Modultestning - Supplerende retningslinjer September 2016 1
Indledning Af danskuddannelsesbekendtgørelsen fremgår det af 11, stk. 3: Oprykning fra et modul til det næste kan finde sted, når udbyder ved testning af kursistens dansksproglige niveau har vurderet, at kursisten har nået målene for det modul, hvor den pågældende aktuelt er indplaceret. Testningen gennemføres ved brug af et testmateriale, som udarbejdes af ministeriet, og resultatet af testningen er gældende for kursistens modulindplacering hos udbydere i alle dele af landet. Der er i dag til hver danskuddannelse tre hele sæt modultest, sæt 1, sæt 2 og sæt 3, som bruges af alle udbydere i hele landet. Retningslinjer for bl.a. afholdelse af test og opbevaring af modultestmaterialet fremgår af Vejledning om modultestning : http://uibm.dk/publikationer/vejledning-til-mundtlige-og-skriftlige-modultest Eksempler på kursistbesvarelser og bedømmelser findes i Vejledning til mundtlige og skriftlige modultest : http://uibm.dk/publikationer/vejledning-til-mundtlige-og-skriftlige-modultest Desuden findes der på ministeriets hjemmeside materiale fra fx modultestseminarer. Ved forhold, der ikke er beskrevet i ovennævnte materiale, henvises der til, at praksis for modultestområdet læner sig tæt op ad regler og praksis for de fire afsluttende danskprøver. Imidlertid viser det sig jævnligt, at der kan være behov for præciseringer, og dette søges der rådet bod på med denne vejledning. Der er tale om et levende dokument, hvor der suppleres, når der viser sig behov for det. Indholdet vil derfor i høj grad tage form efter de konkrete henvendelser, styrelsen løbende modtager vedr. modultestområdet. Styrelsen for International Rekruttering og Integration 2
Indhold 1. Sikkerhed ved opbevaring af cd er og ved testafholdelsen s. 4 2. Kommentarer til diverse vejledninger om modultestning s. 4 3. Emner til mundtlig del i en dansk kontekst s. 5 4. Undervisning frem mod målet for et modul s. 5 5. Brug af ordbøger, verbelister mv. s. 5 6. Handicapdispensationer s. 6 7. Modultestning af udlændinge uden for danskuddannelsesområdet s. 6 Bilag Bilag 1: ordblindes brug af cd-ord ved modultestningen s. 8 Bilag 2: Dispensation til blinde og døve s. 9 Bilag 3: Hjælperens rolle s. 9 3
1. Sikkerhed ved opbevaring af cd er og ved testafholdelsen Da modultestmaterialet genbruges, er det afgørende, at der hos den enkelte udbyder gøres så meget som muligt for at sikre hemmeligholdelse af testmaterialet. Det drejer sig både om opbevaringen af cd erne med testmateriale, så uvedkommende hindres adgang til det, og om sikkerhed ved selve testafholdelsen. Ved afholdelsen af de skriftlige test (i læseforståelse og skriftlig fremstilling) bør retningslinjer for de afsluttende danskprøver følges, bl.a.: Bordopstillingen skal være således, at testtagerne ikke kan nå hinanden Overtøj hænges uden for lokalet Mobiltelefoner afleveres (så ingen fristes til fx at tage billeder af testene) Der skal være fornuftigt tilsyn med testafviklingen. 2. Kommentarer til diverse vejledninger mv. om modultestning Vejledning om modultestning, som findes på hjemmesiden, indeholder især retningslinjer for sikkerhed ved opbevaring og brug af modultest samt den konkrete afholdelse af modultestningen. Ved generelle ændringer justeres denne vejledning løbende til. Vejledning til mundtlige og skriftlige modultest, som ligeledes ligger på hjemmesiden, indeholder især beskrivelser af niveauer og eksempler på testbesvarelser og bedømmelser heraf. Da disse stadig er anvendelige, eksisterer vejledningen fortsat, selv om der senere er sket ændringer, som gør, at der er visse oplysninger, som ikke stemmer overens med aktuel praksis. Det drejer sig om: s.7: Oversigt over modultest, A1: Opgave 2 foregår i par (er i dag: lærer testtager). s. 20-22 - 27: Opgave 1A: Præsentation af en bog (dette er udgået, jf. nedenfor) s. 29 A2: Opgave 2. Der står: Testtagerne interviewer hinanden på skift (er i dag: samtale mellem to testtagere om et emne illustreret ved 2 billeder). s. 36 B1: Opgave 2. Der står: Testtagerne diskuterer ud fra et udsagn (er i dag: et emne suppleret med nogle stikord). Læsning af trekorte bøger er udgået nu kun mundtlige emner Som en del af den mundtlige modultestning, skulle testtagerne oprindeligt læse tre korte bøger, som dannede afsæt for den mundtlige testning. Intentionen var, at der dermed kom øget fokus på læseundervisning og kursisternes selvstændige læsning på hvert modul for at sikre, at der blev læst og læst meget, også af de (læse)svageste kursister. Ikke mindst læsning - og megen læsning - udvikler ordforrådet kvantitativt og kvalitativt: Man lærer flere ord og efterhånden også forskellige betydningsnuancer af enkeltord, fordi ord femtræder i forskellige kontekster, så den semantiske side af ordforrådet kvalificeres. Det, der i praksis skete, var imidlertid, at der i løbet af ét modul ofte kun blev læst de tre korte romaner, som skulle opgives til testen. Desuden forlød det, at der verserede korte referater, som den enkelte benyttede som forberedelse til en test. Som en del af forberedelsen til testning af mundtligt sprog ved modultestene, fungerede dette med romanlæsning derfor ikke længere, så det blev fjernet fra testene. Men det er naturligvis styrelsens håb, at det lykkes for lærerne at få kursisterne til at læse og læse meget som led i den daglige undervisning. 4
Da der ikke er udarbejdet en senere og aktuel vejledning, har styrelsen valgt at lade Vejledning til skriftlig og mundtlig modultest ligge på hjemmesiden fortsat, trods de nævnte mangler. 3. Emner til mundtlig del i en dansk kontekst Modultestene skal medvirke til at sikre, at en kursist har nået målene for det modul, hvor vedkommende har modtaget undervisning. Af fagbilaget i danskuddannelsesbekendtgørelsen fremgår det, at sprogundervisningen skal tage afsæt i emner inden for domænerne arbejde, uddannelse, hverdagsliv og medborgerskab. Ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 omhandler emnerne inden for disse domæner danske forhold. Der er dog den ene undtagelse, at prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2 som selvvalgt emne ved delprøve 1, mundtlig kommunikation, kan vælge at tale om arbejde og/eller uddannelse i/fra hjemlandet. Ellers gælder det, at emnerne skal omhandle danske forhold. Dog er det oplagt i præsentationen eller den opfølgende interviewdel at sammenlige danske med kendte forhold fra hjemlandet, fx i forbindelse med emner som Mit barns børnehave. Det gælder således også for modultestningen, at de valgte emner skal relatere til danske forhold, men der kan naturligt foretages sammenligning med tilsvarende forhold i testtagers hjemland. 4. Undervisning frem mod målet for et modul Af danskuddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 fremgår de sproglige og indholdsmæssige mål for hvert modul på hver danskuddannelse. Der skal undervises frem mod disse mål og ikke blot snævert frem mod en modultest. Målene for hver modul er brede, og en prøve eller en test kan kun afspejle en del af undervisningens bredde, og når testen er god, repræsenterer den det sproglige niveau og det indhold, som det samlede modul er et udtryk for. 5. Brug af ordbøger, verbelister mv. Ved modultestene gælder det som ved de afsluttende prøver, at testtager må bruge de ordbøger, vedkommende vant til at bruge i undervisningen. Elektroniske ordbøger Det kan tillades, at testtagere benytter elektroniske ordbøger. Men det gælder kun, for så vidt testtager ikke har netadgang under prøven. Leder, dvs. i praksis den modultestansvarlige, skal desuden kunne stå inde for, at materialet kun indeholder ordbogsstof. Billedordbøger Særligt for testtagere på Danskuddannelse 1 kan det nævnes, at det er tilladt at benytte billedordbøger som fx Birgit Olsens Hvad hedder det på dansk? Det er meldt ud, at det ikke er tilladt at benytte de billedordbøger, hvor billeder gennemgående ledsages af hele, korte sætninger. En besvarelse, som bygger på en sammenstilling af afskrift af sådanne sætninger, er det umuligt at bedømme og besvarelsen siger intet om testtagers faktiske skrivefærdigheder. Verbelister 5
Det er meldt ud, at det er tilladt at bruge verbelister med såvel stærkt som svagt bøjede danske verber i de rene tider infinitiv, præsens, præteritum og perfektum. Der må ikke tilføjes sætningseksempler. Denne beslutning blev taget for i beskedent omfang at sidestille prøvedeltagere med vidt forskellig adgang til ordbøger. Undervisningsmaterialer som fx Verbehjulet må ikke benyttes. 6. Handicapdispensationer Det er indlysende, at testtagere med handicap skal have samme muligheder for at benytte kompenserende hjælpemidler ved modultest som ved de afsluttende danskprøver. Regler for at kunne dokumentere et handicap er derfor som ved de afsluttende danskprøver, at et handicap skal dokumenteres ved gyldig udtalelse fra sagkyndig. Leder kan bevilge forlængelse af prøvetid og tilstedeværelse af hjælper. Når en dispensation indebærer en ændring af prøvens indhold og form (fx it-redskaber til ordblinde), så skal styrelsen søges. Der gives kun dispensation én gang til alle modultest, men der skal søges på ny med gyldig udtalelse fra sagkyndig ved en afsluttende danskprøve. Ordblinde, der har fået tilladelse til at benytte cd ord eller lignende til en afsluttende danskprøve, får inden prøven opgaverne tilsendt som pdf-filer på en cd. Ved modultestene benyttes pdf-filer fra modultestsæt med omhu, jf. bilag 1. Diagnosticerede ordblinde har ikke mindst vanskeligt ved at tilegne sig det fonematiske princip: at forbinde (bogstav-)lyd til et samlet ord (lydsyntese), fx b i l til ordet bil og omvendt at analyse repræsenteret enkeltlyd i et i ord, fx bil = b i l. Tilegnelse af det fonematiske princip hører blandt de afgørende og basale færdigheder i læsetilegnelsen. Ved at bede en person læse non-ord højt, kan man se, om det fonematiske princip er tilegnet, da der kun er lydsyntese at ty til. I særlige tilfælde kan der fritages for læsning af sådanne ordlister. Spørgsmålet om, hvornår det er muligt at diagnosticere udlændinge for ordblindhed på dansk melder sig uundgåeligt. I princippet bør det danske talesprog være forholdsvis godt, før en diagnose (kan) stilles. Men der er imidlertid få eksempler på, at der har fundet diagostisering sted, og at der er tilbudt og påbegyndt undervisning i ordblinderegi allerede fra modul 2 på Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2. En forudsætning har været, at kursisten har modtaget danskundervisning i en længere periode på modulet, uden at dette har ført til det forventede indlæringsresultat. Af bilag 2 fremgår dispensationsmuligheder for blinde og døve. Af bilag 3, som er en beskrivelse af de afsluttende prøver, fremgår regler for hjælperens rolle. 7. Modultestning af udlændinge uden for danskuddannelsesområdet Modultest og modultestning hører danskuddannelsesområdet til. Der har imidlertid været eksempler, hvor andre uddannelsesinstitutioner har ønsket efter et uddannelsesforløb at måle det dansksproglige niveau hos deres kursister, som endnu ikke har lært så meget dansk, at det ligger lige for at melde sig til en afsluttende danskprøve. I sådanne tilfælde kan udbyder tilbyde at afholde modultest, men testningen foregår selvsagt hos udbyder og med de modultesteksperter, der normalt varetager opgaven, under hensyntagen til de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Det kan også fx være en kommunal 6
sagsbehandler, der ønsker et dansksprogligt niveau afdækket med henblik på udarbejdelse af en realistisk uddannelses- og erhvervsplan. Da udbydere af danskuddannelse er eksperter i at afdækket et dansksprogligt niveau, kan det være en gavnlig service for andre. Om udbyder ønsker at tilbud denne ydelse eller at tage et gebyr for at dække de faktiske udgifter derved, er op til udbyder. 7
Bilag 1 Ordblindes brug af CD-ord ved modultestningen For at lette testningen i læseforståelse og skriftlig fremstilling for ordblinde, der har fået bevilget brug af fx CD-ord, lægges prøven over på et usb-stik, og nedenstående procedure benyttes. Til testen benyttes en computer indeholdende programmet CD-ord samt et usb-stik med en kopi af pdf en til den aktuelle modultest fra den originale CD-rom med modultest. Da et pdf-dokument ikke kan afkortes, er det nødvendigt at sikre, at testtager kun får adgang til de sider, der aktuelt skal anvendes til testen. Procedure Tilsynsførende/modultester sørger for, at dokumentet på forhånd er åbnet på siden for læseforståelsesdelen. Papirkopi af opgaven udleveres, og prøven går i gang. Når testtager har løst første opgave, scroller tilsynsførende til den næste opgave, og en papirkopi af denne opgave udleveres. Ved efterfølgende opgaver benyttes samme fremgangsmåde. Testtager har på denne måde kun mulighed for at se et enkelt opgavesæt ad gangen, svarende til den opgave i fortløbende nummerorden med de tilhørende ark papir, som kursisten får udleveret til at løse den enkelte opgave. Tilsynsførende sikrer også, at tiderne overholdes - oftest har forstander bevilget forlængelse af prøvetiden til ordblinde. Der er altid mindst to tilsynsførende til stede, hvoraf den ene kan være hjælper. NB! Pdf en på usb-stikket destrueres straks efterfølgende, og der er ingen dokumenter fra testen på computeren. Sikkerheden omkring modultestene skal prioriteres meget højt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration 8
Bilag 2 Dispensation til blinde og døve Blinde har ved de afsluttende danskprøver mulighed for at blive fritaget for at gå til prøven i læseforståelse, medmindre den blinde selv ønsker at aflægge prøven med braille (punktskrift). Ved modultestene kan det desuden være nødvendigt at dispensere ved lytteprøverne, for så vidt opgaven ikke kan løses på en fornuftig måde ved hjælper. Der fritages ikke for prøven i skriftlig fremstilling. Døve kan fritages for at gå til prøven i mundtlig kommunikation ved de afsluttende danskprøve. Ved modultestene gælder dette naturligvis også prøven i lytteforståelse. Bilag 3 Hjælperens rolle Nedenstående omhandler de afsluttende danskprøver, men principperne herfra gælder også ved modultestene. Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven Hjælperens rolle ved prøven i læseforståelse og skriftlig fremstilling Hjælperen vil typisk bistå en ordblind prøvedeltager med at læse instruktioner og opgavespørgsmål højt. Prøvedeltager kan bede om at få dette gentaget. Hjælperen må gerne forklare selve instruktionen med egne ord, hvis det er nødvendigt. Instruktionen udgør opgavens ramme. Det fremgår heraf, hvad opgaven går ud på og f.eks., hvor mange spørgsmål der skal besvares, om der er sætninger/tekster der ikke skal bruges osv. Hjælperen må f.eks. også gerne vise, hvor et svar eller en besvarelse skal skrives i et opgavehæfte. Hjælperen må ikke yde en hjælp, som er en direkte del af det, som prøven måler på. Således må hjælperen f.eks. ikke forklare ords betydning i en læsetekst, hjælpe med at finde frem til den rigtige side eller det rigtige sted i en tekst, når prøvedeltageren leder efter svaret, eller rådgive om hvordan en skriftlig besvarelse kan gribes an, endsige bistå med at skrive et svar. Hjælperen må heller ikke læse prøvedeltagerens svar og svarudkast højt for prøvedeltageren. Supplerende bemærkninger Ved prøven i læseforståelse må hjælper ikke bistå med f.eks. at læse den tekst højt, der udgør selve læse-teksten, for så ændres prøvens indhold og form, idet læseteksten hermed (også) bliver til en lyttetekst. En sådan hjælp får prøvedeltager imidlertid via brug af f.eks. hjælpeprogrammet CD-ord, når ministeriet efter ansøgning har bevilget brug af kompenserende hjælpemidler fra den såkaldte it-rygsæk. Opgaver, hvor hjælper må læse spørgsmål op, er skanneopgaver, hvor prøvedeltager ud fra et spørgsmål skal finde svaret i teksten. Det gælder Prøve i Dansk 1: opgave 5, Prøve i Dansk 2: opgave 1, Prøve i Dansk 3: delprøve 1, 9
Studieprøven: delprøve 1. Men hjælper må ikke hjælpe prøvedeltager med at formulere eller skrive et skriftligt svar ved kortsvarsopgaver. Hjælper må også bistå med at højtlæse svarmuligheder ved multiple choice-opgaver, som findes ved Prøve i Dansk 3 (opgave 2A) og Studieprøven (opgave 2B). En hjælper må ikke læse dele af en tekst op, som er en del af selve læseprøven. Det drejer sig om alle øvrige opgaver, f.eks. om opgaver, hvor der skal indsættes et manglende ord i en tekst (alle fire prøver) eller opgaver, hvor en helsætning skal streges ud (Prøve i Dansk 1, opgave 2). Det gælder også opgaver, hvor spørgsmål og svar skal kombineres (Prøve i Dansk 1: opgave 3 og 4, Prøve i Dansk 2: opgave 2, 4 og 5 og Studieprøven: opgave 2A). Ved skriftlig fremstilling må hjælper udelukkende forklare, hvad opgaven går ud på, altså forklare selve rammen for opgavebesvarelsen. Hjælper må ikke bistå ved en besvarelse. 2 Medborgerskabsprøven og Indfødsretsprøven Ordblinde søger undertiden om tilladelse til at benytte hjælpemidler fra it-rygsækken til Medborgerskabsprøven og Indfødsretsprøven. Ordblinde vil ofte samtidig søge om tilstedeværelse af hjælper og forlængelse af prøvetiden. En hjælper må læse opgavespørgsmål og svarmuligheder højt og orientere om rammerne for en prøve, men må ikke på nogen måde bistå med at opgaveløse. Den mest praktiske og måske også mest behagelige løsning for prøvedeltager kan være, at hjælper læser spørgsmål og svarmuligheder højt for prøvedeltager, frem for at opgaven skal indscannes, og der på computeren skal installeres cd-ord, som muliggør digital højtlæsning, samtidig med at prøvedeltager kan læse teksten læses på skærmen. Prøvedeltager må få spørgsmål og svarmuligheder læst højt, så mange gange vedkommende ønsker det, men det er prøvedeltagers eget ansvar, at tiden overholdes (inkl. den eventuelt ekstra bevilgede tid). Prøvedeltager sætter selv sit kryds ved svarmulighed A, B eller C. Blinde, der behersker braille (punktskrift), vil eventuelt søge om at få opgaven omsat til punkt. Også i en sådan situation kan det tilrådes at lade en hjælper læse spørgsmål og svarmuligheder højt, hvilket er en enklere løsning. Blinde prøvedeltagere og andre, der af forskellige grunde ikke er i stand til selv at sætte et kryds, får hjælper til at sætte krydset. Hjælper spørger: Hvor skal jeg sætte krydset, ved A, B eller C? Den tilsynsførende sikrer, at dette foregår korrekt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration 10