Statens Voksenuddannelsesstøtte statistik 2003



Relaterede dokumenter
Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte statistik 2002

Statens Voksenuddannelsesstøtte statistik 2005

Statens Voksenuddannelsesstøtte statistik 2004

Statens Voksenuddannelsesstøtte SVU-statistikrapport 2009

Statens Voksenuddannelsesstøtte SVU-statistikrapport 2007

Statens Voksenuddannelsesstøtte SVU-statistikrapport 2008

Antal personer der har fået udbetalt skattefri præmie samt beløb. 2. halvår 2008 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal personer med efterlønsbevisdato i 2. halvår 2002 fordelt på a-kasser og køn I alt

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001

Bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige

Ledigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i juni-måned Antal fuldtidsledige. Ændring i forhold til samme måned i 2006.

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts Nr. 10 maj Resumé

Ledigheden opdelt på kommuner i Syddanmark

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september

Efterløns- og overgangsydelsesstatistik for 2000

Ledigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i februar-måned Antal gns. ledige. Ændring i forhold til samme måned i 2006.

Medlemmer der betaler efterlønsbidrag

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Tabel 1. Antal G-dags markeringer og medl. med G-dage fordelt på a-kasser Medlemmer med G-dage

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a- kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a- kassegruppe

Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser og køn. 2. halvår 2002 I alt

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2002

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Statistiske informationer

Sagsnr. Ref. MRA/MJU Den 27. august 2009

Februar Ledigheden i Storkøbenhavn

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

September Ledigheden i Storkøbenhavn

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Statistiske informationer

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

0"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//. <"=,>=,,./=,84"1',.//?

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2006

Statistiske informationer

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Andel registrerede 1., 2. og 3. fællessamtale

Statistiske informationer

Fyn. Ændring i forhold til samme måned i Ændring i forhold til samme måned i 2015 i % A-kassegrupper og a-kasser Juli Antal fuldtidsledige

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2007

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003

Andel registrerede 1., 2. og 3. fællessamtale

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

Samtaler i alt 1. halvår halvår mdr fælles samtaler mdr fælles samtaler ugers fælles samtaler. 104.

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2003

Oktober Ledigheden i Storkøbenhavn

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

August Ledigheden i Storkøbenhavn

ledige har fået brev om akutberedskab

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Fleksjobbernes arbejdsmarked

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

A-kasse Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2008

Statistiske informationer

Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

Jobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

INDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen...

Hjemmehjælp til ældre 2012

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010

Ledigheden i Odense Kommune 2. kvartal Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise ledighed for udvalgte områder Ledigheden er stigende

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september Kontorchef Kirsten Thomsen

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau

Statistiske informationer

Lovtidende A. Bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte

Flere elever går i store klasser

Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012

0"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.///

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995

Transkript:

SUstyrelsen Dataafdelingen februar 2004 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2003

SUstyrelsen Dataafdelingen februar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Tildelingsstatistik...4 2.1 Tildelinger fordelt på uddannelsestyper...4 2.1.1 Videregående uddannelse... 6 2.1.2 Almen uddannelse... 7 2.1.3 Generelt... 8 2.2 Tildelinger fordelt på alder og køn...9 2.3 Tildelinger til almen uddannelse fordelt på uddannelsesbaggrund...11 3. Ansøgningsstatistik...13 3.1 Ansøgninger fordelt på medadministratorer...13 3.2 Ekspeditionstid...14 3.3 Ansøgninger fordelt på amter...15 3.4 Afslag...15 Bilag 1... 17 Bilag 2... 20 Bilag 3... 21 Bilag 4... 22

1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter dele af den tidligere voksenuddannelsesstøtte (VUS) og ydelsen til uddannelsesorlov. Baggrunden for lovforslaget om SVU var at skabe rammer for de offentlige uddannelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære og udvikle kompetencer gennem hele livet. Loven var et led i opfølgningen på aftalen om finansloven for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform, indgået i november 1999 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne samt med tilslutning fra Enhedslisten. Aftalepartierne ønskede med reformen at styrke kompetenceudviklingen for alle, og især at styrke indsatsen for de kortuddannede. Derfor er omdrejningspunktet for reformen dels en målretning af den offentlige involvering og finansiering mod opkvalificering af kortuddannede, dels etablering af et bredt tilbud af videreuddannelse til alle, herunder også personer, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse. SVU-loven er ændret flere gange siden indførelsen i 2001. Af de vigtigste ændringer skal nævnes, at SVU til fagspecifikke kurser på videregående niveau blev ophævet med virkning fra 1. januar 2003, at tilskud til dækning af deltagerbetaling til 6 ugers selvvalgt uddannelse på videregående niveau blev indført for ledige dagpengeberettigede med virkning fra 1. januar 2003, og at de videregående uddannelser under lov om åben uddannelse blev delt pr. 1. juli 2003 mellem to love: uddannelse efter lov om åben uddannelse og uddannelse efter lov om universiteter. SVU-ordningen giver den enkelte uddannelsessøgende og virksomhederne adgang til at få støtte fra staten til dækning af og lønrefusion for tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Der kan endvidere ydes støtte til deltagerbetaling. Formålet med denne løbende statistikopfølgning er at belyse, hvordan SVU-ordningen virker. Papiret vedrører SVU-ordningen i 2002, men sammenholdes de fleste steder med de tilsvarende tal for 2001, så udviklingen kan følges. I afsnit 2 vises omfanget af tildelinger, herunder hvordan tildelingerne fordeler sig på blandt andet uddannelsestyper, støttemodtagernes alder og beskæftigelsesstatus. I afsnit 3 vises omfanget af ansøgninger fordelt på medadministratorer og amter samt omfanget af afslag fordelt på årsagskategorier. SVU ordningen omfatter både ledige og beskæftigede, men det forhold at under 1 procent af samtlige SVU støttemodtagere er ledige betyder, at beskrivelsen af SVU ordningen i denne rapport næsten udelukkende er en beskrivelse af ordningen for SVU modtagere der er i beskæftigelse.

2. Tildelingsstatistik 2.1 Tildelinger fordelt på uddannelsestyper Tabel 2.1 belyser omfanget af tildelinger og tildelte beløb fordelt på uddannelsestyper videregående og almen uddannelse. SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. I 2001, 2002 og 2003 var satserne henholdsvis 2940, 3020 og 3.115 kr. pr. uge.

Tabel 2.1 Tildelt SVU 2001, 2002 og 2003 Tildelinger 2001 2002 2003 2001 2002 2003 ---------------- antal --------------- ----------- 1000 kr. ---------- SVU 9.134 15.463 14.111 167.602 348.589 342.412 Videregående uddannelse 6.619 11.219 9.246 122.332 263.983 265.681 Fagspecifikke kurser 3.618 5.706 875 24.924 36.921 5.286 Suppl. udd.aktiviteter (åben uddannelse) 6 7 11 97 145 132 Videregående uddannelse (åben uddannelse) 2.917 5.324 8.108 95.700 223.130 253.363 Afgangsprojekt i videreuddannelsessystemet 10 34 156 108 627 3.039 Videregående uddannelse, Andre ministeromr. 33 78 27 895 1.604 1.483 (Indtil 1. juli 2003) Kombinerede forløb 35 70 12 608 1.556 424 Kvæginseminøruddannelsen (Fra 1. juli 2003) 1 9 Skibsmaskinistuddannelsen (Fra 1. juli 2003) 3 93 Styrmandsuddannelsen (Fra 1. juli 2003) 6 298 Supp. udd.aktiviteter, Universitetsloven (Fra 1. 10 129 juli 2003) Anden efter- og videreudd. Universitetsloven 6 179 Enkeltfag, Universitetsloven (Fra 1. juli 2003) 11 411 Masteruddannelse, Universitetsloven (Fra 1. juli 2003) 20 835 Almen uddannelse 2.515 4.244 4.865 45.271 84.606 76.731 Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne 13 28 26 925 2.125 1.867 Almen voksenuddannelse 1.107 1.451 1.584 19.345 31.467 23.828 Dansk som andet sprog 65 216 236 1.683 4.232 4.566 Enkeltfag på folkeskoleniveau 15 15 15 498 673 726 Forberedende voksenundervisning 577 1.371 1.919 2.855 6.517 10.169 HF 252 448 396 11.668 24.712 24.183 HHX og HTX 6 10 52 198 570 930 Specialundervisning for voksne 139 107 112 911 852 727 Studentereksamen 6 4 7 200 352 375 Kombinerede forløb 335 594 518 6.987 13.106 9.360 SVU inkl. deltagerbetaling 9.134 15.463 14.111 167.943 349.204 343.635 Deltagerbetaling i alt 665 1.131 1.529 341 615 1.223 Deltagerbetaling (almen uddannelse) 655 1.131 1.470 341 615 936 Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne 0 0 Almen voksenuddannelse 405 670 920 198 329 394 HF 90 154 176 60 101 237 HHX og HTX 32 105 Kombinerede forløb 160 307 284 104 185 199 Studentereksamen 0 0 Deltagerbetaling (videregående uddannelse) 59 287 Åben uddannelse 54 273 Afgangsprojekt i videreudd.systemet 1 3 Fagspecifikke kurser 0 0 Kombinerede forløb 1 7 Kvæginseminiøruddannelse 0 0 Skibsmaskinistuddannelsen 0 0 Styrmandsuddannelsen 0 0 Suppl. uddannelsesaktiviteter, Universitetsloven 0 0 Anden efter- og videreudd., Universitetsloven 1 1 Enkeltfag, Universitetsloven 2 2 Masterudd., Universitetsloven 0 0 Anm.: Tabellen omfatter tildelinger, der vedrører uddannelse i 2001, 2002 og 2003. Uddannelsesforløbet kan dog strække sig over flere finansår, og vil i givet fald registreres som tildeling i tilsvarende flere finansår.

I alt fik godt 14.000 personer tildelt 1) næsten 344 mio. kr. i SVU i 2003. Heraf var 1,2 mio. kr. ydet som deltagerbetaling til knap 1.500 personer. Omregnet i helårspersoner 2) svarer den udbetalte støtte til 2.759 støttemodtagere. I forhold til 2002 er der tale om et fald i antallet af tildelinger på 9 procent, mens støttebeløbet stort set er uændret. Faldet skyldes næsten udelukkende det forhold, at fagspecifikke kurser, der hører under det videregående uddannelsesområde, fra og med 2003 ikke har været støtteberettigende, hvilket har været stærkt medvirkende til, at antallet af tildelinger på det videregående uddannelsesområde er faldet med ca. 18 procent set i forhold til 2002. Antallet af tildelinger på det almene voksenuddannelsesområde er derimod steget med 15 procent, primært som følge af en stigning i antallet af støttemodtagere i forberedende voksenundervisning på 40 procent. Størstedelen af tildelingerne (godt 65 procent) vedrører dog stadig i 2003 de videregående uddannelser hvor godt 9.200 uddannelsessøgende fik udbetalt ca. 266 mio. kr. Knap 5.000 støttemodtagere i almen uddannelse modtog i alt 77 millioner i 2003. 2.1.1 Videregående uddannelse Godt 9.200 SVU støttemodtagere i videregående uddannelse modtog i alt 266 millioner i udbetalt støtte i 2003. Det svarer til omkring 77 procent af den samlede udbetalte støtte under SVU ordningen. I gennemsnit modtog hver SVU støttemodtager i videregående uddannelse således næsten 29.000 kr. i 2003. Åben uddannelse og fag under Universitetsloven For hele perioden 2001-2003 gjaldt det generelt, at SVU tildelt uddannelsessøgende i videregående åben uddannelse udgjorde langt størstedelen af den samlede udbetalte støtte. Det bemærkes, at de videregående uddannelser under lov om åben uddannelse fra 1. juli 2003 blev delt mellem universitetsloven og lov om åben uddannelse. I 2003 blev der udbetalt 253 millioner kr. til godt 8.100 støttemodtagere i videregående åben uddannelse. Det svarer til 95 procent af den udbetalte støtte til SVU støttemodtagere i videregående uddannelse og til 74 procent af den samlede udbetalte SVU støtte i 2003. Støttemodtagerne i åben uddannelse modtog gennemsnitligt godt 31.000 kr. i 2003. I alt 17 personer der gik på anden efter og videreuddannelse eller enkeltfag under Universitetsloven, og modtog ½ million kr. i støtte. Det svarer til knap 35.000 pr. person. Det skal bemærkes, at universitetsloven kun dækker sidste halvår af 2003 Afgangsprojekter i videreuddannelsessystemet for voksne Procentuelt er antallet af personer, der har fået tildelt støtte til afgangsprojekter i videreuddannelsessystemet for voksne (videregående voksenuddannelse, diplom- og masteruddannelse) steget markant mellem 2002 og 2003, hvor der i 2002 dog kun var 34 personer i pågældende uddannelser. I 2003 var dette tal steget til 156 som sammenlagt fik udbetalt godt 3 millioner kr.. Det svarer til godt 19.000 kr. i gennemsnit. 1) Antallet omfatter bruttotildelinger i året, med hvilket der skal forstås antallet af personer, der har modtaget SVU i løbet af året. Således vil personer, der har fået tilkendt SVU til en uddannelse, der strækker sig over flere år, være registreret at have fået tildelt SVU i et tilsvarende antal år. 2) Svarende til 40 ugers støtte

Kombinerede forløb Kun 12 personer modtog SVU i 2003 i forbindelse med et kombineret uddannelsesforløb. Der er typisk tale om, at støttemodtageren tager to deltids-enkeltfag og dermed opnår ret til SVU til et heltidsforløb. Disse modtog knap ½ million kr., hvilket svarer til godt 35.000 kr. pr. støttemodtager. Øvrige uddannelser unde r andre ministerieområde r Sammenlagt 37 personer modtog SVU støtte til uddannelser udenfor Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets ressortområde i 2003. De var under uddannelse som kvæginseminør, skibsmaskinist eller styrmand og modtog i alt godt 2 millioner i 2003 Fagspecifikke kurser Til og med 2002 udgjorde støtte til personer på fagspecifikke kurser en forholdsvis stor andel af den samlede udbetalte SVU støtte på de videregående uddannelser, hvor andelene i 2001 og 2002 var henholdsvis 20 og 14 procent, men fra og med 2003 er disse kurser ikke længere SVU støtteberettigende. I 2003 optræder derfor kun afløb. 2.1.2 Almen uddannelse Til SVU støttemodtagere i de almene uddannelser blev der i 2003 tildelt ca. 77 mio. kr. fordelt på næsten 5.000 tildelinger. Det svarer til næsten 16.000 i gennemsnit pr. tildeling. Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne 26 uddannelsessøgende der forberedte sig til adgangseksamen til ingeniøruddannelserne modtog næsten 1.9 millioner i SVU i 2003. Det svarer til omkring 72.000 i gennemsnit og indikerer således ikke alene at denne uddannelsestype er en af de længerevarende der kan gives SVU til, men tillige at den tages som et koncentreret forløb. AVU og FVU Størstedelen af tildelingerne - knap 72 procent - vedrørte almen voksenuddannelse (knap 1.600 tildelinger) og forberedende voksenundervisning (godt 1.900 tildelinger). Medens antallet af tildelinger på det almene voksenuddannelsesområde kun steg 9 procent set i forhold til 2002, steg antallet af tildelinger vedrørende forberedende voksenundervisning i samme periode med 40 procent. I 2003 blev der ydet 34 millioner svarende til knap 10.000 pr. støttemodtager. Dansk som andet sprog 236 personer, svarende til 5 procent af SVU støttemodtagerne på almen uddannelse tager kursus i dansk som andet sprog, hvilket er 2½ procentpoint højere set i forhold til 2002. Relativt set er andelen med andre ord fordoblet, medens det absolutte antal er steget med mere end 360 procent. Således tyder det på, at nogle af de svagest stillede grupper (jf. afsnit xx) på arbejdsmarkedet i højere grad end tidligere har taget SVU ordningen til sig og herigennem er i færd med at udvikle deres kompetencer. Til disse blev der blev givet godt 4½ million i SVU støtte i 2003, hvilket svarer til knap 20.000 pr. person. Enkeltfag på folkeskoleniveau

Personer der står uden erhvervsuddannelse er generelt betragtet en forholdsvis svag gruppe på arbejdsmarkedet. Nogle af disse har en ungdomsuddannelse, medens andre kun har folkeskolen som uddannelsesbaggrund. Nogle har behov for at tage enkeltfag på folkeskoleniveau. Under SVU ordningen i 2003 gjaldt det 15 personer. Disse modtog i alt ¾ million kr. i SVU støtte pågældende år. Det svarer til godt 48.000 i gennemsnit pr. person. HF, HHX, HTX samt studentereksamen Næsten hver tiende SVU støttemodtager på de almene uddannelser gik på HF, HHX eller HTX. Det er omtrent den samme andel som de foregående to år. I både 2002 og 2003 har antallet ligget på omkring 450 personer. Hertil kommer et antal, henholdsvis 4 og 7 der i 2002 og 2003 modtog SVU støtte til studentereksamen. Sammenlagt fik samtlige disse uddannelsessøgende udbetalt knap 26 millioner kr. Det svarer til godt 55.000 pr. person. Specialundervisning for voksne I 2001 modtog 139 personer SVU støtte til specialundervisning. Dette tal faldt i 2002 til 107 og ligger i 2003 med 112 støttemodtagere på samme niveau. De modtog knap ¾ million kr. svarende til ca. 6.500 pr. person. Kombinerede forløb, almen uddannelse Det er muligt at få SVU til kombinerede uddannelsesforløb. Inden for almen uddannelse bruges typisk to uddannelseskombinationer. Den ene er en kombination af FVU og almen voksenuddannelse, den anden almen voksenuddannelse og HF; 14 procent af alle tildelinger på området vedrørende almen uddannelse går til kombinerede uddannelsesforløb. Det reelle omfang af tildelinger til FVU, almen voksenuddannelse og HF er derfor højere end det umiddelbart fremgår af tabellen. Deltagerbetaling Støtte til deltagerbetaling gjaldt til og med 2002 udelukkende SVU støttemodtagere der gik på de almene uddannelser. I 2002 modtog 1.131 støttemodtagere 615.000 kr. i deltagerbetaling ved siden af SVU støtten. Fra og med 2003 har ledige støttemodtagere på de videregående uddannelser kunnet modtage støtte til deltagerbetaling. Det gjorde 59 personer, og disse fik sammenlagt godt ¼ million kr. 1.470 støttemodtagere på de almene uddannelser modtog knap 1 million kr. Således er udbetalingerne vedrørende deltagerbetaling fordoblet fra 2002 til 2003, medens antallet af støttemodtagere der modtager deltagerbetaling er steget 35 procent. Gennemsnitlig modtog disse 1.529 personer godt 800 kr. i deltagerbetaling i 2003; det er en stigning på næsten 50 procent set i forhold til 2002. Det skyldes dog ikke alene at udbetalinger vedrørende deltagerbetaling til støttemodtagere i videregående uddannelser gennemgående er større end ditto for støttemodtagere i almene uddannelser, men også det forhold, at de gennemsnitlige udbetalinger vedrørende deltagerbetaling på de almene uddannelser har været højere i 2003 set i forhold til 2002. 2.1.3 Generelt Koncentration i tildelingerne på uddannelsestyper 82 procent af samtlige tildelinger i 2003 vedrørte 3 uddannelsestyper. I 2002 vedrørte 90 procent af tildelingerne 4 uddannelsestyper.

I 2002 blev de fleste tildelinger bevilget til støttemodtagere på fagspecifikke kurser, anden videregående åben uddannelse, almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning. Ca. 37 procent af tildelingerne vedrørte fagspecifikke kurser, ca. 34 procent anden videregående åben uddannelse og ca. 9 procent almen voksenuddannelse henholdsvis forberedende voksenundervisning. I alt udgjorde de fire uddannelser således knap 90 procent af SVUtildelingerne i 2002. Uddannelsessøgende på disse 4 uddannelsestyper modtog 85 procent af de samlede udbetalinger. I 2003 er billedet noget anderledes idet de fagspecifikke kurser ikke længere er støtteberettigende: 57 procent af tildelingerne vedrørte videregående åben uddannelse, 11 procent almen voksenuddannelse og 14 procent forberedende voksenundervisning. Sammenlagt vedrørte 82 procent af tildelinger 3 uddannelsestyper. Uddannelsessøgende på disse uddannelsestyper modtog 88 procent af de samlede udbetalinger. Stadig kun få ledige får SVU Den uddannelsessøgende skal være beskæftiget uden offentlige tilskud som lønmodtager, selvstændigt erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle for at få SVU. Det er dog også muligt at opnå SVU som ledig ved at udnytte retten til seks ugers selvvalgt uddannelse, hvis den uddannelsessøgende er dagpengeberettiget og uddannelsen sker i de første 12 måneder af ledighedsperioden. Det har derfor været at forvente, at størstedelen af SVU-støttemodtagerne er personer i beskæftigelse. Kun 70 ledige i 2001, 177 i 2002 og 109 i 2003 har valgt et forløb under SVU-ordningen. Det er under 1 ud af hver 100 SVU-støttemodtagere. Retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse kan bruges med SVU eller VEU-godtgørelse eller en kombination. Når andelen af ledige på SVU ikke er større, skyldes det formentlig, at de fleste ledige bruger deres mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse på et uddannelsesforløb på erhvervsuddannelsesniveau, hvortil de kan opnå VEU-godtgørelse. På disse uddannelser typisk AMU-uddannelser kan den ledige opnå egentlige kompetencer, selvom perioden er så kort som 6 uger. Tabel 2.2 Antal udbetalte støttebeløb og ledige SVU-støttemodtagere i 2001, 2002 og 2003. 2001 2002 2003 2001 2002 2003 ----------------- antal --------------------- -------------- 1.000 kr. ------------------ Almen 17 23 16 189 206 244 Videregående 53 154 93 667 1.723 1.125 2.2 Tildelinger fordelt på alder og køn Det er en betingelse for at få SVU, at den uddannelsessøgende er fyldt 25 år, men ved uddannelsens start ikke er fyldt 60 år. Uddannelsessøgende mellem 20 og 25 år kan dog få SVU til forberedende voksenundervisning, ligesom uddannelsessøgende under 25 år kan få SVU til uddannelse, der sker som led i et jobrotationsprojekt. Kvinderne udgør med sine godt 9.600 støttemodtagere godt 2/3 af samtlige støttemodtagere i 2003. Dette er en smule mindre end i 2002 hvor andelen var knap 71 procent. Forklaringen på dette fald er, at fagspecifikke kurser ikke længere er SVU støtte berettigende; med 5.000 støttemodtagere udgjorde kvinderne 87 procent af ansøgerne på de fagspecifikke kurser i 2002.

Kvinderne udgør dog stadig størstedelen af støttemodtagerne på de videregående uddannelser og er med et antal på mere end 7.000 støttemodtagere mere end tre gange flere end mændene, hvor knap 2.200 mænd modtager støtte til en videregående uddannelse. På de almene uddannelser er mænd og kvinder med henholdsvis 2.300 og 2.500 støttemodtagere omtrent lige mange, jf. tabel 2.3 og 2.4. Af disse tabeller fremgår det tillige, at forholdsvis mange SVU støttemodtagere er personer der er midt i deres arbejdsliv. Således udgør de 35-49 årige mere end 55 procent af samtlige støttemodtagere, medens de, set til sammenligning, kun udgør knap 45 procent af arbejdsstyrken i alderen 25-59 år, jf. tabel 2.5. Tabellen viser desuden andelen af arbejdsstyrken mellem 25-59 år der modtager SVU. Der er ikke alene forholdsvist stor forskel på hvilke uddannelsestyper der modtages støtte til kønnene imellem, der er ligeledes stor forskel aldersklasserne imellem. De yngste (25-34 årige) og de ældste (55-59 årige) er oftere at finde på de almene uddannelser set i forhold til de 35-54 årige under ét og i særdeleshed set i forhold til de 39-49 årige, når man tager højde for deres relative antal, og for den generelle fordeling af støttemodtagere på de to uddannelsestyper. Til gengæld er de 35-54 årige og i særdeleshed de 39-49 årige oftere at finde i videregående uddannelser. Her spiller der dog også kønsforskelle ind. Godt halvdelen af mændene, set under ét, modtager støtte til en almen uddannelse. Imidlertid gælder det kun 40 procent af de 25-29 årige mænd. For de unge kvinder er forskellen endnu mere markant: Blot hver fjerde kvinde, set under ét, modtager støtte til en almen uddannelse, men alligevel modtager godt 40 procent af de 25-29 årige kvinder støtte til en almen uddannelse. Paradoksalt går repræsentativiteten, set i forhold til de jævnaldrende mænd, altså i modsat retning, til trods for at fordelingen på uddannelsestyper er den samme. Når det samtidig noteres, at antallet af 25-29 årige, med henholdsvis 685 mænd og 555 kvinder, fordeler sig langt mere ligeligt mellem kønnene, set i forhold til resten af støttemodtagerne hvor der gennemgående er 2-3 gange flere kvinder end mænd, kunne det være en indikation på, at mænd over 30 år i højere grad vælger SVU til en videregående uddannelse fra, frem for at vælge SVU til en almen uddannelse til. Årsagen hertil er formentlig, at det typisk er beskæftigede inden for en række kvindefag, der går på efter- og videreuddannelse med SVU nemlig, sygeplejersker, pædagoger og lærere, jf. bilag 1, tabel 3 om ansøgningernes fordeling på a-kasser. Der tegner sig et tilsvarende billede for 2002, jf. bilag 2. Tabel 2.3 Mænd med SVU-støtte i 2003 fordelt efter uddannelsestype og alderskategori Alder Antal Procent I alt procent 25-29 Almen 274 40 Videregående 411 60 30-34 Almen 293 45 Videregående 352 55 35-39 Almen 399 53 Videregående 355 47 40-44 Almen 399 55 Videregående 332 45 45-49 Almen 339 51 Videregående 327 49 50-54 Almen 321 57 Videregående 238 43 55-59 Almen 323 68 Videregående 150 32 25-59 i alt Almen 2348 52 Videregående 2165 48 100 100 100 100 100 100 100 100

Tabel 2.4 Kvinder med SVU støtte i 2003 fordelt efter uddannelse stype og alderskategori Alder Antal Procent Ialt 25-29 Almen 225 41 100 Videregående 330 59 30-34 Almen 308 25 100 Videregående 914 75 35-39 Almen 419 23 100 Videregående 1378 77 40-44 Almen 449 22 100 Videregående 1567 78 45-49 Almen 429 23 100 Videregående 1433 77 50-54 Almen 339 26 100 Videregående 970 74 55-59 Almen 364 43 100 Videregående 482 57 25-59 i alt Almen 2533 26 100 Videregående 7074 74 Tabel 2.5 25-59 årige i arbejdsstyrken fordelt efter alder, andel af arbejdsstyrken der modtager SVU fordelt efter alder samt fordeling af samtlige SVU modtagere efter alder i 2003 Andel af arbejdsstyrken mellem 25-59 år der modtager SVU Andel af 25-59 årige SVU modtagere Andel af arbejdsstyrken mellem 25-59 år 25-29 0,39 8,8 13,7 30-34 0,54 13,2 14,9 35-39 0,67 18,1 16,3 40-44 0,82 19,5 14,5 45-49 0,79 17,9 13,9 50-54 0,58 13,2 14,0 55-59 0,45 9,3 12,8 25-59 år 0,61 100,0 100,0 Kilde: Statistisk årbog 2003, Danmarks Statistik 2.3 Tildelinger til almen uddannelse fordelt på uddannelsesbaggrund For at få SVU til almen uddannelse er det en betingelse, at den uddannelsessøgende kan betragtes som kortuddannet. Man er kortuddannet, når man ved uddannelsens begyndelse har højst 8 års skolegang suppleret med en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse eller uddannelse svarende hertil 9-10 års skolegang suppleret med en afsluttet 2-årig erhvervskompetencegivende uddannelse eller 9-10 års skolegang suppleret med en forældet erhvervskompetencegivende uddannelse.

Derudover kan SUstyrelsen godkende, at der i særlige tilfælde helt eller delvist kan ses bort fra en gennemført skolegang eller uddannelse. Det gælder når man kan dokumentere, at en erhvervskompetencegivende uddannelse ikke kan bruges af helbredsmæssige grunde, eller når man kan sandsynliggøre, at skolegang eller uddannelse fra udlandet ikke kan bruges i Danmark. For at belyse hvem det er, som har fået tildelt SVU til almen uddannelse de forgangne tre år, ses på hvordan tildelingerne fordeler sig på længde og type af tidligere skolegang og uddannelse. Tabel 2.6 SVU støttemodtagere med de facto ingen eller korterevarende uddannelse i almen uddannelse, fordelt efter uddannelses- og skolebaggrund. 2001, 2002 og 2003. Ingen erhvervskomp.givende udd. Erhvervskomp.givende udd. op til 2 år Erhvervskomp.givende udd mere end 2 år 2001 2002 2003 2001 2002 2003 2001 2002 2003 Skolegang ----------------------------------------------------------- pct. ------------------------------------------------------------- Op til 8 år 34 38 34 13 16 13 25 28 25 9 år 23 23 24 19 18 19 29 27 26 10 år 37 33 36 53 55 54 38 39 43 Over 10 år 6 6 6 14 11 13 8 7 7 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Antal 1.909 2505 2712 470 497 658 969 1031 1247 1) Når personer med 9-10 års skolegang og en erhvervsrettet uddannelse på mere end 2 år har fået SVU, skyldes det, at uddannelsen har kunnet betragtes som forældet. 2) Når personer med mere end 10 års skolegang har fået SVU, skyldes det, at der er dispenseret for skolegang og/eller erhvervsrettet uddannelse. Tabel 2.7 SVU støttemodtagere med de facto ingen eller korterevarende uddannelse i almen uddannelse, fordelt efter uddannelsesbaggrund. 2001, 2002 og 2003. Ingen erhvervskomp.givende udd Erhvervskomp.givende udd. op til 2 år Erhvervskomp.givende udd. mere end 2 år -------------------------------------------------------------- pct. ------------------------------------------------------------- 2001 57 14 29 100 2002 62 12 26 100 2003 59 14 27 100 I alt Flere kortuddannede tildeles SVU til almen uddannelse. Over halvdelen af de uddannelsessøgende, der blev tildelt SVU til det almene niveau i 2003 godt 2.700 har ikke nogen erhvervsrettet uddannelse efter endt skolegang. Det svarer til ca. 59 procent af tildelingerne til almen uddannelse. I 2002 var denne andel 62, medens den i 2001 var 57 procent. Det er interessant at konstatere, at der er væsentligt flere kortuddannede der tildeles SVU til en almen uddannelse til trods for at der år for år bliver færre personer der står uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Selvom denne gruppe bliver stadig mindre udgør de 59 procent af alle SVU tildelinger i 2003, medens de kun udgjorde 57 procent i 2001. Søgningen til SVU blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse kan derfor konkluderes at være styrket mere end hele gruppen af kortuddannede set under ét.

3. Ansøgningsstatistik SVU administreres af SUstyrelsen sammen med a-kasser, centre for information om videregående uddannelser (ivu*c) og uddannelsessteder, herunder voksenuddannelsescentre (VUC). A-kasserne, VUC og ivu*c vejleder henholdsvis uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVUordningen og modtager, kontrollerer og videresender ansøgninger og ændringsansøgninger om SVU. 3.1 Ansøgninger fordelt på medadministratorer Tabel 3.1 Ansøgninger fordelt på medadministratorer 2001, 2002 og 2003. 2001 2002 2003 2001 2002 2003 ----------------- antal --------------------- -------------- % ---------------- VUC 3.838 4.332 4.642 23 24 31 Videregående 0 0 0 0 0 0 Ændr.ansøgn. 1.307 1.134 1.099 34 26 24 Ivu C 1.868 3.162 3.749 11 18 25 Videregående 1.868 3.162 3.749 100 100 100 Ændr.ansøgn. 468 491 361 25 16 10 A kasser 11.016 10.547 6.480 66 58 44 Videregående 10.095 9.518 5.365 92 90 83 Ændr.ansøgn. 2.732 1.842 967 25 17 15 I alt 16.722 18.041 14.871 100 100 100 Videregående 11.963 12.677 9.114 72 70 61 Ændr.ansøgn. 4.507 3.467 2.427 27 19 16 Anm.: Omfatter både grund- og ændringsansøgninger modtaget i året. Ansøgningerne kan vedrøre flere finansår I 2003 blev der modtaget knap 15.000 ansøgninger. Det er væsentligt færre set i forhold til det foregående år, og skyldes primært, at de fagspecifikke kurser fra og med 2003 ikke længere er støtteberettigende. Fordelingen af ansøgninger på administratorer har samtidig ændret sig. I 2001 var fordeling 66, 23 og 11 procent for henholdsvis A-kasserne, VUC og ivu C, medens den i 2003 havde ændret sig til 44, 31 og 25 procent. Denne udvikling kan bl.a. skyldes, at andelen af ansøgningerne om SVU til almen uddannelse er steget, hvor det først og fremmest er VUC administratorerne der modtager denne type ansøgninger. Antallet såvel som andelen af samtlige ansøgninger der er ændringsansøgninger er faldet markant mellem 2001 og 2003. I særdeleshed fandt denne udvikling sted imellem 2001 og 2002, og kan muligvis skyldes at sagsbehandlingen i ordningens første år delvist kan have været præget af tilpasning af forvaltningspraksis til gældende regler, med et tilsvarende større behov for at foretage ændringer af trufne afgørelser. Generelt er der relativt færre ændringsansøgninger vedrørende de videregående uddannelser set i forhold til de almene uddannelser. I 2001 var 72 procent af ansøgningerne vedrørende støtte til VU, medens kun 64 procent af ændringsansøgningerne vedrørte VU. I 2002 og 2003 var andelene henholdsvis 70/58 og 61/46, jf. bilag 3. Overordnet set er der blevet færre ændringsansøgninger. Ændringsansøgninger vedrørende VU er faldet mest. Det er i øvrigt interessant at konstatere, at æn-

dringsansøgningerne både i A-kasserne og ivu C udgjorde 25 procent af samtlige ansøgninger i 2001. 3.2 Ekspeditionstid Tabel 3.2 og 3.3 viser fordelingen af sager på ekspeditionstid for henholdsvis grundansøgninger og ændringsansøgninger, særskilt efter administrator. Jf. bilag 4. Tabel 3.2 Fordeling af grundansøgninger på ekspeditionstid. Særskilt efter uddannelse stype og administrator. Procent. 2001, 2002 og 2003 2001 2002 2003 VUC Ivu C A kasser VUC Ivu C A kasser VUC Ivu C A kasser 1-30 dage AU 69-48 88-84 91-92 VU - 70 66-85 86-97 93 31-50 dage AU 20-32 8-8 7-7 VU - 22 23-10 8-2 5 Mere end AU 11-20 5-9 2-1 50 dage VU - 8 12-5 5-1 2 Tabel 3.3 Fordeling af ændringsansøgninger på ekspeditionstid. Særskilt efter uddannelse stype og administrator. Procent. 2001, 2002 og 2003 2001 2002 2003 VUC Ivu C A kasser VUC Ivu C A kasser VUC Ivu C A kasser 1-30 dage AU 82-83 87-88 95-87 VU - 80 81-92 87-98 93 31-50 dage AU 10-8 10-5 4-7 VU - 15 10-3 6-0 5 Mere end AU 8-9 4-7 1-6 50 dage VU - 6 10-5 7-2 2 Som det fremgår af disse to tabeller er resultatmålet vedrørende færdigbehandling af 90 procent af sagerne indenfor 30 dage opfyldt. Det gælder alle tre administratortyper, dog med en lille undtagelse, hvor 87 procent af ændringsansøgninger vedrørende almen uddannelse der blev modtaget i A-kasserne i 2003 blev færdigbehandlet indenfor 30 dage. Sammenlagt opfylder A-kasserne dog resultatmålet.

3.3 Ansøgninger fordelt på amter Tabel 3.4 Ansøgninger fordelt på amter, 2001, 2002 og 2003 Ansøgninger Fordeling af 25-59-årige i befolkningen 2001 2002 2003 2001 2002 2003 ------------ antal ------------- ------------ % -------- % Københavns Kommune 1.224 1.569 1.123 7 9 8 11 Frederiksberg Kommune 172 267 192 1 1 1 2 Københavns Amt 1.750 1.959 1.131 11 11 8 11 Roskilde Amt 1.055 853 549 6 5 4 7 Frederiksborg Amt 747 608 408 5 3 3 5 Bornholms Amt 166 57 203 1 0 1 1 Vestsjællands Amt 907 791 408 5 4 3 6 Storstrøms Amt 897 1.044 978 5 6 7 5 Fyns Amt 1.536 1.469 1.503 9 8 10 9 Vejle Amt 692 913 1.109 4 5 7 5 Sønderjyllands Amt 495 821 1.023 3 5 7 4 Ribe Amt 1.147 1.564 1.183 7 9 8 7 Ringkøbing Amt 1.079 1.055 900 7 6 6 5 Århus Am t 2.062 2.389 1.936 12 13 13 12 Viborg Amt 1.211 1.094 831 7 6 6 4 Nordjyllands Amt 1.461 1.507 1.336 9 8 9 9 Uoplyst 121 81 58 1 0 0 - I alt 16.722 18.041 14.871 100 100 100 100 Anm.: Fordelingen er baseret på støttemodtagernes seneste registrerede adresse Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Som det fremgår af tabel 3.4 er ansøgningerne ikke jævnt fordelt set i forhold til indbyggertal henover landet. Generelt forholder det sig således, at relativt flere personer i landkommuner søger om SVU set i forhold til befolkningen i de større byer. Dette er ikke overraskende, idet den underliggende årsag til dette fordelingsmønster er uddannelsesmæssige forskelle. 3.4 Afslag Forskellige betingelser skal være opfyldt, for at en uddannelsessøgende kan få SVU. Eksempelvis skal den uddannelsessøgende være studieaktiv, opfylde et alderskriterium og gennemgå en SVU-berettigende uddannelse. Opfylder en uddannelsessøgende ikke alle kriterierne, vil personen enten få afslag på sin ansøgning eller kun få et delvist tilsagn. Der kan være flere afslagsårsager pr. ansøgning. Der er i alt 31 mulige afslagsårsager.

Tabel 3.5 Afslag og de hyppigste afslagsårsager, 2001, 2002 og 2003 Afslag og årsager 2001 2002 2003 2001 2002 2003 ----------- antal ----------- ---------- % ---------- Afslåede ansøgninger, i alt 3.428 2.899 2.169 20 16 15 - Videregående uddannelse 2.511 2.012 1.139 21 16 22 - Almen uddannelse 917 887 1.030 19 17 18 Top-5 afslagsårsager: Videregående uddannelse Opfylder ikke beskæftigelseskravet, mangler orlovsaftale eller er ikke dagpengeberettiget 787 677 380 25 27 26 Ansøgning afleveret for tidligt eller for sent 711 531 258 23 21 18 Mindre end 37 timers støtte 679 447 170 22 18 12 Uddannelsen er ikke støtteberettigende 370 372 286 12 15 20 Undervisningen er ikke tilrettelagt som heltidsundervisning 348 258 186 11 10 13 Almen uddannelse Kan ikke betragtes som kortuddannet 423 428 489 28 31 30 Uddannelsen er ikke støtteberettigende 300 249 482 20 18 29 Opfylder ikke beskæftigelseskravet, mangler orlovsaftale eller er ikke dagpengeberettiget 270 221 177 18 16 11 Ansøgning afleveret for tidligt eller for sent 235 195 143 16 14 9 Mindre end 37 timers støtte 142 150 216 10 11 13 Anm.: Ansøgninger modtaget i 2001, 2002 eller 2003 der er givet fuldt afslag på. Kun afslagsårsager, der ikke er givet dispensation fra, er medtaget. Ansøgningerne kan vedrøre flere finansår. I 2003 er der givet afslag på knap 2.200 ansøgninger. Heraf vedrører godt 1.100 videregående uddannelse og godt 1.000 almen uddannelse. I forhold til 2002 er der tale om et fald i antallet af afslag på omkring 25 procent. I samme periode er antallet af ansøgninger faldet ca. 18 procent. Beskæftigelseskrav eller ledighedskrav ikke opfyldt. Den hyppigste afslagsårsag for ansøgninger vedrørende videregående uddannelse vedrører manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, herunder at den uddannelsessøgende ikke har indgået en orlovsaftale med arbejdsgiver eller ikke er dagpengeberettiget. Den næsthyppigste afslagsårsag er, at ansøgningen ikke er afleveret rettidigt. Ansøger kan ikke betragtes som kortuddannet For ansøgninger vedrørende almen uddannelse er den hyppigste årsag til afslag næsten hver tredje at den uddannelsessøgende ikke kan betragtes som kortuddannet. Den næsthyppigste afslagsårsag er, at uddannelsen ikke er støtteberettigende.

Bilag 1 Ansøgninger fordelt på administratorer 2001 2003 Ansøgninger fordelt på VUC 2001-2003 VUC Ansøgninger 2001 2002 2003 antal pct. antal pct. antal pct. Frederiksberg 28 1 61 1 14 0 Frederiksværk 1 0 3 0 1 0 HF centret Efterslægten 6 0 3 0 1 0 Herning HF og VUC 103 3 79 2 76 2 Københavns VUC 1 0 259 6 308 7 Randers HF og VUC 2 0 12 0 1 0 Uddannelsescentret Østsjælland 2 0 1 0 0 0 VUC Aabenraa 66 2 36 1 248 5 VUC Aalborg 155 4 133 3 57 1 VUC Amager 16 0 26 1 20 0 VUC Ballerup 71 2 7 0 0 0 VUC Bornholm 34 1 3 0 118 3 VUC Djursland 7 0 19 0 18 0 VUC Esbjerg 14 0 36 1 103 2 VUC Faaborg 12 0 34 1 13 0 VUC Falster 11 0 37 1 35 1 VUC Fredericia 41 1 26 1 51 1 VUC Gladsaxe/Herlev 12 0 13 0 0 0 VUC Glamsbjerg 75 2 58 1 110 2 VUC Gram 6 0 15 0 15 0 VUC Grenaa 22 1 22 1 40 1 VUC Grindsted 31 1 114 3 156 3 VUC Haderslev 52 1 55 1 56 1 VUC Hadsten 1 0 18 0 0 0 VUC Han-Syssel 101 3 21 0 35 1 VUC Helsingør 27 1 145 3 132 3 VUC Hillerød 26 1 13 0 27 1 VUC Hobro-Nørager 115 3 36 1 50 1 VUC Holstebro 98 3 63 1 106 2 VUC Horsens 126 3 221 5 107 2 VUC Hvidovre/Rødovre 260 7 269 6 60 1 VUC Kalundborg 2 0 6 0 1 0 VUC Kolding 127 3 141 3 145 3 VUC København 210 5 93 2 0 0 VUC KøgeVUC Kolding 10 0 56 1 6 0 VUC Køge Bugt 9 0 0 0 0 0 VUC Lemvig-Struer 39 1 78 2 33 1 VUC Lolland, Maribo 0 0 1 0 0 0 VUC Lolland, Nakskov 90 2 96 2 17 0 VUC Middelfart 8 0 54 1 37 1 VUC Midtfyn 7 0 2 0 6 0 VUC Midtsjælland 5 0 2 0 1 0 VUC Munkebo/Kerteminde 1 0 0 0 2 0 VUC Nord 0 0 0 0 4 0 VUC Nordfyn 14 0 9 0 107 2 VUC Nordsjælland 2 0 43 1 92 2 VUC Nordvest 126 3 2 0 0 0 VUC Nordvestsjælland 6 0 4 0 1 0 VUC NordøstVendsyssel 53 1 102 2 42 1

VUC Næstved 83 2 29 1 148 3 VUC Odense 177 5 305 7 301 6 VUC Ribe 1 0 40 1 69 1 VUC Ringkøbing/Holmsland 5 0 42 1 105 2 VUC Roskilde Amt, Køgeafdelingen 0 0 0 0 4 0 VUC Samsø 0 0 0 0 5 0 VUC Silkeborg 28 1 8 0 29 1 VUC Silkeborg-Skanderborg-Odder 0 0 0 0 26 1 VUC Skanderborg-Odder 33 1 34 1 0 0 VUC Skive 68 2 93 2 45 1 VUC Svendborg 56 2 93 2 107 2 VUC Syd 1 0 4 0 117 3 VUC Sydsjælland 25 1 68 2 22 0 VUC Sønderborg 80 2 69 2 104 2 VUC Thy-Mors 217 6 83 2 193 4 VUC Tønder 12 0 10 0 117 3 VUC Varde 20 1 110 3 136 3 VUC Vejen 12 0 53 1 66 1 VUC Vejle 131 3 169 4 145 3 VUC Vendsyssel Vest 117 3 72 2 61 1 VUC Vest 30 1 57 1 91 2 VUC Vestsjælland 23 1 12 0 2 0 VUC Vestsjælland Nord 0 0 0 0 5 0 VUC Viborg 106 3 94 2 81 2 VUC i Greve 10 0 92 2 13 0 VUC i Roskilde 57 1 80 2 48 1 VUC og Sprogcenter Syd 14 0 2 0 0 0 VUC Århus 87 2 73 2 104 2 VUC Øresund 33 1 12 0 0 0 VUC Østfyn 8 0 42 1 0 0 Vesterbros Enkeltfags HF 25 1 14 0 0 0 Vesthimmerlands HF og VUC 58 2 11 0 11 0 VUC i alt 3.838 100 4.332 100 4.642 100 Ansøgninger fordelt på ivu*c, 2001-2003 Ivu* C Ansøgninger 2001 2002 2003 antal pct. antal pct. Antal pct. ivu*c Aalborg 373 20 504 16 432 12 ivu*c Kolding 533 29 739 23 948 25 ivu*c København 653 35 997 32 1241 33 Ivu*C Odense 105 6 119 4 100 3 ivu*c Århus 204 11 803 25 1028 27 ivu* C i alt 1.868 100 3.162 100 3.749 100

Ansøgninger fordelt på A-ka sser 2001-2003 A-kasser Ansøgninger 2001 2002 2003 antal pct. antal pct. Antal pct. ASE 72 1 57 1 37 1 Akademikernes Arbejdsløshedskasse 115 1 75 1 54 1 Arbejdsløshedskassen for journalistik 0 0 0 0 2 0 Arbejdsløshedskassen for selvstændige 0 0 0 0 6 0 BUPL Arbejdsløshedskasse 2222 20 1914 18 721 11 Blik og rørarbejdernes A-kasse 21 0 8 0 14 0 Børne og ungdomspædagogernes 1 0 1 0 180 3 Civiløkonomernes arbejdsløshedskasse 27 0 31 0 13 0 DANA Arbejdsløshedskasse 22 0 11 0 8 0 Danmarks Læreres Fælles A-kasse 431 4 663 6 207 3 Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse 0 0 0 0 2 0 Danske Sygeplejerskers A-kasse 1886 17 1766 17 1722 27 Danske Sælgeres Arbejdsløshedskasse 11 0 13 0 1 0 De Kvindelige Arbejderes A-kasse 194 2 197 2 192 3 EDB fagets og Merkonomers A-kasse 1 0 13 0 3 0 El-fagets Arbejdsløshedskasse 32 0 37 0 21 0 Erhvervssproglig Arbejdsløshedskasse 19 0 11 0 4 0 Firma funktionærernes A-kasse 14 0 14 0 0 0 Forsvarets Arbejdsløshedskasse 163 1 0 0 0 0 Frie Lønmodtageres A-kasse 0 0 5 0 3 0 Frisørerne, Artisterne og Maritim A-kasse 4 0 1 0 0 0 Funktionær og Tjenestemændenes Fælles A-kasse 917 8 1118 11 817 13 Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse 16 0 16 0 18 0 HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse 0 0 23 0 90 1 Handels og kontorfunktionærernes A-kasse 495 5 233 2 0 0 IT fagets og Merkonomernes A-kasse 0 0 0 0 4 0 Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse 27 0 98 1 31 0 Journalisternes Arbejdsløshedskasse 1 0 3 0 3 0 Kristlig Arbejdsløshedskasse 276 3 202 2 124 2 Ledernes Arbejdsløshedskasse 36 0 42 0 42 1 Magistrenes Arbejdsløshedskasse 99 1 73 1 69 1 Malersvendenes Arbejdsløshedskasse 3 0 2 0 1 0 Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse 101 1 97 1 79 1 Nærings og Nydelsesmiddelarbejdernes A-kasse 74 1 110 1 40 1 Offentligt ansattes Arbejdsløshedskasse 1392 13 1667 16 549 8 Pædagogiske medhjælperes fælles A-kasse 627 6 539 5 335 5 Restaurationsbranchens A-kasse 6 0 12 0 22 0 Socialpædagogernes landsdækkende A-kasse 1154 10 814 8 407 6 STA 0 0 0 0 15 0 Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse 348 3 494 5 513 8 Stats og Teleansattes A-kasse 140 1 122 1 99 1 Teknikernes Arbejdsløshedskasse 38 0 35 0 4 0 Træ-Industri-Byg s Arbejdsløshedskasse 31 0 30 0 29 0 I alt 11.016 100 10.547 100 6.480 100

Bilag 2 Tabel 1 Mænd med SVU-støtte fordelt efter uddannelsestype. Særskilt efter alderskategori. Antal og procent. 2002 Alder Antal Procent I alt procent 25 29 Almen 234 41 100 Videregående 343 59 100 30 34 Almen 241 38 100 Videregående 393 62 100 35 39 Almen 363 46 100 Videregående 421 54 100 40 44 Almen 370 46 100 Videregående 427 54 100 45 49 Almen 347 48 100 Videregående 380 52 100 50 54 Almen 264 48 100 Videregående 287 52 100 55 59 Almen 289 58 100 Videregående 210 42 100 25 59 Almen 2.108 46 100 Videregående 2.461 54 100 Tabel 2 Kvinder med SVU-støtte fordelt efter uddannelse stype. Særskilt efter alderskategori. Antal procent. 2002 Alder Antal Procent I alt procent 25-29 Almen 223 34 100 Videregående 426 66 100 30-34 Almen 256 19 100 Videregående 1.096 81 100 35-39 Almen 389 20 100 Videregående 1.554 80 100 40-44 Almen 331 15 100 Videregående 1.868 85 100 45-49 Almen 330 15 100 Videregående 1.817 85 100 50-54 Almen 303 19 100 Videregående 1.275 81 100 55-59 Almen 318 30 100 Videregående 730 70 100 25-59 Almen 2.150 20 100 Videregående 8.766 80 100

Bilag 3 Tabel 1 Ansøgninger vedrørende VU - Andel af samtlige ansøgninger samt andel af ændringsansøgninger. 2001-2023 2001 2002 2003 ----------------------------- procent ----------------------------- Andel af samtlige ansøgninger der vedrørte VU 72 70 61 Andel af samtlige ændringsansøgninger der vedrørte VU 64 58 46

Bilag 4 Tabel 1 Ekspeditionstid. 2001 Alle ansøgninger Grundansøgninger Ændringsansøgninger ----------------------------- procent ----------------------------- Færdigbehandlet indenfor 30 dage 69 66 78 Færdigbehandlet efter 30 dage 31 34 22 Tabel 2 Ekspeditionstid. 2002 Alle ansøgninger Grundansøgninger Ændringsansøgninger ----------------------------- procent ----------------------------- Færdigbehandlet indenfor 30 dage 86 86 86 Færdigbehandlet efter 30 dage 14 14 14 Tabel 3 Ekspeditionstid. 2003 Alle ansøgninger Grundansøgninger Ændringsansøgninger ----------------------------- procent ----------------------------- Færdigbehandlet indenfor 30 dage 94 93 94 Færdigbehandlet efter 30 dage 6 7 6