve op til dette. Anvendelsen af standarderne bliver altså til en alt eller intet situation for virksomheden. Ad IAS 1.19 fremgår det, at virksomhederne i sjældne tilfælde kan fravige anvendelse af standarder, hvis anvendelsen giver et forvrænget billede af regnskabet. Der lægges tryk på, at tilfældene skal være sjældne. Derudover følger det af IAS 1.25, at regnskabet skal aflægges ud fra en Going Concern betragtning, IAS 1.27 kræver periodisering, IAS 1.29 kræver væsentlighed og IAS 1.32, at aktiver og forpligtelser ikke må præsenteres modregnet. Immaterielle aktiver skal præsenteres særskilt i balance, hvilket følger af IAS 1.54. Inden for gruppen immaterielle aktiver, bør hver klasse af aktiver specificeres baseret på deres værdi, natur eller funktion, hvilket følger af IAS 1.57. Immaterielle aktiver skal desuden adskilles i præsentationen, så det klar fremgår, hvilke aktiver, der forventes realiseret inden for de næste 12 måneder, og hvilke der ikke gør. Et evt. gevinst eller tab vedr. aktiver, skal inkluderes i totalindkomstopgørelsen, men posterne må ikke præsenteres, som ekstraordinære. IFRS 5 Aktiver bestemt for salg eller ophørte aktiviteter Standarden afgrænses rimelig bredt, hvilket gør, at den omfatter de fleste former for aktiver med nogle enkelte undtagelser, som er listet op i standardens afgrænsning jf. IFRS 5.5. Men standarden omfatter også immaterielle aktiver, hvis de lever op til kriterierne for klassifikation jf. nedenfor. IFRS beskæftiger sig med måling af aktiver, som er klassificeret for salg, samt præsentation af ophørte aktiviteter jf. IFRS 5.1. Side 24 af 64

At et aktiv er klassificeret for salg kræver, at den regnskabsmæssige værdi primært vil blive realiseret gennem et salg, frem for gennem fortsat brug af aktivet jf. IFRS 5.6. IASB stiller i IFRS 5.7 som kriterie for denne klassifikation, at der foreligger en høj sandsynlighed for et salg. En høj sandsynlighed er ifølge IFRS 5.8 et tilfælde, hvis der foreligger en salgsplan for aktivet, der er gjort en aktiv indsats for at finde en køber, aktivet er sat til salg til markedspris, og salget forventes gennemført inden for 12 måneder. Såfremt et aktiv klassificeres ud fra IFRS 5.15, så skal aktivet måles til den laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi eller salgsprisen fratrukket salgsomkostninger. En evt. gevinst eller tab vedr. IFRS 5.15, skal indregnes i totalindkomstopgørelsen ud fra reglerne i enten IAS 36 jf. IFRS 5.19, 5.20 og 5.21. Der må ikke afskrives på aktiver klassificeret for salg jf. IFRS 5.25. Opsummering Som det fremgår af ovenstående, så er det centrale i forbindelse med behandlingen af immaterielle aktiver, at finde i Begrebsrammen og IAS 38 Begrebsrammen er ikke juridisk gyldig, men stiller alligevel nogle rammer op, som man som regnskabsbruger bør kunne forvente af en årsrapport udarbejdet efter IFRS. Disse rammer er først og fremmest de bestanddele, som en årsrapport indeholder, hvilket er totalindkomstopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter, som bl.a. specificerer tallene fra de tre første opgørelser, samt redegør for anvendt regnskabspraksis. Dernæst at informationerne givet i årsrapporten er relevante og pålidelige. Der stiles nogle yderligere kriterier til grund for, hvornår en information kan anses for at være relevant og pålidelig. Der gælder, at virksomheden ved udarbejdelse af årsrapport bør tilstræbe at enhver given information er komplet, neutral og fejlfri. Vi kan også som regnskabsbrugere forvente, at informationerne bør være sammenlignelige, verificerbare, tidsmæssigt neutrale og forståelige. Side 25 af 64

Endelig indeholder Begrebsrammen også definitioner, som skal opfyldes ved genkendelse og indregning af aktiver i balancen. Det centrale er, at virksomheden har kontrol over fremtidige økonomiske fordele, som tilføres virksomheden som følge af brugen af aktivet. Dernæst skal aktivet kunne forbindes med de fremtidige økonomiske fordele, lige som en kostpris skal kunne måles pålideligt. Det følger også af Begrebsrammen, at virksomhederne skal skele til aktivets substans frem for det formelle juridiske indhold. Den centrale standard er IAS 38, som handler om den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver generelt. Den omfatter altså alle immaterielle aktiver, som ikke er behandlet særskilt i andre standarder, hvilket også kan være standardens svaghed, at den skal omfatte så mange forskellige typer af immaterielle aktiver. IAS 38 kommer herefter med definitioner, som er i overensstemmelse med, hvad vi også har fra Begrebsrammen. Derudover adskilles immaterielle aktiver fra andre aktiver ved at være uden fysisk substans, identificerbart og ikke finansielt. Betingelser for indregning er også, som angivet i Begrebsrammen, at aktivet kan sættes i forbindelse med fremtidige økonomiske fordele, og at kostprisen kan måles pålideligt. For indregningskriterier og efterfølgende måling gælder der, at IAS anerkender forskellige typer af aktiver, som kræver en forskellig behandling vedr. måling. For denne afhandling fokuseres der kun på immaterielle aktiver, som enten er erhvervet separat eller internt oparbejdet. Her er det et særkende, at man accepterer, at separat erhvervede aktiver altid opfylder kravet om fremtidige økonomiske fordele, og derfor skal indregnes til kostpris. For internt oparbejdede aktiver, vil det sjældent være muligt at indregne overhovedet, fordi det for de fleste aktivers vedkommende vil falde på kravet om sandsynliggørelse af fremtidige økonomiske fordele, mens det også vil være vanskeligt at opgøre en pålidelig kostpris. Side 26 af 64

Skulle det lykkedes, så stiller IAS strenge krav til, hvilke omkostninger, som må medtages i kostprisen, og virksomheden skal bl.a. dokumentere, at omkostningen vedr. udviklingen af selve aktivet. Efter indregning skal immaterielle aktiver måles til enten kostpris eller omvurderet værdi fratrukket akkumulerede afskrivninger og evt. nedskrivninger. For at afskrive et immaterielt aktiv, så skal aktivet have en bestemmelig levetid, og afskrivningen skal foretages systematisk over aktivets levetid. Ved salg eller ophør af brug af aktivet, skal aktivet fjernes fra balancen og en evt. restværdi resultatføres. Opnår virksomheden en gevinst ved afhændelse af aktivet, må denne ikke klassificeres som omsætning. IASB har ikke noget reelt svar på, hvad virksomheden gør med aktiver, som ikke kan aktiveres. IASB har stillet som opfordring, at virksomheden oplyser om evt. ikke aktiverede aktiver, men det er ikke et krav. Udover Begrebsrammen og IAS 38, som de centrale, så er også IAS 36 om nedskrivning af aktiver behandlet. Ligeledes er IAS 1 om præsentation af oplysninger, samt IFRS 5 om aktiver bestemt for salg behandlet overfladisk. Fokus vil ligge på om den regnskabsmæssige behandling lever op til, hvad man kan forvente ud fra Begrebsrammen og IAS 38. Side 27 af 64

Begrebsafklaring i praksis Der gælder visse særlige forhold for forståelsen af fodboldspillere, som regnskabsobjekter. Heriblandt nogle helt særlige regler for, hvordan klubberne indgår kontrakter med spillerne, hvordan spillerne handles, og i det hele taget de mekanismer, som gælder på markedet for fodboldspillere. For at kunne forstå sammenhængen mellem teorien fra IASB og regnskaberne i fodboldklubberne, er det nødvendigt at få klarhed over, hvordan disse mekanismer fungerer i praksis. Er en fodboldspiller et immaterielt aktiv? Når en fodboldklub køber en fodboldspiller, så indgås der en kontrakt mellem klub og spiller. Det gør klubben med en forventning om, at spilleren stiller med nogle ydelser både på og uden for banen, som gør klubben konkurrencedygtig, og i sidste ende er med til at generere fremtidige økonomiske fordele til klubben i form af indtægter fra TV, præmier, sponsorer og tilskuere. Det er kontrakten, som sikrer, at klubben kan råde over disse økonomiske fordele uden, at tredjepart får mulighed for at gøre indhug i disse. En fodboldspiller i sig selv er selvfølgelig et aktiv med en fysisk substans. Aktivet bliver defineret som værende immaterielt, fordi den grundlæggende substand i aktivet, er spillerens sportslige og menneskelige egenskaber. klubben køber jo ikke bare et hvilket som helst menneske. Den køber spilleren, fordi han, med sine egenskaber på fodboldbanen, forventes at kunne bidrage positivt til holdets præstationer, og dermed forbedre de sportslige resultater. Endelig køber klubben også nogle menneskelige egenskaber i forventning om at styrke deres brand med denne spiller, og samtidig bruge spillerens menneskelige evner ved sponsorarrangementer. Derfor kan en fodboldspiller klassificeres, som et immaterielt aktiv. Side 28 af 64

Hvilke typer aktiver En fodboldtrup består normalvis af følgende typer af spillere; - Købt af andre klubber o Spillere købt af andre klubber, vil normalt være erhvervet på en måde, som kan defineres, som en transaktion mellem to uafhængige parter, hvilket gør aktivet til eksternt erhvervet. - Egen avl o Spillere, som har været i klubben siden barn eller ungdomsårene 4, og altså har indgået deres første kontrakt med den pågældende klub. - Lejede spillere o Spillere, som klubberne i første omgang ikke vil købe / har råd til at købe, men som kan udfylde en kortvarig mangel på holdet. Ofte følger der en købsoption med disse lejeaftaler, men spilleren er ejet af en anden klub, og klubben, der lejer spilleren, har ingen beføjelser i forhold til at afhænde spilleren til tredjepart, hvilket også fremgår af FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players, artikel 10, stk. 3. Derfor kan klubben ikke siges at have kontrol over den pågældende spiller (før den gør sin købsoption gældende), lige som den ikke kan råde de fremtidige økonomiske fordele ved et salg, hvilket betyder, at spilleren ikke kan defineres som et aktiv. - Ejet af tredjemand o Et relativt nyt fænomen, hvor en investor eller gruppe af investorer går sammen om at købe nogle spillere til klubben mod til gengæld at få salgssummen senere. Klubbens ejer altså ikke spilleren, men det følger, af FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players, artikel 18bis, 4 Normen i Danmark er, at mindre klubber indgår et talentsamarbejde med en større klub, hvilket betyder, at de bedste spillere fra omegnsklubberne sendes til træning i den større klub, som så kan skrive kontrakt med vedkommende, når reglerne tillader dette. Side 29 af 64