Odense en by man har lyst til at blive ældre i Radikal ældrepolitik



Relaterede dokumenter
Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse

Vi har den holdning, at vi skal omgås og leve med hinanden med respekt og ordentlighed.

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Værdighedspolitik FORORD

Ældrepolitik Center for Ældre

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv

Seniorpolitik 2017 og frem

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

Politik for værdig ældrepleje

Ældrepolitikken udkast

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Sundhed og Ældre

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Ishøj Kommune. Seniorpolitik Ishøj Kommune

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Lejre Kommunes værdighedspolitik 2018

Fremtidens ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

En værdig ældrepleje, fordi

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2019

Social og sundhed Ikke indarbejdede ændringer Budget

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Opsamling på gruppedrøftelser

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

Værdighedspolitik. Proces FORORD

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018

Horsens Kommunes værdighedspolitik

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

Livskraft hele livet. En værdig seniorpolitik

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

En værdig død Ikke at dø

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter

Respekt, frihed, tryghed og medborgerskab. Ældre- og Værdighedspolitik

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE

De gamle og valgene: Hvad svarer kandidaterne?

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Aflastningsophold. På Slaglille Plejeboliger og Lynge Plejeboliger. Sorø kommune

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Ældre- og Værdighedspolitik for Skive Kommune

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Høringsudkast: Københavns Kommunes Ældrepolitik

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

- Opgør med den millimeterretfærdige tildeling, den nødvendiggør de stramme tidsplaner/registrering. (dokumentation)

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK HØRINGSUDKAST SAMMEN MED DIG

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Værdighedspolitik. Glostrup kommune Et værdigt liv

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Høringsudkast Ældre- og Værdighedspolitik for Skive Kommune

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Værdig Seniorpolitik. SUOC - Team Sundhed og Udvikling Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. NannaMoe /18 18/1314

Transkript:

Odense en by man har lyst til at blive ældre i Radikal ældrepolitik 0

Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 2 Ældre og digitalisering... 3 Ensomme ældre... 4 Bolig... 4 Sundhed... 5 Tværsektorielt samarbejde med ældreplejen... 6 Odense Radikale Venstre, september 2013

Indledning I Odense Radikale Venstre ser vi byens ældre medborgere som en ressource og ikke som en byrde. Selv om man bliver ældre, er man indvendigt stadig den samme. Man har stadig tanker, drømme og ønsker, selvom nogle af disse måske ændres med alderen. De ældre er derfor ligeså forskellige, som de var som børn og unge. Dette betyder, at den kommunale hjemmepleje og plejecentrene skal være i stand til at tilrette sig efter forskellige behov. Dertil kommer at grænserne for, hvornår man er gammel eller ældre løbende flyttes. Tidligere blev man betragtet som ældre, når man fyldte 60 år, hvor mange ofte trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den løbende udfasning af efterlønnen og andre reformer af velfærdssamfundet er med til at fastholde borgerne længere tid på arbejdsmarkedet. Vi lever længere, samtidig med at vi får flere gode leveår uden kroniske sygdomme og uden behov for hjælp. I Odense Radikale Venstre anerkender vi det store arbejde, der er blevet gjort i Odense Kommune ved at indføre en rehabiliterende tilgang til de ældre medborgere. Ved udskrivning fra hospital er f.eks. den kommunale genoptræning med til at give den ældre samme fysiske muligheder og evner eller så tæt på tidligere funktionsniveau som muligt. Konkret betyder dette, at ældre via f.eks. genoptræning bliver i stand til selv at tage bad, gøre rent, lave mad og i højere grad klare sig selv. Dette ser vi som en styrkelse af den enkelte ældre medborger borgeren får ansvaret for eget liv tilbage og er ikke længere afhængig af f.eks. den kommunale hjemmepleje. I tilfælde hvor den ældre ikke har mulighed for at genoptræne samme funktionsniveau, skal der selvfølgelig sikres den nødvendige hjælp for at leve et godt liv. Visionen Odense Kommune skal være en by, som man har lyst til at blive gammel i, ved at vi giver muligheder for den enkelte og tager hånd om de, der har brug for det. Mål Odense Radikale Venstre vil over en fireårig periode arbejde for følgende mål for ældrepolitikken: Ingen ældre borgere skal være ensomme. Odense Radikale Venstre vil arbejde for en styrkelse af de frivillige organisationer til gavn for de ældre. Der skal fortsat være mulighed for personlig kontakt på borgerservice, og der skal fortsat gives en personlig hjælp på borgerservice ikke alt kan klares med digitale løsninger. Boligstrukturen skal give mulighed for at ældre kan være omgivet af mennesker. Der skal satses på ældrekollektiver og blandet byggeri, der kombinerer ældreboliger med f.eks. ungdomsboliger. Der skal være mulighed for et sundt måltid. Plejehjemskøkkenerne skal genetableres på plejecentrene. Eksisterende offentlige institutioner og nye anlægsarbejder skal indtænke tilgængelighed for borgere med bevægelseshandicap f.eks. kørestole mv. 1

Der skal være en tæt opfølgning på og af de ældre, når disse udskrives fra f.eks. sygehus. Ingen må falde mellem to stole. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang for at give livskvalitet og sikre et godt funktionsniveau hos den ældre borger. Tal Antallet af 65 + er støt stigende. De sidste 10 år er antallet gået fra 14.300 ældre i 2003 til 16.200 ældre i 2013. Bruttoudgifterne til ældreomsorg er stigende, med undtagelse af 2012. Udgifterne var 6.486.000kr i 2003 og 9.525.000kr i 2011. I 2012 var de faldet meget ned til 8.503.000 kr. Af Odense kommunes hjemmeside fremgår følgende tre figurer og tabeller: 2

Ældre og digitalisering En stigende del af kommunikationen mellem borgere og offentlige instanser sker via internettet. Der er flere oplysninger, den enkelte borger selv skal undersøge, dobbelttjekke, registrere eller ændre via internettet. Nem ID-kortet og Tast-Selv løsninger hos SKAT er eksempler på hjælpemidler, der er blevet en integreret del af de fleste danskeres hverdag. Mange føler, disse løsninger gør hverdagen lettere og gør dem mere selvhjulpne. Det er dog ikke alle grupper i befolkningen, hvor digitaliseringen gør tilværelsen lettere, blandt de ældre medborgere er det modsatte ofte tilfældet. I mange situationer vil en begrænset adgang til computer og internet, samt et begrænset kendskab til brugen af de nye it-muligheder gøre digitaliseringens muligheder til uoverskuelige forhindringer. Mødet med det offentlige kan for mange være en kompliceret sag. For mange borgere med særlige problemer, virker mødet med eksempelvis Borgerservice forvirrende. Som det er nu, kan man som biblioteksbruger i Odense Centralbibliotek få et kort der viser, at man har brug for særlig hjælp. Viser man diskret kortet ved skranken på biblioteket, ved personalet med det samme, at her er én de skal hjælpe lidt ekstra. Dette kunne også gøres på Borgerservice. Radikale Venstre i Odense vil arbejde for: At der laves et særlig hjælpekort, til ældre medborgere, der har brug for ekstra støtte i forbindelse med it-løsninger. Et kort de kan vise på Borgerservice og dermed undgå at skulle forklare sig. At det fortsat skal være en mulighed at få personlig hjælp af det offentlige, herunder i situationer, hvor den ældre ikke er i stand til at benytte digitale selvbetjeningsløsninger. At understøtte og fremme IT undervisning til de ældre, men acceptere at ikke alle ældre formår at benytte digitaliseringens muligheder. 3

Ensomme ældre Ensomhed kan være en udfordring for ældre. Det er ikke kun udsatte ældre, men også velfungerende ældre, som enten ikke har pårørende eller af forskellige årsager ikke ser de pårørende så meget. Der er gennem blandt andet Røde Kors etableret ordninger med besøgsvenner. Der er dog langt fra nok til at dække de ældres behov. Radikale Venstre ser ensomhed som en stor udfordring, som kan påvirke livskvaliteten for den ældre. Det bør undersøges om en del af løsningen kan være oprettelse af nyttejobs, hvor opgaven er at besøge de ældre. For de ressourcestærke ældre med mulighed for at komme ud af huset og være aktive er frivilligt arbejde en god hjælp imod ensomhed. Mange ældre er selv frivillige blandt andet i Odenses mange genbrugsbutikker. Radikale Venstre ønsker at gøre mulighederne for frivilligt arbejde mere synlige og hjælpe de ældre i denne retning, hvis lysten er der. Det er vigtigt at pointere, at frivillighed skal adskilles fra kommunale driftsopgaver, og den modvilje der kan være mod kommunal registrering skal tages alvorligt. På den anden side er der mange gode erfaringer og kompetencer at hente hos ældre frivillige, hvis de behandles godt. Venneforeninger på plejehjem gør en stor indsats, de bør støttes økonomisk og anerkendes som en værdifuld medspiller. Radikale Venstre i Odense vil arbejde for: At understøtte et frivilligt korps, der kan formidle kontakt med den enkelte ældre og de frivillige foreninger. At ledige i nytteindsatsordningen, kendt som nyttejobs, bliver besøgsvenner hos borgere med behov eller ønsker om dette. At der gives økonomisk støtte til venneforeninger på plejecentre. Bolig Mange pensionister skifter, mens de endnu er raske og rørige, forstadsvillaen ud med en centralt placeret lejlighed i bymidten tæt på kulturtilbud, specialforretninger og byliv. Odense kommune skal støtte, at der bliver bygget flere seniorboliger i attraktive dele af centrum. Seniorboliger skal spredes i byen og gerne blandes med kollegiebyggeri og byggeri beregnet for børnefamilier. Blanding af aldersgrupper er inspirerende og bygger bro mellem generationer. Ældrekollektiver med fælles opholdsrum og køkkenfaciliteter giver de ældre, som kunne tænke sig et sådan fællesskab, gode muligheder for at undgå ensomhed og afhængighed af børn og børnebørn. Det Radikale Venstre støtter, at Oldekolle tanken ikke kun kan realiseres af velhavende par i ejereller andelsbolig. Ældrekollektiver skal også findes i almennyttigt byggeri. Plejehjem bør være lige så forskellige som andre boformer og tilgodese de ældres særlige behov. Et godt eksempel er de velfungerende demens-afsnit, vi har i Odense. 4

Radikale Venstre i Odense vil arbejde for: Plejehjemsenheder for psykisk syge ældre Plejehjemsenheder hvor der tages særligt hensyn til ældre med anden etnisk baggrund f.eks. med personale, som er tosprogede og kender de ældres kulturelle baggrund. Plejehjem hvor man må holde husdyr. At der sikres tilstrækkeligt med 2 værelses lejligheder, hvor en rask eller knap så syg ægtefælle kan følge med, hvis parret ønsker dette. Enheder alene beregnet for unge, der er plejekrævende grundet traumefølger, alvorlige neurologiske sygdomme eller misbrugsfølger. Åbne plejehjemskøkkener og dagcentre som sikrer god kontakt mellem beboere og kvarterets øvrige ældre. Associeringsordninger mellem plejehjem og daginstitutioner/skoler med mulighed for besøg af børnegrupper til glæde for begge parter. Sundhed Odense kommune har god tradition for at holde de ældre borgere sunde og aktive. Vi skal fortsætte denne udvikling og fastholde de ældres aktivitetsniveau. At middellevetiden er lav i Odense viser at vi kan gøre det bedre og skal blive klogere på hvilke sundhedsmæssige udfordringer, de ældre i vores kommune har. Kommunens borgerrettede forebyggelse skal styrkes til fordel for den enkelte borger, men samtidig også til fordel for den kommunale økonomi. KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion) skal således indtænkes i den kommunale indsats. Vi ønsker at genindføre køkkener på plejecentrene, da vi mener, det vil sikre, at færre ældre bliver underernærede og give større valgfrihed for den enkelte. Radikale Venstre i Odense vil arbejde for: At lukke centralkøkkenet og i stedet genåbne køkkener på plejecentrene. Der skal i tilknytning hertil etableres åbne cafeer/spisesteder på plejehjemmene. Det åbner plejecentret mod omverdenen og opfylder ældres behov for at få ordentlig mad. At tilbyde medicintjek for ældre borgere. At KRAM faktorerne indtænkes i den kommunale indsats: o Kost: vi skal sikre de ældre sunde og nærende måltider. Vi vil åbne køkkenerne på plejecentrene igen. o Rygning: De ældre skal motiveres til et rygestop. Rygning må aldrig være til gene for personalet, i det omfang det er muligt bør man derfor lade det rygende personale hjælpe rygende ældre. Vi accepterer, at personalet melder fra, hvis der er en borger, der ryger. Men de ældre skal have mulighed for at ryge i eget hjem. o Alkohol: Alkoholiserede ældre skal opfordres til at komme i alkoholbehandling. o Motion: Vi skal motivere de ældre til at leve et aktivt liv f. eks med 65+ motionsløb. 5

Tværsektorielt samarbejde med ældreplejen Mange er i dag raske langt op i alderen, men når sygdom og skrøbelighed rammer, er det vigtigt, at kommunen, de praktiserende læger og hospitalssektoren arbejder sammen om at sikre velfærd og livskvalitet også i de sidste år. De fleste klager ældrerådet hører om omhandler primært dårlige overgange fra hospital til hjemmeplejen. Det er et problem, som bl.a. ofte giver anledning til genindlæggelser og for sen iværksættelse af genoptræning. Der er allerede fokuseret meget på udskrivningssituationen, hvor kontakt til hjemmeplejen er vigtig, så ingen kommer hjem til en weekend og bliver glemt. Egen læge bør modtage udskrivningskort indenfor få dage. Ingen skal hjemsendes uden relevant medicin og aftaler om evt. opfølgning på sygehuset eller hos lægen. Snart vil der blive indført et fælles medicinkort, som alle behandlere er forpligtede til at ajourføre. Radikale Venstre i Odense vil arbejde for: At gøre det gratis for særlige grupper (f.eks. udsatte ældre, ældre med demens mv.) at få lavet gratis medicintjek af farmaceuter, der f.eks. kommer ud i borgerens hjem. Borgerne har i øjeblikket mulighed for at få dette tjek på apoteket, men mod egenbetaling. At plejehjem fortsat er en boform, hvor man modtager hjælp til personlig pleje herunder også at der holdes øje med væskeindtaget og evt. suppleres med sondeernæring. At der laves forsøg med rehabiliteringshuse, hvor ældre der er medicinsk. færdigbehandlede, men fortsat har et stort rehabiliteringsbehov, kan udskrives til (f.eks. oplæring i at tage ny medicin, brug af ernæringssonde o.l.). At IT-systemerne fungerer bedre sammen, dvs. at regionens og kommunens IT fungerer så ingen ældre tabes mellem systemerne. At telemedicinske løsninger anvendes f.eks. til tværfaglige konferencer. At mailkorrespondancen mellem praktiserende læger og hjemmeplejen styrkes. At der etableres et tilstrækkeligt antal aflastningspladser til at imødekomme behovet, således at kvalitet og kontinuitet sikres. Hvis opholdet strækker sig længere end 3-4 uger, bør der tilbydes en plejehjemsplads. At der udformes klare retningslinjer ved udskrivelse fra hospital. At der oprettes et tilstrækkeligt antal avancerede plejepladser for borgere med stort plejebehov. Det kan forebygge at borgere er indlagt på hospitalernes højtspecialiserede afdelinger til pleje og kan forhindre genindlæggelser. At der iværksættes en målrettet indsats for at undgå gentagende indlæggelser af ældre borgere. Vi opfordrer egen læge til at tage diskussionen med de pårørende og den ældre om disses ønsker på et passende tidspunkt, og ønsker for den sidste tid nedskrives og respekteres. At der etableres forsøg med fast tilknyttet læge til plejecentre for at styrke samarbejdet mellem plejehjem og læge. 6