PERSONALET I TAL 216
2 PERSONALET I TAL PERSONALET I TAL 216 Udgiver Folketinget Marts 217 Christiansborg DK-124 København K Tlf. +45 33 37 55 ft@ft.dk www.ft.dk Foto David Kahr Ty Stange
PERSONALET I TAL 3 INDHOLD ANTAL ANSATTE... 5 PERSONALEGRUPPER... 6 ALDERS- OG KØNSFORDELING... 7 ANCIENNITET... 9 ANSÆTTELSESFORMER... 1 REKRUTTERING OG MOBILITET... 1 SYGEFRAVÆR... 13 EFTERUDDANNELSE... 14
4 PERSONALET I TAL
PERSONALET I TAL 5 ANTAL ANSATTE I Folketingets Administration var der ultimo 216 ansat 426 medarbejdere, svarende til 396,3 årsværk inkl. timelønnede, barselsvikarer mv. Figur 1 viser udviklingen i antallet af årsværk siden 212: Antal årsværk siden 212 Figur 1 Årsværk 4 35 384,5 392,1 392,3 39,7 396,3 3 25 2 15 1 5 212 213 214 215 216 Årstal
6 PERSONALET I TAL PERSONALEGRUPPER Den største personalegruppe i Folketingets Administration er akademikere (herunder bibliotekarer). Den næststørste gruppe er kontorfunktionærer, som foruden kontorpersonale tæller referenter, kontorelever og praktikanter. Den tredjestørste gruppe er folketingsbetjente 1. Herefter følger husbetjente 2, it-medarbejdere, studentermedhjælpere, håndværkere/inventarbetjente og chefer, jf. figur 2. Ansatte ultimo 216 fordelt på personalegrupper Figur 2 Antal ansatte 12 1 1 99 83 8 6 4 43 29 28 27 2 17 AC ere Folketingsbetjente Kontorfunktionærer Husbetjente It-medarbejdere Chefer Håndværkere / inventar Studentermedhjælpere 1 Folketingsbetjente sørger bl.a. for sikkerhed og adgangskontrol, tager imod Folketingets gæster, servicerer under Folketingets møder, står for omvisning af besøgsgrupper og omdeler post i huset. 2 Husbetjente varetager rengøringen i hele Folketinget.
PERSONALET I TAL 7 ALDERS- OG KØNSFORDELING Der har de senere år været en stigning i gennemsnitsalderen for de ansatte i Folketingets Administration. I 216 var gennemsnitsalderen 46,3 år. Aldersfordelingen fremgår af figur 3: Aldersfordeling ultimo 216 Figur 3 Antal ansatte 9 8 7 7 82 77 6 5 4 3 24 3 32 43 37 2 1 <2 15 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 14 65-69 2 7-74 Alder
8 PERSONALET I TAL I Folketingets Administration var kønsfordelingen ved udgangen af året 231 kvinder (54,2 %) og 195 mænd (45,8 %). Til sammenligning var kønsfordelingen på det statslige område i 216 47,3 % kvinder og 52,7 % mænd 3. Som det fremgår af figur 4 varierer kønsfordelingen i Folketingets Administration inden for de enkelte personalegrupper. Antal ansatte fordelt på køn Figur 4 1 8 79 Kvinder Mænd 64 6 54 46 4 38 2 2 19 5 9 2 4 23 2 8 8 9 Kontorfunktionærer AC ere Folketingsbetjente Husbetjente It-medarbejdere Studentermedhjælpere Håndværkere / inventar Chefer 3 Kilde: Moderniseringsstyrelsen, ISOLA, 4. kvartal 216.
PERSONALET I TAL 9 ANCIENNITET Den gennemsnitlige anciennitet for ansatte i Folketingets Administration har været svagt stigende siden 2, hvor den var 9, år. Ultimo 216 var den gennemsnitlige anciennitet for alle ansatte 11,5 år. Figur 5 viser ancienniteten for ansatte i Folketingets Administration pr. 31. december 216. Anciennitet ultimo 216 Figur 5 Antal ansatte 14 133 12 1 8 6 4 2-4 75 5-9 7 1-14 62 15-19 43 2-24 21 25-29 11 1 3-34 35-39 1 4-44 45-49 5- Anciennitetsår
1 PERSONALET I TAL ANSÆTTELSESFORMER Ultimo 216 var der 44 tjenestemænd (1,3 %) og 382 overenskomstansatte (89,7 %) ansat i Folketingets Administration. Antallet af tjenestemænd falder generelt som også i staten i takt med den øgede anvendelse af overenskomstansættelser. I 1998, hvor fordelingen første gang blev opgjort, var andelen af tjenestemænd i Folketingets Administration 33 %. REKRUTTERING OG MOBILITET Folketingets Administration har i 216 sagt goddag til 47 nye medarbejdere og farvel til 51. Figur 6 viser tilgang og afgang i de senere år: Nyansatte og fratrådte 212-216 Figur 6 6 51 5 4 4 44 42 45 44 43 37 47 3 29 2 1 212 213 214 215 216 Nyansatte Fratrådte
PERSONALET I TAL 11 Personaleomsætningen i Folketingets Administration var i 216 12, %. Til sammenligning var personaleomsætningen i staten 13,9% 4. Udviklingen i personaleomsætningen fremgår af figur 7: Udvikling i personaleomsætning i staten og Folketingets Administration 212-216 Figur 7 15 12 9 6 212 213 214 215 216 Folketinget Staten 4 Kilde: Moderniseringsstyrelsen, ISOLA, 4. kvartal 216 (rullende år). Personaleomsætningsprocenten i staten er beregnet som årsværkssummen for afgående medarbejdere i forhold til det gennemsnitlige antal medarbej derårsværk, mens personaleomsætningen i Folketingets Administration beregnes ved at sætte antallet af afgåede medarbejdere i forhold til det samlede antal ansatte.
12 PERSONALET I TAL Der blev i alt gennemført 24 stillingsopslag i 216 og der var 28 interne ansøgere og 1.97 eksterne ansøgere til de opslåede stillinger. Til sammenligning blev der i 215 opslået 32 stillinger og der var 3 interne ansøgere og 1.937 eksterne ansøgere til stillingerne. Figur 8 illustrerer udviklingen i antallet af eksterne ansøgninger: Eksterne ansøgninger 212-216 Figur 8 Antal 3 2.965 2.848 25 2 2.217 1.937 1.97 15 1.437 1 5 212 213 214 215 216
PERSONALET I TAL 13 SYGEFRAVÆR I 216 var sygefraværet 8,9 sygedage pr. medarbejder mod 8,8 i 215, svarende til en stigning på 1,1 % 5. Til sammenligning kan nævnes, at sygefraværet i staten i 216 var 8,4 sygedage pr. medarbejder (215: 8,7) 6. Figur 9 viser udviklingen i det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder i perioden 212 216. Gennemsnitligt sygefravær pr. medarbejder 212-216 Figur 9 1 8 6 6,5 8,8 8,7 8,9 8,2 8,2 8,3 8,4 7,8 6,8 Folketinget Staten 4 2 212 213 214 215 216 5 Sygefraværet beregnes på grundlag af fraværsdage og fraværstimer som følge af sygdom sat i forhold til det samlede antal arbejdsdage pr. ansat i året. I opgørelsen indgår alle former for sygdom, herunder også graviditetsbetinget sygefravær og sygdom som følge af arbejdsskader. 6 Kilde: Moderniseringsstyrelsen, ISOLA, 4. kvartal 216 (rullende år).
14 PERSONALET I TAL EFTERUDDANNELSE Efteruddannelsesmidlerne er opdelt i en central pulje, som administreres af Personalekontoret, og en række decentrale puljer, som fordeles til de enkelte enheder efter en objektiv fordelingsnøgle. Den centrale pulje anvendes bl.a. til lederudvikling, tværgående seminarer, kurser og kompetenceudvikling, foredrag, sprog- og færdighedskurser, elev- og lærlingeuddannelse, introduktion for nyansatte og uddannelse af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Desuden afholdes udgifter til studierejser af midlerne. De decentrale puljer kan efter de enkelte enheders prioritering anvendes til uddannelsesaktiviteter, som er knyttet specifikt til enhedens opgavevaretagelse, eller som har til formål at vedligeholde den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetencer. Der var i det oprindelige budget afsat 3.966. kr. til uddannelsesformål. Tillagt omflytninger og videreførte midler fra 215 og fratrukket budgetomflytninger i løbet af året har der i alt været 5.192.278 kr. til rådighed 7. Det samlede efteruddannelsesbudget i 216 svarede dermed til 2,5 % af den bevilgede lønsum 8. Der var ved årets udgang brugt 4.473.942 kr., svarende til 86 % af midlerne. Det svarer til, at der i gennemsnit blev brugt 1.52 kr. pr. medarbejder til uddannelsesformål. 7 Rådighedsbeløbet omfatter både oprindeligt budget, eventuelle merbevillinger og budgetomflytninger, videreførte midler og eventuelle ekstraordinære præsidiebevillinger. 8 Folketingets Administration har en målsætning om at afsætte et beløb svarende til ikke under 2 % af lønsummen til uddannelsesformål.
PERSONALET I TAL 15 Udviklingen i forbruget af efteruddannelsesmidler set i forhold til rådighedsbeløbet fremgår af nedenstående figur: Forbrug af efteruddannelsesmidler 212-216 Figur 1 Forbrug i pct. af bevilling 1 86 8 76 76 76 72 6 4 2 212 213 214 215 216 Uforbrugte efteruddannelsesmidler videreføres automatisk fra år til år, så administrationen har mulighed for at gennemføre en langsigtet uddannelsesplanlægning.
PERSONALET I TAL 216