KORMUSIK DOMKIRKEN OG ANDRE STEDER 2015
INDHOLD FORORD............. 5 KONCERTOVERSIGT 2015....... 8 KONCERTER I DOMKIRKEN D...... 10 BAROKMUSIK I 2016........ 21 KONCERTER ANDRE STEDER..... 24 NEW ZEALAND TURNÉ........ 35 VESPERE............. 36 I OPERAEN............ 39 KØBENHAVNS DRENGEKOR..... 40 VENNERNE............ 43 SYNG MED............ 44 3
FOTO: STEEN BROGAARD
FORORD Carl Nielsen 150 år og meget, meget mere Carl Nielsen gjorde mere for Københavns Drengekors gode liv i musikken end at sætte sine kræfter ind for at overtale Københavns Kommune til at Sangskolen det senere Sankt Annæ Gymnasium var en nødvendighed for at koret skulle blive en interessant koncertinstitution for hele landet. Carl Nielsen skabte med hele sin enorme sangproduktion en platform for den danske korlyrik i det 20. århundrede. Og dermed et kernerepertoire for alle danske kor. Der er derfor al mulig grund til, at dette årsprogram for Københavns Drengekor er så stærkt præget af fejringen af 150 året for Carl Nielsens fødsel. Nok er det Nielsens fantastiske symfoniske værker, der ser ud til at vinde det internationale publikum. Men mon ikke alle danske kor, der optræder i udlandet, har oplevet, at selv de enkleste af Nielsens sange udsat for kor rører dybt trods store sproglige barrierer. Københavns Drengekor vil præsentere stort som småt for kor af Carl Nielsen i Nørre Lyndelse, i Tivolis Koncertsal, i hele New Zealand, i Københavns Domkirke og med DRs ensembler samt en international kapacitet som Bo Skovhus. Og det glæder vi os til at fortælle om i dette program. Vi glæder os sandelig også til sammen med Copenhagen Phil at præsentere den antagelig første opførelse af Donizettis smukke Requiem i Danmark og til at følge succes en Barok med Københavns Drengekor op med komponisten Telemann ved indgangen til Juletiden. Ganske særligt bliver det en glæde at fejre Kirkemusikaften nr. 800 i november. Korets Kirkemusikaftener har i næsten et århundrede været en fast og elsket tradition i det københavnske musikliv. Og med en opførelse af Händels oratorium SAMSON med engelske Thomas Walker i titelpartiet er der udsigt til endnu en fredag aften med særlig fokus på den kulturarv, den europæiske kormusik for drenge-og mandskor er. Det er der al mulig grund til fejre stort af endnu en generation af nogle af Europas bedste kordrenge. Ebbe Munk Kapelmester og domkantor 5
FOTO: STEEN BROGAARD
FOTO: STEEN BROGAARD
KONCERTOVERSIGT 2015 Marts Fredag 27. marts kl. 19.30 REQUIEM af Gaetano Donizetti Københavns Drengekor, Copenhagen Phil Dir. Giancarlo Andretta April Lørdag 4. april kl. 19.00 PÅSKEVESPER Lørdag 11. april kl. 15.00 Nr. Lyndelse Kirke Søndag 12. april kl. 15.00 Nyborg Kirke CARL NIELSEN 150 ÅR BEVÆGELSE 17. april 5. maj - Turné til New Zealand ASCENSION - Nielsen, Lauridsen & Palestrina Maj Onsdag 13. maj kl. 20.00 CARL NIELSEN 150 år - Kirkemusikaften BEVÆGELSE Lørdag 23. maj kl. 19.00 PINSEVESPER Fredag 29. maj kl. 19.30 DRkoncerthuset Lørdag 30. maj kl. 15.00 DRkoncerthuset MAHLERS 3. SYMFONI Københavns Drengekor, DRSymfoniOrkester Dir. Vladimir Ashkenazy Juni Tirsdag 9. Juni kl. 19.30 DRKoncerthuset CARL NIELSEN 150 ÅR GALLAKONCERT Københavns Drengekor, DRSymfoniOrkester DRKoncertKor, Dir. Juanjo Mena Tirsdag 23. juni kl. 19.30 Tivolis Koncertsal CARL NIELSEN 150 ÅR AFTENSTEMNING Københavns Drengekor, Ebbe Munk, Bo Skovhus, baryton, Søren Rastogi, klaver September 9.,12.,19., 27. september Operaen STRAUSS: DIE FRAU OHNE SCHATTEN 8
Oktober Fredag 9. oktober kl. 20.00 + 21.00 KULTURNATTEN CARL NIELSEN 150 ÅR NATTENS STJERNE Salmer og åndelige sange af Grieg & Nielsen Lørdag 31. oktober kl. 19.00 ALLE HELGENS VESPER November Torsdag 12. november 2015 kl. 19.00 Odense Domkirke Barok med Københavns Drengekor IV SAMSON Händel Fredag 13. november 2015 kl. 19.00 Barok med Københavns Drengekor IV SAMSON Händel Lørdag 28. november kl. 19.00 ADVENTSVESPER December Fredag 4. december kl. 19.30 Garnisons kirke Barok med Københavns Drengekor V MAGNIFICAT Lovprisninger til advent og jul - Telemann Fredag 11. december kl. 15.30, Sct. Matthæus Kirke JULEKONCERT Søndag 13. december kl. 16.00, Jesuskirken, Valby JULEKONCERT Torsdag 17. december kl. 19.30 Maribo Domkirke Barok med Københavns Drengekor VI JULEORATORIET - Bach Fredag 18. december kl. 19.30 Barok med Københavns Drengekor VI JULEORATORIET - Bach Torsdag 24. december kl. 14.30 JULEVESPER Der er gratis adgang ved koncerter og vespere i Københavns Domkirke med mindre andet er anført under omtalen af hver enkelt koncert på de følgende sider. 9
REQUIEM D Fredag 27. marts kl. 19.30 Gaetano Donizetti (1797-1848): Messa di Requiem In morte di Vicenzo Bellini Københavns Drengekor Copenhagen Phil Giancarlo Andretta, dirigent Francesca Vis, mezzosopran Monica Groop, alt Peter Lodahl, tenor Simone Alberghini, baryton Mika Kares, bas Billetter: http://www.copenhagenphil.dk/billetter 10
Donizetti skrev omkring 75 operaer, 16 symfonier, 20 strygekvartetter, næsten 200 sange, kirkemusik og store mængder af kammermusik. Vi husker ham i dag for operaerne, og vi opfører de samme værker igen og igen. Han kan lave melodier som ingen andre og har vel kun én konkurrent: Den forfinede operamester Bellini, som døde alt for ung. Det skulle højtideligholdes med en timelang dødsmesse, og til at skrive den var ingen bedre egnet end Donizetti. Hvad der gik galt, ved vi ikke, men opført blev den først mange år senere. Det er et pragtværk i familie med Verdis legendariske dødsmesse. Fem solister, en række instrumentalsolister og et stort kor. Sjælden musik i vores klima, men nu er chancen her. Og så har vi en ægte maestro, Giancarlo Andretta, til at styre tonerne både i himmel og helvede. Giancarlo Andretta Foto: Pressfoto 11
CARL NIELSEN 150 ÅR D Onsdag 13. maj kl. 20.00 BEVÆGELSE G.P. Palestrina: Stabat Mater Nunc dimitis Viri Galilaei Carl Nielsen: Commotio op. 38 for orgel 3 motetter op. 55 - Afflictus sum - Dominus regit me - Benedictus Dominus 3 salmer Københavns Drengekor Hanne Kuhlmann, orgel Ebbe Munk, dirigent 12
Bevægelse kendetegner om noget Carl Nielsens hovedværk for kor de Tre motetter op.55. Som et helt symfonisk drama fra dyb fortvivlelse, anråbelser om hjælp over stille erkendelse, fordybelse og trøst til jubel og lovprisning folder de sig ud under stærk inspiration fra renæssancens store mestre, især Palestrina. Men også som et af de mest enestående udtryk for ægte ekspressionisme i kormusikken. Motetterne er tilegnet Drengekorets grundlægger Mogens Wöldike og hans fejrede ensemble Palestrina Koret. Men med både Wöldikes og Palestrinas enorme betydning for Københavns Drengekor har motetterne fulgt koret ved talrige koncerter over hele verden. Bevægelse er jo også den grundlæggende ide i Nielsens hovedværk for orgel Commotio op. 58. Som motetterne er Commotio også blandt komponistens allerseneste værker. Og Bevægelse er, hvad der kendetegner sammensætningen til Kr. Himmelfart af de tre værker af Palestrina moderens sorg ved korset (Stabat Mater), den stille vågenat (Nunc dimitis) og himmelfartens forløsning og glæde (Viri Galileai).
FOTO: LUCA BERTI 14
KULTURNATTEN D Fredag 9. oktober kl. 20.00 + 21.00 NATTENS STJERNE Carl Nielsen og Edvard Grieg Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent Hanne Kuhlmann, orgel Jesper Stange, liturg FOTO: JOHAN ADAM LINEBALLE 15
BAROK MED KØBENHAVNS DRENGKEOR IV D Fredag 13. november kl. 19.00 Kirkemusikaften nr. 800 G.F. Händel (1685-1759): Oratoriet Samson HWV 57 Københavns Drengekor Domkirkens Barokensemble Peter Spissky, koncertmester Ebbe Munk, dirigent Samson, Thomas Walker, tenor Dalila, Kristine Becker-Lund, sopran Micah, Roland Schneider, kontratenor Manoah, Jakob Zethner, tenor Harapha, Jørn Pedersen, bas Billetter kr. 240,- BilletNET Evt. resterende billetter ved døren ½ time før koncerten. 16
Københavns Drengekor har netop fejret sin 90 årsfødselsdag - og dermed også at have været en del af næsten 900 års europæisk kortradition. Det var ikke mindst Kirkemusikaftnerne i Christiansborg Slotskirke, der skabte korets solide navn i dansk musikliv. Her kunne man opleve musik, man før kun havde læst om, fra den tidligste flerstemmighed til renæssancens mestre, symfoniske messer, det sidste nye af Stravinsky og Britten og et utal af danske uropførelser. Selv om alle koncerterne transmitteredes i radioen, var de et tilløbsstykke: en stund til fordybelse ved afslutningen af ugen. En stund, hvor et nyt og bredere publikum fik kendskab til vores rige kortradition. Og omhyggeligt anbragt, så det ikke faldt sammen med de næsten lige så nystartede Torsdagskoncerter. I 1959 flyttede koret til Københavns Domkirke. Og her har traditionen udviklet sig lige til i dag. Med samme store publikumsinteresse, men omgivet af et helt andet rigt korliv og en stærkere konkurrence, end det var tilfælde de første mange år. Hver Kirkemusikaften har gennem alle årene haft sin egen profil og ide. Den er måske endda blevet skærpet med årene. Med opførelsen af Händels Samson fejres Kirkemusikaften nummer 800. Og det er naturligt at fejre denne koncertinstitution netop med et af Händels fornemste oratorier. For var der noget, der fik det brede publikum i tale i Londons musikliv i 1700 tallet, var det Händels oratorier. De var så populære, at de næsten blæste den italienske operatradition helt af scenen. Det var de velkendte og opbyggelige historier og dramaer fra Det Gamle Testamente, der tryllebandt publikum... og naturligvis den dramatiske afvikling af det kendte stof i flotte kor, virtuose arier og ensembler og en rigt instrumenteret orkestersats. Kort og godt samlede Händels oratorier lige som Bachs passioner alt det bedste af den europæiske barokmusik. Og i SAMSON er det - som det var tilfældet i sidste års opførelse af SAUL de menneskelige konflikter i både den store og den lille skala, der er i centrum og som nyder godt af Händel s musikalske mesterskab. 17
JULEORATORIET Barok med Københavns Drengkeor VI D Fredag 18. december kl. 19.30 J.S. Bach (1685-1750): Juleoratoriet BWV 248 Københavns Drengekor Copenhagen Phil Andreas Spering, dirigent FOTO: JOHN EDUARD Billetter på www.copenhagenphil.dk 18
BACH FIK JULEGLÆDEN TIL AT BOBLE!...Åbningen blev en herlig hyldest til de højeste magter: cembalisten lod de sprøde toner danse, mens træblæserne strøede lyrisk stjernestøv på toppen, og trompeterne gjaldede....københavns Drengekor er i superligaen, og dets faste dirigent Ebbe Munk drev de tre fyrige kantater fremad i frisk tempo....at se øjnene gnistre opvakt hos de små kordrenge, mens de messede de tyske tekster udenad, var en fest. De høje toner sad præcist, og jubelsangen foldede sig ud som et brus af farver....tak til alle optrædende for en sprudlende Bach, der fik den oprigtige juleglæde til at boble indeni. af Christine Christiansen, Jyllandsposten BACH BLÆSTE LIV I DOMKIRKEN *****...og det var nu blevet finslebet i en grad, der for mig gjorde det til en af årets mest mindeværdige koncertoplevelser... netop sådan vil man gerne høre Juleoratoriet. af Peter Dûrrfeld, Kristeligt Dagblad *****...Det er i høj grad de dygtige drenge, folk flokkes om. Københavns Drengekor hører i dag til verdens fineste af sin slags - de seneste to årtier under både kærlig og kompetent ledelse af Ebbe Munk for drengenes høje toner sidder lige i skabet, som man siger. Kun børn af deres køn og på deres alder kan give jubelsangene den helt rigtige kant. Hvor piger hurtigt bliver lidt lyse og voksne kvinder lidt mørke, da står Københavns Drengekor sublimt i sprød barokmusik. af Søren Schauser, Berlingske ***** 19
BAROKMUSIK I 2016 D BAROK MED KØBENHAVNS DRENGEKOR VII Fredag den 18. marts 2016 kl. 20.00 Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke J. S. Bach MATTHÄUSPASSIONEN BAROK MED KØBENHAVNS DRENGEKOR IX Fredag den 18. november 2016 kl. 19.30 Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke Dietrich Buxtehude DAS JÜNGSTE GERICHT BAROK MED KØBENHAVNS DRENGEKOR VIII Fredag den 6. maj 2016 kl. 20.00 Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke G. P. Telemann DIE AUFERSTEHUNG & HIMMELFAHRT JESU BAROK MED KØBENHAVNS DRENGEKOR X Fredag 16. december kl. 19.30 Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke J.S. Bach JULEORATORIET 21
KONCERTER ANDRE STEDER... 22
photo FOTO: LUCA BERTI 23
CARL NIELSEN 150 ÅR Lørdag 11. april kl. 15.00 Nr. Lyndelse Kirke Søndag 12. april kl. 15.00 Nyborg Kirke BEVÆGELSE Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent FOTO: DET KONGELIGE BIBLIOTEK Billetter: musikpaamidtfyn.dk / nyborgkirke.dk 24
MAHLERS 3. Fredag 29. maj kl.19.30 DR Koncerthuset Lørdag 30. maj kl.15.00 DR Koncerthuset Gustav Mahler (1860-1911): Symfoni no. 3 i d-mol, En Sommermorgen drøm Københavns Drengekor Anne Sofie von Otter, mezzosopran DR SymfoniOrkester DR Koncertkor Vladimir Ashkenazy, dirigent Mahlers største symfoni er nr. 3 og kræver så mange medvirkende, at den kun meget sjældent kan opføres. Nu opføres den af DR SymfoniOrkestret med hjælp fra bl.a. Vladimir Ashkenazy, DR KoncertKoret, Københavns Drengekor og mezzosopranen Anne Sofie von Otter. På flere måder en af årets store koncerter! Billetter: dr.dk/koncerthuset/billetinformation 25
FOTO: LUCA BERTI 26
CARL NIELSEN 150 ÅR Gallakoncert Tirsdag 9. juni kl.19.30 DR Koncerthuset Carl Nielsen: Hymnus Amoris op. 12 Carl Nielsen: Klarinetkoncert op. 57 Carl Nielsen: Symfoni nr. 4 op. 29, Det uudslukkelige Københavns Drengekor DRSymfoniOrkester DRKoncertKor Olli Leppäniemi, klarinet Juanjo Mena, dirigent Carl Nielsen fylder denne dag 150 år, og DR SymfoniOrkestret fejrer ham med en gallakoncert, der viser ham som det han er: Danmarks største komponist nogensinde. En kunstner, der skabte et unikt musikalsk sprog, som på en mærkelig måde alligevel virker bekendt. At Carl Nielsen også besad en stor uro, der holdt hans kreative flamme stærk, får man at høre i tre intense værker fra tre forskellige livsfaser. Billetter: dr.dk/koncerthuset/billetinformation 27
AFTENSTEMNING Tirsdag 23. juni kl. 19.30 Tivolis Koncertsal Bo Skovhus og Københavns Drengekor fejrer Carl Nielsen Københavns Drengekor Bo Skovhus, baryton Søren Rastogi, klaver Ebbe Munk, dirigent Én af Europas mest fejrede lied- og romance sangere, barytonen Bo Skovhus fejrer sammen med Københavns Drengekor midsommer i Tivoli med programmet Aftenstemning. Men man kunne også sige, at de først og fremmest fejrer Carl Nielsens enorme betydning for den danske lyriske sang og romance. Programmets titel Aftenstemning er hentet fra én af Nielsens smukke satser for mandskor, men det strækker sig langt ud til kompositioner med tekster af en række af de største lyriske digtere som H. C. Andersen, Adam Oehlenschläger, Ludvig Holstein, I. P. Jacobsen, Jeppe Aakjær, Johannes Jørgensen, Helge Rode og ude fra Europa bl.a. Daumer og Platen. 150 året for Nielsens fødsel kalder både på genhør med de originale og højt elskede kompositioner, men også på nye arrangementer for kor, solist og klaver. Men med programmet Aftenstemning er det ikke alene de lyse sommernætter, der synges om.men nok så meget om både lys, mørke og håb i os selv. Hele det århundrede Nielsen blev født ind i havde en særlig kærlighed til den lyriske sang. Og uden andre store navne i Danmark for slet ikke at tale om et af hans helt store forbilleder, Johannes Brahms kunne Nielsen ikke have skabt den sangkunst, der så genialt og enkelt sammenfletter vort lands smukke farver med vores indre tanker og liv. Billetter: www.tivoli.dk 28
29 FOTO: CPH ARTIST
30
Barok med Københavns Drengekor IV Torsdag 12. november kl. 19.00 Odense Domkirke G.F. Händel (1685-1759): Oratoriet Samson HWV 57 Händels Oratorium, Samson, opføres først i Odense Domkirke og gentages dagen efter i Københavns Domkirke (se beskrivelse på side 17). Københavns Drengekor Domkirkens Barokensemble Peter Spissky, koncertmester Ebbe Munk, dirigent Thomas Walker, tenor Kristine Becker, sopran Roland Schneider, kontratenor Jakob Zethner, bas Jørn Pedersen, bas Billetter: http://odense-domkirke.dk/ 31
Barok med Københavns Drengekor V Fredag den 4. december kl. 19.30 Garnisons Kirke G. P. Telemann (1681-1767): MAGNIFICAT Lovprisninger til Advent og Jul Københavns Drengekor Domkirkens Barokensemble Peter Spissky, Koncertmester Ebbe Munk, dirigent Magnificat TWV 9:17 Tafelmusik I Saget der Tochter Zion TWV 1: 1235 - Kantate til 1. søndag i Advent Tafelmusik II Uns ist ein Kind Geboren TWV 1:1451 - Kantate til 1. Juledag Billetter: 150,- www.billetnet.dk, tlf. 7015 6565. Evt. resterende billetter ved døren ½ time før koncerten. 32
Telemanns musik er fuld af al den pragt og glans, vi venter os af barokmusik - og i samme mål masser af lyrisk skønhed og poesi. Serien Barok med Københavns Drengekor bød i sidste sæson på bl.a. fransk barok med musik af Jean Baptiste Lully. Og ingen tvivl om, at netop Lully s brillante stil var Telemann s store forbillede frem for samtidige kolleger i Tyskland som f. eks Johann Sebastian Bach. Telemann er måske nok kommet til at stå lidt i skyggen af så store navne fra tiden som Händel, Vivaldi og Bach. Men ikke med nogen god grund. For ikke mindst hans kirkemusik, der i omfang overgår alle andre komponister fra perioden, er kendetegnet ved et sandt kompositorisk mesterskab og tåler en stærkere plads i vor tids store interesse for netop barokmusik. Skønt født i Magdeburg satte Telemann sig i noget nær en menneskealder på musiklivet i Hamburgs kirker og teatre og rundt om i hele det nordlige Tyskland. Langt ind i en tid hvor både Mozart og Haydn var begyndt at gøre sig gældende. Med adventstidens vigtigste liturgiske tekst MAGNIFICAT Marias Lovsang er det denne Telemann-aften i Garnisons Kirke, at Juletiden synges ind. Med kantater, kammermusik og det store Lateinisches Magnificat. 33
JULEKONCERT Fredag 11. december kl. 15.30 Sct. Matthæus Kirke * Søndag 13. december kl. 16.00 Jesuskirken i Valby ** Julestemning Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent * Billetter kr. 100,- hos Danske Seniorer, Griffenfeldsgade 58, 2200 KBH N ma-fr kl. 10-15 samt 1 time før ved indgangen ** Billetter kr. 120,- ved kirkens kontor Skovbogaards allé 11, 2500 Valby samt 1 time før ved indgangen. Overskuddet går til Frelsens Hærs arbejde i Valby. JULEORATORIET Barok med Københavns Drengekor VI Torsdag 17. december kl. 19.30 Maribo Domkirke *** J.S. Bach (1685-1750): Jueloratoriet BWV 248 Københavns Drengekor Copenhagen Phil Andreas Spering, dirigent *** Billetter: Salg til koncerterne udenfor København begynder ca. 4 uger før koncertdatoen. Se i lokalpresse, nette og plakater vedr. priser og billetsalgssteder. 34
KONCERTTURNÉ I NEW ZEALAND 17. april - 5. maj 2015 ASCENSION - NIELSEN & PALESTRINA A Danish choir event in 3 movements and 3 waves of sublime choir music by Palestrina, Carl Nielsen and Morten Lauridsen. From Renaissance to our time... from deep concern and reflexion to exuberant joy and eternal light. Københavns Drengekor Hanne Kuhlmann, orgel Ebbe Munk, dirigent Onsdag 22. april 19.30 St. Pauls Cathedral, Dunedin Lørdag 25. april 18.00 Holy Family Catholic Church, Wanaka (Festival of Colour) Onsdag 29. april 19.30 Nelson Cathedral Fredag 1. maj 19.00 Wellington Cathedral Søndag 3. maj 19.30 The Holy Trinity Cathedral, Auckland Promoter i Ny Zealand: SWPR Ltd. 35
VESPERE og særlige gudstjenester Lørdag 4. april kl. 19.00 PÅSKEVESPER Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent Jesper Stange, liturg Tirsdag 5. maj kl. 10.00 MINDEGUDSTJENSTE Under overværelse af HM Dronningen. 70-året for afslutning af 2. verdenskrig. Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent Anders Gadegaard, præst Tirsdag 5. maj kl. 17.00 ÅBNINGSGUDSTJENESTE North European Cathedral Conference Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent Anders Gadegaard, præst Lørdag 23. maj kl. 19.00 PINSEVESPER Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent Anders Gadegaard, liturg Lørdag 31. oktober kl. 19.00 ALLE HELGENS VESPER Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent Jesper Stange, liturg Lørdag 28. november kl. 19.00 ADVENTSVESPER Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent Anders Gadegaard, liturg Torsdag 24. december kl.14.30 JULEMESSE Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent Anders Gadegaard, præst 36
FOTO: LUCA BERTI
FOTO: MIKLOS SZABO
I OPERAEN 2015 Det Kgl. Teater Operaen W.A. Mozart (1756-1791): Tryllefløjten Januar 15., 21., 23., 28., 31. Februar: 3., 5., 7., 20., 22. Marts: 1., 6., 12., 15., 18., 21., 25., 27., 29....og de tre drenge var en herlig opmuntring ved premieren. Sammen var de med til at gøre tiåret i Operaen til en fest. - Thomas Michelsen, Politiken Richard Strauss (1864-1949): Die Frau Ohne Schatten September 5., 9., 12., 19., 27. så var der de tre drenge med de flotte navne: Oscar La Cour Bødtcher-Jensen, Marius Anton Ulf Greve og Al-Fald Mahmoud Mustafa Salem, der både spillede og sang sig til at være en stærk kraft i stykkets gang, når de indgød karaktererne tro og mandsmod, hvad enten det var i spejderkostumer, pigekjoler eller som små mozarter. - Camilla Marie Dahlgren, Information 39
KØBENHAVNS DRENGEKOR Københavns Drengekor har siden 1959 afholdt sine fredagskoncerter i Københavns Domkirke. Oprindelig var rammen om disse koncerter Christiansborg Slotskirke. Koncerterne afspejler den klassiske europæiske kormusik skrevet for drenge- og mandskor fra middelalderen til det 21. århundrede. For godt 90 år siden fik kordrengene ved blandt andre Carl Nielsens mellemkomst en korskole efter engelsk mønster. Det blev til Københavns Kommunes Sangskole, det nuværende Sankt Annæ Gymnasium. Her får nu både drenge og piger en musikalsk uddannelse på et højt niveau med korsangen som en betydelig del af deres daglige skolearbejde. Med koncerter i både ind- og udland får de også oplevelser, der ligger ud over en normal skolegang. Med alle de historiske bånd til hof, stat, kirke og kommune bevarede må Københavns Drengekor siges at være enestående i det nordiske musikliv. Gennem årene har Københavns Drengekor opnået international berømmelse med mange udmærkelser. I efteråret 2003 er koret således årets modtager af Académie Françaises musikpris: Prix de Chant choral Liliane Bettencourt 2003. 40
Ebbe Munk, domkantor og kapelmester Simon Carlander, producent Inge Ringsholm, sekretær Sanne Vesterager Pedersen, regnskab Korinstudering: Kim Nandfred Mads Bagge Lange Signe Alsted (orlov) Karin Schiødt Torsten Nielsen Tine Jarl Repetitør: Mette Christensen Kortilsyn: Nina Pind Jørn Bent Christensen FOTO: LUCA BERTI 41
42
TAK TIL VORE VENNER FORENINGEN KØBENHAVNS DRENGEKORS VENNER Foreningen Københavns Drengekors Venner blev stiftet i 1974 af en gruppe tidligere sangere i Drengekoret. Foreningen har som formål dels at bidrage med økonomisk støtte til Drengekoret, dels at give foreningens medlemmer information om Drengekorets koncertaktiviteter i ind- og udland. I over 40 år har foreningen kunnet glæde sig over at have været i stand til at yde økonomisk støtte til mange korrejser. Københavns Drengekors Venner har ligeledes stået for genudgivelsen af tidligere sanginspektør Niels Møllers bog Sangskolen. Besøg foreningens hjemmeside på www.sangskolen.dk Årsmedlemsskab kr. 200,-. Tilmelding: Birger Rosberg, Nakskovvej 80, 2500 Valby, rosberg@mail.dk eller på foreningens hjemmeside: www.sangskolen.dk 43
FOTO: LUCA BERTI 44
VIL DU SYNGE MED I KØBENHAVNS DRENGEKOR? Fra 3. klasse tilbyder Københavns Kommune alle børn med evner for og lyst til sang optagelse på den offentlige sangskole Sankt Annæ Gymnasium. Her kan de fortsætte den almindelige skolegang og samtidig få en grundig sanglig og musikalsk uddannelse, som de har glæde af hele livet. Skoleskemaet omfatter langt flere sangtimer end på en almindelig skole. Eleverne lærer at læse noder og får trænet deres stemmer, så de udvikles på en sund og klangfuld måde - et arbejde, der kræver talent og stor lydhørhed. For mere info kontakt sekretær Inge Ringsholm pr. tlf. 3614 0154, inring@sag.kk.dk 45
TAK TIL VORES SPONSORER
Københavns Drengekor Sankt Annæ Gymnasium Sjælør Boulevard 135 DK 2500 Valby Denmark T +45 3646 6222 drengekor@kdk.dk www.kdk.dk FEBRUAR 2015 FOTO FORSIDE: LUCA BERTI DESIGN: WWW.SCANDINAVIANBRANDING.COM TRYK: HANDY PRINT A/S