Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Klik her for at angive tekst. Dato 26. maj 2016 Forslag til Spildevandsplan forslås sendt i tolv ugers offentlig høring. 1 Resume Befolkningstilvæksten og klimaforandringer stiller krav om udvidelse af kapaciteten på kommunens renseanlæg og håndtering af mere overfladevand. Forslag til Spildevandsplan fremlægger derfor særligt følgende: Forsat centraliseringen af renseanlæg kombineret med etablering af et Nyt Marselisborg Renseanlæg. Plan for kloakfornyelse, adskillelsen af regnvand og spildevand samt lokal håndtering af regnvand (LAR). Tilpasning til mere vand på terræn igennem lokale mål for håndtering af kraftig regn. Etablering og renovering af regnvandsbassiner samt spildevandskloakering af landsbyerne Ajstrup og Geding for at fremme kvaliteten af vandmiljøet, herunder gode badevandforhold. Forslag til Spildevandsplan er vedlagt som bilag 1. Bilag til Forslag til Spildevandsplan, herunder den obligatoriske miljøvurdering, er vedlagt som Bilag 2. Spildevandsplan skønnes at medføre et investeringsniveau for Aarhus Vand A/S på 255 mio.kr for 2017 til 347 mio.kr i år 2020. 2 Beslutningspunkter At 1) Byrådet godkender, at Forslag til Spildevandsplan 2017-2020 fremlægges i offentlig høring i tolv uger. side 1 af 8
3 Baggrund Spildevandsplan er en fortsættelse af beslutningerne i Spildevandsplan 2010-12 og 2013-16 og er udarbejdet, så den understøtter kommunens øvrige planer og beslutninger. Se også bilag 1 afsnit 9. 3.1 Hovedpunkter 3.1.1 Centralisering og et nyt Marselisborg Renseanlæg Med Spildevandsplan vil der i planperioden arbejdes videre med planen for etableringen af et nyt Marselisborg Renseanlæg. Befolkningstallet i Aarhus stiger, og forventningen er, at indbyggertallet fortsat vokser med ca. 4000 personer om året. De nuværende anlæg har ikke tilstrækkelig kapacitet til at rumme den fremtidige spildevandsmængde. Et nyt anlæg vil skabe yderligere kapacitet og mulighed for optimeret udnyttelse af ressourcerne i spildevandet, så som energi og næringsstoffer, og vil også kunne rykkes længere bort fra boligbebyggelse. Nedlæggelse af Åby Renseanlæg og Viby Renseanlæg vil således åbne mulighed for, at områder omkring renseanlægsgrundene kan udnyttes til boligområde. Når et nyt Marselisborg Renseanlæg står færdigt, kan dele af de eksisterende renseanlæg fjernes, imens nuværende underjordiske opsamlingsbassiner og pumpestationer bibeholdes. Renseanlægs-grundene forventes at indgå i Aarhus Vands fremtidige arealer til rensning af regnvand. 3.1.2 Klimatilpasning Aarhus Kommunes strategi for tilpasning til mere regn er at skabe tid og plads til vandet. I Spildevandsplanen består klimatilpasning i adskillelse af regnvand og spillevand, afledning af regnvand på terræn, lokal afledning af regnvand ved nedsivning samt øget tilpasning til kraftig regn. 3.1.3 Adskillelse af regnvand og spildevand Den tidligere besluttede langsigtide strategi for adskillelse af regnvand og spildevand i kommunens fællessystemer fortsættes. Tidplanen justeres for enkelte områder, bl.a. ved at fremrykke side 2 af 8
oplandet til Åby Renseanlæg og Viby Renseanlæg. Den justerede tidsplan fremgår af bilag 1 afsnit 4. 3.1.4 Tilpasning til mere vand Spildevandsplan fremlægger en metode til at fastsætte lokale mål for håndtering af regnvand ved ekstrem regn i de områder, hvor afløbssystemet fornyes, og regnvand- og spildevandsystemet adskilles. Herved begrænses de skader, der kan opstå ved oversvømmelse, samtidig med at man tager højde for de store forskelle i behovet for klimatilpasning. Metoden er beskrevet i bilag 1 afsnit 6 og afprøves som pilotprojekt i perioden, hvorefter metoden evalueres ved næste revision af spildevandsplanen. 3.1.5 Lokal håndtering af regnvand (LAR) ved nedsivning I områder, hvor regnvand kan afledes ved nedsivning, kan borgerne efter indhentet tilladelse lave lokale regnvandsløsninger med bl.a. regnbede. I enkelte områder og på særlige vilkår vil det være muligt at få tilbagebetalt tilslutningsbidraget for regnvand. Områderne og vilkår fremgår af bilag 1 afsnit 4.3.2. 3.1.6 Håndtering af regnvand på terræn De nye regnvandssystemer vil i højere grad etableres på terræn i stedet for i skjulte rør. Regnvandssystemet tænkes sammen med regnvandshåndtering ved kraftig regn, herved nedsættes risikoen for at regnvandssystemet overbelastes under skybrud. Vandet kan blive mere synligt i bybilledet og kan bidrage til et rekreativt løft i byrummet. 3.1.7 Regnvandsbassiner Det tilstræbes at etablere bassiner, der udformes som naturlige søer, med en god rekreativ anvendelse. Bassinerne er endvidere tænkt ind i kommuneplanens grønne/blå struktur. 3.1.8 Vand i byen I nye separatkloakerede byudviklingsområder vil regnvand og regnvandssystemet kunne etableres som rekreative blå elementer i sammenhæng med en grøn infrastruktur. side 3 af 8
3.1.9 Øvrig forureningsbegrænsende indsats Den øvrige indsats omfatter bl.a. bassiner ved regnvandsudløb og spildevandskloakering af landsbyerne Ajstrup og Geding, som beskrevet i bilag 1 afsnit 4.6 og afsnit 5.1. 3.1.10 Kloakfornyelse Aarhus Vand gennemfører fortløbende en systematisk fornyelse af det eksisterende afløbssystem i større sammenhængende områder. Se bilag 1 afsnit 4. 4 Effekt Når regnvand og spildevand adskilles, kan kælderoversvømmelser med spildevand i langt højere grad undgås. Muligheder for klimatilpasning i form af lokal nedsivning og opmagasinering af overfladevand vil blive væsentlig forøget. Ved at informere grundejerne i god tid kan adskillelsen på egen grund gennemføres, når det passer lodsejeren bedst, f.eks. sammen med eventuelle andre anlægsarbejder. Endelig bliver der frigivet kapacitet på renseanlæggene, og belastningen på vandområderne med urenset spildevand vil på langt sigt ophøre. De samlede tiltag fremmer mulighed for attraktive rekreative blå og grønne områder og liveability i byrummet. Centralisering af renseanlæg og planlægning af et helt nyt renseanlæg giver optimale muligheder for at rensning og udnyttelse af ressourcerne fra renseanlæggene samt udnyttelse af nærvedliggende arealer til byudvikling. Fastsættelsen af lokale mål for tilpasning til mere og kraftig regn betyder, at klimatilpasningsmidlerne anvendes så effektivt og klogt som muligt. Tilpasningen fremmer en bæredygtig vandforvaltning i kommunen. En øget indsats for forbedret regnvandshåndtering vil blandt andet medvirke til, at vandløbsmålsætningerne i statens vandplaner 2009-2015 kan overholdes. Spildevandskloakering af Ajstrup og Geding medvirker desuden til forbedret vandkvalitet i området ved Geding, og at badevandskvaliteten ved Ajstrup Strand opretholdes. 5 Ydelse De planlagte ydelser er beskrevet ovenfor i afsnit 3.1- Hovedpunkter i spildevandsplan samt i bilag 1. side 4 af 8
6 Organisering Forslag til Spildevandsplanen offentliggøres på Aarhus Kommunes hjemmeside. Borgere, der vil blive direkte berørt af planer om nye kloakeringer eller af projekter for adskillelse af regnvand og spildevand, vil modtage besked om, at planen er i offentlig høring ved orienteringsbrev i deres e-boks. I områder, hvor adskillelse af afløbssystemet fremrykkes i forhold til den oprindelige tidsplan, og områder, der for første gang fremlægges til spildevandskloakering, vil grundejerne blive sikret en frist på 3 år fra Byrådets beslutning, til anlægsarbejderne skal være gennemført. På denne måde skabes mulighed for, at borgerne kan spare op til anlægsarbejdet. Borgerne orienteres fortløbende af Aarhus Vand i de områder, hvor der gennemføres kloakfornyelse, hvor regnvand og spildevand adskilles, samt i områder, hvor der etableres nye kloakeringer. For at mindske generne for borgerne mest muligt, koordinerer Aarhus Vand i samarbejde med Teknik og Miljø så vidt muligt kloakarbejder med andre større projekter og ledningsarbejder. 7 Ressourcer 7.1 Økonomiske konsekvenser for Aarhus Kommune 7.1.1 Vejområdet Ejere af veje, pladser og lignende, herunder kommunen, betaler vejbidrag jf. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. Vejbidraget udgør en variabel %-sats af anlægsudgifterne til kloakledningsanlæggene, dog maksimalt 8 %, der fastsættes som mængden af regnvand fra vejarealet i forhold til den samlede vandmængde, der ledes til renseanlæggene. I Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand 2015 fastsættes vejbidraget ud fra årlige, konkrete beregninger af vejafvandingsbidraget. For 2015 var dette 4,7% altså ca. 13,9 mio.kr. 7.1.2 Ejendomme og institutioner Aarhus Kommune er som ejer af ejendomme og institutioner kunde ved Aarhus Vand A/S. Derfor bliver kommunens økonomi, i lighed med øvrige tilsluttede forbrugere, påvirket af udviklingen i vandafledningsafgiften samt projekter for adskillelse af regnvand og spildevand. Hvis adskillelsen af regnvand og spildevand viser sig at være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, kan Aarhus side 5 af 8
Kommune som øvrige forbrugere kunne få dispensation, jf. afsnit 7.2.1 nedenfor. 7.2 Økonomiske konsekvenser for private 7.2.1 Adskillelse af afløbssystemet Aarhus Vand foretager anlægsarbejder med kloakledningerne frem til matrikelgrænsen, mens arbejdet med stikledninger på egen grund skal gennemføres og betales af de private grundejere. En gennemsnitlig pris for kloakseparering på egen grund er ca. 50.000 kr. Grundet forskelle i anlæggenes placeringer og udformning er der dog store variationer i prisen for adskillelse. Hvis adskillelsen af regnvand og spildevand viser sig at være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, er det muligt at få meddelt dispensation for kravet om adskillelse af de problematiske afløbssystemer, frem til tidspunktet hvor byggeriet eller afløbssystemet skal ombygges, renoveres eller fjernes. En del grundejerforeninger og boligforeninger har private fælles kloakanlæg. Adskillelse af regnvand og spildevand i private fælles kloakanlæg skal ligeledes betales af grundejerne. Aarhus Vand kan efter særskilt aftale med ejerne af et privat fællesanlæg overtage dette mod en betaling, som svarer til udgifterne ved, at bringe det eksisterende afløbssystem i tilfredsstillende vedligeholdelsesstand. Se Bilag 2 Private Fælles Spildevandsanlæg. 7.2.2 Udgifter til nedsivning (LAR) I områder som udelukkende spildevandskloakeres, skal grundejerne på egen grund selv stå for afledningen af regnvand. Dette kan f.eks. ske ved etablering af nedsivning på græsplænen, i regnbede eller i faskiner. Til gengæld skal grundejeren kun betale et tilslutningsbidrag for spildevand, dvs. 28.555 kr. ekskl. moms pr. januar 2016. Dette er en besparelse på 19.037 kr. I områder med adskillelse af regnvands- og spildevandssystemet, hvor de private grundejere ligeledes selv ønsker at stå for afledningen af regnvand, kan omkostningen forbundet hermed delvist dækkes af tilbagebetalt tilslutningsbidrag, dog maksimalt svarende til 40% af det fulde tilslutningsbidrag. 7.2.3 Vandafledningsafgift takster Aarhus Vands udgifter til anlæg og drift af kloakanlæg og renseanlæg finansieres - ud over af vejafvandingsbidrag og tilslutningsbidrag af side 6 af 8
en forbrugsafhængig vandafledningsafgift og faste vand- og spildevandsbidrag. Priserne for vand inkl. afledning og afgifter er i 2016 nedsat fra kr. 52,64 kr. til 46,20 kr./m 3. Hertil kommer faste vand- og spildevandsbidrag på henholdsvis 550 kr. og 500 kr. ekskl. moms. Taksterne fastsættes af bestyrelsen i Aarhus Vand under overholdelse af den indtægtsramme (prisloft), som Forsyningssekretariat har fastsat. Aarhus Vands udgifter til anlægsprojekter i planperioden fremgår af bilag 1 afsnit 8. Her ses også et skøn over udgifterne frem til 2028. For planperioden 2017 2020 skønnes gennemførelse af spildevandsplanen at medføre et fald i investeringsomkostningen svarende til ca. 1-2 kr./m 3 sammenlignet med planperioden 2013-2016. Fra 2021 vil anlægsomkostningerne til etableringen af et nyt Marselisborg Renseanlæg betyde, at taksten vil stige med knap 5 kr./m 3 frem mod 2025. Dette svarer til en gennemsnitlig udgift pr. husstand på ca. 2.900 kr. pr. år i 2017 og ca. 3.200 kr. pr. år i 2025, hvorefter taksten forventes at falde igen. Se bilag 1 afsnit 8. Aarhus Vand påpeger dog, at beregningen af fremtidige takster er vanskelig, idet det samlede prisloft kun er kendt ét år ud i fremtiden, og udmøntningen af seneste ændringer af vandsektorloven medfører usikkerheder. Uanset om man på langt sigt vælger at centralisere spildevandsrensningen eller at udbygge eksisterende renseanlæg vil det kræve merinvesteringer, da alternativet til et nyt Marselisborg Renseanlæg er udskiftning og udbygning på de eksisterende tre renseanlæg. En øget rensekapacitet er en forudsætning for den forventede vækst og befolkningsudvikling i Aarhus Kommune. Kristian Würtz / Erik Jespersen Bilag Bilag 1: Forslag til Spildevandsplan side 7 af 8
Bilag 2: Bilag til Forslag til Spildevandsplan Tidligere beslutninger Vand Vision 2100. Tiltrådt af Aarhus Byråd den 27. januar 2010. Klimaplan 2012-2015 Det intelligente energisamfund. Vedtaget af Byrådet den 26. oktober 2011. Spildevandsplan 2013-2016. Vedtaget af byrådet den 27. november 2013. Kommuneplan 2013. Vedtaget af byrådet den 23. oktober 2013. Plan for Beredskab og Fortsat Drift. Vedtaget 26. marts 2014 Klimatilpasningsplan 2014, tillæg til Kommuneplan 2013. Vedtaget af byrådet den 5. november 2015. Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand 2015. Godkendt af Aarhus Byråd den 4. februar 2015. Vandhandleplan 2013-2015. Vedtaget af Byrådet den 12. august 2015. Sagsnummer: 16/019161-1 Center for Miljø og Energi Tlf.: 89 40 22 13 E-post: miljoeogenergi@aarhus.dk Antal tegn: 13.783 Sagsbehandler: Ditte Boel Bunk Tlf.: 89 40 22 16 E-post: dbha@aarhus.dk side 8 af 8