1 RETTEVEJLEDNING - EKSAMEN - E 2002 Opgave 1 Spørgsmål 1.1: A) Erstatning AA) Skattepligt Den udbetalte erstatning må vurderes i henseende til, om erstatningsposterne er skattepligtige efter SL 4 eller skattefrie efter SL 5. Erstatningen for totalskadet bil 200.000 kr., svie og smerte 25.000 kr., varigt men 100.000 kr., erstatning for erhvervsevnetab 500.000 kr., i alt 825.000 kr. er skattefrie formueerstatninger. Den gode besvarelse behandler spørgsmålet, om den totalskadede bil tilhører Arnold Andersens næringsformue. Det er oplyst, at Arnold Andersen er næringsdrivende med hensyn til Mercedes-biler, hvorfor næringsformodningsreglen tilsiger, at Arnold Andersen er skattepligtig af fortjenesten svarende til skrotværdien 30.000 kr. Det bør dog - givetvis - lægges til grund, at næringsformodningsreglen grundet den private anvendelse er afkræftet. Den gode besvarelse nævner, at selv om erhvervsevnetabet fremkommer som en kapitalisering af mistet erhvervsindkomst, er beløbet alligevel skattefrit efter SL 5. Erstatningen for mistet erhvervsindkomst i 1999 og renter er skattepligtige efter SL 4. Den gode besvarelse nævner, at LL 5, stk. 6 hjemler mulighed for at fordele renteindtægterne over den periode, rente vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages. Da de modtagne sagsomkostninger 30.000 kr. efter reglerne i retsplejeloven indbetales til statskassen, realiseres ingen indkomst, således at der ikke opstår skattepligt. Litteratur: SR 1, side 147, 148 og 163.
2 AB) Periodisering Den udbetalte erstatning må periodiseres. Efter retserhvervelsesprincippet - som må kræves omtalt - må den skattepligtige del af erstatningen periodiseres til 2002, hvor den endelige dom afsiges. Det er i denne forbindelse uden betydning, at Vestre Landsrets dom er en stadfæstelse af Århus Byrets dom fra 2001. Den udmærkede besvarelse diskuterer, om der ved ansøgning er mulighed for at få tilbageført beskatningen af mistet erhvervsindkomst til beskatning i indkomståret 1999. Da den foreliggende praksis alene vedrører lønindkomst, er der næppe mulighed herfor. Litteratur: SR 1, side 250 og side 256 note 18. B) Udførelse af autoreparationsarbejde BA) Lønmodtagerforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed Besvarelsen skal indeholde en drøftelse af og en stillingtagen til, om Arnold Andersen skal anses som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Dette afhænger af en samlet afvejning af karakteren af Arnold Andersens bistand og forholdet mellem parterne. Denne afvejning tilsiger givetvis, at Arnold Andersen skal betragtes som lønmodtager. Spørgsmålet er dog diskutabelt, hvorfor den skatteretlige analyse er afgørende for bedømmelsen. Litteratur: SR 1, side 251 om skd. cirk. nr. 129 af 4.7. 1994 om personskatteloven, pkt. 3.1.1. BB) Lønmodtagerudgifter Driftsomkostningsbegrebet og den indskrænkede adgang til fradrag for lønmodtagere bør være skitseret. Da det er aftalt, at Arnold Andersen selv skal medbringe håndværktøj, er der næppe tvivl om, at udgiften på 6.000 kr. til slibning og justering udgør en driftsomkostning også for en lønmodtager. Omvendt er udgiften på 10.000 kr. til kursus næppe omfattet af den snævrere
3 adgang til fradrag for lønmodtageres driftsomkostninger. Da arbejdsgiveren ikke selv vil afholde kursusudgiften, og da denne ikke er nødvendig for det igangværende lønarbejde, må udgiften givetvis karakteriseres som en privat eller måske en anlægsudgift. Udgiften til anskaffelse af ny vinkelsliber på 5.000 kr. er klart en driftsmæssig anlægsudgift. Afskrivningsadgangen efter Afskrivningsloven, herunder adgangen til straksfradrag efter AFL 6, er ganske vist pensum på overbygningsfaget Erhvervs- og Selskabsbeskatning, men en basal forståelse af forskellen mellem driftsomkostninger og anlægsudgifter må kræves. Fradragsbegrænsningen i LL 9, stk. 1, på 3.000 kr. (2002: 4.600 kr.) må nævnes, ligesom det må anføres, at fradraget alene kan foretages ved opgørelsen af den almindelige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, idet der foreligger lønmodtagerudgifter jf. PSL 4, stk. 2. Litteratur: SR 1, side 184 ff, 289 f, 295 og 305. Spørgsmål 1.2: A) Vennetjenester De udførte fritidsaktiviteter lægger op til en diskussion af beskatning ved udførelse af vennetjenester. Området er vel næppe endelig afklaret og præges af en divergens mellem den teoretiske konklusion og den praktiske virkelighed. Det kan vel diskuteres, om Arnold Andersen er skattepligtig af værdien af restaurantbesøget. Der er vel næppe tvivl om, at dette ikke er tilfældet - heller ikke ud fra en teoretisk betragtning. Selv om arbejdet har en nærmere bestemt værdi både almindeligt og i forhold til Arnold Andersen, er der næppe tvivl om, at Chris Christensen alternativt ikke ville have anvendt en tømrermester. Det må således hævdes, at der ikke for Arnold Andersen er realiseret en indkomst, men at der alene er udført en privat vennetjeneste. Spørgsmålet er dog i høj grad diskutabelt, hvorfor det afgørende for bedømmelsen er den skatteretlige analyse. Derimod forefindes praksis for beskatning, når der foreligger udførelse af arbejde for venner og bekendte inden for skatteyderens profession, og arbejdet vederlægges - evt. ved en
4 modstående professionel ydelse. Arnold Andersen er følgelig skattepligtig i princippet af værdien af murerarbejdet på 16.000 kr., og Dennis Dam skattepligtig i princippet af værdien af autoreparationsarbejdet på 18.000 kr. Der er vel næppe tvivl om, at der i praksis vil blive foretaget en skønsmæssig - mindre - værdiansættelse, som formentlig vil være den samme for begge parter. Litteratur: SR 1, side 145-146. B) Renovering af Mercedes sportsvogn BA) Personalegode Det bør diskuteres, om og i hvilket omfang Arnold Andersen er skattepligtig efter LL 16 i anledning af besparelsen ved køb af reservedele til indkøbspris og brug af værksted. Efter fast praksis foretages ikke beskatning ved ansattes køb af varer m.v. hos arbejdsgiveren, når der betales en pris svarende til arbejdsgiverens indkøbspris. Derimod er Arnold Andersen skattepligtig af værdien af benyttelse af værksted kr. 20.000 jf. LL 16, stk. 1. Litteratur: SR 1, side 265 f. Den meget udmærkede besvarelse diskuterer spørgsmålet om, hvorledes Arnold Andersens lønmodtageraccessorier påvirker Børge Bentsens indkomstopgørelse. Der er næppe tvivl om, at dette ikke har nogen nettopåvirkning, idet en evt. fikseret indkomst modsvares af lønudgiftsfradrag. BB) Værdi af eget arbejde og beskatning af fortjeneste på Mercedes-bilen Selv om beskatning af værdi af eget arbejde ophæves pr. 1.1.2003, bør besvarelsen anføre, at den foreliggende praksis alene omhandler værdi af håndværkeres eget arbejde på fast ejendom etc. Formentlig vil kun en begrænset del af besvarelserne være opmærksom på dette problem, hvorfor en omtale heraf er udtryk for en udmærket besvarelse. Det bør diskuteres, om Arnold Andersen er skattepligtig af fortjenesten på 150.000 kr. ved
5 salg af sportsvogn. Selv om Arnold Andersen tidligere har været næringsdrivende med biler, må denne næringsvirksomhed givetvis anses for ophørt ved salget af autoværkstedet, såfremt ophøret ligger forud for anskaffelsen af sportsvognen. I så fald er der således ikke grundlag for en næringsbeskatning. Derimod kan det drøftes, om der foreligger en spekulationsgevinst. Der foreligger dog næppe tilstrækkelige oplysninger til, at dette kan statueres. Det må haves for øje, at det ikke klart fremgår af opgaveteksten, at sportsvognen er erhvervet efter ophøret af virksomheden, hvorfor det afgørende ved bedømmelsen er den skatteretlige analyse. Litteratur: SR 1, side 145, 153 f og 168 f.
6 Opgave 2 Spørgsmål 2.1 A) Svend Sørensens påtagelse af udsigtsservitut Kapitalgevinstbeskatningen omfatter såvel en fuld afståelse som en afståelse af en betinget tinglig ret. Påtager en ejer af en fast ejendom sig en servitut, der begrænser ejerens råden, f.eks. en udsigtsservitut, anses dette for en delafståelse, der udløser beskatning. Den skattepligtige fortjeneste må opgøres ud fra en tilsvarende forholdsmæssig andel af anskaffelsessummen. Undervisningen i Skatteret I er en juridisk undervisning, hvorfor skatteberegningen ikke er af afgørende betydning. Den gode besvarelse indeholder i det mindste en angivelse af principperne for opgørelsen af ejendomsavancen ved påtagelse af udsigtsservitutten. Da vederlaget på 150.000 kr. svarer til 1/20 af værdien, må fortjenesten opgøres i forhold til 1/20 af anskaffelsessummen. Afståelsessum 150.000 kr. Anskaffelsessum 1/20 af 2 mill. kr. 100.000 kr. EBL 5, stk. 1, tillæg 1999, 2000, 2001 3 x 1/20 af 10.000 1.500 kr. Fortjeneste efter EBL 48.500 kr. Fradrag for udgifter til advokat 5.000 kr. Skattepligtig fortjeneste 43.500 kr. Svend Sørensens ejendomsavance beskattes som kapitalindkomst efter PSL 4, stk. 1, nr. 16. Litteratur: SR 1, side 429, 443 og 468 f. B) Roger Rasmussens salg af ejendom BA) Salg af villaejendommen
7 Det bør lægges til grund, at udstykningen bør anerkendes i skatteretlig henseende således, at EBL 8 om parcelhusreglen finder anvendelse. Også boligkravet er opfyldt, hvorfor Roger Rasmussens fortjeneste er skattefri. BB) Salg af gæstehusejendommen Efter udstykningen opfylder gæstehusejendommen de arealmæssige betingelser i EBL 8, ligesom boligkravet - formentlig - også er opfyldt. Spørgsmålet er dog, om der foreligger en fast ejendom, som er tjenlig til bolig evt. sommerhusbolig som krævet i EBL 8. Da praksis undtager jagt- og fiskerihytter, er det berettiget at antage, at gæstehytten ikke er omfattet af EBL 8. Det er næppe muligt at give et klart svar på problemet, hvorfor det ved bedømmelsen af besvarelserne er afgørende, om der foreligger en relevant diskussion af problemet. Såfremt det anerkendes, at EBL 8 ikke finder anvendelse, må gennemføres en opgørelse af ejendomsavancen. Indledningsvis må konstateres, at afståelsesvederlaget må opgøres på datoen for den skattemæssige afståelse, d.v.s. ved underskriften af det betingede skøde den 1. juli 2002, hvor kursværdien på aktieposten androg 1,5 millioner kr. Dette må begrundes med, at en betingelse om købesummens berigtigelse efter fast praksis anses for en resolutiv betingelse, som ikke udsætter den skatteretlige periodiseing. Da parterne er uafhængige af hinanden, og handlen et resultat af modstående økonomiske interesser, er der ingen anledning til at betvivle vederlagets størrelse og fordeling på de to ejendomme. Fordelingsreglen i EBL 4, stk. 5 er indsat i loven efter udgivelsen af lærebogen, hvorfor omtale heraf ikke kan kræves. Den meget fine besvarelse diskuterer, hvorvidt Roger Rasmussens udgift på 150.000 kr. må anses som en forbedringsudgift på ejendommen. Dette må givetvis statueres, idet Roger Rasmussen - og senere erhververe af ejendommen - er påtaleberettiget. Udgiften må følgelig
8 tillægges ejendommens anskaffelsessum. Anskaffelsessummen for salget af gæstehusejendommen kan herefter opgøres som en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum. Tilsvarende må salget af den udstykkede gæstehusejendom i relation til 10.000 kr. tillægget anses for et delsalg af den oprindelige ejendom således, at tillægget alene kan foretages med 1/4. Da dette ikke er særlig tydeligt angivet i bogen, må der tages hensyn hertil ved bedømmelsen. Ejendomsavancen kan herefter opgøres således: Afståelsessum: 1.500.000 kr. Anskaffelsessum: 1/4 af 4 mill. kr. 1.000.000 kr. EBL 5, stk. 1 tillæg 1998, 1999 2000,2001 (1/4 af 4 x 10.000 kr.) 10.000 kr. Andel af forbedringsudgifter: 12/25 72.000 kr. 418.000 kr. Det må erkendes, at det kan være diskutabelt, hvorledes forbedringsudgiften på 150.000 kr. omfattende udsigtsservitutten skal fordeles. Det er formentlig mest korrekt at foretage en forholdsmæssig fordeling. Resultatet er ikke afgørende. Roger Rasmussens ejendomsavance beskattes som kapitalindkomst efter PSL 4, stk. 1, nr. 16. Litteratur: SR 1, side 476 og 466 f. Spørgsmål 2.2 A) Raina Ryväninens tilflytning AA)Det bør konstateres, at Raina Ryväninen ved sin tilflytning til Danmark den 1. juli 2002 underkastes fuld skattepligt jf. KSL 1, stk. 1, nr. 1, jf. 7. AB) KSL 48 E
9 Raina Ryväninens tilflytning aktualiserer beskatning efter KSL 48 E. Betingelserne herfor er opfyldt eller kan ved ansøgning opfyldes, idet Raina Ryväninen tilflytter fra udlandet til påbegyndelse af en forskerstilling. Det bør anføres, at der for forskere ikke gælder nogen mindstekrav for lønnens størrelse. Det bør angives, at KSL 48 E er valgfri. Den gode besvarelse drøfter, om den omstændighed, at Raina Ryväninen har opnået bopæl og dermed skattepligt allerede den 1. juli - d.v.s. inden tiltrædelsen af stillingen den 1. August - har betydning. Selv om KSL 48 E kræver, at skattepligten indtræder samtidig med stillingen, anerkendes en kortere periode til indflytning etc. Litteratur: SR 1, side 660 f. AC) Gave fra Roger Rasmussen Gaver mellem samboende er underlagt almindelig skattepligt, medmindre betingelserne i BAL 22, stk. 1, litra d om gaveafgift er opfyldt, d.v.s. at samliv har bestået 2 år forud for gaven. Da samlivet alene har bestået i få måneder, er Raina Ryväninen almindelig skattepligtig af gaven på 25.000 kr. Dette gælder, selv om Raina Ryväninen er omfattet af KSL 48 E-beskatning, idet denne alene omfatter lønindkomst. Det kan formentlig diskuteres, hvorvidt opgaveteksten giver tilstrækkeligt grundlag for at statuere gave. Såfremt besvarelsen anfører, at der foreligger et lån, må dette derfor accepteres. Den meget fine besvarelse diskuterer, om Raina Ryväninen har driftsomkostningsfradrag for kursusafgiften. Det må givetvis konstateres, at kursusudgiften udgør en anlægsudgift, men under alle omstændigheder bør det anføres, at KSL 48 E er en bruttobeskatning, som udelukker fradrag. Litteratur: SR 1, side 714 og 660.
10 B) Aktiesalg Salget af aktieposten i IT-DATA A/S den 15. November 2002 efterfulgt af genkøbet af en tilsvarende aktiepost den 16. November 2002 aktualiserer problemstillingen om skattesalg ved salg umiddelbart efterfulgt af køb af samme aktiepost. Det bør angives, at praksis i sådanne tilfælde har nægtet at anerkende et tabsfradrag, når der ikke har været reel kursrisiko i den mellemliggende periode. Opgavens oplysninger peger i retning af, at der i dette tilfælde er foretaget et sådant salg, hvorfor tabsfradrag ikke kan anerkendes. Selv om Roger Rasmussen ud fra en umiddelbar vurdering kunne foretage kildetabsfradrag med dette aktietab i de i januar måned 2002 konstaterede avancer jf. ABL 2, stk. 2, kan kildetabsfradraget derfor ikke anerkendes. I stedet må de nyerhvervede aktier i IT-DATA A/S anses for erhvervet til den oprindelige anskaffelseskurs pr. 1. juli 2002, d.v.s. kurs 150 svarende til en anskaffelsessum på 1,5 millioner kr. Litteratur: SR 1, side 444 og 533. C) Fraflytning CA) Ophør af skattepligt Roger Rasmussen og Raina Ryväninens bopæl ophører den 14. januar 2003 således, at den fulde skattepligt ophører pr. samme dato. Det må fremhæves, at praksis anerkender bopælsophør, når en bolig er fremlejet uopsigeligt for mindst 3 år. Litteratur: SR 1, side 650. CB) Fraflytningsbeskatning, ABL 13 a
11 Fraflytningen aktualiserer fraflytningsbeskatning af aktier jf. ABL 13 A. Det bør dog statueres, at bestemmelsen ikke aktualiseres, fordi aktierne ikke har været ejet i mere end 3 år. Litteratur: SR 1, side 665. December 2002 Jan Pedersen