Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Transkript

1 Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling, som Alkohol & Samfund og TrygFonden skyder i gang i uge 3. For selv om alle siden 2007 har haft ret til et skræddersyet behandlingsforløb gennem deres kommune, kender 78 procent af danskerne, ifølge en ny meningsmåling, ikke til kommunens alkoholbehandlingsgaranti - ligesom der hersker fordomme og uvidenhed om, hvad behandlingen går ud på. På den anonyme net-rådgivning kan man fra den 13. januar læse mere om kampagnen, finde information om kommunernes gratis behandlingstilbud og lave en anonym test der viser, om man drikker for meget alkohol. Min far er den sejeste, fordi han er gået i alkohol behandling. Det er det kontante budskab i kampagne-filmen, som filminstruktør Pernille Fischer Christensen har instrueret i anledning af kampagnen under mottoet Få respekten tilbage, og som henvender sig til både dem der drikker for meget og de pårørende. Alkoholproblemer berører alle samfundslag og en tredjedel af alle danskere har en person i familien, der drikker for meget. Folk med alkoholproblemer venter cirka 10 år, før de beslutter sig for at gå i behandling, og det går hårdt ud over både familien, jobbet, helbredet og økonomien. Derfor er det på høje tid at lave en landsdækkende oplysningsindsats om den redningsplanke, som alle danskere i dag har lige rundt om hjørnet; nemlig kommunernes gratis behandlingstilbud, siger Allan Jonas, projektleder i Alkohol & Samfund. Mange tror, at alkohol behandling er noget med antabus eller døgnbehandling, hvor man bliver revet ud af sin hverdag. Men kommunernes gratis behandling rummer en bred vifte af tilbud, og den enkelte borger får et skræddersyet forløb. For eksempel kan man i mange tilfælde vælge et ambulant terapi-forløb, så man kan passe sit job og ikke behøver være væk fra familien. Man har også mulighed for at henvende sig anonymt, fortæller Mette Meldgaard, områdechef for sundhed i TrygFonden. Faaborg-Midtfyn Kommune bakker op Som optakt til kampagnen har Alkohol & Samfund og TrygFonden arbejdet på at give kommunerne nogle redskaber til at oplyse borgerne om behandlingsgarantien, blandt andet via et stort videndelings-seminar. Derfor bakker en lang række af landets kommuner allerede nu aktivt op om kampagnen, og mange af dem deltager også i selve oplysningsindsatsen. Netop de mange typer af tilbud og kompetencerne til at inddrage hele familien, ikke mindst børnene, er én af de helt store styrker ved kommunernes behandlingscentre, siger

2 Anette Søgaard Nielsen, bestyrelsesformand i Alkohol & Samfund og forsker på Syddansk Universitets forskningsenhed for klinisk alkoholforskning. Hun understreger, at den offentlige behandling tager afsæt i en lang række af godkendte behandlingsmetoder i stedet for blot én bestemt behandlingsform. Og lykkes det ikke i første omgang at blive alkoholen kvit, så gælder den gratis behandlingsgaranti stadig. Der findes ikke én opskrift på behandling, som passer til alle borgere med alkohol problemer, derfor er fleksibiliteten i den kommunale behandling af stor betydning. Alkohol behandling er en stor omlægning af liv og vaner, og ligesom med motion eller rygestop kræver det nogle gange mere end ét forsøg. Det gode ved kommunernes behandlingscentre er, at lykkes det ikke i første omgang, så får man en chance til eller to, hvis det er det, der skal til, siger Anette Søgaard Nielsen. Kampagnen Få respekten tilbage starter tirsdag den 13. januar med tv-spots instrueret af filminstruktør Pernille Fischer Hansen. Filmen kan også ses på hope.dk, hvor man kan få yderligere information om kampagnen, teste om ens alkohol forbrug er for højt, og læse mere om de kommunale behandlingscentre. På kommunens hjemmeside kan man desuden læse konkret om kommunens gratis alkoholbehandling, der omfatter både samtaler, familierådgivning, anonym rådgivning, ambulant behandling og døgnbehandling. For yderligere information om selve kampagnen og baggrunden for den: Allan Jonas, projektleder i Alkohol & Samfund. Tlf Mobil E- mail: [email protected] Mette Meldgaard, områdechef for sundhed i TrygFonden. Tlf For yderligere information om fakta og konkrete erfaringer vedrørende den kommunale behandlingsgaranti: Anette Søgaard Nielsen, bestyrelsesformand i Alkohol & Samfund og forsker på Syddansk Universitets forskningsenhed for klinisk alkoholforskning. Tlf [email protected].

3 Fakta Alkohol Lyntest / Drikker du for meget? Svar på spørgsmålene og se om du bør sænke dit alkoholforbrug. 1. Hvor tit drikker du øl, vin eller spiritus? A. 4 gange om ugen eller mere B. 2-3 gange om ugen C. 2-4 gange om måneden D. Højst én gang om måneden E. Aldrig 2. Hvor mange genstande drikker du typisk, når du drikker? A. 10 genstande eller mere B. 7-9 genstande C. 5-6 genstande D. 3-4 genstande E. 1-2 genstande 3. Hvor tit drikker du 5 genstande eller mere ved samme lejlighed? A. Dagligt eller næsten dagligt B. Ugentligt C. Månedligt D. Sjældent E. Aldrig Testresultat For alle spørgsmål giver: A. = 4 point B. = 3 point C. = 2 point D. = 1 point E. = 0 point Har du en samlet score på 5 point eller derover, tyder det på, at du ville have gavn af at drikke mindre. Du kan tage en grundig alkoholtest på

4 Om kampagnen Siden 2007 har alle haft ret til gratis alkoholrådgivning og behandling gennem deres kommune. Det er der desværre ikke nok der ved, og i dag går der cirka 10 år, før en alkoholmisbruger søger hjælp hos kommunen. Derfor iværksætter Alkohol & Samfund og TrygFonden nu en stor kampagne, der skal oplyse danskerne om, at der er hjælp at hente i deres kommune. Med kampagnen håber Alkohol & Samfund samtidigt at gøre op med tabuer og fordomme omkring alkoholmisbrug og behandling. På kampagnens site kan man anonymt teste om alkohol forbruget er for højt og få vejledning til at komme i gang med behandling i sin kommune. Mere info om kampagnen og filmen som Pernille Fischer Christensen har instrueret kan ses på hope.dk Om baggrunden for kampagnen Kommunerne har siden strukturreformen i 2007 haft ansvaret for alkoholbehandling. Den kommunale alkoholbehandling er beskrevet i Sundhedslovens 141, og giver borgere med alkoholmisbrug fire rettigheder: 1. Alkoholbehandlingen er et gratis tilbud. 2. Borgere med alkoholproblemer kan henvende sig anonymt. 3. Alkoholbehandlingen iværksættes senest 14 dage efter at borgeren har henvendt sig. 4. Borgere kan frit vælge behandling på alkoholambulatorium, uanset hvor de bor. Samtidigt viser en undersøgelse af kommunale hjemmesiders information til borgerne om alkoholbehandlingstilbud (udført af Alkohol & Samfund i maj 2014) at det siden 2011 er gået i den rigtige retning med hensyn til at oplyse danskerne om behandlingsgarantien og hvad den indebærer. Men der er stadig hængepartier i mange kommuner: 59 kommuner oplyser ikke korrekt om de fire rettigheder i alkoholbehandlingsgarantien 23 kommuner oplyser ikke, at der er tale om et gratis behandlingstilbud 20 kommuner oplyser ikke, at man kan henvende sig anonymt 50 kommuner oplyser ikke, at borgere har frit valg til behandling på alkoholambulatorium Der vil efter kampagnen, i foråret 2015, blive gennemført en ny undersøgelse om kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud. Om alkoholmisbrug i Danmark Alkohol er én af de enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Og selv om manges overforbrug af alkohol foregår i det skjulte, så er det langt fra en privat sag. En tredjedel af Danmarks befolkning har ifølge Sundhedsstyrelsen en person i familien, der drikker for meget - enten i kernefamilien eller blandt andre familiemedlemmer. Ud over de voldsomme personlige og økonomiske konsekvenser for de afhængige selv og deres pårørende, så koster alkohol samfundet 13 milliarder om året uden menneskelige omkostninger og uden omkostninger til plejehjem, arbejdsulykker og kommunal genoptræning (KORA analyse, juni 2014).

5 Alkoholforbruget i Danmark har følgende konsekvenser Danskerne har et højt alkoholforbrug borgere drikker over højrisikogrænsen, har et skadeligt forbrug og er afhængige af alkohol. De fleste personer med for højt alkohol forbrug lever et tilsyneladende normalt liv med familie, job, hus - men med et skjult og skadeligt overforbrug af alkohol. Hver dansker over 14 år drikker hvert år 9,4 l ren alkohol (2013). Det svarer til cirka 3 flasker stærk spiritus, eller cirka 10 flaske vin, eller 2 kasser øl om måneden, eller cirka 2 genstande om dagen. Alkohol er relateret til 60 forskellige sygdomme. Blandt andet øger alkohol risikoen for en række kræftsygdomme især brystkræft, tyktarmskræft, kræft i mundhulen, kræft i spiserøret og leverkræft. Risikoen for brystkræft er øget ved selv et lille alkoholforbrug. Hvert år er næsten dødsfald i Danmark relateret til alkohol, baseret på tilgrundliggende og medvirkende dødsårsager. Det svarer til 5 % af alle dødsfald. Alkohol resulterer hvert år i tabte leveår for mænd og for kvinder. Alkohol er relateret til hospitalsindlæggelser årligt, skadestue besøg og ambulante besøg. Personer, der drikker over genstandsgrænserne, har hvert år mere end ekstra kontakter til alment praktiserende læge, 80 % af tilfældene blandt mænd. Personer, der drikker over genstandsgrænserne, har hvert år ekstra sygefraværsdage, næsten alle sammen blandt mænd. Mindst børn mellem 0-18 år skønnes at vokse op i familier med alkoholproblemer. Hvis far eller mor har en alkoholrelateret diagnose, så har børnene i sammenligning med andre børn: - ca. 2½ gange større risiko for som børn at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling - ca. 3½ gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet - ca. dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord - ca. otte gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet. Samlet koster alkohol-overforbrug i Danmark på årsbasis 13 mia. kr. Kilder Alkohol & Samfund / hope.dk (Alkohol & Samfunds rådgivningssite) Hvidtfeldt UA et al. Alkoholforbrug i Danmark. SIF 2005 Sundhedsstyrelsen: Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkohol analyse udarbejdet af KORA (Det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning) for Tryg Fonden. Se rapporten på: ttp://