Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 2 2012 Energinet.dk gør plads til mere gas
I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 2 april 2012 101. årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening 3 4 5 6 10 12 14 16 17 18 22 24 25 27 28 29 Leder: Kanibalisme Skives biogas skal på naturgasnettet Lemvig etablerer eget biogasnet Gaslageret i Ll. Torup renoveres Risikostyring i en gashandelsforretning Markedet bestemmer gasprisen i Danmark NO x -afgiften kan reduceres Gasbiler: Mulighed og en nødvendighed Afgiftsmæssige udfordringer for gasbiler Alt under en hat i IGU s WOC5 Effektivt værktøj til ledningsnettet Erfaringer med smart metering Flere årsager til svind i gassystemet Flot energispareindsats i 2011 Nærvarme med gasvarmepumpe Lidt flere nyinstallerede gaskedler Kanibalisme = artsfæller, der æder hinanden. I Berlin mødte jeg et for mig nyt begreb: Vindkanibalisme. Et udtryk for, at mere vindkraft æder værdien af vindkraften. Produktionsanlæggene til den energi, som skal supplere vindkraften, udnyttes mindre, og omkostningerne stiger. Samtidig må overproduktion af vind-el i stadig længere perioder uskadeliggøres. Diskussionen i Berlin var, hvordan man sikrer incitamenter til at etablere den nødvendige, naturgasbaserede kapacitet til elproduktion, når den kun kan forvente en begrænset driftstid. Kan det liberale marked klare dette, eller må man som i flere EU-lande genindføre en regulering, som sikrer økonomien i disse anlæg? I Danmark er vi så heldige, at vi langt hen ad vejen har en udfyldningskapacitet i form af de mange naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker. Vores udbygning er helt i tråd med ambitionerne i EU s udkast til energisparedirektiv. I mange år har det været børnelærdom i Danmark, at naturligvis skal el produceres sammen med fjernvarme og naturligvis skal denne fjernvarme udnyttes, også selvom det går ud over naturgasafsætningen, men det er ikke tilsvarende selvfølgeligt hos vore EU-partnere. Samtidig med at vore partnere lægger op til mere samproduktion, er der i Danmark et løbende pres for at erstatte decentral kraftvarme med afgiftsfri biomasse, en afgiftstænkning under afsyngelse af lange sange om CO 2 - neutralitet. Det er en farlig kurs. Fyring med biomasse i fjernvarmekedler forhindrer os i at høste kraftvarmefordelen og koster miljøkroner. Dansk Gasteknisk Center har regnet på sagen. Beregningerne viser, at miljøomkostningerne i form af sundheds- og klimaeffekter ved brug af halm til fjernvarmeproduktion er væsentligt højere end ved brug af naturgas. Også træ ligger over naturgas, selv hvis træ regnes som CO 2 - neutralt, hvad mange efterhånden sætter spørgsmålstegn ved. Skaderne forårsaget af halm og træ skyldes primært luftforurening med svolvdioxid og kvælstofilte. Disse stoffer resulterer i negative sundhedseffekter, der rammer nærmiljøet og det regionale miljø. Naturgassen derimod har ingen negativ påvirkning af vores eget miljø, men en ganske marginal påvirkning på det globale miljø. Dansk Gasteknisk Centers beregninger er nye, men vel egentlig ikke overraskende. Kun en ualmindelig hård faktabenægter tror ikke, at naboens brændeovn er skadelig for dit og mit helbred. Det nye er, at det også gælder det lokale fjernvarmeværks afbrænding af biomasse. Biomassen udnyttes bedst på de centrale enheder. Alt andet er uhensigtsmæssig afgiftsforvridning og resultatet af alles kamp for at få naboen til at bære skatteregningen. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: I december begyndte Energinet.dk et pilotprojekt, hvor én af gaslagerets kaverner genudskylles med vand fra den ferske Hjarbæk Fjord og derefter ledes ud i på den anden side af Virksunddæmningen. (Foto: Energinet.dk) Gasteknik nr. 2 2012 3
K o r t n y t Solidt resultat fra DONG Energy DONG Energy øgede i 2011 nettoomsætningen med 2,2 mia. kr. til 56,8 mia. kr. EBITDA udgjorde 13,8 mia. kr., (14,1 mia. kr. i 2010. Årets resultat udgjorde 2,9 mia. kr. og var 1,6 mia. kr. lavere end i 2010 bl.a. som følge af lavere avance ved salg af virksomheder. Nettoinvesteringer udgjorde 13,1 mia. kr. mod 8,5 mia. kr. i 2010 og vedrørte primært vindaktiviteter samt olie- og gasfelter. Den rentebærende nettogæld steg med 1,5 mia. kr. til 23,6 mia. kr. Det indstilles, at der udbetales udbytte på 1,5 mia. kr. Selskabet forventer frem mod 2015 fortsat at fordoble EBITDA i forhold til 2009. I 2012 forventes EBITDA at være på niveau med 2011. Nye Åben Dør ansøgninger Energistyrelsen har den 8. marts 2012 modtaget en ansøgning fra Total E&P Denmark B.V., som er et nederlandsk registreret selskab, om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i et område på Sjælland. Den 7. marts 2012 modtog Energistyrelsen en ansøgning fra det britisk registrerede selskab Nikoil Limited om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i den vestlige del af Åben Dør området i Nordsøen. Alger skal øge biogasproduktion Fredericia Spildevand får 1,5 mio. kr., fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond til et banebrydende projekt, der skal reducere CO 2 -udledning, fjerne næringsstoffer fra spildevandet og producere mere biogas. Projektet går ud på at få flere makroalger til at vokse i renseanlæggets spildevand ved tilførsel af CO 2 fra DONG Energy s opgraderingsanlæg. Algerne kan så bruges til at produceres mere biogas. Stort fald i naturgasforbruget Det danske forbrug af naturgas var i 2011 på 4,0 mia. Nm 3 mod 4,7 mia. Nm 3 i 2010. Det svarer til et fald på 16,2 %. Faldet skyldes især mildere vejr end i 2010 og et lavere forbrug af naturgas på de centrale kraftvarmeværker på 0,26 mia. Nm 3 pga. en nedgang i elproduktionen. Af samme årsag faldt forbruget af naturgas også på de decentrale kraftvarmeværker. Formanden for HMN Naturgas I/S Jens Grønlund (t.v.) og Skives borgmester Flemming Eskildsen underskriver aftale om et opgraderingsanlæg til biogas. Skives biogas skal på naturgasnettet Skive Kommune har som energiby en ambition om at blive CO 2 - neutral inden 2029, bl.a. med øget produktion af biogas fra bl.a. områdets mange landbrug. Ud over de nuværende er der planer om flere større biogasanlæg. Men biogassen kan kun i begrænset omfang udnyttes i lokale kraftvarmeværker, fordi kommunen i stedet satser på geotermisk varme fra undergrunden. Derfor har kommunen nu indgået en aftale med HMN Naturgas om, at HMN etablerer et centralt placeret opgraderingsanlæg, som skal fjerne CO 2 -indholdet i biogassen, så den kan distribueres i naturgasnettet. I første omgang er forventningen at kunne producere 13 mio. m 3 metan om året, svarende til ca. 40 % af det nuværende naturgasforbrug i kommunen. På sigt er målet at udnytte CO 2 -indholdet fra biogasssen til fremstilling af syntetisk metan med brint fra et elektrolyseanlæg som led i et fuldskala demonstrationscenter. Det vil HMN og Skive Kommune søge støtte hos Region Midtjylland til at etablere. Naturgas Fyn med i biogasselskab Naturgas Fyn og N.C. Miljø vil etablere et fællesejet opgraderings- og biogasanlæg ved Ørbæk på Fyn. Biomassen skal bestå af organisk materiale fra omkringliggende landbrug og industri og kan med en årlig produktion på forventet ca. 4 mio. m³ bionaturgas distribueret i naturgasnettet spare udledning af minimum 20.000 ton CO 2 om året. N.C. Miljø skal levere biomassen, der vil være baseret på fritureolie og madaffald, kasserede fødevarer og alkoholprodukter fra nærliggende industri, restauranter og storkøkkener. På årsbasis skal N.C. Miljøs ca. 22.000 ton biomasse blandes med ca. 110.000 ton gylle fra lokale landbrug og ca. 14.000 ton affald fra lokal industri, svarende til i alt 146.000 ton biomasse. Naturgas Fyn vil stå for al drift af og videresalg af den opgraderede biogas, der vil blive distribueret via det etablerede naturgasnet og vil kunne købes i hele landet. Bjarke Pålsson, adm. direktør i Naturgas Fyn, siger i en pressemeddelelse: - Vi er meget begejstrede over samarbejdet med N.C. Miljø. Vi har et erklæret mål om at være involveret i 50-75 % af al opgraderet biogas i Danmark, så dette er et vigtigt første skridt på vejen. Samtidig er vi glade for at have fundet en erfaren partner, som vi kan samarbejde med på området, så vi dermed sikrer en rentabel produktion af biogas i fremtiden. 4 Gasteknik nr. 2 2012
Kh oe rat d enry t Lemvig etablerer eget biogasnet Mens de fleste andre kommuner stadig overvejer, om der skal bygges biogasanlæg, har politikerne i Lemvig Kommune taget hånd om at sikre udbygningen af landets ældste biogasanlæg. Byrådet i Lemvig har vedtaget at stifte et selskab, der gør kommunen til eneaftager af produktionen fra Lemvig Biogas og dermed er vejen banet for en demokratisk styring af priserne på varme i Lemvig Kommune. Lemvig Biogas har siden starten i 1992 kun haft mulighed for at sælge biogas til Lemvig Fjernvarme. Med et kommunalt biogasnet skal også andre kraftvarmeværker i kommunen nyde godt af den lokale biogas. Varmeværket i landsbyen Klinkby har som den første skiftet fra naturgas til biogas kort før jul, oplyser Henrik Narud, direktør for Teknik og Miljø i Lemvig Kommune, der er udlån som leder af det nye biogasselskab. Han tilføjer, at der senere også kan blive tale om opgradering af biogasssen. Jørgen Nørby, formand for kommunens teknik- og miljøudvalg, ser store fremtidsperspektiver i det kommunale gasdistributionsselskab. Vi vil kunne fordoble produktionen af biogas inden for en overskuelig årrække. Det vil bringe Lemvig Kommune langt i front som selvforsynende med grøn energi, siger han. Udover lavere varmeudgifter for kommunens borgere og en større produktion af biogas giver det nye forsyningsselskab også et anderledes beslutningsgrundlag, når Lemvig Kommune skal tage stilling til planer fra Lemvig Biogas om at etablere Danmarks første økologiske biogasanlæg. Energinet.dk forsvarer naturgasfyr Ifølge en ny rapport fra Energinet.dk vil 77 % af de danske husstande frem til 2030 ikke få fordel af at skifte fra naturgas til fjervarme eller varmepumper. Kun for 11 % vil en varmepumpe være en fordel, mens kun 2 % vil få fordel af fjernvarme. Energinet.dk har også regnet på samfundsøkonomien. Her vil det ifølge Energinet.dk være mest fornuftigt at holde sig til naturgassen for de forbrugere, der tilsammen aftager 89 % af naturgassen til varme og varmt vand. Kun 2 % af forbruget kan med fordel konverteres til fjernvarme og 9 % til varmepumper. Konklusionerne fra Energinet. dk er temmelig langt fra resultaterne i Dansk Fjernvarmes Varmeplan Danmark, hvor man konkluderer, at den hensigtsmæssige kombination ville være at udvide den nuværende fjernvarmeandel fra 46 % til imellem 63 og 70 %. Dansk Energi stifter ny gasforening Dansk Energi, der er brancheforening for elselskaberne, står bag en ny gasforening, Dansk Gas, som blev stiftet 15. februar. Målet er at samle kræfterne om at skabe et bedre marked for gas, siger Lars Aagard, direktør i Dansk Energi. Dansk Gas vil spænde over både producenter, netejere og detailselskaber. På den stiftende generalforsamling deltog E.ON., SE, Energi- Nord, Shell, Nordjysk Elhandel, OK, TRE-FOR, Energi Danmark, Sydfyns Elforsyning og DONG Energy. HMN Naturgas og Naturgas Fyn har ikke ønsket at deltage. Dansk Gas Forening har overfor Dansk Energi stillet krav om, at den nye forening ophører med at anvende navnet Dansk Gas eller Foreningen Dansk Gas, som ifølge bestyrelsen krænker Dansk Gas Forenings navnebeskyttelse. Naturgas klarer sig i konkurrencen Danskerne dropper i stigende grad oliefyr og elvarme, og opvarmer i højere grad vores boliger med energirigtige løsninger som varmepumper og træpillefyr. Men også naturgas har klaret sig godt i konkurrencen, fremgår det af en opgørelse, som Danmarks Radio har indsamlet. Her viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af husstande med naturgasopvarmning er steget fra 366.667 boliger i 2007 til 399.322 boliger i 2009. Det er en stigning på 8,9 %. Til sammenligning er tilslutningen til fjernvarme fra 2007 til 2011 steget med 6,4 % til 1.598.861 boliger. Jagt på skifergas i Vendsyssel Det franske energiselskab Total E&P er nu parat til sammen med statens Nordsøfonden at indlede jagten efter naturgas i et skiferlag i Vendsyssel, oplyser TV 2 Nordjylland. Projektet har en budgetramme på 200 mio. kr., og boringerne skal afklare, om det på længere sigt kan betale sig at sætte en produktion i gang. Efterforskningen koncentreres i et område på 15 gange 30 km i område i det østlige Vendsyssel omkring Østervrå og Dybvad. Kina har skifergas til 200 år Kina har netop offentliggjort, at det har verdens største reserver af skifergas dobbelt så store som de amerikanske reserver nemlig 25.000 mia. Nm 3 mod 14.000 mia. Nm 3 i USA. Det er vel at mærke kendte reserver, som teknisk set kan udnyttes. De kan dække Kinas behov for naturgas i hele 200 år! Dertil kommer hele 134.000 mia. Nm 3, i skønnede reserver, oplyser www.ing.dk. Speed dating for olie- og gasfirmaer Små 100 virksomheder - langt flere end forventet - har tilmeldt sig det første rene netværksarrangement, OGIB (Oil & Gas International Business2Business Event), som Offshore Center Danmark afholder i Esbjerg Musikhus 23. maj. Deltagerne får mulighed for at holde op til 17 møder af 15 minutters varighed med udvalgte typer af virksomheder. Her kan virksomhederne afklare, om der er grundlag for et videre samarbejde. Bl.a. deltager de tre danske operatører Mærsk, DONG Energy og Hess, som for mange er interessante at møde. Gasteknik nr. nr. 2 22012 2012 5 5
G a s l a g e r Af Jørgen Ivert Johansen Energinet.dk, Gaslager Kavernegaslageret i fortid, nutid og fremtid Om den geologiske baggrund for etablering af Ll. Thorup Gaslager, nuværende status, aktuelle projekter og et gæt på fremtidens opgaver. Arbejdet med konstruktionen af Ll. Torup gaslageret startede i DONG-regi i 1979. Placeringen af Ll. Torup salthorsten i forhold til gas TRledningen, adgangen til at skaffe ferskvand, og til at komme af med det udskyllede saltvand igen udgjorde en væsentlig årsag til valget af netop denne salthorst som lagermedie. Lageret, der ligger i åbent landbrugsland, fylder 26 hektar. De første af en endeløs række af myndighedstilladelser blev indhentet i 1981. Udskylningen af de tre første kaverner startede i 1983, og de to første kaverner blev fyldt med gas i 1986. Gaslageret blev i 2007 overtaget af Energinet.dk. Fortidens aflejringer I Zechstein-perioden for 250 mio. år siden var store dele af Europa dækket af hav. Der var dengang et varmt og tørt ørkenlignende klima med en betydelig fordampning til følge. Efterhånden som havvandet fordampede, blev dets indhold af mineraler udfældet. Først udfældedes de tungt opløselige karbonater, dernæst sulfaterne. Senere fulgte kloriderne, og til sidst de let opløselige kalisalte. Indenfor hver udfældningssekvens findes mange forskellige geologiske og kemiske sammensætninger. Zechstein-perioden, der sammenlagt varede omkring fem til syv mio. år, bestod af fem hovedsekvenser Z1 (den ældste) til Z5 (den yngste). I hver sekvens forekom der en oversvømmelse af de allerede aflejrede lag, og aflejringerne startede forfra igen. Salthorstene dannes De aflejrede saltlag blev senere dækket af ler, sand, vulkansk aske, kalk og lignende. Disse overliggende lag blev efterhånden flere kilometer tykke, og lagde et massivt pres på de underliggende saltlag. For omkring 225 mio. år siden var presset på saltet i undergrunden blevet så stort, at der, hvor der var svagheder i de overliggende lag, begyndte saltet på grund af vægtfylden at flyde opad mod svaghederne. Det sammenpressede salt begyndte at skyde op som puder. For omkring 170 mio. år siden brød det igennem de overliggende lag og dannede efter mange mio. år de salthorste, som vi kender i dag. I Danmark er salthorstene koncentreret i Nordjylland, hvor der findes omkring 20 af dem. Deres beliggenhed skyldes tilstedeværelsen af den underjordiske Ringkøbing - Fyn højderyg. Salthorstenes beliggenhed og form er kendt gennem seismiske undersøgelser og mange prøveboringer. Ll. Torup salthorsten har form som en champignon, med en diameter på ca. fem km. Højden er ligeledes omkring fem km, og toppen af horsten ligger ca. 300 meter under jordoverfladen. Hullet bores Efter vedtagelsen af loven om naturgas i 1972, begyndte efterforskningen af lagermulighederne til et muligt naturgaslager. Allerede i 1951 var der i Ll. Torup salthorsten blevet foretaget to efterforskningsboringer efter olie. Boringerne, der i arkiverne er benævnte som TO-1 og TO-2 var tørre. Saltprøverne fra disse boringer dannede grundlag for udføringen af to saltkvalitets efterforskningsboringer, TO-3 i 1978 og TO-4 i 1979. På grund af saltlagenes opblanding under salthorstdannelsen var ingen af disse to boringer anvendelige som basis for en kaverneudskylning. Nye geologiske beregninger blev udført, og i 1980 boredes TO-5, den første af de senere syv boringer, der alle med succes er blevet udskyllet til kaverner. Kaverne TO-6 ligger i Z1 salt, mens de øvrige kaverner ligger i Z2 salt. Under boringen af hullet, til det der senere skal blive til en kaverne, udtages 10-20 stk. 4 borekerner, alle i en længde af ni meter. Borekernerne analyseres for kemisk sammensætning, mekanisk styrke og indholdet af let opløselige salte, typisk kali, samt indholdet af ikke opløselige mineraler, typisk anhydrit. Let opløselige salte og ikke opløselige mineraler skal undgås i en kaverne, da udskylningen bli- > > > 6 Gasteknik nr. 2 2012
Organisers Nordic Biogas Conference Copenhagen, 23-25 April 2012 No 1 NOrDiC BiOGAS AreNA Foto: Maabjerg BioEnergy Den største biogasevent i Norden nogensinde! Nordic Biogas Conference 2012 afholdes i Bella Center fra mandag den 23. til onsdag den 25. april 2012. Skab nye kontakter blandt de mere end 400 deltagere og følg udviklingen blandt de op til 60 udstillende virksomheder. Bliv opdateret på biogas Deltag i konferencen og få mulighed for at udveksle viden om produktionsteknologier, fordele ved anvendelse af biogas samt indpasning af biogas og andre VE-gasser i energisystemet. Konferencen vil indeholde plenumsessioner og parallelle sessioner i tre spor. Biogas production From waste to resources Integration of renewable gases in the energy system. Tilmelding Tilmeldingen for deltagere er åbnet på hjemmesiden. Der er endnu også få ledige stande til udstillende virksomheder. Se mere på www.nordicbiogas.com Gold Sponsors Dinner Sponsor Silver Sponsors
G a s l a g e r Tegningen af salthorsten i Ll. Torup viser placeringen af fire af de syv kaverner. Gaslageret i fortid, nutid og fremtid... ver meget svær at styre. Boringen vil typisk nå ned i 1.500-1.700 meters dybde, for at skaffe tilstrækkelig viden om den enkelte lokation. Der er minimum 400 meters afstand mellem boringerne. Sådan udskylles kavernen Der sættes et 13 3/8 last cemented casing rør fra jordoverfladen til det, der skal blive toppen af kavernen, der varierer fra 950 meter til 1.350 meters dybde. Dernæst besluttes det, hvor bunden af kavernen skal placeres. Kavernerne er mellem 250 og 350 meter høje. Der installeres et 10 og et 7 rør fra jordoverfladen til bunden af boringen. Ferskvand fra Hjarbæk Fjord pumpes ind i hulrummet i 10 røret, hvori også 7 røret sidder, og det opløste salt, der presses op til overfladen som mættet saltvand (brine), kommer op af 7 røret. Herfra ledes saltvandet tilbage til pumpestationen i Virksund, hvor det fortyndes 15 gange og udledes i Lovns Bredning, med en saltholdighed magen til den naturligt forekommende. Syv m 3 ferskvand nedpumpet i kavernen giver en rumfangsforøgelse på én m 3. Ved udskylning af en kaverne anvendes typisk et vandflow på 200-250 m 3 / timen. Ved hjælp af nedpumpet LPG gas i 13 3/8 røret, kan udskylningen styres således, at kavernen får den ønskede diameter på 55-65 meter. Otte til ti gange under kaverneudskylningen, der typisk tager tre til fem år, opmåles kavernen ved hjælp af 3D sonar således, at formen løbende kan kontrolleres. De udskyllede kaverner havde oprindeligt et rumfang på 365-766.000 m 3. Totalt var det udskyllede kavernerumfang på 3,6 mio. m 3. Kavernen gasfyldes Efter udskylningen af kavernen udskiftes de installerede 10 og 7 udskylningsrør med en produktionsstreng på 9 5/8 til toppen af kavernen, og en brine removal streng på 4 1/2 til bunden af kavernen. Der injekteres nu gas i produktionsstrengen, og derved presses saltvandet op af kavernen. Når kavernen er fuld af gas, og tømt for saltvand fjernes 4 1/2 røret, således at der kan produceres op til 200.000 Nm 3 gas/ time til og fra kavernen igennem 9 5/8 røret. Den sidste kaverne stod gasfyldt i 1996, og lageret kunne på det tidspunkt rumme mere end 700 mio. Nm 3 gas. Kavernernes maksimale tryk, målt på wellhead, er 150-200 bar, afhængig af, hvor dybt kavernen er placeret. Kavernernes minimale tryk er bestemt af den mekaniske styrke af saltet, hvori de er placeret. Trykket varierer fra 55 til 72 bar, målt på wellhead. Ca. ti år efter gasfyldningen af en kaverne vil den have opnået en temperaturudligning med omgivelserne. Temperaturen i kavernerne i Ll. Torup er i 2005 målt til at ligge i området 34-47 C. Kavernerne krymper Trykket i salthosten bevirker, at kavernernes rumfang langsomt krymper med typisk omkring 0,5% om året. Hvert 5. år opmåles kavernerne med 3D sonar for at kontrollere deres krympning. Samlet er rumfanget af kavernerne i Ll. Torup gennem årene krympet fra 3,6 til 3,2 mio. m 3, svarende til rumfanget af den mindste af kavernerne. Tilbage i 2007 startede derfor arbejdet med at planlægge en vedligeholdsudskylning af kavernerne. Fyldes en kaverne med ferskvand én gang, vil dens volumen øges med 15%. Da kavernerne er konservativt konstruerede med hensyn til maksimum diameter, kan de ifølge beregninger fra vores rådgivere tåle et blive vedligeholdsudskyllet op til tre gange. Samtidig er den pakning (travel joint), der sidder i bunden af 9 5/8 strengen op imod 13 3/8 casingen sandsynligvis slidt, og endelig vil det være ønskeligt at få installeret en SSSV (Sub Service Safety Valve) i 9 5/8 strengen, hvilket er state of the art i Europæiske kaverner 8 Gasteknik nr. 2 2012
G a s l a g e r Her er en skylle-wellhead placeret ovenpå en gas-wellhead. i dag. Dette medfører, at både 9 5/8 produktionsstrengen og wellhead en skal udskiftes. Natura 2000 I perioden fra afslutningen af den sidste kavernegasfyldning i 1996 til i dag, er der sket mange lovændringer og -udvidelser, ligesom mange nye love er kommet til. Natura 2000 begrebet er blevet indført, hvilket har givet en ekstra udfordring til dokumentationen af vedligeholdsudskylningsprojektet. Der er udarbejdet omfattende rapporter over de faktiske forhold i Hjarbæk Fjord (vores ferskvandsforsyning) og Lovns Bredning (vores udledningsområde for brine). Derudover er der foretaget indgående analyser og beregninger, af de salte og mineraler, der vil blive udledt under projektet. Energinet.dk er selvfølgelig indstillet på, at vedligeholdsudskylningen skal gennemføres uden nogen som helst former for skader eller påvirkninger af eller på omgivelserne. Der er derfor i tilladelsen til gennemførelsen af pilotprojektet, der omfatter én gang vandfyldning af kaverne TO-8, opstillet en lang række betingelser med hensyn til måling, registrering og analyse af påvirkningerne af flora og fauna i de berørte vandområder. TO-8 vedligeholdsudskylning Udskylningsanlægget i såvel Virksund som i Ll. Torup er blevet udskiftet til helt nyt udstyr med moderne teknologi. De nødvendige installationer på kaverne TO-8 er blevet udført. Der er installeret en 4 1/2 vandinjektionsstreng til bunden af kavernen, samt en vandwellhead ovenpå gaswellhead en. Vi har indhentet de nødvendige myndighedstilladelser, hvilket var utroligt ressourcekrævende. I slutningen af december 2011 startede vandinjektionen i kavernen. I løbet af sommeren vil kavernen blive fyldt med vand, og al gassen vil blive trukket ud af den og leveret til TR-nettet. Hen over sommeren skal der udføres omfattende arbejder på kavernen, herunder fjernelse af den gamle 9 5/8 produktionsstreng, opmåling af tilstanden af 13 3/8 casingen og montage af alt det nye udstyr. Til efteråret starter gasfyldningen af kavernen igen, og engang i foråret eller sommeren 2013, alt afhængig af hvordan vinteren forløber, vil kavernen atter være i drift. Under gasfyldningen af kavernen vil der blive udledt en saltmængde, svarende til ca. 0,1% af det naturlige saltflow fra Vesterhavet gennem Limfjorden. Kavernernes fremtid Den politiske trend er at udfase anvendelsen af fossile brændsler indenfor de kommende 20-40 år. Man kan derfor spørge sig selv, hvorvidt det er fornuftigt, at anvende ressourcer på at vedligeholde rumfanget af et lagermedie, der kan have en begrænset anvendelse i fremtiden. Faktum er imidlertid, at gassen formodentlig vil have en lang levetid endnu. Samfundet og politikkerne søger grønne energiformer, og her er gassen et for Danmark relativt let tilgængeligt brændsel. Enten i sin grundform som naturgas, der er klimavenligere end olie og kul, eller som beslægtede gasser. Men på den længere bane vil grønne gasser, såsom biogas og syntetiske gasser, der produceres fra overskydende vindmøllestrøm, fylde kavernerne. Forsyningssikkerhed til hverdag om vinteren og i nødsituationer er nøgleordene i det danske naturgassystem, og her kommer gaslageret ligeledes ind i billedet. Endelig repræsenterer funktionen og værdien af gaslageret et så stort samfundsaktiv i det danske naturgassystem, at anlægget selvfølgelig skal vedligeholdes. Yderligere information kan hentes på www.energinet.dk, eller ved henvendelse til gaslageret. Gasteknik nr. 2 2012 9
G a s m a r k e d Af Kasper Andreas Bagge Svendsen, HMN Gashandel A/S Risikostyring i en gashandelsforretning Hvordan håndteres de risici, en gashandelsforretning er underlagt, i praksis? Det vil denne artikel forsøge at løfte sløret for. Som kommunalt ejet forsyningspligtselskab er HMN Gassalg A/S sat i verden for at forsyne og servicere slutkunderne til de laveste priser og med så få risici som muligt. Datterselskabet HMN Gashandel A/S har derimod siden liberaliseringens start opereret på det kommercielle gasmarked med fokus på at sikre forsyningspligtselskabet HMN Gassalg A/S attraktive priser og vilkår, afdække pris- og mængderisiko for begge selskaber, samt opereret på konkurrencemarkedet for naturgas. Ejerskabets sammensætning lægger naturlige begrænsninger for, hvilke risici der tages i forretningen, hvorfor selskabets risikopolitik bygger på en høj grad af risikoaversion. Naturgasmarkedet Historisk set har det danske naturgasmarked været præget af få store aktører. Naturgas blev både købt og solgt på faste, ensartede prisformler, der alle var kædet sammen med prisudviklingen på oliemarkedet. Indkøbsaftaler indeholdt såkaldte take-or-pay klausuler, hvilket betyder, at der skal betales for naturgassen også selvom denne ikke aftages. Men i takt med liberaliseringen har dette billede ændret sig, og naturgasmarkedet er nu i højere grad end før drevet af en kombination af lange fleksible indkøbsaftaler på olie-formler og kortere aftaler, baseret på en af de forskellige gasmarkedspriser i Europa, kaldet hub-priser, hvoraf mange har tilknyttet en børs. Selvom hub-markedet har oplevet en stigende omsætning af gas i Europa, er dybden, altså den mængde gas der handles på disse markedspladser, langt fra stor nok til, at selv mellemstore selskaber kan indkøbe al deres gas direkte på børsen. Derfor er de største kontinental europæiske selskabers indkøbsaftaler med Rusland og Norge i høj grad stadig baseret på olie-formler. Europæiske gasbørser Det hub-marked i kontinental Europa, hvor der handles mest gas, er det hollandske marked kaldet TTF (Title Transfer Facility). På trods af støt stigende omsætning er TTF markedet stadigvæk et langt stykke hen ad vejen baseret på overskudsmængder, altså naturgas, der købes pga. en særlig kold vinter eller naturgas, der sælges af ved en særlig varm vinter. Samme tendens ses også på de tyske markedspladser NCG (Net Connect Germany) og Gaspool. I Danmark åbnede den danske gasbørs Nord Pool Gas i marts 2008. Børsen skabte en omkostningsbillig og nem måde at entrere det danske naturgasmarked på, hvorfor antallet af aktører på det danske marked er steget og konkurrencen øget. Men ligesom det er tilfældet hos vores naboer mod syd, er omsætningen på børsen endnu ikke stor nok til at kunne dække det indkøbsbehov, som aktører på det danske gasmarked har for at operere en stor naturgasforretning. Set i sammenhæng var det danske forbrug i 2011 på 3.961 mio. m 3 * 1 ), mens omsætning på Nord Pool Gas blot var 282 mio. m 3 * 2 ). En anden udfordring for den danske gasbørs er det manglende forward marked, altså mulighed for at handle naturgas til levering længere end én måned fremad i tid, som gør det svært for markedsaktørerne at disponere langsigtet og afdække deres risici. Detailmarkedet Retter vi fokus mod detailmarkedet fastsættes prisformler og prisniveauer ved individuelle forhandlinger mellem kunde og leverandør. Her spiller kundens specifikke behov for f.eks. budgetsikkerhed, sammenhæng til egen produktsammensætning eller produktmarked ind. På baggrund af kundens specifikke behov kan der aftales en fast pris, vægtning mellem fast pris og forskellige olie- eller hub-priser samt valutakurssikringer. Håndtering af risici Nedenstående er listet nogle af de risici, der eksisterer i naturgasmarkedet og nedenfor beskrives, hvordan disse håndteres: Køb og salg af naturgas på for- *1 Kilde: Energistyrelsens månedsstatistik *2 Kilde: http://nordpoolgas.com/marketdata 10 Gasteknik nr. 2 2012
G a s m a r k e d skellige prisformler Mængderisiko, lager og takeor-pay Risiko mellem oliepriser og naturgaspriser Køb og salg af naturgas på forskellige prisformler Som beskrevet ovenfor sælges gas på mange forskellige prisreguleringer, indeholdende både mange forskellige oliepriser, men også hubpriser og valutapriser. HMN Gashandel sørger løbende for, at salgsprisernes udvikling følger indkøbspriserne for på denne måde at sikre et positivt dækningsbidrag. Denne sammenhæng sikres ved, at der etableres en intern gasindekseringsformel, som alle kundeprisreguleringer og alle indkøbsaftaler omlægges til ved hjælp af finansielle instrumenter og/eller olie- og gasswapprodukter. Dette kaldes at afdække sine positioner eller risici. I praksis foregår dette på daglig basis og samme dag, som en ny kunde- eller indkøbskontrakt indgås. Mængde-, lager- og take-or-pay risiko Selvom HMN Gashandel dagligt afdækker sine risici på indkøbsog salgskontrakter ved brug af finansielle instrumenter, er der i mange tilfælde stadig en mængderisiko. Denne mængderisiko opstår, da selve afdækningen er lavet for et på forhånd fastsat antal kubikmeter, beregnet ud fra HMN s graddagemodel. Graddage udtrykker kuldepåvirkningen, som en bygning udsættes for, og kan derfor benyttes som model for en slutkundes forbrugsprofil. Men selvom graddagemodellen tager højde for, at det er koldere om vinteren og hermed flere graddage, er det langt fra sikkert, at vejret arter sig, som det forventes. Og da kundens forbrug i høj grad afhænger af vejret, vil en særlig kold periode medføre en underafdækning, mens en særlig varm periode vil medføre en overafdækning. Begge udfald giver naturligvis en risiko på indtægterne. Vejret påvirker spotpriserne Ud over den finansielle risiko på selve afdækningen, som ikke længere vil være effektiv, vil den mængde naturgas, som kunden ikke aftager i tilfælde af varmt vejr, skulle afsættes til anden side. Kan gassen ikke injiceres i et af de to danske naturgaslagre, må denne frasælges i spotmarkedet på Nord Pool Gas børsen, og dette i et marked, hvor alle aktører har for meget gas, hvorfor overskudsgassen sælges til en lav pris. Det har af denne årsag været en integreret del af risikopolitikken at have stor kapacitet i de danske lagre samt høj grad af fleksibilitet i indkøbskontrakterne, således at indkøbte mængder kan reduceres med kort varsel for på denne måde at imødegå risiko for frasalg til ufordelagtige priser på Nord Pool Gas børsen. Risiko mellem olie og naturgas HMN Gashandel har valgt en intern gasindekseringsformel, baseret på forskellige olieformler. Når der indgås kontrakt med en slutkunde på konkurrencemarkedet, afdækkes denne som beskrevet ovenfor således, at der er sammenhæng mellem salgs- og indkøbsprisens udvikling. At risikoen mellem indkøb og salg er afdækket på denne måde fordrer, at gassen allerede er indkøbt. Men HMN Gashandel indkøber som udgangspunkt først gassen til konkurrencemarkedet, når kunden har sat sin signatur på kontrakten, og der kan derfor opstå en risiko mellem olie og gas, da salget svinger med olieprisen, pga. den finansielle afdækning, mens indkøbet svinger i takt med hub-markedet, da det er her den ekstra gas skal indkøbes. Porteføljebetragtning Er der tale om en rigtig stor kunde, indkøbes gassen samme dag som den sælges, og eksponeringen lukkes dermed med det samme. Men da det danske markedet hovedsagligt består af mange små kunder, er det ikke muligt at købe denne gas ind på daglig basis i hub-markedet. I stedet foretages en porteføljebetragtning. Alle kunde- og indkøbskontrakter opgøres som minimum hver fjortende dag, og der indkø- > > > Gasteknik nr. 2 2012 11
G a s m a r k e d Risikostyring... Af Christian Rutherford, Energinet.dk Gasprisen i Danmark afhænger af markedssituationen Det danske spotmarked på Nord Pool Gas ventes at vokse. bes manglende gas, som omlægges til den interne gasindekseringsformel, og eksponeringen mellem olie og gas er dermed lukket. Naturgas et simpelt produkt med indbyggede risici Denne artikel har forsøgt at give et indblik i de risici, der er forbundet med ageren på naturgasmarkedet, samt håndteringen af disse. Fokus har været holdt på prisformler, mængderisici og eksponering mellem olie og naturgas. Indenfor disse risikoområder kræves der kompetencer indenfor brug af avancerede finansielle produkter til prisafdækning, modeller til håndtering af de vejrrisici naturgasporteføljen er underlagt, samt en klar og konsistent risikopolitik til håndtering af forholdet mellem olieprisafhængige kontrakter og hubprisafhængige kontrakter. Naturgasmarkedet indeholder dermed mange risikoelementer, som selv et forholdsvist risikoaverst selskab må påtage sig for at kunne agere på markedet. På de fleste dage om året er spotgasprisen i Danmark på samme niveau som markedspriserne i Tyskland og Holland. Der kan dog opstå markedssituationer, som afkobler det danske gasmarked fra resten af Nordvesteuropa, og det kan resultere i en periode med højere gaspriser på engrosmarkedet. Den danske gasbørs Nord Pool Gas åbnede i marts 2008. Efter en meget spæd start er gasbørsen nu en naturlig del af aktørernes valgmuligheder for tilkøb og frasalg af gas på det danske marked. Således blev der i 2011 handlet en mængde, svarende til ca. 10 % af det samlede danske årsforbrug af gas det samme år. Baseret på handlen de første to måneder i år, forventes det, at denne andel vil stige i 2012. Langt størstedelen af denne handel foregår via såkaldte dayahead handler, populært også kaldet spot handler, det vil sige gas, der handles på dagen før den leveres. Prisen på disse spotkontrakter fastslås af de aktører, der køber og sælger gas på en given dag. Prisen følger normalt Europa De fleste dage om året fastsættes prisen ud fra en helt normal markedssituation. Det vil sige, at aktørerne på det danske gasmarked har fuld adgang til alle fleksibilitetsværktøjer (for eksempel lager, eller gas fra Tyskland) til at kunne tilfredsstille efterspørgslen af gas på markedet. På disse dage sker prisfastsættelsen i høj grad med de andre markeder for øje, hvilket betyder, at prisen i Holland og Tyskland (som igen er bestemt af det meget likvide britiske marked) i meget høj grad er med til at bestemme prisniveauet i Danmark. Der opstår dog engang imellem tilfælde, hvor man har en noget mere stram markedssituation. Det påvirker det kommercielle marked. Der kan nemlig opstå situationer, hvor markedet er begrænset i mulige fleksibilitetsværktøjer, hvilket kan få gasprisen til at stige i en periode. Stramt dansk gasmarked i vinteren 2010/2011 Vinteren 2010/2011 begyndte relativt tidligt, hvilket betød at man allerede i november trak meget gas ud fra gaslagerne i Danmark. Samtidigt så var det koldt over en lang periode. Året før havde man oplevet en usædvanlig kold periode, men over kortere tid, så selvom vinteren 2010/2011 ikke var usædvanlig kold, så var der en almindelig lav vintertemperatur tidligere og over en noget længere periode end normalt. Resultatet var, at man omkring nytår stod med en lavere lagerfyldning end normalt. Udfald fra Nordsøen medførte øgede priser Omkring nytår 2010/11 kom 12 Gasteknik nr. 2 2012
G a s m a r k e d Dagspriser på gas i Danmark, Tyskland og Holland, december 2010 - januar 2011. der så et udfald i forsyningen fra Nordsøen, så man ikke kunne tage så meget gas ind via Nybro, som markedet ønskede. Dette gav et maksimalt pres på den nye mulighed for at importere gas fra Tyskland via den trykserviceaftale, som de tyske systemoperatører på den anden side af grænsen og Energinet.dk få måneder forinden var blevet enige om for at sikre mulighed for et nordgående gasflow. Med en forholdsvis lav lagerfyldning, relativt lavt flow fra Nordsøen, og på trods af et maksimalt gasflow fra Tyskland, så oplevede vi i denne periode et såkaldt stramt gasmarked med en begrænset adgang til mulige værktøjer og fleksibilitet. Det betød således, at prisen på gas i Danmark steg kraftigt i forhold til markederne syd for os. Her oplevede man ikke samme stramme marked (se prissammenligningen i grafen ovenfor, hvor Nord Pool Gas day-ahead er den blå kurve). Set med fysiske briller så var der gas nok til at forsyne det danske og svenske marked, men markedet var generelt nødt til at betale mere for gassen i denne periode. Sen kold vinter, 2011-2012 Helt modsat året før, så har dette års vinter været usædvanlig varm, dog med en kort intens periode med kulde i januar-februar. Da kulden kom så sent, betød det, at der var nok gas i lagerne og i markedet; Danmark blev dermed ikke afkoblet fra de andre markeder. Prisen fulgte blot samme niveau (se grafen nedenfor). Faktisk blev der i denne periode eksporteret gas til Tyskland. Fremtidens forsyningssituation Det er Energinet.dk s ansvar, at der er et velfungerende marked i Danmark, hvor de danske forbrugere ikke betaler urimeligt mere for gassen end i vores nabolande. Situationen forrige vinter viser med tydelighed, hvordan gasprisen stiger, hvis markedet er begrænset i sine handlemuligheder. Det er der også eksempler på i udlandet. Det er derfor ikke kun af forsyningsmæssige årsager, at udbygningen af Ellund-Egtved gennemføres: Der er også gode samfundsøkonomiske argumenter for udbygningen. Markedet kan ikke satse på, at hver vinter bliver usædvanlig varm. Dagspriser på gas i Danmark, Tyskland og Holland, januar-februar 2012 Gasteknik nr. 2 2012 13
M i l j ø a f g i f t e r Af Per G. Kristensen, Dansk Gasteknisk Center a/s Femdobling af NO x -afgiften kan reduceres Ejere af gasfyrede installationer bør overveje at optimere deres drift for at få afgiften nedsat. Regeringen har indført nye satser for NO x -afgiften, der træder i kraft den 1. juli 2012. Afgiften øges fra omkring 5 kr./ kg NO x til 25 kr./kg NO x. Ejere af en række gasfyrede installationer bør overveje situationen og måske optimere deres drift. NO x -afgiften Den eksisterende NO x -afgift blev indført med lov nr. 472 af 17. juni 2008. For naturgasfyrede anlæg opkræves afgiften over gasregningen som en afgift pr. forbrugt m 3 naturgas. Der anvendes to forskellige satser for henholdsvis gas til motorer og gas til andet end motorer. Dette bygger på, at motorer har et væsentligt højere emissionsniveau end de fleste øvrige former for gasanvendelse. I 2011 var afgiftssatsen 2,8 øre pr. Nm 3 naturgas for gas til gasmotorer og 0,8 øre pr. Nm 3 naturgas for gas til andet end gasmotorer. De nævnte satser svarer til ca. 5 kr./kg NO x og emissionsfaktorer på henholdsvis 140 g NO x pr. GJ indfyret og 40 g NO x pr. GJ indfyret. Mulighed for refusion Loven giver samtidig mulighed for at søge om refusion for dele af NO x -afgiften, hvis man har indført emissionsreducerende tiltag eller ejer et anlæg, der udleder mindre NO x end den af SKAT fastsatte standard-emissionsfaktor. For at opnå refusion skal man have en emission, der ligger under 80 % af standardemissionsfaktoren. Nu øges NO x -afgiften med en faktor 5 til 25 kr./kg, hvilket gasforbrugerne skal afregne med 13,9 øre pr. Nm 3 naturgas for gas til gasmotorer og 4,0 øre pr. Nm 3 naturgas for gas til andet end gasmotorer. Turbineejere skal være særligt opmærksomme DGC ligger inde med stor viden om emissionsforhold for motorer og turbineanlæg. På baggrund af en meget stor dataindsamling vurderer DGC, at den gennemsnitlige emissionsfaktor for gasmotorer ligger på omkring 135 g NO x pr. GJ indfyret og for gasturbiner på 48 g NO x pr. GJ indfyret. På trods af den store forskel på emissionen fra motorer og turbiner er DGC blevet opmærksom på, at en række gasturbineanlæg opkræves afgift efter den høje sats, som rettelig kun burde gælde for et gasmotoranlæg. Reelt set betyder dette, at disse gasturbineanlæg ligger væsentligt under den emission, der ligger til grund for afgiften, og at de dermed har mulighed for at opnå refusion af NO x -afgiften. Nogle kedelanlæg vurderes at have lavere NO x -emissioner DGC mener, at de emissionsfaktorer, der ligger til grund for afgiften, for en række anlægstyper ligger betydeligt over, hvad disse anlæg reelt har af emissioner. Fx vurderer DGC, at villakedler har et betydeligt lavere emissionsniveau. Laboratoriemålinger har vist, at nye villakedler typisk har en emission på 4-12 g NO x /GJ, eller hvad der svarer til ca. en tredjedel af den emission, SKAT lægger til grund for afgiftsberegningen. Ligeledes vurderer DGC, at en række større og nyere kedelanlæg har en lavere emission, set i forhold til afgiftsgrundlaget. På denne baggrund har gasselskaberne iværksat et større kortlægningsarbejde for at dokumentere emissionsforholdene for gasfyrede kedelanlæg. Målet er at opnå sikker og velunderbygget dokumentation for NO x - emissionsniveauet for forskellige kedeltyper. Skift til lavno x -brænder Hvis man som kedelejer overvejer at skifte til en lavno x -brænder, fremgår den besparelse, man opnår på NO x, som differencen mellem de to kurver på figur 1 på næste side. Den opnåede besparelse skal så sættes i forhold til den nødvendige investering og i forhold til det dokumentationsarbejde, der er nødvendigt for at kunne opnå refusion af afgift. Hvis man har investeret i et anlæg med lavno x -brænder, er det DGC s vurdering, at det vil kunne betale sig at dokumentere den lavere NO x -emission ved et årligt gasforbrug fra omkring 500.000 m 3 og opefter. Muligheder for gasmotorejerne Ejere af gasmotoranlæg bør efter 14 Gasteknik nr. 2 2012
M i l j ø a f g i f t e r Figur 1: NO x -afgift for kedelanlæg med normalt afgiftsniveau og for kedelanlæg med velfungerende lavno x -brænder. DGC s vurdering nøje oveveje situationen. Gasmotorer har generelt et højt emissionsniveau og står derfor til at skulle betale en betydelig NO x -afgift fra juli 2012. DGC har i forskellige projekter set på, hvorledes gasmotorerne med en ændret indregulering kan reducere NO x -emissionen til omkring det halve. Dette koster lidt på elvirkningsgraden, men giver lidt igen på varmevirkningsgraden. DGC planlægger sammen med motorleverandørerne og i samarbejde med Gartnerierne, Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarme Værker at afholde en række temamøder i foråret 2012, hvor mulighederne for at reducere NO x -emissionen på gasmotoranlæg gennemgås nærmere. Nye AMS-regler For motor- og turbineejere er der yderligere et punkt at være opmærksom på i det nye reglesæt for NO x -afgift. Større anlæg med mere end 10 MW indfyret effekt på den enkelte motor eller turbine skal fremover investere i et såkaldt AMS-anlæg, der kan dokumentere NO x -emissionen. Afgiften skal så betales i forhold til den dokumenterede emission. AMS står for Automatisk Målende System. I praksis betyder det for gasfyrede anlægsejere, at de skal investere omkring 350.000 kr. i et anlæg, der kan måle NO x og ilt i røggassen og derefter ud fra gasmålerdata beregne røggasmængden og emissionen af NO x i kg. For kedelanlæg kræves AMS som hidtil kun for anlæg med mere end 30 MW indfyret effekt. Såfremt du har spørgsmål i forbindelse med NO x -afgiften, eller om muligheden for at opnå refusion af NO x -afgift, er du velkommen til at rette henvendelse til denne artikels forfatter på PGK@dgc.dk. Du kan stadig nå at tilmelde dig Gastekniske Dage 15-16 maj 2012 Tilmelding og program på www.gasteknik.dk Dansk Gas Forening Gastekniske Dage 2012 Årets emner: Produktion af grøn gas Biogas Balancering af energisystemer Gasinstallationer Sikkerhedsstyrelsen Transportsektoren Gastransmission og distribution Gaskvalitet Gasmålere og -afregning Kraftvarme F-gas Gasteknik nr. 2 2012 15
G a s t i l t r a n s p o r t Af Gert Nielsen, Naturgas Fyn Gasbiler: En mulighed og en nødvendighed Samfundsøkonomisk (og miljømæssigt) er naturgas det bedste valg i 2010, men overhales i 2020 af biogas, viser rapport fra Energistyrelsen. Danmark skal frigøres fra olieafhængigheden i transportsektoren. Alle er enige om det, alle taler om det, men hvad sker der egentlig i virkelighedens verden? Diesel og benzin er helt dominerende i dag. Debatten har været præget af håbet om elbilens snarlige gennembrud men selv hvis det sker hurtigt, er der problemer med batteriteknologi og bilernes rækkevide. Elbiler vil ikke kunne opfylde de transportbehov, samfundet har. Elbiler vil have deres plads, de vil komme langsomt og gradvist, men også andre teknologier må på banen. Energistyrelsens seneste analyser (udført af COWI) 1 gennemgår de teknologiske muligheder på transportområdet og beregner den samfundsøkonomiske omkostning ved forskellige drivmidler i årene 2010, 2020 og 2030. Både biogas- og naturgasdrevne biler er samfundsøkonomisk set gode løsninger, og begge drivmidlerne ligger i top 3 i hele den analyserede periode. Elbiler er pt. langt nede på listen, men man forventer en kraftig udvikling, så elbiler bliver nogenlunde ligeværdig med gasalternativerne i løbet af de kommende par årtier. Miljø De miljømæssige perspektiver for gas til transport er gode. Biogas er det eneste brændsel med negativ 1) Alternative drivmidler, Energistyrelsen 28. februar 2012 I 2010 er naturgas det samfundsøkonomisk bedste valg, og nr. 2 er konventionel benzin. Biogas er på en 3. plads: Elbiler er i bunden på en 13. plads. I 2020 er biogas at foretrække, stærkt efterfulgt af elbiler. Naturgas ligger nu på en 3. plads. CO 2 -udledning, og der er desuden markante gevinster på NO x og partikler i forhold til den diesel- og benzinbilpark, vi kender. Der er mange gode argumenter. Teknologien På konferencen Biogas til transport - grøn bytrafik i slutningen af februar, hørte vi om erfaringerne fra bl. a. Sverige. Vi fik tillige et overblik over teknologierne og over de sporadiske erfaringer fra Danmark. At køre på gas ligger sådan set lige til højrebenet der kører mange biler rundt i Sverige og Tyskland på blandinger af naturgas og biogas. Bilerne er der masseproducerede - og i en 16 Gasteknik nr. 2 2012
G a s t i l t r a n s p o r t Først i 2030 er elbiler at foretrække samfundsøkonomisk, stærkt efterfulgt af biogas. Naturgas ligger stadig på en 3. plads. standard, der er umiddelbart sammenlignelig med den, vi er vant til fra benzin- og dieselbiler. Afgifsbarrierer Der er nogle barrierer i det danske afgiftssystem. Vi har brug for en ligestilling med diesel og benzin på bl.a. grøn ejerafgift og registreringsafgift, og vi har brug for en statslig opbakning til at etablere den opfyldningsinfrastruktur, der skal til for at gøre købet af en gasbil til et reelt alternativ for danskerne. Det kunne for eksempel gøres ved at lade biogas være fritaget for energiafgift det kan ses som en parallel til, at elbilerne er fritaget for registreringsafgift. Det virker som en overkommelig opgave at komme i mål med der bør vel være politisk velvilje til at gøre det, der er samfundsøkonomisk bedst. Handling i stedet for snak Det, der herudover mangler, er handling der skal investeres, og vi skal have markedet for gasbiler til at vokse. Når de kan i Tyskland og Sverige, kan vi også her i Danmark. I virkeligheden er dette en fantastisk mulighed for den danske gassektor, som mange var ved at afskrive for blot et par år siden, fordi den i udgangspunktet er baseret på et fossilt brændsel. Sådan er det ikke mere vi har brug for gassen til mange ting gassen kan fx komme til at spille en stor rolle i transportsektoren. Gassen vil gradvist blive mere og mere grøn, efterhånden som vi får biogas og andre VE-gasser ind i nettet, og dommedagsprofetierne vil forstumme. Dette er ikke kun en stor mulighed det er en nødvendighed for det danske samfund for at nå de ambitiøse men uomgængelige klimamål - og for den danske gassektor, hvis den ønsker en fremtid. Afgiftsmæssige udfordringer for gasdrevne biler I forhold til introduktionen af gasbilerne er der på afgiftssiden en række udfordringer, både i forhold til registreringsafgiften og til den løbende grønne ejerafgift. Tejs Laustsen Jensen, chefkonsulent hos De Danske Bilimportører, gennemgår her nogle af dem: Den grønne ejerafgift Problemet er størst i forhold til den grønne ejerafgift. Her beregnes afgiften for benzin og dieselbiler ud fra en tabel fastlagt i Brændstofforbrugsafgiftsloven. Af lovens 4 stk. 2 og 3. fremgår: Stk. 2. Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, jf. 2, som summen af et fast element på 3 l pr. 100 km og et variabelt element, der beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kilogram. Er bilen dieseldreven, fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet efter 1. pkt. med 12,5 pct. Stk. 3. Af biler, der hverken er benzindrevne, dieseldrevne eller eldrevne, betales afgift som af dieseldrevne biler efter den i stk. 2, 2. pkt., foretagne omregning. Dermed ender gasbilerne med ikke at betale afgift efter deres reelle forbrug, men derimod efter den formel, der grundet de teknologiske fremskridt siden loven og formlens tilblivelse bliver alt for højt. Det til trods for, at bilerne er testet efter alle kunstens regler og EU s forskrifter på området, og at forbrug og CO 2 -udslip per kilometer fremgår på COCdokumenterne (EU-påkrævet fødselsattest for alle biler). SKAT accepterer imidlertid ikke disse resultater grundet formuleringen i loven, og man vil ej heller anerkende bilerne som benzinbiler. Registreringsafgiften I relation til registreringsafgiften opstår der for gasbilerne et problem af samme karakter. I 2007 blev der indført et brændstofforbrugsafhængigt fradrag/tillæg. Da både benzin- og diselsbiler er nævnt specifikt, er der ifølge SKAT ikke fradrag for andre typer af biler herunder gasbiler. Der er heller ikke fradrag, selvom gasbilerne også kan køre på benzin. Bilimportørern vil gerne rejse sagen politisk, og ser gode muligheder for at opnå et godt resultat. Gasteknik nr. 2 2012 17
G a s a n v e n d e l s e Af Per Persson, HMN Naturgas Jean Schweitzer, Dansk Gasteknisk Center, og Aksel Hauge Pedersen, DONG Energy Alt under en hat i IGU s WOC5 Statusrapport fra IGU s Working Committee 5: Anvendelse af naturlig naturgas, gaskvalitet og produktion af grøn naturgas. IGU s arbejdsgruppe for gasanvendelse, som hedder IGU WOC5, er en foranderlig størrelse. For få år siden var det alene gasanvendelsen, der var i fokus, men nu sniger temaer som produktion af grønne erstatningsgasser og gaskvalitet sig ganske langsomt ind i fokus. Gruppen er, sammen med grupperne for transport af gas, blandt de længstlevende arbejdsgrupper inden for den Internationale Gas Union. WOC5 gasanvendelsesgruppen er opdelt i: SG 5.1: Industrial Utilisation (dansk deltager: Aksel Hauge Pedersen) SG 5.2: Domestic & Commercial Utilisation (danske deltagere: Per Persson og Jean Schweitzer) SG 5.3: Natural Gas Vehicles (ingen dansk deltagelse) Endvidere er WOC5 i dette triennium udbygget med to ekspertgrupper til at støtte WOC5-formanden, Tatsuo Kume fra Osaka Gas: Task Force 1: Renewables and Natural Gas (ledet af Aksel Hauge Pedersen) Task Force 2: Gas Quality (ledet af Jean Schweitzer) Klar til Verdensgaskonferencen Der har i februar 2012 været afholdt workshop med statusmøde og koordinerende møder i Prag med deltagelse af mere end 50 personer. Mødet var det sjette og sidste i dette triennium med fokus på aktiviteterne frem til Verdensgaskonferencen 2012 (WGC 2012) i Kuala Lumpur. I skrivende stund er der maksimalt fokus på at få det endelige program på plads og finpudse de planlagte workshops, som skal gennemføres i forbindelse med WGC i Kuala Lumpur i juni. SG 5.1: Industrial Utilisation Denne arbejdsgruppe har først og fremmest udarbejdet en global status for den industrielle gasanvendelse. Herefter er tiltag inden for effektiv gasanvendelse og energibesparelser gennemgået. CHP, som jo er det væsentligste element inden for energibesparelser, har haft størst bevågenhed. Herunder er specielt den danske gasanvendelse endnu engang blevet rost for sin høje udnyttelsesgrad. Produktion af biometan ud fra biomasse har endvidere været udsat for en grundig analyse. Biometan kan som bekendt produceres direkte via fermentering af biomasse med efterfølgende opgradering af biogassen, men også en decideret gasificeringsproces kan nå frem til dette slutfacit. Heri kan bl.a. indgå dansk udviklet teknologi fra Haldor Topsøe. Området for integrering af el i gassystemet - ved produktion af grøn metan ud fra vindkraft - er som vist efterfølgende dækket ind via arbejdet i Task Force 1: Renewables and Natural Gas (Integration of Renewable Power in the Natural Gas Network). SG: 5.2 Domestic and commercial utilisation Alle har en mening om gasanvendelsen for de små og mellemstore naturgaskunder. Det er et område, de fleste har stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt, nogle som medarbejdere i branchen, og de fleste som kunder hos et naturgasselskab et eller andet sted i verden. Derfor er viden og påvirkning fra vores omgivelser stor, hvilket giver en kæmpe erfarings- og meningsudveksling, og der deles viden globalt. Videndeling er et af de vigtigste bidrag til at skabe et indblik i den fremtid, som vi så gerne vil påvirke. Videndeling er et af de vigtigste bidrag til at skabe et indblik i den fremtid, som vi så gerne vil påvirke gennem en effektiv og energirigtig anvendelse af naturgassen. Vores fokus er anvendelse af naturgas i kombination med alternativ og vedvarende energi. En prioritet i gruppen er at skabe et grundlag og samle viden, så vi kan præsentere en række scenarier og anbefalinger til, hvor- 18 Gasteknik nr. 2 2012
G a s a n v e n d e l s e Biler tanker biogas i japan Der skal fokus på balancen mellem el- og gasanvendelse i mindre ejendomme. dan vi mener, at gasbranchen skal agere for at opnå fortsat vækst og bidrage til, at naturgassen fortsat spiller en væsentlig rolle i energiforsyningen på langt sigt. Følger af energioptimering Energirigtigt nybyggeri og energioptimering af eksisterende byggeri medfører, at energiforbruget bliver ganske småt i fremtidens boliger, og vi kan godt få øje på, at der i fremtiden ikke er behov for at etablere traditionelle centralvarmeanlæg i boliger. Vi skal derfor demonstrere projekter og ideer, hvor der skabes en bedre balance, så elektricitet og varme går hånd i hånd med fremtidens forsyningssystem og det reelle behov for de små og mellemstore aftagere. Der er hundredvis af demonstrationsprojekter i gang rundt om i verden med nye ideer, men hvilke teknikker vil få et egentlig gennembrud i form af masseproduktion og dermed lave priser, som kan konkurrere med nuværende teknikker? Hvilken teknik vil tage over på villaområdet i løbet af de næste 10-15 år? Bliver det mikrokraftvarme, brændselsceller eller gasvarmepumper? Det ved vi ikke, men vi tør godt give nogle gode bud, som præsenteres på WGC konferencen i Kuala Lumpur. Energitjenester? Alle husker, at der blev givet subsidier til implementeringen af kondenserende gaskedler. Det bliver sikkert også nødvendigt, hvis der skal nye teknikker og produkter på markedet til at tage over fra de kondenserende gaskedler. Samarbejdet mellem producenter og energibranchens øvrige aktører skal styrkes. Samarbejdet mellem producenter og energibranchens øvrige aktører skal styrkes og koordineres, og måske skal der fremadrettet tænkes mere i energitjenester, så de nye produkter kan introduceres til forbrugerne via fastprisordninger på energikøb. Dermed er det heller ikke forbrugerne, som skal beslutte at tage store risici ved at investere i ny og delvis ukendt teknologi; det kan de store forsyningsselskaber jo overveje, om de vil gøre. Dette tema vil også blive berørt på konferencen. Synliggørelse af nye løsninger Arbejdet i WOC5 skal resultere i at synliggøre ikke alene truslerne, men også løsningerne. Vi skal bidrage til at være ærlige og oprigtige om troen på, hvilke nye produkter der vil blive de væsentligste gennem de næste 10-20 år inden for gasanvendelse; vi skal komme med anbefalinger til producenterne og forske og udvikle i fællesskab. Dertil er vi i gang med at udarbejde en såkaldt Technological road map for now and the future. Vi har indsamlet data fra IGU s mange medlemslande om eksistensen af og forventningerne til udvikling af blandt andet mikrokraftvarme, brændselsceller, varmepumper, kondenserende kedler, kombinationsanlæg, lavmodulerende kedler ned til 2 kw, etc. Rapporten skal være et åbent dokument, der rækker ind i det næste triennium og kontinuerligt viser og om muligt påvirker forskning og udvikling samt anvendelsen af apparatbestanden. Rapporten omhandler en fælles analyse af mulighederne i Europa og andre regioner; hvilke teknologier tror vi på, og hvordan kan parterne samarbejde for at nå frem til et godt resultat. Det overvejes at udarbejde et katalog, hvor vi demonstrerer alle mulighederne for at kombinere gas med alle mulige energikilder, apparater og produkter og beskriver fordele og ulemper. Dette arbejde vil sandsynligvis kunne udføres i samarbejde med Marcogaz, som har besluttet at iværksætte en tilsvarende aktivitet. Marcogaz har netop indkaldt til projektopstart via en temadag med overskriften Gas Industry Brain Storming on a New Concept of Using Gas Appliances in the Domestic and Commercial Sectors. > > > Gasteknik nr. 2 2012 19
G a s a n v e n d e l s e Solceller, naturgas og el kan med fordel kombineres i fremtidens huse. Alt under en hat i IGU s WOC5 Eksperimentboliger i Osaka, Japan Med det formål at skabe miljøvenlig, energieffektiv bymæssige boliger til det 21. århundrede, byggede Osaka Gas et eksperimentelt boligkompleks i Osaka City, kaldet NEXT21. Komplekset blev hjemsted for familierne til 16 Osaka Gas medarbejdere. --- NEXT 21 var omtalt i Aksel Hauge Pedersens artikel i Gasteknik nr. 2 fra 2010 Vi har meget at lære i Japan Et spændende projekt som du kan finde mere om på http://www.osakagas.co.jp/rd/ next21/indexe.htm Fremtidige opgaver Indsatsområder i det næste triennium er foreløbigt udnævnt til at være følgende: Hvordan kan vi arbejde videre med den absolut nødvendige udvikling på varmepumper, mikrokraftvarme og brændselsceller, så der vil blive en reel efterspørgsel af produkterne? Kan hybridløsninger med elektriske/gasvarmepumper være en mulighed i nye huse med lavt energiforbrug, måske i kombination med solceller? Naturgas i kombination med alle typer vedvarende energi skal demonstreres. Energitjenester som forretningsmodel. Hvis forbrugerne ikke vil investere i ny teknologi uden subsidier, skal vi så udvikle vores forretningsmodel til at sælge elektricitet og varme på lejebasis? Hvilke økonomiske fordele får forbrugerne ved at anvende specifikke løsninger som er powered by natural gas? Fortsættelse og opdatering af rapporten Technological road map for now and the future. SG 5.3: Natural Gas Vehicles Der var ingen dansk deltagelse i denne gruppe, men fra afrapporteringen at dømme er det en særdeles aktiv arbejdsgruppe. Selvfølgelig er den domineret af de lande, som gør mest for at fremme naturgas i transportsektoren, men med den fornyede interesse for gas i transportsektoren, vi netop nu ser i Danmark, bør der i næste triennium være dansk deltagelse. Der er mange aktiviteter og stor udvikling omkring anvendelse af naturgas i transportsektoren. Der er mange aktiviteter og stor udvikling omkring anvendelse af naturgas i transportsektoren. Et eksempel på dette er netop Tjekkiet, som var vært ved det seneste møde. De har etableret næsten 40 super professionelle fyldestationer gennem de seneste 5 år. Task Force 1: Renewables and Natural Gas (Integration of Renewable Power in the Natural Gas Network) Inden for denne Task Force var det som i SG 5.1 den grønne gas, der var i fokus, men med speciel fokus på integration af vindkraft i gassystemet. Dette tema er almindeligt anerkendt i bl.a. Danmark og Tyskland som et fremtidigt værktøj til at håndtere balanceringen af elsystemet. Ud over dette er det også en af de mest betydende kilder til den gas, der inden 2050 skal erstatte den fossile naturgas i Danmark. Som slutfacit skulle Task Force 1 etablere en workshop i Kuala Lumpur med overskriften How to integrate renewable power in the natural gas grid med prioritet på SOEC-teknologien. Det er lykkedes at overtale en af de globale sværvægtere på dette område professor Mogens Mogensen fra DTU - til på WGC 2012 at holde indlægget om netop den teknologi, der af mange anses for at blive vinderen i spillet om den fremtidige konvertering af el til gas. Temaet har så stor international interesse, at det allerede er besluttet at videreføre denne Task Force med dansk ledelse (Aksel Hauge Pedersen) i det nye triennium. 20 Gasteknik nr. 2 2012