Indhold. Det elektroniske. magasin. april 2012. jydske Haandværkerskole. Siden sidst 2



Relaterede dokumenter
Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Modul 3 Læsning, Opgave 1

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Denne dagbog tilhører Max

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

SVENDBORG JULI 4. AUGUST. Christiansminde

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

Nyhedsbrev fra SFO februar 2012

Benediktes dagbog. 23/ Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle.

Arrild Privatskole. Torsdag d påbegyndes sammenbygningen af Børnehuset og Multihuset.

Generalforsamling 2014

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

udtrykket lever i harmoni med stedet

VELKOMMEN TIL DjH. Antal elever: Unge mellem 17 25: ca Medarbejdere: 140 Bestået afsluttende eksamen: 600 Bestået certificering: 2.

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Min bog om Baunegård 1

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kampagnemagasin nr

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Møllevangskolen 7. årgang

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye.

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

CYPERN 2012 Coral Beach

22. DECEMBER. Det går helt godt

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

TEAM RG Katalog over aktiviteter 2016/2017

Europæiske politimesterskaber i. fodbold for kvinder

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

NYHEDSBREVET TEGLPORTEN- RUDER ES VELKOMMEN TIL OKTOBER

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

Sebastian og Skytsånden

Rapport fra udvekslingsophold

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

I denne uge er det skolebestyrelsens formand, Anne-Mette, der skriver et indlæg om sig selv:

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

STUDIETUR TIL SYDFYN OG ØERNE EFTERÅRET 2006 NINA, ELISABETH, JENS CHRISTIAN, THOMAS, DENNIS, JYTTE, GERD OG ANNE METTE

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS FEBRUAR Det nye beboerråd består af: Sidse, Stine og Richard.

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Beretning fra turneringsudvalget:

Nyhedsbrev fra MIK fodbold

Juni - juli - august 2018

En tur til det græske øhav.

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger

Ny skolegård efter påskeferien.

KONTAKT 12/13 nr. 2. Indhold: O K T O B E R

Lærervejledning.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Hvad er det lige, der er så særligt ved Anglesey? Rovandet

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

BELLASUND AVIS. Byrådet MGP. Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen.

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni.

Formandens beretning 2012/2013

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

UGEBREVET. Glemt tøj fjernes efter vinterferien! Tjek om du har noget liggende. Vi sender det til velgørenhed lige efter vinterferien.

FORMANDSBERETNING

Sund og glad UGE 29 12/7-18/7 2015

Klubnyt efterår 2014.

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Hold Øje uge 10. Musik på tværs samme fredag 4/4 om aftenen kl. 17. Generalforsamling d. 23/4 kl. 17.

SPIL. Bordtennis. - Verdens hurtigste boldspil. Trænings oversigt Holme-Olstrup Bordtennis klub

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Udlandssemester på The University of Queensland

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Innovation Step by Step

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Transkript:

DjHPUNKT Den jydske Haandværkerskole april 2012 Redaktion: Henrik Øelund (ansvarlig) Anne Hansen Aamand Layout: Anne Hansen Aamand Input: aha@hadstents.dk Indhold Siden sidst 2 DM I SKILLS 3 Konkurrencen 3 Robotter i arbejdstøjet 4 Adams krop 5 Billeder Skills stand 6 EUX på DjH 7 Nordisk iværksætteri på skemaet 8 Godt gået drenge! 9 Åbent Hus 2012 nåede rejsemålet 10 DjH-mester i tømrerhåndværk 11 Praktik i Australien 12 Learning Center på DjH 14 Arbejdsmiljø - Hvad skal vi med det? 16 To kolleger 18 Nyudlærte 20 Navne 22 Det elektroniske magasin DjHPUNKT er Den jydske Haandværkerskoles elektroniske magasin. Du kan navigere i det ved hjælp af indholdsfortegnelsen. På de enkelte sider er der en knap i øverste venstre hjørne, som kan hjælpe dig tilbage til forsiden, eller du kan bladre i dokumentet på de to trekantede knapper i nederste højre hjørne. Slår du indholdsfortegnelsen til i venstre side af din Adobe reader, er den åben hele tiden uanset hvilken side i DjHPUNKT, du befinder dig på. Godt forår og god læsefornøjelse!

Af Henrik Øelund Siden sidst I første kvartal i et år er der altid dobbelt fokus afslutning af året der gik og opstart af året der forestår. Det gør sig også gældende for 2012. 2011 Ser man samlet på 2011 er der lodder i både den positive og negative vægtskål, så 2011 har været et blandet år. Heldigvis er de negative lodder af ekstern herkomst, og de positive primært genereret i DjH. På negativsiden tæller, at det lavere antal uddannelsesaftaler indgået i 2009 og 2010 nu, logisk nok, er slået igennem på hovedforløbene, og at finansloven for 2011 forringede taksametrene på AMU-aktiviteterne og på vilkår og rammer for virksomhedernes/kursisternes deltagelse i AMU. På positivsiden tæller, at der kom flere elever på grundforløbene; at vores kvalitetsmålinger på EUD (10-skala) gav 8,0 i gennemsnit på 20.406 besvarede spørgsmål det højeste nogensinde; at AMU-evalueringerne (5-skala) endte med et gennemsnit på 4,1 på 20.732 bevarede spørgsmål det højeste nogensinde; at vi opnåede et positivt økonomisk resultat på kr. 1.200.000. Dét vi selv har indflydelse på, kan vi derfor godt være meget tilfredse med. Det samt meget mere om året 2011 kan der nu læses om i årsberetningen, som netop er blevet godkendt af bestyrelsen. 2012 2012 begyndte i flere områder med afdelingsseminarer, hvor også DjH 2016 var på programmet, og der bliver allerede arbejdet med mange af de fokuspunkter, der er opstillet i denne, herunder mulighederne i fagrettet påbygning og øget ønske om certificeringsmuligheder. Et andet af elementerne i DjH2016 er EUX, og udviklingen af EUX går rigtig godt fremad. Vi får lavet en god DjH-model, hvor vi tager udgangspunkt i vore værdier og styrker. Ingen tvivl om, at der vil opstå synergi effekt mellem EUXudviklingen og øvrige aktiviteter til glæde for alle. Året 2012 begyndte også med DjHs klargøring til deltagelse i DMSkills. Der var enighed om, at skulle vi deltage, skulle det gøres ordentligt og spektakulært. Det skete også, takket være en stor indsats af alle involverede. Planlægningen af DjHs deltagelse i DMSkills 2013 er allerede begyndt, og det bliver spændende at se, hvad vi ender op med. 2012 buldrer således derudaf med mange spændende og perspektivrige aktiviteter, så mon ikke 2012 kan ende med at blive et rigtig godt år! Den dyneløftende robot på DjH-standen ved DM i Skills 2012.

Af Anne Hansen Aamand DM I SKILLS Konkurrencen Den jydske Haandværkerskole var på flere områder repræsenteret ved DM i SKills i Odense Congress Center den sidste uge i januar 2012. Fire elever fra DjH deltog i konkurrencerne om henholdsvis godt elektriker- og godt tækkemandshåndværk. Tækkemand Egon Egholm Thomasen sluttede med et dobbelt mesterskab både inden for sit fag og i DM i arbejdsmiljø, der samtidig løb af stabelen inden for alle fagene på Bygge- og anlægsområdet. Der var 20.800 besøgende fordelt på messens tre dage. 35 fag var repræsenteret af landets allerdygtigste unge håndværkere indenfor deres fag. Det var nogle intensive dage, hvor hallerne emmede af liv, koncentration og konkurrence. DM i Skills 2013 afholdes i Århus den 24. 26. januar. Bag DM i Skills står organisationen SkillsDenmark, der i en årrække har sendt elever fra erhvervsuddannelserne til WorldSkills VM for erhvervsuddannelser. Næste WorldSkills holdes i Leipzig i 2013. DjH er aktivt medlem af Skills Danmark.

Af Anne Hansen Aamand Robotter i arbejdstøjet Omkring årsskiftet 2011/2012 lagde en arbejdsgruppe på DjH hovederne i blød for over et par måneder at skabe en spændende stand til DM i Skills. Standens formål var at præsentere EUX-tømrer og EUX-elektriker. EUX-uddannelsen er en realitet på skolen fra august 2012, og en del af markedsføringen skete på DM i Skills i Odense sidst i januar. En 24 m2 stor stand var rammen om præsentationen af EUX. Standen skulle på en gang præsentere alle elementer af det at gå på DjH: Spændende undervisning inden for interessante emner, bomiljø, LC og 24-timersskolen en udfordrende opgave for den tværgående arbejdsgruppe. Iderigdommen var stor, alle sejl blev sat til, og resultatet blev godt. Stemningen i hallen var god og mange gæster lagde vejen forbi standen, hvor vejlederne ikke var sene til at invitere til en lille snak om de arbejdende robotter og EUX-uddannelsen. Velplaceret symbolik Robotterne arbejdede i et flow, der symboliserede en skoledag. Robot 1 sørgede for at slukke vækkeuret, tænde lyset og løfte dynen af sengen, så eleven frisk kunne springe ud og kaste sig over morgengymnastikken igen symboliseret ved robotten, der lavede vægtløftning. Robot 2 tog over, og gav på skift mannequinhovedet Adam arbejdshjelm og studenterhue på. Igen symbolik for at uddannelsen både indeholder godt håndværk med svendebrev og gymnasiale fag der udløser en studenterhue efter de 4-5 år, som uddannelsen tager. Flot tømrerhåndværk dannede Adams krop, og præsenterede skolens logo og tømrerfaget på bedste vis i en og samme symbolske opbygning. Fritidsdelen var vist ved en virtuel fodboldbane skabt på gulvet, og det hele bundet sammen med et flot lysshow, der kørte hen over standen og ned på gulvet. Lysshowet havde også til funktion at fange interessen blandt gæsterne, og løste opgaven fuldt tilfredsstillende det kunne ses i hele hallen. 2013 Det har på flere felter været en gevinst at deltage i DM i Skills. Dels er EUX-uddannelsen blevet præsenteret på bedste vis standen blev genbrugt ved Åbent Hus på DjH weekenden efter dels har arbejdet med opbygning af standen givet mulighed for samarbejde på tværs af fagene/afdelingerne på DjH. Det opleves af arbejdsgruppen som meget positivt, og alle er klar til at tage udfordringen op i Århus i 2013, hvor en dobbelt så stor stand allerede er bestilt.

Af Niels Klok Tronborg, tømrerafdelingen Adams krop Den samlede opsætning: To robotarme, to hovedbeklædninger, et mannequinhoved (Adam) og en tømrerkonstruktion Robotterne repræsenterer maskiner/elektronik. Mellem teknologien repræsenteres EUX eleven. Træ er et organisk materiale og må være et udmærket valg til at fremstille noget, som skal repræsentere mennesket. Kvadrat, ligesidet trekant, og cirklen er blevet brugt langt tilbage i historien - symbolerne giver mening. Skolens logo er anvendt i konstruktionen. Nederst repræsenterer logoet base/fundament, logoet skal følge med op, det er skolen, som løfter (elev kommer af ordet elevator, at løfte). Nederst, oven på fundamentet kan kvadraten og den ligesidede trekant overlappe hinanden og derved blive ikon for et hus, det viser bygge og anlæg. Øverst tegner to cirkler omkredsen af kugle, og er udtryk for globalisering. Lidt praktisk tænkning. Konstruktionen skal være stabil, en passer kan fungere som skråstiver. Passeren er et gammelkendt tegneredskab og meget anvendt som symbol for hjerneaktivitet. Ikke et originalt valg. Men for ca. 2.500 år siden var der oprettet skoler, hvor man med lineal og passer som eneste hjælpemiddel forsøgte at opnå åndelig indsigt, at kunne beskrive/tegne universet. Det var før jorden blev flad.

Billeder Skills stand

Af Allan B. Rasmussen EUX på DjH De kommende EUX-elever har 1. undervisningsdag på DjH d. 13. august 2012. Tilmeldingstallene er positive, og vi glæder os til at byde de nye EUX-tømrere og EUX-elektrikere velkomne. Der er nedsat udviklingsgrupper indenfor begge områder, som arbejder med temaer, projekter, lokale undervisningsplaner, undervisningsprincipper osv. Hver gruppe består af tre undervisere og lederen fra den pågældende afdeling. Udviklingsgrupperne kan hente yderligere bistand og input ind fra de undervisere, som skal have fagområder som medlemmerne af udviklingsgrupperne ikke selv dækker. Desuden er Troels N. Pedersen inddraget i udviklingsarbejdet som tværgående pædagogisk sparring/ inspirator i forhold til udarbejdelse af projekter, sammensætning af fag, muligheder for integrering af grundfag i EUD-fag med mere. Samtidig skal Troels have øje for, at arbejdet følger krav fra bekendtgørelser og uddannelsesordninger. Temaer med projekter Der er kommet forslag til fire overordnede tværgående temaer, som dækker begge uddannelser. Udfordringen for udviklingsgrupperne er nu at få udformet projekter indenfor hvert tema eleverne oplever en rød tråd gennem alle fagene. Det arbejdes der på i skrivende stund. DjH integration med eud-fag Vi er på Den jydske Haandværkerskole eneste udbyder af EUX, som kun har EUD uddannelser. Alle øvrige har også udbud af HTX, hvor de naturligt bruger lærerkræfterne herfra på EUX uddannelserne. På nogle skoler samlæses der mellem EUX og HTX, og man vil som underviser let komme til at gøre som man plejer, hvorved eleverne ikke vil få det fulde udbytte ud af samhørigheden til EUD, som var grundtanken med EUX uddannelsen. Det er her vi på DjH kan gøre en forskel så eleverne oplever fin sammenhæng mellem det de lærer i de teoretiske grundfag, og det de laver i de praksisrelaterede EUD-fag. Samtidig kan vi inddrage de muligheder vi har via 24 timers skolen. Arbejdet i udviklingsgrupperne er en spændende udfordring, hvor udviklingen af både temaer, projekter og tidsramme set i forhold til pensummål nok kan give anledning til hovedbrud. EUD=Erhvervsuddannelse EUX=Gymnasial erhvervsuddannelse HTX=Højere teknisk eksamen

Af Anne Hansen Aamand Nordisk iværksætteri på skemaet Fire unge elever fra DjH oplevede nordisk kultur i et givende samarbejde, da de deltog i den første af fire camps i et nordisk elevprojekt under Leonardo. Fakta: Bag om projektet XXProjektets titel er: 24-timers innovation for fremtidens iværksættere. XXBag projektet står EU Leonardo, der er et program for erhvervsrettede uddannelse, både grund-, efter- og videreuddannelse. XXSamarbejdspartnerne fra de fire nordiske lande fandt sammen i gruppen på et kontaktseminar arrangeret af Leonardo. XXDa titlen på projektet var fundet, sendte skolerne en fælles ansøgning til Leonardo, der godkendte projektet. X XNorge er ikke medlem af EU, men betaler ekstraordinært kontingent for at kunne deltage i Leonardo programmet. Ingen deltagere kendte hinanden før de drog af sted til nordisk camp i Finland sidst i januar. De gjaldt også for Sune Pihl, elektrikerelev, Mike Lillelund, plastmagerelev, Mathias Christensen, køleteknikerelev og Jacob Lisberg, tømrerelev, der først møde hinanden ved afrejse fra Tirstrup. Sammen med Allan Rasmussen og Katya Timmermann brugte de sammen rejsen til at komme lidt mere ind på hinanden. Den føste dag på campen var afsat til at få gang i det engelske sprog, der var det officielle sprog alle dagene. I starten lidt tøvende men indenfor ganske kort tid helt naturligt, også når det gjaldt egne landsmænd. Efter dag ét blev deltagerne delt op i grupper af fire medlemmer én fra hvert land. Iværksætteri er i fokus Campen i Finland var den første af fire, der er planlagt i forbindelse med et nordiske Leonardoprojekt med fokus på værksætteri. En erhvervsskole fra Danmark, Finland, Norge og Sverige har fundet sammen i projektet, da problematikken omkring manglen på iværksættere er kendt af alle deltagende lande. Emnet træner også de unge på campen i at arbejde med en uvant og ny opgave i ukendte omgivelser. Den finske camp foregik på Raisio Business College - en erhvervsskole nær byen Turku, og var planlagt af elever på skolen. Deltagerne præsenterede erhvervsuddannelserne bredt, spændende fra modedesigner over butik, handel og økonomi til bygningsuddannelser. Det giver nogle andre muligheder, når den stillede opgave får bidrag til løsningsmodel fra både modesigner, elektriker, tømrer og handelsperson fremfor alene fire elektrikere for eksempel, siger Allan Rasmussen. Opgaven havde en tidsramme på 24 timer. Det blev taget meget bogstaveligt, da ingen havde noget ønske om at sove i perioden, men gav sig fuldt ud, trods træthedens til tider hæmmende virkning på iderigdom og fokus. Vi tænker forskelligt At den første camp var en succes set fra Danmarks vinkel, udtrykker evalueringen med en gennemsnitlig score på 3,9 tydeligt. Højeste score på fem gik til den totalt samlede vurdering af campen, og der er stor vilje til at anbefale projektet til de deltagere i kommende camps. Den næsthøjeste score på 4,75 gik til spørgsmålet om samarbejdet over landegrænser og udløste følgende kommentarer: Godt, fordi vi ser ting og tænker på forskellige måder. Det var spændende med de blandede kulturer. Laveste score på 2,25 gik til tidsrammen på 24-timer. Det gav også et par kommentarer: Vi blev trætte, og kunne ikke fokusere og interessere os for projektet. Virkeligt slemt. Vi kunne ikke tænke klart. Næste camp er i Norge til september, og den starter med et planlægningsmøde i april. Til november slår DjH dørene op for camp nr. tre, og byder de 12 deltagere fra Norge, Sverige og Finland velkommen sammen med vores egne fire elever. Den sidste camp er i Sverige i 2013.

Af Anne Hansen Aamand Godt gået drenge! Fire DjH-elever gjorde det supergodt på campen i Finland. De kom derfra med topkarakterer og flotte priser. Stort tillykke Køleteknikerelev Mathias Christensen blev som den ene af to valgt til bedste kammerat på campen, og han fik prisen som mest læreivrige og åbne camper. Tømrerelev Jacob Lisberg vandt med sit hold prisen for bedste projekt, og han blev kåret som den mest aktive deltager med den bedste indstilling. Elektrikerelev Sune Pihl blev valgt som den anden bedste kammerat, og han var hele campens far, der altid var klar til at give sin støtte til en værdigt trængende camper. Plastmagerelev Mike Lillelund løb af med sejren som bedste performer ved fremlæggelse. til de fire med flotte resultater! Det vindende projekt Projektet, der blev kåret som det bedste, havde titlen ECO Wheel en adapter, der oplader strøm mens man cykler. Strømmen kan man tage med sig og bruge til at oplade mobil, pc med mere.

Af Anne Hansen Aamand Åbent Hus 2012 nåede rejsemålet Glade gæster og en god stemning prægede Åbent Hus 2012, der inviterede på en spændende rejse i uddannelsernes univers. Dagen var også begunstiget af et fantastisk flot februarvejr: Frostgrader, høj blå himmel, dejlig sol og stort set ingen vind. Konceptet var nyt, og det er dejligt at konstatere, at det virkede. Alle var med på, at dagen skulle være noget ganske særligt for DjH s gæster. Det gode værtsskab var i fokus, og før dagen oprandt, var der gjort ekstra meget for at inddrage alle og informere ud i alle hjørner. Ankomsthallen på Teknisk Akademi var det fælles samlingsområde, og tælleren opsat ved indgangen nåede op på 1.000 når alle interne og dobbeltgængere var sorteret fra. Det er flere gæster end tidligere år, og vi kan derfor konstatere, at markedsføringen er nået hen, hvor den skulle. I ankomsthallen mødte gæsterne information om uddannelserne på DjH. Vejlederstanden var i år integreret i EUX standen, der netop hjemkommet fra DM i Skills fik et hurtigt comeback ved Åbent Hus. Vejlederne havde ikke mange ledige sekunder dagen igennem. I auditoriet var der spændende fysikforsøg udført af fysikstuderende fra Århus Universitet. Det var underholdende for nysgerrige sjæle, og inspirerende for især elafdelingens undervisere. Guider hjalp på vej DjH ekspressen (også kendt som toget Futte) havde passagerer på næsten alle afgange. Især børnefamilier benyttede lejligheden til en køretur i det fine vejr. Pakket ind i lune tæpper så de skolen ude fra, mens de lyttede til en ung DjH guide, der var rekrutteret blandt skolens elever. Guideteamet var spredt på hele skolen, og hjalp gæsterne med at finde rundt og komme videre til næste destination. Der var arrangeret små cafeer rundt omkring på skolen, og alle afdelinger tilbød gratis kaffe og kager. De forudbestilte 1.000 stykker kager blev spist til sidste krumme. Kagerne var forskellige fra sted til sted, hvilket måske har øget omsætningen. Vi gør det igen Åbent Hus gruppen har evalueret dagen, vurderet hvad der var godt og skidt og sorteret lidt på hylderne. En del er beholdt til genbrug blandt andet temaet, så 2013 bliver endnu en spændende rejse i uddannelsernes univers med enkelte nye rejseoplevelser. Stor tak til ALLE, der bidrog til dagen som medarbejdere, elever eller gæster uden dig var det aldrig blevet helt så godt!

Af Finn Døssing DjH-mester i tømrerhåndværk På åbent hus dagen uge 5 2012 blev der afholdt skolemesterskab for tømrer specialet.underviser ved tømrerafdelingen Niels Klok Søndergaard forestod afviklingen af konkurrencen. Der var fire lærlinge, der fredag og lørdag konkurrerede mod hinanden. Det blev en hård dyst og bedømmerne måtte igennem opgaverne mere end en gang, før de fandt en vinder. Vinderen blev tømrerlærling Mikael Thyssen, der er i lære hos tømrerfirmaet Jan Drøhse, Løgum Kloster tømrer-og Snedkerforretning. Fra DjH er der stort tillykke til Mikael, som kvalificerede sig til at deltage i Regionalt Mesterskab i Skills, der afholdes på Herningsholm skole i efteråret 2012. Vinderen af den regionale konkurrence går videre i DM i Skills, der afholdes i NRGI Arena, Aarhus i januar 2013. Og vinderen af DM deltager i Worldskill i Leipzig, Tyskland i 2013.

Af Rita Nissen Læs Caspers artikel - og få et godt førstehåndsindtryk af et praktikophold i Australien På H3-køleholdet, som skal til danskeksamen på f- niveau, stilles der krav om, at eleverne laver fire skriftlige opgaver. Heraf skal de to forsvares til mundtlig eksamen. Da én opgaveformulering lød på at skrive en artikel om at være i lære som køletekniker, havde lærling Casper Olsen et specielt godt råstof at trække ud af ærmet. Han var netop kommet hjem fra et 3 måneders praktikophold i Australien og havde nok at fortælle om. Her kommer Caspers artikel god læselyst. Af Casper Olsen Praktik i Australien Mit navn er Casper Olsen, jeg er under uddannelse som køletekniker. Jeg har været i lære i 3½ år i firmaet Rex Køleinventar A/S i Sakskøbing. Jeg har været så heldig at få muligheden for at arbejde i Australien i 3 måneder for et australsk firma, Scantac Refrigeration. Muligheden kom Muligheden for at tage til Australien kom gennem Den jydske Haandværkerskole i Hadsten, efter jeg havde gennemført 2. hovedforløb. Skolen var behjælpelig med at finde et firma og et sted at bo, og jeg fik flybilletter og løn betalt af AER. Arbejdet i Australien Arbejdet i Australien var utroligt lærerigt. Jeg var så heldig at komme i et industrifirma, som arbejder med ammoniak som kølemiddel, hvilket jeg aldrig har arbejdet med før. I Danmark arbejder jeg med kommerciel køl til butikker som Fakta og Netto. Her bruges co2 som kølemiddel. Når man arbejder med ammoniak er alt meget stort: Jeg arbejdede på store frysehuse på størrelse med fodboldbaner, og kompressorerne er på størrelse med en mand. Jeg arbejdede hovedsaligt med service og reparation. Servicearbejdet var sjovt i starten, men det kan hurtigt blive ensformigt. Reparationsarbejdet er noget, man lærer meget af, og det kan også være sjovt. Men hvis man bliver fanget på en dårlig dag, og det bliver sent, kan det godt være irriterende: Man véd, at systemet skal op at køre hurtigst muligt. Men lønnen er også meget god, så det er fint at tage et par ekstra timer. Chef og kollegaer En sjov ting ved Australien er, at næsten alle er indvandrere, fordi landet blev invaderet for kun ca. 200 år siden af England. Og der er stadig utrolig mange, der flytter til Australien for at arbejde og studere. For eksempel var de to direktører, i firmaet jeg var i, henholdsvis dansk og svensk. Underdirektørerne var australske og sydafrikanske, og mine kollegaer var fra Irland, Sydafrika, New Zealand og Australien. Personligt syntes jeg rigtigt godt om mine kollegaer. De var ikke bare flinke og tålmodige, de var også ekstremt gode til at lære fra sig og gode til at finde tid til at lære mig, hvordan tingene hænger sammen. Det kan netop godt være svært for nogle, men det er noget af det vigtigste for en lærling: Det er svendene, man arbejder sammen med hele dagen, man skal lære af. Fortsættes på næste side

Fortsat fra forrige side Familien vi boede hos Familien vi boede hos var en ganske normal australsk familie med 4 børn. Det var sjovt at bo sammen med dem, så man ikke bare var en turist, der rejste rundt. Men man kom ind og mærkede, hvordan en australsk familie bor og opfører sig, i forhold til en dansk familie. Vi havde nogle gode ture rundt i byen sammen med familien, og de var flinke til at fortælle og vise os rundt. Og så underholdt vi børnene, så de har nok nydt den ekstra opmærksomhed, vi kunne give dem. Vi har stadig lidt kontakt med familien dernede, og hvis jeg får chancen for at komme til Brisbane igen, vil jeg helt sikkert kigge forbi. Rejsen rundt i Australien Mens jeg var i Australien fik jeg også noget tid til at rejse rundt og se nogle andre steder sammen med min makker, Christian, fra Danmark. Inden vi tog afsked med familien havde vi besøgt Baryn Bay og Gold Coast, hvilket var to helt forskellige byer. Den ene var en større by med byfest og bilrace i netop den weekend, vi var der. Den anden var en mindre by, en rigtig surfer by og meget laid back, som de kalder det. Det første sted, vi besøgte på vores rejse, var Fraser Island, som er verdens største sand-ø. Der kunne man se vilde dingoer, træer som var over 1.000 år gamle og flot natur. Der var søer, som havde en meget høj PH-værdi. Disse regnvandssøer var dejlige at svømme i og gode for ens hud og hår. Efter Fraser Island tog vi nordpå til Cairns, hvor vi havde 2 overnatninger på en dykkerbåd. Vi havde omkring 12 dyk i Great Barrier Reaf. Det har været noget af det smukkeste, jeg har set - En fantastisk oplevelse! Efter Cairns tog vi til Sydney, hvor vi skulle holde jul og nytår, hvilket var ret specielt. Det var sjovt at holde jul, mens solen skinnede, og det var dejligt at løbe rundt i shorts på stranden. Men senere på aftenen var det underligt ikke at være sammen med familien, pakke gaver op, kæmpe om mandlen i risalamanden og danse om juletræet, som jeg altid har gjort. Jeg fandt ud af, at julen er noget, jeg skal holde sammen med familien. Nytår var en sjov oplevelse, for der var et kæmpe fyrværkeri-show, som de virkelig lægger både tid og penge i. Det var fantastisk flot. Bagefter var det bare en sjov tur i den kæmpe by, som Sydney er. Dagene imellem jul og nytår var også gode. Vi gik rundt i Darling Harbour, hvor de ud over at have nogle fine restauranter og offentlige legepladser, også havde Zoologisk have, Havdyrs Zoo og et krigsmuseum. Vi gik fra Bridge til Luna Park, som er en lille forlystelsespark, mere for familier end for Christian og jeg. Vi brugte også noget tid i botanisk have, som grænser op til operahuset. Botanisk have er efter min mening sjovere at se end operahuset, og så er det bare et dejligt sted at være og slappe af på en god sommerdag. Mennesker på vejen Mens vi rejste rundt i Australien overnattede vi på Backpacker hotels, hvor man deler værelse med andre mennesker, som også rejser rundt. Sovesalene er for alt fra 4 til 32 personer. Vi prøvede en 16-personers sovesal, som det højeste. Normalt tog vi et 6-mandsrum. Det er efter min mening perfekt, når man rejser rundt, for man kommer hurtigt i snak med folk, og de fleste er bare flinke unge mennesker, som også rejser rundt. Gennem min rejse rundt i Australien har jeg mødt folk fra hvert kontinent, og jeg har endda mødt nogle, som jeg skal tilbage for at besøge, når tiden og pengene bliver der til det.

Af Frank Gotfredsen Learning Center på DjH Skolehjem Dejligt vi kan mærke lyset er kommet tilbage efter vinterens mørke tid, selvom vi har været forskånet for isvinter denne gang, næsten en grøn vinter. Som det ser ud lige nu, er der stor mulighed for varmerekord i marts måned. Det er med til at påvirke vores elever, de er lidt nemmere at få øje på, og de er begyndt at komme mere ud fra deres huler. Samtidig er vores fælles vækkeur også vågnet op til dåd her i foråret, og har travlt med redebygning og passe på deres territorier, og det giver anledning til meget rågeskrig. Bedre plads på skolehjemmet Effekten af det generelt lavere antal uddannelsesaftaler i 2009 og 2010 kan mærkes. Vi har ikke så mange hovedsforløbselever, som da det gik bedst. Vores januar indtag for grundforløbselever ser rigtig fornuftigt ud. Vi har i første halvår god plads på skolehjemmet, så vi kan bedre tilgodese elevernes ønsker om enkeltmandsværelser. Ligeledes har det gjort det muligt at påbegynde renovering af værelserne på skolehjemmet på Skovvej. I første omgang har vi lavet fire dobbeltværelser som prøveværelser, for at få lidt erfaring til det fremadrettede renoveringsarbejde. Alt inventar og panelbeklædninger er fjernet fra værelserne, så udgangspunktet har været et råt rum. Dejligt at kunne opbygge fra nul. Det vi har satset på er, at det skal være hyggeligt, det skal være funktionelt ud fra den plads der er, og der skal være rengøringsvenligt. Vi har leget lidt med farver på det nye inventar, gardiner og gulvbelægning, så de enkelte værelser er forskellige. Vores nuværende elever har bemærket, at vi er påbegyndt renoveringen, og deres nysgerrighed er slående. Mange har været forbi for at blive skrevet op til at flytte ind, straks når de er færdige. EUX -elever giver flere muligheder Til august starter vi den nye uddannelse på DjH med EUX for tømrere og elektrikere, og i skrivende stund er der allerede en flot tilmelding til begge retninger. Det ser ud til, at ca. 50 % har valgt at bo på skolehjemmet, men vi håber, det bliver flere, når alle tilmeldingerne er kommet ind. Det bliver noget nyt for skolehjemmet at have samme elever i et helt år. Det giver nogle andre og flere muligheder for tilbud i fritiden. Learning Center Vores tutorordning i LC kører stadig som tilbud for vores elever, hvor de kan få sparring til projektarbejde eller hjælp til lektier. Der er åbent to timer fire aftener om ugen, hvor både en lektievejleder og to af de ældste elever indenfor faget står til rådighed med hjælp og vejledning. Det er lidt forskellige fra afdeling til afdeling, hvor meget eleverne bruger tilbuddet. Køleafdelingen topper med ca. 50 % af eleverne, der har benyttet sig af ordningen, det er flot. Fodboldtræning Multibanen har været i gang hele vinteren på elevernes eget initiativ, men dog med en stigende aktivitet nu, hvor dagene længes. Vi har en ugentlig fodboldtræningsaften, hvor Troels fra plastafdelingen har taget en træneruddannelse indenfor DBU. Så hver onsdag aften efter undervisning diskuteres der taktik og øves teknisk fodbold. Hidtil er det foregået på multibanen, men nu hvor græsset er ved at være grønt, og græsbanen er ved at være tør, rykker holdet ud på det bløde græs. To eftermiddage Fortsættes på næste side

Fortsat fra forrige side har vi haltider i gymnasiehallen, hvor der bliver spillet badminton, og tirsdag spilles der indendørs fodbold i Voldumhallen. Optimistiske lystfiskere laver rygeovn Fiskeriet i Lilleåen er startet pr. 1. marts, og flere af eleverne har forsøgt sig, dog uden held endnu. Men Morten og Nikolaj fra grundforløbet i køl har stadig optimismen i behold, og er forudseende nok til at have fremstillet en rygeovn i smedeværkstedet, til deres senere fangster. Tegningen er efter egen opskrift. I samarbejde med Hadsten lystfiskerforening har vi afholdt to fiskeforedrag i auditoriet. Det første var med et af medlemmerne, der havde været på lystfisketur i Grønland. Der blev talt om og vist billeder fra den pragtfulde natur. Den anden gang var fra den modsatte ende af kloden, hvor en skribent fra bladet Lystfiskeren fortalte om, og viste billeder fra en tur til Chile med fiskeri i både ferskvand og saltvand. Udover det er der tilbud med spansk undervisning, trailerkørekort, eksamensangstkursus, rygestopkursus, sundhedscafé med vægt på kost og motion, arbejdsskadeforebyggelse, alkohol og tobak. SKAT har været på besøg for at hjælpe med at løse mysteriet om forskudsregistrering og selvangivelse. Flere elever fik rettet deres selvangivelse, og nogle kunne glæde sig til en tilbagebetaling. Ikke mindst vores kvartalsfest for eleverne er altid et hit. I første kvartal var temaet Thailandsk mad. Det kunne få drømmene til at kredse om store hvide strande med meget blåt vand, og temperaturer der kan få en til at svede bare ved tanken.

Af Martin Gade Sangill og Jakob Kjærlund Hansen Arbejdsmiljø... Hvad skal vi med det? Vi er to tømrerlærlinge, Jakob og Martin, på det 4. hovedforløb af vores uddannelse som tømrere i bygge- og anlægs branchen, som er blevet spurgt om hvad vores holdning til arbejdsmiljø som fag og som helhed er. Vi har taget udgangspunkt i de problemer, der kan være omkring arbejdet som lærling og i faget generelt, og belyser altså ikke det faktum, at der selvfølgelig er rigtig mange gode arbejdspladser, hvor man ikke vil komme ud for disse problemer. Fysisk arbejdsmiljø generelt Først spørger man sig selv: Arbejdsmiljø... det er jo sådan noget med høreværn og sikkerhedssko. Hvorfor skal vi have det på skemaet?" Det er der egentlig en meget simpel forklaring på. Byggefaget er et af de fag, hvor flest fagfolk rammes af arbejdsrelaterede sygdomme og skader med varige mén. Mange har den holdning "at det går nok", hvis man nu lige kravler ud på den mur, for at holde det vindue, eller lige løfter to gipsplader, fordi man ikke gider gå to gange efter dem. Det gør det måske også i langt de fleste tilfælde, men der er jo også de gange, hvor den ikke lige gik, og man sidder tilbage og tænker "det var sgu egentlig også dumt". Det man bør huske er, at man gør jo ingen nogen tjeneste ved at komme galt af sted. Du skal i gang med lægebesøg, behandlinger i hobetal og køre sager med forsikringer. Mester skal også møllen igennem AT og arbejdsskadestyrelsen, og derudover står han, og mangler en mand, der hvor du gik. Man arbejder i timerne med forskellige cases, hvor man får tildelt forskellige emner, der tager udgangspunkt i de daglige fysiske strabadser. Det kan eksempelvis være en case, hvor man undersøger hvilke regler, der er indenfor opstilling af stiger, og hvordan man forsvarligt bruger dem. Eller hvor meget, man må løfte uden brug af tekniske hjælpemidler og hvor længe. Hvordan det forholder sig med åndedrætsværn i støvede og beskidte omgivelser. Så undersøger man de forskellige ting, laver eventuelt en rapport omkring ens emne og laver en fremlæggelse. Det psykiske arbejdsmiljø Det er heller ikke kun fysiske skader, man skal være bange for. Der er også noget, der hedder psykisk arbejdsmiljø. Det dækker over ting som mobning og stress. Man kan ofte føle sig presset på sit firmas eller sin mesters regning, hvis man er bagud med et projekt. Så står man der som uerfaren lærling, og er villig til at gøre alt, der står i ens magt for at hjælpe. Og det selvom man ofte kun får skideballer over, at man er kommet bagud til at starte med, selvom det ikke behøver at have noget som helst at gøre med dem man går med. Fortsættes på næste side

Fortsat fra forrige side Der er mange faktorer på en arbejdsplads, som skal gå op i en højere enhed, og det er ikke hver gang, det kan lade sig gøre, for ikke at sige, at der næsten hver gang er nogle ting, som ikke er optimale eller som kunne have været bedre planlagt. Det kan give en frygtelig dårlig og presset stemning på den plads man går på, og da kan man som lærling også komme ud for at skulle høre på en masse brok over det. Det er ikke noget, man behøver finde sig i. Man kan altid starte med at snakke med dem man mener, er problemet. Det er dog ikke altid, man er så heldig, at folk vil lytte, da man jo bare er lærling, men så må man fortsætte op ad kæden og gå til sin mester. Hvis heller ikke det hjælper, kan man jo gå til sin fagforening. Det er derfor, det er så vigtigt, at man gider gå lidt op i faget arbejdsmiljø. Alle kan komme på dybt vand og have brug for hjælp udefra. Den er der, og der er folk der står klar til at hjælpe dig. Igen, som med det fysiske arbejdsmiljø, arbejder man ud fra forskellige cases med forskellige problemstillinger i og omkring emnet. Det kan være en case der lyder som følger: "Du bemærker, du har en kollega, der er mere stille end normalt, og du har bemærket at de andre kollegaer giver ham den kolde skulder, og taler bag hans ryg. Hvad gør du?". Dette ville kunne være en af de typiske problemstillinger om det psykiske arbejdsmiljø. Man kan også få opgaver, hvor man skal tage sig selv som udgangspunkt. Det kunne jo være man selv havde haft nogle uheldige erfaringer på emnet. Arbejdsmiljø på skemaet Faget arbejdsmiljø er der for at fortælle dig, at du ikke skal gøre de ting, der kan bringe dig selv og andre i en situation, hvor du sætter helbredet i fare. Det er der også for at fortælle dig, at du ikke skal gøre ting hvis du skønner, det vil være til fare for dig selv og andre. Det er i orden at sige fra overfor en svend eller en mester. Det kan være en udfordring, når man starter i faget og er helt "grøn". Og det kan få unge lærlinge til at føle sig pressede til at gøre ting, de ikke burde. Men der er vigtigt at kunne sige fra og der er regler og fagfolk, der kan hjælpe dig, hvis du står i en svær situation, og du ikke ved, hvad du skal gøre. Eller hvis man går og har det dårligt psykisk, og føler sig stresset og presset. Det kan være en meget svær situation for en, og hvis man først har det dårligt på sit arbejde, begynder det at flyde over i ens private liv, hvor det kan være svært at overskue og holde humøret oppe. Tal med nogen er budskabet, hvis man er så uheldig at havne i sådan en position. Det er det arbejdsmiljø er på skemaet for at klarlægge for os lærlinge. Hvad skal vi med det? Ja hvad skal vi så bruge alt det her til? Et eller andet sted er svaret jo indlysende. Det er selvfølgelig for at vi kan fungere på arbejdsmarkedet et helt liv igennem. Vi skal både kunne holde til det rent fysisk men også mentalt. Hvis ikke man har det godt med det, man laver, er sandsynligheden for at man ikke gider det længere jo ret stor. Husk dette: Hvis du fløjter når du tager af sted på arbejde om morgenen, er alt som det skal være :)

To kolleger Af Anne Hansen Aamand Vi kender dem rigtigt godt, de har begge været her et kvart århundrede og er nærmest indbegrebet af DjH. DjHPUNKT præsenterer: Jan L. Friis og Peter Winge. Jan Lønborg Friis Jan er født i Aalborg. Han er opvokset der, og har uddannet sig først til elektriker og siden til elinstallatør der i 1976. Som 63 årig er han nu stærkt på vej mod sit 25-års jubilæum på DjH til oktober. Men før han debuterede på DjH, prøvede han kræfter med elektrikergerningen både som ansat og som selvstændig. På opfordring tog han med en kammerat til Sverige bare lige en måneds tid. Men måneden blev til tre år, hvor Jan først arbejdede på Kernekraften i Oskarshamn, hvorfra han overgik til CLAB centrallageret for anvendt brændsel: Mellemopbevaring for radioaktivt affald - et lager dybt i jorden. Fra Oskarshamn drog han vest, på og arbejdede hos SAAB i Trollhättan og Energiværket i Göteborg, før han igen slog rod i Danmark. Nu kender vi ham som underviser i elafdelingen, hvor han har undervist alle klassetrin på alle linier inden for eluddannelsen med undtagelse af kommunikationslinien. Det er også Jan, der er ved at indrette lys på gangen på 1. sal af A-bygningen. Udgangspunktet er Alberts rum i kælderen - lyslaboratoriet indrettet af tidligere, nu afdød, underviser Albert Jürgensen. Når det meste af belysningen er flyttet ud rundt omkring på skolen, er lysrummet tiltænkt andet formål: Dekorationskasser, hvor elever kan øve sig på den rette belysning til en salgsopstilling af alt fra kongeligt porcelæn til dametasker og isenkram. Der er forsøg med LED-belysning i buen ved plastafdelingen, og Jan arbejder på ny lyssætning i pejsestuen. Jan er gift med Birgit, som sørger for at alle medarbejdere på DjH får løn til tiden, og sammen med deres drenge Allan og Martin bor de i Hadsten. Der er også 2 i Aalborg og 1 i Kbh. En stor del af fritiden bruger Jan på hus og familie / håndbold/gerne ture ved den nordjyske vestkyst, især Mårup Kirke. En anden del på lokalradioen. Lukker man op for Radio Favrskov 104 MHz hver onsdag kl. 16, er det Jans stemme, der lyder gennem højttaleren. Han er vært på programmet Musik og service, hvor han præsenterer blandet musik gerne lidt fra 60 erne / rock med mere sammen med servicemeddelelser om bankospil og bortløbne kattekillinger. Han sørger også for reklameindslag for DjH i forbindelse med vejrudsigten, som skolen sponsorerer. Tidligere blev dæknavnet Den grimmeste mand i byen med den skrækkelige musik anvendt, men nu med alderen tør han godt stå ved både udseende og musiksmag. Jan er aktiv i DjH-løbeklub. Hver mandag og torsdag motiverer han på bedste vis sine løbekammerater på begynderholdet til at komme hele turen rundt, og til at møde op næste gang for at gøre det bare en lille smule bedre. Fortsættes på næste side

Fortsat fra forrige side Peter Winge Siden 1. januar 1987 har Peter haft sin daglige gang på DjH. Forinden fungerede han som timelærer i en periode. Peter er 55 år, han er født i Århus og opvokset i Risskov, hvor han brugte en del af ungdomsårene på håndbold, fodbold, badminton og travheste, før han kom ind på læreseminariet i Ribe. Med eksamensbeviset i hånden drog han sammen med Mette, han havde mødt på seminaret, til Grønland, hvor han i tre år underviste børn på en skole i Paamiut (tidligere Frederikshåb). Retur i Danmark bosatte Peter sig i Hadsten, og fik arbejde på DjH. De første år underviste han lærlingene i SVSD samarbejdslære, virksomhedslære, samfund og dansk og i en periode drog han hver onsdag fire timer til Voldum med lærlinge på køleuddannelsen, der havde idræt på skemaet. Da computeren kom til DjH, var det naturligt at Peter i 91 / 92 blev edbrådgiver, da han havde læst IT før læreruddannelsen. På det tidspunkt havde hver afdeling en IT-mand, og Peter fungerede som rådgiver på tværs af alle afdelinger. Den model kørte indtil 2005. På et kursus i Elevplan i 2000 blev Peter opfordret af underviseren til at søge en konsulentstilling. Han er nu ansat ½ tid i Elevplan og ½ tid på DjH, hvor han, som én af tre kolleger på området, holder styr på skolens IT og introducerer tømrerlærlingene til IT og AutoCAD. ind til lokalbefolkningen, og hans træning sammen med grønlændere gav ham venner for livet. Nu er håndbolden lagt på hylden, og det har givet plads til en anden interesse, der har været forsømt mens børnene var små: Bøger. Peter læser alt fra Jussi Adler Olsens krimier, over Jordens søjler og biografier til Livlægen bogen om Struense. Ofte er det bøger, han åbner på anbefaling af Mette, der ligger på sengebordet. Når frosten er af jorden åbnes sommerhuset ved Tornby Strand. Det har været i familiens eje gennem generationer, og første gang Peter var der, var han bare tre måneder gammel. Huset ligger efter sigende ved den bedste badestrand mellem Ringkøbing og Skagen. Peters morfar og oldefar tog i 1930 toget fra Århus til Ringkøbing med det formål at finde en sommehusgrund. De begav sig ud på en lang vandretur op ad Vestkysten. Da de nåede til Tornby Strand ved Hirtshals, fandt de en plet så dejlig, at der ikke var grund til at gå længere. Peter og Mette har tre børn i alderen 18 til 26 år. Den ældste, Jakob, er født på Grønland. Bosat i Hadsten cykler Peter på arbejde. I sin ungdom spillede han håndbold på divisionsplan og interessen for håndbold har holdt ved, den sidste tid som træner for ungdomshold. I Grønland banede sporten vejen

Nyudlærte Svende der har fået 'Fagets Medalje'. Den uddeles, hvis eleven får 12 i både den teoretiske og den praktiske prøve. Altså 12-12. Arkivfoto Elektrikersvende, marts 2012 Søren Peter Andersen, 8660 Skanderborg Kasper Kastberg Christensen, 8305 Samsø Daniel Schmidt Danielsen, 8600 Silkeborg Steffen Hallbæck LindeFonvig, 8220 Brabrand Morten Sandholm Fyhring, 7650 Bøvlingbjerg Martin KragelundHansen, 8620 Kjellerup Adam Sabah Hamid Jensen, 9500 Hobro Jesper Kirkegaard Jensen, 6740 Bramming Michael Grim Jensen, 8800 Viborg Niclas Jensen, 8832 Skals Simon Roager Lauritsen, 6000 Kolding Brian Thuborg Madsen, 8544 Mørke Michael Friis Nielsen, 7080 Børkop Palle Rønberg Nielsen, 9500 Hobro Rasmus Due Nielsen, 8832 Skals Jeppe Nøhr, 7620 Lemvig Jonas Rytter Samuelsen, 9500 Hobro Jeppe Hedegaard Simonsen, 8541 Skødstrup Jesper Falkenløve Simonsen, 6400 Sønderborg Mikkel Thestrup Smenge, 6230 Rødekro Kenni Ravn Sørensen, 6340 Kruså Jelle Zwanenburg, 6200 Aabenraa Virksomhedsnavn Kemp & Lauritzen A/S -Skanderborg, 8660 Skanderborg Samsø Elektro ApS, 8305 Samsø Funder El-Service A/S, 8600 Silkeborg Brdr. Bagner A/S, 8210 Århus V Pinholt El-Installationer ApS, 7620 Lemvig Tikma A/S, 8632 Lemming Nørager EL ApS, 9500 Hobro Esbjerg El & Hvidevare Service ApS, 6700 Esbjerg Verdo Entreprise A/S, 8920 Randers NV Electric Viborg A/S, 8800 Viborg Strøm Hansen A/S, 7100 Vejle Priess El-Service ApS, 8530 Hjortshøj Lindpro A/S - Vejle, 7100 Vejle Lillegården El A/S, 9500 Hobro El-Kontakten A/S, 8832 Skals El-Jepsen K/S, 7620 Lemvig Lillegården El A/S, 9500 Hobro Wicotec A/S, 8260 Viby J Intego A/S - Aabenraa, 6200 Aabenraa Intego A/S - Aabenraa, 6200 Aabenraa Autoriseret El-installatør P. Bindzus A/S, 6340 Kruså EL-Centrum ApS, 6270 Tønder