Mundio Mobile (Denmark) Limited p.lemke@vectone.com 17. juli 2012 Fremsendes alene via email /mobljo Afgørelse om den maksimale pris for terminering af taleopkald samt samtrafikpunkter i Mundios mobilnet i 2013 1 Indledning Mundio er ved markedsafgørelse i 2010 blevet udpeget som SMPudbyder på terminering til kunder tilhørende Mundios mobilnet. Mundio er i den forbindelse blevet pålagt en priskontrolforpligtelse. Denne prisafgørelse udmønter priskontrolforpligtelsen og fastsætter den maksimale pris for terminering af taleopkald i Mundios mobilnet i 2013. 1 ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 Fax 35 46 60 01 CVR-nr. 10 15 08 17 erst@erst.dk www.erst.dk 2 Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer følgende afgørelse: Prisen på terminering af taleopkald i Mundios mobilnet i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 må maksimalt udgøre 8 øre pr. minut. Priserne for samtrafikpunkter må maksimalt udgøre de priser, der er angivet i tabel 5 nedenfor. Afgørelsen træffes i medfør af følgende markedsafgørelser, jf. telelovens 82, stk. 3: - IT- og Telestyrelsens (nu Erhvervsstyrelsen) markedsafgørelse af 8. marts 2010 på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet (marked 7) overfor Barablu (nu Mundio) 2 Mundio blev ved ovennævnte afgørelse udpeget som udbyder med SMP og blandt andet pålagt en forpligtelse om priskontrol. Det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med nærværende afgørelse, herunder regneark, høringsnotater m.v., er en del af den samlede LRAICafgørelse. Det gælder endvidere tidligere udarbejdet materiale, herunder 1 Mundio er såkaldt (full) Mobile Virtual Network Operator (MVNO), som ikke selv forestår den radiobaserede del af mobiltjenesten og derfor i stedet lejer sig ind på et værtsmobilnet. 2 Truffet i henhold til Lov nr. 780 af 28. juni 2007 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.
2/16 LRAIC-mobilmodellen med opdateringer, modeldokumentation, høringsnotater m.v. Der henvises til følgende link: http://www.erhvervsstyrelsen.dk/lraic-mobil 3 Begrundelse Principperne for fastsættelsen af den maksimale pris for terminering af taleopkald i mobilnet forefindes i Europa-Kommissionens termineringshenstilling (herefter benævnt henstillingen) 3. Henstillingen tilsiger, at Erhvervsstyrelsen skal fastsætte maksimalpriserne på mobilterminering uden bidrag til dækning af fællesomkostninger, også kaldet pure LRIC. Ved pure LRIC skal mobiltermineringsprisen alene dække de inkrementelle omkostninger ved at udbyde dette produkt, givet alle andre tjenester allerede produceres. Kommission anfører endvidere en række argumenter i henstillingen for indførslen af pure LRIC-principperne. Det fremgår blandt andet, at jo mere termineringstaksterne afviger fra pure LRIC-omkostningerne, jo større konkurrencemæssig forvridning vil der være mellem fastnet- og mobilmarkedet og/eller mellem operatører med asymmetriske markedsandele og trafikmønster. På denne baggrund finder Kommissionen det berettiget at anvende en pure LRIC-principperne. Kommissionen fremfører yderligere, at den hidtidige mangel på harmonisering af anvendelsen af principperne for omkostningsberegning på termineringsmarkederne demonstrerer behovet for en fælles tilgang, som vil skabe større juridisk sikkerhed og bedre incitamenter for potentielle investorer og mindske regelbyrden for operatører, der er aktive i flere medlemsstater. En væsentlig målsætning i Kommissionen henstilling er at skabe symmetri ved reguleringen af termineringspriser i EU. For så vidt angår anvendelsen af pure LRIC-principperne i Danmark, bemærkes det, at det fremgår af bemærkningerne til telelovens 46, stk. 4, at Erhvervsstyrelsens udformning af priskontrolforpligtelsen, herunder blandt andet valget af priskontrolmetode, skal ske under nøje hensyntagen til blandt andet henstillinger fra Europa-Kommissionen tilpasset danske forhold. Erhvervsstyrelsen er bekendt med den konkurrencemæssig forvridning, der kan opstå mellem fastnet- og mobilmarkedet samt mellem operatører med asymmetriske markedsandele og trafikmønster, som Kommissionen beskriver i henstillingen. Erhvervsstyrelsen har modtaget bemærkninger fra selskaber om mulig konkurrencemæssig forvridning som følge af niveauet for termineringsprisen. Ligeledes er styrelsen bekendt med, at der 3 Europa-Kommissionens henstilling af 7. maj 2009 om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU (2009/396/EF).
3/16 er problemstillinger vedr. on-net/off-net prisdiskriminering, som kan resultere i konkurrencemæssig forvridning. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at ovennævnte forhold indikerer enten tilstedeværelsen af en egentlig forvridning af konkurrencen, eller i såvel Danmark som i resten af EU en risiko for en fremtidig konkurrencemæssig forvridning som følge af prisniveauet som LRAIC-regulering af termineringspriserne giver anledning til. Det er således Erhvervsstyrelsens opfattelse, at risikoen for konkurrencemæssige forvridninger i sig selv udgør et konkurrenceproblem, der bør adresseres indenfor den sektorspecifikke konkurrenceregulering, der som bekendt er en ex ante regulering. Erhvervsstyrelsen har på denne baggrund valgt at anvende LRAICmetoden tilpasset ud fra pure LRIC-principperne. Styrelsen har i den forbindelse ikke fundet forhold på det danske marked, der skulle tale for en anden tilgang til termineringsmarkederne, end den i Kommissionens henstilling anførte. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at anvendelse af LRAIC/pure LRIC er den priskontrolmetode, der er bedst egnede til at adressere de på markedet konstaterede konkurrenceproblemer, jf. det ovenfor anførte. Valget af LRAIC-metoden tilpasset pure LRIC-principperne er således efter styrelsens vurdering proportionalt i forhold til de konkurrenceproblemer, der adresseres. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de tilpasninger af LRAICmetoden, der er nødvendige for at leve op til pure LRIC-principperne, ligger inden for rammerne af LRAIC-metoden, jf. priskontrolbekendtgørelsens 3-5. Den hidtil gældende model for fastsættelse af maksimal priserne for terminering af taleopkald er således revideret, så den kan beregne termineringsomkostningerne ved terminering af taleopkald både med og uden bidrag til fællesomkostningerne. Principperne for fastlæggelse af maksimalpriser for samtrafikpunkter følger de samme principper, som følges i LRAIC fastnet modellen. De priser, der fastsættes i nærværende afgørelse, og som er gældende fra 1. januar 2013, er baseret på omkostningerne hos en generisk effektiv udbyder. Maksimalpriserne beregnes i styrelsens LRAIC-mobilmodel. I arbejdet med revisionen af modellen har Erhvervsstyrelsen indhentet data hos de regulerede mobilnetselskaber (MNO er). Disse data danner grundlag for nærværende afgørelse, jf. markedsafgørelsen på marked 7.
4/16 3.1 Revision af modellens parametre 4 Modellen har siden de sidste prisafgørelser 5 undergået en revision, dvs. en mere grundlæggende og omfattende opdatering end den opdatering af modellen, som er foretaget årligt, siden modellen blev udarbejdet i 2008. Revisionen af modellen kan opdeles i to dele. Den ene del af revisionen betyder, at modellen nu kan beregne den såkaldte pure LRIC - omkostning i overensstemmelse med henstillingen. Den anden del af revisionen indebærer en opdatering af parametre m.v. anvendt i modellen, herunder at modellen nu eksempelvis eksplicit modellerer HSPAdatatjenester. En række overordnede forhold belyses i nærværende prisafgørelse, og de er beskrevet i de følgende afsnit. 3.1.1 Netdeling og markedsandele Telia og Telenor har fået godkendt deres netdelingssamarbejde af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 6. Som følge heraf vil der for radiodelens vedkommende nu være tre særskilte mobilnet. For core-nettet vil der fortsat være fire særskilte net. For den generiske udbyder vil der blive taget hensyn til denne forskel i markedsandele i de forskellige dele af nettet. Andre effekter af samarbejdet om radiodelen i de to mobilnet er også blevet inkluderet i modellen, således at den generiske udbyders dækningsparameter (SNOCC) beregnes på et nyt grundlag, jf. høringsnotatet i bilag 2. 3.1.2 Teknologier til datatjenester i modellen I forhold til tidligere versioner af modellen er det valgt at inkludere teknologien High Speed Packet Access (HSPA) samt HSPA+, som på nuværende tidspunkt er udbredte teknologier til datatjenester i mobilnet. Da 3GPP Long Term Evolution (LTE) på nuværende tidspunkt ikke er udbredt i større udstrækning, er det valgt ikke at inkludere denne teknologi i modellen. 3.1.3 Antagelser om dækning og kapacitet I forhold til tidligere versioner af modellen er det valgt at foretage en mere klar opdeling mellem dækning og kapacitet i radionettene. Denne opdeling er relevant ved beregning af termineringspriser efter pure LRIC. På denne baggrund er det for den generiske udbyder blevet fastlagt, at frekvenser i 900 MHz frekvensbåndet anvendes til dækning, mens frekvenser i 1800 MHz frekvensbåndet anvendes til kapacitet. 4 Bilag 3 til prisafgørelsen er selve modellen. 5 Afgørelse om fastsættelse af maksimalprisen efter LRAIC-metoden på markedet for mobilterminering af taleopkald (marked 7) og sms for 2012 af 2. november 2011, samt tillægsafgørelse af 21. februar 2012. Der blev truffet afgørelse over for Mundio 11. maj 2012. 6 http://www.kfst.dk/index.php?id=30860.
5/16 3.1.4 Migration fra 2G til 3G Erhvervsstyrelsen har vurderet, at det i forbindelse med prisfastsættelsen af termineringspriserne for 2013 vil være hensigtsmæssigt at fastholde modellens lineære migrationsprofil, således at fuld migration af abonnenter og trafik først sker ved udgangen af 2019. Dette skyldes usikkerhed om anvendelsen af 2G teknologien efter 2019, hvor selskabernes nuværende 900 MHz tilladelser udløber. 3.1.5 Opdatering af trafikmængderne Erhvervsstyrelsen har indhentet de seneste data om trafik og abonnentudviklingen hos MNO erne. Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse foretaget en revidering af de fremskrivninger, som indgår i modellen. Tale og sms Erhvervsstyrelsen forventer på nuværende tidspunkt, at udviklingen i forbruget af taleminutter stiger støt, mens forbruget af sms forventes at falde en smule. For så vidt angår taleminutter, øges endemålet til 150 originerende minutter og 80 indkommende minutter pr. abonnent pr. måned i 2041. Denne forventning er i overensstemmelse med den seneste udvikling i forbruget. For så vidt angår sms, revideres endemålet til et samlet antal på 210 (sendte og modtagne) sms pr. abonnent pr. måned i 2041. Denne forventning er i overensstemmelse med den seneste udvikling i forbruget. Erhvervsstyrelsen forventer en gradvis (lineær) tilpasning til endemålet. Datatjenester For at kunne foretage en mere nuanceret fremskrivning af den samlede udvikling i forbruget, har Erhvervsstyrelsen separat vurderet udviklingen af dataforbruget på henholdsvis håndsæt (telefon med adgang til internettet) og dongles (mobilt modem med adgang til internettet). For så vidt angår håndsæt, vurderer styrelsen, at dataforbruget må forventes at stige. Forbruget pr. abonnent må dog forventes at falde i takt med, at flere 2G abonnenter med et lavere forbrug migrerer til 3G, således at det samlede gennemsnitlige forbrug pr. 3G abonnent falder. Det må samtidig forventes, at abonnenter med et højt forbrug i stigende grad vil migrere til LTE i takt med, at dækningen forbedres. For så vidt angår dongles, vurderer styrelsen, at dataforbruget pr. abonnent må forventes at stige, hvilket dog er betinget af tilgængelige datahastigheder, som afhænger af andre abonnenters forbrug. Migrationen fra 2G til 3G vurderes ikke at have en signifikant betydning for dataforbruget via dongles. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at vurdere effekten af fremkomsten af LTE. Abonnenter med højt forbrug må forventes at
6/16 migrere til LTE, hvilket samtidig giver mulighed for, at de tilbageværende abonnenter gør brug af den kapacitet, som herved frigøres. Det forventede dataforbrug for håndsæt og dongles kombineres, hvilket giver et endemål på 593 MB data pr. forbruger pr. måned i 2025. 3.1.6 Samtrafikpunkter (POI) Modellen er blevet revideret, således at omkostninger til opsætning af samtrafikpunkt, samtrafikkapacitet m.v. nu fastlægges separat. Tidligere er disse omkostninger indgået som en del af minutprisen for taleopkald og prisen pr. sms. Revisionen skyldes, at Erhvervsstyrelsen ønsker at fremme princippet om, at prisstrukturen skal afspejle den underliggende omkostningsstruktur. 3.1.7 Befolkningsstørrelse og inflation Fremskrivningen af befolkningsstørrelsen er opdateret i henhold til Danmarks Statistiks seneste fremskrivning af befolkningsstørrelsen. De anvendte oplysninger i modellen om inflation er i overensstemmelse med seneste tal fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Den forventede inflation for de kommende år er i overensstemmelse med inflationsforventningerne i økonomiske redegørelse fra maj 2012. 7 Der forventes således et inflationsniveau på 2,5 pct. for 2012 og 1,7 pct. for 2013. Efter 2013 forventes et inflationsniveau på 1,8 pct. i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks og Danmarks Nationalbanks langsigtede inflationsmålsætning. 3.1.8 Forrentning af den investerede kapital Det fremgår af telelovens 46, stk. 3, at der skal tages hensyn til den forpligtede udbyders investeringer og tillades en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed. Den rimelige forrentningssats fastlægges ud fra WACC-metoden, og beregnes ved hjælp af følgende formel: WACC r D D + = E + r D 1 D E + E E τ ( c ) Hvor: E = Graden af egenkapital D = Graden af fremmedkapital r E = Forrentningen af egenkapitalen r D = Forrentningen af fremmedkapitalen τ c = Skattesatsen 7 http://www.oeim.dk/indhold/oekonomisk-redegoerelse-maj-2012.pdf
7/16 WACC en beregnes med udgangspunktet i nominelle termer. LRAICmodellen beregner omkostningerne i reale termer, og forretningssatsen skal derfor konverteres til en real (før-skat) WACC, hvilket sker som følger: Real før - skat (1 + WACC = Nominel før - skat (1 + FPI ) WACC) 1 Hvor FPI er den forventede, gennemsnitlige årlige vækst i forbrugerprisindeks i de næste 10 år. Denne er fastsat til 1,8 pct., jf. ovenfor. Gearingen Den danske telemyndighed har i lighed med de tidligere år valgt at beregne WACC en ved en gældsandel på 0 pct. Forretningen af egenkapital Forrentningen af egenkapitalen beregnes ved hjælp af den såkaldte Capital Asset Pricing Model (CAPM): R E = r f + ( r M r f ) β gearet Hvor: r f = den risikofri rente r M -r f = markedsrisikopræmien D β gearet = β ugearet 1 + ( 1 c ) τ E Risikofri rente Som mål for den risikofri rente anvendes renten på en 10-årig dansk statsobligation. Den danske telemyndighed anvender i den forbindelse data fra Nationalbankens Statistikbank. Et gennemsnit af dagsobservationerne fra den 12. juli 2010 til den 13. juli 2012 udgør 2,40 pct. Markedsrisikopræmie Erhvervsstyrelsen valgte sidste år at ændre den anvendte markedsrisikopræmie fra 3,75 pct. til 3,85 pct. og skrev i den forbindelse, at der i forbindelse med opbygningen af den nye LRAIC-mobilmodel ville blive foretaget en mere dybdegående analyse af markedsrisikopræmien for at vurdere, om der er grundlag for yderligere at ændre den anvendte markedsrisikopræmie i den nye model. Erhvervsstyrelsen foretog tidligere på året denne analyse i forbindelse med fastsættelsen af den WACC, som TDC skal anvende i forbindelse i selskabets udarbejdelse af regulatoriske regnskaber 8. Analysen består af 8 Afgørelse af 23. maj 2012 om fastsættelse af WACC for regnskabsåret 2011 i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC's standardtilbud.
8/16 en gennemgang af en række undersøgelser af den danske markedsrisikopræmie sammenholdt med de markedsrisikopræmier, som ifølge en BEREC-undersøgelse fra 2012 anvendes i andre europæiske lande. Overordnet viser undersøgelserne, at den danske markedsrisikopræmie: Har været stagnerende eller svagt stigende de sidste par år. Ligger lavt i internationale sammenligninger. På baggrund af analysen konkluderede Erhvervsstyrelsen, at der ikke er klare tegn på, at markedsrisikopræmien er steget eller faldet markant i løbet af den seneste årrække, hvorfor Erhvervsstyrelsen heller ikke finder, at der er belæg for at ændre på den hidtidige anvendte markedsrisikopræmie. På denne baggrund fastholdes værdien på 3,85 pct. Beta-værdi Betaværdien udtrykker, hvor meget en aktie vil svinge med ændringer i et generelt indeks (f.eks. C20-indekset eller S&P 500) og giver dermed en indikation af aktiens volatilitet (risiko). Når betaværdien beregnes, anvendes de historiske data over kursudviklingen sammenholdt med det generelle indeks. En betaværdi over 1 betegner, at volatiliteten er større end indeksets, og en betaværdi under 1 betegner, at volatiliteten er mindre. Generelt gælder, at jo større volatiliteten er på en aktie, jo højere afkast forventer investorer. Erhvervsstyrelsen har undersøgt den gearede betaværdi for en række selskaber, der primært forestår mobilaktiviteter. Selskabernes betaværdier er beregnet på baggrund af offentligt tilgængelige aktiedata og er sammenholdt med MSCI World over 5-årige perioder. Der er i beregningerne anvendt daglige observationer. Udviklingen i den gearede betaværdi for selskaberne fremgår af nedenstående tabel: Tabel 1. 5-årige gearede betaværdier for mobilselskaber 2004-2008 2005-2009 2006-2010 2007-2011 Vodafone 1,13 1,07 1,06 0,88 Mobistar 0,40 0,32 0,33 0,35 Drillisch 0,73 0,78 0,80 0,69 Sonaecom 0,78 0,71 0,76 0,76 Telenor 0,78 0,85 0,86 0,70 Det fremgår, at der i perioden 2004-11 generelt er sket et fald i betaværdierne, særligt for Vodafone.
9/16 På baggrund af forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital 9 beregnes den ugearede betaværdi for perioden 2007-2011. Tabel 2. Ugearede betaværdier for mobilselskaber beta gearet D/E beta ugearet Vodafone 0,88 0,40 0,63 Mobistar 0,35 0,08 0,32 Drillisch 0,69 0,44 0,48 Sonaecom 0,76 0,71 0,45 Telenor 0,7 0,33 0,52 På denne baggrund vurderer Erhvervsstyrelsen, at det vil være rimeligt at anvende en ugearet betaværdi på 0,3-0,7 10. I forbindelse med opdateringen af LRAIC-mobilmodellen i 2011 blev der anvendt en ugearet betaværdi på 0,7. Som det fremgår af tabel 2 ovenfor, er betaværdierne faldet yderligere siden sidste års vurdering, og derfor mener Erhvervsstyrelsen, at den anvendte betaværdi ligeledes bør reduceres. Erhvervsstyrelsen finder fortsat, at der bør ske gradvise tilpasninger af den anvendte betaværdi, og derfor finder Erhvervsstyrelsen det rimeligt at anvende en ugearet betaværdi på 0,6 ved fastsættelse af WACC en i forbindelse med modelrevisionen. Erhvervsstyrelsen vil opdatere opgørelserne af betaværdierne for mobilselskaberne i forbindelse med de årlige modelopdateringer. Forrentningen af fremmedkapital Forrentningen af fremmedkapitalen beregnes som den risikofri rente med tillæg af kreditpræmien: rd = rf + kreditrisikopræmien Kreditrisikopræmie Kreditrisikopræmien afhænger af gearingen. Den danske telemyndighed har valgt en gældsandel på 0, hvorfor kreditrisikopræmien ligeledes er 0. Skattesatsen Den anvendte skattesats er den danske selskabsskattesats, som er 25 pct. I tabel 3 er vist Erhvervsstyrelsens valg af parametre til bestemmelse af kapitalomkostningerne og de på den baggrund beregnede WACC-værdi. 9 Forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital er beregnet som et simpelt gennemsnit i perioden 2007-2011. 10 De ugearede betaværdier er beregnet uden skat. Inddrages skattesatserne i beregningerne fås aktivbetaværdier i interval fra 0,34 til 0,69, hvilket ikke ændrer intervallet fra 0,3 til 0,7.
10/16 Tabel 3. WACC-beregning Gældsandel 0 % Risikofri rente 2,40 % Kreditrisikopræmie 0 % Beta-ugearet 0,6 Markedsrisikopræmie 3,85 % Egenkapitalens forr. (efter skat) 4,72 % Nominel WACC før skat 6,29 % Inflation 1,80 % Real WACC før skat 4,41 % Erhvervsstyrelsen har på denne baggrund valgt at fastsætte kapitalforrentningen (WACC en) til 4,41 pct. 3.2 Resultater fra modellen I overensstemmelse med de af Telia og Telenor oplyste rammer for netdelingssamarbejdet har Erhvervsstyrelsen angående terminering af taleopkald modelleret den generiske udbyders markedsandel i de forskellige dele af mobilnettet. Omkostningen for terminering af taleopkald baseres dermed på en vægtning i henhold til tabel 4. Tabel 4. Omkostning pr. minut opdelt på dele af nettet, øre 25 % 33 % Kombineret Radio 5,69 5,62 5,62 LMA 0,78 0,76 0,76 BSC/RNC 0,18 0,18 0,18 Core 0,52 0,60 0,52 Overheads 0,45 0,45 0,45 I alt 7,62 7,61 7,53 Da modellen på baggrund af høringssvar fra branchen er blevet mere traffiksensitiv allerede ved mindre markedsandele, vil markedsandelen for den generiske udbyder ikke have signifikant betydning for den samlede omkostning, jf. tabel 4. Ved afrunding er omkostningen ved terminering af taleopkald derfor 8 øre pr. minut. Omkostningerne til opsætning af samtrafikpunkt, samtrafikkapacitet m.v. fastlægges separat i henhold til tabel 5. Tabel 5. Faste afgifter for udveksling af trafik, DKK Oprettelse Drift (pr. år) Lokalt samtrafikpunkt, incl. Samtrafikbundter 18.445 13.513 Samtrafikkapacitet 2.020 2.334 De faste afgifter for udveksling af trafik må maksimalt udgøre de priser, som er angivet i tabel 5. 3.3 Overgangsperiode Taleterminering Modelresultaterne viser, at prisen for terminering af taletrafik i den generiske udbyders net udgør 8 øre pr. minut.
11/16 Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der for Mundios vedkommende er grundlag for i nærværende afgørelse at reducere den regulerede taletermineringspris til 8 øre pr. minut pr. 1. januar 2013. Prisfastsættelsen bør ske med virkning 1. januar 2013 og for resten af kalenderåret 2013. Baggrunden for dette er, at modellen beregner de omkostningsbaserede priser for hele kalenderåret 2013. Dertil kommer, at der hidtil er truffet afgørelser om maksimale priser efter LRAIC-metoden for et kalenderår ad gangen. Endelig skal Europa-Kommissionens henstilling om beregning af termineringspriser implementeres pr. 1. januar 2013. 4 Baggrund Erhvervsstyrelsen gennemfører løbende markedsundersøgelser og træffer markedsafgørelser på telemarkedet for at afhjælpe konkurrenceproblemer. Som følge af den seneste markedsundersøgelse af engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet, jf. afsnit 2, pålægges selskaber med SMP status blandt andet en priskontrolforpligtelse. Nærværende afgørelse om maksimal priser træffes på baggrund af den pålagte priskontrolforpligtelse. Lovgrundlaget er beskrevet i prisafgørelsens bilag 1. 4.1 Proces I april 2011 indgik IT- og Telestyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) kontrakt med konsulentfirmaet Analysys Mason om at ændre den eksisterende LRAIC-mobilmodel, således at den kan beregne omkostningerne ved terminering af taleopkald i overensstemmelse med Europa-Kommissionens henstilling, samt omkostningerne ved terminering af sms. Da IT- og Telestyrelsen påbegyndte udarbejdelsen af den ændrede LRAIC-mobilmodel, fastlagde styrelsen en faseopdelt projektplan, som blev præsenteret over for de relevante selskaber på et branchemøde den 23. juni 2011. Præsentationen fra mødet inklusive projektplan blev efterfølgende lagt på IT- og Telestyrelsens hjemmeside. 4.1.1 Fase 1: Modelspecifikation Med henblik på at få skabt klarhed over det forestående modelleringsarbejde sendte IT- og Telestyrelsen den 16. juni 2011 et metodenotat i høring i branchen. Metodenotatet beskriver de principper, som vil blive anvendt i forbindelse med revisionen af LRAIC-mobilmodellen. Fristen for afgivelse af høringssvar var den 11. august 2011. IT- og Telestyrelsen har blandt andet på baggrund af branchens høringssvar foretaget en række tilpasninger i metodenotatet. Yderligere har styrelsen udarbejdet et høringsnotat, som blev offentliggjort samtidig med det endelige metodenotat den 6. september 2011.
12/16 4.1.2 Fase 2: Modelopbygning Der blev 21. juni 2011 sendt en anmodning om data til TDC, Telenor, Telia og Hi3G. Fristen for besvarelse af dataanmodningen vedrørende efterspørgsels- og netdata var 12. september 2011, mens fristen for besvarelse af dataanmodningen vedrørende omkostningsdata var 17. oktober 2011. Der blev afholdt møder med branchen vedrørende dataanmodningen 4.-5. oktober 2011. Branchens data er efterfølgende blevet anvendt i modelleringsarbejdet. På baggrund af selskabernes oplysninger reviderede IT- og Telestyrelsen med assistance fra Analysys Mason i løbet af efteråret 2011 LRAICmobilmodellen. 4.1.3 Fase 3: Høring over model Udkast til model samt modeldokumentation blev sendt i høring 13. december 2011. Fristen for afgivelse af høringssvar var 3. februar 2012. Selskaberne blev præsenteret for modellen i forbindelse med et branchemøde 14. december 2011, hvor der ligeledes var mulighed for at stille spørgsmål og komme med indledende bemærkninger til modellen. Erhvervsstyrelsen modtog høringssvar fra TDC, Telenor, Telia og Hi3G. Styrelsen har med assistance fra Analysys Mason justeret modellen på baggrund af de modtagende høringssvar. Yderligere er der udarbejdet et høringsnotat, og modeldokumentationen er blevet opdateret på baggrund af ændringerne i modellen. 4.1.4 Fase 4: Prisfastsættelse Erhvervsstyrelsen sendte den reviderede model, modeldokumentation og udkast til prisafgørelse i høring den 17. april 2012. Fristen for afgivelse af høringssvar til model samt udkast til prisafgørelse var den 15. maj 2012. Erhvervsstyrelsen modtog høringssvar fra TDC, Telenor, Telia og Hi3G. Styrelsen har med assistance fra Analysys Mason justeret modellen og prisafgørelsen på baggrund af de modtagende høringssvar. Efter den nationale høring over nærværende prisafgørelse, er Europa- Kommissionen blevet notificeret. Europa-Kommissionen har ikke haft nogen bemærkninger til prisafgørelsen. Herefter er WACC en blevet opdateret og den endelig afgørelse om priserne for 2013 truffet. 5 Klagevejledning Erhvervsstyrelsens afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K, tlf.: 33 92 33 50, e-mail: tkn@evm.dk. En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse i sagen.
13/16 Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april 2011om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på 4.000 kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. Med venlig hilsen Morten Blad Johnsen
14/16 Bilag 1 Lovgrundlag m.v. De overordnede regler omkring principperne for pålæggelsen af en forpligtelse om priskontrol fremgår af 46 i lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). Bestemmelsen har følgende ordlyd: Forpligtelse til priskontrol 46. Ved forpligtelse til priskontrol forstås en forpligtelse til, at udbydere med en stærk markedsposition skal opfylde krav til prissætningen, som fastsættes i en markedsafgørelse i henhold til 41, stk. 1. Stk. 2. Forpligtelse som nævnt i stk. 1 kan pålægges, hvis en markedsanalyse viser, at en udbyder med en stærk markedsposition som følge af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne. Stk. 3. Ved opstilling af krav i henhold til stk. 1 skal der tages hensyn til den forpligtede udbyders investeringer og tillades en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed. Stk. 4. Ved pålæggelse af en forpligtelse som nævnt i stk. 1 skal det sikres, at alle mekanismer til omkostningsdækning eller metoder, der kan anvendes til at fastlægge priser, sigter mod at fremme effektiviteten og skabe holdbar konkurrence og øgede fordele for slutbrugerne. Stk. 5. Hvis et elektronisk kommunikationsnet bliver anvendt samtidig til flere tjenester, der ved isoleret anvendelse hver især skal dække omkostningerne ved det elektroniske kommunikationsnet eller dele heraf, skal IT- og Telestyrelsen ved fastsættelsen af prisen for et netadgangsprodukt ved samtidig anvendelse foretage en forholdsmæssig fordeling af de omkostninger, der knytter sig til anvendelsen, mellem udbyderne af netadgangsprodukterne. Stk. 6. Hvis en udbyder med en stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse til priskontrol, jf. stk. 1, kan udbyderen i tilknytning hertil pålægges en forpligtelse til at anvende et omkostningsregnskabssystem til støtte for priskontrollen. Der kan i tilknytning hertil stilles krav om, at udbyderen stiller en beskrivelse af omkostningsregnskabssystemet, der som minimum viser de hovedkategorier, som omkostningerne er samleti, og de regler, som omkostningerne er fordelt efter, til rådighed for offentligheden. Stk. 7. Udbyderen med en stærk markedsposition skal lade en af udbyderen uafhængig tredjemand kontrollere, at omkostningsregnskaber udarbejdet i henhold til stk. 6 er udfærdiget i overensstemmelse med den pålagte forpligtelse, og afgive en overensstemmelseserklæring. IT- og Telestyrelsen offentliggør overensstemmelseserklæringen for det enkelte år. Stk. 8. IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke priskontrolmetoder der kan finde anvendelse, og om udarbejdelse, anvendelse og opdatering af priskontrolmetoder, herunder regler om, hvornår og i hvilket omfang branchen inddrages.
15/16 De nærmere regler for LRAIC-prisfastsættelsesmetoden fremgår af bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011 om priskontrolmetoder (herefter priskontrolbekendtgørelsen) 3-5, der er fastsat i medfør af telelovens 46, stk. 8. Bestemmelserne har følgende ordlyd: LRAIC-metoden 3. Ved anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden kan den samlede pris for et netadgangsprodukt maksimalt udgøre summen af de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger, der er forbundet med det pågældende netadgangsprodukt. Stk. 2. Der kan kun indregnes effektivt afholdte omkostninger ved anvendelse af effektive, moderne teknologier. 4. IT- og Telestyrelsen udarbejder en omkostningsanalyse for hvert af de netadgangsprodukter, for hvilke styrelsen konkret i en markedsafgørelse har pålagt eller forventer at pålægge en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-metoden, jf. 2, nr. 1, jf. 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. 5. Til brug for IT- og Telestyrelsens udarbejdelse af omkostningsanalyser kan styrelsen pålægge udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der kan blive pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-metoden, jf. 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, at gennemføre en særskilt omkostningsanalyse, der tager udgangspunkt i udbyderens eksisterende omkostninger med visse fremadrettede justeringer, hvor forældede løsninger erstattes med optimal teknologi (top-down-analyse). Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan efter høring af alle interesserede udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og øvrige interessenter fastsætte kriterier og minimumskrav til den i stk. 1 nævnte omkostningsanalyse. Af priskontrolbekendtgørelsens 10-13 fremgår de nærmere regler for udmøntningen af bl.a. LRAIC-priskontrolmetoden. Bestemmelserne har følgende ordlyd: Udmøntning af metoderne 10. IT- og Telestyrelsen fastlægger, i forbindelse med at der pålægges en forpligtelse om priskontrol efter 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, hvordan de priskontrolmetoder, der er nævnt i 2, nr. 1-4, skal finde anvendelse på det enkelte marked set i lyset af de konstaterede konkurrenceproblemer. Stk. 2. IT- og Telestyrelsen vælger, hvilke af de i 2, nr. 1-4, nævnte priskontrolmetoder, der skal anvendes på de forskellige produkter eller tjenester, som er omfattet af markedsafgørelsen, hvilke omkostningsprincipper der skal anvendes, samt de omkostninger der kan medregnes ved fastsættelse af priser efter de valgte priskontrolmetoder. Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan for at løse de konstaterede konkurrenceproblemer fastlægge, at priser skal fastsættes som maksimalpriser for de enkelte produkter og tjenester eller som overordnede prislofter for grupper af produkter eller tjenester, som samlet set skal overholdes.
16/16 11. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte en gyldighedsperiode for den enkelte pris, omkostningsanalyse, priskontrolmodel eller lignende. Stk. 2. IT- og Telestyrelsen fastsætter processen for opbygning, opdateringer eller ændringer af omkostningsanalyser, priskontrolmodeller eller lignende efter denne bekendtgørelse, herunder frister for udarbejdelse af de i 5, stk. 1, nævnte omkostningsanalyser og frister for aflevering af oplysninger efter 73 i lov om elektroniske kommunikationsnet og - tjenester. Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan beslutte, at der skal anvendes en overgangsordning for prisernes ikrafttræden. 12. Med henblik på at sikre størst mulig transparens inddrager IT- og Telestyrelsen alle interesserede udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester samt øvrige interessenter i processen vedrørende opbygning, opdatering eller ændring af omkostningsanalyser, priskontrolmodeller eller lignende. 13. IT- og Telestyrelsen skal i den nærmere fastlæggelse af procedurer og indhold i forbindelse med de priskontrolmetoder, der er nævnt i 2, nr. 1-4, tage nøje hensyn til eventuelle henstillinger og retningslinjer fastsat af Europa-Kommissionen. De markedsafgørelser, der er truffet i henhold til den tidligere telelov, er opretholdt i henhold til telelovens 82, stk. 3, der har følgende ordlyd: Stk. 3. Administrative forskrifter og afgørelser, herunder markedsundersøgelser, og beskikkelser, der er udstedt, truffet eller opretholdt efter lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, eller regler udstedt i medfør heraf, opretholdes, indtil de bortfalder efter deres indhold eller ophæves. Bilag 2 Høringsnotat Høringsnotatet er fremsendt sammen med endelig prisafgørelse og kan sammen med prisafgørelsen findes på http://www.erhvervsstyrelsen.dk/lraic-mobil Bilag 3 Model Model er fremsendt sammen med prisafgørelsen. Modellen fremsendt til de 4 modellerede mobilnetselskaber (TDC, Telenor, Telia og Hi3G) indeholder selskabsspecifikke oplysninger for det pågældende selskab. En model renset for selskabsspecifikke oplysninger er fremsendt til Lycamobile og Mundio og kan sammen med prisafgørelsen findes på http://www.erhvervsstyrelsen.dk/lraic-mobil