Socialdemokraterne. S-nyt 2015.1. Region Sjælland. Redaktør: Knud Henning Nielsen, post@s-nyt.dk 6. januar 2015. 5 Manglende mobildækning kan koste



Relaterede dokumenter
Socialdemokraterne. S-nyt Region Sjælland. Redaktør: Knud Henning Nielsen, 6. oktober Det ny psykiatrisygehus åbner 2015

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

2011 bliver et spændende og meget afgørende år for vores parti. På partikontoret glæder vi os til at lave valgkamp sammen med Jer.

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober Kære læser af mit nyhedsbrev

NYHEDSBREV NR. 1 DECEMBER 2015 VENSTRE I SKANDERBORG KOMMUNE

Socialdemokraterne. S-nyt Region Sjælland. Redaktør: Knud Henning Nielsen, 21. maj Psykiatrisygehuset i Slagelse åbner

Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Redaktør Knud Henning Nielsen, Klik på et emne for at komme hen til siden. 4 Lolland-Falster kalder Tyskland.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Første maj tale Middelfart 2015.

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Nyt fra Socialdemokraterne i Region Sjælland

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?


Baggrund for dette indlæg

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj nr. 19

Socialdemokraterne. S-nyt 2015.x. Region Sjælland. Redaktør: Knud Henning Nielsen, 1. juli Kun til medlemmerne offentliggøres ikke

ANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 08/05/19. Folketingsvalget er officielt skudt i gang

1. maj tale Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

CF centret har brug for din hjælp!

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

Nytårshilsen fra formanden

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Så er der ikke mange dage til jul og Venstre i Skanderborg kommune vil gerne ønske alle medlemmer en glædelig jul samt et godt nytår.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Christiansborg, lørdag den 13. februar I dette nyhedsbrev kan du læse om:

1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)

Tak fordi I også gerne vil høre lidt om regionen det er altid dejligt at komme her!

NYTÅRSKURER I KREDSEN

Indledningsvis vil Socialdemokraterne gerne bekræfte den indgåede aftale, dog med en lille anmærkning som jeg vil vende tilbage til.

DIT VALG I HEDENSTED

Juni Politikere. Befolkningsundersøgelse.

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16, (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni (Det talte ord gælder)

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Mandag den 29. juni 2015, 05:00

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Nyhedsbrev nr. 2/2016

Beretning I Faxe har vi opdelt til 4 øer og inden for 3 år med yderligere 4 øer.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Samfundsfag, niveau C Appendix

Socialdemokratiet i Rudersdal

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

TALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN. Det talte ord gælder

REFERAT AF KREDSBESTYRELSESMØDE D. 8. september Venlig hilsen. Lisbeth Schou Kredsformand

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011

Referat arbejdsudvalgets temadag

Formandens beretning 2015

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [15. juni 2016 kl. 13:30-15:00 i Folketinget]

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

I morgen stemmer Danmark

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst.

Aarhus Byråd onsdag den 9. september Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Med Pigegruppen i Sydafrika

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Ø-posten, december 2014

Den Konservative Kommune fordi vi passer på dig og dine

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Socialdemokraterne. S-nyt Region Sjælland. Redaktør: Knud Henning Nielsen, 19. maj Susanne Lundvald ny gruppeformand

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed

Thomas Ernst - Skuespiller

ANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 12/04/19

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 9. nov Flittige hænder, rappe fødder og én i kassen!

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30.

2. Kommunikation og information

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Vores nye slogan "Tag ansvar" danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp.

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted

Kære PR-frivillig. Kender du nogen? Vi søger cases: Landsdækkende kampagne i uge 40: Pas på pårørende

Ugebrev uge 41 gruppe 2

Transkript:

Socialdemokraterne S-nyt 2015.1 Region Sjælland s Redaktør: Knud Henning Nielsen, post@s-nyt.dk 6. januar 2015 2015 2 Året der gik og det nye der kommer Der er er sket meget i regionsrådet i 2014, og der er nye folk på mange poster. Mange tunge sager skal behandles i 2015, bl.a. vedr. ambulancetjenesten, regionens tog og busser - og ikke mindst økonomien. Af Susanne Lundvald 5 Manglende mobildækning kan koste liv Mobildækningen er i nogle områder af regionen alt for dårlig. Det er et stort problem både i det daglige og i livsfarlige situationer. Vækstog Udviklingsudvalget arbejder på at få 100 % dækning. Af Nicolai Nicolaisen 4 Ældrepsykiatrien forbliver i Vordingborg Region Sjællands administration foreslog at flytte ældre-psykatrisk afdeling G2 til Slagelse. Det fik vi forhindret, da det ville give meget længere transport for de pårørende. Af Kirsten Rask 6 En nytårstale, et valgår og en storm i et glas vand Det kommende folketingsvalg giver hård konkurrence mellem mange kvalificerede kandidater i Region Sjælland. Vores valgetiske regler har interesseret mange, også landsdækkende medier. Af Ida Marker side 1

Året der gik og det nye der kommer Af Susanne Lundvald, regionsrådsmedlem og gruppeformand 2014 blev på mange måder en ny begyndelse. Et nyt regionsråd, en ny regionsformand, en ny gruppeformand, en ny socialdemokratisk gruppe og ikke mindst skiftet fra, at vi havde regionsrådsformandsposten til, at vi nu sidder i opposition. Mange har brugt året på at lære, lytte og forstå - ikke mindst jeg som ny gruppeformand. For at få indflydelse på de store beslutninger er det vigtigt at der står respekt omkring den socialdemokratiske gruppe, og det fordrer at vi er godt inde i sagerne og ved hvor vi har mulighed for at sætte ind. Vi har i årets løb bragt os i position på mange tillidsposter, og jeg ser gode muligheder for at vi i 2015 kan øge vores indflydelse. Jeg glædes over vore 4 udvalgsformænd, Ole Marqweis, Peter Madsen, Nicolai Nicolaisen og Kirsten Rask, som alle gør et stort arbejde, og som vi af og til ser i aviser og andre medier når udvalgets politik bliver drøftet. Ikke dermed sagt at de øvrige i gruppen ikke arbejder godt og hårdt, hvilket de absolut gør. Det er bare sådan at det er gruppeformanden og udvalgsformændene som bliver ringet op af pressen, og som får lov til at udtale sig. Jeg håber at dette fortsætter og styrkes. Vi vil alle arbejde på at blive mere synlige i medierne i 2015. Vi har en stærk gruppe med stor politisk erfaring og stor viden som vi sætter ind, når det er nødvendigt. Det er vigtigt at vi fortsat arbejder sammen, fordeler opgaverne og støtter hinanden. jeg vil arbejde for at dette sammenhold og samarbejde bliver styrket i 2015. De første politiske sager vi skal arbejde med i 2015 Ambulanceudbuddet står lige for døren, og det ser ud til at vi skal arbejde videre med Falck i mindst ét område, og måske i dem alle. I forbindelse med udbuddet kan jeg nævne at vi har sikret at der skal etableres de nødvendige elevpladser, og at den som får opgaven skal overtage evt. eksisterende elevpladser fra tidligere udbyder. Vi har også sikret at der er krav til at der skal arbejdes med udvikling og kvalitetsforbedringer, således at personalet hele tiden efter- og videreuddannes, så alle kan klare opgaverne på samme høje kvalitetsniveau. Der skal arbejdes med Præhospital Patient Journal (PPJ), hvor det bliver registreret hvad der sker i ambulancen undervejs. Det betyder at man på de berørte akutafdelinger kan få oplyst alle data på patienten ved aflevering. Det er en vigtig tidsfaktor, så man ikke her skal starte forfra med blodtryk etc. side 2

Lige efter nytår skal vi også finde en løsning på vores økonomiske udfordringer i den regionale trafik. Ændring af bloktilskuddene til regional udvikling har sammen med merudgifter til ungdomskort og tab af investeringstilskud til regionalbanerne resulteret i, at vi skal spare 30 mio. kr. på budgettet for 2016. Da vi har kendt til disse vilkår i lang tid, har vi også forsøgt at få ændret Region Sjællands vilkår for kollektiv trafik ved at besøge den siddende transportminister. Det er blevet til hele 3 forskellige ministre i perioden. Transportministrene har alle været høflige og forstående, men hver gang skubbet problemet over i økonomiministeriet. Senest har vi bragt vore økonomiske udfordringer op i Danske Regioner, hvor vi nu afventer en analyse af de regionale baner. Region Sjælland er den region som har flest regionale tog, og de er en dyr fornøjelse at drive, når der ikke samtidig er mange passagerer. Vi får i løbet af januar fastlagt hvilke økonomiske muligheder vi har, og vi håber stadig at regeringen ved økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard vil give os en hjælpende hånd. Når vi kender vilkårene, skal vi finde de nødvendige besparelser. Forhåbentlig bliver det ikke 30 mio. kr. For så skal vi skal tage stilling til om der skal lukkes busruter, eller om vi skal erstatte Høng-Tølløse banen med en bus. Det er bare vigtigt at pointere, at inden vi kender vilkårene og mulighederne, så kan vi ikke tage stilling. Mange har allerede nu meldt ud i medierne, men lad os nu få vilkårene på plads først. Susanne Lundvald side 3

Ældrepsykiatrien forbliver i Vordingborg Af Kirsten Rask, regionsrådsmedlem Siden branden på Psykiatrihospitalet i Danalund har ældrepsykiatrien - også kaldet geronto-psykiatrien - midlertidigt været rykket til Vordingborg. Denne afdeling hedder G1. Det har ifølge Region Sjællands politisk vedtagne psykiatriplan hele tiden været aftalen, at G1 skal rykke til det nye psykiatrisygehus i Slagelse, når dette står færdigt til næste år. Psykiatriplanen sagde også at ældre-psykatrisk afdeling G2 skal forblive i Vordingborg. Afdeling G2 har fortrinsvis borgere fra det sydlige del af Region Sjælland, og det giver derfor god mening, at disse borgere forsat behandles på Oringe i Vordingborg, da både de og deres pårørende ellers får væsentligt længere til behandling. Afdeling G1 behandler fortrinsvis borgere fra den nordlige del af regionen - så afstandene til behandling vil for de fleste blive kortere, når den flyttes tilbage til Slagelse. Psykiatrisygehus i Slagelse: Dette forventes som tidligere skrevet at stå færdigt i august 2015, men det blev forberedt mange år tidligere, og det kan være svært at spå om behovet flere år senere. Administrationen i Region Sjælland er nu bekymret for, om der bliver for stor sengekapacitet i Slagelse. Det skyldes at patienterne ikke venter så længe på behandling som tidligere. Og jo tidligere man kommer i behandling, desto lettere og hurtigere er det heldigvis at blive behandlet for sin psykiske sygdom. Man er også gået over til kortere indlæggelser og mere ambulant behandling - alt sammen noget som betyder, at der KAN være brug for færre sengepladser i fremtiden. Derfor foreslog administrationen at både G1 og G2 skal rykke til Slagelse, idet de også fandt, at det også kunne have nogle behandlingsmæssige fordele. Socialdemokraterne mener: Den socialdemokratiske regionsrådsgruppe var imidlertid ikke enig med administrationen - dels mener vi ikke, at det er administrationens opgave at ændre på psykiatriplanen UDEN at det har været behandlet politisk, dels vil det have flere menneskelige konsekvenser at flytte alle ældre psykisk syge borgere fra det sydlige område til Slagelse - blandt andet: længere transport til og fra behandling længere transport for pårørende til besøg, hvilket giver risiko for, at de ældre bliver isoleret og at samarbejdet med pårørende bliver vanskeligere vi mister gode medarbejdere, hvor nogen har givet udtryk for, at de ikke ønsker at blive flyttet med til Slagelse færre arbejds- og uddannelsespladser i et område som i forvejen er hårdt ramt Konklusion: S-gruppen gik derfor straks i gang med at arbejde for at administrationens forslag IKKE blev vedtaget, men at vi fastholder den politisk vedtagne psykiatriplan - til gavn for regionens sydlige psykiatrisk syge borgere. Heldigvis var der bred enighed i regionsrådet - faktisk var det kun det ene tilstedeværende konservative medlem, der stemte for at flytte begge afdelinger til Slagelse. side 4

Manglende mobildækning kan koste liv Af Nicolai Nicolaisen, regionsrådsmedlem og formand for Vækst- og Udviklingsudvalget Vi ønsker ganske enkelt, at det bliver en folkesag at forlange en komplet mobildækning. Målet i kommuner og regioner er 100 % dækning. Alt for mange steder er der elendig eller slet ingen mobildækning. Når der opstår livsfarlige situationer med f.eks. hjertestop eller alvorlige trafikulykker, kan den manglende mobildækning være årsag til, at den nødvendige hjælp udebliver. Folk flytter til byerne, og en af årsagerne er helt klart umulige arbejdsforhold i yderområderne, da de ofte er ramt af elendig mobildækning. Regeringen taler ofte om vigtigheden af bedre mobildækning, men det er målsat til 2020. I dag ved man ikke, hvor god dækningen er i Danmark. Teleselskabernes udmeldinger er baseret på nogle teoretiske beregninger, som viser en tårnhøj dækning. Befolkningen oplever det stik modsatte. For teleselskaberne drejer det sig om at få så stor profit som muligt og regeringen, der har solide indtægter på salg af radiofrekvenser, har en anden prioritering, så midlerne fordeles på andre områder. Heldigvis er der kommuner og regioner, der prioriterer mobil- og bredbåndsdækning højt. Odsherred Kommune har i samarbejde med erhvervsstyrelsen brugt en mobil app, der viser og indberetter dækningen. Sorø Kommune har bedt kommunens borgere om at indberette, hvor dækningen er mangelfuld. Andre kommuner har gjort andre forsøg på at opnå et gældende billede af dækningen i deres kommune. Efterfølgende har de opnået bedre aftaler end statens såkaldte SKI aftale, som staten har indgået med teleselskaberne. I begyndelsen af dette år 2015 vil Erhvervsstyrelsen have udarbejdet en bedre app til mobiltelefonerne, der skulle give flere oplysninger om dækningen. I regionens Vækst- og Udviklingsudvalg har vi anbefalet, at der skal ske en indberetning fra regionsmedarbejdernes mobiltelefoner, så vi på den baggrund får et retvisende billede og dermed bedre kan stille krav, når ny aftale skal indgås. Projektet er i sin vorden, men det er planen, at det skal udfoldes i denne periode i samarbejde med alle interesserede kommuner. På denne måde bliver også brugerne engagerede i bedre dækning. De foreløbige indgåede aftaler viser, der er store besparelser i forhold til de nuværende, men vi er opmærksomme på, at kvalitet og pris hænger sammen. Så i sidste ende er det et spørgsmål om pris og kvalitet. I regionens Vækst- og Udviklingsudvalg med opbakning i S-gruppen er vi ambitiøse. Vi vil gerne vise vejen, men det bliver i samarbejde med forhåbentlig alle 17 kommuner. For først derigennem kan vi opnå den økonomiske tyngde, som vil være et knald godt udgangspunkt, når der skal forhandles ny aftale med teleselskaberne. Fra Vækst- og Udviklingsudvalget skal sagen behandles i forretningsudvalget og derefter i regionsrådet. Optimismen er til stede, for alle partier i udvalget står sammen om indstillingen. Bredbåndsforbindelsen til din computer, hvor hastigheden er altafgørende for såvel private som erhverv, vil jeg vende tilbage til, så snart muligheden tillader. Med dette ønsker jeg et godt nytår, hvor vi snart kan tale sammen uanset, hvor vi opholder os i regionen. side 5

En nytårstale, et valgår og en storm i et glas vand Af Ida Marker, formand for Socialdemokraterne i Region Sjælland 2015 er begyndt! For mange af os slutter året med dronningens tale nytårsaften, inden vi sætter os til bords med venner eller familie for at fejre nytåret. Og vi politisk interesserede, vi fortsætter nytårsdag med statsministerens nytårstale (og måske også nytårskoncert og skihop). Her vil jeg kun bruge tid på statsministerens tale, ikke for at nedgøre dronningens udmærkede og venlige henstillinger til danskerne, men fordi det et nyhedsbrev til jer, kære partikammerater. Helle Thornings tale var en tydelig og klar besked til danskerne om, at her var det vores statsminister, der talte at hun ikke er lige ved at løbe af pladsen for at få en nemmere tjans et andet sted. Hun lovede ikke guld og grønne skove, men lovede at vi vil få et nyt og bedre dagpengesystem, at flere (også flygtninge og indvandrere) skal i arbejde, at reformerne vil fortsætte og at hun fortsat ikke vil vælge de lette løsninger og samtidigt vil hun passe på det Danmark du kender. Men det er jo betinget af, at vi vinder det kommende valg. Lars Løkke og hans nulvækst vil føre til en udsultning af det velfærdssamfund, vi kender. Det er ikke muligt at få mere velfærd for færre penge det hænger ikke sammen. Det skal man ikke være meget husmorøkonom for at forstå. Valgåret er i gang Valget kommer senest til september, men valgkampen er allerede i gang. Vores kandidater mødes med vælgere, der er dannet kampagnegrupper i de enkelte kredse, plakater og materialer er bestilt hjem. Der er ingen tvivl om, at der bliver stor aktivitet på alle politiske fronter i løbet af foråret. Jeg tror ikke, der vil være et marked, en byfest eller en messe i en eller anden hal uden deltagelse af de politiske partier. I Region Sjælland har vi en ganske særlig udfordring til dette folketingsvalg. Vi har nemlig en usædvanlig stærk gruppe af kandidater opstillet i de 12 kredse. Det er godt for vælgerne, som får et bredt felt at vælge mellem, og det viser også, hvor stærke vores organisationer er i kredsene vi kan tiltrække de bedste kandidater. Men selv jeg er ikke så optimistisk, at jeg tror, vi får valgt 12 socialdemokrater til Folketinget i Region Sjælland. Ved valget i 2011 fik vi valgt syv, men fordi to folketingsmedlemmer har valgt at skifte kreds og blive opstillet i vores region, så er der nu ni socialdemokratiske folketingsmedlemmer opstillet hos os. Vi skal nok være mere end almindeligt heldige og dygtige for at opnå så stor fremgang ved valget. Vi vil arbejde hårdt, men det er næppe realistisk at rykke så mange nye vælgere over til os. En storm i et glas vand Jeg ved ikke, hvor mange af jer, der har hørt eller læst om vores valgetiske regler i aviser, radio eller TV. Jeg fik fornøjelsen at blive citeret i stort set alle landets medier om noget, jeg vil betegne som en storm i et glas vand. Det handler om, at regionsbestyrelsen (hvor alle kredsformændene sidder) havde ønsket nogle regler for god og fair valgkamp i de tre uger, der normalt går fra valget udskrives til valgdagen. Det primære formål er at sikre, at der bliver ført en god og velplanlagt valgkamp, hvor der er arrangementer og aktiviteter i alle områder i alle kredse. Samtidig skal kandidaternes side 6

indsats koordineres og planlægges. Derfor har vi aftalt valgetiske regler, som betyder at kandidater skal føre valgkamp og hænge valgplakater op i egen kreds med mindre andet aftales mellem kredsene. Kredsene må selvfølgelig frit aftale lige hvad de vil med hinanden. Mediestormen rejste sig, fordi vi også har tilføjet en sanktionsmulighed, hvis reglerne ikke overholdes. Hvis det sker, så kan kredsens aktivitetstilskud blive inddraget det kræver dog, at valgudvalget bliver enige om det (valgudvalget består af alle kredsformændene og regionsformanden). Det er denne mulighed, som Jyllandsposten valgte at kalde en dummebøde og som blev til overskrifter i en meget stille weekend op til jul, hvor de manglede stof til nyhederne. Jeg blev ikke fejlciteret i Jyllandsposten, men journalisten havde vinklet historien temmelig meget og hun præsenterede mig ikke for ordet dummebøder, da vi talte sammen. Det må hun have fundet på senere. Men det vigtigste for mig i denne sag er, at vi har i fællesskab vedtaget nogle valgetiske regler, som vi har set hinanden i øjnene og givet håndslag på - og det er dem, vi følger. Formålet er stadig at vinde så mange stemmer til partiet som muligt og ikke at tage stemmer fra hinanden. Vi fører valgkamp for Socialdemokratiet og ikke mod hinanden internt. Du kan også være med! Derfor betyder det virkelig meget, hvordan vi griber det her an. Alle medlemmer og venner af vores parti kan hjælpe til. Det kan gøres på mange forskellige måder, der er nogle som sætter mange timer af til at være med i planlægning, praktisk arbejde og laver en masse. Der er andre, som gerne vil gøre en indsats i det stille og måske bare dele lidt materialer ud eller bare sige noget pænt om en af kandidaterne til nogen, de kender i forvejen. Der er brug for alles indsats, og mange af disse ting kan startes allerede nu. Spørg din lokale partiformand eller kredsformand (eller kandidaten selv) om der er noget, du kan hjælpe med. Det tror jeg der er! Seneste nyt Efter jeg skrev denne artikel, har folketingsmedlem John Dyrby Paulsen fra Slagelse meddelt, at han ikke genopstiller til det kommende folketingsvalg. Jeg vil gerne sige tak til John for 10 års indsats i Folketinget og held og lykke fremover. Slagelsekredsen har endnu ikke valgt en ny kandidat. Ida Marker side 7