Tæthed september 2007



Relaterede dokumenter
Tæt byggeri. Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning

Blowerdoortest: XXXXX

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

Marts 2006 V1 1 af 13

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006

Snedker & Tømrer A/S Skodsbølvej 8-10 Ådum 6880 Tarm Tlf Fax Bil tlf Bygnings lækagetest

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Lejligheder, enkeltvis

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN og gældende bygningsreglement

Måling af bygningers lufttæthed

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829

Passivhuse under 1600 m 2

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

1.1 Ansvar Ændring som udløser krav om efterisolering Bagatelgrænse Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

Naturlig contra mekanisk ventilation

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Demo Rapport

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning.

Trykprøvnings rapport for Nybygning

LUFTTÆTHED OG LUFTSKIFTE I EKSISTERENDE ENFAMILIEHUSE SBI 2017:06

Trykprøvnings rapport for Nybygning

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Montering af dampspærre

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Checkliste for nye bygninger

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Bygningsreglement 10 Energi

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Termografi inspektion af bygning. Af

Program. Lovkrav, regler og anvisninger. Bygbarhed/løsninger. Produktkvalitet. Produkter. Spørgsmål

Trykprøvnings rapport for Nybygning

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B Nordborg - Tlf Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

D Termografiundersøgelse

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Lufttæthed 2020

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Mange problemer med utæthed kan undgås ved byggeteknisk omhu. Andre kan undgås ved, at man vælger de rette materialer.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Checkliste for nye bygninger BR10

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Bygningsundersøgelse 2

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

MONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED

Trykprøvnings rapport for Nybygning

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Jysk Trykprøvning A/S

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

TÆTHED AF KLIMASKÆRMEN I EKSISTERENDE BOLIGER SBI 2016:17

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

Termografisk inspektion af bygning.

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Ofte rentable konstruktioner

1. Vurder hele boligen

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Thermografi rapport indefra

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Transkript:

Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav til lufttæthed 3 Dokumentation af lufttæthed 4 Hvor går det galt? 5 Hvordan sikres lufttætheden 9 Tæthedens indvirkning på energibehov 13 Ved energimærkning 14 Forbedringsforslag 16 5 gode råd 24 10 ting at være opmærksom på 24 Øvelser 24 Referencer 24

Problemstilling hvorfor lufttæthed? Utætte konstruktioner medfører: Risiko for fugtskader Varm og fugtig rumluft, der trænger i en isoleret konstruktion, afsætter kondens undervejs. På sigt kan det føre til alvorlige fugt- og rådskader Dårlig varmekomfort Utætheder giver trækgener og fornemmelse af kolde ydervægge. Især når det blæser. Dårlig styring af ventilation. Dårlig varmeøkonomi Bygningen bruger mere energi når de er utætte. Dårlig ventilation og udnyttelse af varmegenvinding. Øget vedligehold Sortsværtning på overflader.

Krav til lufttæthed Bygningsreglementet BR 95, kapitel 8.2.1 stk. 4 BR-S 98, kapitel 5.2.3 Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet af trykprøvningen kan enten bestå af måling med undertryk eller med overtryk eller et gennemsnit af måling ved under og overtryk. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation af luftskiftet, jf. afsnit 1.3.2. Mange kommuner forventes at ville gøre dette. Brugere vil få udført målinger hvis der er trækproblemer. Principielt burde det være tilstrækkeligt med et repræsentativt udsnit i større bebyggelser. Målt luftskifte (q50 ), maksimalt: 1,5 l/s pr. m2 (opvarmet etageareal) ved 50 Pa. Infiltration bestemmes i gennemsnitlig brugssituation: 0,04 + 0,06 * q50 l/s pr. m2 Svarer til infiltration (i gennemsnitligt brugssituation) på: 0,13 l/s pr. m2 Svarer til: Luftskifte på 0,2 gange i timen (ved 2,5 m højde) Utæthedsareal på ca. 400 cm2 ved 150 m2 bruttoetageareal

Dokumentation af lufttæthed Målinger med Blowerdoor efter europæisk standard (DS/EN 13829) (Måling af luftmængde ved forskellige trykforskelle). Luftskifte ved 50 Pa trykforskel over klimaskærm. Overtryk, undertryk eller gennemsnit. Det er utilsigtede utætheder der ledes efter. Tilsigtede åbninger lukkes eller forsegles. Omfang af målinger: En måling pr. bygning, dog mulighed for opdeling i bygningsafsnit. (fx lejligheder og trapperum) Trapperum der hører med i opvarmet etageareal har et lille bruttoetageareal i forhold til facadearealet. En opdeling vil give et (beregningsmæssigt) større luftskifte. Usikkerhed ved metode ± 15 %.

Hvor går det galt? Lokalisering af utætheder: Termografi Røg Måling af lufthastighed 24,0 C 24 22 20 18 16 15,0 C

Konstruktionssamlinger Væg/loft Væg/gulv Væg/vindue false Elementsamlinger Klemte samlinger på dampspærrer

Gennemføringer Stålskorsten Ventilationskanaler / aftrækskanaler Elinstallationer Vandinstallationer Varmeinstallationer

Øvrige Skunk Bjælkelag Spot Døre og vinduer

Hvordan sikres lufttætheden Projektering: Veldefineret tæthedsplan Detaljering af samlinger og gennembrydninger (standardløsninger og samlet gennemføring) Indkøb Holdbarhed af tætningsmaterialer Udførelse: Mulighed for kontrol (fx inspektion af samlinger eller testmålinger) Ansvar for udførelse (grænseflader) Uddannelse Driftfase: Utæthed bliver større med tiden Større tæthed end grænsen Evt. udskiftning af fuger

Dampspærren placeres beskyttet inde i konstruktionen Omhyggelig samling af dampspærre ved overgang væg/gulv og væg/loft Tæt lukning omkring gennemføringer, enten ved at tape mod et fast underlag eller med præfabrikerede flanger som her.

Hvis dampspærren ikke er klemt på hele fladen sikres den mod at blafre f.eks. Med kraftige hæfteklammer. Alle overlap tapes. Klemte overlap er ikke nok. Træet tørrer ud, og så klemmer det ikke mere. Samlinger omkring vinduer og døre tapes meget omhyggeligt. Stabile materialer der passer sammen.

Produkter og systemer til lufttætning Dampspærre/dampbremse Gennemføringer Tape Tætningsbånd Fugemasser

Tæthedens indvirkning på energibehov Hus på 150 m2. Energiramme 85 kwh/m 2 Med naturlig ventilation 101 kwh/m 2 Med varmegenvinding + helt tæt 77 kwh/m 2 Med varmegenvinding + tæthed som i kravet 84 kwh/m 2 Med varmegenvinding + bygget som i dag 104 kwh/m 2 Med utætte konstruktioner er energiforbruget 20-30 % højere end beregnet

Ved energimærkning Fastsættelse af luftskiftet Luftskiftet kan bestemmes ved Vurdering på baggrund af bilag 14 Vurdering på baggrund af tæthedstest Dog aldrig mindre end 0,30 l/s pr. m2 jfr. Bilag 15 i Håndbogen Håndbogens afsnit 18.3.8: Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen Vurdering på baggrund af bilag 14 Infiltration i l/s m² Basis 0,1 Ydervægge Murværk, letbeton og beton 0 Skeletvæg, lufttæt 0 Skeletvæg, almindelig 0,1 Skeletvæg, utæt og uden dampspærre 0,2 Lofter Pudset loft og betonelementdæk 0 Skeletloft 0,1 Skeletloft, utæt og uden dampspærre 0,2 Vinduer Vinduer med nye tætningslister 0 Vinduer med gamle tætningslister 0,05 Vinduer uden tætningslister 0,1 Utætte vinduer 0,2 Kalfatringsfuger Tætte fuger 0 ved binduer Utætte fuger 0,1 Manglende fugning 0,2 Ildsteder Lukket brændeovn tilsluttet muret skorsten 0,05 Lukket brændeovn med røgrør gennem loft 0,1 Åben pejs tilsluttet muret skorsten 0,15 Åben pejs med røgrør gennem loft 0,2

Eksempel: 1970 er parcelhus på baggrund af bilag 14 Infiltration i l/s m² Typisk 1970'er paracelhus Basis 0,1 0,1 Ydervægge Murværk, letbeton og beton 0 Skeletvæg, lufttæt 0 Skeletvæg, almindelig 0,1 0,1 Skeletvæg, utæt og uden dampspærre 0,2 Lofter Pudset loft og betonelementdæk 0 Skeletloft 0,1 0,1 Skeletloft, utæt og uden dampspærre 0,2 Vinduer Vinduer med nye tætningslister 0 Vinduer med gamle tætningslister 0,05 0,05 Vinduer uden tætningslister 0,1 Utætte vinduer 0,2 Kalfatringsfuger Tætte fuger 0 ved binduer Utætte fuger 0,1 0,1 Manglende fugning 0,2 Ildsteder Lukket brændeovn tilsluttet muret skorsten 0,05 Lukket brændeovn med røgrør gennem loft 0,1 Åben pejs tilsluttet muret skorsten 0,15 Åben pejs med røgrør gennem loft 0,2 Total 0,45 l/s m² Vurdering på baggrund af tæthedstest Er der udført en tæthedstest af bygningen kan infiltrationen ifølge SBI-anvisning 213 bestemmes som: 0,04 + 0,06 q50 Hvor q50 er resultatet af tæthedstesten i l/s pr. m2 Eksempel 1: Resultat af tæthedstest 4,7 l/s pr. m2 af Infiltrationen: 0,04 + 0,06 4,7 = 0,32 l/s pr. m2 Eksempel 2: Resultat af tæthedstest 3,1 l/s pr. m2 af Infiltrationen: 0,04 + 0,06 3,1 = 0,23 l/s pr. m2 Værdien må dog ikke ansættes lavere end BR-kravet på 0,30 l/s pr. m2

Forbedringsforslag I forbindelse med udskiftning af vinduer eller montering af forsatsrammer Fuge omkring eksisterende vinduer Ny dampspærre i loft Udskiftning af gammel stålskorsten Ny dampspærre på lette ydervægge

I forbindelse med udskiftning af vinduer eller montering af forsatsrammer

NB: Besparelsen ved den bedre tæthed er medtaget ved vinduer

NB: som forrige, men ikke afkrydset ved besparelsen indgår i vinduesudskiftningen

Flere tiltag samlet i en post

Flere poster opdelt

Hvis de 2 ventilationsforslag gives samme prioritering lægges de sammen til en uanset forskel i levetid.

4 gode råd 1. Vurder bygningens utæthed på baggrund af bilag 14 2. Ved udskiftning af vinduer og montering af forsatsrammer vil der ofte være en yderlig besparelse pga. øget tæthed 3. Inddrag forbedringer af tætheden i forbindelse med andre tiltag 4. Er der etableret mekanisk ventilation med varmegenvinding bør tætheden vurderes omhyggeligt, da der er mulighed for en besparelse ved at forøge tætheden. 8 ting at være opmærksom på 1. En bygning fra før 2006 vil ofte være mere utæt end lovkravet 2. Luftskiftet kan aldrig sættes mindre end 0,30 l/s pr. m 2 3. Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen 4. For at opnå en besparelse ved tætningsarbejder skal bygningens utæthed før tiltaget være større end 0,30 l/s pr. m 2 5. Er der etableret mekanisk ventilation med varmegenvinding vil der være en noget større gevinst ved at forbedre tætheden 6. En del tiltag vedrørende tætheden vil med fordel kunne udføres i forbindelse med anden renovering 7. Utætheder kan i nogle tilfælde forårsage fugtskader 8. En tæt klimaskærm kombineret med tilstrækkelig ventilation bidrager til et godt indeklima Øvelser Øvelse 1 Vurder tætheden af en konkret bygning på baggrund af bilag 14. Indtast den fundne værdi i energimærkningsprogrammet. Opret et besparelsesforslag vedr. tæthed. Øvelse 2 Find et par eksempler på hvordan tiltag vedr. tæthed med fordel kan udføres i forbindelse med andre arbejder. Referencer Klimaskærmens lufttæthed, SBi-anvisning 214, 2007 Klimaskærmens tæthed krav, måling, lufttætning, BYG-ERFA, blad (99) 06 04 01, 2006 (se her for referencer til andre BYG-ERFA blade) (www.byg-erfa.dk) Bygningsreglementer (inkl. eksempler (www.ebst.dk) Program, Be06 + vejledninger, SBI-anvisning 213 Håndbog for energikonsulenter (www.femsek.dk)

Bygningers termisk ydeevne bestemt. Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger. Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator, DS/EN 138290 Dansk Standard (www.ds.dk) Producenter