Hotel Christiansmindes historie

Hotel Christiansmindes historie - er en historie om selve Christiansminde Historien om Christiansminde er en fortælling om et mærkværdigt symbiotisk forhold mellem tradition og forandring, om den ihærdighed om at bevare og den uundgåelige udvikling. Det begyndte for flere hundrede år siden - før området, der dengang var kendt som Termeriet efter de mange lokale kildevæld, blev et velkendt tilflugtssted for byens borgere. Læs her hele historien rigtig god fornøjelse! En stor tak til Svendborg Museum, Naturguide Karen Elberg for rundvisning og input og slægtsforsker Otto Olsson for de mange gamle billeder. Med venlig hilsen Hotel Christiansminde 1

Indholdsfortegnelse Tidslinje & Området Christiansminde... 3 Hvem er hvem?... 10 Hotel og Restaurant Christiansminde og Christiansminde Badehotel... 12 Jazz og dans... 13 Svanesang... 14 Fokus på kursus... 15 Forandring fryder Christiansminde i dag og frem... 15 Weber-familien... 17 Weber villaerne... 19 Villa Søro... 19 Villa Bella Vista (1870)... 19 Villa Tårnborg (1889)... 20 Villa Svea (1901)... 20 Villa Stella Maris (1904)... 21 Omkringliggende bygninger... 22 Manzanatårnet... 22 Skyttehuset... 22 Madam Børgersens Traktørsted... 23 Litteraturliste... 23 Bøger... 24 Internet m.m... 24 2

Tidslinje 1765 Termariet sælges til Niels Juel, hvilket fører til konflikter mellem Juel og borgerne. 1766 Niels Juel dør og striden om området forsætter med enken 1788 Efter enkens død indgås der forlig, Baroniet får Gl. Hestehauge mens byen får Øksenbjergmarken med skovområdet. 1818 Markejerne nedsætter en kommission, der handles med jordlodderne og begrebet skovejerne opstod. (Det Kjære Christiansminde 57) 1818 Termariet (Christiansminde) betragtes som lystskov efter en forskønnelsesprocess 1830 Kronprins Christian Frederik besøger området og giver tilladelse til navneændring til Christiansminde 1852 Dansesalen Sommerlyst tages i brug 1855 Villa Søro opføres til en skibskaptajn Bolt 1866 Weber familien ankommer til Svendborg. Theobald C. F. Weber (1823-1886) køber Gl. Hestehauge og flytter ind i villa Søro med familien. 1868 Weber begynder frugtplantagedrift i Gl. Hestehauge hvor store dele af skoven blev ryddet. 1870 Bella Vista opføres (Årbog for Svendborg og Omegn 1983) 1875 Christiansmindeområdet overdrages til kommunen som gave fra skovejerne (Det Kjære Christiansminde 57) 1875 Skovhuset rives ned 3

1877 Hotel og Restaurant Christiansminde opføres hvor Skovhuset lå, indviet 1. pinsedag. 1881 Christiansminde badehotel opføres af N. A. Frandsen 1889 Villa Tårnborg opføres (ifølge Vores Energi. 1900, ifølge Årbog for Svendborg og Omegn 1983, 78) 1887 Badeanstalt bygges nær Engen til glæde for børnene 1888 Totalrenovering af Christiansmindebroen Ca. 1890 Villa Søro købes af Svendborg Kommune og bliver del af Christiansminde-hotellerne 1894 Christiansmindestien anlægges 1900 Sejladsen overtages af Svendborg Dampskibsselskab 4

1901 Villa Svea opføres af Sophus Weber til Dagmar Weber (gift Nyström) (Meldola og Weber, 156) 1904 Frederik Lehmann Weber opfører Kogtvedhus, senere kendt som villa Stella Maris 1917 Ombygning af hotellet, glasveranda tilføjes 1920 Peder la Cour overtager køber badehotellet 1921 Peder la Cour overtager Hotel og Restaurant Christiansminde, (han renoverede og skaffede bl.a. gode orkestre til Glassalen, hvorfra der transmitteredes til DR (1936-1942). Den gamle badeanstalt rives ned og erstattes med ny. 1924 Færgen Helge bygges hos Ring Andersen 5

1933 Theobald Weber opfører Manzanatårnet, i dag står kun den nederste del af tårnet tilbage 1934 Nyt klubhus ved Christiansmindestien opføres 1942 Deporteret af tyskerne, ankommer jyske tropper til Svendborg og indkvarteres i b.la. Vandrehjemmet Søro. 1943 Tyske tropper inddrager bygningerne som de dansker tropper indkvarteret i, bl.a. Søro og Christiansminde Badehotel, som bliver lukket for offentligheden. Peder la Cour forlader Svendborg indtil efter krigen. 1945 Besættelsen medførte store ødelæggelser i Hotel og Restaurant Christiansminde og Christiansminde Badehotel som krævede omfattende renovationer. Pavillonen, hvor skiveskydningen havde foregået siden 1875, var blevet ødelagt af tyske besættelsestropper. 1946 Driften af Hotel og Restaurant Christiansminde og Christiansminde Badehotel adskiltes af kommunen, Peder la Cour fortsatte ledelsen af badehotellet mens kommunen fandt en anden forstander til Hotel og Restaurant Christiansminde. (Det Kjære Christiansminde, 66-67) Ca. 1950 Minigolfbanen opføres og flyttes senere ned mod Engen 1955 Svendborgs Borgerlige Skyttelaug får nyt skyttehus/pavillion. 1957 Kommunen foretager stor renovering af området 1958 Tage la Cour overtager badehotellet 1960/70ene OK-fonden (en pensionistorganisation Omsorgsklubberne) køber Badehotellet som omdannes til plejehjem Inge 1970erne til medio 1980 Badning forbydes pga. forurening og forbudet løftes efter etableringen af rensningsanlæget Egsmade 1974 Hotel og Restaurant Christiansminde rives ned 6

1977 Hotel Christiansminde opføres 1981 HK-Forbundet køber og bygger kursusejendom til uddannelse af tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere i HK. 1981 Ole Thomsen bliver forstander for den nye kursusejendom 1992 HK opkøber grunden hvor Villa Søro lå for at bygge ny kursusfløj, den forfaldne villa rives ned 1994 Plejehjemmet Inge omdannes til ejerlejligheder 2004 Ole Thomsen afgår som forstander for Hotel Christiansminde Ca. 2005 HK skifter kurs og der bliver lagt mere vægt på at annoncere Hotel Christiansminde til almene gæster. 2008 Villa Tårnborg opkøbes af Harald Halborg Holding A/S 2010-2011 Villa Tårnborg rives ned og genopbygges med forbedringer, villaen huser Galleri DGV, kunstgalleri i stueetagen og lejligheder på 1. sal. 2011 Den nye kursusbygning (navngivet Sylvester Kuben i 2011) opføres, med design af arkitektfirmaet Flening & Søby A/S 2011 Større fokus på kommerciel drift, Holger Brodersen ansat som direktør 7

2012 Kok Anders Granhøj ansættes, Hotel Christiansmindes køkken moderniseres. 2012-2013 Omfattende renoveringsarbejde omkring skovmøllen, Hotel Christiansminde og de gamle Weber villaer samt rengøring af strandsøerne. 8

Området Christiansminde Historien om Christiansminde er en fortælling om et mærkværdigt symbiotisk forhold mellem tradition og forandring, om den ihærdighed om at bevare og den uundgåelige udvikling. Det begyndte for flere hundrede år siden - før området, der dengang var kendt som Termeriet efter de mange lokale kildevæld, blev et velkendt tilflugtssted for byens borgere. Skovområderne i Svendborg havde længe været brugt til græsning for borgernes husdyr, især svin, som skulle komme til at give området navnet Swineburg. 1 Brugsretten af disse områder kom dog op til debat, for op til 1765 tilhørte bl.a. Øksenbjergmarkederne og Gammel Hestehauge Kronen, hvorefter begge blev solgt til kammerherre Niels Juel på Valdemar Slot. I salgsaftalen gik overskoven til Juel, mens byens borgere fortsat måtte bruge underskoven til græsning og gærdsel. Juel skulle eftersigende have anklaget borgerne for at ødelægge skoven gennem landbrug, og han forsøgte endda at holde dem ude ved at grave grøfter i Gammel Hestehauge. Dette medførte en årelang konflikt mellem byens borgere og Juel, som fortsatte efter hans død i 1766 med hans enke, hvorefter der blev indgået et forlig efter hendes død i 1788. Forliget gik ud på at Baroniet fik Gammel Hestehauge mens byens borgere fik rådighed over Øxenbjergmarkerne og den tillæggende skov. 2 Man begyndte at administrere skovene bedre ved, at beskytte dem mod de løsgående husdyrenes hærværk og Fredskovsforordningen fra 1805 medvirkede til, at skovene blev bevaret. Området blev på dette tidspunkt kendt som Termeriet, som med sine stejle skrænter, bevokset krat og kilder ikke umiddelbart havde været brugt til oldendrift. 1 Lystskov Skovlyst, s.16 2 Årbog, s.74 9

Efter en forskønnelsesproces, hvor området blev beplantet og kilderne reguleret, blev Termeriet betegnet som lystskov i 1818 efter skovejernes ønske. Christiansminde, som vi kender det i dag, fik, som bekendt, navn efter Kronprins Christian Frederik guvernør af Fyn og senere Christian 8. som var på besøg i Svendborg i 22. maj 1830 i anledningen af grundstensnedlæggelsen af Svendborgs nye rådhus. 3 Skovejerne anmodede prinsen om navneændring til Christiansminde, hvorefter prinsen sammen med Caroline ankom sejlende til Christiansminde. Til denne særlige anledning blev der bygget en helt speciel anløbsbro, Prinsebroen, som i gennem årene har været istandsat og forlænget op til flere gange. 4 Byens borgere, som havde længe brugt Gammel Hestehauge til rekreativt brug, blev nu betaget af Christiansminde Hvem er hvem? Der har i årenes løb været stor forvirring omkring Hotel Christiansminde og Christiansminde Badehotel. Det ene bliver hyppigt forvekslet med det andet, hvilket er forståeligt efter de mange forandringer ejendommene og området har været i gennem tidens løb. Disse bygningers historie går helt tilbage til starten af 1800-tallet, hvor der blev opført et skovhus hvor Hotel Christiansminde står i dag. Det blev kendt som Skovhuset med stort s ; et sted hvor Skovfogeden holdte opsyn med skoven, men som tiden gik, blev mere og mere til et værtshus hvor der blev skænket kaffe, øl og toddy til skovejerne, deres familier og andre gæster. 5 3 Årbog, s.74 4 Broerne i Svendborgsund 5 Lystskov og Skovlyst, Det Kjære Christiansminde, s. 60-61 10

Efter en økonomisk nedtur i 1850 erne, fik etablissementet igen vind under sejlene og blev til et populært mødested i Christiansminde. I 1852 opføres Sommerlyst, hvor der kan spilles og danses til kl. 23.00. Her afholdtes forskellige fester gennem årerne. Når en planlagt fest ikke blev til noget, blev et flag på Mølmarks mølle (senere Christiansminde møllen) strøget til en bestemt tid, så vidste man besked. Det stigende besøgstal fik byen atter en gang til at indlede en forskønnelsesproces for, at gøre den omkringliggende natur lidt mere attraktiv. Det skal bemærkes hvor vigtig Svendborgsund var for området, mere end i dag, eftersom der dengang ikke var udbygget et vejsystem hertil. Opførelsen af jernbanen fra Odense og Nyborg skabte efterspørgsel efter lettere tilgang til området. Hvis man havde råd til det tog man søvejen til Christiansminde, men som årene gik, blev det lettere at komme til. Der blev anlagt bedre stier og så kom endelig strandpromenaden, som blev et hit. Men måske blev Skovhuset for populært, for den lille bygning var ikke egnet til så store folkemængder, og med udsigten til endnu flere besøgende år jernbaneforbindelsen fra Odense blev færdig, kunne Skovhuset til sidst ikke holde trit med efterspørgslen. 6 Bygningen blev overdraget til kommunen og revet ned i 1875. 6 Det Kjære Christiansminde s. 62 11

På grunden opførte kommunen nyt samlingssted for byens borgere og Hotel og Restaurant Christiansminde blev indviet 1. Pinsedag 1877. Hotel og Restaurant Christiansminde og Christiansminde Badehotel Skulle Du, kære Globetrotter, føle, at Hængslerne er rustne, saa skulde Du prøve en Junimorgen at vaagne op i Christiansminde Henrik Cavling (ukendt år og kilde) Hotel og Restaurant Christiansminde var i, set med datidens øjne, en imponerende bygning med udsigt til sundet. Den var bygget i Schweizerstil, også kaldet Swiss chalet style på engelsk, en arkitektonisk stilart fra Tyskland og Østrig som florerede i den sidste halvdel af 1800-tallet. For det komplette look, blev bygningen dekoreret indvendigt med håndværk bestilt fra Østrig. 7 Med udsigt til et voksende antal besøgende i området, havde kommunen fra start af store ambitioner med Hotel og Restaurant Christiansminde (som i starten stadig blev kaldt Skovhuset), og forstander og restauratør N. A. Frandsen blev sat 7 Årbog, s. 75 12

til at indfri disse høje forventninger på sin egen bekostning forpagtningsaftalen lød nemlig på 3000 kr., hvad der i dag svarer til omkring de små 200.000 kr. Det gik dog så godt, at Frandsen ansøgte om bevilling til et nyt badehotel bagved hotellet og i 1881 blev Christiansminde Badehotel opført med Henrik Wandall som arkitekt. I 1890 erne blev den gamle Weber villa Søro, for en stund, en del af hotelkomplekset, efter kommunen opkøbte villaen og Gartner Lenz hus med formål at udleje dem til hotellerne. 8 Selvom hotellerne havde samme forstander under Frandsen og senere hans enke, blev driften af hotellerne blev holdt adskilt men den tætte beliggenhed og de lignende navne blev med til at skabe forvirring omkring hotellernes identitet senere hen. Jazz og dans I kølvandet af 1. Verdenskrig kom selvfølgelig de brølende 20ere, periode af blomstrende kulturliv og optimisme til trods for stor arbejdsløshed og lavkonjuktur. Hotellerne gik dog gode tider i møde. Begge bygninger gennemgik omfattende renoveringer og ombygninger i årenes løb. I 1920 købte Peder la Cour Christiansminde Badehotel hvorefter der blev indledt en moderniseringsproces så hotellet levede op til datidens standarter. Året efter blev la Cour den nye forpagter af Hotel og Restaurant Christiansminde, og med muligheden for indsejling gennem sundet og den direkte jernbaneforbindelse til Svendborg, blev hotellerne centrum for underholdning og gode tider, for folk fra nær og fjern, i de næste tyve år. 8 Lystskov Skovlyst, s.63 13

Restaurantens glassal fra 1917 blev brændepunktet for underholdningen og la Cour havde ikke sparet på noget; I årenes løb gæstede mange kendte kunstnere og orkestre salen til glæde for gæsterne, og Danmarks Radio transmitterede en gang om ugen live fra glassalen fra 1936 indtil 1943. Veteranskibet M/S Helge, som mange besøgende husker fra barndommen, overtog i 1924 ruten som siden 1900 var sejlet af den lille dampbåd Hroar. Svanesang De gode tider på hotellerne fik for en stund en uundgåelig ende. 2. Verdenskrig var i fuld gang og med den tyske besættelse kom der andre boller på suppen. I 1942 ankom deporterede jyske tropper til Svendborg hvor de bl.a. blev indkvarteret i Christiansminde Badehotel og Vandrehjemmet Søro Svendborg blev til en garnisonsby. Freden varede kort og året efter inddrog tyske tropper de selvsamme bygninger som de jyske tropper var indkvarteret i. Med inddragelsen så la Cour ingen grund til at blive i Svendborg; tyskerne havde lukket hotellerne for offentligheden og i de næste to år indtil befrielsen blev de udsat for omfattende ødelæggelser. Efter krigen kom hotellerne atter en gang på fode igen og der var stadig gode tider på Christiansminde, bl.a. var Rosenfesten på badehotellet en stor fornøjelse for gæsterne. Men tiderne ændrede sig og populariteten dalede. Kommunen havde adskilt driften af badehotellet og Hotel og Restaurant Christiansminde i 1946, hvorefter la Cour fortsatte driften af badehotellet. Efter hans død overtog sønnen, krimiforfatteren Tage la Cour, i 1958. Slutningen af 60erne og 70erne så dog enden på en æra; Christiansminde Badehotel blev omdannet til plejehjemmet Inge og senere til ejerlejligheder i starten af 1990erne. Hotel og Restaurant Christiansminde, med sin karakteristiske Schweizerstil arkitektur og berømte 14

glassal, blev revet ned i 1974 og genopbygget som Hotel Christiansminde i sin nuværende form i 1977. 9 Fokus på kursus I starten af 80erne gik Christiansminde nye tider i møde nemlig skoletider. Den 1. Juni 1981 købte HK-Forbundet det nye hotel, som blev omdannet til kursusejendom til uddannelse af tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere i HK. I 1992 blev det gamle vandrehjem Villa Søro revet ned for at gøre plads til en ny kursusejendom, som i 2011 blev navngivet Sylvester Kuben, til ære for de mange malerier af Leif Sylvester som har til huse indenfor. Navnet spiller på tvetydigheden af ordet kube, eftersom bygningen arkitektonisk set er bygget i to forskellige stilarter, den ene som en terning, den anden som en bikube. Bygningen er i dag en naturlig del af landskabet, placeret i skranten og dækket af et miljøbevist græstag som blomstrer smukt om foråret og sommeren. Det er under udgravningen af skranten at sandet til badestranden blev tage fra. Forandring fryder Christiansminde i dag og frem Det gennemgående tema i Christiansmindes historie har fra start af været natur, rekreation og forandring og der er ingen udsigter for at dette ændres foreløbigt, tværtimod så er der fokus på at vende tilbage til rødderne. I tidens løb er søer og skov blevet gemt i forvoksede planter og området så noget nedslidt ud efter de mange års popularitet. I de sidste par år har dog der atter en gang været fokus på 9 Det Kjære Christiansminde 67 15

kommerciel drift af Hotel Christiansminde og traditionstro har kommunen i indledt en forskønnelsesproces til at genskabe strandparken som den så ud før 2. Verdenskrig satte sit præg. Målet er i sidste ende at synliggøre den smukke natur og udsigt til sundet som området har at byde på, samt at genskabe indblikket til de tre prominente Weber villaer som det originalt var tiltænkt. 10 Der er store forhåbninger om at Christiansminde atter engang bliver midtpunk for aktiviteter for folk fra nær og fjern. 10 Renovering i Christiansminde Svendborg Kommunes Strandpark 16

Weber-familien For de mange Medlemmer af den Weberske Klan er der kun et sted paa Kloden, hvor Livet er værd at leve, og det er Svendborgs dejlige Omegn. (Walter Christmas, 1923) 11 Det er selvfølgelig umuligt at snakke om Christiansminde uden at nævne slægten der havde så stor påvirkning på landskabet og var med til at igangsætte områdets storhedstid. Der er tale om rigmandsfamilien Weber, som kom til Svendborg i 1866. Familieoverhovedet Theobald Christian Friedrich Weber og hans kone Sophie Emilie Meldola ankom med deres dengang 8 børn (det blev til i alt 10, hvoraf 9 overlevede til voksenliv). Familien var iværksættere involveret i mange typer erhverv, en af de helt store pengemaskiner var kryolitten i Grønland, et forholdsvist sjældent mineral brugt til glasfremstilling i form ad soda og senere hen aluminium. C.F. Webers kryolitfabrik Øresund gik imidlertid konkurs i 1866 efter et drastisk fald i verdensmarkedsprisen på soda - som man fandt ud af kunne fremstilles af havsalt. C. F. Weber trak sig ud af virksomheden og flyttede familien til Svendborg. Her etablerede Theobald C. F Weber Danmarks første, og i sidste ende også den største, frugtplantage i 1868 efter store dele af skoven blev ryddet for at gøre plads. 12 Ligesom sine sønner, så Weber ud til at have en trang til at bygge og med sin formue havde han midlerne til det. Han byggede Bella Vista som har et afsnit for sig selv. Han gjorde landskabet mere besøgsvenligt ved bl.a. at anlægge stier ud til vandet og bænke, han anrettede flere skulpturer i området og han plantede 11 Meldola og Weber, s.170 12 Årbog, s.77 17

7000 løv- og nåletræer importeret fra New Orleans hvoraf der kun er få tilbage i dag. Sønnen Sophus Weber overtog driften af frugtplantagen kort før Theobald C. F. Webers død. Ligesom faderen led Sophus Weber af hvad han kaldte byggemani, en uforklarlig trang til at bygge og udvide og forbedre som han lettet kunne sige ikke havde ruineret ham. I 1887 anlagde han Danmarks første cykelvæddeløbsbane rundt om den runde sø, en af strandsøerne ud for på Svea og Tårnborg. Det var dog ikke en sport for den almene befolkning, på det tidspunkt kunne en væltepeter koste en årsløn. Men Sophus Weber havde større interesse for vandet end land. Han var uddannet skibsingeniør og sammen med H. Poulsen byggede han et skibsværft i Gammel Hestehauge som skulle blive til en succes. Gennem årene konstruerede Weber hundredvis af skibsfartøjer og blev en af Danmarks mest beundrede leverandører af luksus skibsfartøjer, og som selv em fremragende sejlsportsmand. 13 I dag har Svendborg Classic Regatta et årlig sejlads til minde om Sophus Weber. Han var desuden ansvarlig for opførslen af to af de mest kendte Weber villaer, Villa Tårnborg og Villa Svea. Under Sophus Weber startede frugtplantagen med at producere frugtvin som blev udvidet med et mosteri i 1924 under sønnen Harris Weber. Han fik tilladelse til at bruge betegnelsen Kongelig Hofleverandør i 1926. Weber-slægten syntes ikke at mangle noget, kloge investeringer og arv fra C.F. Weber gjorde familien til en privilegeret del af det fine borgerskab og mange giftede sig ind i baronier og grevskaber. Men med tiden dalede interessen for de virksomheder der var så tæt knyttet til Weber navnet i Svendborg, 2. Verdenskrig havde også sat sine spor og en efter en blev virksomhederne solgt: I 1939 blev skibsværftet solgt. I 1940 blev frugtvinsfirmaet solg til Odense Vin Kompagni. I 1959 blev en del af jorden fra Gammel Hestehauge solgt til Svendborg Kommune, 13 Meldola og Weber, s.160-162 18

og i 1972 blev den sidste del af Skoven og plantagerne solgt til kommunen, som SID købte en del af til opførelsen af Svendborgskolen i 1977. Weber villaerne Villa Søro Villa Søro blev opført i 1855 til en skibskaptajn ved navn Bolt. 14 Theobald C. F. Weber udlejede villaen i 1866, og købte den det efterfølgende år. Svendborg Kommune købte Søro i 1890 erne hvorefter den blev udlejet til Hotel & Restaurant Christiansminde og Hotel Christiansminde. 15 Den blev omdannet til vandrehjem på uvist tidspunkt men var kendt som Vandrehjemmet Søro mindst fra 1940 hvor den brugt til indkvartering af medlemmer af Jydske Dragonregiment og 3. Feltartilleriregiment som ankom til Svendborg d. 13 november (officiel velkomst på Torvet d.14. december) 1942 og drevet ud i 1943. 16 Den forfaldne villa Søro blev revet ned i 1992 da HK købte grunden til en ny kursusbygning. Villa Bella Vista (1870) Da Theobald C. F. Weber byggede Bella Vista, var dens oprindelige formål at agere som bestyrerbolig for frugtplantagen i Gammel Hestehauge. Efter patriarkens død arvede Sophus Weber ejendommen og byggede den om i 1905 med bl.a. et spir og et rundt borgtårn, i dag kan den originale bygning ses i midten, mens siderne var tilføjet af Sophus. Men Sophus stoppede ikke med at renovere det ydre, interiøret fik også en gevaldigt istandsættelse da Sophus fik Carl Lund, 14 Årbog, s.76 15 Lystskov Skovlyst, s.62 16 Da militæret kom til Svendborg 19

teatermaleren fra Casino og Tivoli, til at dekorere villaen i maurisk stil. 17 Dette gjorde han til ære for sine spansk-portugisiske aner gennem sin mor Sophie Emilie Meldola. Han anlagde også en signalkanon som han, med al den excentricitet man kan forestille sig fra en excentrisk rigmand, ladede med en dynamitpatron til at varsle middag når der var gæster. 18 I 1931 overtog Ebba Weber husholdningen i Bella Vista, som husets værtinde holdt hun ofte åbent hus og selskaber og var en kendt figur i borgerskabet. Svendborg huser stadigvæk efterkommere af Weber-slægten, Ebba var dog den sidste af slagsen som boede i de kendte Weber Villaer indtil hendes død i 1986. I dag er Villa Bella Vista udstykket i ejerlejligheder. Villa Tårnborg (1889) Villa Tårnborg blev originalt opført som sommerpension af Sophus Weber, i stedet blev det et bosted for søsteren Sigrid og hendes mand i nogen tid. I 2008 gik Tårnborg fra det ene dynasti til det andet, da den opkøbt af Harald Holberg Holding A/S, som har rødder i tobaksproduktion og ejer bl.a. også Hotel Svendborg. Villaen blev revet ned og gennemgik en udførlig genopbygning så den atter ser ud som den gjorde for over 100 år siden med forbedringer. For villaen fik en lille tilbygning så den ser mere symmetrisk ud og der er blevet lagt vægt på lavt energiforbrug ved at installere jordvarme. I dag huser Villa Tårnborg lejligheder på 1. sal, mens stueetagen er forbeholdt kunstgalleriet Galleri DGV der huser udstillinger af danske og internationale kunstværker. Villa Svea (1901) Nogle år efter sin mands død, købte Dagmar Weber (gift Nyström) en grund af sin bror Sophus som opførte en villa til hende. Planerne var tegnet af Dagmar selv, som var blevet inspireret af en villa i Rom, byen hvor hun havde mødt sin mand, den kendte svenske billedhugger og professor Gustaf Alfred Nyström. Villaen fik navn efter Moder Svea og viser Dagmars tilknytning til både Danmark og Sverige, hvor hun også boede i Villa Dana. Dagmars søster Ragnhild Jutta boede en 17 Meldola og Weber, s.159 18 Årbog, s.81 20

årrække i Villa Svea med sin mand Walter Christmas, og det er her han skrev sine berømte Peder Most bøger. 19 Efter Dagmars død i 1920 fik villaen en lidt kedelig behandling, i 1940 erne blev den indrettet som kølehus til frugtplantagens æblehøst og gik så småt i forfald 20. I 1997 blev villaen opkøbt af det familieejede Rederiet M. H. Simonsen, som brugte et år på at renovere ejendommen og har i dag hovedkontor i villaen. M. H. Simonsen modtog i 1998 Svendborg Kommunes arkitekturpris for renoverings og restaureringsarbejdet, og i dag anses villaen for at være en af de smukkeste i området. Villa Stella Maris (1904) I 1904 opførte Frederik Lehmann Weber en hvid herskabsvilla med park og udsigt til Svendborgsund ved navn Kogtvedhus. 21 Ikke megen tid gik før han solgte villaen til enken Anne Christiane Adelheid grevinde Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, som omdøbte villaen til Stella Maris, Havets Stjerne, efter en af den katolske kirkes mange symboler for jomfru Maria. Efter enkegrevindens død i 1915 overtog Svendborg Navigationsskole villaen og brugte den som udvandreskole. 22 I 1932 købte diakon Kresten Christiansen Stella Maris hvorefter den blev brugt som kristent rekreationshjem og sommerpensionat, som blev kendt i kulturlivet over hele Europa og gæstet af bl.a. Karen Blixen. I 1967 blev det opkøbt af Indre Mission og indrettet som missionshotel. På grund af økonomiske vanskeligheder var ejerne af missionshotellet nødsaget til at sætte Stella Maris til salg, og da missionshotellet lukkede d. 1. december 2011 var det den sidste af slagsen i Danmark. Villaen blev købt af Kim Fournais, medstifteren af Saxo-Bank, og åbner dørene for offentligheden i ultimo 2013 efter et omfattende renoverings og ombygningsarbejde. Andre Weber villaer i Svendborg: Villa Myrehøj, Villa Rørholm, Villa Birkebo m.m. 19 Årbog, s.78 20 Meldola og Weber, s.156-7 21 Meldola og Weber, s.132 22 Svendborg Kommune kultur og plan 2012 21

Omkringliggende bygninger Manzanatårnet I 1933 opførte Theobald (Thebe) Weber en mærkværdig bygning på sin grund ved Villa Svea, nemlig Skandinaviens højeste trætårn. Det var 65 meter højt, hvilket er noget af en præstation selv set i nutiden øjne når man tænker på, at Svendborgsundbroen kun er omkring 33 meter høj. Den øverste del af tårnet var indrettet som tagrestaurant med en lokale til dans og musik lige nedenunder; man kan kun forestille sig den fantastiske udsigt over Svendborgsund og frugtplantagen der kunne beskues fra toppen. Inventaret var indrettet med et glimt i øjet, der var f.eks. æblebordlamper tårnet hed jo manzana, som er spansk for æble. Glæden over tårnet blev dog kortvarig, træet begyndte at rådne og man var nødsaget til at fjerne 30 meter af den øverste del i 1938. 1940 blev Manzanatårnet indrettet som udstillingslokale for billedhuggeren Kai Nielsen men blev lukket ned som følge af de tyske troppers hærværk få år senere. 23 Theobald Weber blev dog ikke afskrækket af Manzanatårnets forfald, i 1935 var han med til at påføre det 177 meter høje Odinstårn i Odense. Skyttehuset 3. pinsedag har længe været en stor festdag for Svendborg, ikke mindst pga. Skyttelaugets arrangementer hvert år. Før i tiden afholdtes skydningen på Øverste Møllebakke men har siden 9. juni 1829 været afholdt i Christiansminde. I 1875 opførtes der et skyttehus til skytterne, som så blev ødelagt under den tyske besættelse og derefter 23 Lystskov Sommerlyst, s.70-71 22

erstattet af et nyt skyttehus i 1955. Skyttehuset blev i 2012 nær brændt ned efter to drenge lavede båd tæt på, ilden fik dog kun fat i markørhuset. Madam Børgersens Traktørsted Det antages at hvor Skyttehuset blev opført, var der engang et traktørsted som blev opført i 1839 af Nicolai Børgesen fra Anne Hvides Gård. Det var formentlig en konkurrent i Skovhusets tid men blev revet ned omkring tyve år senere. 24 24 Lystskov Sommerlyst, s. 68 23

Litteraturliste Bøger 1. Bing, Erik HenriquesMeldola og Weber historien om en jødisk og en kristen slægt, Tågaliden 1999 2. Bremer, Birgit. Christiansminde og familien Weber. Årbog for Svendborg og Omegn 1983. Museumsforeningen Svendborg 1984. 3. Skovlyst: Caroline Amalie- lund, Christiansmunde og Høje Bøge i Svendborg. Ed. Esben Hedegaard. Svendborg Museum 2012. Internet m.m 1. Broerne i Svendborgsund: <http://www.svendborghavn.dk/files/svendborghavn/svendborg%20havn%20ny%20hjemmeside%202011/ Diverse%20dokumenter/svb%202254%20Broerne%20i%20Svendborg%20small.pdf> 2. Faber, Erik. Da militæret kom til Svendborg. Fyens Stifttidende01. december 2007. <http://www.fyens.dk/article/1483915:fritid--da-militaeret-kom-til-svendborg> 3. Vores energi, nr. 16 Langelands Elforsyning: http://lef.ziteman.com/archive/pdf%20filer/vores%20energi%202-2010.pdf 4. Renovering i Christiansminde - Svendborg Kommunes strandpark. Pressemeddelelse. 2012. <http://www.svendborg.dk/pressemeddelelser/2012+pressemeddelelser/renoveri ng+i+christiansminde+-+svendborg+kommunes+strandpark> 5. Svendborg Kommune kultur og plan 2012: <http://portal.svendborg.dk/dagsordener/byr%c3%a5det%20%28%c3%85ben%29/ 2012/25-09- 2012/Referat%20%28%C3%85ben%29/08.01%20Bilag%20547%20%20Stella%20Maris _UKP_492012pdf.PDF> 6. www.historiskatlas.dk 7. findveji.svok.dk 8. svendborghistorier.dk 9. Otto Olsson - www.ottoolssonslaegt.dk 10. Karen Elberg 11. Svendborg Museum 24

12. koegearkiverne.dk 25