Marts 2006 V1 1 af 13

Ovenstående illustration I bryggers er der opsat en Blower Door i bryggersdøren, ventilatoren trækker luft ud af bygningen hvorved der skabes et undertryk. Alle steder hvor bygningen er utæt trækkes kold luft ind, utætte områder bliver derved afkølet og kan lokaliseres med termografering (varmekamera) Marts 2006 V1 1 af 13

Forord Dette notat er en detaljeret information om Blower Door og om tæthedskravet i bygningsreglementet, notatet er lavet til folk der kommer til at få spørgsmål om emnet i deres dagligdag som f.eks. i trælast og lignende forretninger. Notatet vil ruste medarbejderne i at kunne svarer på spørgsmål om emnet for på den måde at kunne vejede kunderne i den pågældende forretning. For spørgsmål som dette notat ikke afklarer henvises til Isolink, v. Lars Due på lars@isolink.dk eller tlf. 20886663. Indholdsfortegnelse: Indledning...3 2. Kan man bygge for tæt?...3 3. Lovkravet...4 4. Det økonomiske...4 5. Hvordan kontrolleres tæthedskravet...6 6. Blower Door...7 6.1 Anvendelsesområder...7 6.2 Atmosfæriske betingelser for Blower Door...7 6.3 Atmosfæriske og geometriske betingelser...8 7. Trækgener...8 8. Praktiske erfaringer med tæthedskravet... 10 9. Hvordan bygger man så tæthedskravet kan overholdes... 11 10. Løsningsdetaljer... 13 Marts 2006 V1 2 af 13

Indledning Fra d. 1/4 2006 skal håndværkere og entreprenører forholde sig til nye energikrav i bygningsreglementet. Som et af mange punkter er der kommet et tæthedskrav, som klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag/loft) skal overholde. Isolink har stor praktisk erfaring med tæthedskravet og har hjulpet mange virksomheder med materialer, løsningsdetaljer og udførselsteknik, med henblik på at bygge huse der kan opfylde det kommende krav. Det viser sig, at har virksomhederne fokus på tæthedskravet fra projektering til udførsel er der ingen problemer med at opfylde tæthedskravet, men gør man som man plejer, vil bygningen højst sandsynligt ikke kunne klare en Blower Door test. 2. Kan man bygge for tæt? Et hus kan godt blive for tæt, men her er det vigtigt at skelne imellem et tæt hus og en tæt klimaskærm (ydervæg og tag/loft) Hvis vi ser på klimaskærmen kan den faktisk ikke blive for vindtæt: Jo tættere klimaskærmen er des større besparelse vil der være i varmeregningen. Hvis vi ser på bygningen som helhed er det noget andet. Her er det vigtigt at der er tænkt på hvordan bygningens indeklima reguleres og friskluft tilførsel sikres Hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side). Dette vil dels ændre luftstrømmen, dels medføre at luften trænger ind ved alle utætheder som vist. Herved kan ventilationen ikke længere kontrolleres. I vinterhalvåret er der risiko for, at varm fugtig luft kan kondensere på sin vej ud igennem utætheder i klimaskærmen og dermed give fugtophobning i konstruktionen. Dette skaber gode betingelser for skimmelsvamp, og i værste fald nedbrydning pga. råd og svamp Det er med andre ord i projekteringen vigtigt at der tages stilling til hvordan tætheden i klimaskærmen udføres og hvordan ventilation af bygningen sikres. Marts 2006 V1 3 af 13

3. Lovkravet Lovkravet forholder til bruttoetage arealet på huset og er defineret ved 1,5 l/s pr. m 2 Indsat tekst fra tillægget Stk. 4. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² ved trykprøvning med 50 Pa. (8.1, stk. 4) Luftskiftet er angivet i forhold til etagearealet. Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation af luftskiftet, jf. kapitel 1.4, stk. 5. For større bygninger kan luftskiftet gennem utætheder evt. eftervises for et bygningsafsnit. 4. Det økonomiske Den simpleste måde at spare på varmeregningen er ved at sikre en tæt klimaskærm. Nogle få timer med effektiv tætning med tape/klæbning af dampspærren bevirker at utætheder reduceres med 25 50%, hvilket vil giver en besparelse i varmeregningen på 10-20%. Vi kender det alle sammen på vores egen krop, hvis vi er udsat for kraftig vind, så hjælper det ikke at tage flere strikketrøjer på. Det der er behov for, er en tæt vindjakke og vores boliger har det på samme måde. Et typisk parcelhus taber omkring 1/3 af energien gennem varmetransmission i klimaskærmen, 1/3 gennem vinduer og døre og 1/3 gennem utætheder i klimaskærmen. Mere isolering og bedre vinduer medfører at dette forhold rykkes, hvis ikke der gøres noget, og i værste fald opnås den ønskede besparelse ikke. Derfor er det vigtigt at der strammes op på klimaskærmens tæthed for at opnå de ønskede besparelser. Marts 2006 V1 4 af 13

Eksempel parcelhus på 180 m 2 med T-knast: Til eksemplet benyttes Energiramme programmet fra SBi Alle uværdier er erstattet med de gamle U-værdier Isolink har fortaget en række tæthedsmålinger på eksisterende tungt byggeri, hvor gennemsnittet ligger på 3,2 l/s pr. m 2. denne værdi er indsat i beregningerne. Det ses at energiforbruget reduceres med 40 % Omregner vi eksemplet til forbrug i naturgas og slutteligt til kr./øre fås Årlig varmeudgift for en bygning på 180 m 2 Efter de gamle regler og den nuværende byggeskik 17.000,00 kr. Efter de nye regler 11.000,00 kr. De nye energikrav giver som det ses en årlig besparelse på ca. 6000 kr. om året Marts 2006 V1 5 af 13

5. Hvordan kontrolleres tæthedskravet Tæthedskravet kan kontrolleres med en Blower Door test. Blower Door er et Amerikansk udtryk som kommer fra, den metode der anvendes til at trykprøve en bygning. Der monteres en ventilator (blower) i en af husets udvendige døre. Blæseren/ventilatoren er styret af en pc som måler trykforskellen mellem ude og inde og dermed kan styre tryk i boligen og hastighed på ventilatoren. The Minneapolis Blower Door er et system hvor styringen via pc-en er sat op således at testen følger den europæiske standart for området DS/EN 13829 Hus med en utæt klimaskærm. Når en bygning sættes i undertryk med Blower Door vil der komme luft ind alle steder hvor bygningen er utæt. Undertrykket skabes ved at der opsættes en blæser i en af bygningens yderdøre en trykmåler registrer trykket inde og udenfor og en pc sikre at blæseren justeres til passende hastighed således at der opnås en konstant trykforskel, flovet i blæseren er dermed lige med summen af utætheder i boligen. På billedet ses opsætning af Minneapolis Blower Door, klar til tæthedstest. Forinden er emhætte ventilationskanaler, brændeovn, vinduer og døre lukket således at det er klimaskærmen (ydervæg og tag/loft) der bliver testet. Testen tager ca. 2 timer for et almindeligt parcelhus. Består huset ikke testen er der ofte er der et ønske om at få lokaliseret de utætte områder i klimaskærmen, hvilket betyder at der samlet bruges ca. 3 4 timer på en test. Data fra testen samles i en rapport. Eksempel på en rapport kan findes på www.blowerdoor.dk Marts 2006 V1 6 af 13

6. Blower Door 6.1 Anvendelsesområder Dette notat forholder sig primært til småhuse og eftervisning af tæthedskravet med Blower Door. Men Blower Door kan også benyttes til at tæthedsteste lejligheder og større bygninger og ikke mindst til at lokalisere områder med trækgener. Lejligheder Blower Door test af lejligheder er i henhold til DS/EN 13829 meget kompliceret da utætheder imellem lejligheder ifølge standarden ikke må indgå i testen. I udlandet anvendes dog samme metode som for småhuse, da man her siger at der, pga. brand og lydkrav, skal være tæt imellem lejlighederne, og derfor kan lejligheder testes på samme måde som småhuse. For mere information om test af lejligheder henvises til www.blowerdoor.dk Større bygninger DS/EN 13829 forskriver at standardens beskrevne metode er anvendelig for bygninger op til et volumen på 4000 m 3 hvilket i praksis vil sige at grænsen ligger på ca. 1000 m 2 o Minneapolis Blower Door systemet er lavet således at flere blæsere kan kobles samme i alt 9 stk. dvs. at man kan trække 7500 m 3 x 9 = 67500 m 3 ud i timen o Omregnet til kravet på 1,5 l/s pr. m 2 bevirker at bygninger op til 6500 m 2 kan testes. Det skal her bemærkes at det påregnes, at bygningen skal testes ved en højere trykforskel end de 50 Pa. Dermed er det udenfor standardens forskrifter. o For at vide mere om dette henvises til lars@isolink.dk 6.2 Atmosfæriske betingelser for Blower Door En Blower Door test kan ikke udføres ved kraftig vindpåvirkning af bygningen da, trykforskellen mellem ude og inde ikke kan kontrolleres og ikke fås konstant. I praksis bevirker dette at bygninger der direkte er vindpåvirket med mere end 6 m/s ikke kan testes og en Blower Door test må udskydes til en anden dag. Marts 2006 V1 7 af 13

6.3 Atmosfæriske og geometriske betingelser Termisk effekt (skorstenseffekt) kan give problemer i forbindelse med en Blower Door test. Derfor er der i standarden forskrevet at temperaturforskel * med bygningens højde, skal være < 500 Eksempel o Temperaturforskel mellem ude og inde = 10 o C o Bygningens højde = 49 m o 10 * 49 = 490 OK Med formeludtrykket kommer man i den situation at det om vinteren kan blive vanskeligt at teste høje bygninger. 7. Trækgener Nedenstående er fra eksempelsamlingen på www.ebst.dk Ventilationen må ikke medføre trækgener i opholdszonen. En lufthastighed på 0,15 m/s er grænsen for, hvornår mennesker føler træk ved luftens strømning. Opholdszonen er det område i et rum, hvor personer opholder sig i længere tid. I boliger defineres opholdszonen almindeligvis som rummet fra gulv til 1,8 m over gulv og indtil 0,2 m fra ydervægge. Opholdszonen i et rum. Som der står i ovenstående tekst er grænsen for hvornår vi kan føle træk 0,15 m/s. I praksis er det meget svært at lokalisere og registrere så svage luftstrømme. Men definitionen på de 0,15 m/s stammer fra bygninger i brugssituationer, som er defineret med en trykforskel på 10 Pa. (mellem ude og inde.) Hermed er det muligt at omregne en luftstrøm ved 10 Pa. til en luftstrøm ved 50 Pa. Marts 2006 V1 8 af 13

Af ovenstående tabel ses at en luftstrøm på 0,15 m/s ved 10 Pa. bliver til 1,2 m/s ved 50 Pa. Når en bygning, med Blower Door, sættes i undertryk til 50 Pa. Kan man nemt måle de luftstrømme der registreres. Dermed kan et utæt område defineres som et områder der vil kunne give trækgener hvis luftstrømmene er over 1,2 m/s Til at lokalisere områder med luftstrømme benyttes et termografikamera. Når bygningen har stået i undertryk i ca. 10 min. er alle utætte områder blevet afkølet og dermed synligt med et termograferingskamera. På IR-billedet ses en del blå striber som skyldes kold indstrømmende luft. FLIR Systems 22.0 C 20 15 12.6 Marts 2006 V1 9 af 13

8. Praktiske erfaringer med tæthedskravet Isolink har stor erfaring med det kommende tæthedskrav og har hjulpet mange virksomheder. Det viser sig, at har virksomhederne fokus på tæthedskravet fra projektering til udførsel er der ingen problemer med at opfylde tæthedskravet, men gør man som man plejer, vil bygningen højst sandsynligt ikke kunne klare en Blower Door test. I 2005 blev på Dansk Byggeri s foranledning lavet 30 Blower Door målinger på eksisterende huse, alle huse var i god kvalitet og havde ingen klager over trækgener. Gennemsnittet af målingerne var: Træhuse efter de gamle regler 2,0 l/s pr. m 2 Tungtbyggeri efter de gamle regler 3,2 l/s pr. m 2 Bygningsreglementets krav 1,5 l/s pr. m 2 Passivhus konceptet mindre end 0,4 l/s pr. m 2 Hvis byggebranchen gør som den plejer viser ovenstående at bygningen formodentligt ikke vil kunne klare en Blower Door test Her går det galt. Isolink har samlet nedenstående 11 punkter (for småhuse) som værende de absolut største problemområder. 1. El-installationer der gennembryder dampspærre/dampbremse 2. Kabelføring ved tungt byggeri (kabler føres via hulmur og bores igennem bagmur) 3. Stålskorstene har pt. ingen løsning til gennembrydning af loft som er brandsikker og lufttæt. 4. Gennembrydninger i loft til aftræk / gasfyr / ventilation 5. Gennembrydninger i væg til ventilation 6. Klemte samlinger (er pt. byggeteknisk ok, men er ikke godt nok til det kommende krav) 7. Samling væg / loft (tungt byggeri) 8. Tilslutning og tætning ved vindue (værst ved let byggeri) 9. Samling gulv / fundament / væg 10. Friskluftventiler i væg 11. Bjælkelag ved udnyttet tagkonstruktioner Marts 2006 V1 10 af 13

Læs mere om praktiske erfaringer på http://www.danskbyggeri.dk/c125708100254773/sysoakfil/blowerdoor/$file/ blower-door.pdf Læs mere om Blower Door På forsiden af www.blowerdoor.dk kan du finde det digitale bibliotek som er en link samling i information om Blower Door og relateret emner. 9. Hvordan bygger man så tæthedskravet kan overholdes. 1. Bygningens tæthedsplan skal projekteres. Ofte er det dampspærre/dampbremse der benyttes til tæthedsplanet, hvilket Isolink også vil anbefale, da det er meget vanskeligt at opnår tæthed i klimaskærmen ved andre byggetekniske løsninger (f.eks. ved at benytte vindspærren) 2. Hvad er kravet til tæthed i. Bygningsreglementets krav dvs. 1,5 l/s pr. m 2 ii. Projektspecifik f.eks. 1,0 l/s pr. m 2 iii. Passivhus koncept hvor kravet ligger under 0,4 l/s pr. m 2 3. Gennembrydninger Det vurderes hvor mange byggeteknisk vanskelige gennembrydninger af tæthedsplanet der er, se punkt 8 Mange gennembrydninger af installationer vil kunne give problemer, og kan have indflydelse på hvilket materiale der benyttes til tæthedsplanet Marts 2006 V1 11 af 13

4. Valg af materiale til tæthedsplanet. Alle materialer der anvendes skal være ældningsbestandige til 50 år. Eller afspejle en holdbarhed som er lige med den øvrige konstriktion. a. Dampspærre: PE-folie min. 0,20 mm skal være af nyt granulat være dokumenteret ældningsbestandig i. PE-folie kan være vanskelig af klæbe. Tape holder godt på PE-folie men andre klæbemidler holder ikke så godt og visse fugematerialer klæber overhovedet ikke. ii. For bygninger der kræver stor tæthed anbefaler Isolink ikke at der anvendes PE-folie. b. Dampbremse: I Danmark er den mest kendte dampbremse Hygrodioden, men der er flere på markedet f.eks. Vario fra Isover. De fleste dampbremser leveres med et tilbehør i form af tape og klæbemidler og fælles for disse materialer er at det er vigtigt at benytte de forskrevne tætningsmaterialer, for at sikre at produktet har de projekterede egenskaber. i. Det er vigtigt at man sætter sig ind i produktets forudsætninger og begrænsninger da der er eksempler på at forkert anvendelse af dampbremse giver problemer med fugt i konstruktionen. Læs mere på http://www.bsf.dk/ c. Bygningspap: I Tyskland anvendes, i byggerier med fokus på miljøet ofte, de så kaldte bygningspap. Materialet er på papirbasis og anvendes som dampbremse. Tyskland har mange års god erfaringer med disse materialer, men Isolink har ingen kendskab til byggerier i Danmark hvor bygningspap er anvendt. Vi må forvente at der også i Danmark vil komme sådanne materialer. Men pt. Kan der henvises til Tyskland hvor der på web adressen http://www.proclima.de/index2.php?lg=d&kid=4_new kan hentes mere information om bygningspap. d. Pladematerialer: Ved pladematerialer forstås krydsfiner eller lignede. Pladematerialer anvendes ofte hvor en stor tæthed ønskes. Alle samlinger fuges og tapes. Det er vigtig at have fokus på hvordan tætheden sikres ved overgange til andre materialer f.eks. fundament/terrændæk. Marts 2006 V1 12 af 13

5. Udførsel Alle samlinger skal klæbes eller tapes med ældningsbestandige materialer som forskrevet af producent. Der ligger erfaringer på at den hidtil anvendte løsning med klemte samlinger af dampspærren ikke er tilstrækkelig til at kunne klare en Blower Door test, derfor skal alle samlinger tapes eller klæbes. Gennembrydninger tætnes nemmest med tætningsmanchetter som f.eks. http://www.eisedicht.de/ hvilket sikre en nem udførsel og en tæt gennembrydning. 10. Løsningsdetaljer I dette notat behandles løsningsdetaljer ikke, med der henvises til eksempelsamlingen hos www.ebst.dk hvor der findes eksempler på detaljer. Specifik rådgivning om tæthed og løsningsdetaljer kan fås hos Isolink, hvilket i så fald vil være en rådgiverydelse. Marts 2006 V1 13 af 13