Hvidbog Høringssvar efter miljørapport og forslag til vindmølleplan Høringsperiode: 6. maj til 1. juli 2014 Bilag til Vejen Byråds behandling af vindmølleplanen.
Hvidbog fra høring af forslag til vindmølleplan Vejen Kommune INDHOLD Områdekort... 4 Om hvidbogen... 4 Om høringen og besvarelserne... 5 Planlægningsproces og status... 6 Note 1 Planlægning og høring... 7 Hovedprincip for planlægningen... 7 Møllebetegnelser... 7 Mølleplaceringer ved andre tekniske anlæg... 7 Direkte høringsparter... 7 Procedure for høring... 8 Offentlige høringer... 8 Foreninger mod landvindmøller... 8 Foreninger for landvindmøller... 8 Ekskursion til vindmøller... 8 Vindmølleplanlægningen... 9 Myndighedsområde... 9 Lovhenvisninger... 9 Note 2 Støj...11 Støj og afstand..................................................11 Planlægningszone for støj...11 Støjbekendtgørelsen...12 Vindmøllestøj kontra vejstøj.........................................12 Beregning frem for måling...12 Tilsyn...13 Note 3 Lavfrekvent støj...15 Lavfrekvent støj...15 Beregningsmetode...15 Note 4 Skyggekast og lysmarkering...17 Skyggekast...17 Skyggemodel...17 Beregningsmetode for skyggekast...17 Genskær...18 Lysmarkering...18 Tilsyn...18 Note 5 Værdiforringelse af boliger...20 Værditab på fast ejendom...20 Stavnsbinding og umuliggjorte boligsalg...20 Kommunal ekspropriation...20 Køb af vindmølleandele...21 Note 6 Landskab, natur og kulturhistorie...22 Landskab...22 Kulturhistorie og kirker...22 Vilde dyr, fugle og flagermus...23 Husdyr...23 Hunde og heste...23 Miljørapport og VVM...23 Note 7 Visuelle gener...25 Visuelle zoner...25 Afstandskrav 4 x totalhøjden...25 28 x totalhøjden...25 Anbefalede møllehøjder...26 Visualiseringerne i Miljørapporten...26
Hvidbog fra høring af forslag til vindmølleplan Vejen Kommune Note 8 Alternative energiformer...27 CO2-udledningen...27 Energimål....27 Vejen Kommunes andel i Regeringens energimål...27 Beregning af vindmøllers el-produktion...28 Eksisterende vindmøller...28 Solcelleanlæg...29 Biogas...29 Skifergas...30 Bølgeenergi...30 Havmøller...30 Placering langs Vestkysten...30 Forsyningssikkerhed...30 Genbrug af vindmøller...31 Note 9 Sundhed...32 Fare for sundheden grundet støj med mere....32 Sundhedsrapport Kræftens Bekæmpelse...32 Jysk Analyse...32 Sundhedsrapport Canada...33 Vindmøllesyndrom...33 Australsk undersøgelse...33 Svensk støjundersøgelse...33 Vindmøllers magnetfelt...33 Vindmøllers vibrationer og infralyd...33 Nedfald af is fra vingerne...34 Note 10 Økonomi...35 Økonomiske interesser...35 Kommuners mulighed for at investere i vindmøller...35 Den billigste strømkilde...35 PSO-Tariffen...36 Note 11 Vind...37 Vindforhold...37 Note 12 Henvisninger fra borgere...39 Områdernes egnethed...42 Gennemgang af høringssvar.... 43 Område 1(4) Jernbæk...43 Område 2(5) Holsted N...72 Område 3(6) Toppenhøj...81 Område 4(8) Glibstrup...92 Område 5(9) Bækbølling...135 Område 6(10) Fæsted Plantage...156 Område 7(11) Brøstrup Skov...176 Område 8(12) Rødding Søndermark...214 Bemærkninger til alle områder...248 Bemærkninger generelt om vindmøller...267 Forslag til nye områder...305 Navneliste...309 Godkendt: 10. marts 2015 Offentliggjort: 12. marts 2015 Layout: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Kort: KortCenter.dk, Kort- og Matrikelstyrelsen, Cowi, BlomInfo og Vejen Kommune Oplag: Hvidbogen findes i elektronisk version på: www.vejen.dk/vindmøller
Hvidbog fra høring af forslag til vindmølleplan Vejen Kommune Områdekort - oversigt over de 8 områder fra miljørapport og forslag til vindmølleplan. Vorbasse Agerbæk Hovborg Vester Torsted Glejbjerg Lindknud Bække Veerst 1(4) 3(6) 2(5) Holsted Læborg Gesten 4(8) Gørding Holsted Stationsby5(9) Brørup Askov Store Andst Vejen Lunderskov Føvling Foldingbro Vamdrup Københoved Skodborg Lintrup Hjerting Rødding Ribe 6(10) Sønder Hygum 7(11) 8(12) Jels Brændstrup Sommersted Signatur: Nye vindmølleområder Gram Øster Lindet Planlægningszone for støj Nustrup Om hvidbogen Hvidbogen er et arbejdsnotat, der samler op samt redegør for de indkomne bemærkninger fra høringen. Hvidbogen er en væsentlig del af grundlaget for den politiske behandling og udpegning af vindmølleområder i Vejen Kommune. I vurderingerne har Miljørrapporten indgået sammen med høringssvarene. 4
Hvidbog fra høring af forslag til vindmølleplan Vejen Kommune Områderne er benævnt som i Miljørapporten og hvert høringssvar har fået tilknyttet et nummer der relaterer til området. Rækkefølgen af høringssvarene er vilkårlig, men dog kronologisk efter fornavn. Hvidbogen indledes med noterne 1-11, der hver især uddyber svarene på de bemærkninger der har været gennemgående i høringssvarene. Note 12 er en liste med indsendte henvisninger. Hver af de 11 noter afsluttes med en liste med henvisning til supplerende oplysninger. Henvisningerne fungerer som aktive links i en digital version (aktiv pdf), som gør det muligt at komme til en artikel ved blot at klikke på linket. Hvidbogen fungerer som resumé af høringen og angiver administrationens bemærkninger. Høringssvarene er derfor af pladshensyn og for overblikkets skyld oplistet i direkte citerede punktformer. Alle høringssvarene har, i uredigeret form, været forelagt Byrådet og er dermed indgået i beslutningsgrundlaget i deres helhed. Om høringen og besvarelserne Høringsperioden var fra den 6. maj til den 1. juli 2014. De indsendte høringssvar dækker over indsigelser, bemærkninger, positive tilkendegivelser samt ansøgninger og lignende. Høringssvarene, baseret på antal underskrifter, fordeler sig således: Område Høringssvar 1(4) Jernbæk 686 2(5) Holsted N 674 3(6) Toppenhøj 612 4(8) Glibstrup 682 5(9) Bækbølling 756 6(10) Fæsted Plantage 626 7(11) Brøstrup Skov 815 8(12) Rødding Søndermark 842 Generelt om møller 181 En del høringssvar var underskrevet af flere personer. Alle påførte navne tæller med. Flere høringssvar indeholdt bemærkninger henvendt til mere end ét enkelt område. Deres underskrifter tæller med på hvert område, de har bemærkninger til. Ligeledes indeholdt flere af høringssvarene bemærkninger af udelukkende generel karakter. Tallet 181 i oversigten henviser imidlertid kun til antal høringssvar, der udelukkende går på landvindmøller generelt. Størstedelen har indsendt via afkrydsningsskema. Besvarelserne er så vidt mulig slået sammen i noterne, hvor dette har givet mest mening, idet administrationens besvarelser vil være de samme. Nogle har til afkrydsningsskemaet tilføjet en note, som er besvaret individuelt. Bagerst i Hvidbogen er en oversigt over alle registrerede navne. Enkelte navne har dog været vanskelige at tyde. De vil fremgå med første læselige bogstav. Der kan derfor være navne på listen, som ikke umiddelbart kan genkendes. Alle navne er talt med, også de ulæselige. 5
Hvidbog fra høring af forslag til vindmølleplan Vejen Kommune Planlægningsproces og status Som udgangspunkt kan der kun opstilles vindmøller i områder udpeget i kommuneplanen. Førend der kan planlægges konkret for vindmøller skal der derfor findes og godkendes de bedst egnede mølleområder. Processen foregår som beskrevet i diagrammet herunder. Det er markeret med en lys ramme, hvor i processen denne Hvidbog befinder sig. Høring Debatoplæg Høring Miljørapport + Hvidbog vindmølleplan Hvidbog Vindmølleplan Debatoplæg: Forarbejde til borgerinddragelse Statens Vindmøllerejsehold udarbejder GIS-screening (kortanalyse) af kommunens arealer. Kommunen udarbejder natur- og kulturlandskabsanalyser. Debatfase via debatoplæg og borgermøder - indhentning af idéer og forslag. Hvidbog: Opsamling og videre bearbejdning Hvidbog (opsamling på debatfasen). Miljøsscoping af de udvalgte mølleområder. Høring: Forslag til vindmølleplan Miljørapport udarbejdes og sendes i offentlig høring. Forslag til vindmølleplanen udarbejdes på baggrund af debatoplæg og miljørapport, hvorefter forslaget sendes i offentlig høring. Hvidbog: Opsamling og færdigbearbejdelse (denne Hvidbog). Hvidbog (resultat af høring af miljørapport og forslag til vindmølleplan). Vindmølleplanen færdiggøres på baggrund af høringen. Vindmølleplan: Endelig vindmølleplan Vindmølleplanen behandles og vedtages endeligt politisk som tillæg til kommuneplanen. Herefter kan kommunen behandle konkrete ansøgninger om opstilling af vindmøller i de, i vindmølleplanen, udpegede vindmølleområder. Videre behandling Konkrete ansøgninger om vindmøller: VVM-redegørelse og miljørapport med høring (påvirkning af miljøet vurderes, herunder støj og skygge). Lokalplan med høring. Kommuneplantillæg med høring. Naboer vil af opstiller blive præsenteret for mulighederne i VE-ordningerne. Politisk godkendelse af mølleprojekt, VVM og lokalplan. Byggetilladelse. 6
Note 1: Planlægning og høring Vejen Kommunes vindmølleplan Hovedprincippet for vindmølleudbygninger er i bekendtgørelsen nr. 1590 af 10/12/2014 om planlægning for vindmøller (tidl. vindmøllecirkulære nr. 9295 af 22/05/2009) fastsat til, at vindmøller - bortset fra husstandsmøller - kun kan opstilles i særlige vindmølleområder. Da der i Vejen Kommune er opstillet møller på alle kommuneplanlagte områder, har det været nødvendigt at undersøge mulighederne for nye vindmølleområder, der samtidig kan opfylde de nye og skærpede krav. Vindmølleplanen er således udarbejdet som et tillæg (nr. 5) til Kommuneplan 2013. Jf. 3 i bekendtgørelse for vindmøller skal kommunalbestyrelsen, når denne i kommuneplanen udpeger et område til vindmøller, tilpasse det udpegede område til den påtænkte møllegruppe. Tillæg 5 er dog udarbejdet ud fra en situation, hvor der endnu ikke er fastlagt konkrete placeringer. Tillæg 5 er med andre ord en arealreservation, som sikrer plangrundlaget for den efterfølgende detailplanlægning (lokalplanlægning) og miljøundersøgelse (VVM-redegørelse). Dette betyder derfor også, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen i forbindelse med lokalplanlægningen, som tilpasser området til den konkrete, ansøgte møllegruppe. Møllebetegnelser Land-vindmøller, eller onshore møller, skal være under 150 m i totalhøjden. Undtaget herfra er dog forsøgsmøller. Havvindmøller, eller offshore møller som de også kaldes, står på havet og er typisk højere end 150 m. Der vil ikke blive tale om at opstille havvindmøller på land. Mølleplaceringer ved andre tekniske anlæg Motorvejen: Hele strækningen langs motorvejen er relativt tæt bebygget, og det har ikke været muligt at finde ledige arealer, som var store nok til at rumme tre møller. Militære øvelsesterræner: Ofte er militære øvelsesterræner omfattet af diverse naturbeskyttelsesbindinger. Dertil kan der foregå skarpskydning i eller ind i øvelsesområderne, helikopterøvelser og jagerfly, som træner afleveringer samt kamptræning med militærkøretøjer. Dette vil være uforeneligt med vindmøller. Forsvarsministeriet har i et notat udtalt, at opstilling af vindmøller i eller omkring Oksbøl skyde- og øvelsesterræn vil betyde, at vigtige øvelsesaktiviteter ikke længere kan gennemføres. Tæt på industri: Selv i og nær industriområder er der en del beboelser. Vejen Kommune har forsøgt med område 2(5) Holsted N at placere vindmøller ved industri. Direkte høringsparter Alle beboelsesejendomme inden for 900 m fra et områdes afgrænsning har fået direkte besked om høringen af forslaget. Beskeden har de fået via et direkte tilsendt brev, der informerede om, hvor man kunne hente selve forslaget samt hvordan man kunne give sin mening til kende. Ligeledes har de lodsejere, hvis jord ligger i vindmølle-områderne, fået direkte besked. Alle borgere, også dem længere væk end 900 m fra et område, har siden 2012 løbende haft mulighed for at få kendskab til status i vindmølleplanlægningen via presse, hjemmeside og nyhedsmails uanset hvilken kommune man er bosat i. 7
Flere har spurgt til, hvorfor grænsen for tilsendt informationsmateriale lige netop er sat ved 900 m. Dels er det den afstand, som benyttes i forhold til øvrige planer, og dels svarer det til samme afstand som den der er anvendt som planlægningszone for støj (jf. note 2). Vejen Kommune kunne have valgt en anden afstand og fremover vil man være mere opmærksom på at vælge en afstand der er mere velbegrundet. Procedure for høring I processen er der desværre opstået tvivl om på hvilken måde man, som berørt borger, har kunnet gøre indsigelse. Blandt andet at kommunen frit kan slette en indsigelse, hvis man har glemt at skrive tillæg. Det er naturligvis ulovligt at slette indsigelser efter forgodtbefindende, og det har Vejen Kommune heller ikke gjort. Vejen Kommune følger planlovens procedure for høringer og har på intet tidspunkt haft specielle regler omkring modtagelse af indsigelse til vindmølleplanen. Alt kommunen har modtaget i løbet af høringsperioden er taget med i det politiske beslutningsgrundlag, uanset på hvilken form og i hvor mange udgaver kommunen har modtaget besvarelserne. Offentlige høringer Første gang borgere, myndigheder og øvrige med interesse i vindmølleplanen havde mulighed for at opnå kendskab til kommunens planlægning, var via en avisannonce i marts 2012, i forbindelse med starten af arbejdet med debatoplægget. Første egentlige høring foregik i august-september 2012, hvor interesserede også blev indbudt til borgermøde den 13. september 2012 i forbindelse med debatoplægget. Henvendelser fra borgere, nabokommuner og øvrige myndigheder før og under høringen af debatoplægget og den efterfølgende scoping har alle indgået i udarbejdelsen af miljørapporten. Miljørapport og forslag til vindmølleplan har været i offentlig høring i 8 uger fra den 6. maj til den 1. juli 2014. I forbindelse med høringen har der været afholdt to borgermøder henholdsvis den 27. maj og 24. juni 2014. Eventuelle senere lokalplaner og miljø-rapporter vil ligeledes blive forelagt i offentlig høring i 8 uger. Forslag til lokalplaner vil blive sendt direkte til de berørte naboer og øvrige interessenter samt annonceret i pressen og på kommunens hjemmeside. Foreninger mod landvindmøller Der bliver i flere besvarelser henvist til foreningen Vindmøller Med Omtanke. Det har ligget Vejen Kommune meget på sinde at få belyst alle vinkler i vindmølledebatten. Ved udarbejdelsen af debatoplæg til vindmøller har Vejen Kommune derfor været i kontakt med Vindmøller Med Omtanke (Peter Prinds og Jan Williams), og byrådet har set flere af foreningens film. Foreninger for landvindmøller Vejen Kommune har indhentet oplysninger hos Dansk Vindmølleforening, Vindmølleindustrien, Viden Om Vind samt Statens Vindmøllerejsehold. Ekskursion til vindmøller I april 2012 var såvel byrådet samt relevante medarbejdere, som en del af processen med at udarbejde debatoplægget, på ekskursion til de fem 135 m høje vindmøller ved Rens i Aabenraa Kommune. Vind- og vejrforholdene på dagen var gode, så byråd og planlæggere fik 8
et brugbart indblik i støjen og skyggekastet fra så store vindmøller. Dertil var byrådet forbi alle områder forud for debatoplægget, hvor de dengang 12 områder samtidig blev gennemgået. I august 2014 var byråd og administration i Nollund i Billund Kommune, hvor man besøgte en nabo til tre 140 m høje møller, på hver 3 MW. Efterfølgende var kommunen i No ved Ringkøbing, hvor der er opstillet en vindmøllepark med 22 møller på hver 149 m og 3,3 MW. Endelig har det nye byråd også været forbi alle områder i forslaget, hvor hvert enkelt af de otte områder blev gennemgået. Vindmølleplanlægningen Planlægningen for vindmøller bygger på en landspolitisk anmodning til landets kommuner om at afklare arealer til etablering af vindmøller, samt på regeringens energipolitiske mål om vedvarende energi. Desuden er vindmøller indarbejdet som ét af flere klimaprojekter i Vejen Kommunes Klimastrategi 2012. Forslaget til vindmølleplanen fremstå derfor positivt indstillet overfor vindmøller. Kommunens hjemmeside har gennem hele gjort debatten mere nuanceret ved både at henvise til fortalere og modstandere af landvindmøller, ligesom miljørapporten har beskæftiget sig med kendte fordele og ulemper ved landvindmøller. Afgrænsningen af områderne er sket uden hensyn til ejerforhold. Der vil dog ikke blive endeligt vedtaget områder, hvor lodsejerne ikke ønsker det. Kommunen har mulighed for at lade antallet af berørte beboelser være med i afvejningen af et områdes egnethed. Vejen Kommune har siden udarbejdelsen af miljørapporten foretaget en fintælling af registrerede beboelser indenfor 1,5 km fra områdernes afgrænsninger. Område Antal adresser inden for 1,5 km Antal lodsejere i selve vindmølleområdet 1(4) Jernbæk 81 (27) 15 2(5) Holsted N 325 (81) 1 3(6) Toppenhøj 64 (7) 3 4(8) Glibstrup 80 (9) 4 5(9) Bækbølling 185 (34) 6 6(10) Fæsted Plantage 69 (20) 9 7(11) Brøstrup Skov 64 (8) 6 8(12) Rødding Søndermark 155 (29) 7 Tallet i parentes er ubeboede adresser, f.eks. virksomheder, tomme eller nedrevne beboelser, gyllebeholdere mv. Myndighedsområde Flere af de indkomne indsigelser mod opstilling af vindmøller er rettet mod selve lovgivningens (støjbekendtgørelsen, VE-loven med videre) tilstrækkelighed og troværdighed, hvilket ikke falder ind under kommunens myndighedsområde. I det omfang høringssvarene vedrører kommunens myndighedsopgave er det kommenteret i bemærkningerne til det enkelte høringssvar og i noterne 1-11. Heri beskrives også, hvilke muligheder og begrænsninger kommunen har for at regulere i forhold til de pågældende emner (støj, afstand, møllehøjde). De ansvarlige myndigheder (Miljøstyrelsen og Energistyrelsen) er allerede bekendte med indholdet af indsigelsernes karakter. Via Viden om Vinds hjemmeside (Vindinfo) kan man rette sin indsigelse til den rette myndighed. Lovhenvisning Vejen Kommune skal forholde sig til følgende love og bekendtgørelser: 9
LBK nr. 587 af 27/05/2013 lov om planlægning. LBK nr. 1330 af 25/11/2013 lov om fremme af vedvarende energi. BEK nr. 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller. BEK nr. 1063 af 07/09/2010 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. BEK nr. 1654 af 27/12/2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. BEK nr. 73 af 25/01/2013 om teknisk certificering for vindmøller. LBK nr. 936 af 03/07/2013 om miljøvurdering af planer og programmer. CIR nr. 9174 af 19/04/2010 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen. CIR1H nr. 9295 af 22/05/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. (Historisk pr. 10. december 2014.) VEJ nr. 9296 af 22/05/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. (Historisk pr. 10. december 2014.) BEK nr. 1590 af 10/12/2014 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Se evt. også: Vejen Kommunes vindmøllehjemmeside: http://vejen.dk/vindmøller Møller på militært øvelsesterræn: http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/notatbeskrivelseafkallesmrskhedetilco vernotattilud.pdf VindInfo henvend dig til rette myndighed: www.vindinfo.dk Miljøministeriets Vejledning: http://naturstyrelsen.dk/media/131731/vejledning_06012015_web.pdf Bekendtgørelse for vindmøller: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161315 Vejledningen til bekendtgørelse om vindmøller: http://naturstyrelsen.dk/media/131731/vejledning_06012015_web.pdf 10
Note 2: Støj Støj og afstand Der findes ingen faste afstandskrav for støj, men der findes faste grænseværdier for lydniveauet. Ved overholdelse af afstandskravet for visuelle gener (4 x møllens totalhøjde) vil grænseværdierne for støj ved fritliggende boliger som regel også være overholdt. Støjgrænserne skal dog altid overholdes uanset afstanden til møllerne. For at afgrænse områderne entydigt har kommunen arbejdet ud fra, at færrest mulige beboelser, indenfor 1.500 m fra mølleområdernes kant, må generes. Fortolkningen af hvor mange beboelser som udgør færrest mulig har beroet på en sammenligning områderne imellem i den helt tidlige udvælgelsesfase. Planlægningszone for støj Det er desværre en udbredt misforståelse, at den optegnede planlægningszone skulle angive et støjudbredelsesområde. Dette er ikke korrekt. Planlægningszonen er udelukkende et planlægningsredskab, som angiver en estimeret mindste afstand fra mølle til støjfølsom arealanvendelse, da støjkravene her er skrappere end støjkravene til enkelte boliger i åbent land. Efter et forsigtighedsprincip viser erfaringer at der typisk skal være en minimumsafstand på 6 x totalhøjden fra vindmølle til støjfølsom anvendelse*, da det er den afstand der typisk skal være for at støjkravene i støjbekendtgørelsen kan overholdes for de kendte, nutidige mølletyper. Planlægningszonen angiver denne vejledende afstand, som dog ikke er bundet i lovgivningen. * Støjfølsom anvendelse er områder der anvendes til, eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til, bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller kolonihaveformål eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet (jf. støjbekendtgørelsen for vindmøller). Støjkravene her er mere restriktive end for det åbne land. Forsigtighedsprincippet anvendes forud for fremtidig planlægning af områder til støjfølsom arealanvendelse. En planlægningszone på 6 x totalhøjden rundt om mølleområdets kant skal således sikre, at der ikke udlægges nye områder til støjfølsom anvendelse, f.eks. et sommerhusområde, før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. Den faktiske afstand fra et mølleområde til et område til støjfølsom anvendelse afhænger dog i højere grad af den konkrete vindmølles kildestøjstyrke end en given totalhøjde. Man tager således formelt først stilling til, om støjkravet kan overholdes i forbindelse med ansøgningen for det konkrete projekt. Dette gøres i forbindelse med VVM-redegørelse og lokalplan. Planlægningszonen vil ikke have betydning for nuværende, lovlige aktiviteter indenfor zonen. Zoneafgrænsningen revideres senere ved lokalplanlægning for konkrete projekter. Planlægningszonen har ikke noget at gøre med værditabsordningen, selvom udgangspunktet er den samme afstand: 6 x totalhøjden. Se note 5 om værditabsordningen. 11
Støjbekendtgørelsen Støj fra vindmøller reguleres i bekendtgørelse om støj fra vindmøller (støjbekendtgørelsen). Støjbekendtgørelsen fastsætter bindende støjgrænser for hvad naboer må udsættes for. Miljøstyrelsen fastlægger støjgrænser ud fra hvad der vurderes at være miljømæssigt, samfundsøkonomisk og sundhedsmæssigt forsvarligt. Støjkravene er ufravigelige hvilket betyder, at kommunen ikke har hjemmel i lovgivningen til hverken at skærpe eller lempe støjkravene angivet i støjbekendtgørelsen. Støjgrænserne i det åbne land er for vindmøller 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. I boligområder og anden støjfølsom arealanvendelse er støjgrænserne 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Dette er maksimale værdier som på intet tidspunkt må overskrides, heller ikke i korte perioder. Ved lavere vindhastigheder end 6 m/s roterer møllevingerne så langsomt, at de kun støjer ganske lidt. Ved større vindhastigheder end 8 m/s vil vindens egen støj overdøve støjen fra møllevingerne. Ved vindhastigheder mellem 6 og 8 m/s kan der naturligvis argumenteres for at støjniveauet kan tillades væsentligt højere end ved det ellers maksimale tilladte ved de to nævnte vindhastigheder. Støjen følger dog en lineær kurve stigende gradvist ved stigende vindstyrke. De vejledende støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning, som Miljøstyrelsen vurderer, er miljømæssigt og sundhedsmæssig acceptabel. Støjgrænserne for vindmøller er fastsat af miljøministeren. De forskellige vejledende grænseværdier svarer til et støjniveau, hvor omkring 10-15 % angiver at være stærkt generet af støjen (jf. Miljøstyrelsen). Grænseværdier for støj fra vindmøller, trafik med videre svarer ifølge Miljøstyrelsen typisk til et støjniveau, hvor omkring 11 % af befolkningen angiver at være stærkt generet af støjen. For at møller kan overholde støjkravene, kan det nogle gange være nødvendigt at nedjustere driften. Dette består i en programmering af møllen der gør, at vingerne justeres anderledes ved de enkelte vindhastigheder. Det er ikke den enkelte mølleejer, som kan justere på møllens gearing. Dette administreres fra centralt hold hos operatøren. Vindmøllestøj kontra vejstøj Støjgrænserne fastsat i støjbekendtgørelsen for vindmøller er maksimale støjgrænser ved de angivne vindhastigheder modsat støjkravene i forhold til f.eks. vejstøj, hvilke er årsmiddelværdien for krav til støjen fra vejen. Veje kan med andre ord støje mere i perioder end de angivne middelgrænseværdier. Desuden er grænseværdierne for veje højere end for vindmøller (58 db for boligområder og 53 db for det åbne land). Vindmøllers grænseværdier er dertil fastsat som maksimale værdier og ikke som middelværdier. Beregning frem for måling Når der skal opføres nye vindmøller, skal man vurdere støjniveauet inden møllerne er opstillet, og det er derfor nødvendigt at beregne værdien. Beregningen tager udgangspunkt i fabrikantens oplysninger om, hvor meget støj der kommer fra den konkrete mølletype. Når møllerne er opført, beregner man igen støjen frem for at måle den inde i huset. Det gør man ved at gå tæt på hver enkelt mølle og måle støjudsendelsen her. Målemetoden for 12
støjudsendelse er beskrevet i støjbekendtgørelsen. Det er for usikkert at måle støjen ude i de afstande hvor naboerne bor, da der er for megen baggrundsstøj, som kan forstyrre målingen. Støjberegningerne udføres i programmet Wind-PRO, som er udviklet af Miljøministeriet. Støjen skal beregnes ved en vindhastighed på 6 m/s, den mest almindelige vindhastighed. Støjen skal desuden beregnes ved 8 m/s, som er den vindhastighed, der erfaringsmæssigt giver den mest markante støj. Baggrundsstøjen vil normalt være dominerende ved vindstyrker over 8 m/s. Når der opstilles flere vindmøller sammen, skal møllernes samlede støjbelastning overholde støjkravene. Støj fra møller i nærområdet indbefattes også. Støjberegninger der udføres som grundlag for myndighedernes afgørelser i medfør af miljøbeskyttelsesloven, skal udføres som en såkaldt Miljømåling ekstern støj af certificerede personer eller laboratorier, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Mange naboer synes, det er urimeligt at støj fra vindmøller beregnes og ikke måles. De samme regler gælder imidlertid for virksomhedsstøj. I begge tilfælde skyldes det, at et måleresultat vil blive for usikkert, da der vil være for megen forstyrrende baggrundsstøj. Tilsyn Vejen Kommune foretager ikke rutinemæssige tilsyn ude hos møllerne, men er afhængig af at naboer og øvrige melder ind, hvis de føler, at møllen støjer mere end den må og plejer. Tilsyn med vindmøller sker efter de almindelige regler for tilsyn, der følger af miljøbeskyttelseslovens kapitel 9. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger udleveret af vindmøllens ejer, som myndigheden vurderer, er nødvendige for at kunne vurdere støjniveauet. Hvis støjgrænserne overskrides, er der tale om et ulovligt forhold, og kommunen skal som tilsynsmyndighed sørge for, at forholdet lovliggøres inden for en fastsat frist, med mindre det har underordnet betydning, jf. miljøbeskyttelsesloven 68. Konkret sker det ved, at kommunen meddeler en indskærpelse. Dette skal ikke nødvendigvis varsles, og der er ikke klageadgang over en indskærpelse; se i øvrigt Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven, vejledning nr. 6/2005. Det kan lægges til grund, at en overskridelse af støjgrænserne med mindre end den anførte ubestemthed (2 db), er af underordnet betydning. Hvis en vindmølle udsender mere støj, end det blev oplyst i forbindelse med anmeldelsen, og det medfører, at støjgrænserne for vindmøller overskrides med 2 db eller mere, vil der være grundlag for, at kommunen sørger for, at ejeren af den pågældende vindmølle får støjen nedbragt. Bekendtgørelsen giver mulighed for, at kommunen kan påbyde vindmølleejeren at få gennemført støjmålinger og beregninger til dokumentation af, at støjgrænserne er overholdt: - når en anmeldt vindmølle sættes i drift, - i forbindelse med almindeligt tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven, eller - i forbindelse med behandling af naboklager over støj, når kommunen anser det for nødvendigt. Påbud skal varsles, og vindmølleejeren har adgang til at klage over påbuddet til Natur- og Miljøklagenævnet. Opfyldes et påbud ikke, kan kommunen anmelde mølleejeren til politiet. 13
Støjkravene skal overholdes i hele møllens levetid. Kommunen kan forlange nye støjberegninger på opstillers regning, dog højst én gang om året. Se evt. også: Bekendtgørelse om støj fra vindmøller: Bekendtgørelse om støj Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for forskellige typer støj: vejledende grænseværdier Kilde: Danmarks Vindmølleforening. 14
Note 3: Lavfrekvent støj Lavfrekvent støj I mange indsigelser til debatoplægget henvises til forskning og til vidneudsagn fra naboer til vindmøller, der har skabt frygt og tvivl om rimeligheden af de gældende grænseværdier for støj, herunder de nye grænseværdier for lavfrekvent støj. I Danmark og i udlandet har der løbende været debat om, hvorvidt lavfrekvent støj kan give anledning til ubehag og helbredsproblemer for en del af befolkningen (jf. note 9). Den 1. januar 2012 trådte den reviderede vindmøllebekendtgørelse i kraft, hvorved der blev indført grænser for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien er fastsat til 20 db som indendørs støjniveau, og den gælder for de møller, der anmeldes efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft. Miljøstyrelsen, som er myndighed for støj i Danmark, er ikke bekendt med, at andre lande har bindende regler for lavfrekvent støj fra vindmøller. Fastlæggelse af en grænseværdi på 20 db ved både 6 m/s og 8 m/s er en skærpelse, set i forhold til målinger foretaget på flere hidtil opstillede møller. Den vil dog ikke få betydning for møller opført før 1. januar 2012. Desuden har der været sat spørgsmålstegn ved selve den forskning (validitet) og de rådgivere (habilitet), som Miljøstyrelsen har lagt til grund for vurderingen af den lavfrekvente støjs konsekvenser. Ifølge Miljøstyrelsen er al internationalt anerkendt videnskabelig viden om emnet løbende blevet inddraget og vurderet. Der er intet internationalt videnskabeligt belæg for sundhedsfare ( vindmøllesyndrom ) ved overholdelse af grænseværdierne. Miljøstyrelsen anerkender, at det kan give problemer at bo tæt på møllerne, men at man netop ikke bor for tæt på med de fastsatte grænseværdier. Beregningsmetode Bekendtgørelsen definerer en model til beregning af den lavfrekvente støjs udbredelse fra vindmøller. Denne model er generel, og det eneste valg der skal foretages er, om møllerne står på land eller til havs. En højdemodel anvendes således, at den præcise afstand mellem mølle og støjmodtager kan beregnes. Støjen skal beregnes med 1/3 oktavbånds opdelte kildestøjstal i frekvensintervallet 10 160 Hz. Henrik Møller (m.fl.) fra Aalborg Universitet, som har været en af de mest fremtrædende deltagere i debatten om lavfrekvent støj, er aktuelt enig i Miljøstyrelsens foreslåede indendørs støjgrænse på 20 db, men er dog fortsat uenig i målemetode og usikkerhedsfaktorer. Måling af lydisolation for et hus foretages med lukkede vinduer, da lavfrekvent støj ofte er mest tydelig når vinduerne er lukkede. Grænseværdierne for lavfrekvent støj fra virksomheder gælder ligeledes ved lukkede vinduer. Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem hvor store vindmøller er, og om de udsender særlig meget lavfrekvent støj. Det afhænger mere af deres opbygning end af størrelsen. 15
Se evt. også: Miljøstyrelsens spørgsmål og svar om lavfrekvent støj: støj fra vindmøller Bekendtgørelse om støj fra vindmøller: støjbekendtgørelsen Note 2: beregning frem for måling Note 9: sundhed Kilde: Danmarks Vindmølleforening. 16
Note 4: Skyggekast og lysmarkering Skyggekast Der er ikke i lovgivningen fastsat grænseværdier for generne fra skyggekast. Anbefalingen fra Miljøministeriet lyder dog, at det så vidt muligt skal sikres, at nabobeboelser ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året, beregnet som reelværdi skyggetid. Vejen Kommune har med Kommuneplan 2013 forpligtet sig til at følge Miljøministeriets anbefaling om maks. 10 timers reel skyggekast om året. I forbindelse med VVM-redegørelsen i den videre planlægning skal det sikres, at tidsgrænsen for skyggegener kan overholdes ved nabobeboelse, og forholdet vil også indgå i lokalplanlægningen og efterfølgende i byggetilladelsen. Skyggemodel Til demonstration for udbredelsen af vingeskygger fordelt over døgnet og året har Vejen Kommune i Miljørapporten anvendt Danmarks Vindmølleforenings figur. Figuren viser, jf. målestokken, skyggeudbredelsen fra en mølle under 80 m i totalhøjden. Vindmølleplanen planlægger for væsentligt højere møller. Flere udtrykker derfor bekymring over, at skyggerne vil være længere og at nærmeste beboelse dermed vil blive lagt i skygge i højere grad end det figuren fremviser. Man skal imidlertid være opmærksom på, at jo højere møllen er, jo større er afstanden tilsvarende til nærmeste beboelse. Skyggen bliver længere jo større møllen er, men det gør afstanden mellem mølle og nærmeste nabo også. Figuren er derfor retvisende for udbredelsen af skyggekastet og for hvor skyggerne vil forekomme hos naboerne, uanset møllestørrelsen. Beregningsmetode for skyggekast En vindmølle kaster skygge når solen skinner, og det samtidig blæser. Det betyder, at et areal i omgivelserne rammes af roterende skygger fra vingerne. Naboer inden for kort afstand kan derfor opleve hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt med skygge. Disse skyggeglimt er generende. Problemets omfang afhænger først og fremmest af: - i hvilket verdenshjørne møllen står set fra naboen, - afstanden mellem møllen og naboen, - hvor stor vindmøllens rotor er, - til en vis grad af vindmøllens navhøjde. Som nabo kan man risikere skyggekast i to årlige perioder på 4-6 uger, ofte omkring solhverv. Tidtagningen for skyggekast gælder fra og med første vingeskygge, til og med at sidste vingeskygge har passeret beboelsen. Dette tidsrum kaldes en skyggepassage. I en afstand på 4 x totalhøjden kan en skyggepassage vare op til ca. 40 minutter. I Danmark vil det område, der ligger syd for møllen - mellem sydvest og sydøst aldrig blive berørt af skygge fra vingerne. Et område nord for møllen - fra cirka 6 x møllens totalhøjde og udefter - vil heller ikke blive ramt. 17
EDB-programmet WindPRO fra Energi- og Miljødata i Aalborg kan beregne rotorskygge. Med programmet kan man lave både beregninger af worst-case og reel-værdi for en given nabo på en given højdekote. Ved en beregning af reel-værdi indregnes det, at solen ikke altid skinner, at det kan være vindstille, og at rotoren ikke står vinkelret på sollyset hele tiden. I stedet regnes med statistiske data for sol, vindretning og -hastighed. Genskær Vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs. Vingernes refleksionsforhold er angivet i møllens typegodkendelse, og helt refleksfri vinger findes ikke. Møllevingernes overflade er antirefleks-behandlet en overfladebehandling med lavt glanstal. I møllens første leveår halveres refleksvirkningen ligeledes. Myndighederne stiller i forbindelse med vindmølleplanlægningen ofte krav til antirefleksbehandling. Lysmarkering Alle projekter med anlægshøjde på 100 meter eller højere vurderes i forhold til den civile luftfarts flyvesikkerhed. Særligt for vindmøller med en højde på mellem 100 og 150 meter indgår den geografiske placering, den aktuelle højde og topografien i vurderingen. Ved opstilling af møller skal der tages hensyn til højdebegrænsninger og indflyvningszoner omkring flyvepladser og lufthavne. Møller med en højde på mere end 100 m skal derfor forelægges Trafikstyrelsen til nærmere vurdering og godkendelse inden opførelse. Som led i aftalen om etablering af et nationalt testcenter i Østerild er der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Transportministeriet, Forsvarsministeriet, Klimaog Energiministeriet, Risø DTU og Miljøministeriet (formand). Arbejdsgruppen har med ekspertbistand fra Trafikstyrelsen og Vindmølleindustrien undersøgt og vurderet lysmarkering til luftfart i både en national og international kontekst. Arbejdsgruppen har undersøgt alternative løsninger, herunder muligheden for radarstyret lysmarkering. Der er erfaringer fra udlandet, men disse bygger på anlæg, der er etableret under særlige vilkår blandt andet ved luftledningsspænd over fjorde i Norge, og Trafikstyrelsen mener ikke disse anlæg kan danne baggrund for ændrede regler i Danmark. Lysmarkering af vindmøller på land har til formål at fremhæve og tydeliggøre de tekniske anlæg, således at piloter i luftfartøjer har tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige manøvrer for at undgå en kollision. Med de nugældende afmærkningsregler tages der i videst mulig omfang hensyn til beboelse. Konkret sker det ved, at lysintensiteten dæmpes kraftigt ved nattetide. Ligeledes er afmærkningen justeret, så den visuelt peger mod himlen og ikke mod de nærmeste naboer. Krav til afmærkning af de enkelte møller vil indgå i den samlede vurdering af landskabsinteresserne i forbindelse med VVM-redegørelse og lokalplanlægning. Tilsyn Vejen Kommune foretager ikke rutinemæssige tilsyn ude hos møllerne, men er afhængig af at naboer melder ind, hvis de føler, at møllen skygger mere end 10 timer om året. 18
Når kommunen modtager en anmeldelse, kontaktes mølleejer for en forklaring. Kommunen kan forlange at se møllens log. Viser det sig, at møllen skygger mere end tilladt, kan kommunen kræve forholdene bragt i orden inden for en kort tidsfrist, evt. ved at møllen påmonteres en anordning, som standser møllen, hvis den overskrider skyggekastet på 10 timer/år. Bringes forholdene ikke i orden, har kommunen lovhjemmel til at kræve møllen standset. Vindmølleejere har altid efter den pågældende VVM-tilladelse, lokalplan og byggetilladelse pligt til, at kravet om maksimalt 10 timers skyggegener overholdes. Kommunen har tilsynspligten og skal, med de muligheder der findes (herunder også mulighed for standsningspåbud), sikre at kravet overholdes. Problemet med skyggekast kan dog ofte løses tilfredsstillende for begge parter (opstiller og nabo) ved montering af automatik, som standser møllerne, når en nabo udsættes for rotorskygge. Se evt. også: Bekendtgørelse om vindmøller og vejledning: http://naturstyrelsen.dk/planlaegning/planlaegning-i-det-aabneland/vindmoeller/cirkulaere-og-vejledning-om-vindmoeller/ Miljøministeriets rapport om lysmarkering af vindmøller: rapport om lysmarkering Skygger og blink, Danmarks Vindmølleforening: Faktablad P8 Trafikstyrelsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-11 19
Note 5: Værdiforringelse af boliger Værditab på fast ejendom Når der opstilles nye vindmøller, kan det have konsekvenser for de nærmeste naboer. Værditabsordningen giver naboen til nye vindmøller mulighed for at anmelde krav om erstatning for værditab på fast ejendom. Erstatningen skal betales af vindmølleopstiller. Efter VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi) skal der gives erstatning, hvis det kan godtgøres, at værdiforringelsen er på mere end 1 procent af ejendommens værdi. Taksationsmyndigheden, der foretager vurderinger af værditab, er en uvildig, selvstændig myndighed. Den består af fem formænd (jurister, der alle opfylder betingelserne for at kunne udnævnes som dommer) samt vurderingssagkyndige (statsautoriserede ejendomsmæglere). De fem formænd repræsenterer hver deres geografiske område og udpeger en sagkyndig til de enkelte taksationsforretninger. Hvis ejendommen ligger længere væk fra nærmeste planlagte vindmølle end 6 x møllens totalhøjde, skal der sammen med anmeldelsen indbetales et gebyr på 4.000 kr., da mølleopstiller ellers ikke er forpligtet til at betale erstatning for værditab. Beløbet går til taksationsmyndighedens arbejde, men tilbagebetales (af Energinet.dk) hvis der opnås erstatning. Værditabsordningen gælder alene for vindmøller. Der findes ingen tilsvarende lovgivning ved andre tekniske anlæg med genevirkninger (motorveje, højspændingsledninger mv.) eller ved planlægning for erhvervsområder og lignende. Vejen Kommune har ikke forudsætning for at kommentere størrelsen af hidtidige fastsættelser af værdiforringelse efter loven. Stavnsbinding og umuliggjorte boligsalg Mange høringssvar går på frygten for stavnsbinding og usælgelige huse, da kreditforeningerne efter signende ikke vil låne ud til vindmøllenaboer. Cheføkonom i BFR Kredit, Ulrikke Ekelund, har udtalt, at planerne om vindmøller i nabolaget får husværdien til at falde og gør investeringer besværlige eller uattraktive. Undersøgelser herhjemme og i udlandet viser da også, at boligværdierne i møllernes naboområde i visse tilfælde kan falde i selve planlægningsperioden. Undersøgelser vurderer, at det ikke er møllerne alene, der gør det svært at sælge boliger i landområderne. På grund af krisen spiller bankerne generelt forsigtigt spil i de mindre attraktive områder. Undersøgelserne viser da også, at huspriserne typisk retter sig igen, når møllerne først står der. Ejendomsmæglerbranchen har flere bud på situationen med faldende hussalg i landdistrikterne: - Finanskrisen har ændret på lånemulighederne på landet (til bolig og erhverv). - Huspriserne på landet er efterhånden så lave at folk bliver insolvente. - Arbejdspladserne flytter til byerne, og folk flytter efter. - En stor del af de ubeboede huse på landet er ikke længere egnet til beboelse. 20
Kommunal ekspropriation Under udarbejdelsen af miljørapport og forslag til vindmølleplanen for Vejen Kommune var der, med de dengang gældende regler, ikke mulighed for, at kommuner kunne opkøbe eller ekspropriere på baggrund af vindmøller. Miljøministeriet har imidlertid siden efteråret 2013 gjort det muligt for kommunerne at planlægge for opstilling af vindmøller nærmere beboelse end 4 x totalhøjden, hvis denne bolig i planen forudsættes nedlagt. Nedlæggelsen kan ske ved frivilligt opkøb eller ved ekspropriation. Kommunerne kan således ansøge om tilskud til opkøb via en pulje. Tilskuddet skal tilbagebetales, uanset om opkøbet har resulteret i vindmøller eller ej. Det betyder da også at mange kommuner, heriblandt Vejen Kommune, har været meget tilbageholdende med at benytte sig af muligheden, da opkøbet er forbundet med stor økonomisk usikkerhed. Lånepuljen gælder i 2014-2015. Der skal kunne opstilles minimum 5 møller med en samlet kapacitet på mindst 15 MW. Vindmølleopstillere har med lovgivningen altid haft mulighed for at opkøbe boliger, dog på frivillig basis. Denne praksis ses da også ofte anvendt. Køb af vindmølleandel Mange høringssvar går på utilfredsheden med, at opstiller og lodsejer tjener pengene, mens naboerne betaler prisen. Når der opstilles vindmøller, har naboer og lokale mulighed for at købe andele i vindmølleprojektet. Opstiller skal udbyde mindst 20 procent af vindmølle-projektet som andele til kostpris til lokale borgere. Opstiller er forpligtet til at annoncere udbuddet af andele i en lokalavis. Hvorvidt det er rimeligt eller ej, at det kun er 20 procent, har Vejen Kommune ikke forudsætning for at udtale sig om, da ordningen reguleres af lovgivningen (VE-loven). Se evt. også: Lov om fremme af vedvarende energi: VE-loven Energinet.dk om værditabsordningen: værditabsordning Energinet.dk om køb af andele: Køberetsordningen Taksationsmyndighedens hjemmeside: taksationsmyndigheden Værditabsundersøgelse: et amerikansk studie Værditabsundersøgelse: http://www.vindkraftsbranschen.se/wpcontent/uploads/2011/10/vindkraftisikte100915.pdf Viden Om Vind: modanalyse ændrer ikke validitet af ejendomsanalyse Viden Om Vind: Pilotundersøgelse bekræfter, at nabohuse til vindmøller kan sælges Viden Om Vind: Hovedparten oplever naboskab positivt 21
Note 6: Landskab, natur og kulturhistorie Der er i flere høringssvar gjort opmærksom på, at der også skal tages hensyn til landskab, natur og dyreliv (vilde som tamme) ved opsætning af vindmøller. Der findes kun få typer natur- og landskabsområder, hvor der som udgangspunkt er forbud mod, at kommunen planlægger for vindmøller, eksempelvis kirkeomgivelser, fredninger, strandbeskyttelseszone og Natura 2000-områder. Landskab Homogene landskaber med store, åbne og enkle landskabsrum uden markante og oplevelsesrige delelementer er som udgangspunkt bedst egnede til opstilling af store møller. Det skyldes, at storskalalandskaber giver vindmøllerne et skalamæssigt modspil. Desuden er der landskabstyper, som generelt er sårbare over for opstilling af store vindmøller uanset antal, type og nærmere placering af møllerne. Eksempelvis kan store møller have en væsentlig, negativ indvirkning på landskaber med stor kompleksitet og et stort indhold af kulturhistoriske spor eller beskyttet natur. Det skyldes især, at store vindmøller ændrer på de øvrige elementers samspil med landskabet. De arealer, der i kommuneplanen er udpeget som større uforstyrrede landskaber, udgør en forholdsvis stor del af kommunens areal, og da det i forvejen er svært at finde egnede placeringer til store vindmøller af hensyn til naboerne, har Vejen Kommune valgt også at undersøge de større uforstyrrede landskabers egnethed. De sammenhængende større uforstyrrede landskaber i den sydvestlige del af kommunen kan være egnet til opstilling af store vindmøller, idet landskabet generelt er karakteriseret ved store, åbne og enkle landskabsrum med få markante og oplevelsesrige delelementer. Landskabet er ikke længere uforstyrret, idet der er placeret andre tekniske anlæg i området, blandt andet ca. 22 enkeltmøller. Et af formålene med vindmølleplanen er at minimere antallet af vindmølleplaceringer. Placering af større vindmøller kan derfor være med til at reducere det samlede antal møller inden for de større uforstyrrede landskaber. Påvirkningen af de større uforstyrrede landskaber skal belyses nærmere i en konkret VVM-redegørelse. Selv om det overordnet set betragtes som en fordel at samle store tekniske anlæg, for eksempel med henblik på at friholde andre områder, er landskaber med motorveje, højspændingsledninger med videre ikke per definition bedre egnede til også at rumme vindmøller. Vindmøller skal placeres under hensyntagen til øvrige tekniske anlæg ligesom de øvrige landskabselementer. Resultatet af en konkret vurdering af natur- og landskabsforhold i den videre planlægnings-proces (VVM), kan blive, at områder alligevel ikke kan bære opstilling af vindmøller, eller at opstillingsmulighederne reduceres, ved at afstanden til eksempelvis kirker skal være større. Kulturhistorie og kirker Landskaberne i Vejen Kommune indeholder mange kulturhistoriske elementer for eksempel kirker, gravhøje, diger og herregårde. Både kirker og gravhøje er ofte placeret højt og markant i landskabet, og kirkerne udgør desuden en meget vigtig kulturhistorisk arv med nogle af landets ældste bygninger. Det er vigtigt at sikre, at vindmøllerne ikke tager fokus fra oplevelsen af kulturhistorien og kirkerne i landskabet, og Vejen Kommune vil derfor i forbindelse med VVM-redegørelse og lokalplanlægning vurdere vindmøllernes påvirkning af de 22
kulturhistoriske elementer ved hjælp af synligheds- og sårbarhedsanalyser. Disse analyser kan først foretages på et detaljeret niveau, når der foreligger et konkret projekt med en nøjagtig placering og en konkret mølletype. Vilde dyr, fugle og flagermus Når der placeres vindmøller, kan der ske en påvirkning af naturværdierne i området, både i anlægs- og skrotperioden samt i hele driftsperioden. Risikoen for tab af levesteder for dyr og planter skal vurderes konkret for hvert enkelt vindmølleområde. Støj fra vindmøller og møllevingernes bevægelser kan påvirke fuglearter i forskellig grad. Undersøgelser har vist, at inden for en afstand af 250 m kan der ske en markant reduktion af antallet af fugle der raster eller søger føde, men også længere væk fra møllen er der registeret forstyrrelsesreaktioner fra for eksempel gæs og vadefugle. Undersøgelser har vist, at risikoen for at fugle flyver ind i vindmøllerne er minimal. Flagermus jager ofte tæt på vindmøller, da insekter tiltrækkes af den varme, som vindmøllerne afgiver. De rammes derfor af og til af vindmøllernes vinger. Naturstyrelsen har publiceret en forvaltningsplan hvori det fremgår, at det især er ved lave vindhastigheder og i ynglesæsonen at problemet er størst. Standsning af møllen under lave vindhastigheder kunne være en afværgeforanstaltning i disse perioder. Husdyr Miljøpåvirkningen af husdyr er ikke omfattet af VVM-bekendtgørelsen, undtagen hvis en eventuel miljømæssig påvirkning af dyrene fra anlægget kan antages at påvirke landmandens materielle goder eller socioøkonomiske forhold. Videncentret for Landbrug udarbejdede i 2011 et notat om, at rådgivningstjenestens erfaringer er, at de trods stadig flere og større vindmøller ikke har modtaget meldinger fra avlere om at produktionsresultaterne er negativt påvirket af møller. Fødevarestyrelsen har heller ikke kendskab til problemer med vindmøllers påvirkning af mink eller andre husdyr. Hunde og heste Flere har udtrykt bekymring for om hunde og heste skulle reagere med stress og anden uhensigtsmæssig adfærd, når de er under eller meget tæt på vindmøller. Vejen Kommune er ikke bekendt med, at der er foretaget undersøgelser om adfærd hos hunde og heste, som færdes i vindmølleområder. Miljørapport og VVM Vindmølleområderne skal alle vurderes i forhold til eksisterende natur- og landskabsforhold. I første omgang var denne undersøgelse baseret på en overordnet vurdering, en såkaldt strategisk miljøvurdering (miljørapport), ud fra kendt viden om områderne og omgivelserne. Her skulle der sammenlignes med en situation, hvor området forbliver møllefri kontra får sat møller op. Relevante myndigheder og aktører blev hørt, bl.a. til afklaring af risikoen for eventuelle lokale dyre- og plantearter. Resultatet blev miljørapporten, som var i offentlig høring samtidig med tillæg 5. Når der foreligger konkrete projektforslag på områderne, skal disse hver især vurderes nøje i en VVM-redegørelse. I VVM en indgår en nøje vurdering af indvirkningen på områdets naturforhold og landskabselementer (dyreliv, vådområder, skove, landsbyer, kirker, 23