Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes historie. Af Marie Varming, februar 2013
03 Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg 07 Kort om Pernille Sølvhøi 07 Anoreksi: Her kan du få hjælp 2
selv mad, selv om læger og forældre havde truet med hospitaler og fedekure. Men i dag skulle hun have en hotdog. - Jeg tror ikke, jeg spiste det hele, men jeg kan huske, hvor befriende det var at give mig selv lov til at spise, siger Pernille Sølvhøi, som i dag er 35 år, normalvægtig og rask. Samme dag havde hun fået bekræftet, at hendes spinkle krop bar på et barn. Hun skulle være mor, og derfor gav hun for første gang i lang tid sig selv lov til at spise. - Pludselig var det ikke længere vigtigt, om der sad en delle på maven. Før i tiden hadede jeg de små folder, som jeg havde. For mig var de store bildæk, husker hun. Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spiseforstyrrelser og vejede på et tidspunkt kun 41 kilo. Men så fik hun pludselig lyst til en hotdog. Af Marie Varming Hun tøvede lidt, da hun trådte ind i grillbaren. Hun var 20 år, og havde forsaget mad halvdelen af sit liv. Siden hun var barn, havde hun nægtet sig Som så mange andre anoreksipatienter havde Pernille et forvrænget forhold til sin krop, der resulterede i en regulær udsultning. Men det satte det ufødte barn en stopper for. I løbet af graviditeten tog Pernille 12-13 kilo på, og hun nød, at hun var nødt til at spise for at kunne give næring til sin datter Cecilie, som i dag er 14 år. Heldigvis blev Cecilie født som en sund og rask pige, der vejede 3.100 gram ved fødslen. Men lykken varede ikke længe for den 21-årige mor. - Allerede et par måneder efter Cecilie blev født, gik hendes far og jeg fra 3
Der findes ikke mange billeder af Pernille som ung, fordi hun hadede at blive fotograferet, lige så meget som hun hadede sin krop. Selv da vægten kom ned i den livstruende ende af skalaen, følte Pernille, at hun var meget tykkere end alle andre. hinanden, fortæller Pernille, der fik tilbagefald og tabte sig endnu mere, end hun havde taget på under graviditeten. Pernilles anoreksi begyndte, da hun var 11 år. Hun var netop begyndt på en ny skole, men i stedet for at få nye venner fik Pernille nye plageånder. Hun blev mobbet - meget. - Jeg var ret lille, og jeg havde brune øjne i modsætning til alle de andre. Jeg havde heller aldrig nyt tøj, for jeg gik kun i min søsters aflagte. Det blev jeg mobbet med, og det resulterede i, at jeg begyndte at stamme meget. Da det var værst, kunne jeg ikke engang sige mit eget navn, husker Pernille, som i dag er kommet sig over sin talefejl. Egne regler Nederlagene i skolen førte til, at Pernille begyndte at kontrollere det ene område af sit liv, som hun følte, at hun havde magten over: sine spisevaner. Efterhånden blev et simpelt måltid med familien en kamp for hende. - Jeg kan huske, at maden voksede i munden på mig. Jeg satte forskellige regler op for mig selv. Hvis jeg havde spist morgenmad, måtte jeg ikke få frokost. Min mor prøvede at få mig til at spise ved at lave lige præcis de retter, jeg havde lyst til. Og så spiste 4
blev hun dårlig og måtte gå til bekendelse over for sine forældre, som fik tilkaldt en ambulance. Derefter kom Pernille i børnepsykiatrisk behandling for sine selvmordstanker, men ikke for sin spiseforstyrrelse. Den kunne hun ikke tale med nogen om. - Når jeg var i terapi, handlede det om så meget andet. Jeg var god til at snige mig uden om emnet spiseforstyrrelse, men det var det, der var mit egentlige problem, fortæller Pernille, som derfor aldrig har fået en egentlig behandling for anoreksien. Som 16-årig var hendes sygdom på sit højeste. Pernille vejede kun 41 kilo. På en normal dag spiste hun ét æble og drak en halv liter Faxe Kondi. Cecilie, som i dag er 14 år, blev Pernilles vej ud af anoreksien. Pludselig var Pernille nødt til at spise for to, og hun nød det. Men først flere år senere, siden Pernille mødte sin nuværende mand, har vægten ligget stabilt over de 50 kilo. Privatfoto jeg. Men bagefter straffede jeg mig selv ved at kaste op eller lade være med at spise næste måltid, husker Pernille. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Hun spiste 50 Panodiler og forventede, at hun ville dø en nem død. Men i stedet - Jeg troede virkelig, at folk syntes, at jeg var tyk. Til sidst tvang min mor mig til lægen, hvor jeg fik at vide, at jeg enten selv skulle tage på ved at spise flødeskumskager og tandsmør, eller også ville de få mig indlagt, husker Pernille. Hun lærte dog at snyde lægens vægt ved at drikke store mængder vand, inden hun skulle vejes. På det tidspunkt gik det op for Pernille, at hun var syg - ikke tyk. - Jeg kunne jo godt se, at der var noget galt, siden jeg var nødt til at stå og lyve, når jeg var hos lægen, siger hun. Pernille var så syg, at hun ofte følte, at hun skulle besvime, og hendes hænder 5
med endelig at komme ud af spiseforstyrrelsen. - Jesper accepterer mig, som jeg er. Han elsker mig, og jeg behøver ikke gå og frygte, at han går fra mig, fortæller Pernille om manden, som er far til hende to yngste døtre, Mathilde på fem år og Amalie på tre år. Pernille mødte Jesper for syv år siden, og han har fra begyndelsen vidst og accepteret, at Pernille havde et kompliceret forhold til mad og sin vægt. Han er dog god til at lave hendes livretter og spørge, om hun nu er helt sikker på, at hun har spist nok. Det har hjulpet Pernille over den sidste rest af sin spiseforstyrrelse, og hun er begyndt at acceptere sig selv på en måde, som engang var umulig. rystede næsten konstant. Men hun blev dygtig til at styre symptomerne. - Jeg havde altid et lille stykke chokolade eller en Faxe Kondi med mig. Så snart jeg følte, at jeg skulle besvime, sørgede jeg for at få lidt sukker, som holdt mig oprejst, fortæller hun. Den ægte kærlighed I dag er Pernille Sølvhøi mor til tre. Hun vejer 55 kilo, fordelt på 167 cm, og det har hun det godt med. Efter en række ulykkelige parforhold har hun fundet den mand, som hjalp hende - Jeg er 35 år, og har fået tre børn. Jeg kan ikke ligne en på 15 år mere, sådan er det bare, siger Pernille med et smil. I dag har hun let ved at finde glæden ved livet, men hun er også meget bevidst om, at det ikke altid har været sådan. - Jeg kan godt forstå, at jeg havde følelsen af, at livet ikke var værd at leve. Mit liv handlede udelukkende om mad, min krop, og om hvordan jeg troede, at andre opfattede mig. I dag ville jeg aldrig kunne komme så langt ud. Nu har jeg noget at leve for. Men havde jeg ikke fået Cecilie, så havde jeg nok forsøgt selvmord igen eller sultet mig selv ihjel. 6
For to år siden blev Pernille indlagt med en blodprop, som truede hende på liv og førlighed. Det var endnu en øjenåbner, for pludselig skulle Pernille kæmpe for det liv, som hun engang hadede så meget, at hun forsøgte at slå det ihjel. - For en gangs skyld var jeg bange for at miste mig selv, husker hun. I dag er der langt imellem, at det gamle spøgelse dukker op fra Pernilles fortid. - Efter en ferie kan jeg godt synes, at jeg har taget lidt på, og min mave er blevet lidt stor. Men jeg er blevet god til at skubbe de tanker væk, siger Pernille. - Jeg vil ikke op og veje 65 kilo, men i dag spiser jeg, når jeg har lyst, og jeg glæder mig over, at jeg ikke behøver give mig selv lov til at spise, når jeg er sulten, fortæller Pernille. Kort om Pernille Sølvhøi 35 år og mor til Cecilie på 14 år, Mathilde på fem og Amalie på tre år. Pernille har lidt af spisevægring, siden hun var cirka 11 år. Hun er uddannet kontorassistent og arbejder som salgskoordinator hos Man Diesel i Holeby. For seks år siden blev hun gift med Jesper, som er far til hendes to yngste piger. Familien bor i Sakskøbing. Anoreksi: Her kan du få hjælp Hvis du har en spiseforstyrrelse, eller er pårørende til en der har, så kan du få hjælp gennem din kommune. Derudover har Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade tilbud til både spiseforstyrrede og deres pårørende. På deres hjemmeside kan du se, hvad du kan gøre. www.lmsnyt.dk. Du kan blandt andet få anonym rådgivning af foreningens frivillige personale, som har tavshedspligt. 7