Meddelelse nr. 15/2007 Regnskabsmeddelelse 3. kvartal 2007 Stigende præmievækst og fremgang i forsikringsteknisk resultat. Forventningerne til præmievækst og resultat før skat i 2007 fastholdes. For 2008 forventes en bruttopræmievækst på 5 % i lokal valuta, en combined ratio før afløb i niveauet 90 og en egenkapitalforrentning efter skat på 20-22 %. Højdepunkter TrygVesta har ingen direkte eksponering i strukturerede gældspapirer (CDO/sub-prime). Bruttopræmievækst på 4,5 % (4,0 % i DKK) i 3. kvartal 2007 i forhold til samme periode sidste år drevet af næsten 10 % vækst i Industri og 71 % vækst i Finland/Sverige. Positiv vækst i gennemsnitspræmien i Privat & Næringsliv Norge for første gang siden 2004. Markedsandelen i Norge er steget 0,2 procentpoint for 2. kvartal i træk til 18,2 %. Højt aktivitetsniveau i Finland og Sverige, som tilsammen har øget porteføljen med mere end 31.000 nye forsikringer i løbet af 3. kvartal 2007. Forsikringsteknisk resultat forbedret med 10,5 % til 821 mio. DKK 3. kvartal 2007 er det bedste kvartal siden 2005 præsteret på trods af flere vejrligs- og storskader, mens investeringsresultatet er faldet på grund af tab på aktiemarkedet. Combined ratio for kvartalet er uændret 83,7 med en underliggende positiv udvikling i omkostnings-procenten. Omkostningsprocenten er faldet 0,5 point til 16,1 drevet af en god udvikling i Danmark og Norge, hvor omkostningsprocenten er faldet til 15,0 mod 16,1 i samme periode året før. Resultat før skat på 726 mio. DKK, hvilket er 384 mio. DKK lavere end 3. kvartal 2006. Udviklingen er et resultat af fremgang i det forsikringstekniske resultat og en reduktion i investeringsresultatet. Egenkapitalforrentning år til dato og efter skat på 25 %. Stærkt forsikringsteknisk resultat medfører, at forventningerne til årets resultat før skat fastholdes trods kvartalets udvikling i aktiemarkedet. Forventningen til resultatet efter skat reduceres med 0,1 mia. DKK til 2,3 mia. DKK på grund af reducerede skattefri aktieavancer. Webcast og telekonference TrygVesta telekonference den kl. 10.00 CET. Telekonferencedeltagere kan ringe på +44 208 817 9301 eller +45 7026 5040. Et optaget webcast ligger tilgængeligt på www.trygvesta.com fra kl. 07.30. Kvartalsrapporten er ikke revideret DK-2750 Ballerup www.trygvesta.com Fax: 44 20 66 30 CVR nr. 26460212
Side 2 af 26 2 Koncernens hoved- og nøgletal
Side 3 af 26 3 Koncernens udvikling - 9 måneder 2007 Bruttopræmieindtægter Koncernens bruttopræmieindtægter udgør 12.338 mio. DKK i de første 9 måneder af 2007, hvilket svarer til en vækst på 3,5 % i lokal valuta (2,5 % i DKK) i forhold til samme periode 2006. Fremgangen kan tilskrives en positiv udvikling i kundetilgangen og fornyelsen i alle områder, hvor især Industri samt Nye Markeder skiller sig positivt ud med markant stigende vækstrater. År til dato er præmievæksten fordelt med 1,3 % i Privat & Erhverv Danmark, -0,6 % (-2,5 % i DKK) i Privat & Næringsliv Norge, 7,1 % i Industri (6,3 % i DKK) og 75,5 % i Sverige/Finland. Den høje vækst i Industri skyldes hovedsagelig tilgangen af nye kunder, høj fornyelsesprocent samt prisstigninger på arbejdsskadeforsikringer i Danmark År til dato udgør nettovæksten i antal forsikringer cirka 185.000, hvoraf Finland og Sverige står for mere end halvdelen. Som resultat af TrygVestas fokuserede markedsindsats har Health Care-området opnået en præmievækst på 77 % i forhold til samme periode 2006. Skadeforløb År til dato er erstatningerne påvirket af betydeligt højere udgifter til både storskader og vejrrelaterede skader end i samme periode 2006. Skadeforløbet er med 69,3 % år til dato 2007 på niveau med samme periode sidste år, hvilket vidner om en sund underliggende forretning, hvor gruppens målsætning om lønsom vækst fastholdes. Udgiften til vejrrelaterede skader er i perioden 252 mio. DKK, hvilket er højere end forventet og cirka 100 mio. DKK højere end samme periode 2006. I et normalt år forventes udgiften til vejrrelaterede skader at udgøre 225 mio. DKK. Storskadeniveauet udgør brutto 669 mio. DKK (netto 420 mio. DKK) mod brutto 470 mio. DKK (netto 321 mio. DKK) i samme periode sidste år. Dette er ligeledes betydeligt højere end i et normalt år, som ligger på 410 mio. DKK, men en større industriportefølje medfører naturligt flere storskader. Afløbsgevinster udgør ved udgangen af 3. kvartal brutto 553 mio. DKK (netto 556 mio. DKK) og påvirker erstatningsprocenten positivt med 4,5 procentpoint. Til sammenligning var afløbsgevinsterne i samme periode 2006 brutto 459 mio. DKK og påvirkede erstatningsprocenten med 3,8 procentpoint. Positive afløb er på bil-, ulykke- og ansvarsforsikringer, mens arbejdsskade er blevet styrket. Et positivt udfald af en retssag vedrørende en storskade i Norge påvirker alene afløbsresultatet med en bruttogevinst på 100 mio. DKK (netto 20 mio. DKK). Omkostninger De faste omkostninger er i 3. kvartal 2007 fastholdt med en stigning på kun 1,8 %. Løn og øvrige omkostninger er steget mindre end den generelle lønudvikling, hvilket vidner om et fortsat fokus på effektivitet og procesforbedringer til gavn for kunder og investorer. År til dato udgør omkostningsprocenten 16,7 mod 16,8 i samme periode 2006. Den underliggende udvikling vidner dog om en endnu bedre performance, hvor de danske og norske aktiviteter nu har reduceret bruttoomkostningsprocenten til 15,6 mod 16,4 i samme periode 2006. Investeringerne i Nye Markeder (Finland og Sverige) påvirker fortsat omkostningsprocenten negativt, men forretningsområderne styrker TrygVestas nordiske markedsposition, innovationssatsning og konkurrencekraft. I takt med at de finske og svenske aktiviteter gradvist bliver større, vil de påvirke koncernens samlede omkostningsprocent positivt. Resultat af investeringsvirksomhed Efter 9 måneder udgør det samlede resultat af TrygVestas investeringsvirksomhed før andre finansielle indtægter og udgifter og før overførsel til forsikringsteknisk rente i alt 1.254 mio. DKK. Dette giver et afkast på 3,4 %. Afkastet er præget af uroen på aktiemarkedet siden sommeren 2007, men er steget i forhold til samme periode i 2006 som følge af et højere renteniveau. Efter overførsel af forsikringsteknisk rente udgør investeringsafkastet 384 mio. DKK mod 566 mio. DKK i samme periode 2006. Bruttoafkastet svarer til et samlet afkast på 3,4 %, hvilket fremkommer af et 9 måneders afkast på aktier på 6,9 %, obligationer på 2,5 % og ejendomme med mere på 5,2 %.
Side 4 af 26 4 Combined ratio Combined ratio er 86,0 i forhold til 86,1 i samme periode 2006 trods storskader, som påvirker med 3,4 procentpoint og vejrlig med 2,0 procentpoint. Combined ratio er positivt påvirket af afløbsgevinster med 4,5 procentpoint og højere diskonteringsrente, der påvirker med 0,9 procentpoint. Resultat før skat År til dato udgør det samlede resultat før skat på 2.471 mio. DKK på niveau med samme periode sidste år. Udviklingen er sammensat af en forbedring af det forsikringstekniske resultat på 189 mio. DKK, mens investeringsafkastet ligger 182 mio. DKK lavere end samme periode 2006. Resultat efter skat År til dato udgør resultatet efter skat 1.847 mio. DKK, hvilket er 245 mio. DKK lavere i forhold til samme periode 2006 og skyldes især en højere skatteudgift på 624 mio. DKK ved udgangen af 3. kvartal 2007 mod 457 mio. DKK for samme periode sidste år. Den højere skatteudgift skyldes en kombination af lavere skattefrie aktieavancer, samt at den effektive skatteprocent i 2006 var ekstraordinær lav som følge af en tilbageførsel af en hensættelse vedrørende udskudt skat. Skattebetalingen er positivt påvirket af den nye skattereform i 2007. Egenkapitalforrentningen efter skat er 25 % for perioden. Andre højdepunkter: TrygVestas konceptkunder, som er kunder med flere forsikringsprodukter, har fordele som kunder med ét enkelt produkt ikke har. De senere år har TrygVesta øget antallet af konceptkundefordele, og i oktober 2007 er Tryghedsrådgiveren og Tryghedsbutikken lanceret. Læs mere på www.tryghedsbutik.dk og www.tryghedsrådgiver.dk TrygVesta har en kundefornyelse på 85-90. Koncepttankegangen er blandt andet udarbejdet for at belønne loyale flervarekunder. Fornyelsesprocenten er et essentielt målepunkt for langvarig værdiskabelse for både kunder og aktionærer. I løbet af 2007 er fornyelsesprocenten steget til 91 % i Danmark og 86 % i Norge. Se den grafiske fremstilling af udviklingen i fornyelsesprocenten på www.trygvesta.com / investor/ 3Q 2007 præsentation. TrygVesta har indgået et nordisk samarbejde med to arkitektfirmaer, som skal stå for moderniseringen af kontorerne i Ballerup og Bergen. Samarbejdet skal skabe åbne kontormiljøer og en fremtidssikret arbejdspladsindretning i tråd med vores værdier. Arbejdet forventes færdigt i slutningen af 2009. I efteråret 2007 lancerer TrygVesta en tryghedsleverandøruddannelse for medarbejdere i Kundeservice og Salg. Uddannelsen fokuserer blandt andet på kommunikationstræning og strækker sig fra september 2007 til maj 2008. Desuden har TrygVesta introduceret en Innovation Driver-uddannelse, som skal bidrage til værdiskabelse samt udbrede innovationskompetencen i hele koncernen.
Side 5 af 26 5 Koncernens udvikling i 3. kvartal 2007 Bruttopræmieindtægter Koncernens bruttopræmieindtægter udgør 4.232 mio. DKK i 3. kvartal 2007 svarende til en vækst på 4,5 % i lokal valuta (4,0 % i DKK) i forhold til 3. kvartal 2006. Præmievæksten er drevet frem af 9,7 % vækst i Industri (10,2 % i lokal valuta), 71 % vækst i Finland og Sverige. Væksten i Privat & Erhverv Danmark er 0,3 % (1,0 % før bonus) og 0,6 % (0 % i DKK) i Privat & Næringsliv Norge. Det er første gang siden 2004, at gennemsnitspræmierne i Norge stiger, hvilket skyldes en kombination af en stigning i antallet af forsikringer samt prisstigninger på udvalgte produkter. Nettovæksten i antal forsikringer udgør ca. 49.000 i 3. kvartal 2007. Health Care har i 3. kvartal 2007 en vækst i bruttopræmien på ikke mindre end 90 % i forhold til samme periode 2006. Skadeforløb Bruttoerstatningsprocenten udgør 64,4 i 3. kvartal 2007 mod 62,4 i samme periode 2006. Stigningen skyldes flere storskader på i alt 196 mio. DKK brutto sammenlignet med 50 mio. DKK brutto i samme kvartal sidste år. Vejrrelaterede skader udgør 151 mio. DKK i 3. kvartal mod 88 mio. DKK i samme kvartal sidste år, mens nettoafløbsresultatet udgør 248 mio. DKK i 3. kvartal mod 148 mio. DKK i samme kvartal sidste år. Omkostninger Omkostningsprocenten for 3. kvartal 2007 udgør 16,1 mod 16,6 i samme periode sidste år. De danske og norske aktiviteter reducerer omkostningerne med 24 mio. DKK svarende til en omkostningsprocent på 15,0 i 3. kvartal 2007 i forhold til 16,1 i 3. kvartal 2006. I de hastigt voksende aktiviteter i Finland og Sverige ligger omkostningerne 29 mio. DKK højere end i samme periode 2006 og udgør samlet 58 mio. DKK. Resultat af investeringsvirksomhed I 3. kvartal 2007 er det samlede investeringsresultat før andre finansielle indtægter og udgifter og før overførsel til forsikringsteknisk rente 331 mio. DKK svarende til et afkast på 0,9 %. Aktierne har givet et afkast på minus 1,5 %, hvilket er i linie med udviklingen i benchmark aktieindeksene. Combined ratio En uændret combined ratio på 83,7 er opnået trods mange vejrrelaterede skader og flere storskader. Dette skyldes især, at afløb og lavere omkostningsprocent har opvejet de højere skadesudgifter. Afløbsresultatet netto udgør 233 mio. DKK i 3. kvartal 2007 mod 159 mio. DKK i samme periode 2006 og påvirker combined ratio positivt med henholdsvis 5,5 procentpoint i 2007 mod 3,9 procentpoint i samme periode 2006. Vejrrelaterede skader udgør 151 mio. DKK i 3. kvartal 2007 mod 88 mio. DKK i samme periode sidste år og påvirker combined ratio negativt med 3,6 procentpoint. Resultat før skat Resultat før skat udgør 726 mio. DKK i 3. kvartal 2007 mod 1.110 mio. DKK i samme periode 2006. Resultatet er således 384 mio. DKK lavere, som især skyldes det lavere investeringsafkast på 463 mio. DKK, der hovedsageligt hænger sammen med forskelle i aktieudviklingen i 3. kvartal 2006 og 3. kvartal 2007. Resultat efter skat Resultat efter skat udgør i 3. kvartal i år 487 mio. DKK og ligger 508 mio. DKK lavere end i samme periode sidste år. Årsagen er især det lave investeringsresultat i 3. kvartal 2007, hvor aktieafkastet til sammenligning lå meget højt i 3. kvartal 2006, og endelig den højere effektive skattesats i 3. kvartal 2007. Desuden påvirker en gevinst vedrørende salget af Chevanstell Ltd. resultatet i 3. kvartal 2006 positivt.
Side 6 af 26 6 Geografiske segmenter TrygVesta er organisatorisk og driftsmæssigt opdelt i de enheder, der er nævnt tidligere i meddelelsen. For at give et billede af udviklingen i henholdsvis Danmark og Norge har vi udarbejdet en segmentering, hvor Industris aktiviteter er opdelt i Danmark og Norge, og de respektive aktiviteter Privat & Erhverv Danmark og Privat & Næringsliv Norge er lagt sammen med disse. Danmark Fordelt på geografiske segmenter er præmieindtægten i Danmark steget med 2,7 % år til dato 2007 i forhold til samme periode sidste år, og det forsikringstekniske resultat er forbedret med 161 mio. DKK til 1.253 mio. DKK i forhold til samme periode året før. Combined ratio for den danske forretning udgør 84,5, skadeforløbet 68,7 %, og omkostningsprocenten var 15,8 år til dato 2007. Resultatforbedringen afspejler især en positiv præmieudvikling samt et positivt bidrag fra reassurandørerne i forbindelse med storskader. Både vejrrelaterede skader og storskader samt afløbsresultatet ligger højere i 3. kvartal i år sammenlignet med sidste år. Norge Tilsvarende har præmieindtægterne i Norge udviklet sig positivt med 2,4 % i NOK (0,5 % i DKK) i forhold til samme periode året før. Det forsikringstekniske resultat er forbedret med 106. mio. DKK til 958 mio. DKK i forhold til samme periode sidste år. Combined ratio for den norske forretning udgør 85,1 mod 85,7 i samme periode året før, skadeforløbet 69,7 %, og omkostningsprocenten er 15,4 mod 16,9 året før. Resultatforbedringen skyldes især en positiv præmieudvikling samt denne tilfredsstillende udvikling på omkostningssiden. Finland og Sverige er kommenteret i separate afsnit på side 14 og 15. Kapital Ved udgangen af 3. kvartal 2007 har koncernen en egenkapital på 9.692 mio. DKK i forhold til 8.875 mio. DKK i samme periode 2006. Inklusive hybridkapital på 1,1 mia. DKK udgør den samlede kapital 10,8 mia. DKK. I forhold til Standard & Poor s kapitalmodel (Capital Adequacy Ratio eller CAR model) ligger TrygVestas CAR ratio ved udgangen af 3. kvartal 2007 på 151,5 mod 150,7 i samme periode sidste år. TrygVesta anser et interval på 125-130 % som et passende niveau for kapital og basis for den årlige udlodning til aktionærer. En forenklet CAR model opdateret med regnskabstallene fra 3. kvartal 2007 kan findes på www.trygvesta.com under Investor Relations/Data Room. Voldgiftssag TrygVesta har primo september modtaget afgørelse i en voldgiftssag vedrørende en tvist om genforsikring købt i perioden 1994-1999. Afgørelsen giver TrygVesta medhold i hovedparten af sine synspunkter og resulterer i en betaling på 85 mio. DKK, hvilket giver en regnskabsmæssig effekt før skat på 41 mio. DKK i 3. kvartal 2007. Sagen er en af flere tilsvarende voldgiftsager. De resterende sager ventes afsluttet inden for kort tid med en mindre positiv regnskabsmæssig effekt. TrygVesta har offentliggjort en selskabsmeddelelse om afgørelsen den 4. september 2007.
Side 7 af 26 7 Privat & Erhverv Danmark Privat & Erhverv Danmark leverer skadeforsikringsprodukter til private samt små og mellemstore virksomheder i Danmark under Tryg-brandet. Distributionen foregår primært gennem tre regioner, en kundeserviceregion, 16 lokale servicecentre samt gennem interesseorganisationer og Nordeas 340 filialer. Privat & Erhverv Danmark har cirka 1.400 medarbejdere. Bruttopræmieindtægterne i 3. kvartal 2007 udgør 1.610 mio. DKK svarende til en vækst på 0,3 % (1,0 % før bonus) i forhold til samme periode sidste år. I forhold til første halvår 2007 er væksten lavere, hvilket skyldes en kombination af cirka 3 % højere gennemsnitspræmier på villa- og indboforsikringer, 5 % lavere gennemsnitspræmier på bilforsikringer samt fortsat høj vækst inden for sundhedsforsikringer. Fornyelsesprocenten er 91 % i 3. kvartal i forhold til 90 % i samme periode året før. I årets første 9 måneder er nettotilgangen på cirka 40.000 forsikringer, men tilgangen i 3. kvartal har været mindre end i de to første kvartaler i året. En række salgsfremmende tiltag er iværksat, der ventes at resultere i stigende nettotilgang i de kommende kvartaler. Priskonkurrencen er fortsat koncentreret omkring bilforsikringer, og 3. kvartal 2007 har ikke været præget af større ændringer i konkurrentadfærd. Den generelle konkurrence er i højere grad koncentreret omkring dækninger og kundernes behov i skadessituationen. Erstatningerne udgør 987 mio. DKK i 3. kvartal 2007, hvilket er en reduktion på 81 mio. DKK trods flere udgifter til vandskader som følge af de store regnmængder i juli og august. Omtrent halvdelen af reduktionen i erstatningsudgifterne skyldes afløb, og den anden halvdel skyldes lavere underliggende skadesudgifter. Udviklingen i de underliggende skadesudgifter er drevet af flere faktorer. På bilerne er frekvensen steget som følge af at hærværks-, tyveri- og trafikskader er stigende, mens antallet af alvorlige personskader falder. Frekvensen på villa har gennem 3. kvartal 2007 steget som følge af vejrrelaterede skader. Udviklingen i gennemsnitsskaden på villa har været stort set flad gennem 3. kvartal 2007, mens den på biler er steget 8 % det seneste år på grund af, at den danske bilpark generelt er blevet udskiftet med dyrere biler med mere avanceret udstyr og dyrere reservedelspriser. Desuden påvirker cirka 1.300 haglskader, der samlet beløb sig til cirka 25 mio. DKK, gennemsnitsskaden på bilerne negativt. Den stigende frekvens giver desuden kapacitetsproblemer hos vores leverandører, hvilket presser priserne op. Det forsikringstekniske resultat udgør 357 mio. DKK i 3. kvartal 2007, hvilket er en stigning på 117 mio. DKK i forhold til samme periode 2006. De nominelle omkostninger er reduceret 10 mio. DKK fra 3. kvartal 2006, hvilket især skyldes lavere salgsomkostninger.
Side 8 af 26 8 Privat & Næringsliv Norge Privat & Næringsliv Norge leverer skadeforsikringsprodukter til private samt små og mellemstore virksomheder i Norge under TrygVesta- og Enter-brandene. Distributionen foregår gennem 85 franchisekontorer, 3 regionale kundecentre, 35 lokale servicecentre, bilforhandlere samt Nordeas 140 bankfilialer. Privat & Næringsliv Norge har cirka 1.100 medarbejdere. I Privat & Næringsliv Norge har bruttopræmieindtægterne vokset 0,6 % (0,0 % i DKK) i 3. kvartal 2007 til 1.142 mio. DKK. I forhold til de foregående kvartaler har udviklingen taget en positiv drejning, hvilket skyldes en kombination af flere solgte forsikringer og højere priser på udvalgte produkter og segmenter. Samtidig er gennemsnitspræmierne for første gang siden 2004 stigende. Fornyelsesprocenten er 86 % i 3. kvartal i forhold til 84,5 % i samme periode året før. I 3. kvartal har Privat & Næringsliv Norge haft en nettotilgang på cirka 12.000 forsikringer. Tilgangen af nye forsikringer skyldes både en tilgang af nye kunder, fokus på Oslo-området, samt at eksisterende kunder køber flere forsikringer. I gennemsnit har hver kunde 3,3 forsikringer. Priskonkurrencen i Norge har gennem 2006 og 2007 været fokuseret på at give flervarekunder rabatter. I løbet af 2007 har konkurrencebilledet ændret sig en smule, idet højere erstatningsudgifter medfører behov for højere priser på visse produkter og segmenter. TrygVestas priser er fuldt gennemsigtige på privatmarkedet, idet samme pris gælder uanset, hvilken salgskanal kunden vælger, hvilket kunderne foretrækker jævnfør den stigende fornyelsesprocent. Erstatningerne udgør 719 mio. DKK i 3. kvartal 2007 svarende til en stigning på 25 mio. DKK, og dermed var skadeforløbet 64,5 % i forhold til 62,9 % samme periode året før. Udviklingen i frekvensen på bil og villa har været flad gennem 3. kvartal. Den kraftige stigning, vi hidtil har set på gennemsnitsskaderne på villa, er nu fladet ud og er kun steget marginalt gennem 3. kvartal. Udviklingen er tilsvarende flad på gennemsnitsskaden på bilerne. Det forsikringstekniske resultat udgør i 3. kvartal 2007 241 mio. DKK, hvilket er en stigning på 9 mio. DKK i forhold til samme periode 2006. De nominelle omkostninger er steget 1 mio. DKK i forhold til 3. kvartal 2006 svarende til 0,5 % (4,4 % i lokal valuta), og omkostningsprocenten ligger derfor uændret på 19,4 %. Udviklingen i lokal valuta skyldes især løninflation. År til dato er omkostninger faldet 36 mio. DKK trods løninflation. Afløbsresultatet år til dato er 1 mio. DKK mod 34 mio. DKK i samme periode 2006.
Side 9 af 26 9 Industri Industri er et nordisk forretningsområde, der leverer skadeforsikringsprodukter til større virksomheder under TrygVesta-brandet. Industri servicerer kunderne gennem eget salgskorps og gennem mæglere. Vi definerer industrikunder som kunder, der betaler mere end 500.000 DKK i årlig præmie eller har mere end 50 medarbejdere. Industri har cirka. 10.000 kunder og omkring 500 medarbejdere. TrygVesta Garantiforsikring/ TrygVesta Garanti indgår i Industri og er den førende leverandør af garantiforsikringer i Norden. I Industri er bruttopræmieindtægterne vokset 123 mio. DKK eller 9,7 % til 1.387 mio. DKK, hvilket er væsentligt over markedsudviklingen. Den høje vækst skyldes hovedsagelig tilgangen af nye kunder, høj fornyelsesprocent samt prisstigninger på arbejdsskadeforsikringer i Danmark. Siden sommeren 2006 har Industri forbedret og udvidet det såkaldte risikorådgivningskoncept, hvor kunden betjenes af tværfaglige kundeteams. Konceptet har blandt andet betydet, at alle involverede medarbejdere har fået uddannelse, og at cirka 400 kundeteams er blevet etableret. Med etableringen af rådgivningskonceptet er Industri særdeles godt rustet til at møde kundernes behov fremover. De igangværende fornyelser og nytegninger for 2008 viser et fortsat positivt momentum, som Industri vil fortsætte ind i 2008. Erstatningsudgifterne i 3. kvartal 2007 udgør 946 mio. DKK i forhold til 741 mio. DKK samme periode året før, og skadeforløbet lander dermed på 75,2 %. Stigningen på 205 mio. DKK i erstatningsudgifterne skyldes en stigning i storskader på 127 mio. DKK. De nominelle omkostninger er 117 mio. DKK eller 11,4 % lavere end samme periode året før. Omkostningsprocenten er således faldet fra 10,4 % til 8,4 %. Faldet i omkostningsprocenten skyldes tilbageholdenhed på omkostningssiden samt den høje toplinievækst. Det forsikringstekniske resultat falder 7,9 % til 258 mio. DKK i 3. kvartal primært på grund af de omtalte storskader, men 3. kvartal 2006 havde til sammenligning en meget lav combined ratio under 80. Afløb påvirker resultatet positivt med netto 28 mio. DKK i 3. kvartal 2007 mod 43 mio. DKK i samme periode 2006. I afløbet er indeholdt en gevinst på brutto 100 mio. DKK (netto 20 mio. DKK) vedrørende en storskade på ansvar, hvor en retssag vedrørende skaden er faldet ud til TrygVestas fordel.
Side 10 af 26 10 Finland I Finland leverer vi skadeforsikringsprodukter til private og mindre virksomheder under brandet Nordea Vahinkovakuutus. Distributionen foregår gennem Nordeas cirka 440 filialer samt gennem eget call center, egne sælgere, tilknyttede sælgere, bilforhandlere og netbank. I Finland arbejder cirka 130 medarbejdere. Antallet af medarbejdere er i fortsat vækst i takt med udviklingen af den finske forretning. Bruttopræmievæksten på 24,1 % til 67 mio. DKK er lavere end de foregående kvartaler. Den finske forretning har i 2007 anvendt ressourcer på at lancere salg til mindre erhvervskunder, etablere eget outbound call center og uddanne egne sælgere og tilknyttede sælgere. I årets første 9 måneder varierede det ugentlige salg mellem 1.500 og 2.000 forsikringer. Efter de seneste initiativer varierer salget mellem 2.000 og 2.500 nye forsikringer om ugen. Den finske forretnings samlede bestand er nu 270 mio. DKK. I de første 3 kvartaler 2007 er nettotilgangen af nye forsikringer cirka 35.000, og antallet af kunder er steget til cirka 93.000. Privatforretningen har reduceret omkostningsprocenten til 31 % i 3. kvartal 2007 fra 35 % i samme periode 2006. Omkostningsprocenten for den samlede forretning (Privat & Erhverv) udgør 52 i 3. kvartal 2007 og er negativt påvirket af opstartsomkostninger til erhvervssalget. Skadeforløbet udgør 80,6 % i 3. kvartal 2007 og 76,7 % år til dato, hvilket afspejler god risikoudvælgelse og effektivitet i skadebehandlingen. Combined ratio for privatforretningen udgør 114,2 i 3. kvartal 2007 mod 100,0 samme periode året før.
Side 11 af 26 11 Sverige I Sverige leverer vi skadeforsikringsprodukter til private under brandet Vesta Skadeforsäkring, som vi lancerede i sommeren 2006. Distributionen foregår gennem Nordeas cirka 250 filialer og parallelt hermed i eget call center og via netbank. I Sverige arbejder cirka 60 medarbejdere. Antallet af medarbejdere er i fortsat vækst i takt med udviklingen af den svenske forretning. De svenske aktiviteter vokser i et højt tempo. I oktober 2007 er forsikring nr. 100.000 blevet solgt, hvilket er sket på kun 16 måneder siden starten i juni 2006. På ugebasis sælger forretningen ofte over 2.500 forsikringer, hvoraf 75 % kommer som direkte salg i Nordeas filialer og 25 % i form af henvisninger fra Nordea og via direkte kundehenvendelser til Vesta. I 3. kvartal 2007 er nettotilvæksten på 19.000 nye forsikringer. Den svenske forretning har øget antallet af medarbejdere i løbet af 2007, så momentum ikke aftager. Ved udgangen af 3. kvartal 2007 er der samlet tegnet forsikringer for 205 mio. SEK. Desuden vidner et skadeforløb på 77,8 % om en tilfredsstillende risikoudvælgelse for en nytegnet portefølje. Bruttoomkostningerne udgør 23 mio. DKK i 3. kvartal 2007, hvilket er en stigning fra 10 mio. DKK i samme periode 2006. Ved direkte sammenligning fra år til år skal der tages hensyn til den markante forretningsmæssige vækst.
Side 12 af 26 12 Investeringsvirksomhed TrygVestas samlede investeringsresultat efter andre finansielle indtægter og udgifter, men før overførsel af forsikringsteknisk rente er i året første ni måneder 1.418 mio. DKK. Afkastet er præget af uroen på aktiemarkedet i 3. kvartal. Det samlede afkast er 94 mio. DKK højere end samme periode i 2006 som følge af et højere renteniveau, mens aktieafkastet bidrager negativt til forskellen. Obligationsafkastet inklusive kursgevinster vedrørende diskontering af erstatnings-hensættelser er 1.003 mio. DKK mod 782 mio. DKK i 1.-3. kvartal 2006. Efter overførsel af forsikringsteknisk rente udgør investeringsafkastet 384 mio. DKK mod 566 mio. DKK i samme periode 2006. I 3. kvartal er TrygVestas samlede investeringsresultat efter andre finansielle indtægter og udgifter og før overførsel af forsikringsteknisk rente 280 mio. DKK. Dette er 360 mio. DKK under afkastet i samme periode året før som følge af, at aktiemarkedet udviklede sig vældigt positivt i 3. kvartal 2006 og negativt i 3. kvartal 2007. Lidt over 80 % af aktiverne er placeret i obligationer, mens den øvrige del er placeret i aktier og ejendomme. Aktieandelen er i løbet af kvartalet faldet fra 13,7 % til 13,1 %, mens obligationsandelen er steget 0,8 procentpoint til 80,4 %. Aktivtypernes karakteristika er ikke ændret væsentligt i løbet af kvartalet. TrygVesta investerer fortsat ikke i hedgefonde, strukturerede produkter og lignende (blandt andet CDO og CLO) eller amerikanske sub-prime etc.
Side 13 af 26 13 Forventninger til 2007 og 2008 TrygVesta fastholder de finansielle forventninger før skat til helåret 2007 i forhold til forventningerne kommunikeret sammen med resultatet for 1. halvår 2007. Mio. DKK Realiseret 2006 Forventet 28.02.2007 Forventet 9.05.2007 Capital Markets Day 21.06.07 Forventet 16.08.2007 Forventet 23.11.2007 Gunstigt forløb Negativt forløb Præmievækst 2,0% 3% 3% 3,3% 4% 4% Forsikringsteknisk resultat 2.512 2.050 2.250 2.250 2.450 2.700 2.850 2.550 Investeringsresultat 1.228 500 500 500 700 400 Resultat før skat 3.709 2.500 2.700 2.700 3.100 3.100 Resultat efter skat 3.211 1.850 2.000 2.000 2.400 2.300 2.400 2.200 Combined ratio (%) 86,4 91 89 89 88 87 86 88 * Målt i lokal valuta Præmieindtægterne forventes at stige cirka 4 % i lokal valuta, hvilket er uændret i forhold til udmeldingen i forbindelse med halvårsresultatet den 16. august 2007. Forudsætningen for præmievæksten er, at konkurrenceforholdene ikke ændrer sig markant. Opjusteringen af forventningen til præmievæksten i forhold til starten af året skyldes prisstigninger inden for arbejdsskadeforsikringer i Danmark, tilgangen af nye kunder i Norge, indgåelsen af flere større forsikringsaftaler i Industri samt væksten i Nye Markeder og Sverige i særdeleshed. Forventningen til combined ratio reduceres fra 88 til 87. Ændringen skyldes primært afløbsgevinster i 3. kvartal 2007 på netto 233 mio. DKK svarende til en positiv påvirkning på 1,4 procentpoint på helåret. Påvirkningen fra ændringer i rentekurven er neutral gennem 3. kvartal. Udgifter til storskader forventedes ved årets start at udgøre 410 mio. DKK for hele 2007. Efter 9 måneder udgør storskader 669 mio. DKK og storskade niveauet for 2007 forventes derfor at blive 800 mio. DKK, idet 4. kvartal forventes at ligge over 100 mio. DKK. Udgifter til vejrrelaterede skader forventedes i starten af 2007 at udgøre 225 mio. DKK for hele 2007. Efter 9 måneder 2007 udgør vejrrelaterede skader 252 mio. DKK. Idet 4. kvartal ofte indeholder vejrligskader som storme, er udgifter til vejrligskader øget til 325 mio. DKK for hele 2007. Både storskade- og vejrrelaterede skader er indeholdt i forventningerne til 2007 og indregnet i den samlede forventning på 87 i combined ratio på året. For resten af året forudsættes afløbsresultatet at være 0. Omkostningsprocenten forventes at udgøre 16,7 for helåret 2007. Forbedringen i omkostnings-procenten i forhold til 16,8 i 2006 vil blandt andet komme fra fortsat tilbageholdenhed på omkostningssiden. De danske og norske aktiviteter fortsætter med at reducere omkostnings-procenten, mens Finland og Sverige trækker omkostningsprocenten op med ca. 1 % procentpoint. Investeringsresultatet efter overførsel af forsikringsteknisk rente for 2007 forventes at blive 400 mio. DKK mod tidligere forventet 700 mio. DKK. Af nedjusteringen på 300 mio. DKK kan cirka halvdelen henføres til et lavere afkast i 3. kvartal 2007, mens resten skyldes højere overførsel af teknisk rente. Forventningen til investeringsresultatet for 2007 er baseret på investeringsresultatet pr. ultimo september 2007 samt en forudsætning om et afkast i de resterende 3 måneder af 2007 på 7,0 procent p.a. for aktier, 6,0 procent p.a. for fast ejendom og 5,1 procent p.a. på obligationer. Siden 3. kvartals afslutning har aktiemarkederne fortsat været volatile og faldende. Skat I juni 2007 har folketinget i Danmark vedtaget et lovforslag om nedsættelse af selskabsskatten fra 28 % til 25 %. Den nye skattelov baseret på 2007 forventningen giver TrygVesta en årlig besparelse i størrelsesordenen 50 mio. DKK. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen, regulering til tidligere år samt et fald i forventningerne til skattefrie aktieavancer har medført, at forventningerne til den effektive skatteprocent er ændret fra 23 til 26. Efter 2007 forventes en effektiv skatteprocent på 24.
Side 14 af 26 14 Forventninger til 2008 På baggrund af de opdaterede forventninger for 2007 samt handlingsplaner for 2008 venter TrygVesta i 2008 en præmievækst omkring 5 % i lokal valuta, hvor 1,5 % point forventes at stamme fra vækst i Finland og Sverige. Combined ratio før afløb forventes i niveauet 90. Afløb har i perioden 2005-2007 påvirket combined ratio positivt i niveauet 2,3 til 4,6 procentpoint. Indfries forventningerne vil egenkapitalen blive forrentet med 20-22 % efter skat. Forventningerne er dels baseret på, at det nordiske forsikringsmarked udviser fornuftig prisdannelse, dels at vores handlingsplaner for specifikke produkter, regioner og segmenter bliver gennemført, og dels at forretningsområderne Health Care, Finland og Sverige vokser som planlagt. Forbehold usikkerheder og risici Visse udsagn i denne regnskabsmeddelelse er baseret på ledelsens opfattelse samt ledelsens antagelser og de oplysninger, som i øjeblikket er til rådighed. Udsagn vedrørende TrygVestas fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme, forretningsstrategi, planer og fremtidige mål er med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger generelt kendetegnet ved ord som har som målsætning, mener, forventer, har til hensigt agter, planlægger, søger, vil, kan, forudser, ville, vil kunne fortsætter eller lignende udtryk. En række forskellige faktorer kan bevirke, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra de fremadrettede udsagn i denne regnskabsmeddelelse, herunder, men ikke begrænset til, de økonomiske konjunkturer, ændrede konkurrenceforhold, udviklingen på de finansielle markeder, ekstraordinære begivenheder som for eksempel naturkatastrofer eller terrorangreb, ændringer i lovgivningen eller retspraksis samt genforsikring. TrygVesta opfordrer alle til at læse kapitlet Risikostyring i årsrapporten eller på www.trygvesta.com for en gennemgang af nogle af de faktorer, som vil kunne påvirke koncernens fremtidige resultater eller forsikringsbranchen. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende antagelse viser sig at være forkert, kan TrygVestas faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet i denne regnskabsmeddelelse. TrygVesta er ikke forpligtet til at opdatere nogen af de fremadrettede udsagn eller til at tilpasse sådanne udsagn til faktiske resultater, med mindre dette følger lovgivningens krav hertil.
Side 15 af 26 15 Anvendt regnskabspraksis TrygVestas regnskabsmeddelelse for 3. kvartal 2007 er udarbejdet i overensstemmelse med IAS 34 Interim Financial Reporting samt de krav som lov om finansiel virksomhed og Københavns Fondsbørs stiller til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Anvendelsen af IAS 34 medfører, at rapporten er mere begrænset end aflæggelse af en fuldstændig årsrapport, samt at værdiansættelsesprincipperne er i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS erne). Udover de nedenfor anførte ændringer er den anvendte regnskabspraksis uændret i forhold til årsrapporten for 2006. Årsrapporten 2006 indeholder den fulde beskrivelse af anvendt regnskabspraksis. Ændringer i anvendt regnskabspraksis TrygVesta anvender fra 1. januar 2007 en mere enkel model for unwinding. Unwinding er den opskrivning af erstatningshensættelsen, der skyldes løbetidsforkortelse, og som overføres fra erstatninger til forsikringsteknisk rente i resultatopgørelsen. Vi henviser til regnskabsmeddelelsen for 1. kvartal 2007 og www.trygvesta.com /investor relations for en uddybende beskrivelse. Ændring i regnskabsmæssigt skøn I halvårsmeddelelsen udgør den effektive skatteprocent 22. Nedgangen i skattefrie aktieavancer har medført, at den effektive skatteprocent ultimo 3. kvartal er forøget til 25. Ændringen i skønnet har medført en samlet forøgelse af skatteomkostningen ultimo 3. kvartal på 79 mio. kr. Den skønnede skatteprocent for hele 2007 forventes at blive 26. I efterfølgende år forventes en skatteprocent på 24 under forudsætning af et aktieafkast på 7 %.
Side 16 af 26 16 Ledelsens regnskabspåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt den ikke-reviderede regnskabsmeddelelse for 3. kvartal 2007. Regnskabsmeddelelsen er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 Interim Financial Reporting, samt de krav som lov om finansiel virksomhed og Københavns Fondsbørs stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at regnskabsmeddelelsen efter vores opfattelse giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2007 samt resultatet af koncernens aktiviteter og koncernens pengestrømme for 3. kvartal 2007. Ballerup, den Direktion: Christine Bosse Koncernchef Morten Hübbe Koncernfinansdirektør Bestyrelse: Mikael Olufsen Bodil Nyboe Andersen Jørn Wendel Andersen Formand Næstformand Paul Bergqvist Christian Brinch Niels Bjørn Christiansen Trond Christiansen John R. Frederiksen Håkon J. Huseklepp Peter Wagner Mollerup Birthe Petersen Per Skov
side 17 af 26
side 18 af 26
side 19 af 26
side 20 af 26
side 21 af 26
side 22 af 26
side 23 af 26 Geografiske segmenter
side 24 af 26 Kvartalsoversigt
side 25 af 26 Forretningsområder
side 26 af 26 Yderligere information Investor Relations: Investor Relations-direktør Ole Søeberg Telefon +45 44 20 45 20 E-mail ole.soeberg@tryg.dk Investor Relations Manager Lars Møller Telefon +45 44 20 45 17 E-mail lars.moeller@tryg.dk Kommunikation: Kommunikationsdirektør Troels Rasmussen Telefon +45 44 20 30 70 E-mail troels.rasmussen@tryg.dk Besøg også www.trygvesta.com. Finansiel kalender 2008 Kvartalsrapport for 4. kvartal 2007 og årsrapport 2007 25. februar 2008 Ordinær generalforsamling 3. april 2008 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2008 6. maj 2008 Halvårsrapport 2008 19. august 2008 Kvartalsrapport for 3. kvartal 11. november 2008 TrygVesta består af Danmarks største skadeforsikringsselskab, Tryg, og TrygVesta, som er det tredjestørste forsikringsudbyder i Norge. Siden henholdsvis 2002 og 2006 har koncernen haft forsikringsaktiviteter i Finland og Sverige og er i dag den næststørste skadeforsikringskoncern i Norden. Godt 3.800 medarbejdere arbejder i TrygVesta. Vores forsikringsprodukter sikrer hver dag tryghed for mere end 2 millioner privatpersoner og mere end 100.000 virksomheder i Norden. Langt størstedelen af produkterne distribueres via egne stærke distributionskanaler. Vi har desuden et godt strategisk samarbejde med Nordea, som er en af Nordens største finansielle servicevirksomheder. Nordea forhandler vores forsikringer gennem deres filialer i hele Norden, samtidig med at vi sælger Nordeas livsforsikrings- og pensionsprodukter.