Fremtidens ADHD og autisme: Mod en ny og bredere normalitet. Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

Relaterede dokumenter
Fremtidens børn og unge i institutioner og skoler: - Alle har brug for en ven

Fremtidens psykiske arbejdsmiljø - forsvinder mobning? Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

ER DER PLADS TIL ALLE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSMARKED? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker FremForsk Center for Fremtidsforskning

Nutidens og fremtidens unge

Fremtidens luksus hvad vil vi fråse i år 2040

Medarbejdere og arbejdsmiljø i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

Bosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i fremtiden

Fremtidens institutioner, børn og familie. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Nutidens og fremtidens unge

Forsikringsoplysningens udfordringer de kommende 25 år. Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Bosætning i mindre og mellemstore byer i fremtiden i Holstebro kommune

Godt liv på landet i fremtiden

Nutidens og fremtidens unge

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

Jesper Bo Jensen - profil

Thy Erhvervsforum Nytårskur Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens bolig og bosætning i Danmark

Iværksætteri i fremtiden på Langeland. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Folkekirkens fremtid: De kommende udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens megatrends, tendenser og ændringer i de kommende år. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens globale vækst og investeringsmuligheder. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Uddannelse, unge mennesker og bosætning i fremtiden for Skive. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens seniorer og fremtidens pensionsopsparing. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

De nye unge og de nye forældre på efterskolen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Hot at bo i provinsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bolig i 2050

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Familier, forældre, børn og læring i fremtiden

Kultur- og fritidskonference 10. Maj 2011.

Sønderjylland erhvervsmæssige udvikling frem mod Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bosætning. Marianne Levinsen. Cand.scient.pol. #fremforsk

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025

Fremtidens trends og tendenser unge og bolig

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Ledelse af nutidens unge generationer (Generation Y & Z) Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Arbejdskraft: Der bliver mangel fremover på trods af robotter og AI

Fremtidens samfund - og skolen der passer dertil. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Et aktivt landsbyliv i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens energisystemer: Brugerdreven innovation. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Private og offentlige organisationer er ude af kontrol og er åben krig/konkurrence på to vitale områder:

Hvordan udvikler boligefterspørgslen sig i de større danske byer?

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens trends og udfordringer for virksomheder. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Danmarks samfundsmæssige og kommunale fremtid frem mod år 2030

Ejer Bjerge - et aktivt landsbyliv. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Udsigten til den anden teenagefase hurra eller Uha! Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Hvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Livet blandt borgerne i Randers kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremforskforsker

Fremtidens børn og unge

Fremtidens forbrugere og butikker

Fremtidens luksus. Hvad vil vi betale ekstra for? Stilhed, rum, tid

Fremtidens faglærte og slagterlauget. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker

Fremtiden kommunale udfordringer og løsninger

Fremtiden forsikring: Udfordringer de kommende år. Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens boligbehov og boligformer Rødovre kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Fremtidens luksus og wellness

Fremtidens seniorer og deres liv. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

Fremtidens arbejdsmarked og beskæftigelsespolitikken i Rebild kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Bæredygtighed i den grafiske branche i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens børn og unge

Fremtidens bolig & byggeri. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Nutidens unge og forældre som patienter. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Industri i Danmark de kommende 100 år. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Hvad bringer fremtiden? Hvilke behov og hvilket samfundsudvikling skal veterinærbranchen kunne håndtere de kommende år?

Fremtidens Ledere og Topledere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Batterier, energi, byggeri og bygninger i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens arbejdsliv, fritid og familie. Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtiden for idræt, motion og foreninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Samfundet i fremtiden. Marianne Levinsen Forskningschef i Fremforsk

Fremtidens resiliente arbejdsmarked. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Den nye samfundsorden og udfordringerne på børneområdet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Ledelse af nutidens unge generationer (Generation Z & New Millenium) Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens patienter hos Kiropraktorer. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens afledning og rensning af spildevand. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens ældre i en løbsk verden. Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fra patient til sundhedsekspert

Fremtidens vand, miljø & energi samt rådgiverrollen. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens almene bolig og beboer. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens unge og og fremtidens muligheder. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens udfordringer med fastholdelse af unge på efterskoler

Fremtidens samfund, megatrends, HR & beskæftigelsesområdet. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Broer, veje, jernbane og anlæg - samt fremtidens medarbejdere. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens attraktive arbejdsplads. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Landdistrikterne i fremtiden. Marianne Levinsen Forskningschef

Fremtidens tilflyttere til Brøndby Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Transkript:

Fremtidens ADHD og autisme: Mod en ny og bredere normalitet Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916 1920 1924 1928 1932 1936 1940 1944 1948 1952 1956 1960 1964 1968 1972 1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 2012 2016 Privat forbruget i DK (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) (1844=indeks 100) 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Tidsånden i Opsvings-Danmark Vi er på vej mod noget, der minder om 1980erne Ovenpå finanskrisen, bæredygtighed, minibiler, deleøkonomi, retro-møbler, regnbuefamilier Så går det mod overskud, forbrugsfest, friværdi, store biler (..også bæredygtige), ny optimisme og muligheden for både at bruge penge og give skattelettelser Det nye sort er præget af fremgang og optimisme, sund mad, nye livsformer, ny tolerance og plads til det mærkelige, Virksomheder: Crowdfunding, opstart, tech, bio, food, fritgående medarbejdere, aktiekultur,freeancere

De nye mangelvarer: Den nye luksus Tid: Afkobling, have tiden til sin egen rådighed Opmærksomhed En luksus at være massemedie-fri at kunne være fuldt sammen med et andet menneske Rum og plads Udfoldelse, der hvor ingen andre kommer, væk fra bilkøer, monkeyclass, forsimple sin bolig Fred og ro fravær af larm og støj Natur og renhed: Ren luft, rent vand, mad uden gift Sikkerhed Fuldkommen tryghed er en ny luksus næsten alle steder er risikobetonede

Den nye luksus udtrykker det vi mangler I vores moderne samfund mangler der: Ro og stilhed Plads til udfoldelse uden andre Tid til egen rådighed langsomhed Fuldkommen sikkerhed Men også: Faste rammer og forudsigelighed Stabile sociale omgivelser Stabilitet og fasthed i personlige relationer

Livets nye faser 1846-1998 i Danmark 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2 0 20 40 60 80

Institutionaliseringen af børn

Fakta om familien Ikke færre familier - singlerne vokser svagt (overvurderet) Danske familier er mere sammen med deres børn end for 15-25 år siden 72% bor sammen med far og mor 68% af danske børn vokser op med begge deres biologiske forældre 18% af børnene har en enlig forsørger (2% en enlig far) 10% bor med forsørger og ny partner Familien er blevet et valg Stadig mange skilsmisser, men folk gifter sig igen

Dydens smalle sti normalitet i middelklassen Leve i parforhold og have to børn, gå på arbejde hver dag og have børnene i institution Leve på den rigtige måde bolig, mad, ferie, indkøb etc. og leve sundt (KRAM etc.) Huske hjemmelavede kyllingepølsehorn med speltbrød og hjemmerørt ketchup Der er utroligt mange mennesker ( kvinder? ) i middelklassen, der bruger ufatteligt meget energi på, hvordan de andre SKAL leve Hvis børnene ikke opfører sig normalt, må vi have en diagnose så er det ikke vores skyld!

Efterspørgsel efter diagnoser I en normal verden, hvor vi alle oplever kravet om at være en særlig type, eftertragtede mennesker på arbejdet, i fritiden (som er blevet fyldt op med planlagte aktiviteter) og i hjemmet er det naturligt at søge en forklaring Hvis børnene får en diagnose, så har vi forklaringen Det kræves i det offentlige for at give hjælp og ekstra bidrag

Stærk stigende antal personer i ADHD behandling 50.000 Personer i ADHD behandling i Danmark, medicinsk 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Der er noget, der ikke rimer Hvorfor så mange flere drenge med ADHD? Er skolen blevet feminiseret og hvad er idealet af en elev i dagens skole? Hvorfor den store stigning i ADHD medicin og i diagnoserne? Hvorfor stigning i autisme? Var 1950ernes Danmark den stabile situation, hvor meget få havde autisme og ADHD Skolen var præget af mandlige værdier dengang

Hvorfor stigning i autisme diagnoserne? To administrative forhold har betydning - Fakta Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Stefan Hansen og de andre forskere bag undersøgelsen konkludere at: 33 procent af stigningen i antallet af autisme-diagnoser siden 1980 kan forklares med, at diagnosekriterierne i 1994 blev ændret. Blandt andet blev autismebegrebet udvidet, og man fik flere underkategorier, deriblandt diagnosen Aspergers. 42 procent af stigningen skyldes, at man i 1995 begyndte at medtage dem, der fik autisme-diagnosen, mens de var indlagt ambulant uden at overnatte på en psykiatrisk afdeling, i Det Psykiatriske Centralregister. I alt kan 60 procent af stigningen i antallet af autisme-diagnoser forklares af de to ovennævnte ændringer i registreringssystemet. Men det er stadig vigtigt at pege på, at der er 40 procent af stigningen, som vores undersøgelse ikke kan forklare (Kilde: Videnskab.dk)

Kan I huske 80erne (og 60erne & 70erne) Det var normalt at være afvigende Det afvigende var at være helt normal Subkulturer med egne normer, fri moral, opgør med konventioner og gamle normer På mange måder en tid, hvor alt blev sat frit Dengang var dyden ikke smal og havde mange former Det sluttede med AIDS og en række nye normer blandt andet dem vi slås med i dag

Demografi Danmark Absolutte tal 2017-2027 2017, pers 2027, pers. Ændring 0-9 625110 695802 70692 10-19 684875 649069-35806 20-29 768937 756866-12071 30-39 676721 791977 115256 40-49 782457 681543-100914 50-59 781554 766618-14936 60-69 672558 735849 63291 70-79 513248 579694 66446 80-89 205327 332444 127117 90 + 43116 53583 10467 I alt 5753903 6043445 289542 Kilde: Danmarks Statistik, 2017

Medarbejdere Dyb arbejdskraftmangel fremover Det hjælper først om 5-6 år, og der er alting alligevel forandret Automatisering, robotisering og nye forretningsmodeller Tage sig godt af de unge og seniorerne Passe på familiernes midt i livet Det bliver lettere at være længere væk fra centrum af det normale vi har brug for alle

Optimalt stimulations niveau Adfærdens grad af organisering OSN Høj organisering Desorganisering Stigende interesse Kedsomhed Søvn Stress Angst Panik Kollaps Lav Høj Stimulimængden

Variationer i stimulationsbehovet Organiseringsgrad i adfærd Høj organisering OSN OSN Desorganisering Lav A B Høj Stimulimængden

Personlighedstyper - grundlæggende Den prometiske Reagere opstemt på forandring og stimuli Kan ikke lide grænser Har ikke behov for struktur Prøver nye ting og er risikovillig Den apollinske Søger at skabe struktur og sammenhæng i en verden af forandring Vil hurtigt lukke af for stimuli Har behov for struktur og stabilitet

Prometues og Apollon - Titan og gud Prometheus Stjæler ilden fra gudernes esse og vil skabe sin egen hær, der skal gå mod guderne Overvinder forhindringer Skaber fremtiden Erobringens vovemod mod det ukendte med styret af vilje Stor tolerance overfor flertydighed - høj grad af risikovillighed Apollon Fornuftens gud Trang til form, overblik, orden og struktur Bekymring for fremtiden og for det ukendte Tænker over tingene, ønsker kontrol over tilværelsen Orden i kaos stabilitet Benene solidt plantet i mulden Lille tolerance overfor flertydighed - Lav risikovillighed

Vi har dyrket Prometheus i samfundet Det er stadig de vigtigste værdier i job-opslag Vi skal være forandringsparate, fleksible og omfavne ændringer, udvikle os Godt med lidt Brinkmann stå fast (men ikke godt med for meget) Vi er på vej i en anden retning virksomheder i UK (bla. SAS institute og andre i IT) ansætte folk med autisme-baggrund Vi har brug for stabile, troværdige medarbejdere De mangler også ofte i familierne. Apollon: Mådeholdets og den lysende forstands gud

Normalitetsbegreb under forandring Dydens smalle sti er blevet meget smal indskrænkning af det normale (middelklassens ulidelige sejr) Det fysisk afvigende er i mange år blevet håndteret bedre end det psykiske Vi skal helst være meget normale og det normale har ikke vide grænser længere Bogstavbørn ses som en afvigelse og som en plage for andre men ændring på vej De sære, den underlige og det afvigende ser ud til at være på vej ind igen men langsomt

Neurodiversitet Det findes et spektrum for den menneskelige neurologi vi er skabt forskellige Det betyder, at vi også skal diskutere variationen i forhold til ADHD (og ADD) og autisme Denne variation skal vi i gang med at beskrive, som vi har beskrevet variationen fysiologisk imellem mennesker i mange år str. 34 og 49 (4-16 US) er normale voksne skostørrelse i USA ikke i DK En meget homogent land risikere at definere det normale meget snævert

Hvad er livsduelighed? Evnen til at klare sig i livet De personlige, sociale og faglige egenskaber og kompetencer, der i samspil bidrager til en persons evne til konstruktivt at håndtere udfordringer, fungere alene såvel som i fælleskaber og udvikle sig i mødet med omverdenen (Mette Deding m.fl SFI 2016 forståes som en teoretisk ramme) At kunne alt det eller udvikle alt det, der er nødvendigt for at fået godt liv men hvad er et godt liv Undgå at falde igennem de dårlige livsspor Dybt afhængig af opvækst og familiebaggrund

Syn på børn og unge i skolen Skole har stadig en meget smal sti inklusion handler om at gøre afvigende børn så normale som muligt ADHD børn skal ikke inkluderes de skal accepteres som en normal variant (nok ikke alle) Vi må have varierende skoler frem for ensrettede skoler hvis børnene ikke passer til skolen, er det skolen vi skal lave om på Fra konfliktsøgning til læringsrum relationelle tankegang Mod fysioterapeut-tankegangen: Det enkelte barns ressourcer og styrker. Vi skal fokusere på, hvad børnene kan frem for på det de ikke kan

Den nye lærerrolle?

Følsomme gemytter har ændret verden

www.fremforsk.dk Instagram og twitter: #fremforsk; @JesperBoJensen Facebook: Fremforsk LinkedIn: Fremforsk Jesper Bo Jensen Fremforsk Center for Fremtidsforskning Saralyst Allé 53 8270 Højbjerg E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00