ØRE, NÆSE OG HALS FOKUS PÅ LIVSKVALITET

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET Nr.2/Okt. 10 ØRE, NÆSE OG HALS FOKUS PÅ LIVSKVALITET Sangerinden Annie Lennox: Hørelsen påvirker alle aspekter af livet. TAG DIN HØRELSE POTO: BRYAN ADAMS Innovation Store fremskridt inden for udvikling af hørehjælpemidler SERIØST Stor tilfredshed 80-90% af brugerne er tilfredse med deres høreapparat Cochlear Implant Malin blev født døv, men fi k hørelse efter en CI-operation Søvnapnø Få en god nattesøvn med den rette behandling

2 OKTOBRE 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET UDFORDRINGER At miste hørelsen eller en del af den er noget, der rammer langt de fleste af os på et eller andet tidspunkt i livet. Det er en helt naturlig del af de fysiologiske konsekvenser af aldring, at sanserne svækkes i takt med lad os se det i øjnene kroppens generelle forfald. VI ANBEFALER Søren Hougaard Generalsekretær i EHIMA. Erkendelse er altid første skridt SIDE 12 Der trives mange skrøner om, hvor elendige høreapparater er. Men tallene fra den europæiske undersøgelse og tilsvarende tal fra USA taler deres tydelige sprog: Mellem 80 og 90% af alle brugere er tilfredse med deres høreapparater. Men mange af os vil også opleve, at lydene forsvinder længe, inden de grå hår begynder at titte frem. Den yngre generation er godt i gang med at skabe et stort marked for fremtidens høreapparatproducenter ved hjælp af smarte mp3-afspillere, som ifølge flere undersøgelser har fået antallet af musikrelaterede høreskader til at eksplodere. En amerikansk undersøgelse viste for nylig, at tyve procent af de amerikanske teenagere har et begyndende høretab. Tyve procent. I Danmark siger statistikken, at op mod 800.000 mennesker har en hørenedsættelse. Det er rigtig, rigtig mange. I virkeligheden burde man sige sit job op og slå sig ned som høreapparatsælger, for en mere sikker fremtidig levevej er svær at få øje på. Især fordi høreapparater heller ikke længere ser ud som om, de er lavet af Duplo eller leder tankerne hen på Karin Nellemoses rolle i Jakob Brodersen Journalist og it- og kommunikationschef på Castberggård samt redaktør på Danmarks største, uafhængige hjemmeside om lyd, hørelse og høreproblemer: www.hoerelse.info MINE BEDSTE TIPS Reagér Lad være med at blive bange. 1 Reagér på det, hvis du ofte skal bede dine omgivelser om at få gentaget, eller hvis du har skruet så højt op for fjernsynet, at naboerne kan følge med. Vælg selv Husk, at du frit kan vælge mellem at få høreapparater gen- 2 nem det offentlige eller hos en privat forhandler og at valget alene ligger hos dig. Matador. Vore dages høreapparater er små, smarte og ekstremt avancerede teknologiske bedrifter, der kan retningsbestemme lyden, med programmer til alverdens forskellige lyttesituationer fra musik til samtaler, fjernsyn, bilkørsel, mobiltelefoni osv. I løbet af få år vil man formentlig endda kunne købe høreapparater, der kan oversætte fra et sprog til et andet. Sammenligningen med Misse Møghes bulede hørerør holder ikke rigtig. Og så alligevel. For det kan godt være, at 800.000 af os kunne have glæde af et høreapparat, men selv om alle danskere med et høretab i princippet kan få et gratis høreapparat, er der kun 320.000 høreapparatbrugere i Danmark. Høreforeningen, der er den landsdækkende forening for mennesker med høretab, har kun i omegnen af 10.000 medlemmer. Den ubehagelige sandhed bag tallene er, at selv om det burde være nemt at få hjælp til at komme videre med et høretab, er det første skridt for de fleste også det tungeste at tage. Det skridt hedder erkendelse. Et høretab rammer kommunikationen. Alle de bånd, der binder os til andre mennesker alle vores relationer til familie, venner og kolleger. Den kommunikation, der sætter os i stand til at spejle os i omgivelserne og opleve os selv fungere i en social sammenhæng. Derfor er et høretab ofte også et socialt handicap. Og erkendelse af en social begrænsning er hverken morsom eller misundelsesværdig. Men den er nødvendig. For hvis man ikke erkender, at problemet eksisterer, hvorfor skulle man så gøre noget ved det? I modsætning til, hvad mange reklamer gerne vil fortælle os, er et høreapparat ikke et magisk redskab, der med et trylleslag genskaber den tabte kommunikation. Det tager tid at lære at bruge - det er også nødvendigt at erkende. Både for høreapparatbrugere og høreapparatforhandlere. Det kan blive bedre. Høreproblemer kan løses. Men det kræver at man ser problemerne i ørerne. Vi skaber succes for vores læsere! ØRE, NÆSE OG HALS 2. UDGAVE, OKTOBER 2010 Direktør: Jakob Roos Redaktionschef: Anja Christensen Projektleder: John Larsen Tlf.: 31 65 02 67 E-mail: john.larsen@mediaplanet.com Layout & repro: Lii Treimann Tekster: Jakob Brodersen, Helle Horskjær, Søren Hougaard og Claus Nielsen Distribueret med: Jyllands-Posten Mediaplanet kontaktinformation: Telefon: 33 18 68 40 Fax: 33 18 81 29 E-mail: info.dk@mediaplanet.com Web: www.mediaplanet.com Mediaplanet arbejder for at skabe nye kunder til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle. Bevar hørelsen med det rigtige høreværn

Høreapparater er ikke hvad de har været Der er lysår til forskel på fortidens hylende høreapparater og nutidens højteknologiske miniapparater, der bl.a. kan bruges som trådløse headset til TV, stereoanlæg og mobiltelefon! De fleste har oplevelser med høreapparater. Man har givet et kram, der blev forstyrret af høreapparatets hylen, man har siddet i stuen med et TV, der kørte med en ulidelig høj lydstyrke eller man har ringet og oplevet, at apparatet lige skulle slukkes eller i telefonindstilling for at kunne gennemføre en samtale. De tider er forbi. Nye højteknologiske høreapparater er baseret på avanceret computerstyring, der automatisk kompenserer for de situationer, som før var ubehagelige for brugeren. Man kunne fristes til at kalde dem hørecomputere i stedet for høreapparater. Ingen hylen Alle der bruger høreapparater kender de situationer, der kan blive pinlige. Man giver et kram, man taler i telefon, man tager en hat på eller man føler blot et behov for at skrue op for lyden i en vanskelig lyttesituation. Så hyler apparatet. Hylen skyldes såkaldt akustisk tilbagekobling. Man undertrykker hylen med et elektronisk system, der kaldes DFS (Digital Feedback Suppression). De gamle systemer kan undertrykke hylen ved at skrue ned for forstærkningen, men derved mister man de informationer, man skal bruge til at forstå tale. Det kræver meget avanceret teknologi at undgå hylen og samtidigt bevare den nødvendige forstærkning. Den største udfordring er, når man taler i telefon. Løser man telefonproblemet, har man løst de fleste andre problemer med akustisk tilbagekobling. Specielle DFS-Ultra systemer løser telefonproblemerne fuldstændigt i den nyeste generation af høreapparater, der dermed er hylefri i alle situationer Surround Sound giver mere naturlig lyd De nyeste apparater fra danske ReSound har Surround Sound. Mange kender det fra biografen eller TV-systemet hjemme, hvor Surround Sound giver fornemmelsen af at være en del af filmen. I et moderne høreapparat giver Surround Sound en bedre oplevelse af at være en del af virkeligheden. Det løser dermed et stort problem for mange mennesker med høreapparater: Oplevelsen af at leve i en klokke med kunstig, metallisk lyd, uden fornemmelse for hvilken retning lyden kommer fra. Det er en meget ubehagelig oplevelse, fordi man reelt mister hele sin lydorientering. Surround Sound løser dette ved at skabe et lydbillede, der er lige så flerdimensionelt som virkeligheden. Usynligt design Mange ønsker ikke at vise, de har et høreapparat. Nogle husker nok Egon Olsen i den sidste Olsen Banden-film sidde og stirre tomt frem for sig, fordi hans hørepparat er slukket. For de fleste er høreapparatet et tegn på alderdom og svaghed, hvilket i øvrigt er en helt forkert opfattelse, da høretab kan ramme alle aldersgrupper. Man kalder det stigma, at man er flov over at vise, at man har et høretab. Her kan ingen se et høreapparat De nyeste høreapparater følger derfor en overordnet designfilosofi, hvor man ønsker at gøre høreapparatet usynligt. Både ved at designe det på en måde, så det ikke ligner et høreapparat, og ved at forme det på en måde, så det forsvinder fuldstændigt i øret. En vejrsikker løsning Mange høreapparater kan ikke tåle fugt; hverken regn, damp eller sved. Det betyder hyppige reparationer og lange perioder uden apparat, ikke mindst hvis man som bruger har et aktivt udeliv. De nyeste apparater er beskyttet med nanoteknologi, der forsegler hver eneste komponent i apparatet med en usynlig hinde. Nanoteknologien trænger ind på molekyleniveau og giver en ultimativ beskyttelse. En bruger i USA oplevede for nyligt at hans bror skubbede ham i swimmingpoolen, mens han havde sine høreapparater på. Han tørrede dem med hårtørreren, og de fungerede igen. Det er nok ikke en anbefalelsesværdig behandling, men det viser hvor god beskyttelsen med nanoteknologi er. Farvel til teleslyngen goddag til trådløs hovedtelefon Før i tiden var teleslyngen en uundværlig del af det at have høreapparat. Skulle hørapparatet opfange lyden fra TV et og radioen, var det nødvendigt at trække et kabel rundt langs stuens vægge, og aktivere telespolen i høreapparatet. Med den nye trådløse teknologi kan man helt undgå teleslyngen. En trådløs sender placers ved fjernsynet og kommunikerer efterfølgende med høreapparaterne, der på den måde forvandles til hovedtelefoner. Der er flere forskellige systemer på markedet; de fleste kræver desværre en modtager, man skal have hængende om halsen. Men de nyeste, baseret på den såkaldte 2,4 GHz teknologi, kommunikerer direkte med høreapparatet. Bluetooth headset til mobiltelefonen Det trådløse 2,4 GHz-system har også en anden og afgørende fordel: Man kan tale håndfrit i sin mobiltelefon og bruge høreapparatet som et trådløst headset. En lille Bluetooth-enhed med mikrofon og sender klipses på trøjen eller skjorten og forbinder mobiltelefonen trådløst til høreapparatet. Det giver en meget klar samtalekvalitet, uden forstyrrelser fra omgivelserne. Samtidig bliver man trafiksikker, da det trådløse system ikke udelukker andre lyde omkring én eksempelvis cykelklokker og udrykningshorn. Høreapparat eller headset? ReSound Alera TM nedbryder grænsen mellem høreapparat og headset. På den ene side er det et avanceret digitalt høreapparat, baseret på en 32 mbit computer, der håndterer selv kraftige høretab. På den anden side er det et elegant designet headset, der via 2,4 GHz trådløs teknologi kan modtage lyd direkte fra TV- og stereoanlæg og mobiltelefonen i en fremragende lydkvalitet. Det er en ny dimension i livskvalitet for alle, der har problemer med hørelsen. Læs mere på www.resound.dk Naturlig størrelse

4 OKTOBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION Spørgsmål: Hvad har beslutningen om at få Baha-systemet betydet? Svar: Det har betydet meget for mig. Mit høretab er nu ikke til stor gene for hverken mit sociale liv eller mit arbejdsliv, siger vicepolitiinspektør, Flemming Steen Munch. Min livskvalitet er blevet klart forbedret ERFARING Han ligger i sin seng og sover. Lige ved siden af ham, står hans vækkeur og bimler og bamler. Det har det gjort i to timer nu, men han hører ingenting. Godt nok var der flere, som spurgte mig, hvorfor jeg hele tiden sagde hvad siger du, men ellers var det ikke noget, jeg havde lagt mærke til, fortæller vicepolitiinspektør i Københavns Politi, Flemming Steen Munch. Efter episoden med vækkeuret går han til lægen. Jeg fik hurtigt konstateret, at jeg var helt døv på mit venstre øre. Og det gav mig så en forklaring på, hvorfor jeg ikke havde hørt mit ur. Jeg lå på mit gode øre og kunne derfor intet høre, siger han. Det gav ham også en forklaring på alle hans hvad siger du, og så gav det ikke mindst hans kollegaer en forklaring på, hvorfor han altid hævede stemmen, når han talte i telefon. Når jeg snakkede i telefon, så havde jeg en tendens til at råbe ind i røret. Fordi jeg ikke selv hørte så godt, snakkede jeg automatisk højere, og det nød mine kollegaer på Politigården så godt af. De kunne i hvert fald høre alt, hvad jeg snakkede om. PROFIL Flemming Steen Munch Født: 1947 Stilling: Vicepolitiinspektør ved Københavns Politi Erfaring: Ansat i politiet siden 1972 Privat: Bor i København. Er gift og har tre børn og to børnebørn Andet: Medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Beslutningen var nem For ti år siden gør hans praktiserende læge ham opmærksom på Baha, der står for Bone Anchored Hearing Aid, og som hjælper mennesker med høretab. På det tidspunkt har han været døv på det ene øre i fem år. Baha-systemet er udviklet til at hjælpe med at forbedre hørelsen, hvis øregangen og/eller mellemøret ikke fungerer normalt på grund af høretab. Jeg fik en bøjle spændt på øret for at prøve effekten af det, og jeg kunne høre en klar forbedring, siger Flemming Steen Munch, som ikke havde de store overvejelser om at få Baha-systemet. Jeg var ikke i tvivl. Min kone griner lidt af mig, for jeg har også fået indopereret en ny hofte, og så Baha-systemet her, fortæller han. Et system, der består af implantat og høreapparat, og som hjælper mere end 30.000 mennesker på verdensplan. Hos voksne kan operationen i de fleste tilfælde blive foretaget under lokalbedøvelse, mens børn altid bliver opereret i fuld narkose. Kollegaer forskånet for høje toner Og han har heller ikke fortrudt beslutningen. Selvom det ikke har givet mig hørelsen tilbage helt, så er der sket en klar forbedring. I dag kan jeg, især i mere rolige omgivelser, få en fornemmelse af, hvor en lyd kommer fra, det kunne jeg ikke før. Samtidig bliver kollegaerne også forskånet for at være ufrivillige vidner til Flemming Steen Munchs telefonsamtaler. Når jeg taler i telefon, og det gør jeg meget i mit job, så kan jeg høre, hvad der bliver sagt, samtidig med at jeg ikke behøver at råbe ind i røret for at sikre mig, at personen i den anden ende hører, hvad jeg siger. Nu kan han også høre de beskeder, kollegaerne eller konen kommer og giver ham, uden at han skal bede dem om at gentage, hvad de sagde. Det er træls for en selv, men det er også træls for ens omgivelser, hvis man hele tiden siger hvad siger du, fortæller han. Hører 25 til 50 procent bedre Så ud over, at hørelsen har fået et hak op ad, så har livskvaliteten det også. Der er ingen tvivl om, at jeg efter Baha har fået en klar forbedring af min livskvalitet. Jeg har fået 25 til 50 procent af min almindelige hørelse tilbage, og det siger sig selv, at det betyder meget - både i forhold til det sociale liv og i forhold til arbejdslivet, siger Flemming Steen Munch. Baha Din naturlige vej til hørelse Når du har en hørenedsættelse, er det vigtigt, at finde en løsning som er perfekt tilpasset dig. Baha systemet er et implantèrbart benforankret høresystem - en hørebehandling der benytter din krops naturlige evne til at lede lyd. Knogle kan, i lighed med luft, lede lydvibrationer. I stedet for at forlige sig med den lydforstærkning som luftledende høreapparater anvender og som kan blokeres af et skadet eller tillukket mellemøre sender Baha systemet lyden udenom det skadede eller problematiske område, og stimulerer det indre øre naturligt via benledning. Baha systemet kan være den bedste behandling hvis du har: mellemøre og indre øre Vil du vide mere om Baha systemet så tjek vores hjemmeside www.danafl velkommen til at ringe eller skrive til os. ex A/S Nørrevang 2 3460 Birkerød Tel: +45 45 81 40 04 www.danaflex.com danaflex@danaflex.com

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET OKTOBER 2010 5 Pas på ørerne Det burde ikke være nødvendigt at råbe det, men det er ikke alle, der lytter lige godt efter og passer på deres hørelse. Det er vigtigt, siger formanden for Høreforeningen, for et høretab er et stort kommunikations handicap. BEDRE LIVSKVALITET MED BAHA Flemming Steen Munch fik 25 til 50 procent af sin almindelige hørelse tilbage efter en Baha-operation. 20 minutter på diskoteket. Det kan være nok til at påvirke din hørelse i negativ forstand. Lyden på et diskotek kan ikke komme ud, som det kan til de store udendørs koncerter, så lyden cirkulerer rundt i rummet. Hvis der er skruet tilpas meget op for volumen, skal man ikke stå i lokalet i lang tid, før det har en dårlig effekt på hørelsen, forklarer Søren Dalmark, der er formand for Høreforeningen. Der er især tre faktorer, som er vigtige at være opmærksom på, når talen falder på høreskader: Det er vigtigt, at se på styrken af decibel, varigheden og afstanden til lydkilden. Der er stor forskel på, om man står lige foran stortrommen på Orange Scene på Roskilde Festival, eller om man hører musikken fra sit telt, forklarer han og understreger, at det vigtigt at tage sin hørelse alvorligt. Har man et høretab, har man et kommunikationshandicap, som påvirker ens livskvalitet, og gør det svært at fungere i omgivelserne - både i det sociale liv, arbejdslivet og på studiet, siger Søren Dalmark. 300.000 danskere bruger høreapparat og Høreforeningen skønner, at mindst lige så mange burde bruge det. Østjyllands Hørecenter ApS Mobil Høreservice Tlf. 25 15 45 17 Mere information: Høreapparater Høreværn Høretekniske Hjælpemidler Bestil tid på tlf. 25 15 45 17 eller se mere på www.ojhc.dk Vil du blive hørende, kommer vi kørende Thisted Hørecenter v/ Jacob Spalding Østjyllands Hørecenter ApS Tlf. 25 15 45 17 www.ojhc.dk infohc.dk

6 OKTOBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION FRA DØV TIL HØRENDE Malin på tre et halvt år blev født døv. Da hun var 11 måneder blev hun opereret med Cochlear Implant, og i dag er hun fuldstændig alderssvarende og går i normal børnehave. Resultaterne med Cochlear Implant til børn er gode Spørgsmål: Hvorfor skal børn have CI? Svar: De børn, der får CI, klarer sig rigtig godt. De har et fi nt talesprog, god sprogforståelse og en fi n hørelse, og det giver børnene mere livskvalitet. VIDEN I januar 2005 blev neonatal hørescreening af alle nyfødte børn indført i Danmark. Hørescreening er en høreundersøgelse, og formålet er, at børn, der bliver født med en hørenedsættelse, hurtigere kan blive tilbudt den rette hjælp. En behandling, der er vigtig for at sikre det enkelte barn de optimale muligheder for en normal opvækst. Både sprogligt og socialt. De bliver screenet på femtedagen, og det betyder meget, at det allerede er mens, de er helt små, at et høretab bliver spottet, fortæller Lone Percy- Smith, som er audiologopæd på Østdansk Center for Cochlear Implant. Børnene får lyd på Her kommer børnene kommer ind, hvis de har høretab, og allerede inden de fylder seks måneder, kan de få et høreapparat. Og det betyder meget for deres senere sproglige udvikling. Det gør, at den periode, hvor de ikke har lyd, den er meget kort, siger hun. Når barnet så er omkring 8-9 måneder bliver de tilbudt CI. Proceduren er, at de først får høreapparat, så tilbyder vi operation med Cochlear Implant til de børn, der ikke har gavn af høreapparatet, vi sætter lyd på, og så skal børnene til at bruge OM COCHLEAR IMPLANT Et Cochlear Implant er et elektronisk apparat (CI), der overtager funktionen af et defekt indre øre (sneglen). Det gør det ved at omdanne akustisk information til elektriske impulser, som sendes direkte til hørenerven ved hjælp af indopererede elektroder. Navnet henviser til cochlea, sneglen, som er sanseapparatet for hørelsen i det indre øre. Et Cochlear Implant består af en ekstern mikrofon, en taleprocessor, en forstærker, en signaloverførselsenhed bag øret og en indopereret enhed. Enheden består af en modtager og en elektrode, der stimule- Det ser rigtig positivt ud for de børn, der er blevet opereret siden 2005. De har et fi nt talesprog, en god sprogforståelse og en fi n hørelse. Lone Percy-Smith Audiologopæd på Østdansk Center for Cochlear Implant. lyden. Med CI kan de høre al tale, forklarer hun. Når børnene så har fået lyd på, rer nervefibrene i cochlea i det indre øre. De signaler sendes så videre til blandt andet hørebarken i hjernen. Patienter, som er døve på grund af en defekt i det indre øre, tilbydes CI-behandlingen. Det gør patienter med pludselig opstået døvhed også. Og patienter, hvis hørelse efterhånden er blevet så dårlig, at de ikke har gavn af høreapparatbehandling. Småbørn, som er født døve eller er blevet døve, før de har lært sprog, vil ved tidlig operation - gerne i et års alderen - kunne opnå tilstrækkelig lydopfattelse til at udvikle talesprog. KILDE: ÅRHUS KOMMUNEHOSPITAL 1TIP VIDEN OM COCHLEAR IMPLANT kommer de til kontrol en gang ugentlig det første år. Resultaterne er gode Lone Percy-Smith er i gang med en undersøgelse af de børn, der har fået CI efter 2005. Det ser rigtig positivt ud for de børn, der er blevet opereret siden 2005. De har et fint talesprog, en god sprogforståelse og en fin hørelse, siger hun og understreger, at samtlige børn, der er blevet opereret har fuld hørelse. En af dem, der har været med i undersøgelsen er Malin på tre et halvt år. Født døv Ved hørescreeningen, da hun var nyfødt blev det opdaget, at hun var døv. Malin blev opereret, da hun var 11 måneder, og i dag er hun fuldstændig alderssvarende. Malin har to ældre søskende, som ikke har høretab, og det har hendes forældre heller ikke. Og sådan ser billedet ud for de fleste. I 95 procent af tilfældene hører forældrene helt normalt, fortæller Lone Percy-Smith. Det gør Malin også i dag. Hun går i en normal børnehave, og alle forventer også, at hun skal gå i en helt almindelig folkeskole. Det er dejligt at følge, for det hele handler om livskvalitet - både for barnet, men også for resten af familien, slutter Lone Percy-Smith. Janni Glæsner Opereret med Cochlear implant. Da en karklud blev til en undulat Det var da et spørgsmål blev fuldstændig misforstået, at Janni Glæsner opdagede, at der var noget helt galt med hørelsen. Hun var ikke mere end 33, da hun opdagede, at hun ikke hørte, som hun plejede. Hun havde besøg af sin venindes søn, som spurgte om han måtte klappe hendes undulat. Eller det var i hvert fald det, Janni Glæsner hørte. Det var ikke det, han ville. Han spurgte mig om han måtte hente karkluden, fortæller hun. Efter den episode tog hun til lægen for at få ørerne tjekket. Og hørelsen var ikke som den skulle være. Jeg havde meget svært ved at følge med i en samtale, fortæller Janni Glæsner, som i dag er 50 år. Følte sig uden for I 2000 bliver hun døv på venstre øre og fire år senere på højre. Og det blev begyndelsen på en stor krise for Janni Glæsner. Pludselig følte hun sig isoleret. Og hun oplevede, at hendes arbejdsplads havde svært ved at forstå og acceptere hendes høretab. Det gjorde hende ked af det, og i perioder følte hun sig meget alene og uden for. Hun var jo vant til at kunne kommunikere med sine omgivelser. Det store problem for Janni Glæsner var, at hun havde en normal hørelse og pludselig var den væk. At miste hørelsen er et socialt handicap. Det er meget svært for os, der har været normalthørende pludselig at føle sig uden for, fortæller hun. Alt lød som Anders And I dag føler hun sig ikke længere uden for. I 2004 fik hun Cochlear Implant. Godt nok var det et hårdt arbejde at genoptræne sin nye hørelse. Hjernen skal nemlig lære at omsætte elektriske impulser til lyd, og for Janni Glæsner lød alt som Anders And snak i begyndelsen, og hun kunne ikke kende forskel på mande- og kvindestemmer. Der gik dog ikke mange måneder, før hun kunne. Gevinsterne ved CI er store, den største er at høre barnebarnet pludre, og at familien ikke er indlagt til at lære tegnsprog. Jeg nyder også, at jeg igen kan høre fuglene synge, og at kunne føre en samtale. Og så være sammen med ligesindede. Vi er en lille kreds, der har CI - og vi har brug for hinanden. De pårørende har også brug for at udveksle erfaringer og støtte hinanden, siger hun.

Cochlear Nucleus 5 Hørelse til døve Et cochlear implant er et alternativ til de høreapparater der ofte ikke - eller kun i begrænset omfang gavner døve og svært hørehæmmede. I modsætning til et høreapparat, forstærker et cochlear implantat ikke lydene. Et cochlear implantat går uden om de ødelagte eller manglende hårceller, og giver elektrisk stimulation direkte til hørenervens ender inde i sneglen i det indre øre. Dermed får døve og svært hørehæmmede mulighed for at høre. Verdensledene teknologi Cochlear Nucleus 5 Systemet er udviklet af det australske firma Cochlear for hvem Danaflex A/S er forhandler. Nucleus 5 Systemet består af et tyndt implantat, en lille lydprocessor, en to-vejs kommunikerende fjernbetjening og en avanceret software. Tilsammen giver disse fire den bedst mulige hørelse til personer der ellers ikke ville kunne høre, og gør Nucleus 5 til det naturlige valg for både brugere og professionelle. Vil du vide mere om Nucleus 5 eller om CI i det hele taget, så tjek vores hjemmeside www.danaflex.com. Du er også altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Cochlear og det eliptiske logo er varemærker tilhørende Cochlear Limited. Nucleus er et registreret varemærke tilhørende Cochlear Limited. Danaflex A/S Nørrevang 2 3460 Birkerød Tel: +45 45 81 40 04 www.danaflex.com danaflex@danaflex.com

8 OKTOBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER HØR BEDRE, FOR A Spørgsmål: Hvorfor skal vi alle være opmærksomme på vores hørelse, uanset om vi er unge eller ældre? Svar: Lyd er livskvalitet. Forestil dig et liv uden lyd. Høresansen er en rigtig vigtig sans, så begynd tidligt med at passe på den. Det skriver fl ere kendte musikere og skuespillere også under på. OM HEAR THE WORLD Hear the World er et globalt initiativ, hvor formålet er at gøre opmærksom på, hvor vigtigt hørelsen er. Initiativet bliver bakket op af flere udenlandske stjerner. Vores hørelse påvirker ikke kun den måde, vi kommunikerer på, men også hvordan vi oplever verden omkring os. Faktum er, at vi får mere information ved at høre, end vi gør ved at se. Ved at støtte kampagnen her, så håber jeg, at man bliver mindet om at nyde enhver lyd og beskytte sin hørelse, siger Sting, der er en af Hear the Worlds ambassadører. Det er den canadiske musiker, Bryan Adams også med på. Som musiker støtter jeg naturligvis op omkring et initiativ, hvis formål er at hjælpe folk med at nyde og fremme den enkeltes mening med lyd. Ingen lyd ingen musik Det er Plàcido Domingo, en af verdens mest kendte og berømte operasangere, enig i. Musik spiller en altafgørende rolle i hans liv, og det gør hans hørelse også. Musik er ingenting, hvis man ikke kan høre det, siger han Kim Ruberg er begejstret for, at der kommer international stjernestøv over høretab. Han er ansvarlig for Hear-It.org, en hjemmeside som skal gøre folk opmærksomme på de problematikker, der er, hvis man lider af høretab. Høretab kan føre til flere sociale og psykologiske problemstillinger. Det er eksempelvis vanskeligt at følge med i en samtale med flere end to personer, og livskvaliteten bliver dårligere, når hørelsen ikke er god, siger han og understreger, at man altid skal passe på sin hørelse, og at det aldrig er for sent at få gjort noget ved sit høretab. Hear the World har som formål at gøre opmærksom på, hvor vigtig vores hørelse er. Initiativet sætter fokus på de sociale og følelsesmæssige konsekvenser, som et høretab har, og hvordan man forebygger og løser problemer med hørelsen - problemer som berører mere end 16 procent af verdens befolkning. Bryan Adams, Annie Lennox, Sting, Plácido Domingo og andre store personligheder støtter initiativerne fra Hear the World som ambassadører. Hear the World-fonden er etableret for at forbedre livskvaliteten hos folk med høretab - både via økonomisk støtte og teknisk hjælp. Fonden arbejder for at forebygge høretab og med støtte til folk med høretab og deres familier. LÆS MERE PÅ WWW.HEAR-THE-WORLD.COM For som sangerinden Annie Lennox supplerer: Hørelsen påvirker alle aspekter af livet. Og netop derfor er det så vigtigt, at man passer godt på den. Ifølge den engelske skuespiller, Jude Law, er problemet, at folk tager en god hørelse for givet. De fleste mennesker tager deres hørelse for givet, men det er lige indtil, de mister den. 800.000 hører dårligt I Danmark findes der ikke nogen registrering af, hvor mange der har høretab. Et skøn er, at cirka hver 6. - altså omkring 800.000 danskere - har problemer med hørelsen, halvdelen af alle danskere over 75 år har nedsat hørelse, og godt 300.000 danskere bruger høreapparat eller andet teknisk hjælpemiddel, fordi de ikke hører godt. Flere undersøgelser viser, at de, der får gjort noget ved deres hørenedsættelse, også oplever en forbedring af deres livskvalitet, fortæller Kim Ruberg. 12-15 procent af danskerne siger selv, at de har en hørenedsættelse, men det tal er alt for lavt. Hvis man gik ud og målte det, ville tallet vise tæt på det dobbelte. Mange synes stadig, det er tabubelagt at sige, de ikke hører godt, fordi de forbinder det med begreber som gammel, tungnem etc. Det er fejlagtigt. Det er vigtigt, at høretab kommer frem i lyset, og at det ikke er flovt at snakke om det, siger Kim Ruberg. FÅR DU DET HELE MED? Professionel rådgivning og vejledning er nøglen til en god start på et nyt liv med høreapparat. Hos Auditiva tilbyder vi: Professionel rådgivning Høreapparater indenfor det offentlige tilskud Enestående teknologi fra bl.a. Oticon, Widex og Siemens Mulighed for hjemmebesøg -HØR MERE PÅ 7O 131 131 Åbent hus I anledning af Holte Private Høreklinik er flyttet i nye lokaler, holder vi åbent hus for alle interesserede onsdag 10.11.2010. Vi byder på kaffe og kage DE PRIVATE HØREKLINIKKER FREDERIKSBERG H.C. ØRSTEDS VEJ 50C 1879 FREDERIKSBERG C HILLERØD DYREHAVEVEJ 19 3400 HILLERØD HOLTE OLTE MIDTPUNKT 20, 2SAL 2840 HOLTE ODENSE TORVEGADE 1 5000 ODENSE C

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET OKTOBER 2010 9 LTID 2TIP TAG DIN HØREL- SE SERIØST TAG DET SERIØST Jude Law, Sting, Plácido Domingo, Annie Lennox og Bryan Adams er nogle af de få store personligheder, der ønsker at udbrede budskabet om, hvor vigtig vores hørelse er. FOTOS: BRYAN ADAMS Handicapkomiteen hjælper døve og hørehæmmede på vej SPØRGSMÅL & SVAR Du er netop blevet valgt som medlem af FN s handicapkomité. Hvad kommer det til at betyde? At også Danmark sætter sit præg på den internationale kamp for menneskerettigheder for personer med handicap. Hvad laver I i komitéen? Vi læser de rapporter, der kommer fra landene, og på baggrund af det, giver vi konkrete bud på forandringer. I de lande, der har tiltrådt den frivillige tillægsprotokol, kan vi sætte undersøgelser i gang, hvis vi får mistanke om alvorlige brud på rettigheder for personer med handicap. Vi har lige afholdt en temadag om tilgængelighed, og på den måde er vi med til at sætte ting til debat og fokus på, hvordan vi synes, at man skal forholde sig til det. Hvordan kommer det personer med hørehandicap til gode? På sådan en temadag om tilgængelighed kan man sætte ekstra fokus på døve og hørehæmmede ved at sige, at tilgængelighed i bygninger også omhandler emner som lyd, akustik og kommunikation. Og eksempelvis i konventionens artikel 26 om habilitering og rehabilitering skal vi sikre at døve og hørehæmmede i fremtiden får et mere sammenhængende tilbud, så de deltager på lige fod i samfundet med andre. Hvad er de hørehandicappedes største udfordring? Det er, at de skal have tegnsprog i en Stig Langvad Formand for de Danske Handicaporganisationer, herunder de hørehandicappede. høj kvalitet, og tegnsprog skal anerkendes som et sprog. Hørehæmmede skal være sikre på, at der er teleslyngeanlæg, der hvor de bevæger sig i det offentlige rum. At der er teleslynge ved disken, i taxaen, at akustiken er optimal i rummet etc. Generelt skal der mere fokus på og forståelse for de problemstillinger, som døve og hørehæmmede har. Hvordan vil du kæmpe deres sag? Det vil jeg gøre ved at se på, hvordan landene anerkender de forskellige problematikker. Bliver der eksempelvis sørget for, at der er teleslynge, der hvor hørehæmmede kommer, er teknikkerne i orden etc. HJÆLP TIL HØREHÆMMEDE Teleslynge til svært hørehæmmede Mange hørehæmmede har gavn af en teleslynge i de situationer, hvor de har svært ved at følge med i samtalen. For at modtage lyden fra anlægget skal høreapparatet tilkobles en telespole. Og med en telespole i høreapparatet har man mulighed for at benytte teleslyngen i biografen, teateret, skranken på posthuset og flere andre steder. Ansøg kommunen om hjælp Hvis du har behov for høretekniske hjælpemidler, eksempelvis teleslynge, kan du ansøge kommunen om hjælp efter 112 i serviceloven. Kommunen henviser dig som regel til en hørekonsulent, der vurderer dine behov og din hørelse. Det vil sige, om du er berettiget til hjælp. Hørekonsulenten kan så demonstrere hjælpemidler, og du kan afprøve, om de hjælper dig. Fritvalgsordningen Hvis du er berettiget til hjælp og finder et hjælpemiddel, vil kommunen tilbyde dig den billigste model, der hjælper dig. Hvis du ønsker et dyrere produkt, kan du i visse tilfælde benytte fritvalgsordningen og gå ud med et tilskud fra kommunen og selv betale resten. Kommuner yder forskellig hjælp Det kommunale selvstyre gør, at der kan være meget forskellige serviceniveauer i kommunerne, så du kan ikke regne med samme hjælp til samme høreproblem i to forskellige kommuner. KILDE: ANNE-METTE FLINCH, LEDER AF HØREINSTITUT- TET, ROSKILDE KOMMUNE

10 OKTOBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER Kunne ikke se sig selv med høreapparat som 25-årig 4TIP GODT LIV MED HØRETAB Spørgsmål: Hvad betyder dit høreapparat for dig? Svar: Det har løftet mig i en retning, jeg ikke troede. Høreapparatet har givet mig et stortboost. Han er på landsholdet i riffelskydning. Både det militære og det civile. Og så bruger han høreapparat. Skydning og høreapparat er ellers ikke to ting, man nødvendigvis synes stemmer overens. Det gør de i René Kristiansens tilfælde. Jeg har overhovedet ingen problemer med at dyrke min sport, selv om jeg er hørehæmmet. Det handler om, at man har de rigtige redskaber, og det har jeg, fortæller skytten, som har vundet mere end 10 danske mesterskaber og flere Europa Cup afdelinger. Når René Kristiansen er på skydebanen, benytter han selvfølgelig høreværn. Et helt specielt elektronisk høreværn, som er skræddersyet ham. Høreværnet lukker kun af for den støj, der kommer før skuddet går af, mens almindelige lyde og tale stadig går igennem. RENÉ KRISTIANSEN: Når man står som 25-årig og skal have høreapparat, tænker man først, at det ikke kan passe. Jeg har fået meget nemmere ved at følge med i, hvad der sker omkring mig, når jeg er på banen. Det smarte er, at jeg kan justere talestyrken - og det er en fordel, eksempelvis har jeg ikke nogle problemer med at høre, hvad mine udenlandske kolleger siger. Førhen kunne det være et problem at forstå, hvad de sagde, når man stod med høreværn på, og de havde en smule dialekt, det er det ikke i dag, siger René Kristiansen, der er uddannet Industritekniker. Lægen troede han snød Han så ellers ikke særlig mange fordele ved få høreapparat for et år siden. Når man står som 25-årig og skal have høreapparat, tænker man først, at det ikke kan passe. Så fik jeg et billede i mit hoved af, at et høreapparat er sådant et tante Møghe rør, der hænger halvvejs ud af hovedet, fortæller René Kristiansen. Men han tog fejl, for det han fik, kan man stort set ikke se, medmindre man ved, at det er der. Det tog et år at overtale mig selv til, at nu skulle det være. Men det var slet ikke så galt, som jeg frygtede. Jeg kan næsten ikke selv se, jeg har det på, når jeg kigger mig i spejlet, eller mærke det for den sags skyld. René Kristiansen ved ikke præcis, hvornår han fik høretab, men han ved, at ved hans session i 2002 troede lægen ikke på, at en ung mand kunne have så dårlige tal til høreprøven. Lægen troede, den unge rekrut snød. Derfor blev høreprøven taget om, men den gav samme resultat. Godt nok havde jeg svært ved at høre, hvad mine omgivelser sagde, hvis der var lidt støj, og jeg sagde da nok også hvad siger du lidt oftere end de fleste. Jeg husker det ikke som et problem med min hørelse, det er bare kommet lige så langsomt. Da jeg fik lavet den sidste test, inden jeg fik mit høreapparat, viste det sig, at mit høretab var på 60 decibel. Det svarer lidt til, hvis du sætter en pude for ørerne og så skal høre, hvad andre siger. Har fået mere lyd i livet Og forandringen var også stor, da René Kristiansen først fik sit høreapparat. Det betød jo lige pludselig, at jeg kunne høre fuglene synge og klaveret, der ikke stemte. Det har løftet mig i en retning, jeg ikke troede. Høreapparatet har givet mig et stort boost, jeg kan deltage i samtaler, hvor der er flere mennesker involveret, det var meget svært før. Men lige pludselig kunne han også høre, hvad han var gået glip af. Jeg er glad for klassisk musik, og nu kunne jeg høre alle nuancerne. Min livsglæde er blevet væsentlig bedre, og jeg føler, jeg har fået et nyt liv, fortæller René Kristiansen. Uden høreapparat ville jeg gå glip af en masse - især i mit privatliv Spørgsmål: Hvad betyder dit høreapparat for dig? Svar: Det betyder enormt meget. Især i mit sociale liv. Uden mit høreapparat vil jeg gå glip af en masse og ikke fange essensen af det, der bliver sagt. Hun er 32 år, og høreapparatet har været hendes følgesvend næsten hele livet. Henriette Bredahl Christensen bliver født med høretab, og da hun er fire år opdager hendes forældre, at hun ikke hører særlig godt. Jeg reagerede ikke, når mine forældre spurgte mig om noget, fortæller hun. Henriette Bredahl Christensen kunne dengang ikke høre, hvad der blev sagt, hvis folk var mere end to meter fra hende. Svært at acceptere Og selvom høreapparatet har fulgt hende i mange år, tog det hende lang tid at acceptere. Jeg synes, det var utrolig pinligt at gå med høreapparat som teenager. Jeg havde langt hår, og det var aldrig sat op i en hestehale, så man kunne se det, siger Henriette Bredahl Christensen. Høreapparater dengang var heller HENRIETTE BREDAHL CHRISTENSEN: Det betyder enormt meget for mig socialt, at jeg kan høre. Ellers ville jeg gå glip af alle de sjove historier, og samværet med kollegaer og venner er ikke det samme, hvis man ikke kan høre ordentligt. ikke som høreapparater i dag, og når Henriette tænker tilbage på de forskellige typer og modeller, hun har haft, undrer det hende ikke, at hun ikke var speciel begejstret for dem. Hvis jeg gav nogen et knus, begyndte apparatet at hyle, og det er jo ikke særlig fedt, hvis man står der en helt flok, og det så begynder at hyle ved mig. Når det skete, var man i hvert fald ikke i tvivl om, jeg havde høreapparat, siger hun. Det problem har hun ikke længere, for der er sket rigtigt meget med udviklingen inden for høreapparater. Detaljerne er blevet så meget bedre. Og hvor jeg tidligere kunne blive desorienteret af lyde, er de nu mere retningsbestemte, samtidig med at den person, jeg kigger på, den hører jeg tydeligst. Teleslyngen er kasseret Tidligere kunne hun ikke høre, hvad der blev sagt, hvis der blev talt i høje toner. Det kan hun sagtens i dag. I dag skal hun heller ikke længere bruge teleslynge, når hun ser fjernsyn. Apparaternes lyd er bare blevet så meget bedre, og baggrundsstøjen går ikke direkte i høreapparatet, forklarer Henriette Bredahl Christensen, som også på arbejdet og privat nyder godt af sit apparat. Det betyder enormt meget for mig socialt, at jeg kan høre. Ellers ville jeg gå glip af alle de sjove historier, og samværet med kollegaer og venner er ikke det samme, hvis man ikke kan høre ordentligt, siger Henriette Bredahl Christensen, der arbejder som workflow konsulent i en privat virksomhed. I dag har hun fuldt accepteret høreapparatet, for det er en nødvendighed for hende, men det er også en sikkerhed for hende. Når jeg bevæger mig rundt i trafikken, skal jeg bare kunne høre, og det kan jeg med mit apparat. Det generer mig overhovedet ikke længere at bruge høreapparat.

12 OKTOBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET PROFESSIONELT INDBLIK Sidste nyt fra hørefronten At have en hørenedsættelse vel at mærke over 25 db på det bedste øre er det mest udbredte handicap i Europa. Hele 71 millioner europæere falder ind i denne kategori, heraf skønsmæssigt 800.000 danskere! Tallene kan være svære at fremskaffe, da en hørenedsættelse modsat mange andre handicap er usynlig og oftest kommer snigende. Ingen brat oplevelse, ingenting der bløder. Den europæiske sammenslutning af høreapparatfabrikanter, EHIMA, har derfor netop i år gennemført store undersøgelser i Tyskland, Frankrig og England, hvor man har undersøgt udbredelsen af hørenedsættelser, set på aldersfordeling m.m., men også har undersøgt høreapparatbrugeres tilfredshed med deres små høredimser. Udbredelse Når man spørger folk selv, siger 12-15%, at de har en hørenedsættelse. Hvis man derimod måler på folk, er tallet ofte tæt på det dobbelte. Mange kvier sig ved at erkende et høretab, som de fejlagtigt mener bliver forbundet med begreber som gammel, tungnem, osv. Det er korrekt, at risikoen for at få en hørenedsættelse stiger med alderen. Men det er tankevækkende, at over 50% af svenskere med høretab er under 65 år, og i USA er tallet sågar 60%. Og trist nok lader det til at flere og flere unge nu har hørenedsættelser. I september i år kom en rapport fra et hospital i Boston, Massachusetts, der viste, at hver femte teenager har høretab, svarende til 6,5 millioner! Man diskuterer ivrigt årsagerne til denne udvikling, og søgelyset rettes ofte mod det høje lydtryk, der skabes, når musik leveres gennem små øretelefoner. Det startede med Walkman en for over 30 år siden ( Så lyder skoven som New York, mand ), og gik via DiscMan til vor tids MP3 afspillere. En undersøgelse fra Irland sidste måned viste, at over halvdelen af landets MP3 brugere havde hørenedsættelser. Kombinationen af højt lydtryk og lang brugstid er en giftig cocktail for hørelsen! Høreapparater For langt de fleste mennesker med hørenedsættelser er høreapparater den bedste løsning. Uvidenheden omkring høreapparater er slående sågar blandt praktiserende læger og de færreste er klar over, at nutidens isenkram vejer ca 1,5- VIDEN Op mod 800.000 danskere har en hørenedsættelse, der kunne afhjælpes med høreapparater, men kun ca. 320.000 bruger høreapparater. Søren Hougaard Generalsekretær i EHIMA og har været 26 år i branchen. FOTO: MORTEN BIBOW/BIBOW DESIGN 2 gram, har hurtig digital signalbehandling, sidder frit ind i øregangen uden at lukke den og kan kombineres trådløst med alle vore uundværlige lydkilder: mobiltelefoner, computere, tv, radio, lydanlæg, GPS, osv. Med andre ord, høreapparaterne fungerer nu som trådløse headsets og de leverer vel at mærke et personligt, individuelt programmeret lydbillede, som passer til netop den enkeltes hørenedsættelse. (U)tilfredshed Der trives mange skrøner om, hvor elendige høreapparater er. En utilfreds bruger skræpper typisk meget mere op, end den tilfredse. Men tallene fra den europæiske undersøgelse og tilsvarende tal fra USA taler deres tydelige sprog: mellem 80 og 90% af alle brugere er tilfredse med deres høreapparater. Og ikke blot generelt tilfredse! De giver karakterer i et stort antal specifikke lyttesituationer. Heraf fremgår også, hvor udfordringen ligger for producenterne fremover: den laveste tilfredshed findes, når brugeren befinder sig i støjende omgivelser, hvor mange mennesker taler i munden på hinanden. I øvrigt heller ikke nogen nem situation for normalthørende. Høretab koster En undersøgelse viser, at dårlig hørelse koster samfundet milliarder i tabt arbejdsfortjeneste. Rapporten Uhørt viser, at de personer, der har problemer med hørelsen, oftere er førtidspensionister og efterlønsmodtagere. En nedsat hørelse har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser også, at mange hørehæmmede ikke umiddelbart er opmærksomme på den betydning, deres høreproblemer har i forhold til arbejdslivet og det sociale liv på arbejdspladsen, siger forskningsassistent på Anvendt KommunalForskning, Vibeke Tornhøj Christensen, som har været med til at lave undersøgelsen. Høreproblemer alene blandt de 50 til 64-årige koster årligt det danske samfund 2,7 milliarder kroner i tabt arbejdsproduktion. Men det er ikke det eneste. Et kommunikationshandicap kan have en effekt på arbejdslivet såvel som det sociale liv. Det kan være yderst udmattende at skulle koncentrere sig for at følge med ved samtaler, og når det ikke er muligt at deltage i faglige og sociale sammenhænge på arbejdspladsen, bliver risikoen for, at man isolerer sig større. Det forringer arbejdslivet, forklarer Vibeke Tornhøj Christensen.

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION 3TIP OKTOBER 2010 13 UDNYT UDVIKLINGEN 1800-TALLET 1920 ERNE 1950 ERNE 1970 ERNE-1990 ERNE I DAG Hvorfor gå glip af en ene ste decibel af Jeg elsker din stil? Store fremskridt inden for hørehjælpe- midler Før det elektriske høreapparat var en realitet, var hørerøret det mest foretrukne hjælpemiddel. Hørerøret var almindeligt i gadebilledet, selv mange år efter det elektriske høreapparat var blevet tilgængeligt. Høreapparater i 1920 erne og 1930 erne var ofte udstyret med små øretelefoner. Kvinderne kunne til en vis grad skjule de små øretelefoner ved at lade håret dække ørerne. Mændene var dårligere stillet, da der dengang var tradition for korte frisurer. Der var derfor et behov og dermed et marked for en mere elegant lydgiver. Set i et bredt teknisk historisk perspektiv har hørehjælpemidlerne/høreapparaternes udvikling kun gennemgået nogle få udviklingstrin. Fra hørerør til elektrisk apparat videre til elektronisk apparat fra analogt og til digitalt høreapparat. Men i hver af disse fem udviklingstrin er der løbende kommet forbedringer af apparaterne og deres lydkvalitet. Afhjælper din tinnitus Life fra Siemens forener god hørelse med god stil. Life indeholder tre klare fordele for dig: Med indbygget tinnitusterapistøj Siden de første elektriske høreapparater kom til Danmark for mere end 100 år siden, har markedet gennemgået forskellige faser. I det elektriske høreapparats barndom, kunne man møde op på det lokale hotel eller forsamlingshus, få en demonstration af apparatet, betale det og tage det med hjem. Senere kunne man købe høreapparater i forretninger i de større byer. I dag finder man høreapparatforretninger i de fleste byer. Høretab er et skjult handicap, der først kommer til syne ved brug af høreapparat. Høreapparaterne kan i dag laves så små, at en person med høretab i praksis vil kunne bære sit høreapparat, uden at det ses, med mindre man ser rigtigt godt efter. Det er først inden for de sidste 10 år, at samfundet så småt er begyndt at ændre holdning til høretab, høreapparater og de personer, der anvender høreapparat. Dagens høreapparater er gennemdesignede og ligner ofte små kunstværker. Answers for life.

14 OKTOBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER Dræn i ørerne afhjælper mellemørebetændelse 4TIP BØRN OG MELLEMØRE- BETÆNDELSE Spørgsmål: Hvad er mellemørebetændelse, og hvorfor skal man være opmærksom på det? Svar: Rigtig mange børn lider af væske i mellemøret og får let mellemørebetændelse. Mellemørebetændelse skyldes betændelse i slimhinden i mellemøret, med bakterier eller virus. Hyppig mellemørebetændelse kan forhindre barnet i at have en normal hørelse. Det er de røde snotnæsers tid. Og også en tid, hvor der er ekstra tryk på hos landets øre- næse- og halslæger. Rigtig mange børn får nemlig mellemørebetændelse. Mellemørebetændelse er en af de hyppigste infektioner hos børn, fortæller speciallæge i øre-, næse og halssygdomme, Mikkel Holmelund. Mellemøret er et hulrum fyldt med luft, der ligger mellem det indre øre og trommehinden. Øretrompeten, som er en meget tynd kanal, fungerer som udluftningskanal og sikrer luft fra næsesvælget til mellemøret. Når det lille barn så er forkølet, eller polypperne er større, end de skal være, så lukker øretrompeten til. Det betyder, at der bliver dannet et undertryk i mellemøret, og rummet bliver fyldt med væske, der ikke kan slippe ud. Sover dårligt Og væske i mellemøret kan være hårdt for både barnet og for mor og far. Mange spæd- og småbørn får slet ikke sovet det, de skal. De bliver urolige og begynder at græde, når de bliver lagt ned, for så bliver smerterne i øret værre. Mange børn mister også appetitten og nogle får feber. Det er vigtigt at reagere, hvis små MELLEMØREBETÆNDELSE er en af de hyppigste infektioner hos børn. Væsken i mellemøret kan give en hørenedsættelse til op på 45 db, populært sagt 45 procent, hvis den ikke behandles i tide. FOTO: SHUTTERSTOCK børn har høj feber i over to dage, de er svimle og har smerter og rødmen bag øret, specielt hvis øret begynder at stritte, siger Mikkel Holmelund. DRÆN Det er meget belastende for børn, hvis der gemmer sig væske bag trommehinderne, fordi væsken gør det svært at sove, spise og høre. Dræn fjerner disse gener. Væske i mellemøret kan påvirke balancen, så barnet falder og slår sig oftere end normalt. Det kan dræn afhjælpe. Mange danske børn lider af væske i mellemøret og får let mellemørebetændelse. Som regel bliver børn behandlet med dræn, når de har haft væske i ørerne i tre til seks måneder. Dræn er en meget lille operation, der bliver udført hos ørelægen. Et dræn er som en garntrisse Tjek hørelsen Samtidig er det også vigtigt at være opmærksom på, om barnet igen og igen bliver ramt af mellemørebetændelse. på to gange to mm. Det bliver placeret efter et lille snit i trommehinden med den ene krave på indersiden af trommehinden og den anden på ydersiden. Der kan således passere luft ind i mellemøret igennem hullet. Drænet falder selv ud igen. Det bliver udstødt fra trommehinden og fragtet langsomt ud af øregangen med ørevokset. Hullet i trommehinden heler mens drænet bliver udstødt. Operationen fjerner med det samme presset på trommehinden og dermed også smerten. KILDE: MIKKEL HOLMELUND, SPECIALLÆGE I ØRE-NÆSE- HALSSYGDOMME For sygdommen kan nemlig have store konsekvenser for barnets hørelse og sproglige udvikling. Væske i mellemøret kan forhindre barnet i at have normal hørelse, så derfor er det vigtigt, at forældrene er opmærksomme på, om barnet reagerer normalt på lyde i omgivelserne, fortæller speciallægen Hørenedsættelse på 45 procent Erfaringer har nemlig vist, at hvis der er væske i mellemøret i over tre måneder, er der meget stor risiko for, at den ikke forsvinder af sig selv. Væsken kan give en hørenedsættelse til op på 45 db, populært sagt 45 procent. Det forhindrer delvist barnet i at deltage i almindelig samtale, og barnet går glip af en række lyde i sproget, specielt visse konsonanter, forklarer Mikkel Holmelund og understreger, at risikoen for at få mellemørebetændelse aftager efter de første tre leveår. Drænet fjerner smerten Men der er også hjælp til de børn, der konstant går rundt med røde ører og væske i mellemøret. De kan nemlig få et dræn i øret. Drænet er et lille plastikrør, som bliver sat i trommehinderne, så trykket bliver udlignet i mellemøret, og trommehinden igen kan svinge og transportere lyden videre, så barnet kan høre og ikke længere har smerter. Et dræn i trommehinden hos disse børn sikrer, at de hører normalt og at risikoen for kronisk mellemørebetændelse bliver nedsat betydeligt, siger Mikkel Holmelund. Knapt 30.000 danske børn får hvert år dræn i øret. Når søvnen aldrig er dyb Mellem 100.000 til 200.000 danskere lider af søvnapnø. En sygdom der kan have store konsekvenser for den enkelte. Zzzzzzzz sådan skal det helst lyde hele natten. Men det gør det ikke hos dem, der lider af søvnapnø. De snorker meget voldsomt og ligger uroligt om natten, og imellem de kraftige snorkelyde kommer perioder, hvor de ikke trækker vejret. Samtidig med vejrtrækningen sker der en opvågning i hjernen, der varer nogle få sekunder. Det er dog sjældent, at personen selv registrerer disse opvågninger, fortæller Flemming Adamsen fra Dansk Søvn-Apnø Forening. Og på grund af de talrige opvågninger får man aldrig længerevarende dyb søvn, og det normale søvnmønster bliver ødelagt. Manglen på dyb søvn og opvågningerne medfører, at man er dødtræt om dagen. Trætheden kan være så udtalt, at man falder i søvn helt umotiveret eksempelvis på arbejdspladsen, i bilen, under møder, ved måltider etc., siger Flemming Adamsen, der selv lider af søvnapnø. Han sover nu med en form for respirator, der blæser luft ind i svælget. Det gør, at han ikke har problemer med vejrtrækningen, men får sin nattesøvn. NasalClean UNDGÅ LØBENDE NÆSER OG NEDSÆT RISIKOEN FOR MELLEMØRE- BETÆNDELSE Vi kender alle sammen til børns løbende næser når de starter i institutionerne. Desværre er det gået hen og blevet en folkesygdom for børnene at få mellemørebetændelse. Med NasalClean kan du blidt suge puds og snue væk fra dit barns næse og sørge for, at der igen bliver fri passage. Resultatet af at bruge NasalClean er gladere børn og langt færre sygedage. Dit barn undgår at skulle trækkes med forkølelse i månedsvis, ligesom risikoen for betændelse nedsættes markant og ikke mindst sikre bedre søvn. NasalClean er let at rengøre snuen samles i en lille kop, der let kan afmonteres og vaskes under den varme hane. NasalClean forhandles af Coremedico i hele Skandinavien og kan bestilles på www.coremedico.dk Hurtig og smertefri udligning af tryk i mellemøret Hvis du oplever ubehagelig trykken for øret i forbindelse med flyvning, dykning, svømning, forkølelse eller allergi kan EarPopper være løsningen. EarPopper øger blidt trykket i næsen og sikrer dermed fri adgang til mellemøret, renser og udligner tryk, når du foretager en synkebevægelse. Købes på www.hjemmetest.dk Pris: 775,- kr inkl. levering. NYHED I DK EarPopper Coremedico Aps, Holmelins Tværvej 10B, DK 2800 Lyngby, Tlf 70237570 MediGroup ü Kajerødgade 38 ü 3460 Birkerød Tel: 45 76 54 25 ü info@medigroup.dk

PRIVATHOSPITALET KOLLUND Søvnmedicinsk Klinik Telefon Kbh: 7022 1164 mandag torsdag 10-12 og 13-15 Telefon Århus: 3343 6190 mandag fredag 9-12 Telefon Aalborg: 3343 6165 mandag-torsdag 8-10 Nørre Farimagsgade 13, 1. tv 1364 København K Prismet Viborgvej 3 8000 Århus Boulevarden 16 9000 Aalborg DIT HJERTE HAR BRUG FOR EN GOD SØVN! Vidste du, at for højt blodtryk og søvnapnø hænger sammen? Snorker du og har du svært ved at holde dig vågen, så kan det være du lider af søvnapnø. Tag en snak med din læge! Du kan læse mere om søvnapnø på www.sovnapno.dk eller www.maribomedico.dk Bring back her dreams. Stop Snorken med Asonor Bedst i test Dokumenteret effekt Kan anvendes af alle Asonor fås på Apoteket. læs mere på www.asonor.dk

BEDST I TEST MAJ 2010