Referat af offentligt møde om forslag til Råstofplan 2012-2023

Referat af offentligt møde om forslag til Råstofplan 2012-2023 Mandag d. 5. marts 2012, kl. 17:30-20:00, på Hotel Strandparken, Kalundborgvej 58, 4300 Holbæk Mødet omhandler overvejende den nordlige del af Region Sjælland (RS) Mødets forløb: Kl. 17.30: Kl. 17.50: Kl. 18.05: Kl. 18.35 Kl. 19.15 Kl. 19.30 Kl. 19.55 Ankomst og let forplejning. Velkomst v/ Susanne Lundvald,regionsrådsmedlem, og Jan Huus Vestergaard, udviklingschef, Regional udvikling. Oplæg om forslag til råstofplan v/anette Petersen (AP). Debat. Kort pause. Debat (fortsat). Mødet rundes af. Der er omkring 250 deltagere på mødet. Jan Huus Vestergaard (JHV) indleder debatten med at oplyse, hvis man ønsker at de bemærkninger der fremkommer på mødet bliver inddraget fyldestgørende i det videre arbejde så skal man indsende sine bemærkninger/forslag skriftligt til RS JHV: Orienterer om at der i pressen og den offentlige debat har været megen fokus på konflikten imellem råstofindvinding og skove. Vi har været i dialog med staten om råstofplanen i relation til skove. Staten har i relation til skove to forskellige roller, nemlig Staten som ejer af skovarealer, det gælder eksempelvis Jyderup Skov i Odsherred, og Staten som skovlovsmyndighed, det gælder eksempelvis Klosterskoven ved Viby Rollen som ejer eksemplet omkring Jyderup skov: På baggrund af dialogen med staten har vi fået den opfattelse, at staten overvejer at gøre indsigelse mod udlægget i Jyderup Skov og i øvrigt også vil gøre det i andre lignende situationer i Danmark. Staten lægger særligt vægt på områdets rekreative kvaliteter, men også på naturkvaliteterne. Rollen som skovlovsmyndighed eksemplet omkring Klosterskoven: Hvis en privatejet skovmed status som fredskov skal udlægges som råstofgraveområde, skal staten give dispensation for at der kan indvindes råstoffer. Hvis der er tale om en gammel skov har den sædvanligvis en stor artsrigdom af planter og dyr, og så vil staten typisk ikke give dispensation. 1

I regionen vil vi sørge for at få afklaret hvordan det forholder sig med hensyn til Klosterskoven og resultatet vil indgå ved den videre behandling af sagen. Jette Tjørnlund, Viby Sj.: 1569 underskrifter er indsamlet imod udpegningen af Klosterskoven som interesseområde. Underskrifterne blev overdraget til Susanne Lundvald. Vil gerne vækst og udvikling i lokalområdet og i regionen. Er bekymret over bl.a. risikoen for faldende huspriser og de mennesker der bor i området. Spørger til Region Hovedstaden (RH) og hvad, der gøres for at fremme råstofindvindingen i Region Hovedstaden. JHV: RH laver sin egen råstofplan. De gør hvad de kan, men deres råstofressourcer er begrænsede. RH kan ikke blive selvforsynende pga. geologien, som gør at RH har svært ved at finde de kvalitetsmaterialer der efterspørges. Vi har tidligere sendt høringssvar til RH omkring spørgsmålet og lagt vægt på, at RH så vidt muligt udlægger nye grave- og interesseområder. Jan Heine, Lejre kommune: Mener at grusgrave er åbne sår i landskabet som bør forhindres. Skal graveområdet ved Glim give råstoffer til Femern forbindelsen. Der er udpeget 8 nye områder i Lejre Kommune, der rækker til 129 år. Er det i overensstemmelse med regionens strategi om grøn vækst. Synes ikke der er lyttet til de borgere, der opfordre til at undgå udlæg tæt på byer som i Hvalsø. Opfordrer til at klage til Naturklagenævnet (NKN). Anette Petersen (AP): Der er lavet kortlægning i Lejre og bl.a. på den baggrund er der lagt nye interesseområder ud. I HURs tid var der ikke udlagt interesseområder ud i Roskilde- og Lejre-området. Råstoffer fra Glim vil bl.a. gå til RH, da RH ikke har ressourcer nok og derfor skal hente dem i bl.a. Roskilde regionale graveområde og dermed også Lejre Kommune da Lejre Kommune indgår i det regionale graveområde ved udlægningen i Glim. Derfor viser de beregnede 129 år ikke reelt restlevetiden af råstoffer, da tallet er sat i forhold til borgernes lokale forbrug i Lejre kommune og ikke som i tilfældet med de 3 regionale graveområder sat i forholdet til de forudgående års gennemsnitlige indvinding. Forsyningen af RH er et vilkår vi må løfte bl.a. fordi kvaliteterne og mængderne i RH ikke er gode og store nok. Forsyningen til Femern Bælt vil primært komme fra havindvinding. Lene Mortensen, Jyderup: Anerkender behovet for råstoffer og at processen er kompliceret. Vil høre om hvordan man bliver part. Er chokeret over at man skal igennem over 1000 sider materiale. Der er en 100 m partshøringgrænse, der ikke er overholdt for Jyderup Skov. 100 m grænsen er for ringe og der bør tages hensyn til brugere af skoven. Desuden er Jyderup skov et sommerhusområde. Spørger til de rekreative værdier. Hvad er økonomien, tages der hensyn til at nogle byer lever af turister? Er brugere af skoven part? JHV: Partshøring er nyt, som er opstået på baggrund af en afgørelse i NKN. Der er kun partshøring i og omkring nye graveområder. Det er regionens vurdering at regionen har overholdt de rammer der ligger for partshøring i området. Lene Mortensen: Opfordrer til at regionen synliggør sig, da den er langt væk i det daglige. Mange borgere anede ikke hvor dette er kommet fra. AP: Oplyser at der ikke var bemærkninger fra Odsherred Kommune under den supplerende miljøhøring for offentlige myndigheder. Anerkender at det kan være svære at nå helt ud til borgerne, men at vi har fulgt de lovgivningsmæssige krav. 2

Tove Bintzer, DN Lejre: Henviser til side 45 i den store plan. Det udlagte graveområde ved Hvalsø (Madelung), hvor der tidligere har været mange protester og det lokalpolitisk er blevet lovet at der ikke var interesse i at grave mere, skal det opretholdes som graveområder pga. anmeldte rettigheder? Står regionen ved det der står? JHV: Ja, det er som følge af de anmelte rettigheder, at der er særlige forhold i området. Hvis ikke Lejre kommune giver gravetilladelse risikerer kommunen evt. et sagsanlæg og hvis ikke regionen tager området med i planen som graveområde risikerer regionen også et evt. erstatningskrav. AP: Som det er i dag så udløber de anmeldte rettigheder i 2028. Regionen står ved det der er skrevet på s. 45. Keldstrup, Viby Sj: 1. og 2. høring skal offentliggøres i dagblade. Stiller spørgsmålstegn ved beregninger på ressourcebehovet og de 6 kubik meter. AP: Beregningerne er baseret per indbygger på det gennemsnitlige forbrug set på landsplanbasis. Beregningerne er i tråd med hvad de øvrige regioner gør. JV: Høringerne er annonceret, som de skal, i dagblade som dækker regionen (Gefion sjællandsgruppen) og i husstandsomdelte aviser (f.eks. søndagsavisen). Louis Hansen, regionsrådsmedlem: Gør opmærksom på at der står skrevet i planen at Lejre Kommune ikke svarede rettidigt. Dette er en fejl. Cowi indsendte d. 6 sept. Notat angående anmelte rettigheder og Lejre svarede d. 20 sept. 2011. Spørgsmål fra Tuse: Mener der er nok udlagt i Holbæk længere sydpå. Det er gjort mange tiltag for at skabe bedre og sikre skoleveje, men med en råstofgrav i Butterup, mulige adgangsveje og hvad det medfører af tung trafik, vil arbejdet være spildt, da forældre så vil køre deres børn til skole. Landsbyen Butterup vil nærmest blive nedlagt, hvis dette gennemføres. Området er ikke gennemtænkt. AP: Holbæk mangler råstoffer og Butterup er udlagt som graveområde. Man vil helst undgå tung trafik på små veje. Kommunen kan arbejde med udkørselsvejen ifm. gravetilladelsen, hvor forholdene skal vurderes nærmere. Carl Frandsen, Lejre historiske forening: Nord for graveområdet ved Glim ligger Ledreborg Allé, som er fredet. Kan kommunen forlange at alléen udgår af graveområdet eller holde 300 meters afstand? Grundvandet ligger højt kun 4 meter råstoffer over grundvandspejlet og med 15 meter under. Er det med i betragtningerne? Tror at Region Hovedstaden. har lurpasset og hviler på udmeldingen om at RS skal forsyne hovedstaden. Spørger til muligheden for at udnytte råstoffer til havs. Vil høre om eksisterende gravetilladelser skal udnyttes, førend nye tilladelser gives, når man laver nye graveområder. AP: I graveområderne er det grundejer/lodsejer, som kan søge om gravetilladelse. Regionen har ikke mulighed for at styre hvornår der bliver gravet og dermed hvornår råstofferne i graveområderne indvindes. Vi kan ikke styre om lodsejerne indenfor et område vil grave. Det er korrekt at der kan indvindes råstoffer både over og under grundvandsspejlet. Indvinding af råstoffer på havet er statens område. Regionen følger planlægningen i RH tæt og er med i følgegruppen for RH s råstofplan. RH s forslag er ikke færdig. Det er først høring i maj og RH skulle have planer om at ligge områder ud. Regionen er klar over at Ledreborg Allé 3

er fredet og at der skal passes på alleen. Det er kommunen som nærmere varetager disse interesser ifm. gravetilladelsen. Afstanden fra alléen til en råstofgrav vil være kommunens vurdering. JHV: Regionen er i samarbejde med de øvrige regioner ved at udarbejde en grønbog vedr. mulighederne for at indvinde råstoffer til havs. Jørgen Davidsen, Kaldred: Afleverer protest fra grundejerforeningen. Har selv sommerhus i nærheden af Kaldred. Der er grusgrave på begge sider af vejen dertil. Kan ikke forstå at begrundelsen for at han ikke må benytte sit sommerhus som helårshus er at naturen skal beskyttes, når han kan se at grusgrave hele vejen rundt om sommerhuset. Søren Hansen, Sorø: Et område ved Topshøj har fået 3 afslag på ansøgninger om gravetilladelser pga fredede stendysser. Hvorfor er dette område ikke taget ud af planen? Hvorfor må der graves i Bromme Plantager, når de højryggede agre er fredede? AP: Det pågældende område ved Topshøj er ikke med i planen. Mener der ved Bromme ligger en tidligere aftale (tinglyst deklaration) mellem indvinder og det tidligere Vestsjællands Amt om driften. Dette må være et anlæggende for kommune og fredningsmyndigheden. Det er ikke regionen der er den rette myndighed for forespørgslen. Lars Reimer, Lejre: Interesseområder bør ikke ligge lige op til skel til parcelhusområder. Der bør være en afstandsgrænse i planen til byer generelt, således at der ikke andre steder ske det samme som i Hvalsø. Har regionen ikke et ansvar? JHV: Det er kommunen der laver den konkrete vurdering, og hvis det er området ved Madelung er der en anmeldt ret. I må sende jeres bemærkninger, så kikker vi på det. Louis Hansen, regionsrådsmedlem: Spørger om der er en skjult dagsorden. Ønsker vi at fremme københavnsområdet? Henrik Leisner, Gevninge: Er det korrekt at det udlagte interesseområde er blevet dobbelt så stort. Byen indhegnes af motorvej, grusgrave mm. Har regionen interesse i grus eller borgeren, og tages kommunens indsigelser alvorlig i regionen? JHV: Vi vil gerne møde borgerne. Vil evt. besøge forskellige områder sammen med politikerne for at se hvad det er borgerne mener i forhold til råstofplanen og det den medfører af gener for borgerne. AP: Kan ikke huske om området er blevet dobbelt så stort. Det er en lang proces fra at interesseområder kan overgå til graveområder. Ved Gevninge er det et interesseområde. Råstofinteresseområder er områder, hvori der er en eller anden grad af viden om en råstofforekomst. Der er ikke krav om afvejning af interesser i forbindelse med denne udlægning af arealer. Råstofinteresseområder påregnes ikke udnyttet inden for råstofplanens tidshorisont. Udsigten til frigivelse af disse områder til andre formål, der vil kunne forhindre en råstofudnyttelse, kan således være tidsmæssigt uafklaret. Råstofinteresseområder skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse. Et interesseområde kan udtages af råstofplanen, hvis der opnås enighed mellem regionsrådet og de implicerede parter, efter en afvejning mellem råstofinteressen og den ønskede arealanvendelse. Hvis der fremsættes ønske om udlægning til et formål, der vil kunne forhindre en råstofudnyttelse, f.eks. i forbindelse med kommuneplanlægningen i det åbne land, forventes det, at de 4

respektive parter inden for rimelig tid fremskaffer det fornødne grundlag for en afvejning af interesserne, således at en afklaring kan finde sted. Kristoffer Gren, Bjergsted: Der er udlagt interesseområde igennem min gårdsplads. Hvordan kan man få lov til at grave et nyt sted før eksisterende grave er færdige? Retablering har medført støjgener fra motorcrossbane. Hvorfor fyldes gravene ikke op igen? Har man set på at hente ressourcer til Femernforbindelsen fra Tyskland? Også når det gælder RH? AP: RH er opmærksom på mulighederne og ser på ressourcer til havs. Råstofferne til Femern-forbindelsen er baseret på materialer indvundet på havet. Der skal bruges 7 mio. m 3. Ja, det er et faktum at der åbnes nye grave. Regionen kan ikke styre det udover at begrænse graveområderne. I nogle tilfælde kan åbningen af flere råstofgrave skyldes det at der er behov for at oparbejde råstofferne, som f.eks. at blande grus og sand, og begge materialer findes måske ikke i samme grav. Pause Birger Prahl, Lejre Kommune. Interesseområderne begrænser kommuneplanlægningen. Det binder kommunen til ikke at kunne planlægge i områderne, f.eks. til byudvikling i interesseområder. Kan man lave byudvikling. AP: Ja, det kan man evt. godt. Interesseområder betyder blot at kommunen skal i dialog med regionen omkring områdets anvendelse. Gør opmærksom på de store områder der var i Vestsjællands Amts tid. Der er rum for dialog, hvor man kan afklare forholdet til resursen. Klaus Sørensen, Roskilde: Hvorfor trækker man det i langdrag, når man ved at et område er fredet og derfor aldrig vil blive et graveområde. Henviser til sagen om vindmøller i en skov i Jylland, som trak i langdrag. Træf en hurtig beslutning for at undgå lange sagsbehandlingstider i forbindelse med byudvikling eller andre kommuneplanformål. Hvis man ved at Klosterskovens ejer ikke ønsker at udnytte graveområdet, hvorfor tages det så ikke ud af planen? Vil man som ejer af et mindre lod blive ekspropieret? AP: I interesseområder gives der som udgangspunkt ikke gravetilladelse. Grundejer skal selv søge gravetilladelse inden for graveområder. Hvis han ikke ønsker at grave, vil det nok ikke blive gravet, det er yderst sjældent at der kommer en ekspropierionssag. JHV: Det vil være en politisk beslutning, hvordan vi håndterer oplysninger om fredninger eller at ejer ikke vil benytte graveområdet. Man kan ikke vide om det er den samme lodsejer, der ejer jorden i fremtiden. Palle Poulsen, Gevninge: Ejer jord i interesseområde ved Gevninge. Hvad hvis en lodsejer siger ja og en anden siger nej til gravning AP: Det afhænger af det konkrete projekt og om hvor store arealerne er. Poul Erik Kristensen, Øde Hastrup: Har et areal på 22 ha uden naboer, som gerne må udlægges til graveområde, men er det for lille at grave på og hvorfor? Begrundelsen har været en gasledning, men det koster 3 mio. at flytte ledningen. Sat op imod de gener og kroner det koster at udlægge graveområder i mere befolkningstætte områder giver det ikke mening. 5

AP: Nogle steder har vi ressourcer nok og derfor er ønskede områder evt. ikke taget med i planen. Opfordrer til at sende forslag ind med økonomiske betragtninger. Berner Andersen, Sorø: Huset ligger midt mellem graveområder. Vil ende med at ligge på en ø. Er der nogen form for værditabserstatning? AP: Planlægningen er erstatningsfri regulering. Det vil efter Grundlovens paragraf 73 evt. være muligt at anlægge erstatningssag, hvis planlægningen har en ekspropriationslignende karakter. Jan Heine, Lejre: Der er krisetider og det er svært at sælge. Interesseområderne bør tages ud af planen. Kan man ikke trække alle interesseområderne ud, når de sætter så mange begrænsninger. JHV: Dette skal så besluttes politisk. Råstofloven foreskriver at vi skal udpege interesseområder. Nu tager vi alle indsigelserne og viser til politikerne Jacob Køster, Lynge ved Sorø: Udlægningen af interesseområder er dyre for kommunerne at administrere. Giver regionen penge til kommunerne? AP: Nej, regionen giver ikke penge. Irene Vissing, Sorø: Hvad er problemet med at flytte grænserne, så de ikke ligger op til skel, man kan f.eks rykke dem 100 meter så lodsejerne der bor tæt på ikke generes? AP: Under graveprocessen er der behov for at lægge overjorden et sted i området og der graves i de fleste tilfælde ikke op til skel. Der skal foregå mange ting indenfor graveområderne og det er kommunen der vurderer hvordan det foregår mest hensigtsmæssigt. Susanne Lundvald runder af, og tilkendegiver, at hun er glad for at så mange er mødt op og at 12-14 af regionsrådsmedlemmerne har været til stede. Deter vigtigt for den videre dialog i Regionsrådet. Tak for i dag. Anders Jensen, Brancheforeningen i Råstoffer oplyser, at der er Råstofdag d. 12. maj 2012 i flere grusgrave. Arbejder på formidling til borgerne, så de kan se hvad der foregår og få et indblik i arbejdet i en råstofgrav. Se mere på www.raastofdagen.dk eller www.danskeraastoffer.dk 6