Markvej BILAG 3 SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 Dispositionsplan for Høje Støvring Forslag til lokalplan nr. 288 Høje Støvring Markvej 8, 00m 5, 00m 4, 00m 10, 00m 3, 77m 5, 00m 6, 00m 7, 53m Byvej 7, 53m, 4 00m Byvej 4, 00m 5, 02m Byvej Markvej Byvej 4, 00m 5, 00m 6, 00m 6, 00m Byvej 5, 00m 6, 00m 3, 77m 10, 00m 5, 02m 4, 00m Landevej 4, 00m 5, 00m 8, 00m 5, 02m 5, 50m Lokalplanområdet og ny kommuneplan rammeområde. Baggrund og formål I forlængelse af Byrådets vision om øget bosætning og et ønske om at sætte flere forskellige boligområder i spil, så ønskes der hermed åbnet op for et nyt boligområde i den sydlige del af Støvring by. Der er stort set ikke ledige arealer, der kan anvendes til boligformål, indenfor Nibevej, jernbanen, kommunegrænsen og motorvejen. Man har åbnet op for bebyggelser øst for jernbanen i Støvring Ådale, men med nærværende område ønskes et andet boligtilbud. Det ønskede boligområde ligger i den sydlige del af Støvring by, som dels ligger relativt tæt på motorvejsafkørselen Støvring Syd og dels ligger højt og er naturskønt beliggende ved Mastrup ådal. Lokalplanens formål er bl.a., at Åbne for et boligudbud med parcelhuse Fastlægge den overordnede struktur for lokalplanområdet Sikre én af de 2 vejadgange til Høje Støvring-området Side 1
Område På sigt ønskes hele området mellem Mastrup Bæk, Nibevej, Hobrovej og forlægningen af Nibevej, udviklet. I første omgang er der dog kun tale om at igangsætte en byudvikling på den nordligste del af området. Hele dispositionsplanens område er på ca. 49 ha, hvor lokalplanområdet er på ca. 11 ha, hvoraf kun ca. 7 ha er nyudlæg. På hele dispositionsplanens område forventes at blive etableret ca. 270 boliger. Ca. 140 parcelhuse og ca. 130 rækkehuse. Indenfor lokalplanens område er der lagt op til 36 parcelhusgrunde, som en første etape. Lokalplanområdet/ kommuneplantillæggets område er afgrænset af Mastrup Bækområdet mod vest, Nibevej mod nord, Hobrovej mod øst samt - i grove træk - 1 gravhøj med beskyttelseszone mod syd. Området indeholder udover landbrugsjord, 6 beboelser og 1 fortidsminde. Dispositionsplanens område Arealet er beliggende i landzone og overføres til byzone i takt med vedtagelsen af lokalplanerne. Det nuværende lokalplanområde er en del af en landbrugsejendom, som fortsat kan drives som landbrug efter lokalplanens vedtagelse. Om planforslaget Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen for Rebild Kommune, hvorfor der sideløbende med udarbejdelsen af lokalplanen udarbejdes et kommuneplantillæg nr. 14, som muliggør lokalplanen. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 skal åbne op for at området kan tages i anvendelse til boligområde. I den gældende kommuneplan er området omtalt under retningslinje 2.1.4 Konfliktfyldte perspektivområder, som omhandler konflikten mellem drikkevandsinteresserne og byudvikling. Drikkevand Der ligger to vandværker i området: Buderupholm Vandværk og Støvring Vandværk og derfor har områderne syd for Støvring været omfattet af indvindingsområder til drikkevand. Indvindingen af grundvand til drikkevand er så væsentlig, at der ikke tillades byudvikling på arealer, som er udpegede til indvindingsområder pga. af forureningsfare. Side 2
Derfor er det nødvendigt, at der findes alternative kildepladser, at der er succesfulde prøveboringer og at de eksisterende drikkevandsboringer lukkes før, at vandindvindingsoplandene kan ophæves. Denne proces er afsluttet for Buderupholm Vandværk. Dermed kan indvindingsoplandet ophæves og den nordligste del af området/lokalplanområdet kan anvendes til f.eks. boligområde. Se afgrænsningen i lokalplanforslag eller dispositionsplanen. Processen for Støvring Vandværk er ikke så fremskreden, idet der først nu er taget initiativ til at finde ny kildeplads. Nibevej Forlægningen af Nibevej har været planlagt siden 2006, hvor den overordnede planlægning angav en linjeføring med en relativt bred pensel. Planlægningen er nu gået ind i en mere konkret fase, idet den eksakte linjeføring undersøges i forhold til jordbundsforhold mv., så der kan reserveres et helt præcist tracé. Det er stadig uklart, hvornår der afsættes midler til at etablere vejen. Det er Naturstyrelsen, der afgør om det blot er god planlægningsskik at anlægge vejen før byudviklingen eller om det er et krav. Byudviklingsramme I kommuneplan 2013 er der udlagt byudviklingsrammer for de arealer, som ønskes udlagt og anvendt i den kommende planperiode. En del af disse er byggemodnet og taget i brug. Når områderne er byggemodnet, udstykket, solgt og bebygget, så frigøres rammen til de kommende arealer, som ønskes byudviklet. Den samlede ramme for hele Rebild Kommune er på 225 ha, men en stor del af rammen er fastlåst i ældre lokalplaner, hvor der ikke sker nogen udvikling. Derfor er der kun en mindre del af rammen, som reelt er omsættelig. I dette område anvendes en ramme på 7 ha. Rammen opgøres ved hver kommuneplanrevision. Staten har meldt ud, at byudviklingsrammen skal sikre, at de fremtidige udlæg til byudvikling skal tage afsæt i den byudvikling, som har fundet sted indenfor den seneste planperiode (12 år). Det skal sikre, at der i kommunerne ikke udlægges urealistisk meget areal til byudvikling, som ligger udlagt i årevis, inden det tages i brug hvis det ikke bliver uaktuelt. Varme Et varmeprojekt skal afklare om området skal forsynes med fjernvarme eller andre typer af kollektiv varmeforsyning. Spildevand Spildevandet fra området skal pumpes væk til rensning i Aalborg. Regnvandet fra tage, terrasser og lign. befæstede arealer skal nedsives på egen grund, mens vejvandet skal ledes til bassiner indenfor området (vha. BAT-teknologier). Det skal sikres, at anlægget kan håndtere forureningsgraden. Derfra skal regnvandet nedsive eller efter en rensning kun langsomt sive til den nærliggende Mastrup bæk. Udløbet kræver udledningstilladelse. Der må ikke laves overløb fra dette anlæg. Klima Ved lokalt at nedsive regnvandet forventes at være skabt det bedste udgangspunkt for at klimasikre området. Området er desuden højtliggende, så det får ikke tilført regnvand fra andre arealer. Side 3
Særlige fokuspunkter i planlægningen I planlægningen af området er der lagt vægt på: - at sikre den overordnede trafikforsyning til området - at trække kvaliteterne fra ådalen ind i området - at sikre fortidsmindernes synlighed, som giver karakter til området. - at knytte naturen og fortidsminderne op på adgangsvejene, således at det bliver en daglig glæde ved ankomsten til området. Lovgrundlag Screeningen gennemføres i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbek. nr. 939 af 3.07.2013. Ifølge lovens 3, stk. 1, skal der udarbejdes en miljøvurdering af planer og programmer som tilvejebringes indenfor fysisk planlægning i følgende tilfælde: 1 Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4, 2 andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, og 3 andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Ad 1) Bestemmelsen suppleres af følgende undtagelse, jf. 3, stk. 2: "Hvis planer og programmer som nævnt i stk. 1, nr. 1, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Nærværende screening gennemføres i henhold til miljøvurderingslovens 3, stk. 2. (jf. screeningsskema nedenfor) Materiale til rådighed for screeningen Kommuneplan 2013 Udkast til dispositionsplan fra ATRA Arkitekter Data fra kommunens GIS kort Samlet vurdering Der er gennemført en screening (forundersøgelse), som tager hensyn til de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2, jf. 4, stk. 2. I screeningen er anvendt et skema, der tager udgangspunkt i de miljøtemaer en miljøvurdering efter lovens 1, stk. 2, skal omfatte. Skemaet fremgår nedenfor. Rebild Kommune har på baggrund af screeningen konkluderet, at nærværende planforslag ikke vil have en sådan indvirkning på miljøet, at der skal foretages en miljøvurdering efter samme lovs 3, stk. 1. Side 4
Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning BILAG 3 Kommuneplantillæg nr. 14 / Lokalplan nr. 288 Planens forhold til lovens 3, stk. 1, nr. 1 og 2 Ja Nej Begrundelse / Bemærkninger Planen er omfattet af lovens bilag 3 og/eller bilag 4 Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt X X Omfattet af bilag 4, 10. infrastrukturprojekter b) Anlægsarbejder i byzone. Indvirkning Miljøparametre Begrundelse / Bemærkninger Befolkning og menneskers sundhed Støjpåvirkning Sundhedstilstand Svage grupper (f handicappede) Friluftsliv og rekreative interesser Begrænsninger og gener over for befolkningen Boligerne i lokalplanområdet ligger indenfor støjkonsekvenszonen fra Støvring Skydebane. Der trænes for tiden 2 aftner ugentligt med enkelte weekend stævner. Boligerne langs Hobrovej forventes at skulle forholde sig til støjbelastningen fra Hobrovej. Lokalplanområdet ligger ca. 2,5 km fra Støvrings centrum. Det er langt for handicappede eller svage ældre, men for øvrige er det en passende cykel- eller gangvenlig afstand. Der planlægges ikke for deciderede sportsaktiviteter, men planlægges cykel- og gangstier til arealerne ved gymnasium og Karensmindeskolen. Tilgængeligheden til Mastrup Bækdalen bliver større og anvendelsen forventes at øges både for områdets beboere og for den øvrige bys beboere. Byen udvides og åbner op for en øget fornøjelse af Mastrup Bæk. Biologisk mangfoldighed - herunder flora og fauna Dyreliv Selve lokalplanområdet består af intensivt drevet landbrugsjord og rummer ikke særlige plante- eller dyrearter. Den nærliggende Mastrup Bæk og ådal rummer store natur- Side 5
Planteliv Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper Nærliggende Natura-2000 områder Spredningskorridorer, barrierer Naturbeskyttelse Skovrejsning eller -nedlæggelse Fredning værdier, men det vurderes ikke, at nærværende byudvikling vil medføre en væsentlig forstyrrelse i ådalen. Selve lokalplanområdet består af intensivt drevet landbrugsjord og rummer ikke særlige plante- eller dyrearter. Den nærliggende Mastrup Bæk og ådal rummer store naturværdier, men plantelivet her vurderes ikke at blive væsentligt påvirket af planen. Friholdelse af arealerne indenfor 100m beskyttelseslinjen omkring fortidsminder vurderes at påvirke plantelivet i området positivt. Udover lejlighedsvis forekomst af isfugl, vandstær og bjergvipstjert samt en sandsynlig forekomst af odder ved Mastrup Bæk er kommunen ikke bekendt med forekomst af sjældne arter. På baggrund af, at arealet pt. dyrkes intensivt og at Mastrup Ådal friholdes for byggeri, vurderes det usandsynligt, at der vil ske væsentlige påvirkninger. Det nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 1 km mod øst: Natura 2000 område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madam Sø. På baggrund af afstanden vurderes planen ikke at kunne påvirke Natura2000 området væsentligt. Mastrup Bæk og tilstødende naturarealer i ådalen er udpeget som økologisk forbindelse jf. kommuneplan 2013. Planen vurderes ikke at være i strid hermed. Der er en mindre sø på ejendommen Nibevej 9-11, som er beskyttet af 3. Planen vurderes ikke at påvirke søen. Herudover er der ikke 3 beskyttede naturarealer indenfor området. Planen støder umiddelbart op til 3 beskyttet hede i det nordvestlige hjørne, men det vurderes ikke at medføre tilstandsændring af hverken hedearealet eller andre nærliggende arealer. Planen påvirker ikke skovarealer. Den sydligste del af dispositionsplanens område er udlagt til skovrejsningsområde. Det bliver ikke aktuelt, når man forventer at byudvikle arealerne. Planen støder mod vest op til Mastrup Bæk fredningen (OFN 23-12-1985), der har til formål at bevare og pleje de landskabelige og biologiske værdier i Mastrupdalen. Planen indebærer ikke ændringer indenfor det fredede område. Side 6
Landskab og jordbund Landskabelig værdi, æstetiske ændringer Ådalen er registreret som et geologisk beskyttelsesområde. Den er en tydelig smeltevandsdal gennem et relativt storbakket område. Det er en sekundær ådal til Lindenborg Ådal. Smeltevandsdalen er gennemskåret af Nibevej, som forstyrrer oplevelsen af landskabet og naturen. En del af området er omfattet af skovbyggelinje, som forventes ophævet for de arealer, der bebygges. Geologiske særpræg Se ovenfor Jordforurening I ådalen har der tidligere været en skydebane, hvor jorden nu er registreret som forurenet (V1-kortlagt). Boligbebyggelsen vil betyde, at der sker mindre Jordhåndtering og flytning terrænreguleringer på de enkelte grunde, og ved Nibevej er der lagt op til støjvolde. Vand Alt regnvand skal håndteres på egen grund. Regnvand fra private befæstede arealer (f.eks. tage og terrasser) skal nedsives på egne grunde. Regnvand fra offentlige arealer veje og Overfladevand, udledning til indkørsler skal opsamles i mindre anlæg, vandløb, vådområder eller hav hvorfra vejvandet kan renses og nedsives (vha. BAT-tekologier). Der kan ikke opnås udledningstilladelse. Vandløbet i ådalen forløber i sit oprindelige slyngede forløb og det er derfor væsentligt, at der ikke udledes mere vand. Udledning af spildevand Spildevandet pumpes til Aalborg for rensning Grundvandsforhold, nedsivning, øget indvinding Risiko for forurening af grundvandsressourcen Geotekniske boringer skal afklare om nedsivning af regnvand er muligt i de mængder, der bliver tale om. I kanten af lokalplanområdet ligger 4 boringer til drikkevand. Disse skal sløjfes og boligerne skal tilkobles Støvring Vandværk, inden arealerne må bebygges. Såfremt vandboringerne ikke sløjfes skal afstandskravene i fht. nedsivning overholdes. Byudvikling med boliger rummer altid en mulighed for forurening af grundvandet. Side 7
Luft Luftforurening (støv, lugt o.a. emissioner) Emissioner fra trafik til området Trafik Der må forventes støvgener og larm i forbindelse med byggeriet. Se nedenfor. Bebyggelserne langs Nibevej og Hobrovej forventes at blive påvirkede af trafikstøjen fra de to landeveje. Aktiviteterne i forbindelse med boligbebyggelsen vil generere mere biltrafik i området. Der skal etableres krydsningsmuligheder for cykellister og fodgængere mod nord: - I forbindelse med ådalen - Ved udkørslen til Nibevej (hvor den kan laves vej eller sti ind til Højdedraget) - Ved Hobrovej så der sikres gode muligheder for at færdes som blød trafikant. Trafikken på Nibevej kører i dag med op til 80 km/t, hvorfor der skal være passende oversigtsarealer ved krydsningspunkterne, især hvis den benyttes til skolevej. Der er ca. 2,5 km til byens centrum med byens butikker og togstation. En del busser kører ad Hobrovej, hvor der allerede i dag er busstoppested ved Nibevej/Hobrovej. Trafikafvikling og -belastning Børnehaver, skole og gymnasium ligger ca. 1 km nord for lokalplanområdet. På et tidspunkt forventer Rebild Byråd at lave en ny vej fra rundkørslen ved Juelstrupparken og næsten syd om Mastrup Bæk-ådalen og videre på tværs af Lindenborg Ådal. Så vil en stor del af den nuværende overordnede trafik på Nibevej flyttes til den nye vej. Der har været talt om at nedlægge Nibevej efterfølgende. Trafikken på Nibevej er for en stor dels vedkommende, gennemkørende trafik mellem Nibe, Øster Hornum, motorvejen og Skørping. Støj Boligerne placeret tættest på Nibevej og Hobrovej kan blive generet af vejtrafikken på disse veje. Energiforbrug Energiforbruget fra transport vil afhænge meget af, i hvor høj grad man anvender bil eller cykel/gang til arbejde, indkøb og fritidsaktiviteter. Nye boliger bruger væsentligt mindre energi til opvarmning end gamle huse. Sikkerhed og risiko for ulykker - Side 8
Klimatiske forhold Eventuel påvirkning af klima Boligerne kan opføres med solfangere eller solceller på tagene. Varmeinstallationerne kan udføres som jordvarme. Byggerierne kan udføres som lavenergibyggeri. Kulturarv Kulturhistoriske værdier Arkitektoniske værdier Arkæologiske værdier Kirker Fredede eller bevaringsværdige bygninger - En gravhøj indenfor området og nogle hulvejsspor umiddelbart øst for området afkaster beskyttelseslinje på 100 m. Der er endvidere registreret 4 overpløjede fortidsminder indenfor området. Planen indebærer ikke aktiviteter indenfor beskyttelseslinjerne og der er iværksat arkæologiske forundersøgelser af området med de overpløjede fortidsminder. Langs den sydlige afgrænsning og i sydskel til Nibevej 3, 5a og 5b findes et jorddige, som markerer den gamle ejerlavsgrænse. Digerne er ikke formelt omfattede af museumsloven, men med denne og kommende lokalplaner beskyttes digerne imod ændringer af tilstanden. Området ligger syd for Støvring by. Lokalplanområdet er, bortset fra enkelte boliger langs Nibevej, ubebygget. I dispositionsplanens område er der tillige flere boliger langs Hobrovej. Der findes to velbevarede gravhøje i området og 5 overpløjede gravhøje. Derfor skal der foretages arkæologiske forundersøgelser og udgravninger, inden at byggeriet kan igangsættes. Den nærmeste kirke er Buderup Ødekirke ca. 1 km mod øst. Som navnet antyder er kirken ikke funktionsdygtig som kirke. Støvring Kirke ligger ca. 1,5 km nord for lokalplanområdet. Ressourcer og affald Arealforbrug Energiforbrug, anlæg og drift Støvring er en forstad, hvor der anvendes relativt store arealer til parcelhusbyggeri og friarealer. Energiforbruget i boligerne vil afhænge af hvilke opvarmningsform der vælges. Der forventes fjernvarme eller sol/jordvarme. Bebyggelsen kan opføres som lavenergihuse. Nye huse har typisk et bedre energiregnskab end gamle huse. Side 9
Befolkning og menneskers sundhed Biologisk mangfoldighed Landskab og jordbund Vand Luft Klimatiske forhold Kulturarv Ressourcer og affald Sikkerhed Geografisk niveau Socioøkonomiske effekter BILAG 3 Vandforbrug Produkter, materialer, råstoffer, fornybar Kemikalier, miljøfremmede stoffer Affald, genanvendelse - Forventes at være tilsvarende lignende boliger. Husbyggeriet i dette område forventes at anvende de samme materialer som øvrigt husbyggeri. Der skal indsamles - og så vidt muligt genanvendes - affald fra husstandene i området. Sikkerhed Kriminalitet Der iværksættes ikke specielle tiltag. Brand, eksplosion, giftpåvirkning - Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold Området har nogle landskabelige herlighedsværdier, så værdien af området forventes at være høj. Påvirkning af erhvervsliv - Miljøvurdering Ja Nej Begrundelse / Bemærkninger Vurdering af, om der ud fra nedenstående skal gennemføres en egentlig miljøvurdering af planen. Samlet set er der tale om almindeligt boligbyggeri ved siden af et unikt landskabstræk. Lokalplanen må ikke påvirke ådalen og vandføringen i Mastrup Bæk. Særlige fokuspunkter i planlægningen Hvordan de landskabelige træk indarbejdes i planen Hvordan fortidsminderne kan tilføre området historie Hvordan sammenhængen mellem ådal og byggeri giver den bedste synergi Hvordan de trafikale forbindelsers sikkerhed optimeres både for biler og bløde trafikanter. Konklusionen af ovenstående screeningskema illustreres i følgende skema. Parametre Lokalt niveau Regionalt niveau 07.01.14/meaa Side 10