ALKOHOL/RUSPROBLEMER Opsporing, tidlig indgriben og forebyggelse Rudersdal Kommune. Kursusforløb 2013-2014 I rusens skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at SKAM OG LOYALITET Det er problemet - og ikke personen/familien, der er problemet Alkohol/problemer onde cirkler, begrænsende livshistorier; hvordan bryde dem? Aldrig mere! ; generaliseret mistillid? Tegninger; Illustrator Claes Movin fra Trembacz 2009 Cand. psych. Birgit Trembacz. Forfatter, specialist i psykoterapi og supervsior. Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør, Dk tel. 20464441 TIDLIG INDSATS HVORFOR? 1
FILMEN MORS ØLLER OVERVEJ: Konsekvenser af et alkoholproblem? Hvem kunne have reageret? Hvordan kunne man have reageret? Forekomst Ca. 860.000 danskere har et storforbrug Ca. 585.000 danskere har et skadeligt forbrug Ca. 140.000 danskere har udviklet en afhængighed af alkohol De unge og de ældre drikker mest (33-44 år drikker mindst) Der er sammenhæng mellem beskæftigelse og alkoholforbrug; Flere blandt arbejdsløse, førtidspensionister, og personer på efterløn overskrider højrisikogrænsen Danske unge drikker mere og hyppigere end unge fra andre europæiske lande (er faldet de seneres år) Ca. 122.000 børn vokser op i familier, hvor den ene forælder har været indlagt med en alkoholrelateret diagnose 1) Forebyggelsespakken Sundhedsstyrelsen 2012 Alkoholforbrug i Danmark SIF, 2008 2) Risikofaktorer i barndommen SFI, 1999 3) Små børn anbragt uden for hjemmet SFI, 2004 4) De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug Sundhedsministeriet, 1999 5) 2
Forekomst Et drikkemønster, hvor der drikkes fem eller flere genstande ved samme lejlighed (rusdrikkeri) er mere skadeligt end et jævnt forbrug fordelt på alle ugens dage. Dette drikkemønster er karakteristisk for danskere (59 % af de 16-24 årige og 38 % af de 25-34 årige har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed indenfor den seneste måned I 44 % af børnetvangsfjernelsessager er alkohol en medvirkende årsag (3) Et alkoholmisbrug står i gennemsnit på i 10 år, før den drikkende kommer i behandling Konsekvenser af alkoholforbruget i form af indlæggelser, sociale ydelser, trafikuheld m.m. koster i gennemsnit hvert år det danske samfund 10 mia. kr. (4) I Rudersdal Kommune har 12,6 % overskredet Sundhedsstyrelsen genstandsgrænser, og 45,7 % har inden for den senest måned drukket over 5 genstande eller mere på en dag/aften (5) Tabte leveår Mindst 3000 dødsfald pr. år kan tilskrives alkohol. Alkohol resulterer i 50.000 tabte leveår for mænd og 20.000 for kvinder pr. år Alkohol er et kræftfremkaldende stof og bidrager til 60 forskellige sygdomme, herunder kræftsygdomme, mave-tarmsygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk, nedsat immunforsvar, angst, depression mm Som enkeltstående risikofaktor er alkohol årsag til 10 % af den samlede sygomsbelastning Alkohol er skyld i ulykker som fald, forgiftninger, drukning, trafikulykker, vold og selvmord Alkoholindtag under graviditeten øger risikoen for fosterdød og kan give skader på fostret, lav fødselsvægt, og for tidlig fødsel (Ibid) 3
Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med alkohol I 2008: var der 94.039 alkoholrelaterede hospitalskontakter blandt borgere over 14 år havde ca. 3.000 unge i alderen 15-29 år kontakt til hospital på grund af akut beruselse eller forgiftning med alkohol modtog ca. 12.000 borgere over 18 år alkoholbehandling i alkoholbehandlingscenter. Yderligere 25.000 modtog medicinsk behandling for alkoholproblemer Kommunerne medfinansierer årligt 28.000 indlæggelser, 10.000 skadestuebesøg, 72.000 ambulante besøg samt 15.000 ekstra besøg hos praktiserende læge forårsaget af alkoholoverforbrug Tal på sundhed i en kommune med 50.000 borgere 7.800 borgere over 16 år er storforbrugere (En stor del heraf vil have brug for en kort rådgivende samtale) 1.260 borgere over 16 år har alkoholafhængighed (disse borgere vil have brug for et intensivt behandlingstilbud) 1.200 børn lever med en forælder, hvis alkoholforbrug kan reducere omsorgsevnen i større eller mindre omfang (disse har brug for, at forælderen gør noget ved sit alkoholproblem og at professionelle ser, hører og støtter dem (min bemærkning)) I 44% af kommunens anbringelsessager er alkohol en væsentlig medvirkende faktor 4
Kommunale omkostninger forbundet med alkohol i en kommune med 50.000 borgere Der er taget udgangspunkt i udgifter til 52.366 borgere med svære alkoholproblemer, der var i behandling eller havde været på hospital med en alkoholrelateret diagnose. Her var beløbet 3,1 mia. kr. I en kommune med 50.000 borgere svarer det til meromkostninger på 28,3 mio. kr. Heraf: 4,2 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet 18,6 mio. kr. til overførselsindkomster 5,4 mio. kr. til hjælpeforanstaltninger til børn og unge Viborg Kommune har beregnet udgifter til en konkret familie med Fire børn, der i seks år har modtaget ydelser fra kommunen. Først indenfor de sidste to år er alkoholproblemet blevet identificeret og behandlet. Omkostningerne for denne familie viste sig at være knap ni mio. kr. over den seksårige periode (Ibid) TIDLIG INDSATS HVORDAN? 5
Ift borgeren med et formodet alkoholproblem: Kort opsporende samtale (at bringe emnet på bane, at afdække problemets omfang) Motivationssamtalen og enkle spørgsmål evt. AUDIT Kort rådgivende samtaleforløb (kort intervention; 5-20 min. en til fem gange i løbet af en kortere periode). Motivationssamtalen og rådgivning Henvisning til alkohol/rusbehandling Henvisning til egen læge Ift partnerne/de pårørende/familien Kort opsporende samtale (at bringe emnet på bane, at afdække problemets omfang) Motivationssamtalen, enkle spørgsmål. Evt. viderehenvisning (Ibid) I forhold til børnene/de unge fra familier med alkoholproblemer Opmærksomhed overfor at sætte det lille barns evt. mistrivsel i sammenhæng med et muligt alkoholproblem hos en forælder Afdækkende samtaler med større børn (at bringe emnet på bane, at afdække problemets omfang). Viden om børnenes/de unges karakteristika. Motivationssamtalen og enkle spørgsmål At finde kompenserende voksne i det private og/eller professionelle netværk Samtaler med forælder om forælderens alkoholforbrug (hvis mistanke. Samtale med forælder om barnets/den unges trivsels/udviklingsproblemer. Herunder en afklaring af, om en forælders alkoholproblem kan være en medvirkende faktor til barnets problemer. Motivationssamtale, parsamtale, rådgivning Henvisning til alkohol/rusbehandling, familiebehandling 6
MULIGE FORKLARINGER PÅ EN BORGERS PROBLEM/VANSKELIGHED Kriser, problemer i familien? Socialt netværk? Forældre-barn kontakt? Helbred, fysisk og psykisk? Borgerens problemer/ udfordringer Borgerens alkoholforbrug? Familieforhold; kriser, problemer? Cand. psych. Birgit Trembacz MULIGE FORKLARINGER PÅ BARNETS SYMPTOMER/PROBLEMER/UDFORDRINGER Kriser, problemer i familien? Forælders psykiske tilstand? Forældre-barn kontakt? Daginstitution, klub, skole mm? Barnets symptomer Forældres alkohol/forbrug? Barnets fysiske tilstand? Cand. psych. Birgit Trembacz 7
ÅRSAGER OG KONSEKVENSER Den sociale arv Familieproblemer Traumer Lavt selvværd Krise Angst Depression Ensomhed og isolation Fysiske skavanker Skyld og skamfølelser Problemet Den sociale arv Familieproblemer Traumer Lavt selvværd Krise Angst Depression Ensomhed og isolation Fysiske skavanker Skyld og skamfølelser Cand. psych. Birgit Trembacz ALKOHOLPROBLEMETS INDFLYDELSE PÅ: BØRNENE/DE UNGE ALKOHOLBRUGER PARTNERE/FAMILIEMEDLEMMER VENNER, KOLLEGAER FAMILIEN SOM HELHED 8
BØRNENE ER LANGT MERE BELASTET END HIDTIL ANTAGET1 Forskningsprojekt (H. Lindgaard, Familier med alkohol- Problemer; Familieorienteret alkoholbehandling med særlig fokus på børnene, 2012) En analyse af seks familieorienterede alkoholbehandlingstilbud fra 2008-2011 Spørgeskemaundersøgelse + kvalitative data *131 voksne pårørende, 77 voksne med alkoholproblemer og 28 børn Børnene var seks gange mere belastet end børn fra familier uden alkoholproblemer. Fx havde: hvert tredje barn udviklet en psykiatrisk diagnose (eller var i risiko for at gøre det) hvert sjette barn selvmordstanker hvert fjerde barn udviklet en spiseforstyrrelse hvert fjerde barn i større eller mindre grad en forøget risiko for overgreb (især psykiske, men også seksuelle og voldelige) 9
(3) er kede af det og har let til gråd lider af hoved- og mavepine har kvalme er utrygge og usikre på sig selv er impulsive, ukoncentrerede, rastløse og hyperaktive har søvnproblemer, mareridt har adfærdsproblemer samt vanskeligheder i det sociale felt (hver tredje bliver mobbet) Cand. psych. Birgit Trembacz DE BØRN SOM SELV FÅR ET ALKOHOLPROBLEM SOM VOKSNE 40 35 30 25 20 15 Voksne børn kontrolgr. 10 5 0 psyk misb selvm spise vold skilt Fra oplæg 2013, H.Lindgaard 10
Psykologiske BENÆGTNING (Det er svært at se i øjnene) følgevirkninger PROJEKTION (Splinten hos andre ) BAGATELLISERING (Svært at se i øjnene) MANIPULERING (Alkohol bliver styrende) IDYLLISERING (Jeg lader som om) REGRESSION (Hjælp mig. Pas på mig) Cand. psych. Birgit Trembacz 1 ALKOHOLPROBLEMETS INDFLYDELSE PÅ PARTNER/FAMILIEMEDLEM//VEN/KOLLEGA - Man bliver optaget af den andens opførsel, som påvirker og præger ens liv - Man udvikler styre- og kontrolmekanis-mer. Er optaget af at kontrollere den anden Svinge-med-afhængighed - Man undskylder, dækker over, og hindrer derved den, der har et alkoholproblem i selv at opleve følgerne af sin adfærd - Man drikker sammen med den, der drikker - Man kompenserer og tager ansvar, der ikke bliver taget af den, der har alkohol/rusproblemet Cand. psych. Birgit Trembacz 11
INDFLYDELSE PÅ FAMILIEN STRUKTUR (omvending af hierarki, forældresubsystem i udu RAMMER (rigide, lukkede) REGLER, RUTINER, RITUALER (uklare, flydende) KOMMUNIKATION (uklar, kamp om sandheden, tabuer. HISTORIER (begrænsende) 12