Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra 2011-2012 Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Aarhus 25,4 1,5 1,2 Region Midtjylland (kommunalt gns.) 24,6 0,4 0,6 Aalborg 25,6-0,6 1,7 København 28,7-0,3 0,1 Odense 26,9 1,0 0,5 Esbjerg 23,3 0,0-0,7 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger Besparelsespotentialet i Aarhus Kommune I Aarhus kan der spares op til 201,1 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger for 419 skolelærere Årlige lønomkostninger for 625
BESPARELSESPOTENTIALET I AARHUS Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 45,1 72,1 53,7 8,1 Trafik og infrastruktur 67,4 80,6 79,5 11,9 Undervisning og kultur 25,7 35,9 214,6 32,2 Sundhed 11,9 31,3 58,0 8,7 Sociale opgaver 22,4 34,1 790,2 118,5 Administration 22,4 30,2 144,7 21,7 Total 25,4 37,5 1.340,6 201,1 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)
Udbud af kørsel giver bedre service for færre penge i Randers Kommune Randers Kommune har udbudt al fast kørsel af specialbørn og ældre. Det giver vognmændene mulighed for at planlægge kørslen mere effektivt, institutionerne får en fast leverandør, og kommunen sparer op til 8 mio. kr. årligt. Tidligere var det op til de enkelte forvaltninger i kommunen at visitere borgerne til kørslen og købe ydelsen hos private vognmænd. Derfor endte det tit med en taxa. Selvom kørslerne kun udgjorde en mindre del i de enkelte forvaltningers budget, så løb omkostningerne op i 40 mio. kr. om året. Kommunen valgte derfor at sende al fast kørsel i EU-udbud bestående af 20 delaftaler, med en samlet kontraktværdi på 30,6 mio. kr. Kommune udbød med en forventning om at spare 1,5 mio. kr. Men kommunens beregninger viser, at besparelsen når helt op på 8 mio. kr. om året. Blandt de andre gevinster er, at det er blevet nemmere for institutionerne at administrere kørslen, fordi de kun skal forholde sig til én leverandør. Udbuddet har også givet vognmændene mulighed for bedre at planlægge kørslen mere effektivt, hvilket har ført til færre kørte kilometer og dermed et fald i CO2-udledningen. Randers Kommune udbød med en forventning om at spare 1,5 mio. kr. Men kommunens beregninger viser, at besparelsen når helt op på 8 mio. kr. om året
I Ikast-Brande Kommune giver udbud af rengøring bedre overblik og besparelser Ikast-Brande Kommune fik konkurrenceudsættelse på dagsordenen, efter at en analyse af den kommunale rengøring viste, at der manglede harmonisering af området efter kommunesammenlægningen, og at der var et effektiviseringspotentiale. Kommunen valgte derfor at konkurrenceudsætte rengøringsopgaven af kommunale bygninger i seks geografiske delområder. Kommunen gav selv kontrolbud, men opgaverne blev vundet af de to private leverandører, Elite Miljø A/S og Compass Group Danmark A/S som overtog de 75 medarbejdere. Kontraktperioden løber i tre år fra 2011. De økonomiske gevinster vurderes til at være 9,6 mio. kr. i løbet af hele kontraktperioden, mens omkostningerne ved udbuddet vurderes til ca. 1,5 mio. kr. i alt. Kommunen oplever at have fået et bedre overblik over den samlede opgaveløsning, der er sket en harmonisering af rengøringen, og det er blevet mere synligt, hvad rengøringen koster. De økonomiske gevinster vurderes til at være 9,6 mio. kr. i løbet af den treårige kontraktperiode
OPP-projekt skaber fremtidens plejecenter i Kolding Kommune I 2015 slår landets første OPP-plejecenter dørene op i Kolding Kommune. Det Offentlige-Private-Partnerskab omfatter opførelsen af et nyt plejecenter, levering af pleje og omsorgsydelser, drift- og vedligehold af bygninger, administration af boliger og deltagelse i et udviklingspartnerskab i en 20-årig periode. Kontrakten har en værdi af 500 mio. kr. I modsætning til de mere traditionelle udbud med meget detaljerede kravspecifikationer valgte kommunen at stille så få krav som muligt, og i stedet sætte fokus på det liv, der skal leves på plejecentret. 12 hverdagsfortællinger om Det Gode Ældreliv på plejecenteret blev dermed en central del af udbudsmaterialet. Hverdagsfortællingerne blev formuleret i et samarbejde mellem beboere, pårørende, lokalsamfundet, politikere, interesseorganisationer og medarbejdere på tværs af kommunen. Den åbne tilgang har givet kommunen og tilbudsgiverne mulighed for at være i dialog og har skabt en helt ny og innovativ tilgang i sammentænkningen af selve bygningen og driften af plejecentret noget der bl.a. har resulteret i, at kommunen nu får et helt nyt plejekoncept, som adskiller sig fra de andre i kommunen, hvilket skaber en god differentiering i tilbuddene til de ældre borgere. OPP-projektet gør det samtidig muligt for kommunen at tilbyde beboerne muligheden for at tilkøbe ydelser ud over de visiterede ydelser eksempelvis ledsagelse til fester ud ad huset. I alt bød ni konsortier ind på opgaven, men i sidste ende tilfaldt kontrakten et konsortium med Attendo A/S i spidsen. Vi har konstateret en meget høj kvalitet i tilbuddene, og det er et resultat af det store arbejde i udbudsfasen Jørn Pedersen, borgmester i Kolding Kommune
Energirenovering betaler sig selv hjem i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune og Siemens A/S arbejder sammen i Danmarks hidtil største ESCO-aftale. ESCO er en forkortelse for Energy Service Company og dækker over et offentlig-privat partnerskab om energirenovering af bygninger, hvor energibesparelsen finansierer investeringerne. Med en forventelig investering på 150 mio. kr. er målet for Guldborgsund Kommune at reducere sit energiforbrug med 23 pct., hvilket giver en besparelse på ca. 12 mio. kr. årligt. Tilbagebetalingen af investeringen er 12 år og uden økonomisk risiko for kommunen, da Siemens garanterer for, at besparelsen i energiforbruget finansierer investeringerne i projektet. Både kommunen og Siemens ser positivt på aftalen, og har store forhåbninger til dens betydning for lokalsamfundet. ESCO princippet er win-win. Kommunen får garanterede resultater på energirenoveringen, vi får forretning ud af det, og der er lokal arbejdskraft, der kommer i spil. Sammen er vi med til at nå de ambitiøse klimamål og samtidig sætte lidt gang i hjulene, forklarer Lars Nielsen, salgsdirektør i Siemens A/S. Vi i byrådet er naturligvis stolte af at være frontløbere med Danmarks største ESCOprojekt, og vi kan kun anbefale andre kommuner at følge trop, siger Flemming Jantzen, viceborgmester i Guldborgsund Kommune. Vi i byrådet er naturligvis stolte af at være frontløbere med Danmarks største ESCO-projekt, og vi kan kun anbefale andre kommuner at følge trop Flemming Jantzen, viceborgmester i Guldborgsund Kommune