Plan for klimaforbedring

Relaterede dokumenter
understøtte Herning Kommunes planer

Energi- og klimahandlingsplan

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune.

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Kapitel 1 Forord Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold Afgrænsning Opfølgning... 4

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Klimaplan del 1 - Resumé

Viden der bringer mennesker videre --- Herning Kommune. Scenarierapport. Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune.

Lokal Agenda 21-strategi

Klima- og energipolitik

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Opfølgningg på Klimaplanen

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Grøn omstilling katalog over indsatser

Klimastrategi Politiske målsætninger

Forslag KLIMAPOLITIK 2015

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Klimaplan for Syddjurs Kommune Handlingsplan

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Klima

B 1.1. Et fredningsforslag er ikke relevant at indskrive i en overordnet strategi for kommunens klimaindsats.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Klimastrategi Politiske målsætninger

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

Energi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

DET LANGE, SEJE TRÆK

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

Energikonference den 1. december 2015

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

EU's borgmesteraftale om klima.

Klima- og Miljøudvalget

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Oplæg til klima og bæredygtighedsplan for Fanø. Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Bind 1 baggrunden og strategien for klimaarbejdet i Kolding Kommune

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Transkript:

Plan for klimaforbedring

Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning Kommune 7 Handlingsplan 8 CO 2 udledninger fra Herning Kommune som virksomhed 11 Handlingsplan i forhold til udslip af drivhusgas fra kommunen som virksomhed 11 2

Forord I Danmark har vi i de sidste fire årtier vist, at vi kan øge væksten uden at øge energiforbruget. Nu er tiden kommet, hvor vi skal arbejde på at opnå vækst uden samtidig at belaste klimaet. Vi har alle et ansvar for at bidrage til denne udvikling, såvel myndigheder som erhvervsliv og borgere og det haster! Det er nu, der skal handles, så vi kan bremse konsekvenserne af de klimaforandringer, der allerede er synlige overalt i verden. Herning Kommune har altid arbejdet hen imod en bæredygtig udvikling og derfor har vi forpligtet os i det bindende miljøsamarbejde Dogme 2000. Derfor arbejder vi nu også seriøst med klimaudfordringen og har, som en af de første af landets kommuner, udarbejdet denne seriøse klimaplan. I Herning Kommune mener vi, det er vigtigt, at vi er med til at tage ansvar. For vores børn og børnebørn, for naturen og vores omverden. Vi tror på, at vi kan udvikle en dynamisk vækstkommune med borgeren i centrum og med stort erhvervs- og fritidspotentiale, der samtidig er bæredygtig, og ikke belaster klimaet. Men hvis vi vil det, må vi arbejde målrettet med energieffektivisering, ny teknologi og bæredygtig planlægning og aktiviteter. Og vi må gøre dette i et samarbejde mellem kommunen, borgere og erhvervsliv. Klimaindsatsen er et fælles ansvar for alle. Det er derfor vi har udarbejdet denne klimaplan, som skal danne ramme for det fremtidige arbejde for at reducere udledningen af drivhusgasser! Finn Stengel Petersen Formand for Teknik- og Miljøudvalget 3

Vision og mål Målsætninger Herning Kommune vil være blandt de kommuner, der har den laveste udledning af CO 2 og drivhusgasser pr. borger i 2009 og fremefter. Herning Kommune har tilsluttet sig og vil opfylde Green Cities- målet: 2015: 25 % reduktion af CO 2 -udledning i forhold til 2007 Herning Kommune anerkender endvidere, at ud over reduktion af CO 2 er det også vigtigt at reducere andre drivhusgasser som f.eks. metan og lattergas. Herning Kommune har derfor opsat følgende mål: 2015: 15 % reduktion af samtlige drivhusgas-udledninger i forhold til 2007 2030: 35 % reduktion af samtlige drivhusgas-udledninger i forhold til 2007 Det er kommunens målsætninger at: være førende som vedvarende energi- og klimakommune øge anvendelsen af vedvarende energi og minimere energibehovet hos borgere, erhverv og kommunen selv øge andelen af vedvarende energi til 45 % i 2015 og til 50 % i 2025 øge internt og eksternt samarbejde og ejerskab til en fælles klimaindsats fremme erhvervsudvikling målrettet vedvarende energi, herunder brint følge op på klimahandleplanen hvert 4. år, med kortlægning af drivhusgasudslippet i kommunen og tilpasning af de næste fire års konkrete mål og tidsrammer klimaplanen koordineres med kommuneplanen og Agenda 21 strategien fremme tilpasning til klimaforandringer via en plan for klimatilpasning 4

Klimaplanens fokus Klimaindsatsen fremover Planen fokuserer på, hvordan drivhusgasudslippet kan reduceres, og klimaændringerne forebygges. Herning Kommunes klimaplan omfatter udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune som geografisk område. Der medregnes drivhusgasser, som stammer fra bygningers el- og varmeforbrug, industri, transport, landbrug mv. i Herning Kommune, hvorimod varer mm. produceret uden for kommunegrænsen ikke medregnes. Desuden har vi udarbejdet en kortlægning af udledning af CO 2 fra kommunen som virksomhed, der bl.a. omfatter CO 2 udledninger fra kommunens eget varme- og elforbrug samt transport. Klimaplanen består af tre dele: Hvor står vi - Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune i 2007 Hvad gør vi - En række scenarier, hvor effekterne af forskellige tiltag vurderes Hvordan gør vi - Plan for klimaforbedring Planen for klimaforebyggelse skal opdateres hvert 4. år, således at det er muligt at følge med i, om drivhusgasudledningerne reduceres, samt at justere handlingsplanen. Klimaindsatsen skal desuden bredt forankres og integreres i kommunens organisation. Eksempelvis skal energi- og klimaarbejdet være en integreret del af kommunens øvrige planlægning og indtænkes i alle væsentlige politikområder hvilket allerede er påbegyndt. Herning Kommune har gennem længere tid forankret klimaindsatsen hos borgere og organisationer i kommunen gennem en række aktiviteter, samarbejder og partnerskaber som f.eks. Klimanetværk Herning, H2hub projektet og HIRC-samarbejdet om fremme af brintteknologi, H2College, deltagelse i 1 ton mindre kampagne, Klimauge Herning, Klimalandsby Studsgård og Informationskampagne til borgerne om konvertering af oliefyr til vedvarende energi. Forankringsindsatsen vil fortsat blive højt prioriteret. Herning Kommune søger desuden om at blive udnævnt til Energiby. På de følgende sider præsenteres først hovedresultaterne fra kortlægningen og scenarierne. Her efter beskrives handlingsplanen for klimaforbedring med fokus på, hvad Herning Kommune kan gøre for at nå de klimamål, vi har sat os. 1 Planlægning af tilpasninger til et ændret klima (f.eks. større kloakker) behandles ikke her, men bliver behandlet i en sær-skilt plan for klimatilpasning. 5

Den samlede drivhusgasudslip i Herning Kommune 2007 Drivhusgasudledningerne i Herning Kommune er kortlagt og opgjort på følgende sektorer: Varmeforbrug Tab i fjernvarmenettet Elforbrug Tab i elnettet Industri ekskl. fjernvarme samt små og mellem-store virksomheders varme (SMV) Transport Landbrug ekskl. varmeforbrug De samlede udledninger i 2007 var 706.000 tons CO 2 -ækvivalenter (se figur for fordeling mellem sektorerne). Det viser, at Herning Kommune er godt med i forhold til klimavenlig varme- og energiproduktion, hvorimod en større udfordring ligger i forhold til transporten og især i forhold til landbruget, hvilket er forudsigeligt, da kommunen er en stor landbrugskommune. Sektorernes procentvise bidrag til drivhusgasemissionerne i Herning Kommune 2007 Varmeforbrug 16 % Tab fjernvarmenet 2 % Herning Kommune udledte derfor 8,4 tons CO 2 -ækvivalenter pr. borger pr. år. Landsgennemsnittet er ca. 14 tons CO 2 -ækvivalenter pr. indbygger. Det betyder, at indbyggerne i Herning Kommune kun udleder ca. 60-70 % af en gennemsnitsdansker. (Med forbehold for visse usikkerheder). Ser man udelukkende på CO 2 -udledningen, (dvs. uden landbrugets bidrag), så udledes der 4,9 ton CO 2 om året pr. borger i Herning Kommune mod landsgennemsnittet på knap 10 ton. Region Midtjyllands gennemsnit er på ca. 7,5 ton pr borger pr år. Landbrug ekskl. varmeforbrug 47 % Tab elnettet 1 % Elforbrug 4 % Industri ekskl. fjernvarme og SMVs varmeforbrug 6 % Transport 25 % 6

Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning Kommune Hvis Herning Kommune intet foretager sig i forhold til at reducere drivhusgasudslippet ud over de nationale tiltag, der allerede er vedtaget, vil drivhusgasudslippet frem til 2030 kun blive reduceret med 7 %. Udviklingen vil se ud som vist på nedenstående figur. Hvis Herning Kommune derimod iværksætter en række tiltag, som er beskrevet på de næste sider, og de gennemføres succesfuldt, vil drivhusgasudslippet frem til 2030 forventeligt blive reduceret med 43 %. Udviklingen vil se ud som vist på nedestående figur. Udledning (tons CO2-ækv.) 2030 2025 2020 2015 2010 2007 Varmeforbrug 110,9 106,5 99,2 91,6 83,9 76,1 Tab fjernvarmenet 13,2 13,2 13,2 13,2 13,2 13,2 Elforbrug 25,5 25,6 25,5 25,3 24,8 24,1 Årstal Baseline (Hvis vi intet gør) Udledninger Samtlige scenarier Udledninger 2007 706.000 t CO2 : (Index 100) 706.000 t CO2: (Index 100) 2015 690.600 t CO2 : -2 % (Index 98) 564.500 t CO2: -20 % (Index 80) 2030 657.200 t CO2 : -7 % (Index 93) 400.600 t CO2: -43 % (Index 57) Tab elnettet 3,5 3,5 3,5 3,5 3,6 3,6 Industri ekskl. fjernv. og SMVs varme 44,8 44,8 44,5 44,0 43,0 41,6 Transport 178,2 182,6 189,8 196,8 203,7 210,2 Landbrug ekskl. varmeforbrug 329,9 324,2 314,9 305,8 297,0 288,5 Total 706,0 700,3 690,6 680,3 669,2 657,2 Ændring i procent ift. 2007 0% -1% -2% -4% -5% -7% 7

Handlingsplan Herning Kommune har opstillet 10 scenarier til reduktion af udledningen af drivhusgasser i kommunen. Scenarier-ne er fordelt på fire kategorier: Varme- og elforbrug, Industri, Transport og Landbrug. På baggrund af de 10 scenarier er der opstillet handleplaner for at nå målene. Desuden er der et 5. fokusområde om forankring og borgerinddragelse. Reduktion af drivhusgasser fra varme og el forbrug 1. Herning Kommune skal gennem varmeforsyningsplanlægningen medvirke til at sikre, at der senest i 2030 bruges 100 % vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen. Dette skal bl.a. opnås gennem et samarbejde med fjernvarmeselskaberne i kommunen om at udskifte fossilt brændstof med vedvarende energi samt ved at fremme en øget biogasproduktion. I dag regnes flis og affald for CO 2 -neutralt. Såfremt det giver en større klimagevinst at øge affaldssortering eller satse endnu mere på biogas eller sol, vil kommunen arbejde i den retning. 2. Herning Kommune skal fremme en effektivisering af fjernvarmen, således at værkernes virkningsgrad bliver minimum 95 %, og nettabet bliver maksimalt 15 % i gennemsnit i 2030. Dette skal bl.a. opnås gennem et samarbejde med varmeværkerne i kommunen om en mere effektiv brændselsudnyttelse, lavere returtemperaturer i nettene samt ved fornuftig byplanlægning og varmeplanlægning inkl. tilslutningspligt når hensigtsmæssigt. 3. Herning Kommune skal gennem varmeplanlægningen sikre at alle individuelt naturgasforsynede ejendomme konverteres til fjernvarme eller CO 2 -venlige individuelle varmeløsninger, samt at der ved alle individuelt opvarmede ejendomme indføres CO 2 -venlige varmeløsninger. Dette skal bl.a. opnås gennem et samarbejde med varmeselskaberne i kommunen samt ved at lave kampagner og demonstrationer over for kommunens borgere. 4. Herning Kommune skal inden 2030 facilitere, at der laves yderligere energibesparelser i bygningsmassen ud over de nationalt bestemte energibesparelser, således at CO 2 udslippet reduceres med ca. 30.000 tons. Dette skal bl.a. opnås gennem kampagner og demonstrationer over for kommunens borgere, ved at kommunen går foran i forhold til besparelser i egne bygninger, ved energirammekrav til nybyggeri samt ved en landsbyindsats. Eksempelvis skal pilotprojektet Klimalandsby Studsgård udbredes. Indsatsen vil især fokusere på de bygninger, der udleder mest CO 2. 5. Herning Kommune arbejder hen imod, at der inden 2030 etableres ca. 60 MW ny vindmøllekapacitet. Dette skal bl.a. opnås ved, at kommunen udpeger egnede steder til vindmøller, faciliterer vindmølleinvesteringer f.eks. gennem vindmøllelaug mv. og undersøger muligheder for at fremme havvindmøller uden for kommunen. Reduktion af drivhusgasser fra Industri 6. Herning Kommune skal facilitere, at industrien frem til 2030 forpligter sig til at reducere deres CO 2 -udslip med 14.700 tons ud over de nationalt bestemte energibesparelser Dette skal bl.a. opnås gennem et samarbejde mellem Herning-Ikast-Brande Erhvervsråd, Klimanetværk Herning og kommunens industrier. Industrien skal opfordres til at lave energibesparelser. (Det drejer sig især om besparelser på elforbruget) gennem virksomhedstilsyn, kampagner, erfaringsudvekslingsnetværk mm. 8

Reduktion af drivhusgasser fra Transportsektoren 7. Herning Kommune skal fremme udskiftningen af fos-sile brændsler med vedvarende energi og el i transport-sektoren. El/plug-in hybrid personbiler skal udgøre 5 % i 2020 og 10 % i 2030. Brint-personbiler skal i 2030 udgøre 5 %, og biobrændstof skal udgøre 10 % af brændstofforbruget i 2020 Dette skal bl.a. opnås ved, at kommunen støtter el/plug-in hybridbil og brintbilinitiativer og -tiltag gennem kampagner og demonstrationer over for kommunens borgere, ved at kommunen selv går foran i forhold til at købe el/plug-in hybrid- og brint-biler, samt ved at kommunen belønner bilister, der kører i el/plug-in hybrid- og brintbiler. 8. Herning Kommune skal aktivt bidrage til at 5 % af privatbilismen senest i 2030 flyttes over på kollektiv transport og cykel Dette skal bl.a. opnås gennem bedre og hurtigere kollektiv transport, bedre forhold for cyklister, økonomiske incitamenter og kampagner. 9. Herning Kommune skal bidrage til at brændstofforbruget til kørsel nedsættes Dette skal bl.a. opnås ved at indføre intelligente trafiksystemer samt at lære kommunens borgere miljørigtig kørsel gennem kurser, kørelærerne og kampagner. Herudover vil kommunen facilitere øget samkørsel samt gennem kampagner og demonstrationer fremme flere energieffektive biler. Kommunen vil selv gå foran i forhold til at købe energieffektive biler og informere egne ansatte om miljørigtig kørsel mv.. Desuden vil kommunen gennem byplanlægning og mobilitetsplanlægning fremme brændstofreduktionen. Reduktion af drivhusgasser fra Landbrug 10. Herning Kommune skal facilitere, at landbruget frem til 2030 reducerer deres metangas- og lattergasudslip med 1 % pr. år Dette skal bl.a. opnås ved, at Herning Kommune arbejder for at der afsættes nationale midler til forskning og udvikling, samt selv iværksætter, støtter og samarbejder med landboforeninger m.fl. om initiativer og kampagner, der reducerer metan- og lattergasudslip. Anvendelse af biogas til energiproduktion har høj prioritet, da det både fremmer målet om mere vedvarende energi i fjernvarmen og reducerer udledning fra metan og lattergas. NB: Uddybende beskrivelse af handlingsplanen findes i Klimaplanens Scenarierapport, som kan læses på www.herning.dk/klima. Scenarierapporten indeholder bl.a. oplysninger om eksisterende og allerede planlagte aktiviteter, estimeret ressourcebehov, effekten af de en-kelte tiltag samt tidsplan for igangsættelse af projekter og tiltag. Forankring og borgerinddragelse Forankring er en indsats der er svær at måle, da den handler om viden, ejerskab, engagement, holdning, vaner mm. Men den er helt nødvendig, bl.a. for at de mere målbare indsatsområder kan føres ud i livet. Derfor prioriterer Herning Kommune forankringsindsatsen på linje med de andre 4 områder. Indsatsen skal omfatte borgere, erhvervsliv og kommunen selv, og der vil bl.a. blive sat fokus på de 10 scenarier samt på livsstil, vaner og forbrug, da vores forbrug af f.eks. kød, luksusvarer osv. medfører store drivhusgasudledninger. Det er vigtigt for Herning Kommune at inddrage borgerne og forankre klimaindsatsen bredt. Derfor er borgere og organisationer i kommunen, bl.a. via Klimanetværk Herning, løbende blevet inddraget i udformningen af denne plan for klimaforebyggelse. Næste skridt vil være inddragelse af borgerne. Vi vil bl.a. drøfte med Klimanetværk Herning, Landsbykontaktudvalget m.fl., hvordan vi kommer videre med de indsatsområder, som er nævnt ovenfor. 9

CO 2 -udledninger fra Herning Kommune som virksomhed CO 2 udledningerne fra Herning Kommune som virksomhed er kortlagt og opgjort for de enkelte forvaltninger i kommunen og inddelt efter de tre områder: Energiforbrug i kommunale bygninger Brændstofforbrug ved transport Tekniske anlæg Herning Kommune som virksomhed udledte i 2007 8.039 tons CO 2. Udledningerne fra de enkelte forvaltninger kan ses i nedenstående figur. Ton/år 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Administration Daginstitutioner Kulturinstitutioner CO2-udledninger i Herning Kommune Skoler Tandklinikker Sociale institutioner Specialinstitutioner Ældreområdet Genbrugspladser og driftsbygninger Gadebelysning Teknik og miljø Social, sundhed og beskæftigelse Børn og Unge By, Erhverv og Kultur Centralforvaltningen Øvrige Rensningsanlæg Ukrudsafbrænding De blå viser udledningerne fra bygninger, de røde viser udledningerne fra transport og de grønne viser udledningerne fra rensningsanlæg og ukrudtsafbrænding. 10

Handlingsplan i forhold til udslip af drivhusgas fra kommunen som virksomhed Punkterne i handlingsplanen for Herning Kommune som virksomhed indsættes når de er blevet diskuteret i kommunens forvaltninger. 11

Udgivet af Herning Kommune 2009 Yderligere information: Teknisk Service Torvet Rådhuset 7400 Herning telefon 96 28 28 28 ngolt@herning.dk www.herning.dk