4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar juni Forberedende Voksenundervisning

Transkript

1 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven Undervisningsministeriet Forberedende Voksenundervisning

2 Opgave 1 Alkoholisme Skriv med dine egne ord på næste side, hvad nedenstående graf viser: Man skulle arbejde syv timer i 1950 for at kunne købe en flaske snaps. Kilde: Samvirke. Juni FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2009 Side 1 af 12

3 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2009 Side 2 af 12

4 Opgave 2 Alkoholisme Skriv et fagligt indlæg om alkoholisme. Du skal komme ind på mindst tre af følgende problemstillinger: Omfanget af alkoholisme i Danmark Alkoholismens skadelige virkninger Forebyggelse mod alkoholisme Unge og alkohol. Lav selv en overskrift, der passer til indlægget. Nogle af teksterne på side 4-9 skal inddrages i besvarelsen. Kilde: Samvirke. Juni FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2009 Side 3 af 12

5 Hvor meget - eller for meget? Af Janne Schurmann Tolstrup, ph.d., seniorforsker ved Center for Alkoholforskning Hvem drikker alkohol? Langt størstedelen af den danske befolkning drikker jævnligt alkohol, kun cirka 7 procent af kvinder og 3 procent af mænd drikker slet ikke. I gennemsnit drikker hver dansker over 16 år 12 liter ren alkohol om året, hvilket svarer til lidt over to kasser pilsnerøl om måneden. Forbruget er dog skævt fordelt i befolkningen, således at nogle har et meget stort og andre et ret beskedent forbrug. Mænd drikker generelt mere end kvinder, og hvad der måske kan virke overraskende er, at personer med lang videregående uddannelse i gennemsnit har et større alkoholforbrug end personer med kort eller ingen uddannelse. Alkohol og konsekvenser Personer med et stort alkoholforbrug har højere dødelighed og sygelighed end personer med moderat eller intet forbrug. Mindst dødsfald om året i Danmark har således alkohol som primær eller medvirkende årsag, svarende til 5 procent af alle dødsfald. Denne overdødelighed kan især tilskrives sygdomme som slagtilfælde, skrumpelever, bugspytkirtelbetændelse, kræft i mundhule, svælg, spiserør, bryst og tyktarm blandt personer med et stort alkoholforbrug. Dette er de sundhedsmæssige risici ved at drikke på lang sigt. Mere akut øger et højt alkoholforbrug risikoen for at omkomme i en ulykke, ligesom risikoen for selv at forårsage en ulykke også er øget. Desuden kan alkohol have en række negative sociale konsekvenser, ikke bare for personen, der drikker men også for familie, venner og kolleger. De officielle anbefalinger Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser For at forebygge alkoholrelaterede problemer i den danske befolkning anbefaler Sundhedsstyrelsen en maksimumsgrænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Dette betegnes som Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Det vides fra mange undersøgelser, at den overordnede dødelighed ikke er forøget, hvis man holder sig inden for disse grænser. Dette er en gennemsnitsbetragtning, så visse personer vil tage skade af et langt mindre forbrug, mens andre kan tåle at drikke mere end genstandsgrænsernes anbefalinger. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2009 Side 4 af 12

6 Alkohol og forebyggende helbredseffekter Det er ikke muligt på forhånd at udpege, hvem der kan tåle alkohol og hvem der ikke kan. Der er også sundhedsgevinster ved at drikke alkohol, da risikoen for at få en blodprop i hjertet mindskes. Denne effekt opnås dog ved et relativt lille forbrug, mellem 1-2 genstande om dagen og er forbeholdt personer, som er midaldrende eller ældre. Alkohol og skadelige helbredseffekter For yngre personer er der desværre kun skadelige helbredseffekter ved at drikke alkohol. Der er desuden en del nyere litteratur, som tyder på, at den gode effekt af alkohol kun opnås, hvis man drikker en lille smule jævnlig, ligesom der ikke synes at være nogen gavnlig effekt overhovedet ved at binge-drikke, altså at drikke meget alkohol på en gang. Anbefaling til gravide Gravide anbefales helt at afstå fra at drikke alkohol, hvor man tidligere har sagt, at det er o.k. at drikke et enkelt glas i ny og næ. Årsagen til denne mere restriktive anbefaling er, at det er utroligt svært at lave undersøgelser af, hvor skadelige små mængder alkohol er for fostret. Ydermere er der undersøgelser som tyder på, at hvad der på ét tidspunkt i graviditeten er uskadeligt kan på andre tidspunkter have fatale konsekvenser, hvilket gør det umuligt at lave en samlet anbefaling. Trafiksikkerhed og børns sikkerhed Man bør naturligvis være meget restriktiv med at drikke alkohol, hvis man skal færdes i trafikken eller tage vare på børn. Hvorfor drikker man alkohol? Når alt det er sagt, er der selvfølgelig gode grunde til, vi alligevel drikker alkohol. Et enkelt glas virker afslappende og afstressende, og mange nyder smagen af de forskellige typer af alkohol - for nogle er alkohol ligefrem et samle- og studieobjekt. Den berusende virkning af større mængder alkohol kan medføre en følelse af eufori, og personlige hæmninger reduceres. I en kultur som den danske udgør alkohol i mange sammenhænge et hovedelement for eksempel ved julefrokoster, festlige lejligheder, visse sportsbegivenheder og så videre. Det kan faktisk virke helt unaturligt, hvis man ikke har lyst til at drikke alkohol ved disse lejligheder, fordi omgivelserne har en stærk forventning om, at man skal indtage alkohol, og fordi det bidrager til fællesskabsfølelsen. Hvor mange drikker for meget? Det anslås, at mindst voksne danskere drikker mere end genstandsgrænserne. Mange af disse personer vil ikke selv have en opfattelse af, at de drikker for meget - de deler måske en flaske vin med kæresten et par gange i løbet af ugen, og når weekenden kommer indtages der lidt ekstra ved sociale lejligheder. Et sådant forbrug vil hurtigt løbe op i mere end 14 og 21 genstande. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2009 Side 5 af 12

7 Hvornår er man afhængig af alkohol? Selvom man har et stort forbrug af alkohol, er det langtfra sikkert, man er afhængig - alkoholafhængighed er nemlig ikke defineret ud fra selve størrelsen af alkoholforbruget, men ud fra at mindst tre af følgende psykiske og fysiske kriterier er opfyldt: Sygelig trang til alkohol (en stor del af tiden bruges på at tænke på, anskaffe og drikke alkohol) Toleranceudvikling (når man er afhængig, tåler man større mængder alkohol end normalt) Abstinensudvikling (hvis man ikke får alkohol, får man abstinenser, det vil sige fysiske symptomer, hvor kroppen nærmest kræver at få alkohol) Kontroltab (vanskelighed ved at stoppe med at drikke, når man først er begyndt) Fortsat drikken mod bedre vidende (man bliver ved med at drikke på trods af, at man udmærket kender konsekvenserne) Mindsket interesse i den sociale omverden (venner og familie vil opleve at personen, som er afhængig af alkohol, i mindre grad varetager både sociale relationer og praktiske forpligtigelser). Mens storforbrug af alkohol kan betegnes som en dårlig og usund vane, er afhængighed en sygdom, som bør behandles. Ved mistanke om alkoholmisbrug Hvis man er pårørende til en person, som man har mistanke om har et alkoholmisbrug, bør man forsøge at konfrontere vedkommende - også selv om man måske bare er arbejdskollega og ikke umiddelbart anser det som værende ens ansvar. Det kan opleves som yderst grænseoverskridende for begge parter, og det er da heller ikke sikkert, en sådan konfrontation vil blive venligt imødekommet, heller ikke selvom vedkommende udmærket selv er klar over problemet og måske dybest set gerne vil have hjælp. Alkoholmisbrug er lettest at behandle, inden misbruget er kommet alt for vidt. Hvis man selv har mistet kontrollen over sit alkoholforbrug, er der hjælp at hente hos sin praktiserende læge eller på et alkoholambulatorium, desuden er der mere oplysning om alkoholmisbrug og relevant kontaktinformation at hente på internettet - for eksempel på Kilde: (Bearbejdet). Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2009 Side 6 af 12